Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL

Transkript

1 Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Årsberetning 2006

2 Indhold Partnerskaber Politik og udvalgte sager Friluftsrådets kredse På vej mod nye partnerskaber Indsatsområder Formidling og aktiviteter Tips- og Lottomidler Bestyrelsen Medlemsorganisationer Arbejdspladsen Tekst: Ida Sloth Bonnevie, ansvarshavende Billeder: Side 1: Fotograf Thorkild Jensen. Herudover er billederne i denne årsberetning venligst stillet til rådighed af Friluftsrådet og medlemsorganisationerne. Layout og grafisk produktion: Saloprint A/S, miljøcertificeret iht. ISO 14001, EMAS-registreret og med licens til det nordiske miljømærke Svanen. Oplag: eks. For- og bagside: Billedet stammer fra projektet Friluftsruten 2006, arrangeret af Landsforeningen af Ungdomsskoleledere. Friluftsruten foregik fra Limfjorden til Skagen med ungdomsskoleelever fra hele landet, som i løbet af en uge oplevede en lang række friluftsaktiviteter, fik afprøvet grænser og udfordret sanser. Overnatning undervejs foregik i shelters. Projektet fik støtte fra Tips- og lottomidler til friluftslivet. Fotograf: Jacob Funder. Husk vores hjemmeside: Formål Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet skal herunder over for offentligheden varetage såvel de tilsluttede organisationers som den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Desuden skal Friluftsrådet fungere som rådgivende organ over for de offentlige myndigheder.

3 FORMANDEN Partnerskaber Partnerskaber blev et vigtigt begreb i 2006 og kommer for alvor i fokus i På mange forskellige niveauer bliver der i vort samfund indgået partnerskabsaftaler. Beretningen her bærer præg af partnerskaber i forskellige konstellationer. Friluftsrådet indgik sammen med Danmarks Naturfredningsforening, KL og Miljøministeriet en aftale om lokale, grønne partnerskaber. Aftalen trådte i kraft 1. januar 2007, og det er mit håb, at de 50 millioner kr., der er afsat, over de næste tre år vil hjælpe en mængde lokale, grønne projekter i gang til fælles glæde og gavn for friluftslivet og naturen. Når det offentlige taler om offentlige-private partnerskaber, er der i beskrivelsen af private ikke taget højde for foreningernes og de frivilliges særlige forhold, herunder de juridiske vilkår og begrænsninger. Friluftsrådet har derfor været meget opmærksom på denne dimension. Desuden ligger der i begrebet partnerskab et indhold, som for os går videre end samarbejde. I et partnerskab skal der bl.a. være ligeværdighed, loyalitet og tillid, og resultatet skal give synergi, en merværdi. Jeg håber, at vi vil se det afspejlet i en masse lokale, grønne partnerskaber. OBSnatur, som netop har afviklet Den store Vinterfugletælling, er også et partnerskab. Her er Friluftsrådet og ConDidact de faste partnere, mens forskellige organisationer inddrages i de enkelte naturjagter, som fx Dansk Ornitologisk Forening i Vinterfugletællingen. Vinterfugletællingen viste, at befolkningen gerne vil inddrages i naturovervågningen. Nogle år frem vil vi tale om de nye kommuner. De var en realitet den 1. januar i år, men allerede en stor del af 2006 fyldte de meget i vores bevidsthed og i vores arbejde. Friluftsrådet ønsker, at friluftslivet kommer til at fylde i kommunerne. Det gør vi med rette, fordi friluftsliv fremmer og forener en række af kommunernes opgaver og forpligtelser: sundhed, natur, fællesskab og inddragelse af borgerne. I 2006 fik vi med vore organisationers aktive medvirken en ny struktur, og vi oprettede 23 nye kredse. De har nu virket et års tid, og de fleste har gennemført deres første ordinære kredsrepræsentantskabsmøde. Det har været en stor satsning, og jeg er stolt af at konstatere, at det var en rigtig satsning. Vi har fået mange nye, aktive friluftsfolk ind i kredsbestyrelserne, og de har gjort en stor indsats for at finde ud af deres nye rolle og nye opgaver. Den største opgave for dem her i 2007 bliver at lave kommunale friluftsoplæg til alle de nye kommuner. En opgave, de er i fuld gang med. Friluftsrådet ønsker grønne råd i kommunerne, så vi kan få et forum, der kan sikre dialogen og fremme engagementet blandt foreninger, borgere og kommunen. Ved årsskiftet havde cirka halvdelen af kommunerne besluttet at danne et grønt råd. Målet for os er, at alle kommuner har grønt råd. De grønne råd er tiltænkt en væsentlig rolle i udmøntningen af de grønne partnerskaber. Jeg tror, at vi kan etablere en helt ny demokratisk dimension i det frilufts- og naturpolitiske arbejde, og Friluftsrådet har en stor udfordring i at kunne udfylde sin del. Et første praktisk eksempel på partnerskaber og lokal indflydelse kan blive nationalparkerne. Efter mange års diskussioner og undersøgelser, er loven nu ved at være på plads. Jeg ser med stor forventning frem til, at loven vedtages, og at de første tre nationalparker udpeges. Vi ved, at der skal gøres et stykke arbejde derude, men vi har visioner om, hvordan det kan lykkes, Jeg ved, at der fortsat er mange positive kræfter, der ser mulighederne. På den internationale arena indgår Friluftsrådet i stadig flere slags samarbejde, netværk, partnerskaber eller udlicitering. Det er en spændende udvikling, og jeg bemærker, at der er hyppigt bud efter os, hvad enten det er Udenrigsministeriet i forhold til naboskabsprogrammet i Hviderusland, Nordisk Ministerråd, der ønsker at drage nytte af vores nordiske og baltiske relationer, eller FEE-netværket, der til stadighed ekspanderer og nu har 46 medlemslande fordelt på hele kloden. Jeg vil gerne sige tak til vore medlemsorganisationer for et aktivt samspil i det forgangne år. I giver os respons på vore ideer og tager del i vore indsatsområder. Stadig flere benytter lejligheden til at samle organisationens kredsrepræsentanter. Det støtter vi, for det er et plus for både jer, os og ikke mindst kredsrepræsentanterne, som derved får et værdifuldt netværk som basis for deres kredsarbejde. Derfor også en særlig tak til alle vore kredsrepræsentanter, hvoraf mange yder en overordentlig stor indsats. Ikke mindst i et overgangsår, hvor der er mange opgaver at definere og løse gav fornyet kontakt til samarbejdspartnere og myndighederne i nye konstellationer. Det har været værdifuldt. Lars Mortensen Formand 1

