Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL

Transkript

1 Friluftsrådet THE DANISH OUTDOOR COUNCIL Årsberetning 2005

2 Indhold Maksimal indflydelse Ny struktur giver flere aktive På vej mod en nationalparklov Når organisationer forpligter sig til udvikling Indsatsområder Formidling og aktiviteter Som ringe i vandet Bestyrelsen Medlemsorganisationer Arbejdspladsen Tekst: Ida Sloth Bonnevie, ansvarshavende For- og bagside: Billedet stammer fra projektet Friluftsruten 2005, arrangeret af Landsforeningen af Ungdomsskoleledere. Friluftsruten foregik på og ved Limfjorden med ungdomsskoleelever fra hele landet, som over to uger oplevede en lang række friluftsaktiviteter, fik afprøvet grænser og udfordret sanser. Overnatning undervejs foregik i shelters. Projektet fik støtte fra Tips- og lottomidler til friluftslivet. Fotograf: Jacob Funder. Formål Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet skal herunder over for offentligheden varetage såvel de tilsluttede organisationers som den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Desuden skal Friluftsrådet fungere som rådgivende organ over for de offentlige myndigheder. Billeder: Side 1: Fotograf Thorkild Jensen. Herudover er billederne leveret af Friluftsrådet samt medlemsorganisationerne. Side 2-3: "Skovreden", Vojens. Side 5: Dansk Ornitologisk Forening (Brian Nilsson og Kamma Mogensen). Side 6-7: Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansk Orienterings- Forbund (Preben Schmidt). Side 8: Danmarks Jægerforbund Side 9: Kongelig Dansk Aeroklub. Side 10: Dansk Kano og Kajak Forbund. Side 11: Friluftsrådet. Side 12: Sejs SFO. Side 15-16: Friluftsrådet. Side 17: Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (Jacob Funder). Side 18-21: Friluftsrådet. Layout og grafisk produktion: SaloGruppen A/S, miljøcertificeret iht. ISO 14001, EMAS-registreret og med licens til det nordiske miljømærke Svanen. Oplag: eks. Husk vores hjemmeside:

3 FORMANDEN Maksimal indflydelse Hvordan får vi maksimal indflydelse? Dét spørgsmål stiller vi os selv i bestyrelsen og i sekretariatet. Vi har gennem de seneste år optimeret vores interne arbejdsprocesser. Vi har haft fokus på det, vi kalder politisk budgetlægning og inddragelse af medlemsorganisationerne i vores arbejde, og vi har en ganske høj effektivitet blandt vore medarbejdere. Jeg tror, at vi derved har de nødvendige forudsætninger for at få indflydelse og jeg mener også, at 2005 viser, at det på mange måder lykkes! 2005 blev især præget af, at vi som konsekvens af kommunalreformen besluttede, hvordan Friluftsrådets nye struktur skal være. Jeg synes, at vi har fået en struktur, der matcher fremtiden, og jeg fornemmer stor opbakning også selvom ikke alle har fået det lige som de ønskede, men det er jo demokratiets vilkår. Vi gik i gang 1. januar 2006 og har afsat foråret til at få alle kredse godt i gang. Det har været en stor udfordring også for vores medlemsorganisationer, som har været ude at finde flere personer, der vil gå ind i arbejdet som frivillig i Friluftsrådet. Det er lykkedes over al forventning. Når vi har så travlt med at få strukturen på plads, er det bl.a., fordi vi vil have maksimal indflydelse, når de nye kommuner tager over den 1. januar Friluftsrådet vil være dén friluftsorganisation, der har overblikket og kan give kommunerne med- og modspil i alt, hvad der rør sig om friluftsliv og natur. OBSnatur Det er et par år siden, at vi først talte om OBSnatur, der skulle inddrage befolkningen i overvågning af naturen og dyr og planter i den. Det var og er et ambitiøst projekt, som nu i løbet af sommeren sættes i gang med det, som vi kalder for den første jagt. Lov om nationalparker I januar præsenterede vi vores forslag til en lov om nationalparker i Danmark. Det gjorde vi naturligvis for at få maksimal indflydelse på den proces, der nu står tilbage. Den Nationale Følgegruppe har afleveret sine anbefalinger til miljøministeren. Nu er det politikerne, der skal på banen og foretage deres afvejninger. Kommende indsatsområder Arbejdet med nationalparker er ikke slut, men fortsætter i et af vore nye indsatsområder, hvor styregruppen netop er blevet nedsat. På generalforsamlingen inviterer vi i år til at der tages fat i yderligere to indsatsområder: "Byens friluftsliv de blå områder" og "Byens friluftsliv de grønne områder". Det er en klar opfølgning på det lange seje træk for at finde en afløser for kampagnen Byens Grønne Steder og fortsat satse på byens friluftsmuligheder og et større naturindhold i vores omgivelser. Natursyn I begyndelsen af januar kunne vi præsentere Friluftsrådets natursyn. Jeg håber, at debatten vil blive ført videre ude i organisationerne og samfundet. Miljøministeren vil lægge op til en natursynsdebat senere på året, og også der vil vi forsøge at komme til orde, bl.a. på baggrund af det materiale, som findes på vores hjemmeside. Rugbrødsarbejdet Sidste år brugte vi ordet rugbrødsarbejde om alt det, som indgår i den daglige drift af Friluftsrådet for både administrationen og os folkevalgte: høringer om bekendtgørelser og love, deltagelse i eksterne råd og udvalg, lobbyvirksomhed over for politikere og samarbejdspartere osv. Det er en vigtig del af dét at arbejde i og for en organisation som Friluftsrådet, og vi er i stigende grad opmærksom på, at arbejdet skal give mening. Et eksempel er Vildtforvaltningsrådet, som er et rådgivende udvalg for miljøministeren. Her oplever vi desværre, at ikke alle synes, at Friluftsrådet skal være med lige der! Det har vi noteret os og ser som en udfordring, som jeg ikke er i tvivl om, at vi nok skal leve op til. Vi er også med i Jordbrugskommissionerne, og det på trods af, at det ikke lige var vores ønske, men det fremgår af loven. Der er al mulig grund til at rose de udpegede repræsentanter, som yder et stort arbejde, og jeg ser med nogen bekymring på, at de nuværende 14 jordbrugskommissioner reduceres til det halve. Det vil ikke gøre arbejdet mindre for de udpegede. Tak Tak til jer i medlemsorganisationerne, der giver os respons på vores tanker og ideer. Ikke mindst fordi I så beredvilligt har taget vores strukturændring til jer. Det finder jeg meget positivt og udtryk for et tillidsfuldt samspil, for det påvirker også jeres organisationer. En ganske særlig tak skal i år rettes til alle, som har virket for Friluftsrådet i amtsrepræsentationerne. De er nedlagt nu og erstattet af kredsrepræsentationerne, men mange har været med til at sikre kontinuiteten, så vi ikke skal starte helt forfra. Tak til vore mange samarbejdspartnere fra myndigheder, organisationer, danske som udenlandske netværk og fora. Lars Mortensen Formand 1

