Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN

Transkript

1 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN Sted: Rådssalen, Grenaa Dato: Torsdag den 31. maj 2018 Start kl.: 16:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Fraværende: Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen (O) Michael Vejlstrup (I) Benny Hammer (C) Ulf Harbo (Ø) Mads Nikolajsen (F) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Fritz Birk Sørensen (A) Tom Bytoft (A) Kristina Hviid (V) Pia Bjerregaard (O) Lars Sørensen (V) Norddjurs Kommune

2 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Uddannelsesparathed Status på uddannelsesmålsætninger i Beskæftigelsesplan Drøftelse af uddannelsesmål i Beskæftigelsesplan FGU-samarbejde mellem Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner Samarbejde om udsatte familier på tværs af velfærdsforvaltningen og arbejdsmarkedsforvaltningen Samarbejde om projekter med Poul Due Jensen fonden Samarbejdsflader mellem børne- og ungdomsudvalget og erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget...7 Bilagsoversigt...8 Norddjurs Kommune

3 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Uddannelsesparathed G01 18/6 Åben sag Sagsgang EAU/BUU Sagsfremstilling Den enkelte skole vurderer elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. klasse eller eventuelt 10. klasse for at gøre dem parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse umiddelbart efter grundskolen. Eleverne vurderes efter tydelige faglige, personlige og sociale parametre, som er fastsat af undervisningsministeriet. Alle tre kriterier skal være opfyldt for, at eleven kan vurderes som værende uddannelsesparat. Der er ikke rum for fortolkning ude i den enkelte kommune; hensigten er, at unge over hele landet skal vurderes så ensartet som muligt. Faglige forudsætninger I 8. klasse vurderes elever uddannelsesparate, når gennemsnittet af deres standpunktskarakterer er mindst 4. For de elever, der søger en gymnasial uddannelse, er karakterkravet dog 5. I 9. og 10. klasse vurderes eleven i forhold til den ønskede uddannelse. Personlige forudsætninger Eleverne vurderes indenfor de 5 fokusområder selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed. Sociale forudsætninger Eleverne vurderes indenfor de 3 fokusområder samarbejdsevne, respekt og tolerance. Alle 8. klasseelever i Danmark uddannelsesparathedsvurderes inden 1. december og igen inden 1. maj, og der laves opfølgende vurderinger på samme tidspunkter i 9. klasse. For yderligere detaljer omkring vurderingen af uddannelsesparathed henvises til undervisningsministeriets hjemmeside. 1

4 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Ved den seneste vurdering i Norddjurs Kommune i december 2017 var 49 % af eleverne i 8. klasse ikke-uddannelsesparate, mens 35 % af eleverne i 9. klasse ikke var uddannelsesparate. Udviklingen i hver årgangs samlede uddannelsesparathed fremgår af vedhæftede bilag. Desuden er vedhæftet et bilag, som illustrerer de unges uddannelsesvalg i perioden I skoleåret 2017/18 har UU og UngNorddjurs i fællesskab gennemført et projekt, MILIFE, for både uddannnelsesparate og ikke-uddannelsesparate 8. klasseelever, på nær de unge på Vestre Skole, for at gøre de unge uddannelsesparate på de personlige og sociale parametre. MILIFEkonceptet er baseret på den forudsætning, at optimal læring kræver højt selvværd, positiv energi og støttende relationer samt indhold og læringsmiljøer, der er udfordrende, engagerende og meningsfulde. På Vestre Skole har UU gennemført et lignende projekt for de ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse med støtte fra Undervisningsministeriet. Skolen og UU samarbejder omkring en fælles skole- og vejledningsindsats for at støtte og udvikle de ikke-uddannelsesparate elever. Der udarbejdes en plan for hver enkelt ikkeuddannelsesparate elev, og i den beskrives den indsats, der skal til, for at eleven kan blive uddannelsesparat. Skolen er ansvarlig for skoledelen, og UU er ansvarlig for vejledningsdelen. I Norddjurs Kommune modtager de uddannelsesparate elever kun gruppevejledning, mens de ikke-uddannelsesparate elever modtager individuelt tilrettelagt vejledning i processen med at gøre dem uddannelsesparate. Vejledningen skal bidrage til et valg af uddannelse og erhverv, som bliver til størst mulig gavn for den enkelte og det omkringliggende samfunds behov for arbejdskraft. Indsatsen skal være målrettet den enkelte unge og tage udgangspunkt i vedkommendes interesser og personlige forudsætninger. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. 2

5 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren og velfærdsdirektøren indstiller, at vurderingen af og vejledningen af eleverne i 8. og 9. klasse drøftes. Bilag: 1 Åben Udvikling i uddannelsesvalg.docx 75837/18 2 Åben Udvikling i uddannelsesparathed.docx 79313/18 3

6 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Status på uddannelsesmålsætninger i Beskæftigelsesplan G01 18/6 Åben sag Sagsgang EAU/BUU Sagsfremstilling Beskæftigelsesministeren har fastsat en række mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes. I Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan 2018 er der endvidere 20 lokale målsætninger; heraf vedrører målene 2-7 specifikt uddannelsesområdet: 2. Mindst 45 % af de unge, som forlader 9. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse stigende til 50 % i Mindst 95 % af de unge, som forlader 10. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Samme mål frem til og med Mindst 35 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2018 samme mål frem til Mindst 75 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 80 % i 2025, og mindst 85 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse stigende til 95 % i Norddjurs Kommune vil være blandt de fem bedste ud af de 17 kommuner i klyngen i forhold til at have den laveste andel af unge på uddannelseshjælp i aldersgruppen år. 4

7 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Norddjurs Kommune vil være blandt de 10 bedste ud af de 17 kommuner i klyngen med hensyn til at have den højeste andel uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate. Mål 2 og 6 er opfyldt på nuværende tidspunkt, mens status for de øvrige mål er, at det overordnet set går den rigtige vej i forhold til at overholde og arbejde hen imod at opnå de fastsatte mål. For yderligere detaljer vedrørende status på de 6 uddannelsesmålsætninger henvises til vedlagte bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren og velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Status på uddannelsesmål i Beskæftigelsesplan 2018.docx 77872/18 5