4 2

5 POLITIK OG PARTNERSKABER Politik og partnerskaber Bestyrelsen bruger i stigende grad sine møder til at drøfte sin politik og udstikke retningslinier for, hvordan bestyrelsesmedlemmer og sekretariat kan arbejde imellem møderne. De følgende sider beskriver nogle af de sager, som optog Rådet i Vildtforvaltningsrådet I 2006 var der brug for en fast kurs i forbindelse med mandatet til Friluftsrådets repræsentant i Vildtforvaltningsrådet. Vildtforvaltningsrådet havde på sin dagsorden flere emner, som kaldte på følelserne hos rådets medlemmer: især udsætning af fasaner, agerhøns og ænder, stillingtagen til falkejagt samt kronhjorte. Udsætningsfugle har været et hedt emne, som bestyrelsen har drøftet på flere møder. Friluftsrådet er principielt imod, at man opdrætter og udsætter fugle med jagt som det primære mål. Vi ønsker i stedet, at biotoperne udvikles, og at man jager overskuddet af den øgede vildtbestand, der følger heraf. Vi indgik imidlertid i et forlig med de øvrige organisationer i Vildtforvaltningsrådet i august Et forlig, som er et kompromis, der indebærer et færre antal (7) fasaner pr. hektar. Med hensyn til ænder og agerhøns har Friluftsrådet forbehold for sin stillingtagen og afventer en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser. Friluftsrådet har også grundigt drøftet falkejagt! Det er et af de få emner, som i nyere tid har været udsat for en afstemning i Friluftsrådets bestyrelse, og flertallets afgørelse er siden blevet drøftet på endnu to møder. Friluftsrådet siger ja til et 3-årigt forsøg med falkejagt. Vi har i allerhøjeste grad støttet vores beslutning på Dyreetisk Råds redegørelse og har som forudsætning, at man i en forsøgsperiode følger betingelserne fra Dyreetisk Råd, deriblandt, at Skov- og Naturstyrelsen udøver yderligere kontrol med falkene. Når Friluftsrådet har ønsket kronhjorte fredet i september er der flere grunde til det: dels at få flere ældre hanner i hjorteflokkene, hvilket er et plus for flokkens sociale struktur, dels at give befolkningen mulighed for en større synsoplevelse i naturen. Endvidere er hjortene i brunst, og kødet er derfor uspiseligt. En gammel kronhjort med et stort gevir er et sjældent, men imponerende syn. Den holdning støttede Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet i. De fleste er enige om, at man ikke bør skyde kronhjortene på denne tid af året, men desværre er der ikke flertal for at indføre et jagtforbud. Partnerskaberne i Vildtforvaltningsrådet blev på flere måder sat på prøve i Campingreglementsudvalget Friluftsrådet er medlem af Campingreglementsudvalget, hvis opgave det er at rådgive Miljøministeriet i forbindelse med udarbejdelse af det reglement, der fastlægger regler og bestemmelser for de ca. 550 campingpladser i Danmark. Campingreglementet med tilhørende vejledning blev sidst reguleret i 2000, og en ny revision skulle være gennemført og afsluttet inden årsskiftet til Desværre er der endnu ikke udstedt et revideret reglement, hvilket Friluftsrådet finder meget utilfredsstillende. Det er manglende respekt over for de mange parter, der har ønsket, at revisionen skulle gennemføres inden for den aftalte tidsramme. Revisionen ville blandt andet have betydet, at grundlaget for håndteringen af de mange regler og bestemmelser omkring campingpladser ville blive klarere for medarbejderne i de nye kommuner, der aldrig før har beskæftiget sig med campingområdet. Fremover skal en række bestemmelser nemlig administreres af de 98 kommuner, hvor området hidtil er blevet administreret af de 14 amter. Ansvaret for revision af Campingreglementet er Skov- og Naturstyrelsens, da det er et reglement, som Miljøministeren skal udstede i henhold til Sommerhusloven. Rent faktisk nåede der også at komme et forslag i høring umiddelbart før årsskiftet. Forud for høringsfasen opnåede Friluftsrådet sammen med de øvrige organisationer i udvalget frem til en række kompromiser for i en fælles forståelse at nå frem til et resultat. For Friluftsrådet betød disse aftalte kompromiser, at en tidligere markant modstand mod at tillade flere og større campinghytter blev blødgjort. Til trods for det opnåede kompromis i Campingreglementsudvalget valgte Skov- og Naturstyrelsen i den efterfølgende administrative håndtering af de indkomne høringssvar ikke at iværksætte bekendtgørelsen af det reviderede reglement. For Friluftsrådet betyder det, at vi igen er tilbage til den restriktive holdning, hvad angår antal og størrelse af campinghytter for campingpladser i det åbne land. Arbejdet i Campingreglementsudvalget fortsætter derfor i det kommende år. Dannelsesrejsen I regeringens naturpolitiske redegørelse Fremtidens natur vores ansvar fremlagde miljøminister Connie Hedegaard i efteråret 2006 hendes tanker om en dannelsesrejse igennem Danmark, så vore børn og unge lærer de nationale naturseværdigheder at kende. Friluftsrådet har grebet ministerens tanke og udviklet planerne om en dannelsesrejse. Ikke kun for børn og unge. 3

6 POLITIK OG PARTNERSKABER Der er også mange voksne, som ikke kender de vigtigste naturområder i Danmark. Projektet er endnu i en tidlig fase, men vil formentlig i løbet af foråret 2007 have fået så meget form og struktur, at man vil kunne finde flere oplysninger om det på Friluftsrådets hjemmeside. Adgang I 2000 afleverede Adgangsudvalget rapporten Adgang til naturen. Heri var en anbefaling om at nedsætte et fællesudvalg, hvor ejer- og brugerorganisationer samt myndighederne kunne udveksle erfaringer omkring reglernes funktion i praksis. I 2006 blev parterne fra Adgangsudvalget første gang indkaldt til møde af Skov- og Naturstyrelsen. Det andet møde fandt sted i januar Friluftsrådet har deltaget i møderne, men har også stillet krav om, at møderne formaliseres, så der bliver et reelt udvalg med kommissorium og formål. På mødet i januar 2007 blev det drøftet, at Naturklagenævnet i en afgørelse om braklagte marker har gjort det klart, at der under visse forudsætninger er lovlig offentlig adgang til braklagte arealer. Der er tale om specifikke vurderinger i forhold til den konkrete flora på arealet. Mødets deltagere var enige om, at det ikke er muligt at formidle et sådan afgørelsesgrundlag til befolkningen. Der er kun to acceptable muligheder for på enkel vis at formidle spørgsmålet om adgang til braklagte arealer: Enten tillader man adgang eller også forbyder man adgang. Jordbrugskommissioner Som følge af ændringen af Lov om Landbrugsejendomme i 2004 fik Friluftsrådet til opgave at indstille et medlem og en suppleant til hver af de 14 jordbrugskommissioner, som skulle virke i perioden 1. december december