4 Børn fra "Skovreden" i Vojens leverede bidrag til konkurrencen "En god dag i naturen" 2

5 NY STRUKTUR GIVER FLERE AKTIVE Ny struktur giver flere aktive Friluftsrådet skriver historie i disse år. Inden påsken 2006 har vi oprettet 23 nye kredse, afholdt 23 kredsrepræsentantskabsmøder og fået valgt 23 nye kredsbestyrelser. De første to-dages møder, der skal introducere de nye kredsbestyrelser til det kommende arbejde er også blevet holdt. I 25 år har Rådets regionale struktur baseret sig på amternes geografiske grænser. Der har været ligeså mange amtsrepræsentationer som amter, samt en ekstra for København og Frederiksberg kommuner. Det er slut. Vi tilpasser os nu de nye regioner og storkommuner, men har sat strukturen i værk et år før myndighederne. For Friluftsrådets frivillige har strukturændringen betydet, at vi har måttet rekruttere endnu flere aktive fra vores medlemsorganisationer. Indtil videre er det gået rigtig godt. Processen Forud er gået en lang og spændende proces over to år. Undervejs har der været holdt rigtig mange møder på alle niveauer i paraplyen. Det har været vigtigt for bestyrelsen at have en åben proces, hvor der har været tid til at lytte, tænke højt, reflektere og argumentere for og imod. Til sidst blev det også tid til at tegne de endelige streger på et kort. Møder Møder, hvorpå strukturændringen har været behandlet i perioden februar februar 2006: 2 generalforsamlinger 2 møder for medlemsorganisationerne 11 bestyrelsesmøder 6 møder i Amtskontaktudvalget 4 Fællesmøder (ml. bestyrelse og formændene for amtsbestyrelserne) 2 amtsbestyrelsesseminarer 1 temadag for amtsbestyrelsesmedlemmer + møder i de enkelte amtsbestyrelser Friluftsrådet ønsker maksimal indflydelse i de nye kommuner. Hidtil har vi været orienteret mod amtet som myndighed, dvs. én enhed for hver amtsbestyrelse. Amtsbestyrelserne har ikke været tæt på det kommunale niveau. Det ændres nu, hvor kommunerne får en række nye udfordringer inden for natur, miljø og planlægning. Hver kredsbestyrelse skal forholde sig til flere kommuner, og det bliver en ny måde at arbejde på. Der er både fordele og ulemper forbundet med det. Friluftsrådet vælger at fokusere på mulighederne. Ikke alle var begejstrede for de streger, der blev tegnet. De hidtidige amtsbestyrelser har stort set alle afgivet land. På nær Bornholm har alle måtte forholde sig til nye grænser. Bestyrelsen lyttede også til de indsigelser, der kom fra amtsbestyrelserne, da udkastet til de nye grænser forelå i august I halvdelen af tilfældene blev grænserne efterfølgende ændret. Kriterier Blandt kriterierne har været at en kreds skulle bestå af mindst tre kommuner (Bornholm undtaget) et rimeligt befolkningsunderlag at en kreds ikke må gå på tværs af to regioner 3

6 NY STRUKTUR GIVER FLERE AKTIVE Politik, plan og praksis For at få det bedste startgrundlag for både kommuner og kredsbestyrelser, har Friluftsrådet lavet en såkaldt redskabsbog. Friluftsliv inspiration til politik, plan og praksis fortæller om, hvorfor det er vigtigt at tænke friluftslivet ind i kommunernes hverdag og opgaver, og hvor det er muligt at gøre det. Bogen er fyldt med inspiration og eksempler, krydret med tips og ideer, der kan bruges til at fremme friluftslivets glæder for den danske befolkning. Bogen bliver færdig i slutningen af april 2006 og vil derefter kunne findes på Friluftsrådets hjemmeside og købes så længe oplag haves. Kredsfordeling 1 kreds med 1 kommune 7 kredse med 3 kommuner 8 kredse med 4 kommuner 4 kredse med 5 kommuner 3 kredse med 8 kommuner Kredsteamet Friluftsrådets amtssektion har skiftet navn og er blevet udvidet med to personer. Kredsteamet består af fire friluftspolitiske konsulenter, en sekretær og en studentermedhjælper. Alle har også andre opgaver i Friluftsrådets sekretariat, men samlet set er der tale om en udvidet konsulentbemanding til det regionale arbejde med 35 procent i forhold til den gamle struktur. KREDSTEAMET BESTÅR AF: Mads Ellegaard, Region Hovedstaden og Region Nordjylland Johanne Leth Nielsen, Region Syddanmark Trine Skov, Region Midtjylland Nikolaj Sveistrup, Region Sjælland Sekretær Christina Hansen Studentermedhjælper Signe Geertsen (onsdag og torsdag) Regionskontaktudvalget Hidtil har der været et amtskontaktudvalg, bestående af tre amtsformænd og tre bestyrelsesmedlemmer samt amtssektionen. De har stået for kontakten mellem amtsbestyrelser og det centrale niveau og afholdt fællesmøder mellem bestyrelsen og amtsformændene samt det årlige seminar for amtsbestyrelserne. Det kommende kontaktforum bliver REKU, en forkortelse for Regionskontaktudvalget. Hver kreds vælger 1-2 personer til Friluftsrådets Regionsudvalg, som af sin midte udpeger en formand. De fem regionsformænd vil sammen med tre bestyrelsesmedlemmer udgøre REKU. Tilskud til møder Friluftsrådets medlemsorganisationer kan gennem Tipsog lottomidler til friluftslivet søge støtte til arrangementer, der som hovedformål har at: motivere organisationens medlemmer til at deltage i Friluftsrådets kredsrepræsentationer og lette overgangen fra amts- til kredsrepræsentationer i forbindelse med strukturreformen Arrangementer, der udføres i samarbejde mellem flere medlemsorganisationer, kan styrke netværksdannelsen og prioriteres derfor. De nærmere betingelser for at få tilskud til medlemsmøder kan findes på Desuden har hver kreds tilknyttet et bestyrelsesmedlem, som følger kredsens arbejde og deltager i kredsrepræsentantskabsmøderne. I løbet af foråret får de nye kredse navne. Læs mere på