8 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Drøftelse af uddannelsesmål i Beskæftigelsesplan G01 18/6 Åben sag Sagsgang EAU/BUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune skal udarbejde en beskæftigelsesplan for 2019, der beskriver, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i perioden. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de uddannelses- og beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål samt den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. Et af kravene til indholdet i Beskæftigelsesplan 2019 er, at den udarbejdes med udgangspunkt i beskæftigelsesministerens mål for uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen samt strategi og mål for den borger- og virksomhedsrettede indsats. Beskæftigelsesministeren udmeldte 3. maj 2018 sine mål for ud af de 6 udmeldte mål er relevante for uddannelsesindsatsen: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Udsatte ledige skal have en indsats Indenfor disse områder udarbejdes lokale målsætninger, som understøtter beskæftigelsesministerens mål og udviklingen af arbejdsmarkedsområdet i kommunen. På fællesmødet mellem EAU og BUU vil der være lejlighed til at drøfte indholdet i uddannelsesmålsætningerne for 2019 og komme med input til det videre arbejde. Det er hensigten at opsætte konkrete mål, som søges opfyldt indenfor en given periode. Disse mål vil så vidt muligt blive holdt op mod resultaterne for klyngekommunerne. Overordnet set stiles mod at opretholde det nuværende præstationsniveau. 6

9 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget På møde 15. august 2018 vil erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget drøfte form og lokale målsætninger for Beskæftigelsesplan Det forventes, at udkast til Beskæftigelsesplan 2019 er færdigt til drøftelse på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgsmødet 24. oktober 2018, og at den endelige version af dokumentet er klart til godkendelse på erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgsmødet 21. november Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget har tidligere besluttet, at uddannelse og opkvalificering fremover indgår i det årlige vækstregnskab for Norddjurs Kommune. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser vil blive indarbejdet i budget Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren og velfærdsdirektøren indstiller, at input til uddannelsesmålsætninger i Beskæftigelsesplan 2019 drøftes. 7

10 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget FGU-samarbejde mellem Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner G01 18/6 Åben sag Sagsgang EAU/BUU Sagsfremstilling Regeringen har fremsendt et lovforslag om den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU). Kommunekontaktrådene (KKR) har fået til opgave at indsende forslag til Undervisningsministeriet om placering af de kommende FGU-institutioner og -skoler. Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har godkendt forslag til model udarbejdet i samarbejde mellem Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner. Lovforslag om FGU forventes vedtaget i juni 2018 med ikrafttræden 1. august FGU erstatter en række af de nuværende såkaldte forberedende tilbud for unge under 25 år. Det drejer sig om produktionsskole, kombineret ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU), almen voksenuddannelse (AVU), ordblindeundervisning for voksne (for unge under 25 år) og forberedende voksenundervisning (for unge under 25 år). På landsplan skal der oprettes selvejende FGU-institutioner, som på 90 skoler skal tilbyde Den Forberedende Grunduddannelse. En FGU-institution skal bestå af en bestyrelse samt en fælles øverste administrativ ledelse og et antal geografisk fordelte skoler, der hver især skal udbyde de tre spor. Eleverne skal (på sigt) kunne modtage undervisning på én matrikel for hver skole. Hver skole skal have egen pædagogisk ledelse. Derudover opereres der med en samlet økonomi for de selvejende institutioner. KKR har fået til opgave at indsende forslag om placering af FGU-institutioner/-skoler med angivelse af dækningsområde til Undervisningsministeriet senest 1. juni Undervisningsministeren træffer endelig afgørelse i løbet af august 2018 på baggrund af forslag fra de lokale processer. Placeringerne skal sikre en balance mellem nærhed og faglig stabilitet. I den forbindelse vil det være elevgrundlaget, der bliver afgørende for placeringen 8

11 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget af institution og skoler. Undervisningsministeriet har udmeldt, at en gennemsnitlig institution forventes at have ca. 470 årselever. Borgmestrene fra Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner er i fællesskab enige om at foreslå en FGU-institution, der dækker de fire kommuner med én skole i hver kommune og et hovedkontor for en lille administration i Randers. Der er vedhæftet et notat, der beskriver og danner grundlag for forslaget. Med forslaget forventes, at der kan etableres en både fagligt og økonomisk robust FGU-institution, der kan sikre, at de unge opnår de nødvendige kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. Bilagene Brev om opstart af lokal proces og Orientering om elevgrundlag fordelt på kommuner udgør baggrundsmateriale, som er anvendt i den lokale proces. Forslaget giver et fælles elevgrundlag på årselever og indeholder institutionerne Grenaa Produktionsskole, Favrskov Produktionsskole, Produktionsskolen Djursland, Randers Produktionshøjskole og Produktionsskolen Mimers Brønd. Samtidig indgår aktiviteter fra VUC Djursland-Grenaa, VUC Djursland-Hornslet, VUC Djursland-Ebeltoft og Randers HF og VUC. En interim-bestyrelse skal ansætte institutionens leder, fastsætte vedtægter og forestå sammenlægningen af de berørte institutioner. Borgmestrene fra Syddjurs, Norddjurs, Favrskov og Randers kommuner er enige om at foreslå Henrik Øelund, direktør for Den jydske Haandværkerskole, som formand for interim-bestyrelsen. Foruden formanden skal der indstilles ét medlem i forening fra kommunalbestyrelserne, et medlem fra produktionsskolebestyrelserne og et medlem fra VUC-bestyrelserne. For at sikre en ligelig kommunal repræsentation foreslås det, at bestyrelsen på eget initiativ inviterer repræsentanter fra alle berørte kommunalbestyrelser (der dog ikke direkte er medlem). Den permanente bestyrelse kommer til at bestå af 7-11 medlemmer med stemmeret. Medlemmer udpeges af kommunalbestyrelser, arbejdsmarkedets organisationer i ligelig 9

12 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget repræsentation, institutionsbestyrelser for erhvervsuddannelser og medarbejdere. I en overgangsordning på 4-8 år kan der kan være mere end 11 medlemmer. På denne baggrund foreslås derfor en løsning, hvor de fire kommunalbestyrelser hver udpeger et kommunalbestyrelsesmedlem samt et yderligere medlem med særlig faglig indsigt. Formanden udpeges blandt de kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer. Formandsposten går på skift hvert andet år mellem de fire kommuner. For at sikre et velfungerende samarbejde mellem FGU-institutionen og de fire kommunale forvaltninger foreslås det, at der etableres et fagligt råd på hver skole med deltagelse af de fire kommuners ungeforvaltninger, og at der tages initiativ til at etablere et administrativt forum, der har til formål at understøtte institutionsledelsen i arbejdet for en bæredygtig institutionsudvikling. Økonomiske konsekvenser Der henvises til vedhæftede notat. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren og velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Notat FGU-institution.pdf 55046/18 2 Åben Brev om opstart af lokal proces.pdf 52472/18 3 Åben Orientering-om-elevgrundlag-fordelt-paa-kommuner.pdf 52473/18 10