7 POLITIK OG PARTNERSKABER Det var en helt ny opgave for Friluftsrådet og på mange måder en opgave, som var meget anderledes end Friluftsrådets øvrige virke. For eksempel har de indstillede personer ikke repræsenteret Friluftsrådet, men kun sig selv. Alligevel har Friluftsrådet fulgt diskret med i arbejdet, og tilbagemeldinger fra bl.a. myndighederne viser, at friluftslivets folk har været med til at brede diskussionerne ud og få inddraget relevante natur- og friluftspolitiske synspunkter. Fra 1. januar 2007 er der kun syv kommissioner. I efteråret 2006 var der en ny indstillingsrunde, og mange af de tidligere repræsentanter er blevet genindstillet. Jordbrugskommissionernes valgperiode er fremover af fire års varighed. Nationalparker I de seneste fire år, har det været Friluftsrådets mål at få en særskilt lov for nationalparker. I efteråret 2006 var der høring på udkast til lov om nationalparker, og 31. januar 2007 blev loven fremsat med forventet vedtagelse i løbet af foråret Danmark kan så forhåbentlig i 2008, som et af de sidste lande i verden, få sine første nationalparker. Friluftsrådet lagde i sit høringssvar vægt på, at en nationalpark skal forankres både lokalt og nationalt: Den lokale forankring er vigtig for at sikre det lokale ejerskab, fx gennem aktiv inddragelse af borgerne i udvikling og forvaltning af nationalparken. Desuden styrker den lokale forankring sammenhængen mellem nationalparken og den generelle økonomiske og sociale udvikling i lokalområdet. Nationalparker er et nationalt anliggende. Derfor bør der oprettes et nationalt nationalparkråd, hvor overordnede problemstillinger drøftes, og hvor fælles erfaringer - også i en international sammenhæng - kan opsamles. Friluftsrådet ser fortsat gerne, at der udpeges et større antal nationalparker - og at de naturligvis opfylder anbefalingerne fra Wilhjem-udvalget om at skabe store sammenhængende naturområder. Foreningsudvikling - trends Arbejdet i med fremtidens frivillige organisationsudvikling viste, at stadig flere dyrker friluftsliv, der bliver flere former for friluftsliv og det selv- og uorganiserede friluftsliv vokser mest. De deltagende organisationer var meget bevidste om den fleksibilitet og dynamik, som brug af forskellige netværk tilførte deres arbejde. Budskabet blev givet videre, men der er langt fra central indsigt til lokal praksis. Det er Friluftsrådets indtryk, at især ønsker om en løsere tilknytning, større fleksibilitet og en større åbenhed om det almene og uorganiserede friluftsliv er svært at følge op lokalt. Hertil kommer krav om tættere samarbejde med andre lokale klubber og foreninger. Det ser ud til at være en proces, der kræver en større indsats i den enkelte medlemsorganisation for at slå igennem. For Friluftsrådet er der ingen tvivl om, at det er den vej, vi skal. Udviklingstendenser peger samstemmende på, at nye tilbud giver flere aktive, at de aktive deltager, når de har tid, lyst og tilbuddet passer dem, og at det uorganiserede friluftsliv vinder frem. Samtidig oplever både klubber og foreninger, at der er konkurrence om de aktive, og den største konkurrence kommer fra kommercielle åbne tilbud, også når det gælder friluftsliv. Det Danske Spejderkorps undersøgelse Den Attraktive Spejdergruppe (2006) viser klart, at børn og unge undersøger, vurderer og foretager bevidste valg. Dansk Ungdoms Fællesråds Medlemsundersøgelse i seks af DUFs medlemsorganisationer (2007) fortæller, at mange unge gerne vil bruge mere tid i deres forening. Det fremsatte lovforslag indeholder ikke ønsket om en national forankring og var endnu ikke kommet til behandling i Folketinget ved redaktionens slutning. Der var i det fremsatte forslag kun sket ganske få ændringer i forhold til det udkast, som Friluftsrådet afgav høringssvar på i efteråret På side 11 om indsatsområderne, beskrives også det samarbejde, Friluftsrådet i 2006 havde med medlemsorganisationerne for at få fokus på friluftslivet i de kommende nationalparker. 5

8 FRILUFTSRÅDETS KREDSE Friluftsliv i de nye kommuner Friluftsrådet ønsker maksimal indflydelse i de nye kommuner. Vi vil gerne være med til at sikre friluftslivet de bedste muligheder i de nye kommuner, fordi det er sund fornuft at tænke bredt og helhedsorienteret. I Friluftsrådets nye struktur har hver kreds fra 1-8 kommuner at forholde sig til. Hovedparten har 3-4 kommuner, de skal lære at kende. Det er en stor og til tider vanskelig opgave. Men i og med, at kommunerne har fået nye opgaver inden for natur, miljø, planlægning og sundhed, giver det god mening at sætte fokus på friluftsliv. Friluftsrådet skal med sin mangfoldighed af friluftsinteresser og organisationer være med til at løse den udfordring. De 23 kredse De 23 kredse har været i gang et årstid. Der var mange nye frivillige i kredsbestyrelserne, og 2006 blev brugt til at lære hinanden at kende, afstemme forventninger, fastlægge de praktiske rammer for kredsarbejdet og finde ud af, hvad kredsen skal, kan og vil arbejde med. De fleste kredse er kommet rigtig godt i gang. Men for mange er der også et stykke vej endnu, før kredsbestyrelsen og kredsrepræsentationen bliver det naturlige friluftspolitiske forum. Sekretariatet har haft stor rejse- og mødeaktivitet for at kunne støtte bedst muligt op om kredsene i den første tid. Der har været holdt kurser og orienteringsmøder for ambassadører inden for udvalgte områder, fx tipsarbejdet, Blå Flag og Grønt Flag-Grøn Skole. I det kommende år skal rammerne fyldes ud med friluftspolitisk arbejde og visioner. Den første store opgave bliver at få skrevet et visionært friluftsoplæg til hver af de 98 kommuner. Prioriteret område Bestyrelsen er meget opmærksom på, hvad der sker i kredsene og prioriterer at spille en aktiv rolle. Derfor har hver kreds et bestyrelsesmedlem tilknyttet. Han/hun følger kredsens arbejde og deltager i kredsrepræsentantskabsmøderne eller andre relevante møder: Bestyrelse Lars Mortensen Ove Gasbjerg Jane Lund Henriksen Nanna Ilmer Torben Kaas Lynge Kjeldsen Kirsten Nielsen Lis Nielsen Kredse Århus Bugt og Roskilde Søhøjlandet og Østsjælland Vendsyssel og Sønderjylland Øst Storkøbenhavn Nord og Trekantområdet Sydvestjylland og Nordvestsjælland Fyn-Nord og Østjylland Nordsjælland og Nordvest Storkøbenhavn Vest og Bornholm Hans Meltofte Erik Preisler Flemming O. Torp Jan Eriksen, direktør Kommunale Friluftsoplæg Sydvestsjælland og Midtvestjylland Limfjord Syd og Storstrøm København og Himmerland- Aalborg Sydfyn I 2006 udgav Friluftsrådet bogen Friluftsliv inspiration til politik, plan og praksis. Den er en overordnet redskabsbog for kommunens embedsfolk, praktikere og politikere om, hvorfor friluftsliv bør tænkes ind i kommunernes hverdag og opgaver, og hvordan det kan gøres. I efteråret 2006 gik Friluftsrådet i gang med næste skridt, som er en udmøntning i form af et politisk friluftsoplæg for hver af de 98 kommuner. Hensigten med oplæggene er, at de skal indeholde lokale indspil til udviklingen af friluftslivet i de nye kommuner. Det vil sige kredsbestyrelsernes beskrivelser af de lokale visioner for friluftslivet og en prioritering af de lokale foreninger og organisationers ønsker og behov. Til at løse den opgave har sekretariatet indgået et tæt samarbejdet med de 23 kredsbestyrelser. Fra central side er der udarbejdet en skabelon, som giver alle færdige oplæg en fælles grafik, fælles ramme og enslydende tekstbidder på centrale politikformuleringer og overordnede afsnit. Opgaven for den enkelte kredsbestyrelse er at kigge nøje på friluftslivets forhold og muligheder i hver enkelt kommune under kredsen. Regionskontaktudvalget REKU er forkortelsen for Regionskontaktudvalget, som udgør bindeleddet mellem kredsene og bestyrelsen. Hver kreds vælger 1-2 personer til Friluftsrådets Regionsudvalg, som af sin midte udpeger en formand. De fem regionsformænd udgør sammen med tre bestyrelsesmedlemmer REKU. Udvalget mødes 2-4 gange om året og tilrettelægger bl.a. den indholdsmæssige del af kredsbestyrelsesseminaret. Udvalget drøfter retningslinier for kredsene og bidrager til at fremme samarbejdet mellem kredsene. Tilskud til møder Friluftsrådets medlemsorganisationer kan gennem Tipsog lottomidler til friluftslivet søge støtte til arrangementer, der som hovedformål har at: motivere organisationens medlemmer til at deltage i Friluftsrådets kredsrepræsentationer lette overgangen fra amts- til kredsrepræsentationer i forbindelse med strukturreformen 6

