Evaluering af pilotprojektet Læsegrupper for børn

Transkript

1 Evaluering af pilotprojektet Læsegrupper for børn Et samarbejde mellem Ikast-Brande Bibliotek & Børne- og Undervisningsafdelingen, Ikast-Brande Kommune marts 2015

2 Udarbejdet af Lisbeth Bjørn Hansen, koordinator for børnebiblioteket Lone Hindkjær Lautrup, pædagogisk konsulent Maja Stender, udviklingskonsulent Medvirkende pædagoger Conni Damborg og Helle Pedersen, Børnehaven Skovhuset, Nørre Snede Lisa Haulrik og Majken Schmidt Hansen, Dalgasskolen SFO, Brande - Hvad har gjort størst indtryk på jer ved at køre læsegrupper i de her seks uger? - Egentligt, at gøre noget så simpelt som at læse en bog, at det gør en forskel i forhold til relationen. At man lige pludselig bliver mødt med et kram på gangen. 2

3 Indhold Indledning 4 Inspiration 4 Erfaringsgrundlag 5 Konceptet for metoden guidet fælles læsning 5 Psykisk robusthed og det salutogene sundhedsperspektiv 5 Hvad er læsegrupper for børn 7 Metode 8 Projektforberedelse 8 Empiri 10 Refleksioner om empiri 10 Børnenes udvikling under forløbet 12 Pædagogernes beskrivelser af børnene status før og efter læsegrupperne 12 Udviklingen fra gang til gang 13 Udviklingen i barn/barn relationen 14 Udviklingen i barn/pædagog relationen 15 Opmærksomhedspunkter og justeringer 16 Læsegruppernes forløb 16 Rammesætning 18 Børnenes udtalelser 19 Læsegrupper som et anvendeligt pædagogisk redskab 19 Institutionernes overvejelser om fremtidig brug af læsegrupper som pædagogisk redskab 22 Litteratur 24 Bilag 25 3

4 Indledning Læsegrupper for børn er et tværfagligt pilotprojekt, der forløb i perioden januar til ultimo med støtte fra Mental Frikommunes pulje 2. Læsegrupper for børn er et samarbejde mellem Ikast-Brande Bibliotek, Børne- og Undervisningsafdelingen, Børnehaven Skovhuset i Nørre Snede og Dalgasskolens SFO i Brande. Sundhedsstaben har fungeret som referencegruppe i opstarten af pilotprojektet. I projektperioden har der centralt fra kommunen været tilknyttet en børnebibliotekar, en pædagogisk konsulent samt en udviklingskonsulent. Denne rapport beskriver teorien og metoden bag og sammenfatter de erfaringer, som vi har gjort os både med hensyn til effekten af læsegrupper og selve det praktiske i at lave læsegrupper for børn. I rapporten skelnes der mellem begreberne læsetime og læsegruppe. Læsetime bruges om selve den afgrænsede tid pr. uge, hvor pædagogerne læser for børnene. Læsegruppe bruges som betegnelse for den gruppe af børn, som deltager i læsetimerne og som overordnet betegnelse for selve metoden. Inspiration Ideen til læsegrupper for børn udsprang med inspiration fra den eksisterende metode guidet fælles læsning initieret af Læseforeningen i Aarhus 3. Metoden guidet fælles læsning (shared reading) 4 som Læseforeningen står bag har sit udspring fra The Reader Organisation i England 5. Her er fænomenet med læsegrupper meget kendt og har de sidste 20 år bredt sig vidt omkring. Bl.a. anvendes der læsegrupper på hjem for tvangsanbragte børn, på kræftafdelinger, i sociale problemområder og i flygtningecentre 6. Det har vist sig, at læsegrupperne har en positiv effekt på mennesker, der populært sagt har ondt i livet. Resultaterne har været så effektfulde, at arbejdet i dag støttes af den engelske sygesikring, da erfaringer viser, at læsning i fællesskab efter denne metode, udover at give inspirerende læseoplevelser, skaber mening med livet for de psykisk sårbare og giver dem redskaber til bedre at kunne håndtere egen livssituation 7. Rigshospitalet har også høstet positive erfaringer med fortællinger. Her har man haft professionelle fortællere til at læse op for alvorligt syge børn, som lærer at tackle deres sygdom bedre gennem fortællingerne 8. Fortællingerne gav børnene mulighed for at gennemleve og bearbejde oplevelser. For nogle børn understøttede fortællingerne deres fantasi og hjalp med at sætte ord på det, som de syntes var svært *1. 1 Se bilag, tidsplan 2 Ikast-Brande Kommune forsøger under navnet Mental Frikommune at finde nye måder at drive kommune på. Se mere på Steenberg, DR, P1, DR, P1, Krasnik, Krasnik, 2010 *1 Rigshospitalet, patientbiblioteket