13 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Samarbejde om udsatte familier på tværs af velfærdsforvaltningen og arbejdsmarkedsforvaltningen G01 18/8787 Åben sag Sagsgang EAU/BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte på et møde den 23. januar 2018 en ny økonomisk politik for Norddjurs Kommune. Det indgår i den økonomiske politik, at der som led i tilrettelæggelsen af den kommunale budgetproces skal gennemføres en række budgetanalyser, hvor der sættes fokus på, om der bl.a. kan ske forbedringer af koordinationen i den kommunale opgaveløsning. På den baggrund besluttede kommunalbestyrelsen samtidig, at der i forbindelse med tilrettelæggelsen af budgetprocessen for skulle foretages en gennemgang af 3-5 udvalgte cases på tværs af myndighedsområdet og evt. andre forvaltningsområder med henblik på gensidig læring samt vurderinger af øvrige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Forvaltningen har på den baggrund udvalgt og gennemgået fire sagsforløb med afsæt i det kommissorium, som er udarbejdet og godkendt i forbindelse med tiltaget. I udvælgelsen af de fire cases er der lagt vægt på, at der er tale om komplekse forløb, hvor borgeren og evt. dennes pårørende samtidig eller som led i et sammenhængende sagsforløb har modtaget hjælp eller ydelser fra flere forskellige dele af den kommunale organisation. Der er udarbejdet en analyserapport, som er behandlet på et møde i erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget den 18. april 2018 og på et møde i børne- og ungdomsudvalget den 19. april Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget indstillede følgende: 11

14 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Drøftet. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget anerkender behovet for styrkelse af samarbejde mellem velfærdsområdet og arbejdsmarkedsområdet. Børne- og ungdomsudvalget indstillede følgende: Børne- og ungdomsudvalget drøftede gennemgangen og analysen af de fire udvalgte sagsforløb på tværs af myndighedsområdet og indstiller, at der laves en sammenfattende rapport med læringspunkter, som kan offentliggøres. Det skal bemærkes, at analyserapporten også har været til behandling i voksen- og plejeudvalget den 24. april På møde i økonomiudvalget den 2. maj 2018 tiltrådte økonomiudvalget bemærkningerne fra fagudvalgene og ønsker derudover, at: der til budgetforhandlingerne udarbejdes vurderinger af økonomien bag den type af borgerforløb, som er i analysen. der til budgetforhandlingerne forelægger en handlingsplan til organisatoriske og økonomiske indsatser indenfor budgetrammen i forhold til den type af borgerforløb som analysen omfatter. Kommunalbestyrelsen tiltrådte den 8. maj 2018 indstillingen fra fagudvalgene og økonomiudvalget. På fællesmødet mellem erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget og børne- og ungdomsudvalget ønskes en drøftelse af muligheden for at styrke det tværgående samarbejde om udsatte familier. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. 12

15 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren samt velfærdsdirektøren indstiller, at samarbejde om udsatte familier på tværs af børne- og ungdomsudvalgets område og erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalgets område drøftes. 13

16 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Samarbejde om projekter med Poul Due Jensen fonden G01 18/8787 Åben sag Sagsgang EAU/BUU Sagsfremstilling Den erhvervsdrivende Poul Due Jensens Fond henvendte sig i begyndelsen af 2018 til Norddjurs Kommune med henblik på at indlede et samarbejde til forbedring af arbejdsmarkedsinklusionen gennem økonomisk støtte til projekter indenfor dette formål. Økonomiudvalget besluttede på møde den 4. april 2018, at de enkelte fagudvalg skal behandle den del af de indkomne projektforslag til Poul Due Jensens Fond, som er relevante for udvalgets område. Fagudvalgene skal således godkende, hvilke idéforslag det enkelte fagudvalg vil anbefale, at kommunen indgår en tættere dialog med fonden omkring med henblik på at konkretisere projekter i forhold til fondens rammer. Efter behandling i fagudvalgene vil økonomiudvalget atter behandle sagen. Derpå vil kommunaldirektøren i juni 2018 kontakte Poul Due Jensens Fond for at drøfte den videre proces. Børne- og ungdomsudvalget har på sit møde den 14. maj 2018 behandlet de ansøgninger, som er relevante for udvalgets område. Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget har på sit møde den 23. maj 2018 ligeledes behandlet de ansøgninger, som er relevante for udvalgets område. Følgende ansøgninger er behandlet i begge udvalg. Parat til ungdomsuddannelse (EAU/BUU) En meget stor andel af unge i 8. årgang vurderes ikke-uddannelsesparate. Derfor vil et projektsamarbejde mellem UngNorddjurs og Ungdommens Uddannelsesvejledning give de unge en række værktøjer, som medfører, at de opnår større selvindsigt, tilegner sig ny viden og større bevidsthed om deres værdier og hvad der er vigtigt for dem. Projektperiode: August 2018 juni Beløb: 2,136 mio. kr. Forslagsstiller: Ungeindsats og UU Djursland. 14

17 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Kattegatskolen overbygning kombineret med erhvervspraktik (BUU/EAU) Kattegatskolen oplever en række elever med svage socioøkonomiske forudsætninger, som skolen har svært ved at give de rigtige udfordringer. Der skal skabes nogle muligheder for, at disse elever kan kombinere skolegangen med en tilknytning til virksomheder, der har brug for arbejdskraft, og som vil være med til at arbejde for, at den unge fastholdes i skolearbejdet og på ungdomsuddannelsen, fordi der venter en læreplads efter endt uddannelse. Gennem projektet ønskes at skifte det traditionelle skolemiljø ud med mere erhvervsrettede læringsmiljøer. Projektperiode: Beløb på 0,5 mio. kr. i første omgang. Forslagsstiller: Kattegatskolen. De to idébeskrivelser er vedlagt sagen som bilag. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren samt velfærdsdirektøren indstiller, at arbejdsmarkedsog erhvervsudvalget og børne- og ungdomsudvalget drøfter muligheden for at samarbejde om Poul Due Jensen projekter. Bilag: 1 Åben Ideforslag - Parat til ungdomsuddannelse 69687/18 2 Åben Idébeskrivelse - Kattegatskolen - overbygning kombineret med 69689/18 erhvervspraktik 15

18 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Samarbejdsflader mellem børne- og ungdomsudvalget og erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget G01 18/6 Åben sag Sagsgang EAU/BUU Sagsfremstilling Der vil på mødet være mulighed for at komme med bud på samarbejdsflader, som ligger ud over de emner, der er drøftet under mødets øvrige dagsordenspunkter. Eventuelt input kan danne udgangspunkt for fremtidige drøftelser mellem børne- og ungdomsudvalget og erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget. Økonomiske konsekvenser Ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Erhvervs- og arbejdsmarkedsdirektøren og velfærdsdirektøren indstiller, at drøftelsen tages til efterretning. 16