9 FRILUFTSRÅDETS KREDSE Dette særlige tilbud til medlemsorganisationerne gælder for 2006 og Arrangementer, der udføres i samarbejde mellem flere medlemsorganisationer, kan yderligere styrke netværksdannelsen og prioriteres derfor. I 2006 gjorde følgende organisationer brug af tilskudsordningen: Danmarks Civile Hundeførerforening Danmarks Jægerforbund Danmarks Tursejler Forening Dansk Forening for Rosport + Dansk Sejlunion + Dansk Kano og Kajak Forbund (fællesarrangement) Dansk Forum for Friluftsliv Dansk Islandshesteforening Dansk Vandrelaug Kommunale Park- og Naturforvaltere Kongelig Dansk Aeroklub LandboUngdom + 4H (fælles) Naturvejlederforeningen De nærmere betingelser for at få tilskud til medlemsmøder kan findes på Kredssektionen Kredssektionen består af et team på fem personer, som har kredsarbejdet som en primær arbejdsopgave: Kredssektionen består af: Friluftspolitisk konsulent Mads Ellegaard, Region Hovedstaden og Region Nordjylland Friluftspolitisk konsulent Johanne Leth Nielsen, Region Syddanmark Friluftspolitisk konsulent Trine Skov, Region Midtjylland Friluftspolitisk konsulent Nikolaj Sveistrup, Region Sjælland Sekretær Christina Hansen Frivillige deltager i å-restaurering. 7

10 PARTNERSKABER På vej mod nye partnerskaber Tidens mantra hedder partnerskaber. Begrebet er under udvikling. Friluftsrådets bestyrelse drøftede det på flere møder i 2006 og kærede sig specielt om, hvad partnerskabet betyder i en forening med frivillige aktører. Mange bruger ordet partnerskaber som en erstatning for den måde, man normalt samarbejder på. Friluftsrådet synes imidlertid, det er vigtigt at skille de to begreber. Partnerskabet har fokus på processen, og dets styrke bliver det kendskab og den tillid, der opbygges mellem parterne undervejs. Udfordringen ligger i, at det er myndigheder og frivillige organisationer, der finder sammen. Samarbejdet kommer derfor ofte til at foregå mellem ansatte og frivillige, der som udgangspunkt har et ulige forhold. Der er derfor nogle forhold, man som forening skal gøre sig klart, hvis man vil indgå i relationer med offentlige myndigheder. Rammer for partnerskab Når en aftale om et partnerskab skal konkretiseres, uanset om det er lokalt eller nationalt, mener Friluftsrådet, at parterne skal: få defineret spillereglerne definere de fælles mål afstemme forventningerne afklare hvad den enkelte part får ud af partnerskabet aftale hvem der bestemmer over hvad placere det endelige ansvar på forhånd Spilleregler Et partnerskab bør, ifølge Friluftsrådet, bygge på følgende spilleregler: Ligeværdighed Loyalitet Tillid Respekt Synergi Risikovillighed/Grænsesøgning Ansvarlighed Ansvar Forudsætningerne Friluftsrådet har i årenes løb indgået forskellige former for samarbejde og/eller partnerskaber. I 2006 skærpede bestyrelsen holdningen og besluttede, at det er en forudsætning for at indgå i partnerskaber, at det skal fremme Rådets kerneinteresser. Friluftsrådets præmis er naturligvis, at der skal være overensstemmelse med formålsparagraffen for at kunne indgå i et partnerskab. Det er afgørende, at der i et partnerskab sker en gensidig kapacitetsopbygning, så det fremtidige arbejde kvalificeres. Dette gælder for såvel professionelle (myndigheder) som frivillige (foreninger) partnere. Målet for Friluftsrådet er, at skabe en win-win situation, hvor resultatet er et større udbytte, end hvis vi selv eller andre havde lavet det alene eller i et traditionelt samarbejde. I partnerskabet forpligtiger de enkelte parter sig i forhold til den fælles målsætning og de spilleregler og opgaver, der er opnået enighed om. Samtidig respekterer partnerne hinandens integritet og øvrige arbejde inden for områder, der ikke er indeholdt i partnerskabet, som f.eks. høringer, indsigelser og klager m.m. Friluftsrådet vil kun indgå som partner, hvis forudsætningerne opfyldes. Aktørerne Friluftsrådet har mange forskellige aktører, som kan indgå i partnerskaber. Der er bestyrelsens medlemmer, kredsbestyrelserne og kredsrepræsentanter, medlemsorganisationerne eller lokale afdelinger eller foreninger af dem, og der er de ansatte i sekretariatet. Det må aldrig glemmes, at lokale foreninger er drevet frivilligt, og at partnerne i et partnerskab for eksempel mellem myndighed og forening derfor er ulige stillet. Det er derfor vigtigt i et lokalt partnerskab, at man tidligt får afklaret kompetencer og rollefordeling. I processen med pilotprojekterne til nationalparker blev der indgået samarbejdsrelationer og uformelle partnerskaber. Nogle steder var de frivillige organisationsfolk ved at tabe gejsten og lysten til at være med, fordi de fx blev udpeget til at skrive referater af møderne. Friluftsrådet mener, at det er en opgave for de professionelle deltagere, når de som i dette tilfælde, tilmed sad for bordenden som sekretariat. Større opgaver som projektstyring og sekretærfunktioner m.m. vil derfor altid skulle ligge hos den lønnede partner. 8

11 PARTNERSKABER Lokale grønne partnerskaber Aftalen om lokale, grønne partnerskaber betyder, at borgere, foreninger, virksomheder og institutioner vil få endnu bedre muligheder for at få ført drømme og ideer om forbedringer for friluftslivet ud i livet. Friluftsrådet ser aftalen som en løftestang, der kan styrke de lokale foreningers muligheder for at skabe nye aktiviteter. Aftalen er ligeledes en god mulighed for at give grønne råd i kommunerne indhold og fremme lokale samarbejdsrelationer til fordel for en øget oplevelsesværdi i naturen. På hjemmesiden kan man læse mere om aftalen, og om hvordan man søger finansiering til sit projekt. 9