5 Erfaringsgrundlag Metoden guidet fælles læsning er siden 2011 med positivt resultat afprøvet af Ikast-Brande Bibliotek i flere sammenhænge på kommunens institutioner. I 2012/2013 indgik metoden desuden i projektet Flere sider af det sunde liv forsøg med sundhedslæseklubber afholdt af Ikast-Brande Bibliotek, i samarbejde med Jobcenter Ikast-Brande. Her blev læsetimerne suppleret med fysiske udfoldelser. Hertil kommer en række afholdte læsetimer på diverse kommunale institutioner i de sidste år. Fælles for disse læsetimer er, at målgruppen er psykisk sårbare voksne, og at de alle oplevede en øget trivsel, når de deltog i læsefællesskaberne sammen med ligestillede. Konceptet for metoden guidet fælles læsning Læseforeningens hjemmeside beskriver metoden således: En af de vigtigste ingredienser i denne form for læsning er at skabe rum for oplevelse af og refleksion over litteraturen. 9 Læsetimerne, hvor litteraturen som udgangspunkt er i centrum, er baseret på højtlæsning. Der kræves derfor ingen forberedelse eller specielle forudsætninger for at være med. Dette bevirker, at litteraturen på denne måde gøres tilgængelig for alle, også for dem, der af forskellige årsager har en begrænset koncentration. En kort tekst læses højt og opdeles i mange overskuelige afsnit. Opdelingen af teksten gør, at selv mennesker med en begrænset koncentrationsevne kan overskue teksten. Undervejs samtales der om de associationer, der falder deltagerne ind. Alle indfald er velkomne, og ofte drejer samtalen sig her om deltagernes egne problemer uden der dog er tale om terapi. Det er en anderledes måde at formidle litteraturen på, som udover at give en god læseoplevelse skaber rum for samtaler om det, der fylder meget hos deltagerne. Flere års erfaringer med læsegrupper for psykisk sårbare voksne viser, at det symbolske og rituelle har en afgørende betydning for resultater. Fx skulle de seks læsetimer foregå seks uger i træk, samme ugedag, klokkeslæt og sted. Rammesætning i form af fx dug, blomster og stearinlys som markering af, at her skulle forgå noget særligt. Psykisk robusthed og det salutogene sundhedsperspektiv Pilotprojektet hviler på begrebet robusthed, som det er udlagt af læge Poul Lundgaard Bak, Aarhus Universitet og på anskuelsen om et salutogent sundhedsperspektiv med inspiration fra sundhedsinnovator Peter Thybo, Ikast-Brande Kommune. Set fra et salutogent 10 sundhedsperspektiv kan læsegrupperne bidrage til, at børnene bliver mentalt sundere og mere robuste. Forstået på denne måde at børnene via historierne motiverer til at fortælle om deres egne oplevelser til andre. Dette kan give dem en øget følelse af at begribe deres egen situation. For jo mere man føler, at tilværelsen er sammenhængende, begribelig, meningsfuld og at man kan håndtere udfordringer, jo bedre er forudsætningerne for at opbygge robusthed og handlekraft. Det betyder, at man bedre kan håndtere det ydre pres, livet kan byde i svære situationer og kriser 11. Fx hvis børnene oplever mobning, skilsmisser eller ulykker Læren om sundhedens opståen og udvikling med fokus på liv og sundhed. Modsat patogenese, som er læren om sygdommenes opståen og udvikling, hvor fokus er på krop og sygdom. Thybo,

6 Dette er i tråd med Lundgaard Baks udlægning af begrebet robusthed: Robusthed handler om at være god til at klare livets udfordringer i stort og småt: udfordringer i forhold til andre mennesker, at klare opgaver som er svære, at kunne holde fast i et mål, der skal nås og klare fristelser, som man ikke har godt af. ( ) Robusthed er en oplevelse af at kunne tage fat om livet. ( ) det, som er en lille udfordring for ét menneske, kan være en alt for stor udfordring for et andet menneske. Vi har alle sammen forskellige grænser for, hvor robuste vi kan blive på forskellige livsområder. * 2 Det er vigtigt, at man som barn får støtte til at udvikle den form for robusthed, som kaldes selvkontrol - dvs. at kunne holde styr på sine tanker og følelser og handlinger, når der er brug for det. Forskning viser, at det gør det nemmere at få et godt liv, også som voksen. *3 Tænkehjernen og alarmcentralen Lundgaard Bak taler om forholdet mellem de to vigtige dele af hjernen, som han kalder for tænkehjernen og alarmcentralen. Hjernens overflade bruger vi til at tænke med det er tænkehjernen. Inde midt i hjernen ligger alarmcentralen, som holder øje med alt, der er ubehageligt og farligt. Utryghed, mobning, skæld ud, skænderier og konflikter aktiverer hjernens alarmcentral det fører til vrede, frygt og tristhed. Når alarmcentralen er aktiv, bliver der skruet ned for tænkehjernen, og det bliver tanker om ens egen psykiske og sociale overlevelse, som dominerer, og medfølelse for andre (empati) får dermed dårlige vilkår: Det bliver svært at tænke sig om og svært at lære noget nyt og kroppen kan få det dårligt. Det eneste man lærer, når man er i alarmberedskab, er at være på vagt i lignende situationer - man bliver ikke robust tværtimod bliver man mere sårbar. *4 Et ophidset barn, som bliver mødt af en rolig og forstående voksen, lærer at det ikke er farligt at være i en træls situation. Barnets alarmsystem lærer gradvist at holde sig i ro, barnets tænkehjerne holder sig vågen, så han/hun kan tænke sig om, når situationen skal løses. *5 *2, *3, *4, *5 Bak Lundgaard, Poul 6

7 Hvad er læsegrupper for børn? Pædagogen læser højt for en lille gruppe børn af en udvalgt historie og stopper op undervejs og stiller spørgsmål - forberedte eller spontant opståede - eller børnene afbryder, hvis de får lyst til at kommentere historien. Historier sætter perspektiv på oplevelser og følelser og giver anledning til samtale. Børn kan have svært ved at sætte konkrete ord på deres oplevelser, men en historie om noget de kan genkende, kan måske være en vej til, at de får sat ord på. Det kan være, at de genkender en situation, en beskrevet følelse eller andet, som historien handler om. Der skabes et rum, hvor børnene kan deltage og ytre sig med alt det, som sindet lige nu rummer og som trænger til at blive luftet og bearbejdet 12. Det kan fx være med en oplevelse, de selv har haft eller om en følelse, de kan genkende fra historien eller noget helt tredje, der opstår indeni dem. På denne måde får børnene vendt tanker, minder, meninger mv. med den voksne og med hinanden ud fra historien, som bliver det fælles tredje. Barnet kan opleve situationer, hvor det bliver ked af det, fortvivlet eller frustreret, fx hvis det har svært ved at forstå og afkode sociale spilleregler. Her kan den voksne via læsegrupperne skabe et rum, hvor barnet bliver mødt med de udfordringer, det har. Læsegrupperne kan give børnene ro, tryghed og forståelse gennem fortællinger - altså at bøgerne indeholder situationer, som barnet kan genkende fra sig selv og bruge til at give en følelse af at begribe sin egen situation. Pædagogen kan sammen med fortællingerne være en garant for, at det er ok at være i situationen - at det ikke er farligt - og at alarmcentralen godt kan slappe af. Læsegrupper for børn skal ikke forveksles med dialogisk læsning 13, hvor sprogudvikling er i fokus, men er et forum, hvor børn kan få hjælp til at tale om de ting, der måske kan være svært ellers lige at få vendt med en voksen eller andre børn. Læsegrupperne kan, udover at skabe associationer hos børnene, også fungere som et slags pusterum, hvor der er tid til fordybelse og ro og ikke mindst opmærksomhed fra en voksen. Robusthed skal trænes i et trygt fællesskab Ifølge Lundgaard Bak kan robusthed kun trænes i et trygt fællesskab, hvor man aktivt bliver værdsat, som den man er. Læsegrupperne kan på denne måde også ses som et redskab til inklusion, da metodens formål er, at opbygge relationer børn imellem og mellem pædagog/barn. Det, at have en voksen i institutionslivet, som i det salutogene perspektiv hjælper barnet med at mestre livet, har betydning for barnets udvikling. 12 Urwald, I stedet for en traditionel oplæsning hvor børnene kun lytter, betyder den dialogiske læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sprogligt samspil med børnene. Ved at stille spørgsmål og engagere børn under læsningen bliver børnene udfordret, hvilket resulterer i at børn udvikler flere sproglige færdigheder, 7