19 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Bilagsoversigt 1. Uddannelsesparathed 1. Udvikling i uddannelsesvalg.docx (75837/18) 2. Udvikling i uddannelsesparathed.docx (79313/18) 2. Status på uddannelsesmålsætninger i Beskæftigelsesplan Status på uddannelsesmål i Beskæftigelsesplan 2018.docx (77872/18) 4. FGU-samarbejde mellem Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner 1. Notat FGU-institution.pdf (55046/18) 2. Brev om opstart af lokal proces.pdf (52472/18) Orientering-om-elevgrundlag-fordelt-paa-kommuner.pdf (52473/18) 6. Samarbejde om projekter med Poul Due Jensen fonden 1. Ideforslag - Parat til ungdomsuddannelse (69687/18) 2. Idébeskrivelse - Kattegatskolen - overbygning kombineret med erhvervspraktik (69689/18) 17

20 Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Underskriftsside Else Søjmark (A) Lars Pedersen (A) Lars Sørensen (V) Diana Skøtt Larsen (O) Michael Vejlstrup (I) Benny Hammer (C) Ulf Harbo (Ø) Mads Nikolajsen (F) Allan Gjersbøl Jørgensen (A) Fritz Birk Sørensen (A) Tom Bytoft (A) Kristina Hviid (V) Pia Bjerregaard (O) 18

21 Bilag: 1.1. Udvikling i uddannelsesvalg.docx Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 31. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 75837/18

22 Udvikling i uddannelsesvalg Dato: Reference: erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariatet Journalnr.: 18/6 Nedenstående figurer viser, hvor stor en procentdel af de unge, der efter 9. eller 10. klasse har søgt ind på en erhvervsuddannelse, en gymnasialuddannelse eller et andet tilbud i henholdsvis Norddjurs Kommune og på landsplan. Figurerne dækker uddannelsesvalg i årene Elever, der har valgt 10. klasse, er ikke medregnet. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Uddannelsesvalg % Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Andet Norddjurs Kommune Landstal 1

23 Uddannelsesvalg % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Andet Norddjurs Kommune Landstal Uddannelsesvalg % 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse Andet Norddjurs Kommune Landstal 2

24 Bilag: 1.2. Udvikling i uddannelsesparathed.docx Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 31. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79313/18

25 Udvikling i uddannelsesparathed Dato: Reference: erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariatet Journalnr.: 18/6 Nedenstående figurer viser udviklingen i ikke-uddannelsesparathed (IUP) i Norddjurs Kommune fra 2014 og frem. Hvert diagram tager udgangspunkt i 8. årgang det pågældende år. Det viser, hvor stor en procentdel af årgangen der blev vurderet ikkeuddannelsesparat i december, og hvor stor en procentdel af samme årgang (nu 9. årgang) der var ikke-uddannelsesparat det følgende år i december. Opgørelsen er samlet for alle Norddjurs Kommunes folkeskoler, og den indeholder en samlet vurdering for både faglige, sociale og personlige kriterier. For 8. årgang 2014 sås et fald i ikke-uddannelsesparate elever på 12 % fra december 2014 til december 2015, for 8. årgang 2015 sås et fald på 4 %, og for 8. årgang 2016 var der et fald på 13 %. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 8. årgang % IUP december 2014 IUP december 2015 Bemærk, at tallene viser resultatet for den samme elevgruppe, som er vurderet i henholdsvis 8. og 9. klasse. 1

26 8. årgang % 45% 45% 44% 44% 43% 43% 42% 42% 41% 41% 40% 40% IUP december 2015 IUP december 2016 Bemærk, at tallene viser resultatet for den samme elevgruppe, som er vurderet i henholdsvis 8. og 9. klasse. 8. årgang % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% IUP december 2016 IUP december 2017 Bemærk, at tallene viser resultatet for den samme elevgruppe, som er vurderet i henholdsvis 8. og 9. klasse. 2

27 8. årgang % 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% IUP december 2017 IUP december

28 Bilag: 2.1. Status på uddannelsesmål i Beskæftigelsesplan 2018.docx Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 31. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77872/18

29 Status på uddannelsesmål i Beskæftigelsesplan 2018 Dato: Reference: erhvervs- og arbejdsmarkedssekretariatet Journalnr.: 18/6 Mål 2-7 i Norddjurs Kommunes Beskæftigelsesplan 2018 vedrører uddannelsesområdet, og status på disse præsenteres i det følgende. Norddjurs Kommunes målsætninger for at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse Mål 2: Mindst 45 % af de unge, som forlader 9. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse stigende til 50 % i Status mål 2: Tilmeldingstal fra den fælles tilmelding til ungdomsuddannelserne (FTU) fra marts 2018 viser, at 45 % af de unge er tilmeldt en ungdomsuddannelse direkte fra 9. klasse, mens 52 % er tilmeldt 10 klasse. Målet er opfyldt. Tallene for de enkelte skoler ser sådan ud: Auning Skole Kattegatskolen Vestre Skole Ørum skole Andel tilmeldt ungdomsudd. 39% 37% 62% 32% Andel tilmeldt 10. kl. 60% 58% 34% 63% Figur 1. Tilmeldte unge til ungdomsuddannelserne. Kilde: FTU. Mål 3: Mindst 95 % af de unge, som forlader 10. klasse på hver af kommunens folkeskoler i 2020, skal starte direkte på en ungdomsuddannelse. Samme mål frem til og med Status mål 3: FTU-tilmeldingstal fra marts 2018 viser, at 90 % er tilmeldt en ungdomsuddannelse direkte fra 10. klasse. Fra EUD10 Auning er 75 % tilmeldt en ungdomsuddannelse; mens tallet for 10. Klasse Center Djursland er 94 %. Mål 4: Mindst 35 % af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2018 samme mål frem til

