Kommuneplan 2013 Vedtaget af Byrådet den 27. juni 2013

Transkript

1 Kommuneplan 2013 Vedtaget af Byrådet den 27. juni 2013

2 Rebild Kommuneplan Vejledning Om kommuneplanen Vejledning Kommuneplanens rolle Hovedstruktur 1. Overordnet perspektiv Hovedstruktur 1.1 Vision Hovedstruktur 1.2 Strukturer og udfordringer Hovedstruktur Befolkning Hovedstruktur Beskæftigelse og erhverv Hovedstruktur 1.3 Andre planer Hovedstruktur Landsplanredegørelse Hovedstruktur Statslige planer Hovedstruktur Regional Udviklingsplan Hovedstruktur 1.4 Nabokommuner Hovedstruktur 1.5 Planlovens krav Hovedstruktur 2. Byer og byformål Hovedstruktur 2.1. Bymønster og byudvikling Retningslinje Bymønster Retningslinje Byudvikling og -omdannelse Retningslinje Rummelighed Retningslinje Konfliktfyldte perspektivområder Retningslinje Nærrekreative områder Retningslinje Byudvikling og infrastruktur Retningslinje Landsbyer Retningslinje Byggeri i landzone Hovedstruktur 2.2. Offentlig service Retningslinje Arealer til offentlige formål Hovedstruktur 2.3. Detailhandel Retningslinje Afgrænsning Hovedstruktur 3. Veje og trafik Hovedstruktur 3.1. Veje og stier Retningslinje Veje Retningslinje Nye veje Retningslinje Regionale cykelstier samt cykel- og vandreruter Hovedstruktur 3.2. Kollektiv trafik Retningslinje Kollektiv trafiknet Retningslinje Kombinationsrejser ved jernbanestationerne Hovedstruktur 3.3. Trafiksikkerhed Retningslinje

3 3.3.1 Trafiksikkerhed Retningslinje Trafiksikkerhedsplan Hovedstruktur 4. Teknik og forsyning Hovedstruktur 4.1 Kollektiv forsyning og affald Retningslinje Kollektive energiforsyningsanlæg Retningslinje Udvidelse af energiproduktionsanlæg Retningslinje Affaldsbehandlingsanlæg Retningslinje Højspændingsforbindelser Retningslinje Naturgasledninger Retningslinje Potentielle biogasområder Hovedstruktur 4.2 Vindmøller og antennemaster Retningslinje Vindmøller Retningslinje Visualisering Retningslinje Afstands og støjkrav Retningslinje Udseende Retningslinje Potentielt vindmølleområde ved Tustrup Retningslinje Potentielt vindmølleområde ved Volstrup Retningslinje Husstandsmøller Retningslinje Minimøller Retningslinje Antennemaster Hovedstruktur 4.3 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Retningslinje Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Retningslinje Afstand ved planlægning Retningslinje Udlæg af områder Hovedstruktur 4.4 Støj Retningslinje Støj og planlægning Hovedstruktur 5. Landområder Hovedstruktur 5.1 Landskaber og geologi Retningslinje Særligt værdifulde landskaber Retningslinje Større, uforstyrrede landskaber Retningslinje Geologiske bevaringsværdier Hovedstruktur 5.2 Kulturarv Retningslinje Udpegning af værdifulde kulturmiljøer Retningslinje Beskyttelse af værdifulde kulturmiljøer Retningslinje Sikring af kulturhistorien generelt Retningslinje Lokalplaner i kulturmiljøer / 154

4 Retningslinje Beskyttelse af kirkernes fremtræden Hovedstruktur 5.3 Jordbrug Retningslinje Generelle hensyn til jordbrug Retningslinje Særligt værdifulde landbrugsområder Retningslinje Jordbrugsområder Retningslinje Udvidelser af husdyrbrug Retningslinje Driftsbygninger Hovedstruktur 5.4 Skovrejsning Retningslinje Skovrejsning Hovedstruktur 5.5 Råstoffer og efterbehandling Retningslinje Beskyttelse af drikkevand ved efterbehandling Retningslinje Efterbehandling landskab, kultur og natur Retninglinje af råstofgrave Hovedstruktur 6. Ferie og fritid Hovedstruktur 6.1 Placering af ferie og fritidsanlæg Retningslinje Friluftsliv i det åbne land Retningslinje Planlægning af regionale ferie og fritidsanlæg Retningslinje Ferie og fritidsanlæg i særlige naturområder Retningslinje Arealudlæg til ferie og fritidsanlæg Hovedstruktur 6.2 Overnatningsfaciliteter Retningslinje Hoteller, vandrerhjem o. lign. Retningslinje Campingpladser Retningslinje Bondegårdsferie Retningslinje Sommerhusområder Hovedstruktur 6.3 Støjende ferie og fritidsanlæg Retningslinje Planprincipper for støjende fritidsanlæg Hovedstruktur 7. Natur Hovedstruktur 7.1 Naturbeskyttelse Retningslinje Særlige naturområder Retningslinje Potentielle naturområder Retningslinje Generelle naturhensyn Retningslinje Natura 2000 områder Retningslinje Beskyttede naturarealer, jord- og stendiger samt landskaber Retningslinje Økologiske forbindelser Retningslinje Potentielle økologiske forbindelser Retningslinje / 154