8 Metode Selve læsetimerne forløb én gang om ugen i seks uger på hver af de to udvalgte institutioner. Der har været to pædagoger fra begge institutioner tilknyttet i denne periode. Disse to pædagoger deltog hver gang i læsegrupperne enten som observant eller læsegruppeleder. Projektforberedelse Udvælgelse af institutioner Alle kommunens børnehaver fik tilbuddet om at deltage. Børnehaven Skovhuset meldte positivt tilbage og gav udtryk for, at de gerne ville deltage. Dalgasskolens SFO bevæggrund for at deltage er med lederes egne ord: "Vi har tidligere arbejdet med historielæsning som en del af vores grupper med skilsmissebørn. ( ) Vi valgte at være med i læsegruppeprojektet, fordi det gav rigtig meget mening for os at bruge historien som et fælles tredje - vi vidste fra skilsmissegruppen, at det virker, når man samler børn om det at læse historie. Læsegruppen ville give os mulighed for at komme i dybden med det at bruge historielæsning i vores pædagogiske arbejde ( ) Pædagoger som læsegruppeledere Der deltog to pædagoger fra begge institutioner. Baggrunden for at vælge pædagogerne til at gennemføre læsetimerne tager afsæt i at børnene kender pædagogerne på forhånd og at pædagogerne har kendskab til børnenes udfordringer. I læsetimerne var den ene pædagog observant, mens den anden var læsegruppeleder. Fælles forståelse i personalegruppen Indledningsvist blev der afholdt møder med de to institutionsledere samt holdt et oplæg for alle medarbejderne på institutionerne. På den måde blev alle involveret og fik en fælles forståelse for projektets metode. Derefter fik pædagogerne en indgående introduktion til metoden guidet fælles læsning, for at styrke deres kompetencer som læsegruppeledere. Sparring med børnebibliotekar og pædagogisk konsulent Som yderligere understøtning af projektet indgik løbende sparring med børnebibliotekaren og den pædagogiske konsulent. Bøgerne Børnebibliotekaren udvalgte alderssvarende bøger med emner som kunne ramme ind i målgrupperne. Emnerne var bl.a. sociale kompetencer herunder særligt venskaber. Om bøger til læsegrupper for børn gælder det generelt, at teksterne skal være ret konkrete uden for mange metaforer eller symbolbetydninger. Konkrete tekster gør det lettere for børnene at genkende sig selv i historierne 14. Vanskelige ord skal forklares eller man kan finde et andet ord, som børnene kender. 14 Bjørnton,

9 Som støtte til hver læsetime blev der udarbejdet et skema for hver bog, der understøttede læsetimerne. Skemaerne var baseret på principperne for guidet fælles læsning og indeholdt et kort referat samt en række forslag til spørgsmål både åbne og mere konkrete som pædagogerne kunne støtte sig til (se bilag for beskrivelse af nogle 15 af bøgerne og tilknyttede spørgsmål). Fravalg af forældreinddragelse Forældrene blev informeret om læsegrupperne, inden de gik i gang, men vi fravalgte at involvere dem direkte i metoden. Dette fravalg betyder, at vi ikke har indsigt i forældrenes oplevelse af børnenes udvikling og reaktioner udenfor institutionen samt forældrenes mulighed for at understøtte metoden. 15 Der blev kun udarbejdet beskrivelser af de første fire bøger. Efterhånden som pædagogerne blev fortrolige med metoden, behøvede de ikke beskrivelser og hjælpespørgsmål at støtte sig op ad. 9

10 Empiri Vi har indsamlet empiri på flere forskellige måder både før, under og efter forløbet med læsegrupperne, for at kunne dokumentere effekten. Videooptagelser af hver læsetime Alle læsetimerne blev filmet, så vi efterfølgende kunne observere børnenes reaktioner og deres interaktion med hinanden og med pædagogerne. Spørgeskema til pædagogerne om børnenes trivsel før og efter forløbet Pædagogerne svarede på såkaldte statusspørgsmål om børnenes trivsel før læsegrupperne gik i gang og efter endt forløb samme spørgsmål begge gange for at se, om der var sket en udvikling. Logbog til læsepædagogerne efter hver læsetime Efter hver læsetime udfyldte pædagogerne logbøger med spørgsmål om både børnenes reaktioner og om det at bruge metoden. Vi ville gerne have pædagogerne til at reflektere over dels børnenes udvikling fra gang til gang, dels sætte dem selv i spil og reflektere over, om der var noget, de kunne gøre anderledes til næste gang. Midtvejsevaluering med pædagogerne Midtvejs i forløbet holdt vi en evaluering med pædagogerne for at høre, hvordan de oplevede at arbejde med metoden og hvilke erfaringer, de allerede havde gjort sig. Interview af børnene Efter sidste læsetime interviewede pædagogerne børnene enkeltvis om, hvad de synes, der havde været positivt og negativt ved at deltage i læsegrupperne. Interview af institutionslederne Lederne fra begge institutioner deltog efter endt forløb i en mundtlig evaluering for at høre, hvordan de fra et ledelsesperspektiv havde oplevet læsegrupper som metode med fokus på ressourcer (tid, pædagoger) kontra det faktiske udbytte. Fokusgruppeinterview med de fire pædagoger Gruppeinterview med alle fire pædagoger for at få yderligere viden om barn/barn relationen og barn/pædagog relationen. Refleksioner om empiri Undervejs i analysen af empirien kunne vi se, at nogle af metoderne har været mere brugbare end andre. Vi havde bl.a. en forventning om, at videooptagelserne ville give os meget viden om børnenes individuelle udvikling og deres interaktion med hinanden. Men da forandringerne både i relationen barn/barn og barn/pædagog i langt højere grad kommer til udtryk i hverdagen mellem læsetimerne og ikke under selve læsetimerne, viste videooptagelserne sig ikke særligt brugbare som dokumentation. I forhold til interviewene med børnene havde vi en forventning om, at de ville kunne sætte flere ord på, hvordan det havde været for dem at deltage i læsegrupperne. De forholder sig umiddelbart mest til underholdningsværdien i bøgerne og det at være i et rum, der er hyggeligt indrettet. De har ikke bevidstheden om, at læsegrupperne har haft et højere formål, og derfor bidrager deres udtalelser som sådan ikke 10