12 INDSATSOMRÅDER Indsatsområder Bestyrelsen har siden 2003 haft 14 indsatsområder til udvalgte mærkesager. Indsatsområderne er med til at skabe dynamik i organisationen. Ti områder er afsluttede, og fire er i gang. Indsatsområderne er meget forskellige. Fælles for dem er, at medlemsorganisationerne altid bliver inviteret til at indstille ressourcepersoner til en styregruppe for det pågældende område. Medlemsorganisationerne bidrager på den måde til at kvalificere og udvikle Friluftsrådets arbejde. 49 medlemsorganisationer har haft repræsentanter med i én eller flere styregrupper. Det giver en tæt og uformel kontakt til organisationerne, som både bestyrelsen og de ansatte er glade for. Indsatsområderne har en levetid på 1-2 år, hvorefter de afsluttes. De opnåede resultater omsættes efterfølgende i Friluftsrådet på forskellig vis; det kan være som projekter, videndeling i det politiske arbejde, gennem netværk m.v. De fleste styregrupper er præget af engagerede mennesker med mange ideer, lyst til at diskutere og udveksle erfaringer, og ikke mindst et ønske om at være med til at sætte noget i gang. For bestyrelsen har strukturen med indsatsområder betydet, at der de seneste år er blevet mere rum til væsentlige politiske drøftelser på bestyrelsesmøderne og en kortere vej fra idé til handling. Ikke alle ideer er egnede til umiddelbart at blive omsat til indsatsområder. Ofte skal ideen igennem en politisk bearbejdning og udviklingsproces, før bestyrelsen får defineret opgavens omfang og mål. Når styregrupperne afslutter deres opgave, tager bestyrelsen atter over og vurderer, hvordan resultaterne kan omsættes. Indsatsområder i IO-Lokalt Friluftsliv Fælles Mødested Større synlighed En styregruppe bestående af syv medlemsorganisationer blev nedsat lige omkring årsskiftet Styregruppen mødtes første gang i marts Udgangspunktet for dens arbejde er det lokale friluftsliv. Målet er at udarbejde idéoplæg til et fælles lokalt center for friluftsaktiviteter. Idéoplægget skal vise udviklingsperspektiver for foreningslivet lokalt og være et indspil til Lokale- og Anlægsfonden. Forventningen var, at den kommunale strukturreform straks ville give mange ledige bygninger, og at nogle af disse bygninger ville være egnede som Fælles Mødested for friluftslivet. Den holdt ikke. 10

13 INDSATSOMRÅDER Det er stadig en forventning, at der på sigt bliver ledige, egnede bygninger i overskud. Indsatsområdet slutter i foråret 2007, og dermed er det op til lokale klubber og foreninger, medlemsorganisationerne og kommunerne selv at være opmærksomme på udviklingen. IO-Friluftsliv i nationalparker Styregruppen blev udpeget i marts Formålet med indsatsområdet er at styrke medlemsorganisationerne lokalt, så de føler sig rustet til at deltage i etablering og udvikling af den enkelte nationalpark lige fra den første henvendelse fra Miljøministeren. Når de første nationalparker udpeges, har det stor betydning, at både myndigheder, organisationer og borgere er inddraget. Derfor er det vigtigt, at de lokale friluftsorganisationer er forberedte. Styregruppen har opsamlet erfaringer fra de senere års nationalparkarbejde med særlig fokus på udvikling af friluftsliv. Styregruppen har også skullet udarbejde en manual til, hvordan medlemsorganisationerne lokalt vil kunne deltage i at udvikle friluftslivet i de kommende nationalparker. Styregruppens arbejde afsluttes i foråret IO-Friluftsliv i byens grønne områder Styregruppen blev udpeget i juni 2006, og gruppen mødtes første gang i august Målet er at udarbejde et idékatalog til lokale klubber og foreninger til at fremme friluftslivet i byens grønne områder. Der er to delmål knyttet til opgaven: Det ene er at foretage en enkel spørgeskemaundersøgelse, for at afklare om, og på hvilke områder, organisationer samt lokale klubber og foreninger vil tage ansvar for en udvikling. Det andet delmål er at få udviklet samarbejdsmodeller, der kan bruges lokalt til at udvikle de grønne arealer og åbne for organiseret og uorganiseret friluftsliv i Boligselskabers arealer Virksomheders arealer Byens grå områder IO-Friluftsliv i byens blå områder Styregruppen blev udpeget i juni 2006, og gruppen mødtes første gang i september Byens blå områder er en fællesbetegnelse for rekreative muligheder ved vandet, hvad enten det er et havneområde, et åløb gennem en by eller søer i byerne. Det er indsatsområdets mål at udvikle et idékatalog, som giver det lokale foreningsliv lyst til at tilbyde flere friluftsaktiviteter i de blå områder. En spørgeskemaundersøgelse skal kortlægge mulighederne og vejlede foreningerne i, hvordan de selv kan skabe flere aktiviteter og mere rum ved de blå områder. Kommende indsatsområder Bestyrelsen drøfter jævnligt, om der er nye emner, som egner sig til et indsatsområde, og om der er ressourcer tilstede til at sætte flere i gang. Et kommende emne kan komme til at handle om frivillige i naturforvaltningen. Læs mere om indsatsområderne på

14 AKTIVITET OG FORMIDLING Formidling og aktivitet På de følgende sider fortæller vi om nogle af de større og længerevarende projekt- og kampagneorienterede aktiviteter, som Friluftsrådet koordinerer eller deltager i. Grønne Spirer Grønne Spirer er en ny mærkningsordning for børneinstitutioner. I 2006 blev Grønne Spirer et fast tilbud til daginstitutioner. Forud var gået en pilotfase, hvor 80 institutioner deltog i udvikling og afprøvning af materialer, kurser og koncept. Fremover tilmelder institutionerne sig et abonnement, som mod et årligt kontingent giver dem tilbud om kurser og materialer. Grønne Spirer-institutioner kan erhverve et Spirer-diplom og Spirer-flag ved at opfylde Grønne Spirers kriterier om: Handleplan Naturaktiviteter Kurser og dygtiggørelse Formidling I 2006 opfyldte 45 af pilotinstitutionerne kriterierne og modtog under stor opmærksomhed det glade Spirer-flag, som de fleste steder blev hejst af borgmesteren. børnenes hverdag. Ikke mindst er der i hæftet en række inspirerende artikler om forskellige forhold, som skal tages i betragtning: hvordan kommer man praktisk ud i naturen med de mindste? Hvilke barrierer skal eventuelt overvindes? Et helt afsnit behandler med udgangspunkt i naturen de pædagogiske læreplaners seks obligatoriske temaer: barnets alsidige udvikling, sociale kompetencer, sproget, krop og bevægelse, natur og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier. Baggrundshæftet er krydret med vidunderlige billeder af børn, der udfordrer sig selv på opdagelse i naturens mangfoldige univers. Grønne Spirers heldags naturkurser afholdes forår og efterår i samarbejde med dygtige naturvejledere. Brug hjemmesiden: Friluftsrådets mål med Grønne Spirer er at imødekomme et ønske om at få Grønt Flag til børneinstitutionerne, og at sætte fokus på naturen som rum for leg, læring og spirende miljøforståelse. Samtidig har pilotfasen vist, at Grønne Spirer er et godt redskab for pædagogerne, når de skal omsætte de pædagogiske læreplaner til praksis. Der er i januar 2007 udgivet et baggrundshæfte, som i tekst og billeder kommer rundt om emnet natur og miljø i OBSnatur holder øje med naturen I efteråret 2006 lød startskuddet til OBSnatur og Den Store Sneglejagt, hvor vi med befolkningens hjælp fik ny viden om udbredelsen af 5 danske sneglearter. OBSnatur er et naturovervågningsprojekt, hvor hele befolkningen kan være med til at indsamle nye, sjove og spændende oplysninger om danske dyr og planter. Projektet er et samarbejde mellem Friluftsrådet og ConDidact og en række foreninger og institutioner. Sneglejagten blev gennemført i samarbejde med Naturhistorisk Museum, som er glade for den store opbakning, fordi danskernes interesse for projektet har bragt ny viden frem. De indsamlede data viser bl.a., at den røde skovsnegl har spredt sig meget i løbet af de sidste 30 år, og at den sjældne plettede voldsnegl findes flere steder i landet, hvor den aldrig før er registreret. Sneglejagten fik en ganske overvældende modtagelse i medierne med mange artikler i en lang række dagblade og indslag i tv og radio. TV2 Vejret gjorde i den forbindelse en særlig indsats for projektet. 12