5 7.1.8 Barrierer for dyre- og plantelivet Retningslinje Ådale Hovedstruktur 7.2 Lavbundsarealer Retningslinje Lavbundsarealer Retningslinje Friholdelse for bebyggelse Hovedstruktur 7.3 Vandløb og søer Retningslinje Fiskeri Retningslinje Sejlads Retningslinje Badning Retningslinje Restaurering Rammer for lokalplaner 8. Rammer for lokalplaner Rammer for lokalplaner 8.1 Generelle rammer Rammer for lokalplaner Arealanvendelse Rammer for lokalplaner Øvrige emner Rammer for lokalplaner Blenstrup Rammer for lokalplaner Bælum Rammer for lokalplaner Haverslev Rammer for lokalplaner Nørager Rammer for lokalplaner Ravnkilde Rammer for lokalplaner Rebild Rammer for lokalplaner Rørbæk Rammer for lokalplaner Skørping Rammer for lokalplaner Støvring Rammer for lokalplaner Suldrup Rammer for lokalplaner Sørup Rammer for lokalplaner Terndrup Rammer for lokalplaner Øster Hornum Rammer for lokalplaner Landsbyer Rammer Askildrup Askildrup Ramme Bradsted Bradsted Ramme Byrsted Byrsted Rammer Dollerup Dollerup Rammer Fræer Fræer Rammer Gerding Gerding Rammer Gl. Skørping Gl. Skørping Rammer Gravlev Gravlev / 154

6 Ramme Grynderup Grynderup Rammer Guldbæk Guldbæk Ramme Hellum Hellum Ramme Hjeds Hjeds Rammer Hjedsbæk Hjedsbæk Rammer Horsens Horsens Ramme Kgs. Tisted Kgs. Tisted Ramme Kirketerp Kirketerp Ramme Korup Korup Ramme Ladelund Ladelund Ramme Li. Binderup Li. Binderup Ramme Li. Brøndum Li. Brøndum Ramme Lyngby Lyngby Rammer Mejlby Mejlby Rammer Nysum Nysum Rammer Oplev Oplev Rammer Sejlstrup Sejlstrup Ramme Siem Siem Ramme Skibsted Skibsted Rammer Skindbjerg Skindbjerg Ramme Smidie Smidie Ramme Solbjerg Solbjerg Ramme St. Binderup St. Binderup Ramme Stenild Stenild Rammer Store Brøndum Store Brøndum Ramme Svanfolk Svanfolk Ramme Sønderup Sønderup Ramme Torup Torup Ramme Veggerby Veggerby Ramme Aarestrup Aarestrup Rebild Kommuneplan Åbent land Miljøvurdering Miljøvurdering Miljøvurdering Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Overordnet vurdering Miljøvurdering Vurdering af retningslinjer Miljøvurdering / 154

7 Byer og byformål Miljøvurdering Veje og trafik Miljøvurdering Teknik og forsyning Miljøvurdering Landområder Miljøvurdering Ferie og fritid Miljøvurdering Naturområder Miljøvurdering Vurdering af rammer Miljøvurdering Støvring Miljøvurdering Suldrup Miljøvurdering Terndrup / 154