7 NATIONAPARKER På vej mod en nationalparklov Formentlig får vi i løbet af det kommende år en lov om nationalparker, og Danmark kan så, som et af de sidste lande i verden, om et par år have nationalparker. I det arbejde, der har fundet sted de seneste 3 år, har det været Friluftsrådets mål at få en særskilt lov for nationalparker. Men en lov som også skal sikre, at forvaltningen af naturen i nationalparkerne vil ske i overensstemmelse med forvaltningen i de omkringliggende arealer. Fælles politik I løbet af 2005 blev Friluftsrådets politikpapir for nationalparker til. Undervejs blev der holdt gå-hjem møde og seminarer for medlemsorganisationer, ligesom der blev sendt et udkast i høring. Det har været vigtigt, at der var mulighed for at komme til orde. I slutfasen besluttede bestyrelsen den endelige ordlyd. Udvikling af Friluftsrådets politik er sket på baggrund af de mange erfaringer, som er høstet af Rådets lokale repræsentanter i styregrupper og arbejdsgrupper. Friluftsrådets politik er udviklet gennem talrige møder, seminarer og høringer: Amtsbestyrelsesmøder og seminarer, fyraftensmøder for medlemsorganisationer, skriftlig høring blandt medlemsorganisationerne og amtsbestyrelserne. Desuden er Friluftsrådets politik diskuteret på generalforsamlingen. På baggrund af politikken arbejdede Friluftsrådet hen over sommeren på at definere kriterier for nationalparker. Det foregik i et samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og WWF-Verdensnaturfonden. Friluftsrådets grundlag for at deltage var den vedtagne politik. Kriterierne for danske nationalparker blev fremsendt til Den Nationale Følgegruppe og har haft stor betydning for følgegruppens formulering af formål og kriterier for nationalparker. Lokal forankring gennem etablering af interessefora, hvor borgergrupper får mulighed for at deltage aktivt i forvaltningen af nationalparker Sekretariat og forvaltningsopgaver sendes i licitation eller løses gennem offentlig-private partnerskaber, da der er tale om mangeartede opgaver. Derved kan kompetencer fra virksomheder og organisationer udnyttes til fulde. Outsiderne Tre områder har det seneste år haft en særlig bevågenhed i Friluftsrådet. Det er de tre undersøgelsesområder Åmosen, Skjern Å og Roskilde/Lejre-området. De har selv etableret sekretariater og gennemført en proces svarende til pilotprojekterne. Friluftsrådet har ydet særlig støtte til disse tre, herunder bistået med at få udviklet en fælles pjece. Et udkast til lov I eftersommeren begyndte Friluftsrådet også at se på, hvordan vi gerne ville se en nationalparklov. Hvilke elementer var vigtige at få med, og kunne det lykkes at beskrive den nødvendige sammenhæng mellem forvaltningen af naturen, kulturmiljøet og friluftslivet inden for nationalparken og tilsvarende udenfor? Forvaltningsmodeller I løbet af sommeren blev der arbejdet intenst med mulige forvaltningsmodeller. Friluftsrådets udgangspunkt har været, at en nationalpark skal rumme mere end blot statslige arealer: Nationalparker skal gøre en forskel Skal være så store som mulige Nationalparker skal forankres nationalt såvel som lokalt: Nationalt med et Nationalparkråd Lokalt gennem en lokalt forankret nationalparkbestyrelse, som udarbejder en forvaltningsplan for nationalparken 5

8 NATIONALPARKER I midten af januar i år blev "Lovforslaget" fremlagt. Det kunne opfattes som en provokation, men fik en positiv modtagelse. For Friluftsrådet selv er lovforslaget en glimrende rettesnor både centralt og regionalt for, hvad vi vil, hvor vi er på vej hen og hvorfor. En fremragende idé Nu er arenaen overladt til politikerne på Christiansborg og ikke mindst miljøministeren. Friluftsrådet vil fortsat øve indflydelse via de kanaler, der er til rådighed. Samtidig vil vi yderligere kvalificere os selv og vore medlemsorganisationer til at indgå som samarbejds- og sparringspartner, når udmeldingen om de første nationalparker kommer. Det sker blandt andet gennem oprettelsen af et indsatsområde, IO-Nationalparker. Nationalparkarbejdet har fyldt usædvanligt meget i Friluftsrådet de seneste år. Utallige timer er gået med møder, seminarer, udarbejdelse af politikker og ikke mindst til at argumentere for vore holdninger. Vi har en klar forventning om, at det har været det hele værd. Det er Friluftsrådets håb, at rigtig mange vil synes, at nationalparker er en fremragende idé. Undersøgelser og analyser Friluftsrådets støtte til nationalpark-processen har bevirket, at der er kommet en række nye undersøgelser af natur, landskab, kultur og friluftsliv. En af de spændende undersøgelser er "Naturværdier i danske nationalparker", som udkom i august 2005 og kastede nyt lys på, hvilke områder der sikrer mest biodiversitet. Ligeledes har Friluftsrådet ydet støtte til samfundsøkonomiske analyser, som viser, hvilken betydning nationalparker får for et områdes vækst, udvikling, økonomi, turismepotentiale m.v. Sammen med flere af turismeorganisationerne blev der i april 2005 holdt et seminar om bæredygtig turisme og nationalparker. En stor andel af Friluftsrådets medlemsorganisationer har rødder i turismen, og det var derfor glædeligt, at der var stor tilslutning til seminaret. Turismeorganisationerne og turisterhvervet er interesseret i og bakker op bag udpegningen af nationalparker i Danmark. Kommende nationalparkers samspil med turisterhvervet har da også været et helt centralt emne i de politiske drøftelser, som har foregået både i forbindelse med flere af pilotprojekterne og i den nationale politiske dialog. I Thy ville landboforeningen i første omgang ikke indgå i pilotprojektet. Starten var derfor lidt besværlig. Alligevel siger Friluftsrådets formand for Viborg Amt, Ove Jensen, at den bedste oplevelse i de år, der er gået, har været det positive samarbejde med alle involverede parter, og at man opnåede et fælles slutresultat. I efteråret 2005 var Ove Jensen initiativtager til at starte en støtteforening for en nationalpark i Thy. En af de tre undersøgelsesområder er Åmosen i Vestsjælland, og her har Friluftsrådets amtsformand, Flemming Larsen, knoklet for at få omverdenen til at se nationalparkpotentialet i Åmosen. Han fortæller om arbejdet: "Det har været spændende at deltage så aktivt i en proces, hvor det har været muligt at se tingene ske og der har været de økonomiske muligheder for at komme til et håndgribeligt resultat. Med nationalparkprojektet har vi bevist, at Friluftsrådet er en vigtig partner." Uanset om området bliver nationalpark eller ej, så kommer der resultater ud af arbejdet med undersøgelsesprojektet. Regeringen har afsat 20 mio. kr. til naturgenopretning af Åmosen. 6