11 til så meget i forhold til effekten af læsegrupperne. Måske havde vi fået flere informationer fra børnene, hvis vi havde interviewet dem gruppevis. Interviewet med pædagogerne - som ikke var planlagt fra starten, men som vi i takt med at videooptagelser og logbogsnoter blev set igennem, kunne se var nødvendigt viste sig at være den mest givtige metode til at få svar på, om de opstillede mål var nået. Både i forhold til effekten hos børnene og læsegrupper som et pædagogisk redskab. I begge institutioner forløb læsegrupperne over seks gange. Retrospektivt ville det have været mere udbytterigt med flere gange. Pædagogerne udtaler bl.a., at det kræver mere end seks gange for at opbygge en tryg atmosfære for børnene. Alligevel kan der på de seks gange spores en udvikling. Hos børnene i SFO en ses udviklingen mest i forhold til interaktionen mellem børnene, mens der hos børnene i børnehaven mest ses en udvikling i deres interesse for selve fortællingen/ at fortælle selv og set uppet om læsegruppen. 11

12 Børnenes udvikling under forløbet Empirien er analyseret ud fra to fokusområder: Hvilken effekt har læsegrupperne haft på børnene? Hvilke opmærksomhedspunkter skal være i fokus, når man arbejder med læsegrupper for børn? Pædagogernes beskrivelse af børnene status før og efter læsegrupperne FØR SFO Der er seks børn med i læsegruppen. Børnene i denne gruppe har inden læsegrupperne alle udfordringer i samspil med deres jævnaldrende. Enten er de meget styrende i en børnegruppe eller meget tilbageholdende. Flere af børnene melder ofte sig selv ud af legen, hvis det ikke lige går, som de havde forventet eller bestemt. De har alle en oplevelse af, at de ikke altid har nogen at lege med. Børnene opleves som nogle børn, der er usikre på sig selv og derfor også ryger ud i konflikter, som er svære for dem at håndtere. Alle børnene har enten en eller flere legekammerater. Dog kan de give udtryk for, at de føler sig alene, hvis denne ene kammerat ikke er til stede eller ikke har tid til at lege. De har alle svært ved at håndtere et nej. Nogle reagerer ved at trække sig, andre er mere udadreagerende. Et par af børnene er gode til at komme og fortælle, hvis de har en oplevelse af, at de er blevet behandlet uretfærdigt, og de søger også voksenkontakt. Men den anden halvdel af gruppen er ikke særligt voksensøgende. Pædagogerne oplever, at de trækker sig væk i svære situationer og lukker sig mere ind i sig selv. Pædagogerne håber gennem læsegrupperne at få en bedre relation til disse børn, så de også føler, de kan komme og få hjælp hos den voksne, hvis de har brug for det. BØRNEHAVE Der er seks børn med i læsegruppen. Pædagogerne beskriver dem som de såkaldte stille børn, som har svært ved at komme ud af skallen. Børnene vælger at trække sig og være anonyme, når de er i større grupper. De har svært ved at tage ordet i større grupper, er generte og tilbageholdende. De har en god kontakt til pædagogerne og kontakter dem på eget initiativ, hvis der er en stille stund. De har legerelationer i deres respektive grupper, men ikke indbyrdes i læsegruppen. 12 EFTER SFO Allerede ved midtvejsevalueringen (efter tre læsetimer) kan de mærke en forskel på et af børnene. Et barn, som ofte er udadreagerende, kommer nu til pædagogerne og siger, når det bliver vred i stedet for at slå. Det er blevet bevidst om sin egen reaktion og mærker, at det er ok at gå til pædagogerne og gøre opmærksom på det. Efter alle seks gange kan pædagogerne mærke, at børnene har fået mere selvsikkerhed. Det viser sig bl.a. i en situation, hvor bøgerne fra læsegruppen blev læst højt i den klasse, hvor børnene går. Fordi børnene fra læsegruppen kendte bøgerne på forhånd, var de trygge og turde række hånden op og svare på spørgsmål til bøgerne. Alle børnene i gruppen er stadig udfordret på nogle punkter i samspil med de andre børn, men flere af dem har været gode til at sætte ord på, hvorfor det kan være svært at lege og være venner. De har alle nogle fornuftige forklaringer på, hvordan man kan agere i konfliktsituationer. Det er dog stadig svært for dem at håndtere konflikten. Udfordringerne er der stadig socialt, men ikke i så høj grad som inden læsegruppens opstart. Halvdelen af børnene giver ikke længere udtryk for, at de mangler nogen at lege med. Et par stykker udtrykker, at de har flere at lege med end før. To af børnene har udviklet sig markant i relationen til deres legekammerater i løbet af de seks uger. De er gladere og virker mere sikre på sig selv. Pædagogerne udtrykker, at de ikke med sikkerhed ved, om det udelukkende er læsegruppen, der har haft den effekt, men de ved, begge børn har været rigtig glade for at være en del af læsegruppen. BØRNEHAVE Der er ingen forskel i svarene fra børnehaven på statusspørgsmålene før og efter læsegrupperne. Dog kan vi ud fra pædagogernes logbøger udlede, at der på nogle punkter er sket en udvikling i børnenes mod og lyst til at byde ind. Se nedenstående afsnit, Udvikling fra gang til gang.