8 Rebild Kommuneplan Forord - Kommuneplan 2013 Arbejdet med Kommuneplan 2013 har været en kompleks, spændende, til tider vanskelig, men også meget vigtig opgave. Der har været rigtig mange interesser, vi skulle tilgodese i processen: kommunens borgere har haft nogle interesser, erhvervslivet har haft nogle interesser, vi har talt med interesseorganisationer, regionen, staten, der er en politisk vision vi skulle følge, og endelig har det hele været underlagt Planlovens krav. I nogle tilfælde er de forskellige interesser fint faldet i tråd med hinanden, og i andre tilfælde har det peget i hver sin retning. Det har med andre ord været noget af en udfordring af få det hele til at gå op i en højere enhed. Men nu hvor vi har fået lagt hele dette komplicerede puslespil, står vi med et stærkt værktøj, der sikrer et godt grundlag for kommunens planlægning og administration mange år frem i tiden. Udvikling i alle byer I Rebild Kommune vil vi gerne trække nye borgere til. Med Kommuneplan 2013 skaber vi rammer for udvikling i alle byer, så de vil være attraktive for tilflyttere uanset om ønsket går i retning af en service og boligby, en vækstby eller om man vil bo i hovedbyen Støvring. Ligeledes er det vigtigt, at der skabes gode vilkår for landsbyerne for de borgere, der har lyst til at bosætte sig i mere landlige omgivelser. Gode rammer både for erhvervslivet og naturen Rebild Kommune har et mål om at blive den foretrukne nordjyske kommune for små og mellemstore virksomheder. Og for at nå dette mål, skal vi naturligvis kunne tilbyde erhvervslivet nogle attraktive vilkår. Rebild Kommune er allerede flere gange blevet udpeget som en kommune, hvor erhvervslivet gerne vil etablere sig. Det er vi naturligvis stolte af, og med Kommuneplan 2013 har vi fastholdt de gode rammer for at fremme denne udvikling i de kommende år. Rebild Kommune er også kendetegnet ved en enestående smuk natur, som naturligvis skal bevares og plejes. Ofte tænker man at dette er en modsætning til at fremme erhvervslivets herunder landbrugets interesser, men i Kommuneplan 2013 forsøger vi at finde balancen mellem både udvikling og naturresurser. Den første digitale kommuneplan Med Kommuneplan 2013 er det første gang Rebild Kommune stiller en digital udgave til rådighed. Det giver nogle fordele i form af flere muligheder i kortmaterialet hvor der kan til og fravælges visning af forskellige oplysninger. Og så er brugerne altid sikre på at det er den senest opdaterede version der ses. Der er dog i systemet mulighed for at printe hele eller dele af kommuneplanen, hvis man skulle ønske det. God fornøjelse med læsningen. Anny Winther Borgmester Gert Fischer Formand for Teknik og miljøudvalget Vejledning Om kommuneplanen Dette er Rebild Kommunes digitale kommuneplan. Kommuneplan 2013 findes udelukkende i en digital udgave og altså ikke i den traditionelle, trykte papirudgave. Rebild Kommune har fravalgt papirudgaven af flere årsager. Dels spares der store papirmængder ved at undlade at trykke kommuneplanen, og dels er det altid en opdateret plan, som ligger tilgængelig og gratis for alle via internettet. Hvordan finder man rundt i kommuneplanen? I den digitale kommuneplan er det let at finde rundt. Under 'Overordnet perspektiv' i venstre menuspalte, kan du danne dig et 7 / 154

9 overblik over Rebild Kommune. Det er her, du kan danne dig et hurtigt billede af byrådets vision for kommunens udvikling, og hvilke strukturer og udfordringer der er forudsætninger for arbejdet med kommuneplanen. Under de 6 temaer 'Byer og byformål', 'Veje og Trafik', Teknik og forsyning', Landområder', 'Ferie og fritid' og 'Natur', finder du gældende retningslinjer inden for hvert enkelt tema samt redegørelse herfor. For flere af retningslinjerne følger et interaktivt reningslinjekort, hvori du kan zoome ind/ud og navigere rundt. I menupunktet 'Rammer for lokalplaner', kan du se den præcise angivelse af anvendelse, bebyggelsens art og omfang mv. for dit eget lokalområde. Det er rammerne, der er retningsgivende for, hvad der kan bestemmes i lokalplanen. Under "Miljøvurdering" kan du se den lovpligtige vurdering af miljøpåvirkningen af de nye udlæg i kommuneplanen. Ønsker du en hurtig og samlet oversigt over, hvad der gør sig gældende for præcis din ejendom, kan du i den brune boks i nederste højre hjørne klikke dig ind på 'Min ejendom' og søge dig frem enten via adresse, matrikelnummer eller kort. I kortet kan du endvidere kombinere alle temaerne fra kommuneplanen og sammensætte dit personlige kommuneplankort. Kortet kan gemmes som pdf. Hvis du ønsker oplysninger om bestemte temaer i kommuneplanen, kan du søge i feltet øverst til højre. Det grønne banner øverst fortæller dig altid, om du bevæger dig rundt i hovedstrukturen, retningslinjerne, rammerne, redegørelsen eller miljøvurderingen. Farer du vild på hjemmesiden, kan du altid vende tilbage til forsiden ved at trykke på kvisten i det grønne banner. Print planen Ved at bruge hhv. 'print' eller 'pdf' i øverste på siden, kan du let udskrive enkeltsider eller særlige dele af kommuneplanen. Personlig vejledning For dig der ikke har computer og netadgang, er der mulighed for at få hjælp ved henvendelse i vores borgerservice og på kommunens biblioteker. Vejledning Kommuneplanens rolle Kommuneplanen en den bærende og oversigtlige plan, hvor borgere, virksomheder, interesseorganisationer mv. kan orientere sig om mål og regler for arealanvendelsen i hele kommunen. Kommuneplanlægningen er et centralt led i at opfylde planlovens formål, som er at forene de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelse af dyre- og plantelivet. Det skal således særligt sikres: At der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber At forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges At offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet Kommuneplanen fastlægger for en periode på 12 år de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling i både byerne og det åbne land. Planen skal indeholde byrådets beslutninger om arealanvendelsen i kommunen. Kommuneplanen udgør det nødvendige bindeled mellem landsplanlægningen og den regionale udviklingsplan og de bestemmelser 8 / 154