30 Status mål 4: FTU-tilmeldingstal fra marts 2018 viser, at 34 % af de unge er tilmeldt en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. De unge, der har valgt 10. klasse, er ikke medregnet. Mål 5: Mindst 75 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse stigende til 80 % i 2025, og mindst 85 % skal i 2020 fuldføre en påbegyndt gymnasial uddannelse stigende til 95 % i Status mål 5: 315 unge påbegyndte en erhvervsuddannelse i Varigheden af en erhvervsuddannelse er op til fire et halvt år. Ud af de 315 unge har 17 % fuldført en erhvervsuddannelse medio maj 2018, mens 45 % fortsat er i gang med en erhvervsuddannelse. Status pr. 17. maj 2018 Fuldført erhvervsudd. I gang med erhvervsudd. Ændret til gymnasial udd. Ændret til andre ungdomsudd. I gang med videregåend e udd. Antal Andel 17% 45% 9% 1% 0% Figur 2. Unge der har fuldført en erhvervsuddannelse. Kilde: Uv vej. Såfremt de unges faglige niveau ikke er højt nok ved opstart på en erhvervsuddannelse, er risikoen for frafald markant. Erfaringen siger, at karakterkrav på 02 ikke sikrer, at de unges faglige niveau ikke er tilstrækkeligt højt. Det er ligeledes en forudsætning for at gennemføre en erhvervsuddannelse, at erhvervslivet stiller et tilstrækkeligt antal praktikpladser til rådighed. I modsat fald falder de unge fra. 325 unge påbegyndte en gymnasial uddannelse i Varigheden af en gymnasial uddannelse er tre år. Ud af de 325 unge har 50 % fuldført en gymnasial uddannelse medio maj 2018, mens 28 % fortsat er i gang med en gymnasial uddannelse. Status pr. 17. maj 2018 Fuldført gymnasial udd. I gang med gymnasial udd. Ændret til erhvervsudd. Ændret til andre ungdomsudd. Antal Andel 50% 28% 10% 0% Figur 3. Unge der har fuldført en gymnasial uddannelse. Kilde: Uv vej. UU har et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og gennemfører samtaler med unge, der har det svært på uddannelsen eller er i fare for at afbryde deres forløb på en uddannelse. Hvis en ung trods dette afbryder sit uddannelsesforløb, tilbydes samtaler om andre uddannelsesmuligheder. 2

31 Mål 6: Norddjurs Kommune vil være blandt de fem bedste ud af de 17 kommuner i klynge i forhold til at have den laveste andel af unge på uddannelseshjælp i aldersgruppen år. Status mål 6: Top Gladsaxe 2. Herlev 3. Norddjurs 4. Aabenraa 5. Tønder 6. Ballerup 7. Ringsted 8. Aarhus 9. Holbæk 10. Haderslev Figur 4. Unge på uddannelseshjælp vist i fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken år. Kilde: Jobindsats.dk I september 2017 var Norddjurs Kommune nr. 5 i klyngen. Siden da er andelen af unge i Norddjurs Kommune på uddannelseshjælp faldet fra 238 til 217 personer på uddannelseshjælp, og kommunen har pr. marts 2018 en placering på området som nr. 3 i klyngen. Målet er opfyldt. Mål 7: Norddjurs Kommune vil være blandt de 10 bedste ud af de 17 kommuner i klyngen med hensyn til at have den højeste andel uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate. 3

32 Status mål 7: Andel uddannelsesparate i forhold til uddannelsesparate Bedst i klynge - Tønder Hele landet Norddjurs - nr. 16 i klyngen Sep 2016 Figur 5. Andel af uddannelsesparate i forhold til aktivitetsparate unge angivet i pct. Kilde: Jobindsats.dk. Dec 2016 Mar 2017 Jun 2017 Sep 2017 Dec 2017 Mar 2018 Top Tønder 2. Aabenraa 3. Haderslev 4. Esbjerg 5. Ballerup 6. Guldborgsund 7. Ringsted 8. Horsens 9. Holbæk 10.Aarhus I september 2017 var Norddjurs Kommune nr. 15 i klyngen. På daværende tidspunkt udgjorde andelen af uddannelsesparate unge 32 %; denne andel var pr. marts 2018 faldet til 31 %. Målet er på nuværende tidspunkt ikke nået. Det bemærkes, at det samlede antal unge i perioden fra september 2017 til marts 2018 er faldet fra 237 unge til 217 unge. 4

33 Bilag: 4.1. Notat FGU-institution.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 31. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55046/18

34 Notat vedr. forslag om FGU-samarbejde mellem Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner. Udarbejdet af: Asbjørn Friis Jensen, Michael Engelsbæk, Poul Møller og Michael Maaløe Beslutningsgrundlag 1. Baggrund Den 5. april 2018 Med opbakning fra alle Folketingets partier blev det med Aftale om bedre veje til uddannelse og job i oktober 2017 besluttet at etablere en ny forberedende grunduddannelse (FGU) til unge under 25 år, der har brug for faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Lovpakken om FGU blev fremsat den 21. marts 2018 og forventes vedtaget i juni 2018 med ikrafttræden den 1. august Med lovforslaget bortfalder samtidig en række forberedende tilbud for unge under 25 år: Produktionsskoleforløb Kombineret ungdomsuddannelse (KUU) Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Almen voksenuddannelse (AVU) Ordblindeundervisning for voksne (for unge under 25 år) Forberedende voksenundervisning (for unge under 25 år) FGU udgøres overordnet af tre spor: Almen grunduddannelse, Produktionsgrunduddannelse og Erhvervsgrunduddannelse og har en varighed på op til to år. FGU adresserer således udfordringen med at få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse og vil derfor få stor betydning for de kommunale ungeindsatser, der har til opgave at sikre en koordineret, sammenhængende og uddannelsesrettet indsats til unge. Det fremgår af aftalen og lovforslaget, at der skal etableres selvejende FGU-institutioner med tilhørende ca. 90 skoler, der skal kunne fungere på et solidt økonomisk, fagligt og kvalitetsmæssigt grundlag. Forventningen er, at en institutions opland som udgangspunkt bør bestå af kommuner, der samlet har borgere, og aftalen opererer endvidere med en forventning om 470 årselever på en gennemsnitlig institution. En FGU-institution består af: En bestyrelse samt en fælles øverste administrativ ledelse. Et antal geografisk fordelte skoler, der hver især skal udbyde de tre spor, og eleverne skal (på sigt) kunne modtage undervisning på én matrikel for hver skole. Hver skole skal have egen pædagogisk ledelse. En samlet økonomi. Kommunekontaktrådet (KKR) har fået til opgave at stille forslag om placering af FGU-institutioner/-skoler til Undervisningsministeriet på baggrund af en lokal proces i kommunerne. Indstillingen skal fremsendes til Undervisningsministeriet senest 1. juni Af lovforslaget fremgår, at placeringerne skal sikre en balance mellem nærhed og faglig stabilitet.