9 NATIONALPARKER Fakta De syv pilotprojekter er Møn, Kongernes Nordsjælland, Vadehavet, Thy, Mols Bjerge, Lille Vildmose og Læsø. De har været forankret i Skov- og Naturstyrelsen og haft et ministerbrev, som definerede deres opgaver. De tre undersøgelsesområder er Åmosen, Skjern Å og Roskilde/Lejre området. Den Nationale Følgegruppe har 1. marts 2006 afleveret sine anbefalinger til ministeren, på baggrund af evalueringer foretaget af de syv pilotprojekter, men også med inddragelse af erfaringer fra undersøgelsesområderne. Evalueringer, rapporter m.v. kan findes på og Historien kort Nationalparkers berettigelse i Danmark har været diskuteret lige siden Naturfredningskommissionen i 60 erne ( ), som førte til en revision af naturfredningsloven. WILHJELMUDVALGET Omkring årtusindskiftet erkendte man, at der var behov for en øget indsats for naturen, og regeringen nedsatte i 2000 Wilhjelmudvalget. Dets opgave var at skabe grundlag for en national handlingsplan for naturbeskyttelse og biologisk mangfoldighed. I foråret 2000 var konsulenter fra Friluftsrådet på en ekskursion rundt til en række nationalparker i Sverige. Formålet var at få en fælles oplevelse og drøftelse af nationalparker og være forberedt på en kommende debat i bestyrelsen. Debatten kom. Friluftsrådet deltog i Wilhjelmudvalget ( ), og bestyrelsen skulle derfor tage stilling til Wilhjelmudvalgets begreb "større, sammenhængende naturområder". Det duftede ikke meget af mos og gode naturoplevelser og klingede heller ikke af fuglefløjt og særlige værdier. Friluftsrådet holdt derfor fast i ordet nationalparker. Det var i I efteråret 2002 foreslog daværende miljøminister Hans Christian Schmidt at der skulle findes 2-3 pilotområder til at lege videre med "større, sammenhængende naturområder" en direkte udløber af Wilhjelmrapporten. BEGREBET NATIONALPARKER Friluftsrådets amtsbestyrelser foreslog 16 egnede områder, og samtidig besluttede Friluftsrådet at afprøve, om ordet nationalparker kunne vinde indpas. Hovedbudskabet var, at nationalparker skal gøre en forskel og danne ramme for formidling af natur, kulturmiljø, friluftsliv, erhverv og lokalbefolkning. Det skulle være områder, som også den almindelige dansker kunne vedkende sig som noget særligt unikt. Det argument købte ministeren. Udgangspunkt for et flerårigt samarbejde blev indledt den 17. februar Begge parter bidrog med 20 mio. kr. I april 2003 udpegede miljøministeren de første tre pilotprojektområder: Møn, Mols og Lille Vildmose. Senere fulgte Thy, Nordsjælland, Vadehavet og som det sidste pilotprojekt kom Læsø i februar Den Nationale Følgegruppe blev først udpeget i foråret Den 1. marts 2006 afleverede Den Nationale Følgegruppe sine anbefalinger til miljøministeren. 7

10 ORGANISATIONERS UDVIKLING Når organisationer forpligter sig til udvikling I 2002 nedlagde Friluftsrådet alle faste udvalg til fordel for at oprette mere kortvarige indsatsområder. Målet var at skabe større fleksibilitet både for medlemmer og for behandling af aktuelle emner. I 2003 fulgte konferencen "Frivilligt organisationsarbejde nu og i fremtiden". Interessen blandt organisationerne var meget bred, og konferencen blev grundlaget for, at indsatsområdet "Fremtidens frivillige organisationsarbejde" (IO-FFO) blev sat i gang i Her bringes de vigtigste erfaringer. Om indsatsområdet Målet med indsatsområdet var at udvikle et forløb, der gennem inspiration og struktureret erfaringsudveksling skulle danne rammen om organisationernes arbejde med hver deres egen udvikling. Nøgleord i processen var: fleksibilitet, netværk og samspil. Som for andre indsatsområder (IO) i Friluftsrådet var der udarbejdet et kommissorium. Dette IO adskilte sig ved, at organisationer med underskrift forpligtede sig til at arbejde aktivt med organisationsudvikling samt til at deltage med minimum tre repræsentanter, heraf mindst et medlem fra deres bestyrelse, i et 1 1 /2-2 dages erfaringsseminar. Friluftsrådet stillede en ekstern konsulent til rådighed som proces- og udviklingsvejleder for de enkelte organisationer. Konsulenten deltog endvidere i alle styregruppens møder. Det første halve år arbejdede organisationerne i eget regi med at fastlægge deres udviklingsområde. På erfaringsseminaret skulle alle organisationer forelægge deres udviklingsstrategi og derpå skulle hver organisation fastlægge milepæle for sit videre arbejde. Erfaringsseminar: Hver organisation stiller med tre repræsentanter. De forelægger organisationens udviklingsstrategi i tre forskellige grupper Tilhørerne stiller opklarende spørgsmål Hver gruppe giver konstruktive indspil og gode råd til repræsentanten. Repræsentanten kvitterer Man samles til kort opsamling og vurdering i egen organisation Processen starter forfra med en ny organisation Både seminar og milepæle var udfordrende for organisationerne. Det gav eftertanke, nye vinkler og justeringer. Det gav basis for udbytterige drøftelser i styregruppen om de milepæle, som hver enkelt organisation havde fastlagt. Det gav også åbenhed, fleksibilitet og mod til at spille ud med lidt andre løsningsforslag hjemme i organisationerne. Organisationsudvikling Der er mange udfordringer i organisationsudvikling: Man støder på traditioner. Man mangler løsningsmodeller. Man strander i formidlingskanaler. Man møder personlige barrierer og følelser. I IO-FFO styrkede erfaringsudvekslingen de processer, der var anerkendende og fremadrettet. Vurderingen er, at den proces også er vigtig hjemme i organisationen. Derfor sluttede IO-FFO af med at udvikle og afprøve en evalueringsmetode, der er anerkendende og fremadrettet. Den er døbt Avaluering. Avalueringen i IO-FFO viser: Det har været en konstruktiv proces for alle Nogle organisationer satte gang i meget omfattende udviklingsområder, nogle ret overskuelige For alle var det meget vanskelige opgaver, de tog fat i at få løst Hver organisation har nået nogle af de mål, de satte Processen og medspillet i IO-FFO gav klare linier og bedre løsninger For deltagerne var fastlæggelse af milepæle en svær proces Milepælene fik betydning; man fik justeret så klarheden blev bevaret Netværket, der blev skabt på seminaret, fik også stor betydning. Både i egen organisation og i styregruppen Netværket var en god ramme for fremlæggelse af problemer, vurderinger, og udbytterig erfaringsudveksling om løsningsmodeller og metoder I processen blev nye vinkler og perspektiver synlige for hvert enkelt medlem i styregruppen Bevidst brug af netværk, fleksibilitet og nye redskaber blev en naturlig del af udviklingsarbejdet 8