10 om anvendelse mv. for den enkelte ejendom, som fastlægges i lokalplaner og ved enkeltafgørelser efter plan, natur, miljø, bygge og vejlovgivningen. Hovedstruktur 1. Overordnet perspektiv Byrådet vil bruge kommuneplanen til: At skabe attraktive bomiljøer både i eksisterende og nye boligområder. At give gode muligheder for erhvervsudvikling under hensyntagen til natur og miljø. At fastlægge en lokaliseringsstrategi som i høj grad tilgodeser krav om øget tilgængelighed til arbejdspladser og trafikknudepunkter. At give mulighed for levende og attraktive bymidter. At integrere natur og miljøhensyn i arbejdet med byudvikling. At skabe fælles historier og sammenhæng på tværs under hensyntagen til lokale kvaliteter, ved at se tingene i sammenhæng. At sætte fokus på turisme og oplevelser i form af kultur og natur. Kort 1. Overordnet perspektiv Hovedstruktur 1.1 Vision Byrådets vision udspringer i høj grad af den placering Rebild kommune har i forhold til omgivelser og netværk, men også af de muligheder, der ligger i kommunen med natur, landskab og attraktive byer. Visionen er spredt over forskellige emner, men med kommuneplanen som redskab er der mange muligheder for at gøre Rebild Kommune til den attraktive bosætningskommune som visionen foreskriver. Byerne skal udvikles og landsbyerne skal være attraktive bosætningssteder. Rebild Kommune er rig på natur, men kvaliteten af den er ikke en selvfølge. Kommuneplanen skal i høj grad beskytte og vedligeholde kvaliteten af natur og miljø, nøjagtig ligesom kvaliteten i boligområder, handels og forretningslivet og offentlig service skal understøttes og udvikles. Byrådets vision "Rebild Kommune ligger i en enestående smuk natur med gode infrastrukturelle forbindelser til såvel regionscenter som det øvrige land. Dette udnyttes målrettet til udvikling af kommunen med respekt for kommunens særlige værdier. Rebild Kommune har stærke og levende by og landsbysamfund med kulturel mangfoldighed og plads til forskellighed med respekt for sammenhæng og helhed. Det er grundlæggende værdier, som gør Rebild Kommune til den mest attraktive bosætnings og erhvervskommune. Rebild Kommune vægter nærdemokrati og borgertrivsel højt. Borgerinddragelse og en service overfor borgerne, der er kendetegnet ved kvalitet og rettidighed i planlægningen, er derfor centrale mål. Rebild Kommune opleves som en moderne og veldrevet offentlig virksomhed med effektiv styring og ledelse, der tiltrækker og fastholder gode, kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere." Byrådets vision, / 154

11 Hovedstruktur 1.2 Strukturer og udfordringer Alle byer og landsbyer i Rebild Kommune ligger i et regionalt bynetværk, hvor Aalborg er centrum og den væsentligste drivkraft i den samlede regionale udvikling. Støvring og Skørping med opland orienterer sig mod Aalborg. Nørager og Haverslev med opland har væsentlige forbindelser på tværs mod Aars og Hobro, mens Terndrup, Bælum og Blenstrup med opland i lige så høj grad orienterer sig mod Hadsund som mod Aalborg. Der er derfor ikke et centrum og samlingssted for fx offentlig og privat service. Funktionerne er meget decentraliserede, hvilket er positivt i nogle henseender og knap så positivt i andre. Aalborg udfylder rollen som regionalt center for handel, kultur, forskning, uddannelse, administration osv. i voksende konkurrence med de øvrige storbyer i Danmark. De større oplandsbyer som Støvring, Aars, Hobro og Hadsund er væsentlige centre for bosætning, erhverv, handel, service og er alle beliggende ved højklassede trafikforbindelser. De enkelte byer og lokalsamfund må i stigende grad specialisere sig og spille hver deres rolle i det regionale bynetværk som vækstby, service og boligby, landsby el. lign. Det enkelte lokalsamfunds udviklingsmuligheder og vilkår bestemmes blandt andet af den lokale vilje og evne til at forstå og udnytte egne styrker og muligheder i det regionale bynetværk. Beliggenheden i Himmerland og dermed i den nordjyske region, placeringen ved motorvejen og den rige natur gør i høj grad Rebild kommune attraktiv som bosætningssted. Placeringen ved Aalborg gør kommunen afhængig af udviklingen i Aalborg og det er derfor vigtigt at der også støttes op om mange af initiativerne her. I Landsplanredegørelsen er det østjyske bybånd fra Kolding til Randers udpeget som den næste millionby, og udviklingen her forventes at få voksende betydning på udviklingen i Himmerland. Det er derfor vigtigt, at følge udviklingen i den retning også. Hovedstruktur Befolkning I de seneste år har der været fremgang i befolkningstallet, hvilket blandt andet har hængt sammen med boligudbygningen. Befolkningsprognoser indikerer, at befolkningstilvæksten vil være relativ lav over den næste planperiode. Befolkningstallet stiger dog mere i Rebild Kommune end i Region Nordjylland som helhed. Generelt er antallet af indbyggere op til 64 år svagt faldende eller stabilt over planperioden, mens der sker en stigning i antallet af ældre. Ses på bevægelserne indenfor egen kommunegrænse viser prognoserne, at der vil ske en flytning fra landområderne ind i byerne. Det forventes, at Figur 1.2.1a:Befolkningsprogose for perioden / 154