35 På den baggrund er borgmestrene fra Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner blevet enige om at bede deres forvaltninger udarbejde et fælles forslag til politisk behandling i de fire kommunalbestyrelser. Med forslaget skal der etableres en fælles FGU-institution, som dækker de fire kommuner med en skole i hver kommune. Det er målet, at institutionen skal have en lille administration med hovedkontor placeret i Randers. Det er ligeledes målet, at de enkelte skoler skal have en høj grad af autonomi i den daglige drift. Dette forslag er baseret på den forudsætning, at der dermed etableres en FGU-uddannelse på et bæredygtigt fagligt og økonomisk grundlag, der kan hænge sammen - også på længere sigt. Formelt vil elevgrundlaget i et sådant FGU-samarbejde også matche Undervisningsministeriets udmeldte institutions-nøgletal (se uddybende under afsnit 3 Bæredygtig institution og skoler). Følgende institutioner vil indgå i den foreslåede FGU-institution: Grenå Produktionsskole, Favrskov Produktionsskole med adresser i Ulstrup og Hadsten, Produktionsskolen Djursland, Randers Produktionshøjskole med adresser i Randers og Virring samt Produktionsskolen Mimers Brønd. Samtidig vil der indgå aktiviteter fra VUC Djursland-Grenå, VUC Djursland-Hornslet, VUC Djursland-Ebeltoft og Randers HF og VUC. 2. Proces for etablering af FGU-institutioner og tilhørende bestyrelser Kommunalbestyrelsernes opgave i FGU-processen er at stille forslag til KKR om dækningsområder og placering af institution/skoler samt udpege repræsentanter til først en interim-bestyrelse og dernæst FGU-bestyrelsen. Når den selvejende institution er etableret, bliver kommunernes opgave at samarbejde tæt med den selvejende institution om opgaven med at give unge kompetencer til at tage en ordinær uddannelse. Som en central del af det samarbejde skal den kommunale ungeindsats vejlede unge om FGU og målgruppevurdere til uddannelsen. I kort form er FGU-processen følgende: Maj-juli 2018: August 2018: September 2018: April 2019: August 2019: KKR Midtjylland lægger op til at træffe beslutning om indstilling på møde den 17. maj 2018, så KKR samlet kan indsende indstilling til Undervisningsministeren til 1. juni. Undervisningsministeren har udpeget Per B. Christensen (tidl. Børne- og kulturdirektør i Næstved Kommune) til opmand, der vil kunne bistå den lokale proces for institutionsdannelse. Det enkelte KKR vurderer selv behovet for at involvere opmanden. Undervisningsministeren træffer endelig beslutning om institutionernes placering og dækningsområderne. Interim-bestyrelsen nedsættes med det formål at forberede og gennemføre sammenlægning, herunder fastsætte vedtægter. Interim-bestyrelsen får således stor betydning for FGU-institutionens fremdrift og succes. Det forventes, at den permanente bestyrelse vil påbegynde sit arbejdet omkring april Bestyrelsen skal sammensættes af medlemmer fra kommunalbestyrelserne i institutionens dækningsområde samt arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og erhvervsskolesektoren. Første elevoptag. 3. Bæredygtig institution og skoler: Som nævnt ovenfor er udgangspunktet for nærværende forslag, at der kan etableres en robust FGU-institution med fire skoler, der kan være bæredygtige både fagligt og økonomisk - også på længere sigt.

36 3.1. Faglig bæredygtighed set i forhold til antal årselever På baggrund af befolkningsprognoser fra Danmarks Statistik forventes målgruppen af årige at falde med hhv. ca. 2% i både Randers og Favrskov og ca. 7% i både Nord- og Syddjurs frem mod Undervisningsministeriet har beregnet det forventede elevgrundlag i helårselever pr. kommune baseret på aktivitet på forberedende tilbud. Nedenfor angives disse tal, og de sammenholdes med befolkningsprognoser for 2022: Uvm (2016) 2022 Favrskov Norddjurs Randers Syddjurs I alt Det skal dog tilføjes, at flere kommuners egne beregninger af elevantal ligger lidt højere end Undervisningsministeriets tal. Dertil kommer, at kommunerne også kan overveje at supplere deres brug af FGU med køb af tilbud til tilgrænsende målgrupper af unge i jobcenterregi. Det er vurderingen, at der er et tilstrækkeligt elevgrundlag til en skole med ca. 100 årselever. Da elevgrundlaget i alle kommuner er over 100 årselever, vil der være mulighed for at sikre et sammenhængende undervisningsmiljø med tre spor med en skole i hver kommune. Vurderingen er bl.a. baseret på FGU ens opbygning, hvor man, foruden et basisniveau, har tre niveauer pr. spor, så en skole skal kunne tilbyde i alt 10 niveauer for at kunne præstere et sammenhængende undervisningsmiljø. Omvendt kan et - på sigt - vigende elevgrundlag og et elevantal under de ca. 100 årselever vise sig at være på grænsen af det tilstrækkelige for at sikre den faglige bæredygtighed Økonomisk grundlag FGU-institutionens finansiering udgøres af en kombination af et fast grundtilskud og en takst pr. årselev. Undervisningsministeriet yder således ét fast grundtilskud pr. skole; heraf ét grundtilskud årligt til institutionen og supplerende grundtilskud på 1,95 mio. kr. årligt til de øvrige skoler. Grundtilskuddets størrelse er fastsat med udgangspunkt i ca. 25 institutioner. Ved 25 institutioner vil grundtilskuddet være ca. 3,3 mio. kr., men ændres dette tal som led i de lokale processer, vil grundtilskuddet til institutionerne blive justeret indenfor den samme ramme. Udover grundtilskuddet ydes en takst pr. årselev på ca kr. samt et udslusningstaxameter pr. årselev på kr. til at belønne de institutioner, der i særlig grad løfter de unge, og som er gode til at få de unge videre i uddannelse eller beskæftigelse. Takster og grundtilskud fastsættes i forbindelse med de årlige finanslove. Det skal påpeges, at der er frit valg af skoletilbud for unge, der er i målgruppen for FGU-uddannelsen. Det betyder, at jo større dækningsområde en institution har, des større budgetsikkerhed vil der være for FGUinstitution/-skole i hjemkommunen. Kommunerne får et betydeligt økonomisk medansvar for FGU-institutioner/-skolers økonomi. Kommunerne yder bidrag til staten, og den samlede finansiering indebærer, at kommunerne finansierer ca. 65 procent af de faktisk afholdte udgifter til FGU, og staten finansierer de resterende ca. 35 procent. Konkret vil det foregå