11 ORGANISATIONERS UDVIKLING Aftalekontrakter Dansk Firmaidrætsforbund så helt bort fra medlemskab og struktur. De trak helt nye unge ind i frivilligt arbejde på aftalekontrakter. Det gav ligesom aftalen om IO-FFO samarbejdet nogle nye muligheder og forpligtede kun i en begrænset periode, fx 2 år. Videndeling Styregruppen samlede megen viden om organisationsudvikling og nye tendenser. Det meste af det er formidlet videre på Arbejdet i IO-FFO og nye undersøgelser, bl.a. Frivillighedsundersøgelsen, viser, at unge ikke er afvisende over for organisatorisk arbejde, men at deres kendskab til både organisatorisk og frivilligt arbejde ofte er ret begrænset. De unge vil gerne have kontakt til en vejleder/mentor, og det bør være en opgave for klubber og foreninger at finde frivillige, der har lyst til det. I perioden blev det også synligt, at flere og flere dyrker friluftsliv, men at det ikke afspejles af medlemstallene i det traditionelle friluftsliv i organisationerne. Ungdomsskoler, efterskoler, højskoler, naturvejledere og organisationer med et pædagogisk sigte er bevidste om friluftsliv som et aktivt tilbud til klubmedlemmer, elever og almene borgere. Tilbudene bliver brugt, og det er her, den største tilvækst er i friluftslivet. Det blev synligt for IO-FFO, at det selvorganiserede friluftsliv skal respekteres på lige fod med alt andet friluftsliv. Det kommercielle friluftsliv vokser, og friluftsaktiviteten i sig selv er mere væsentlig end udbyderen. Sagt på en anden måde, så er de traditionelle organisationers fortrinsstilling til at udbyde friluftsliv brudt. Processen i IO-FFO skabte fleksibilitet, bevidsthed om brug af netværk, åbenhed og erfaringsudveksling om aktuelle organisationsforhold. Hanggliding på Venø. 9

12 INDSATSOMRÅDER Indsatsområder Bestyrelsen har siden 2003 haft indsatsområder til udvalgte mærkesager. Indsatsområderne er med til at skabe dynamik i organisationen. Indsatsområderne er meget forskellige, men for alle gælder, at medlemsorganisationerne har været inviteret til at afse ressourcepersoner til styregrupper for dem. Styregrupperne bidrager til at kvalificere og udvikle Friluftsrådets arbejde. 45 medlemsorganisationer har haft repræsentanter med i én eller flere styregrupper, og det har givet en tættere kontakt til medlemsorganisationerne. Både bestyrelsen og de ansatte er glade for den uformelle og direkte kontakt, som hermed skabes. Indsatsområderne har en levetid på 1-2 år, hvorefter de afsluttes. De opnåede resultater omsættes efterfølgende i Friluftsrådet på forskellig vis; det kan være som projekter, videndeling i det politiske arbejde, gennem netværk m.v. Sker der noget? De fleste styregrupper er præget af engagerede mennesker med mange ideer, lyst til at diskutere og udveksle erfaringer, og ikke mindst et ønske om at være med til at sætte noget i gang. Når indsatsområderne lukkes ned, kan det for styregruppen føles lidt tomt og utilfredsstillende. For hvad kom der lige præcis ud af de mange møder og diskussionerne? HER ER NOGLE EKSEMPLER: IO-Børn og Natur er videreført som en konkret mærkningsordning for daginstitutioner, Grønne Spirer, som i 2005 med stor succes involverede over 80 institutioner i en pilotfase. Pilotprojektet indebar bl.a. test af arbejdsmaterialer, kursusforløb og implementering i institutionens praktiske hverdag. IO-Kystfriluftsliv har ført til en mærkbar øget fokus på kystfriluftsliv i alle dets aspekter. Tipsafdelingen bruger den indsamlede viden til en målrettet styrkelse og koordinering af ansøgninger, der vedrører friluftsliv ved kysterne. IO-Natursyn sluttede med en folder og materiale på hjemmesiden. Det bliver videreformidlet og inddraget i det politiske arbejde, og det indgår som debatemne på introduktionsdagene for de nye kredse. IO-Forskning førte i første omgang til en rapport om friluftslivets effekter på naturen i Danmark, og siden er der sat et 3-årigt forskningsprojekt i gang om forstyrrelser i naturen. Indsatsområder i 2005: Natursyn blev startet i sommeren 2004 og afsluttet i efteråret Formålet var at formulere udkast til Friluftsrådets bestyrelse omkring natursynspolitik. En folder "Friluftsrådets natursyn - natur for alle" er trykt i eksemplarer og kan rekvireres gratis. Fremtidens frivillige organisationsarbejde. Styregruppe blev nedsat i foråret 2004 og afsluttede sit virke i januar Læs mere på side 8. Styregrupper på vej: IO-Lokalt Friluftsliv Fælles Mødested. En styregruppe bestående af syv medlemsorganisationer blev nedsat lige omkring årsskiftet. Styregruppen mødtes første gang i marts Udgangspunktet for dens arbejde er det lokale friluftsliv. Målet er at udarbejde idéoplæg til et fælles lokalt center for friluftsaktiviteter. Idéoplægget skal vise udviklingsperspektiver for foreningslivet lokalt og være et indspil til Lokale- og Anlægsfonden som udviklingsprojekt for udnyttelse af overskudsfaciliteter. IO-Nationalparker. Styregruppe udpeges marts Kommissorium kan læses på IO-Grønne områder. Kommissorium præsenteres i foråret 2006, hvorefter der inviteres til styregruppe. IO-Blå områder. Kommissorium præsenteres i foråret 2006, hvorefter der inviteres til styregruppe. Læs mere om indsatsområderne på 10