12 befolkningstallet i kommunes landsbyer, opland til byer og landdistrikter i perioden 2011 til 2024 vil falde med 6,4 % mens befolkningstallet i byerne vil stige med 6,6 %. Tallene viser også, at det indenfor kommunegrænsen er de større byer, der forventes at få den største befolkningstilvækst i perioden. Støvring forventes at få en tilvækst på 392 personer og Skørping forventes at få en tilvækst på 197 personer. Det svarer til en stigning på 5,6 % i Støvring og 6,9 % i Skørping. Prognosen er udarbejdet i sammenhæng med boligprogrammet og afspejler derfor også den forventede vækst i forhold til antallet af boliger. Figur 1.2.1b: Befolkningsprognose inddelt efter alder i perioden Figur 1.2.1c: Befolkningsudvikling på tre områdetyper. Perioden fra er baseret på faktiske tal og perioden er baseret på en prognose. Udarbejdet efter Rebild Kommunes data (COWI). Hovedstruktur Beskæftigelse og erhverv I Rebild Kommune er der en høj beskæftigelsesprocent i forhold til gennemsnittet i Region Nordjylland, og også antallet af personer med en længere videregående uddannelse er højere (7 %) sammenlignet med det regionale gennemsnit (5 %). Der er et højt antal indbyggere i Rebild Kommune, som er beskæftiget udenfor kommunen. Et færre antal har bopæl udenfor kommunen, men har arbejdsplads i Rebild Kommune. Dette indikerer, at Rebild Kommune primært er en bopælskommune. Beskæftigede borgere % af antal Udpendlere beskæftigede borgere % (24 %) % af antal arbejdspladser 24,4 km (21,5 km) Gennemsn. pendlingsafstand Arbejdspladser Indpendlere Nettoindpendling 41 % (23 %) Tabel 1.2.2: Beskæftigelse og arbejdspladser i Rebild Kommune. Parantes angiver gennemsnittet for Region Nordjylland. Kilde: Den Regionale udviklingsplan I perioden er der i Rebild Kommune sket en fremgang i erhvervsbyggeriet. Dette er et udtryk for at enkelte store virksomheder etablerede sig eller udvidede. Generelt Byrådet arbejder i forskellige sammenhænge og netværk på at styrke kommunens position som et attraktivt sted for erhvervslokalisering. Ydermere bruges kommuneplanen som redskabet til at skabe rammerne for udlæg af erhvervsarealer til forskellige former for erhverv. Hovedstruktur 11 / 154

13 1.3 Andre planer Fysisk planlægning er i Danmark forankret i Planloven. Planloven er baseret på grundelementer fra planlovreformen i 70'erne vedr. decentralisering af beslutningskompetencen og inddragelse af offentligheden i planlægningsprocessen. Den fysiske planlægning er fordelt mellem staten/miljøministeren, regionsråd samt kommunalbestyrelser. Staten sikrer de overordnede planhensyn og har ansvaret for komplicerede miljø, natur og plansager. Miljøministeren udarbejder landsplandirektiver, der sikrer nationale interesser. Regionerne udarbejder langsigtede udviklingsstrategier, som skal sikre sammenhæng mellem statens og kommunernes planlægning og strategier. Kommunerne har ansvaret for at planlægge for byerne og for det åbne land. Dette sker gennem planstrategier, kommuneplaner og lokalplaner. Regeringen og KL har som en del af økonomiaftal en for 2013 indgået en aftale om klimatilpasning, som forpligtiger alle kommuner til at gennemføre risikokortlægning og udarbejde klimatilpasningsplaner. Klimatilpasningsplanen skal ifølge aftalen være en del af kommuneplan 2013, og Byrådet har derfor besluttet at i gangsætte arbejdet med et kommuneplantillæg inden udgangen af Hovedstruktur Landsplanredegørelse Miljøministeriet arbejder på Landsplanredegørelse Landsplanredegørelsen er regeringens vision for den fysiske udvikling i Danmark. For at sikre sammenhæng mellem den decentrale planlægning i kommunerne og den centrale planlægning er der seks pejlemærker for den fysiske planlægning, som kommunerne skal arbejde med. Det er pejlemærkerne fra Landsplanredegørelsen som Rebild Kommune bl.a. har lagt til grund for kommuneplanlægningen. Pejlemærker fra debatten om Landsplanredegørelse 2012 Udvikling i hele landet Klimatilpasning og grøn energi Bæredygtige byer Landdistrikter Det åbne land Danmark i nordisk og europæisk kontekst Landsplanredegørelsen opererer også med en opdeling af landet som udgangspunkt for en differentieret planlægning. Her er Rebild Kommune i kategorien for mellemstore byregioner. Karakteristisk for de mellemstore byregioner er en stabil økonomisk vækst, forholdsvis god plads i byzonen og ofte mange ubebyggede arealer. Derudover er der ikke udbredte trængsels eller stagnationsproblemer, som i andre dele af landet. Til gengæld har byerne og deres oplande hver deres forskelligheder med særlige erhverv, landskaber og natur at tage vare på. Her mener regeringen, at der er behov for særlig stor omhu i planlægningen. Specielt hvor der er pres på udnyttelsen af attraktive naturområder og landskaber til eksempelvis boligformål. I bymidterne er det vigtigt at fastholde en god tilgængelighed og sikre grundlaget for, at de også fremover kan udvikle sig og være levende centre. Bymidterne må ikke udhules af modsatrettede tendenser, hvor f.eks. større detailhandelsbutikker og servicefunktioner lokaliseres i udkanten af byerne eller ved overordnede veje uden for byerne. Inden for klimatilpasning og grøn energi fokuseres der i Landsplanredegørelsen på emner som innovation og grøn omstilling samt klimatilpasning og forebyggelse af klimaforandringer. I Rebild Kommune er der udarbejdet forskellige tiltag og initiativer, som skal imødekomme nævnte emner. Her kan bl.a. nævnes Grønt regnskab, energistyring i institutioner, lånepulje til energibesparelser samt en klimastrategi, hvori konkrete handlinger indenfor klimaområdet fremgår. 12 / 154