37 således, at staten udbetaler grundtilskud og takster pr. elev til de pågældende FGU-institutioner, og derefter afregnes 65 procent af udgifterne med kommunerne ud fra det antal elever, den enkelte kommune har på FGU-skoler. Det følger heraf, at den kommunale økonomi først berøres i 2020, da kommunernes første betaling vil omhandle perioden august-december Der er på nuværende tidspunkt ikke fuld klarhed over de økonomiske konsekvenser for kommunerne som følge af aftalen om FGU, da spørgsmålet om kompensationens størrelse først forhandles på plads mellem staten og KL i løbet af foråret Undervisningsministeriet oplyser dog i den forbindelse, at servicerammen vil blive hævet, så kommunerne kan afholde de forventede udgifter til FGU Geografisk nærhed De lokale forslag om skoleplaceringer skal tage afsæt i de eksisterende matrikler og bygninger for de berørte institutioner. Ligeledes hedder det, at dækningsgraden ikke må være ringere end dækningsgraden mellem produktionsskolerne i dag. Det er vurderingen, at man med afsæt i de nuværende matrikler og bygninger i den foreslåede FGU-institution vil kunne sikre en rimelig transportafstand for unge i dækningsområdet med én skole pr. kommune. 4. Model for etablering af en FGU-institution med dækningsområde for de fire kommuner Som det fremgår ovenfor, er det KKR, der stiller forslag om FGU-institutioner/-skolers placering og dækningsområder til Undervisningsministeren på baggrund af tilbagemeldinger fra kommunerne. Når ministeren herefter har truffet endelig beslutning, vil det være op til dels interim-bestyrelsen og herefter den permanente bestyrelse at forestå den nærmere etablering og udvikling af institutionen; herunder også institutionens enkelte skoler. Nedenfor er beskrevet et forslag til en organisatorisk model for, hvordan en FGU-institution med fire skoler i et fælles dækningsområde for de fire kommuner kan etableres. Forslaget tager udgangspunkt i de rammer, der ovenfor er opstillet for institutionsetableringen. Det foreslås, at modellen fremsendes samlet af de fire kommuner til KKR Etablering af interim-bestyrelsen Som det fremgår af afsnit 2, kan det forventes, at interim-bestyrelsen får stor betydning for FGU-institutionens fremtidige virke. Undervisningsministeren nedsætter bestyrelsen med en formand, der har erfaring med ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner. Foruden formanden indstilles ét medlem i forening af kommunalbestyrelserne, et medlem fra produktionsskolebestyrelser og et medlem fra VUC-bestyrelser. Borgmestrene fra Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers kommuner vil foreslå, at direktøren for Den jyske Haandværkerskole, Henrik Øelund, bliver bestyrelsesformand for interim-bestyrelsen. Samtidig lægges med nærværende op til en løsning, hvor alle fire kommuner er repræsenteret i interim-bestyrelsen. Derfor foreslås det, at de fire kommunalbestyrelser i fællesskab udpeger et fælles medlem til bestyrelsen som lovudkastet tilsiger. Efter at Produktionsskole- og VUC-bestyrelserne har indstillet deres medlemmer af interim-bestyrelsen, udpeger de tre kommuner, der ikke direkte har sæde i bestyrelsen, et medlem fra byrådets/kommunalbestyrelsens midte som observatør og dermed uden stemmeret Den permanente FGU-bestyrelse

38 Den permanente bestyrelse for den selvejende FGU-institution vil efter lovforslaget have ansvaret for den overordnede ledelse af institutionernes virke såvel i henhold til det vedtægtsbestemte formål som institutionens økonomi og administration. Bestyrelsen skal bestå af 7-11 medlemmer med stemmeret. Medlemmer udpeges af kommunalbestyrelser, arbejdsmarkedets organisationer i ligelig repræsentation og institutionsbestyrelser for erhvervsuddannelser. Derudover to medarbejderrepræsentanter, hvoraf én har stemmeret. Det kan være en mulighed at benytte en bestemmelse i lovforslaget, der giver mulighed for en overgangsordning på 4-8 år, hvor der kan være mere end 11 medlemmer. På denne baggrund foreslås en løsning, hvor de fire kommunalbestyrelser hver udpeger et medlem fra kommunalbestyrelsen, samt yderligere hver et medlem, der ikke sidder i kommunalbestyrelsen, men som har særlig faglig indsigt i området. Bestyrelsens sammensætning vil med denne model være: 8 medlemmer udpeget af de fire kommunalbestyrelser, hvoraf 4 er fra hver kommunalbestyrelse. 1 medlem fra DA 1 medlem fra LO 1 medlem fra erhvervsskolerne i dækningsområdet 2 medarbejderrepræsentanter Formanden udpeges blandt de kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer. Formandsposten går på skift hvert andet år mellem de fire kommuner. Denne løsning i forhold til bestyrelsessammensætning medfører, at der i det forslag, der fremsendes til ministeren, anmodes om en overgangsordning på 8 år Fagligt råd og administrativt forum tilknyttet FGU-institutionen Da kommunernes ungeindsats må forventes at blive meget afhængig af en succesfuld FGU-institution og konkret bl.a. skal målgruppevurdere unge til uddannelsen, vil et tæt og velfungerende samarbejde mellem de lokale kommuner og FGU-institutionen med tilhørende skoler være af afgørende betydning. Det følger heraf, at det vil være vigtigt med et højt gensidigt informationsniveau med mulighed for at rådgive omkring kommunernes ønsker til den pædagogiske linje og forudsætningerne for en fortsat høj kommunal efterspørgsel efter FGU-institutionens uddannelsestilbud. Derfor foreslås det, at der som en del af forslaget til etableringen af en FGU-institution for de fire kommuner oprettes et fagligt råd på hver skole, hvor repræsentanter fra de lokale kommunale samarbejdspartnere kan bidrage med: ønsker til uddannelsens indhold og målgruppedækning. ønsker til skolens pædagogiske linje. input til, hvordan den enkelte skole på bedste vis kan samtænke skolens indsatser i forhold til kommunens øvrige tiltag på ungeområdet. Det foreslås, at det faglige råd mødes med den enkelte skoles pædagogiske ledelse efter behov; dog forventeligt hvert kvartal. Ligeledes foreslås det, at der etableres et administrativt forum i tilknytning til institutionsledelsen. Dette forum skal udgøres af ledelsesrepræsentanter fra de enkelte kommuner og har til formål at understøtte FGUledelsens arbejde for en bæredygtig institutionsudvikling med en fortsat høj vægtning af nærhedsprincippet.

39 Det administrative forum skal ligeledes mødes kvartalsvis med det formål: Bilag: at kommunerne er velinformerede om institutionens drift og om institutionsbestyrelsens- og ledelsens udviklingsplaner. at kommunerne kan bidrage med relevante input og forslag til institutionens drift og udvikling til brug for institutionsledelsen. Undervisningsministeriets brev af 12. januar 2018 vedr. opstart af lokal proces for FGU-institutionsoprettelse. Undervisningsministeriets orientering om elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner.