15 AKTIVITET OG FORMIDLING OBSnaturs formidlingsmæssige omdrejningspunkt er den interaktive hjemmeside Her indtaster deltagerne deres observationer i en web-baseret database, og derigennem kan man som enkeltperson eller familie direkte bidrage til vores fælles viden om den danske natur. På hjemmesiden findes information om de arter, som indgår i overvågningen samt undervisningsmaterialer til folkeskolen. I januar-februar 2007 har OBSnatur afviklet Den Store Vinterfugletælling i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening. Også her tyder de første ugers registreringer på en overvældende interesse fra befolkningens side. Således var der efter blot 14 dage foretaget over indberetninger og registreret ca fugle. Den Store Vinterfugletælling gentages i 2008 og I foråret 2007 følger Den Store Paddejagt, hvor OBSnatur i samarbejde med Biologforbundet og Nordisk Herpetologisk Forening beder om befolkningens hjælp til at registrere frøer, tudser og salamandre. OBSnatur er planlagt som et 3-årigt projekt, der bygges op omkring 3-4 årlige såkaldte naturjagter efter udvalgte arter. Friluftsrådet inviterer til et tæt samarbejde med alle medlemsorganisationer og andre interesserede, som vil hjælpe med at udbrede projektet. Danske Spil har støttet med præmier til konkurrencer og trykning af plakat til vinterfugletællingen. OBSnatur er udviklet i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden. Projektet støttes med tips- og lottomidler til friluftsliv. Grønt Flag Grøn Skole Grønt Flag Grøn Skole er miljøundervisning på højt niveau for elever i grundskolen. I Danmark deltager ca. ti procent af de danske skoler i netværket, og hvert år får skoler tildelt det grønne flag for deres miljøundervisningsprojekter inden for temaerne vand, energi, affald, natur, miljømærkning eller økologisk produktion. I løbet af de næste år vil Grønt Flag Grøn Skole byde på en række nye ressourcer, bl.a. nye temaer som fx Hverdagens kemi, Klimaforandringer, Transport, Forbrug og handel samt Friluftsliv. Det grønne flag symboliserer, at skolen har gennemført et omfattende undervisningsforløb af høj kvalitet og opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Friluftsrådet samarbejder med Biologforbundet og Geografforbundet omkring Grønt Flag Grøn Skole. Internationalt omfatter samarbejdet alle landene i FEE og bærer navnet Eco-Schools. På verdensplan deltager ca skoler, fordelt på 36 lande, flest i Europa, men også i Sydamerika og Afrika. I Asien er Kina på vej ind i FEE, og projektet Eco-Schools er allerede kopieret til et meget stort antal skoler. Kenya og Uganda Friluftsrådet har en særlig rolle at spille i forhold til implementering af Eco-Schools i Kenya og Uganda. I tre år har Rådet samarbejdet med den kenyanske organisation Kenya Organisation for Environmental Education (KOEE) omkring udbredelsen af Eco-Schools i Kenya med særligt fokus på miljø- og fattigdomsproblemer i grundskolen. De kenyanske skoler tog meget aktivt del i projektet ved at etablere en række lokale, miljøfremmende projekter, der samtidig sikrede indkomst til skole og lokalsamfund. Skoleprojekterne dannede baggrund for introduktion af nye undervisningsmetoder. Projektet høstede i en ekstern evaluering meget ros for at etablere samarbejde mellem skole og lokalsamfund og aktivt håndtere lokale miljø- og fattigdomsproblemer i og omkring projektskolerne. Friluftsrådets primære opgave har været at træne KOEEs medarbejdere og lærere i projektstyring og undervisningsmetoder og rådgive omkring udvikling af undervisningsmaterialer. I 2007 startes projektets fase 2, hvor målet er at udbrede Eco-Schools-programmet til mange flere skoler i Kenya og styrke samarbejdet med andre skole- og miljønetværk i landet. Fase 2 forventes at blive afsluttet i Danida har støttet projektets fase 1 med 2,8 mio. kr. og fase 2 med 5,6 mio. kr. I Uganda har Friluftsrådet ligeledes med støtte fra Danida startet et miljøundervisningsprojekt baseret på Eco- Schools-konceptet og ikke mindst erfaringer fra Kenya. Som i Kenya kombineres miljøundervisningen med konkrete projektaktiviteter, der styrker samarbejdet mellem skole og lokalsamfund med afsæt i lokale miljø- og fattig- 13