13 Miljøundervisningsprojekt i Kenya. 11

14 AKTIVITET OG FORMIDLING Bliv OBS på naturen Under titlen "Bliv OBS på naturen" inviteres alle til at tage aktiv del i overvågningen af udvalgte dyr og planter Danmark. Naturobservationer tastes direkte ind på en interaktiv hjemmeside, hvor alle oplysninger registreres og indgår i en videre bearbejdning. På den måde kan man som enkeltperson eller familie direkte bidrage til vores fælles viden om den danske natur. OBSnatur er planlagt som et 3-årigt projekt, der bygges op omkring 3-4 årlige såkaldte "jagter" efter udvalgte arter. Første jagt lanceres i efteråret 2006 og bliver en kortlægning af en række almindelige sneglearters forekomst, herunder ikke mindst udbredelsen af den iberiske skovsnegl eller dræbersneglen, som den også kaldes. Herefter sættes der i vinteren 2006/2007 fokus på fugle i haver og parker, og i foråret 2007 skal der findes slanger, frøer og salamandre. Projektets grundsten er, at deltagerne indtaster deres observationer i en web-baseret database, som skal være projektets formidlingsmæssige omdrejningspunkt. OBSnatur.dk bliver let og sjovt at bruge og alle kan være med. Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden har deltaget i den indledende idéudviklingsfase. De tre organisationer vil også gennem en tilknyttet følgegruppe fremover følge projektet tæt. I løbet af 2005 har Friluftsrådet etableret et samarbejde med ConDidact, forlaget bag danske-dyr.dk. ConDidact har de seneste år stået for Edderkoppejagten i 2004 og Sommerfuglejagten i OBSnatur vil løbende formidle jagterne gennem medierne og også udarbejde undervisningsforløb til folkeskolen. Friluftsrådet inviterer til et tæt samarbejde med alle medlemsorganisationer og andre interesserede, som vil hjælpe med at udbrede projektet. Der er bl.a. indgået et samarbejde med Dansk Tipstjeneste omkring markedsføringen. Projektet støttes med tips- og lottomidler til friluftsliv. Grønt Flag Grøn Skole Grønt Flag Grøn Skole er miljøundervisning på højt niveau for elever i grundskolen. I Danmark deltager ca. ti procent af de danske skoler i netværket, og hvert år får skoler tildelt det grønne flag for deres miljøundervisningsprojekter inden for temaerne vand, energi, affald, natur, miljømærkning eller økologisk produktion. Det grønne flag symboliserer, at skolen har gennemført et omfattende undervisningsforløb af høj kvalitet og opprioriteret miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Friluftsrådet samarbejder med Biologforbundet og Geografforbundet omkring Grønt Flag Grøn Skole. Internationalt udvides samarbejdet til alle landene i FEE og bærer navnet Eco-Schools. På verdensplan deltager ca skoler, fordelt på 36 lande, flest i Europa, men også i Sydamerika og Afrika. I Asien er Kina på vej ind i FEE, og projektet Eco-Schools er allerede kopieret til et meget stort antal skoler. COPE COPE er et to-årigt nordisk-baltisk projekt, som involverer 45 skoler i 9 lande. COPE står for Children, Outdoor, Participation, Environment. De fleste af de skoler der er med er Grønt Flag skoler. Projektet bygger på, at børn har ret til sundhed, en rig natur, et rent miljø og plads til leg og andre udendørs aktiviteter. 12

15 AKTIVITET OG FORMIDLING De fem danske skoler i projektet er Hørsholm Lille Skole, Tim Skole, Nordbyskolen, Kirke Saaby Skole og Skibet Skole. De vil, når projektet er gennemført, modtage et Grønt Flag for forløbet. COPE er finansieret af Nordisk Ministerråd. Eco-Scools i Kenya I samarbejde med Kenya Organisation for Environmental Education (KOEE), har Friluftsrådet gennemført et to-årigt pilotprojekt om Grønt Flag til det kenyanske skolesystem. Projektet i Kenya kombinerer spørgsmål om miljø med sundhed og fattigdomsbekæmpelse. Friluftsrådets primære opgave i projektet har været at træne KOEEs medarbejdere og lærere i projektstyring og undervisningsmetoder og rådgive omkring udvikling af undervisningsmaterialer. Projektet gennemgik en ekstern evaluering i efteråret Den understregede, at Eco-Schools har formået at skabe et tæt samarbejde mellem skoler og lokalsamfund om løsning af lokale fattigdomsrelaterede miljøproblemer. Eleverne på de 12 deltagende skoler har via projektet tilegnet sig praktiske færdigheder til at håndtere lokale miljøproblemer samtidig med, at projektet har genereret en øget indkomst til skole og lokalsamfund. Det har været særdeles opmuntrende at se projektet sprede ringe i lokalsamfundene, hvilket med rette har skabt en stor optimisme og stolthed blandt de deltagende skoler og KOOE. Som led i projektet er der endvidere etableret et netværk af venskabsaktiviteter mellem danske og kenyanske skoleelever. Evalueringen konkluderede sammenfattende, at Friluftsrådet i samarbejde med KOEE med succes havde realiseret projektets mål. De kenyanske myndigheder følger projektet med stor opmærksomhed samtidig med, at mange skoler banker på for at være med i projektets anden fase. Fase 2 fokuserer på en videre udbredelse af Eco-Schools i Kenya og forventes at gå i gang i begyndelse af DANIDA har støttet projektet med 2,8 mio. kr. Læs mere på og Nordisk FriluftsNetværk Friluftsrådet har i været sekretær for Nordisk FriluftsNetværk, det nordiske samarbejde mellem friluftsorganisationerne. Det har været to spændende år, som bl.a. førte til en øget kontakt med Nordisk Ministerråd og oprettelse af Friluftsforum i Finland. Netværket leverede også input til Nordisk Ministerråds miljøprogram for Norge er sekretær for netværket i Odense Deklarationen Friluftsrådet arrangerede i august 2005 på vegne af Netværket konferencen Bynært Friluftsliv i Norden. Den fandt sted i et udfordrende samarbejde med Nordisk Parkkongres 2005, med hvem der var fælles program den ene dag. Et konkret og fremadrettet resultat af samarbejdet var underskrivning af Odense Deklarationen på Odense Rådhus under overværelse af de to konferencers tilsammen 175 deltagere. Odense Deklarationen er et historisk dokument om byens grønne ressourcer. Historisk, fordi det er blevet til gennem et intenst samarbejde mellem parkforvaltere, forskere og friluftsorganisationer i de nordiske lande. De grønne områder i byen er nogle af de værdier, som giver livslyst og glæde i hverdagen og dermed har en uvurderlig betydning for befolkningens almene sundhed. Odense Deklarationen sætter fokus på planlægning, formidling og sundhed, tilgængelighed og økonomien. Odense Deklarationen er et solidt fundament for det fremtidige arbejde og sender et klart signal om samarbejde til både nationale og nordiske politikere samt til parkog naturforvaltere, forskere og friluftsorganisationer. Friluftsrådet har sammen med Skov & Landskab og Kommunale Park- og Naturforvaltere besluttet at følge op på Odense Deklarationen; i første omgang i form af en mini-undersøgelse blandt vore respektive medlemmer og samarbejdsparter. Som nævnt andetsteds iværksætter Friluftsrådet i foråret 2006 et indsatsområde for byens grønne områder. 13