40 Bilag: 4.2. Brev om opstart af lokal proces.pdf Udvalg: Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalget Mødedato: 31. maj Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 52472/18

41 Til KL, KKR og kommunerne Departementet Frederiksholms Kanal København K Tlf.: uvm@uvm.dk CVR-nr.: Opstart af den lokale proces for FGU-institutionsoprettelse Den 13. oktober 2017 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det radikale Venstre aftale om bedre veje til uddannelse og job, som Alternativet og Enhedslisten siden har tilsluttet sig. Aftalen medfører, at en række eksisterende forberedende uddannelser nedlægges, og at FGU, Forberedende Grunduddannelse, oprettes med virkning fra august Aftalen medfører endvidere, at der skal etableres nye institutioner i en flerleddet, lokal proces. 12. januar 2018 Sagsnr.:18/00176 Yderligere information om aftalen findes på Dette brev skal ses som en formel anmodning om, at de regionale kommunale kontaktråd efter konstituering efter kommunalvalget den 1. februar 2018 igangsætter den lokale proces om udarbejdelse af dækningsområder for FGU og placering af institutioner og skoler. Med dette brev fremsendes: Oversigt over elevgrundlag for FGU fordelt på kommuner Institutionsoversigt og adresseliste Notat om transportafstandens betydning for placering af skoler Før den endelige igangsættelse af den lokale proces i februar 2018 vil Undervisningsministeriet endvidere fremsende materiale til vurdering af transportafstande samt en skabelon for tilbagemelding til ministeriet om den lokale proces med de foreslåede dækningsområder. I det omfang, det lokalt vurderes nødvendigt, står Undervisningsministeriet gerne til rådighed og fortæller om bl.a. kravene om tilbagemelding til ministeriet, fx ved et møde i KKR-regionen.

42 Institutionsoprettelse Det følger af den politiske aftale, at undervisningsministeren godkender de endelige dækningsområder og placering af institutioner og skoler. Forud for godkendelse af dækningsområder og institutions- og skoleplacering får kommunerne (KKR) til opgave - under inddragelse af eksisterende institutioner på det forberedende område samt for relevante institutioner på ungdomsuddannelsesområdet at stille forslag til dækningsområder og placering af skoler. Forankring af lokal proces En række uddannelser nedlægges med FGU: almen voksenuddannelse (avu), forberedende voksenuddannelse (fvu) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) for årige, den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), produktionsskoleuddannelsen samt erhvervsgrunduddannelsen (EGU). De uddannelser, der nedlægges, kan lokalt foregå på VUC og produktionsskoler. Dertil kommer, at KUU udbydes på såvel produktionsskoler, ungdomsskoler, VUC er, erhvervsskoler, højskoler som daghøjskoler, og at skoleforløbet på EGU kan foregå på AMU-centre, erhvervsskoler, produktionsskoler, frie fagskoler, højskoler mv. Der vil lokalt være stor variation i, hvordan de eksisterende forberedende tilbud institutionelt er forankret, men det følger af den politiske aftale, at de eksisterende institutioner, der udbyder de forberedende tilbud/ uddannelser, der med FGU nedlægges, samt ungdomsuddannelserne, skal inddrages i den lokale proces. Det fremgår eksplicit, at det er kommunekontaktrådene (KKR), der skal drive den lokale proces, og det er derfor kommunekontaktrådenes opgave at sikre, at de eksisterende forberedende tilbud/uddannelser samt relevante institutioner på ungdomsuddannelsesområdet inddrages. Kriterier for institutionsoprettelse Det er centralt for de unges mulighed for at påbegynde og gennemføre Forberedende Grunduddannelse (FGU), at skolerne er placeret i geografisk nærhed til den unge. Skolerne skal i udgangspunktet indeholde alle tre spor af FGU. Der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer på de tre spor og til at kunne sikre en økonomisk bæredygtighed for den enkelte institution. Antallet af skoler skal således sikre en balance mellem geografisk nærhed og faglig stabilitet inden for de økonomiske rammebetingelser. Det enkelte dækningsområde og det præcise antal institutioner og skoler (udbudssteder) fastlægges på baggrund af den lokale proces. Processen forventes at tage udgangspunkt i én skole pr. kommune. Dog forventes flere skoler i de større kommuner og ingen skoler i kommuner, hvor der ikke er tilstrækkeligt elevgrundlag. Der forventes således oprettet i om- 2

43 egnen af 90 skoler (udbudssteder). Skolerne forankres i et mindre antal, selvejende institutioner, der antalsmæssigt udgør op imod en tredjedel af det samlede antal skoler. En institution vil i gennemsnit have ca. 470 årselever. De lokale forslag til placering af skoler skal: tage hensyn til en bred geografisk dækning sikre et tilstrækkeligt elevgrundlag for en skole til at udbyde alle tre spor samt tage udgangspunkt i brug af de eksisterende bygninger fra produktionsskoler, VUC m.fl. Opmand Undervisningsministeren udpeger en opmand, som på tilsvarende vis som under kommunalreformen kan bidrage med undersøgelser, mægling i tilfælde af tvister m.v. under den lokale proces efter anmodning fra de kommunale kontaktråd. De enkelte lokale aktører kan også rette henvendelse til opmanden. Opmanden forventes udpeget januar 2018 og sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Yderligere information om opmandens funktion og kontaktoplysninger mv. udsendes i januar 2018 forud for den lokale proces om dækningsområder og placering af institutioner og skoler. Afrapportering Der vil blive stillet krav til den endelige afrapportering fra de kommunale kontaktråd til undervisningsministeren om det enkelte dækningsområde og placeringen af institutioner og skoler. Det skal bl.a. fremgå, hvordan den foreslåede dækning og placering lever op til de politiske krav om institutionsoprettelse, som fremgår af aftalen. Disse krav vil blive beskrevet nærmere i en skabelon, som udsendes inden den endelige igangsættelse af den lokale proces i februar 2018 Undervisningsministeren vil derefter træffe endelig afgørelse om oprettelse af institutionerne efter sommerferien i Undervisningsministeren vil i særlige tilfælde, herunder for landdistrikter mv., kunne godkende skoler, som ikke fuldt ud lever op til kriterierne for institutionsoprettelse, hvis det godtgøres, at skolen vil udgøre et samlet og bæredygtigt fagligt miljø med de nødvendige muligheder for, at eleverne kan skifte spor m.v. Administrativt grundlag For at tilvejebringe et administrativt grundlag for de lokale processer har Undervisningsministeriet i dialog med KL etableret et datagrundlag. Datagrundlaget er baseret på forskellige opgørelsesmetoder af den forventede andel af FGU-aktiviteten fordelt på kommuner. Der tages ud- 3

44