13 Udviklingen fra gang til gang Nedenstående oversigt over udviklingen er skrevet ud fra pædagogernes logbøger og konsulenternes gennemgang af videoerne. SFO 1. gang: De fysiske rammer gør, at børnene er afslappede og lyttende. Børnene fortæller en del selv. Der ses fællesskab mellem børnene to og to ikke som én stor gruppe. 2. gang: Børnene føler sig sammen om læseprojektet og kan sætte navn på de andre børn i læsegruppen. De fortæller de andre børn i SFO en, at kun de er udvalgte. De viser interesse og sympati for en dreng i læsegruppen, som har fået sand i øjet. 3. gang: Børnene husker læsegruppepædagogerne på, at de skal i læsegruppe i dag. De begynder at virke rigtig interesserede både i historien og i at fortælle selv. 4. gang: Børnene begynder virkelig at føle et fællesskab fx lægger nogle af børnene armene rundt om hinanden under læsetimen, og de opsøger hinanden på legepladsen. Et af børnene er opmærksom på, at de mangler en pige, som plejer at være med. 5. gang: Der er genkendelsens glæde og en tryghed i at vide, at det er de voksne, der bestemmer, hvor de skal sidde. Børnene ved godt nu, at der er én, der skal sidde hos den voksne. Nogle børn, som ikke tidligere har givet udtryk for, at de føler, de har venner giver nu udtryk for, at de har mange venner. Næsten alle børnene i gruppen nævner de øvrige børn som deres venner. Nogen har været hjemme hos hinanden privat. 6. gang: Børnene forventer nu, at hele bogen bliver læst op fra start. De genkendelige fysiske rammer skaber ro og tryghed. Børnene sidder tættere sammen. BØRNEHAVE 1. gang: De to forreste børn er mest fokuserede. De yngste havde sværest ved at fastholde koncentrationen. Billede af en rotte og bamserotter gjorde det for konkret og forstyrrede. 2. gang: Læste samme bog igen. Kan huske en del af historien fra første gang. Børnene er forholdsvis rolige. Kommer med flere kommentarer. 3. gang: Ny bog, alle børnene holder koncentrationen under højtlæsningen. Spontane kommentarer og svar, men generelt meget begrænset respons. 4. gang: Tydeligt nu, at de kender proceduren. Børnene flokkes stille om bordet og er spændte på, hvad de skal. Første halvdel af bogen bliver læst almindeligt sidste halvdel afbrudt af spørgsmål. Børnene har en bedre forståelse af bogen denne gang, da det er 2. gang, de hører den. Flere kommentarer fra børnene. 5. gang: Ny bog, bogen læses på én gang uden spørgsmål undervejs det nyder børnene. Alle børnene er koncentrerede. De accepterer de skal i læsegruppe, men viser ikke stor begejstring for det. Intet fællesskab mellem børnene, når de er udenfor læsegruppen. 6. gang: Bogen læses ikke op igen, men de taler kun om den ud fra billederne. Børnene virker rolige og trygge i hinandens selskab, småsnakker - men bruger ikke læsegruppen som en identitet i forhold til de andre børn. Alle bød ind. Meget interesserede og aktive med at genfortælle historien. Husker mange detaljer. I små glimt kommer der oplevelser fra deres egne lege-relationer. 13

14 Udviklingen i barn/barn relationen baseret på midtvejsevaluering og fokusgruppeinterview med pædagogerne SFO Pædagogerne udtaler: Allerede ved midtvejsevalueringen kunne pædagogerne se, at børnene begyndte at udvise interesse og empati for hinanden i læsegruppen, hvilket de ikke havde gjort før. Særligt to børn fra læsegruppen, som pædagogerne ikke havde forestillet sig lege sammen, søger hinanden på legepladsen. Børnene er blevet bedre til at skabe og indgå i relationer med de andre børn. Børnene er blevet mere robuste i forhold til ikke at være så sårbare socialt. De har fået nogle redskaber/ mestringer til, hvad man gør, hvis der bliver sagt nej til at lege, eller hvis det er svært at få venner. Næsten alle børnene giver udtryk for, at de føler sig som en del af en gruppe (læsegruppen), og at de har noget sammen/ noget til fælles. Børnene har leget mere med hinanden indbyrdes efter læsegruppens opstart. BØRNEHAVE Pædagogerne udtaler: Børnene henvender sig til hinanden, når de er i læsegruppen. Der kan ses små tegn på, at interaktionen mellem børnene udvikler sig. I de tilfælde, hvor der har været nye børn med i læsegruppen, har det påvirket børnenes tryghed i gruppen. Børnene i læsegruppen har ikke efterfølgende haft mere kontakt til hinanden. 14

15 Udvikling i barn/pædagog relationen baseret på midtvejsevaluering og fokusgruppeinterview med pædagogerne SFO Pædagogerne udtaler: De har fået en tættere relation til børnene fra læsegruppen. Under selve læsetimerne kan de ikke umiddelbart spore en tættere relation til børnene, men relationen kommer til udtryk på andre tidspunkter. Generelt opsøger børnene pædagogerne mere de har specielt oplevet det med de børn, der ikke var så opsøgende inden læsegruppens start. De bliver mødt med smil og kram og børnene fortæller dem, at de glæder sig til at være med i læsegruppen igen. Børnene kommer og sætter sig hos pædagogerne det har de aldrig gjort før. Børnene har åbnet op (der er skabt tillid), og pædagogerne har lært dem rigtig godt at kende. Børnene kan se, at pædagogerne vil dem, så nu kommer de og fortæller dem om ting, de ikke gjorde før. Den trygge relation mellem barnet og den voksne, kan være det, der giver et godt grundlag for børnene til at turde skabe relationer til de andre børn. Nogle af børnene udviser en roligere og mere positiv adfærd, når de er i læsegrupperne end i dagligdagen. BØRNEHAVE Pædagogerne udtaler: Der er en god relation mellem dem og børnene også inden læsegrupperne starter. De undrer sig over, at børnene ikke gav udtryk for, at det var rart at have de voksnes fulde opmærksomhed. 15