16 AKTIVITET OG FORMIDLING domsproblemer. Målet er også her at give eleverne i grundskolen bedre mulighed for at handle i forhold til de lokale miljø- og fattigdomsproblemer. I Uganda er samarbejdspartneren Conservation Effort for Community Development. Projektet gennemføres i samarbejde med en række lokale organisationer og myndigheder, herunder Ugandas undervisnings- og miljøministerier. Danida støtter projektet med 3,8 mio. kr. Projektet afsluttes i Læs mere på og COPE Det to-årige nordisk-baltiske projekt COPE kan ses som en overbygning til Eco-Schools. COPE blev afsluttet med udgangen af 2006 og afrapporteret til Nordisk Ministerråd, som finansierede projektet. COPE bygger på, at børn har ret til sundhed, en rig natur, et rent miljø og plads til leg og andre udendørs aktiviteter og ikke mindst børns ret til at arbejde for deres egne interesser for en rig natur, et rent miljø og muligheder for friluftsliv. COPE involverede ca børn fordelt på 45 skoler i ni nordiske og baltiske lande. Eleverne har med stort engagement udarbejdet en lang række forslag til forbedring af naturen, miljøet og deres egne muligheder for friluftsliv, fx i form af tredimensionelle modeller. De har præsenteret deres ideer for lokalpolitikere og har reelt fået gennemført adskillige projekter, bl.a. med hjælp fra forældre og sponsorer. De fem danske skoler i projektet er Hørsholm Lille Skole, Tim Skole, Nordbyskolen, Kirke Saaby Skole og Skibet Skole. Alle skolerne har modtaget det Grønne Flag for deres store arbejde. I afrapporteringen til Nordisk Ministerråd ligger bl.a. et ønske om at få midler til at videreføre og udbygge det gode netværk, COPE har skabt. Det kan for eksempel gøres ved at udarbejde et undervisningsmateriale. Ideerne fra projektet offentliggøres som en lærervejledning i Nordisk Ministerråds TemaNord-serie. Læs mere på NGO-støtte til Hviderusland På opfordring fra Udenrigsministeriet gennemførte Friluftsrådet og foreningen Severin sidst på året 2006 en forundersøgelse i Hviderusland med henblik på at etablere et projekt til støtte af miljøorganisationer og civilsamfund. På baggrund heraf indsendte Friluftsrådet umiddelbart før jul en projektansøgning til Udenrigsministeriet. Projektet løber i 2007 og sigter på at opbygge kapaciteten af det hviderussiske NGO-netværk Green Alliance, som Severin har samarbejdserfaringer med og som for 3-4 år siden blev støttet af den daværende Småprojektpulje. Friluftsrådet håber, at projektet, som hører under Udenrigsministeriets Naboskabsprogram kan blive starten på en flerårig indsats for at styrke miljøorganisationerne i Hviderusland. Danida har bevilget 1 mio. kr. til projektet. Naturvejledning Friluftsrådet administrerer naturvejlederordningen sammen med Skov- og Naturstyrelsen. Arbejdet udføres af Fællessekretariatet, som mødes hver måned. Med inspiration fra bl.a. handlingsplanen for "Naturvejledning i det 21. århundrede" fra 2005 og de store omvæltninger i forbindelse med kommunalreformen har Fællessekretariatet haft fokus på at øge borgernes kendskab til naturen og motivere dem til en bæredygtig udvikling, en sundere livsstil og borgerinddragelse i forvaltningen af natur og kulturmiljø samt organisering og udvikling af naturvejledningen. I november 2006 afholdt Friluftsrådet i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen en vellykket arbejdsgiverkonference med deltagelse af ca. 100 arbejdsgivere og naturvejledere. Konferencen gav nogle vigtige tilbagemeldinger fra arbejdsgiverne: Naturvejledningen kan med fordel inddrage flere emner og målgrupper som fx: flere vinkler på sundhed, overvægtige børn og unge samt bedre integration af flygtninge/indvandrere 14

17 AKTIVITET OG FORMIDLING Mange af naturvejledningens fremtidige opgaver går på tværs af de kommunale institutioner og forvaltninger. Naturvejledningen bør derfor også tage den udfordring op, dvs. tænke mere på tværs og prøve at favne de mange forskellige samarbejdspartnere. Naturvejlederne bør prøve nye måder at organisere sig på: fx partnerskaber, lokale netværksdannelser samt tværfaglige og tværsektorielle strukturer. Det er Friluftsrådets ønske at vedligeholde denne spændende dialog og erfaringsudveksling med arbejdsgiverne med jævne mellemrum. Løntilskud i 2007 Friluftsrådet støtter løbende naturvejledere med 1-3 årige løntilskud. Der er med start i januar 2007 givet tilsagn om at støtte 23 nye løntilskudsprojekter. Nye og spændende muligheder i forbindelse med kommunesammenlægningen har fx givet løntilskud til 8 kommuner, ligesom 7 forskellige naturcentre i Danmark støttes. De resterende tilskud fordeler sig på museer og organisationer. Uddannelse Uddannelsesgruppen, der er nedsat af Fællessekretariatet og med repræsentation af bl.a. Friluftsrådet, har i 2006 udarbejdet et forslag til justering af Naturvejlederuddannelsen. Forslaget er modtaget med interesse og anerkendelse i Fællessekretariatet, som er enige om at implementere gruppens forslag allerede i 2008 s naturvejlederuddannelse. Gruppen er efterfølgende gået igang med at kortlægge naturvejledernes efteruddannelsesønsker og behov. Naturskolerne Gennem et treårigt projekt har Friluftsrådet støttet udviklingen af de ca. 100 danske naturskoler. Med udgangspunkt i naturskolernes egne behov, og med støtte fra en naturskolekonsulent i Friluftsrådet, har der været afholdt en række temadage, kurser og netværksmøder. Et af de større projekter har været udvikling og afholdelse af en kursusrække i ledelse for naturvejledere med lederansvar. Tilsvarende har også udeskoler samt en række temaer inden for førskoleområdet fået særlig opmærksomhed. Grønlandsk Naturvejlederordning Den grønlandske Naturvejlederordning, som Friluftsrådet i en årrække har støttet, tegner til at blive en succes. Med udgangen af 2006 var der syv naturvejledere i Grønland. Friluftsrådet har i ordningens opbygningsperiode deltaget i en arbejdsgruppe sammen med Kommuneforeningen i Grønland og Direktoratet for Miljø og Natur. Det er vigtigt for Friluftsrådet, at ansvaret for naturvejledning i Grønland er tæt knyttet til centrale aktører og interessenter i Grønland. Derfor er ordningen også forskellig fra den danske naturvejlederordning, og Grønlands naturvejledere arbejder ud fra målsætningen: At formidle viden om samspillet mellem menneske og natur med udgangspunkt i den grønlandske kultur. Projektet er støttet med i alt 1,7 mio. kr. fra DANCEA. Blå Flag Danmark 211 strande og 77 lystbådehavne i Danmark blev i 2006 belønnet med Blå Flag, hvilket er en svag stigning i forhold til året før, og ny rekord for antal Blå Flag i Danmark. Rekorden skete på trods af stadig større kvalitets- og miljøkrav til strandene, idet de reviderede kriterier for strandene trådte i kraft i Hvis der er farlige alger, eller algerne gør badevandet ulækkert, skal det Blå Flag tages midlertidigt ned. Den varme sommer i 2006 betød, at denne praksis blev brugt på en del strande, da algerne i det varme vand blomstrede livligt. Blå Flag havde også i 2006 udvalgt et emne for en særlig kampagneindsats; denne gang med titlen Vil du have sjove oplevelser ved vandet?. En folder med forslag til sjove aktiviteter ved vandet blev revet væk og flittigt brugt rundt om i sommerlandet. Forslag til aktiviteter på egen hånd er lagt på hjemmesiden, så alle kan gå ind og få inspiration. Hjemmesiden er udbygget, så der nu er en særlig side for børn. Aktivitetsdelen bliver hvert år understøttet af de 14 Blå Flag stationer, som sommeren igennem udbyder en masse aktiviteter. I 2006 blev der etableret en ny Blå Flag Station ved Holbæk Søbad. 15