16 AKTIVITET OG FORMIDLING Naturvejledning Friluftsrådet administrerer naturvejlederordningen sammen med Skov- og Naturstyrelsen. Arbejdet udføres af Fællessekretariatet, som mødes hver måned. Handlingsplanen for "Naturvejledning i det 21. århundrede" udkom i Den slår fast, at naturvejledernes kerneydelse fortsat skal være naturoplevelser med det formål at øge borgernes kendskab til naturen og motivere dem til en bæredygtig udvikling. Fremover skal en sundere livsstil og borgerinddragelse i forvaltningen af natur og kulturmiljø inddrages mere direkte i arbejdet. Nye netværk Godt 30 naturvejledere og sundhedskoordinatorer, grønne guider og andre med interesse i natur og sundhed var i november samlet på Læsø for at diskutere naturvejledning, sundhed og livskvalitet. Konkret blev der udarbejdet et udkast til en kogebog om, hvordan naturvejledere og sundhedskoordinatorer kan arbejde med børn, voksne og ældre omkring natur, sundhed og livskvalitet. Første skridt er dermed taget for at opbygge netværket, Sundhed og Livskvalitet. Et naturvejledernetværk om borgerinddragelse har ligeledes set dagens lys. Grupper af naturvejledere har mødtes for at udveksle erfaringer og metoder. Arbejdet med borgerinddragelse fortsætter i Konference for arbejdsgivere I november 2005 afholdt Friluftsrådet en arbejdsgiverkonference. Her deltog de foreninger, institutioner og kommuner, der har ansat en naturvejleder med løntilskud. Arrangementet havde flot opbakning med 70 arbejdsgivere og naturvejledere. Udover temaerne fra "Naturvejledning i det 21. århundrede", handlede dagen om partnerskab, samarbejde og naturvejledning i et strategisk perspektiv. Et resultat af dagen var, at mange arbejdsgivere ønsker at danne forskellige temanetværk for arbejdsgivere. Endvidere var der bred tilslutning til, at Fællessekretariatet skal arrangere en tilsvarende konference i Fokus på naturvejlederuddannelse Friluftsrådet har en plads i den Uddannelsesgruppe, der er nedsat af Fællessekretariatet. Gruppen skal i 2005 og 2006 udarbejde: Forslag til justeringer af Naturvejlederuddannelsen i takt med den samfundsmæssige og pædagogiske udvikling. En kortlægning af naturvejledernes efteruddannelsesønsker og behov. Forslag til et bredt spekter af efteruddannelsestilbud, der tilsammen vedligeholder og udbygger naturvejledernes kompetencer. Naturskolernes udvikling I et treårigt projekt støtter Friluftsrådet udviklingen af de ca. 100 danske naturskoler. Med basis i naturskolernes egne behov, og med støtte fra en naturskolekonsulent i Friluftsrådet, initieres en række spændende aktiviteter. I 2005 har aktiviteterne bl.a. omfattet temadage, kurser, netværk og udvikling af skriftligt materiale med fokus på formidlingsmetoder. Der er bl.a. arbejdet med udfordringer som naturfagenes nye rolle i folkeskolen, udeskoler og placeringen af naturskolen i den nye storkommune. Grønlandsk Naturvejlederordning På grønlandsk hedder en naturvejleder Asilerisoq ("En der går der ude") og ordningen hedder Asi "Det der ude". Friluftsrådet deltager i en arbejdsgruppe sammen med Kommuneforeningen i Grønland og Direktoratet for Miljø og Natur for at få opbygget en grønlandsk naturvejlederordning, herunder et relevant træningsprogram. Grønlands naturvejledere arbejder ud fra målsætningen: "At formidle viden om samspillet mellem menneske og natur med udgangspunkt i den grønlandske kultur". Naturvejlederen skal bl.a. forklare og give viden om: At naturen skal beskyttes for at vi fortsat skal kunne udnytte den At bæredygtighed begynder lokalt og har et bredere og globalt perspektiv. Det er fortsat vigtigt for Friluftsrådet at ansvaret for naturvejledning i Grønland er tæt knyttet til centrale aktører og interessenter i Grønland. Projektet er støttet med i alt 1,7 mio. kr. fra DANCEA. 14

17 AKTIVITET OG FORMIDLING FEE Foundation for Environmental Education (FEE) er en international miljøundervisningsorganisation. Sekretariatet for FEE er placeret i Friluftsrådet. Jan Eriksen, Friluftsrådets direktør, er valgt som præsident for FEE. FEE arbejder gennem sine fem miljøundervisningskampagner: Blå Flag, Grønt Flag Grøn Skole, Young Reporters, Skoven i Skolen og Grøn Nøgle. Alle fem programmer er implementeret i Danmark. I 2006 kan FEE fejre sit 25 års jubilæum. Friluftsrådet var et af de stiftende medlemmer i FEE har én medlemsorganisation per land. I 2005 blev organisationer fra Bangladesh, Brasilien, Kazakhstan, Tjekkiet og Wales optaget som nye medlemmer. FEE er nu repræsenteret i 43 lande. FEE har samarbejde med en lang række internationale organisationer, såsom UNEP, UNESCO, World Tourism Organization, EU, etc. Læs mere på Grønne Spirer I 2005 indledte Friluftsrådet et nyt udviklingsprojekt, en grøn mærkningsordning for børneinstitutioner. Projektet har fået navnet Grønne Spirer, og målet er at motivere og støtte pædagogerne til flere naturoplevelser sammen med børnene. Projektet udspringer af indsatsområdet Børn & Natur. Omkring 80 daginstitutioner meldte sig til det første års pilotprojekt og stillede sig dermed til rådighed for en omfattende afprøvning af arbejdsark, lærermaterialer, metoder, kurser, netværksdannelse m.v. Med ordningen ønsker Friluftsrådet at sætte fokus på naturen som rum for leg, læring og spirende miljøforståelse. "Grønne Spirer" er samtidig et godt konkret redskab for pædagogerne, når de skal omsætte de pædagogiske læreplaner til praksis. Mærkningsordningen forventes færdigudviklet i slutningen af 2006, og den vil derefter blive udbudt til resten af landets børneinstitutioner. 15

18 AKTIVITET OG FORMIDLING Blå Flag Danmark 211 strande og 74 lystbådehavne i Danmark blev i 2005 belønnet med Blå Flag, hvilket var cirka samme antal som året før. Især sensommeren var god for havne- og strandaktiviteter. Der var ikke mange algeopblomstringer, men til gengæld rigtig mange brandmænd i de danske farvande. Blå Flag havde udsendt materiale om brandmænd, så kommunerne var godt forberedt. Fokus på sikkerhed Blå Flag havde også i 2005 udvalgt et emne for en særlig kampagneindsats; denne gang var det sikkerhed under titlen "Er du sikker på du er sikker?" Mange børn deltog i konkurrencen "Find 5 dumdristige klaptorsk", og tre gange i løbet af sæsonen blev der udtrukket fem vindere blandt de mange deltagere. I april 2005 afholdt Blå Flag et seminar om miljø og kommunikation med 24 deltagere, hvor der blev sat fokus på kampagner, borgerinddragelse, krisekommunikation, pressekontakt mm. Kontakt til kommunerne Da kommuneforeningerne nedlægges som konsekvens af den nye kommunestruktur er de tre kommunegrupper, Blå Flag har holdt årlige møder med, også blevet nedlagt. Som afslutning holdt Friluftsrådet et samlet møde for de tre grupper. Mødet blev kombineret med en ekskursion til den ny Amager Strandpark. Det vil i løbet af 2006 blive afklaret, hvordan kontakten til kommunernes politiske niveau skal varetages fremover. Baltic SeaBreeze Blå Flag landene omkring Østersøen er involveret i Baltic SeaBreeze, som er et internationalt projekt, der handler om at holde Østersøen ren. I november blev der afholdt en international konference i Karrebæksminde. I Danmark samarbejder Friluftsrådet med Storstrøms Amt, Dansk Sejlunion og FLID om projektet. Blå Flag Internationalt Friluftsrådet er værtsorganisation for den internationale koordination af FEEs Blå Flag Kampagne. Kampagnen er fortsat i fremgang og stadig mere verdensomspændende. I 2005 blev omkring strande og lystbådehavne i 35 lande tildelt det Blå Flag. Nye lande med Blå Flag var Marokko, Polen, Canada og New Zealand. Andre lande er i fuld gang med implementeringen af Blå Flag: Rusland, Rumænien, Chile, Brasilien og et par lande i Caribien. I alle lande er Blå Flag det samme eksklusive symbol for høje standarder inden for vandkvalitet, sikkerhed, miljøinformation og undervisning, høje standarder inden for faciliteter og god forvaltning. Sydafrika, Canada og Montenegro ønsker at introducere havnekampagnen i deres lande. Derfor var repræsentanter fra disse lande den 26. september på studiebesøg i Danmark, hvor de besøgte lystbådehavnene i Taarbæk, Dragør og Kastrup. I 2006 får kampagnen nye strandkriterier. Der bliver bl.a. krav om opslagstavle og krav om genbrugsfaciliteter. Det årlige møde for Blå Flags nationale koordinatorer fandt i 2005 sted i Letland. Følg med på og 16