16 Opmærksomhedspunkter og justeringer Det stod ret hurtigt klart, at metoden guidet fælles læsning ikke kunne overføres til børn i sin rendyrkede form. Selvom vi inden læsegruppernes start havde prøvet at justere metoden ned i børnehøjde, blev det nødvendigt med endnu flere justeringer undervejs. Nedenstående opmærksomhedspunkter og justeringer er udsagn fra de fire pædagoger. Læsegruppernes forløb SFO Antal, alder og varighed Der deltog seks børn i alderen 6-7 år (0. årgang). Fem af børnene deltog hver gang et af børnene deltog de tre første gange. Varighed: min. Tidspunkt for læsetimer Det var uhensigtsmæssigt at lave læsegrupper lige efter børnene havde siddet stille fire timer i skolen. Læsetimerne blev flyttet til om eftermiddagen, når børnene havde fået frokost og havde været ude at lege lidt. Det kunne virke forstyrrende for dem at blive afbrudt midt i en leg, så pædagogerne gjorde meget ud af at forberede børnene på, at de blev hentet, når de havde leget lidt. Med de sociale udfordringer, som denne børnegruppe havde, var det vigtigt, at de kunne være sikre på, at der også var nogen, der ville lege, når de kom tilbage fra læsetimen. Pædagogerne hjalp børnene med at spørge de andre børn og sikre legeaftaler. Fremgangsmåde Der blev læst en ny bog hver gang. Det fungerede bedst med at læse små bidder af historien og stille spørgsmål undervejs. Det fungerede ikke med spørgsmål efterfølgende, da historien var slut, og børnene ville ud at lege. Børnenes placering Børnene sad på gulvet og skiftedes hver gang til at sidde hos pædagogen, som holdt bogen. Det er vigtigt, at det er den voksne, der bestemmer, hvor og hvordan børnene skal sidde under læsetimen. Det giver tryghed og forudsigelighed. 16

17 BØRNEHAVE Antal, alder og varighed Der deltog fem børn i alderen 4½-5 år. Der var lidt udskiftning undervejs, så ikke alle fem børn var med alle gange. Der var mellem tre-fem børn pr. gang. Varighed: min. Tidspunkt for læsetime Tidspunktet har skiftet lidt alt efter hvilke lokaler, der var til rådighed og alt efter pædagogernes arbejdstider. Det optimale tidspunkt vil være ca. kl. 9.00, når børnene har fået formiddagsmad og ikke rigtigt er kommet i gang med dagen endnu. De prøvede et par gange lige før middagsmaden, men det blev børnenes snak om sult, som var i fokus. Fremgangsmåde Det fungerede bedst at læse hele bogen igennem og så vente til ugen efter med at stille spørgsmål til historien dog først når børnene havde genfortalt den sammen med pædagogen. Så samme bog blev anvendt to gange. Børnene blev ukoncentrerede, når der blev holdt pauser i oplæsningen, fordi de ikke er vant til at få læst højt med så mange pauser og spørgsmål, og fordi spændingen om handlingen blev trukket ud. Børnenes placering Første gang sad børnene på madrasser på gulvet, men da de ikke kunne sidde stille, flyttede de anden gang op til et bord, hvilket gav mere ro. Ligesom i SFO en var børnenes koncentration også her i børnehaven lettest at fastholde, når de sad tæt på pædagogen og kunne se hele bogen. Bogen stod i en holder, og pædagogerne havde skrevet spørgsmål ned på små kort. 17

18 Rammesætning SFO Pædagogerne udtaler: Pædagogerne skabte en hyggelig atmosfære i læserummet med bl.a. stearinlys, dug på bordet, sækkestole og planter. De kunne hurtigt mærke på børnene, at atmosfæren i rummet var vigtig, og at den skabte hygge og tryghed. Det betød meget for børnene, at indretningen var den samme hver gang. Pædagogerne prøvede første gang at servere lidt snacks undervejs, men det forstyrrede for meget. Fremadrettet serverede de lidt snacks, inden de gik i gang. Pædagogerne brugte ikke rekvisitter, bamser el. lign. BØRNEHAVE Pædagogerne udtaler: Det var ikke muligt for pædagogerne at benytte det samme rum til læsegruppe hver gang. Men hver gang var der nedrullet gardin og børnene måtte have en bamse med. Rammesætningen gjorde ikke umiddelbart indtryk på børnene. Børnene oplevede ikke læsegruppen som et særligt sted. For meget hygge med bamser og saftevand kan virke distraherende. 18

19 Børnenes udtalelser Det har været svært at få konkrete informationer ud af de få tilbagemeldinger, vi fik i interviewet af børnene efter sidste læsetime. Børnenes udsagn kan være påvirket af, at interviewet fandt sted efter den sidste læsetime, hvor børnene kunne have svært ved at koncentrere sig og huske, hvad der var sket i de foregående læsetimer. Spørgeteknikken kan også have betydning for børnenes interesse for at deltage i interviewet. Dog er der interessante udtalelser: SFO BØRNEHAVE Rummet måtte gerne være mere mørkt og mere hyggeligt. Halvdelen af børnene giver udtryk for, at det har været ok at være med. Det bedste var snacks og det hyggelige rum. Der måtte gerne være flere uhyggelige bøger. Nogle af bøgerne var kedelige især Godterotten. Det bedste var bare at høre historierne, mens det var lidt kedeligt at snakke om dem. To af børnene mener ikke, at det har været noget værd at være med. Læsegruppe som et anvendeligt pædagogisk redskab Inddragelse af hele personalegruppen på institutionen Pædagogerne fra SFO en påpeger, at et vigtigt fundament for succes med afholdelse af læsegrupper er, at der i hele personalegruppen eksisterer en fælles holdning og forståelse for idégrundlaget, inden man går i gang med læsegrupper. Det legitimerer fordelingen og prioriteringen af personaleressourcerne, så det føles legalt for læsegruppepædagogerne at gå fra med en mindre gruppe. Ligeledes er det vigtigt at alle har forståelsen for, at det er en aktivitet og en metode, hvor der arbejdes med trivsel og udvikling af sociale relationer. Styrkelse af relationen mellem barn/pædagog i SFO en bidrager redskabet til at skabe en god relation til et eller flere børn. De er positivt overraskede over, at en forholdsvis simpel metode faktisk gør en forskel. Metoden er god til at skabe tryghed og ro og til at få skabt et rum, hvor man kan få talt om de ting, som kan være svære at få ro til at tale om i dagligdagen. Læsegruppe som et analyseredskab Læsetimerne har hjulpet pædagogerne i SFO en til at blive klogere på især ét barns udfordringer og hvilken hjælp, de fremadrettet kunne give hende altså blev læsegruppen et slags analyseredskab. De udsagn barnet kom med under læsetimerne gjorde, at pædagogerne blev opmærksomme på, at barnet fx ikke følte, det havde nogen legekammerater. Disse observationer førte til en pædagogisk indsats, som allerede nu har haft en positiv effekt i forhold til barnets relation til pædagogerne samt etablering af venskaber til de andre børn. 19