14 Hovedstruktur Statslige planer Som følge af Miljømålsloven er der blevet udarbejdet statslige vand og naturplaner. Vand - og Naturplanerne er bindende for kommuneplanen og kommunerne er efterfølgende forpligtigede til at udarbejde handleplaner til opfyldelse af målene i de statslige planer. Vand og naturhandleplaner for Rebild Kommune er vedtaget år Vand og naturplanlægningen har sammenhæng til en lang række emner i kommuneplanen, og det er der taget højde for i kommuneplanen. Det drejer sig fx om udlæg af arealer til byzone, virksomheder med særlige beliggenhedskrav, jordbrugsmæssige interesser, skovrejsningsområder, lavbundsarealer samt til naturområder og naturbeskyttelsesinteresser. Som følge af vandforsyningsloven skal der udarbejdes indsatsplaner for grundvand. Administrationsgrundlaget for indsatsplanerne er vedtaget, og de endelige indsatsplaner forventes at være færdige indenfor en årrække. Planerne forventes ikke at være i modstrid med kommuneplanen. Trafikstyrelsen udarbejder hvert fjerde år en statslig trafikplan for den jernbanetrafik, der udføres som offentlig servicetrafik. Kommuneplanen skal redegøre for sammenhængen med den statslige trafikplan. BEMÆRK Vandplanerne er ophævet Natur og Miljøklagenævnet hjemviste den 3. december 2012 de statslige vandplaner til fornyet behandling, da en høringsfrist på 8 dage var væsentligt for kort. Staten har til hensigt snarest at sende forslag til vandplaner i høring. Kommuneplanforslaget er (som loven foreskriver) udarbejdet i overensstemmelse med de tre vandplaner, der dækkede Rebild Kommune. Nævnets hjemvisning af vandplanerne skete umiddelbart forud for den politiske behandling af dette kommuneplanforslag. Af tidsmæssige årsager, har Byrådet besluttet at fastholde det udarbejdede kommuneplanforslag i første omgang. Såfremt de kommende vandplaner skulle give anledning til at ændre eller justere i kommuneplanforslaget, vil Byrådet tage stilling til dette i forbindelse med kommuneplanforslagets endelige vedtagelse. Byrådet vedtog Rebild Kommunes vandhandleplaner på mødet den 29. november Som følge af de statslige vandplaners ophævelse er Rebild Kommunes vandhandleplaner dermed automatisk også ophævet. Hovedstruktur Regional Udviklingsplan Rebild Kommune ligger i Region Nordjylland, og der blev i år 2012 vedtaget en ny regional udviklingsplan. Planen er en vision for, hvordan landsdelen vil se ud i år 2020 samt en formulering af forskellige mål og handlinger, som skal påvirke udviklingen i en positiv retning. Fokus ligger på områder hvor region, kommuner, erhverv, uddannelsesinstitutioner og interesserorganisation kan skabe nordjysk vækst og udvikling. I planen fremhæves tre udviklingstendenser i Nordjylland: demografi, globalisering samt klima og energi. Der fokuseres ydermere på fem centrale indsatsområder: Det innovative Nordjylland - optimale rammer for innovation Det kompetente Nordjylland - udbydelse og modtagelse af uddannelse og kompetenceudvikling Det forbundne Nordjylland - trafikal og digital forbindelse Det attraktive Nordjylland for bosætning, arbejdskraft, besøgende og turister Det grønne Nordjylland vedvarende energi i fokus samt tilpasning og forebyggelse af klimaforandringer Den regionale udviklingsplan er brugt som inspiration og idékatalog til nogle 13 / 154