19 SOM RINGE I VANDET Som ringe i vandet "Tips- og lottomidler til friluftslivet" er et enestående redskab til at præge natur- og friluftsudviklingen i Danmark. Selv et mindre tilskud kan ofte virke som ringe i vandet og betyde, at et projekt udvikler sig. Friluftsrådets bestyrelse er ansvarlig for tips- og lottomidlerne til friluftslivet, og sekretariatet administrerer midlerne. Der er stor bevidsthed om, at pengene skal gå til nyskabende projekter, hvor de kan være med til at gøre en forskel. Et tydeligt islæt af friluftsliv, formidling eller aktiv inddragelse af målgruppen er vigtige elementer, når en ansøgning skal behandles. En god dag i naturen Hvad er en god dag i naturen? Det spurgte Friluftsrådet om i en konkurrence til daginstitutioner. Resultatet var overvældende. Der kom 167 nærværende og inspirerende besvarelser. Friluftsrådet ville med konkurrencen gerne motivere børneinstitutioner til at tænke naturforståelse og naturformidling ind i deres hverdag og inspirere til at få børnene ud i naturen. I udvælgelsen af vindersvarene lagde dommerkomitéen vægt på, at der blandt de 5 vindere også var en stor aldersmæssig spredning. Naturen er for alle aldre, så der var foruden tre børnehaver også en vuggestue og en fritidsklub blandt vinderne. Ideerne og indtrykkene fra de mange besvarelser vil blive samlet i en idébog, som forhåbentlig kan inspirere mange andre til at få en god dag i naturen. Limfjordens friluftsliv Tipsmidlerne har kystfriluftsliv som særligt fokusområde, og i den forbindelse gøres der en målrettet indsats over for Limfjorden. Det sker i et samarbejde mellem de tre amter omkring Limfjorden, Skov- og Naturstyrelsen, kommuner og organisationer. Men over hele landet vil projekter med kystfriluftsliv nyde særlig fremme. Fokusområdet udspringer af det idékatalog, som blev produceret i Følg en ansøgning Sekretæren modtager ansøgningen og sender straks et modtagelsesbrev til ansøgeren, opretter et sagsnummer i databasen og taster de nødvendige oplysninger ind, inklusiv et resumé af projektet. Først når alle ansøgninger er tastet ind, går sagsbehandlingen i gang. Tipskonsulenterne gennemgår de flere hundrede sager og sorterer dem på baggrund af bestyrelsens kriterier. Amtsbestyrelserne får tilsendt en liste over ansøgninger fra deres område, så de får mulighed for at komme med oplysninger, der kan indgå i behandlingen. Tipsudvalget, der består af tre bestyrelsesmedlemmer, holder møde med tipskonsulenterne for at få et indtryk af ansøgningerne og vurdere, om der er nye tendenser på vej. Tipsafdelingen bestræber sig på at yde en meget stor grad af vejledning og rådgivning over for ansøgerne, enten via telefon, eller besøg. Oplysninger indhentes fra mange sider. Afdelingslederen er sidste led i den egentlige sagsbehandling. Inden da har mindst to personer i tipsafdelingen set på sagen. Frem mod det bestyrelsesmøde, hvor sagen skal behandles af bestyrelsen, arbejdes der på højtryk. Umiddelbart efter bestyrelsesmødet udskriver tipsafdelingen bevillingsbrevene og brevene med afslag. Der er nu i de fleste tilfælde gået 3-4 måneder fra ansøgningen kom ind. Fakta Friluftsrådet administrerer blot en lille del af overskuddet fra Dansk Tipstjeneste: under 3,4 procent, eller ca. 50 mio. kr. om året. Der er hvert år tre ansøgningsfrister: 1. marts, 1. juli og 1. november. I 2005 modtog Friluftsrådets Tipsafdeling ansøgninger, og bestyrelsen bevilgede støtte til 667 projekter for et samlet beløb af 56,9 mio. kr. Nogle år udbetales flere penge, end der kommer ind. Det kan lade sig gøre 1. fordi pengene først udbetales, når der er dokumentation for, at projektet er gennemført. Imens samler pengene renter, som lægges oven i uddelingspuljen 2. fordi der er projekter, der aldrig bliver gennemført, eller som fører til, at bevillingen kun delvis udbetales. Tre år efter at pengene er bevilget, sender Friluftsrådet en rykker til den projektansvarlige, og hvis det ikke fører til en afslutning på projektet, meldes beløbet ledigt og går tilbage i puljen 17

20 BESTYRELSEN Bestyrelsen (pr. 1. marts 2006) Lars Mortensen, formand, (opstillet af KFUM-Spejderne i Danmark samt Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske Spejderkorps, DUI-Leg og Virke, Frivilligt Drengeog Pige-Forbund og De grønne pigespejdere) - på valg i 2007 På valg i 2006: Jane Lund Henriksen, næstformand, (opstillet af Dansk Cyklist Forbund) Kirsten Nielsen, næstformand, (opstillet af 4H og LandboUngdom) Lynge Kjeldsen (opstillet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) Mogens Nielsen (opstillet af Danmarks Sportsfiskerforbund) genopstiller ikke Flemming Torp (opstillet af Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Efterskoleforeningen, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund) På valg i 2007: Ove Gasbjerg (opstillet af Dansk Orienterings-Forbund) Nanna Ilmer (opstillet af Dansk Kano og Kajak Forbund) Hans Meltofte (opstillet af Dansk Ornitologisk Forening samt Biologforbundet, Dyrenes Beskyttelse og WWF- Verdensnaturfonden) Lis Nielsen (opstillet af Dansk Vandrelaug) Erik Preisler (opstillet af Danmarks Idræts-Forbund) Et herligt klatretræ ved Stubbergård Sø. 18