20 Sammensætning af læsegruppen Pædagogerne udtaler, at det optimale antal børn vil være fire, for at alle kan se bogen, bibeholde koncentrationen og for at pædagogen kan holde (øjen)kontakten med dem alle. De børn, som ikke kunne se så meget af bogen, mistede hurtigt koncentrationen. I begge institutioner gælder det, at det barn, der har siddet tættest på pædagogen har været mest opmærksom og aktiv med at byde ind. Pædagogerne i børnehaven erfarede, at det er vigtigt, at alle børnene føler, de har mindst én i gruppen, de kender godt og føler sig trygge ved. For begge børnegrupper gjaldt det, at ingen af børnene havde nogen relation til hinanden i forvejen. Hvis metoden i stedet var anvendt på en mere sammentømret børnegruppe, kunne der måske være kommet et helt andet resultat ud af det, påpeger pædagogerne. Mål med og tilpasning af metoden i forhold til målgruppen Pædagogerne i børnehaven oplevede ikke umiddelbart den store effekt af metoden, men synes, at læsegrupper er en god idé, blot metoden tilpasses børn i børnehavealderen. Der skal være en opmærksomhed på, at børn på 4-5 år ikke nødvendigvis reagerer umiddelbart på historierne. Børnene kan godt se og påpege, når nogen i bogen gør noget, som ikke er acceptabel adfærd, men formår ikke at overføre det på sig selv og tænke over, hvordan de selv agerer i lignende situationer. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvilket sigte man har med at anvende metoden og tilpasse metoden den aldersgruppe, man arbejder med. Sparring med konsulenter Pædagogerne udtaler, at det har været godt med hjælp fra børnebibliotekaren til at finde bøger med relevante emner. I opstarten var det en god støtte at have guidende spørgsmål til de udvalgte bøger, men ikke nødvendigt til hver gang, da det efter et par gange begyndte at falde pædagogerne mere naturligt at stille spørgsmål. Det var en god hjælp med ekstern sparring om metoden i opstarten, men ikke nødvendigt med løbende, omfattende sparring. Sparring pædagoger imellem Pædagogerne har haft gavn af at kunne sparre med hinanden to og to, da de ser og hører noget forskelligt. Dette kommer ikke bare børnene til gode, men styrker også pædagogernes faglige udvikling. De påpeger, at der måske ikke behøver at være to pædagoger med hver gang, men at man kan skiftes til at have læsegruppen og så sparre med hinanden ind i mellem. Sparring pædagoger imellem er et vigtigt element i forhold til at justere metoden og dele observationer af børnenes adfærd og udvikling. De erfaringer som pædagogerne har gjort sig, viser at børnenes udvikling af robusthed og relationsdannelse ikke primært viser sig under selve læsetimerne, men i højere grad i mellem læsetimerne. Der kan derfor vise sig en effekt på længere sigt, som ikke umiddelbart kan iagttages under læsegruppeforløbet. Det lille frø, som kan blive sået i forhold til relationsdannelse, kan blive styrket hos barnet i andre sammenhænge i løbet af barnets hverdag. Så læsegruppen skal ses som et led i forhold til hele barnets udvikling. Redskaber til at skabe dialog Hver pædagog har ca. brugt en halv time på forberedelse af spørgsmål og læsning af bogen inden hver læsetime og efterfølgende ca. 20 minutter på at svare på spørgsmål i logbøgerne. Ud fra videoerne og pædagogernes udtalelser ses det, at effekten af læsegrupperne øges, når pædagogerne evner at træde ud over historien og læse den mere som en fri fortælling, frem for direkte oplæsning. Det at kunne frigøre sig fra teksten er med til at skabe nærvær mellem barn/pædagog. Men effekten afhænger ligeledes af, hvordan pædagogerne stiller spørgsmålene til børnene hvilken spørgeteknik de anvender om de fx anvender ja/nej spørgsmål eller mere åbne spørgsmål. Pædagogerne udtaler, at det kræver et stort overblik i forhold til, hvornår der er noget, som er rigtig spændende at tage fat i og 20

21 hvordan, man lige griber det an. De erfarede, at de ikke skulle sidde med papir med noter på, da børnene så blev optaget af, hvad der stod på papiret. I børnehaven oplevede pædagogerne en forskel i børnenes koncentration alt efter, om bogen bare blev læst op eller om historien mere blev fortalt. Var der for lange oplæsninger, blev børnene passive. Et vist flow var nødvendigt for, at de kunne beholde koncentrationen. Pædagogerne i børnehaven udtrykker, at for børn i den aldersgruppe skal en bog læses mange gange, så de kender handlingen ud og ind, før det giver mening at begynde at stille uddybende spørgsmål til den. Hvis der skal være en chance for at tale lidt dybt med børnene, er det nødvendigt at bruge samme bog mindst to gange. Modsat var det i SFO en, idet historien der helst skulle være ny hver gang ellers kom børnene til at kede sig. Børnenes pludselige indskydelser og umiddelbare betragtninger har første prioritet Pædagogerne brugte især de første par gange energi på at stille de rigtige spørgsmål i forhold til det, børnene udtrykker og er optaget af i historien. Pædagogerne fik med tiden reguleret antallet og typen af spørgsmål alt efter, hvad der virkede bedst på børnegrupperne. Naturligheden af spørgsmålene smittede også af på børnene. Pædagogerne påpeger, at det bedste er at tage udgangspunkt i konkrete problematikker ud fra børnenes situation. Børn er mere spontane og umiddelbare end voksne, så de konstruerede spørgsmål er ikke altid relevante. Det er pludselige indskydelser og umiddelbare betragtninger, der har første prioritet. Selvom vi som voksne kan se en idé i at tale om bestemte emner, er det ikke altid, det giver mening at dreje samtalen i den retning. Børns umiddelbare tilgang til spørgsmålene gør, at nogle af de spørgsmål, vi som voksne troede kunne være lidt farlige at stille dem, fordi de måske kunne udstille nogle af børnene, viste sig ikke at være farlige alligevel fx spørgsmål som: Hvem er dine bedste venner? Pædagogerne påpegede i gruppeinterviewet, at børn i de to aldersgrupper, i modsætning til voksne, sandsynligvis ikke tænker så meget over tingene. De er i nuet, og når læsetimen var ovre, var der noget andet, der var i fokus. Men vi ved jo alligevel ikke med sikkerhed, om børnene ikke er blevet berørt af at deltage i læsegruppen om det har haft en usynlig effekt. For der er en eftertænksomhed hos nogle af børnene, fx barnet i SFO en, der nu er bevidst om, når det bliver vredt. Kendskab til bøgerne og spørgsmålene på forhånd Det er vigtigt, at emnerne i bøgerne er nogle, børnene kan relatere til. Specielt hvis målet er, at få børnene til at sætte ord på nogle af de udfordringer, de selv har. Pædagogerne erfarede, at emnerne i bøgerne ikke måtte være for abstrakte eller indeholde symboler, når børnene ikke er ældre end 7 år. Børnene kunne fx godt relatere til venskab mellem en dreng og en pige, men ikke til venskab mellem dyr. De kunne heller ikke forholde sig til, at man kan have en godterotte i maven (jævnfør bogen Godterotten, se bilag). 21