15 af de mål og retningslinjer, som Byrådet efterfølgende har opstillet i kommuneplanen. Ud over den regionale udviklingsplan udarbejder Regionsrådet også planer for råstoffer og jordforurenig. Disse er bindende for kommuneplanen. Hovedstruktur 1.4 Nabokommuner Med gamle og nye temaer i kommuneplanen medfølger en opgave som indebærer koordinering af planlægning på tværs af kommunegrænserne. Dette gælder specielt plantemaerne vedrørende det åbne land, hvor temaerne ikke nødvendligvis følger de administrative grænser. Som eksempel kan nævnes områder med særlige naturinteresser, landbrugsinteresser og landskabsinteresser. Rebild Kommune grænser op mod både Vesthimmerland, Mariagerfjord og Aalborg kommuner. Ved tilblivelsen af Kommuneplan 2013 er der flere grænseoverskridende plantemaer som er revideret. Det er Rebild Kommunes mål, at planlægningen sker med øje for arealer på den modsatte side af kommunegrænsen, således der er overensstemmelse mellem temaerne på begge sider af kommunegrænserne. Grænseoverskridende planlægning er således sket i samråd med nabokommuner. Hovedstruktur 1.5 Planlovens krav Planloven har en række krav til kommuneplanens indhold, for så vidt angår både hovedstruktur, retningslinjer og rammer. I forbindelse med Kommuneplan 2013 er der en række forhold, som Rebild Kommune ikke beskæftiger sig med, da emnerne ikke er relevante. Således er der ikke angivet retningslinjer for kystnærhedszonen, kolonihaver samt områder med væsentlig risiko for oversvømmelse (jf. statens udpegninger), da ingen af områderne er at finde i Rebild Kommune. Derudover er der udformet en retningslinje for sommerhusområder, men ikke udpeget egentlige områder til sommerhuse. Hovedstruktur 2. Byer og byformål Mål: Byerne i Rebild kommune er levende og mangfoldige bysamfund. Byudvikling sker på en måde, som understøtter byernes funktioner såsom detailhandel og kollektiv trafik. Byerne omdannes og udvikles i balance med øvrige interesser og i respekt for deres historie. Der skal i højere grad bygges tættere for at spare på arealerne. Der er attraktive arealer til boliger og erhverv i hovedby og vækstbyer. Service og boligbyerne udvikles i takt med efterspørgslen. Udvikling i de mindre byer afpasses de lokale behov og kvaliteter. Landsbyerne er attraktive bosætningssteder. Spredt og tilfældig byudvikling i det åbne land undgås og adskillelsen mellem by og land skal fastholdes. Byer og byformål omhandler byerne og de funktioner, der tilknyttes byerne, fx udlæg af områder til byudvikling, detailhandel og infrastruktur. Der redegøres for, hvordan byernes interesser afvejes med øvrige interesser, såsom grundvand, natur og landskab. Retningslinjerne har hjemmel i Planlovens 11a, stk 1, nr Uddrag af statslige mål: Planlægningen skal skabe levende og varierede bymidter. Behovet for transport skal reduceres. Planlægningen skal mindske energiforbruget og miljøbelastningen. 14 / 154

16 Der skal være forskel på by og land. Udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje skal begrænses. Transportafstanden til butikker skal begrænses. Hovedstruktur 2.1. Bymønster og byudvikling Rebild Kommune består af i alt 13 byer og 38 landsbyer, som er inddelt i et bymønster. Bymønstret beskriver byernes indbyrdes rollefordeling i kommunen. Byerne er af forskellig størrelse og har forskellige funktioner og dermed også forskellige udgangspunkter for den fremtidige udvikling. Bymønsteret er også grundlag for lokalisering af offentlig service, med det formål at sikre institutioner en placering, der er central i oplandet og let tilgængelig for brugerne. I Planstrategien er byerne inddelt i et bymønster med hovedby, vækstbyer og service- og boligbyer. Byrådet arbejder for at understøtte byerne som gode levesteder for kommunens indbyggere. Derfor arbejder byrådet for, at bolig og erhvervsudvikling og øvrige byfunktioner primært skal ske i byerne. Det er væsentligt, at byerne indrettes, så tilgængelighed ikke alene måles på, om byfunktionerne kan nås i bil. Især centerformål som indkøb, uddannelsesinstitutioner, offentlige kontorer og fritidstilbud skal placeres med mulighed for adgang for alle befolkningsgrupper, så befolkningsgrupper med lavt bilejerskab (børn, unge og ældre) har adgang til væsentlige centerfunktioner. Kort 2.1 Bymønster og byudvikling Det er byrådets opgave at planlægge for byerne, men det skal ske i respekt for de statslige interesser fx infrastruktur og grundvandsinteresser. En spredning af byvæksten vil være uhensigtsmæssig ud fra såvel hensynet til at opnå velfungerende byer, som ud fra natur, landskabs, miljø og jordbrugshensyn i det åbne land. Det er derfor en forudsætning, at byvækst foregår i byer med et vist minimum af offentlig og privat service. Ved udpegning af nye byvækstområder lægges der vægt på sammenhæng til eksisterende byområder, rummelighed og udnyttelse af eksisterende infrastruktur. Der lægges desuden vægt på beskyttelsesinteresser som grundvand, natur, landskab og kulturhistorie og på benyttelsesinteresser som jordbrugserhverv og råstofgravning. Retningslinje 15 / 154