18 AKTIVITET OG FORMIDLING Kommunalreformen har også haft indflydelse på Blå Flag. Kommunerne har brugt mange ressourcer på sammenlægningerne og har derfor ikke haft megen tid til udvikling. Det er en stor opgave for sekretariatet at finde de nye kontaktpersoner i kommunerne. Til gengæld har de nye kredsbestyrelser kastet sig engageret over arbejdet. Det har betydet, at det har været nemt at få flagoverrækkere til de 65 arrangementer ved sæsonens start. Antallet af flagoverrækkere er steget fra cirka 30 til 45. Baltic SeaBreeze Blå Flag landene omkring Østersøen er fortsat involveret i Baltic SeaBreeze, som er et internationalt projekt, der handler om at holde Østersøen ren. I Danmark samarbejder Friluftsrådet med Storstrøms Amt, Dansk Sejlunion og FLID om projektet. Projektet er beskrevet på Følg med på og FEE Foundation for Environmental Education (FEE) er en international miljøundervisningsorganisation. Det internationale FEE-sekretariat er placeret i Friluftsrådet. Jan Eriksen, Friluftsrådets direktør, er valgt som præsident for FEE. I 2006 fejrede FEE sit 25 års jubilæum. Friluftsrådet var et af de stiftende medlemmer i FEE har én medlemsorganisation per land. I 2006 blev organisationer fra Puerto Rico, Tunesien, Japan, Bahamas, USA og Den Dominikanske Republik optaget som nye medlemmer, og FEE er nu repræsenteret i 46 lande. FEE arbejder gennem sine fem miljøundervisningskampagner: Blå Flag, Grønt Flag Grøn Skole, Young Reporters, Skoven i Skolen og Grøn Nøgle. Alle fem programmer er implementeret i Danmark. FEE har samarbejde med en lang række internationale organisationer, såsom UNESCO, UNEP, World Tourism Organization, EU, etc. FEE udarbejder sin egen årsberetning. Læs mere på Netværk i Norden Det Nordiske FriluftsNetværk udvikler sig stadig i en god positiv retning. Det finske FriluftsForum, som blev formelt stiftet i 2005, er inde i en konsolideringsfase og føler sig meget inspireret af søsterorganisationerne i Sverige, Norge og Danmark. Norge får forlænget formandskabet for netværket med et år, dvs. indtil udgangen af 2008, hvorefter Finland mener sig klar til at overtage formandskabet i Der har i 2006 været arbejdet i to undergrupper af netværket med henholdsvis 1) friluftsforskning og herunder potentialet for et elektronisk forskningstidsskrift og 2) en workshop om friluftsliv og sundhed. Workshoppen var planlagt afholdt i 2007, men bliver formentlig udskudt til en lidt større konference i Friluftsrådet har ved to lejligheder deltaget i evalueringsmøder omkring Nordisk Ministerråds Miljøhandlingsprogram, og det har udvidet antallet af kontakter til at omfatte flere af ministerrådets arbejdsgrupper inden for miljøområdet. Friluftsrådet har en unik netværksflade, når man sammenfatter FEE-kontakterne, som også omfatter de baltiske lande, Skt. Petersburg og Kaliningrad, det Nordiske Netværk samt de nordatlantiske kontakter, som dels kommer fra FEE og dels fra mange års arbejde på Grønland. I 2006 blev Friluftsrådet af Nordisk Ministerråds arbejdsgruppe for Miljøstrategier for Jordbrug og Skovbrug anmodet om at varetage et nordisk projekt, der skal undersøge sameksistens mellem jordbrug og friluftsliv. 16

19 TIPS- OG LOTTOMIDLER TIL FRILUFTSLIVET Lokale tipsambassadører I 2006 satte tipsadministrationen aktivt ind for at styrke båndene til de nye kredsbestyrelser. I alle kredse er der derfor nu en udpeget tipsambassadør, som har været på kursus og fået indsigt i, hvordan Friluftsrådet arbejder med tipsansøgningerne. Tipsambassadørerne skal hjælpe både ansøgerne og administrationen, så sagsbehandlingen bliver endnu bedre. Tipsambassadørernes rolle bliver at være sparringspartner på lokalt niveau for mulige ansøgere. Det vil fx sige: at tale projektet igennem med en ansøger og eventuelt foreslå samarbejde med andre, som har lignende projektidéer. Eller at være ressourceperson for en kommunes grønne råd. Tipsambassadører eller ej, så er der i Friluftsrådet altid stor bevidsthed om, at pengene skal gå til nyskabende projekter, hvor de kan være med til at gøre en forskel. Der skal være et tydeligt islæt af friluftsliv, formidling eller aktiv inddragelse af målgruppen, hvis en ansøgning skal give resultat. Hvad sker der med en ansøgning? 1. Sekretæren modtager ansøgningen og sender straks et modtagelsesbrev til ansøgeren, opretter et sagsnummer i databasen og taster de faktuelle oplysninger ind, inklusiv et resumé af projektet. 2. Sagsbehandlingen går i gang. Tipskonsulenterne gennemgår de flere hundrede sager og sorterer dem på baggrund af bestyrelsens kriterier. 3. Kredsbestyrelsernes tipsambassadører får tilsendt en liste over ansøgninger fra deres kreds. Derved har de mulighed for at komme med supplerende oplysninger. 4. Tipsudvalget, der består af tre bestyrelsesmedlemmer, holder møde med tipskonsulenterne. Tipsudvalget vurderer, om der er nye tendenser på vej. 5. Tipsafdelingen bestræber sig på at yde en meget stor grad af vejledning og rådgivning over for ansøgerne, enten via telefon, eller besøg. Oplysninger indhentes fra mange sider. 6. Afdelingslederen er sidste led i den egentlige sagsbehandling. Inden da har mindst to personer i tipsafdelingen set på sagen. 7. Kun bestyrelsen kan beslutte, om en sag skal have tilskud. Frem mod det bestyrelsesmøde, hvor sagen skal behandles af bestyrelsen, arbejdes der på højtryk. Umiddelbart efter bestyrelsesmødet udskriver tipsafdelingen bevillingsbrevene og brevene med afslag. Der er nu i de fleste tilfælde gået 3-4 måneder fra ansøgningen kom ind. Fakta Friluftsrådet har siden 1993 administreret Tips- og lottomidler til friluftslivet, som blot er en lille del af overskuddet fra Danske Spil: procentuelt er der tale om 3,39 procent, eller ca. 53 mio. kr. om året. Midlerne har støttet tusinder af personer, foreninger og grupper til at realisere netop deres grønne drømme om bedre natur- og friluftsoplevelser. Der er hvert år tre ansøgningsfrister: 1. marts, 1. juli og 1. november. I 2006 behandlede Friluftsrådets Tipsafdeling ansøgninger, og bestyrelsen bevilgede støtte til 544 projekter for et samlet beløb af 51,6 mio. kr. 17

20 BESTYRELSEN Bestyrelsen (pr. 1. januar 2007) Lars Mortensen, formand, (opstillet af KFUM-Spejderne i Danmark samt Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske Spejderkorps, DUI-Leg og Virke, Frivilligt Drengeog Pige-Forbund og De grønne pigespejdere) - på valg i 2007 På valg i 2007: Ove Gasbjerg (opstillet af Dansk Orienterings-Forbund) Nanna Ilmer (opstillet af Dansk Kano og Kajak Forbund) Hans Meltofte (opstillet af Dansk Ornitologisk Forening, Biologforbundet, Dyrenes Beskyttelse og WWF-Verdensnaturfonden) Lis Nielsen (opstillet af Dansk Vandrelaug) Erik Preisler (opstillet af Danmarks Idræts-Forbund) På valg i 2008: Jane Lund Henriksen, næstformand, (opstillet af Dansk Cyklist Forbund) Kirsten Nielsen, næstformand, (opstillet af 4H og LandboUngdom) Torben Kaas (opstillet af Danmarks Sportsfiskerforbund samt Campingrådet, DK-Camp, DK Camping Club, Dansk Autocamper Forening, Dansk Caravan Klub, Dansk Camping Union, Dansk Naturist Union, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af danske Turistchefer, Samvirkende danske Turistforeninger) Lynge Kjeldsen (opstillet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) Flemming Torp (opstillet af Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) 18