22 Institutionernes overvejelser om fremtidig brug af læsegrupper som pædagogisk redskab I gruppeinterviewet med pædagogerne og i den afsluttende samtale med lederne fra hver institution, fremkom det, at institutionerne overvejer at anvende læsegrupper fremadrettet. Nedenstående viser deres overvejelser om brugen af læsegrupper. SFO Dramatisering af historierne Læsegrupperne har haft en stor effekt i SFO en. Pædagogerne vil gerne fortsætte med metoden og vil gerne bringe det ind i skoleregi evt. i et samarbejde med skolens læsevejledere eller i rent trivsels øjemed. De vil gerne udvikle metoden ved at dramatisere historierne mere og måske derved hjælpe børnene til at spille nogle situationer, som kan være svære i dagligdagen, hvor det så ikke lige handlede om dem, men om nogen i en bog. Læsegruppe i naturen De vil også gerne prøve at tage læsegruppens elementer med ud i naturen, hvor fokus mere er på genfortælling og dramatisering. Inddragelse af børnenes hverdag De overvejer også om en skærpet opmærksomhed på børnenes adfærd i den daglige praksis i form af evt. observationer/hændelser, kan bringes med ind i læsegruppen. På denne måde inddrages børnenes hverdag mere, så udgangspunktet både er fortællingen og børnenes hverdag. Skab læring med historien Pædagogerne giver udtryk for, at de har fået lyst til at bruge historielæsning meget mere, fordi de nu kan se, at der kan skabes en læring med historien, som tjener et højere formål. Andre målgrupper De har ligeledes tænkt, at det kunne være spændende at prøve metoden på en anden gruppe børn fx de udadreagerende, en ren pigegruppe eller andre børn med en fælles udfordring. Men også lidt ældre børn fx en 5. klasse for at se, hvor meget abstraktionsniveauet ændrer sig, og om man ville kunne gå dybere ned i spørgsmålene med børn i denne aldersgruppe. 22

23 BØRNEHAVE Kombination med dialogisk læsning Børnehaven overvejer at tænke dialogisk læsning, som de i forvejen arbejder med, sammen med læsegrupper. Metoden skal justeres, så den passer til aldersgruppen, så de fx læser hele bogen på én gang og har fokus på få emner uden for mange spørgsmål og drøftelser. Svære emner De vil være opmærksomme på, at metoden i visse situationer måske kan være anvendelig til at tale om svære emner fx ved dødsfald. Genkendelighedens betydning Pædagogerne giver udtryk for, at det måske kunne være en god idé først at holde læsegruppe med de mere stille børn og efterfølgende læse samme historie for en større børnegruppe i håb om, at de stille børn nu er bedre rustet til at markere sig, da de kender historien (som det var tilfældet, da dette blev afprøvet i SFO en). 23

24 Litteratur Aarhus Kommune Sundhed og Trivsel Bak Lundgaard, Poul cc-c3e0-4ea7-a98c- 929f9ae86c71/Robuste%20B%C3%B8rn%20artikel% 20mar2012.pdf Bjørnton, Hanne (2012) Nye mødesteder for litteraturen Amagerbladet, 22. maj DR, P1 (2011) Smertestillende læsning html Ikast-Brande Kommune Børn- og Ungepolitik, april strategier-og-politikker/politikker/boerne-ogungepolitik Sundhedsområdet Krasnik, Benjamin (2010) Kristeligt Dagblad, 15. maj Læsegrupper hjælper psykisk syge --Laesegrupper-hjaelper-psykisk-syge Rigshospitalet, patientbiblioteket (2013) uey=patientbibliotek&hiword=patientbibliot EKER%20PATIENTBIBLIOTEKERNE%20PATIENT BIBLIOTE- KET%20PATIENTBIBLIOTEKETS%20patientbibli otek%20 Steenberg, Mette (2011) Shared reading old technology in the era of new digital media Artikel i tidsskriftet Scandinavian Library Quarterly vol reading-old-technology-in-the-era-of-new- digital-media(bd0e931b d7f-b2d7- bca996d80b83).html The Reader Thybo, Peter (2003) Sygdom er hvordan man har det Sundhed er hvordan man ta r det Artikel i Kognition & Pædagogik nr /Peter_Thybo_Om_Antonovskys_salutogenetisk e_ide.pdf Urwald, Ann Mari (2008) Ordenes magi Fag og Arbejde, fagbladet for FOA, Pædagogik nr. 6 Læseforeningen Rigshospitalet ( ) Ordenes magi fortællingers betydning for alvorligt syge børns trivsel og læselyst Et 1årigt pilotprojekt på under Rigshospitalets BørneUngeProgram R/Enheder+paa+tvaers/Boern+og+un ge/b%c3%b8rneungeprogram/udviklingsproje kter/ordenes+magi.htm?printpage=true 24

25 25