17 2.1.1 Bymønster Støvring er udpeget som hovedby. Skørping, Haverslev, Nørager, Terndrup, Suldrup, Øster Hornum og Bælum er vækstbyer. Blenstrup, Rebild, Ravnkilde, Rørbæk og Sørup er udpeget som service boligbyer jf. kort Alle byerne er byzonebyer. Jævnfør kort er udpeget 38 landsbyer. Arealer til egentlig byudvikling skal udlægges ved byzonebyer og inddrages i byzone. Væsentlige byfunktioner søges placeret centralt med fokus på tilgængelighed. Redegørelse Støvring er hovedby og primus motor i udviklingen til gavn for hele kommunen. I Støvring skal der derfor være mulighed for forskellige boligformer, erhvervstyper og det er her (og i vækstbyerne), de fleste offentlige og private centerfunktioner er koncentreret. Støvrings placering ved motorvejen gør, at arealerne heromkring er særligt egnede til transporttunge virksomheder. Kort Bymønster I vækstbyerne Skørping, Haverslev, Nørager, Terndrup, Suldrup, Øster Hornum og Bælum satses på mangfoldige og stærke bykerner med handel og service, samt institutioner og fritidstilbud. Her skal sikres muligheder for udvikling med erhverv, handel og bosætning. I Haverslev kan der i lighed med Støvring placeres større transporttunge virksomheder. Som service og boligbyer skal Blenstrup, Sørup, Rebild, Ravnkilde og Rørbæk bidrage til at øge mangfoldigen og det nære. De spiller dermed en vigtig rolle i lokaloplandet, og skal også i fremtiden fungere som lokalt handels og servicecenter for nærområdet. I service og boligbyerne kan der gives plads til mere alternative boformer, for dem der ønsker alternative bosætningsmuligheder. Der planlægges efter efterspørgsel, og der må i disse byer forventes en begrænset offentlig og privat service. Retningslinje Byudvikling og -omdannelse Udlæg til byformål skal ske i direkte tilknytning til eksisterende by, og planlægningen skal sikre sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Arealforbruget til byformål skal begrænses mest muligt. Ved udlæg af areal til byformål skal der tages hensyn til øvrige nationale, regionale og kommunale arealinteresser, såsom særlige landbrugs, råstof, og naturområder samt uforstyrrede landskaber, kulturhistoriske miljøer, økologiske forbindelser og grundvandsressourcer. Desuden skal der tages hensyn til den eksisterende og planlagte overordnede infrastruktur. Byomdannelse skal tage hensyn til den omkringliggende by. Redegørelse Der skal være mulighed for, at byerne kan vokse. Kommuneplanen indeholder derfor udlæg af bolig og erhvervsarealer mv. i hovedparten af byerne. Men det samlede udlæg og forbrug af arealer skal stå i rimeligt forhold til omfanget af det forventede byggeri i den 12 årige planperiode. Der er derfor udarbejdet en samlet byramme for arealudlæggene til byformål. Byudviklingsprincipper Samlet udvikling Indefra bymidten ud mod det åbne land Omdannelse før nyinddragelse I respekt for kulturmiljøer og bykvaliteter Ingen byudvikling på tværs af overordnede veje Ikke byudvikling i: Særligt naturområde Råstofområde Særligt jordbrugsområde Konflikt med grundvandsressourcen Beskyttet natur (naturbeskyttelseslovens 3) Fredninger og fredskov Internationale beskyttelsesområder Økologiske forbindelser Lavbundsområder Rammen forudsætter en vis bebyggelsestæthed, og for at begrænse arealforbruget til byformål arbejdes der med fornyelse og fortætning af 16 / 154

18 eksisterende ekstensivt udnyttede byområder. Samtidig tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mod det åbne land. Sammenhængende byområder med en vis bebyggelsestæthed er nødvendige forudsætninger for at opnå velfungerende byer og giver samtidig gode muligheder for et lavt energiforbrug til transport og opvarmning og for en god kollektiv trafikbetjening. Retningslinjen er ikke til hinder for, at der, eksempelvis i større byområder, planlægges for natur og landskabskiler mellem de enkelte bydele, når blot det er under hensyntagen til at skabe klare grænser til det omgivende åbne land. Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., bør normalt ikke ske langs eksisterende og planlagte overordnede veje, medmindre arealerne ligger i tilknytning til eller i direkte forlængelse af eksisterende by. Der er ikke udpeget områder til byomdannelse, da der ikke umiddelbart er arealer under afvikling. Retningslinje Rummelighed Uudnyttet areal udlagt til byformål må ikke overskride den samlede ramme på 225 ha til byudvikling. Definitioner til brug ved opgørelse og udregning af rummelighed se tabel 2.1.3a. Størrelsen og beliggenheden af arealer i byzone, der tilbageføres til landzone fremgår af tabel 2.1.3b. Redegørelse Formålet med rammen for udlagte arealer er at sikre, at det samlede arealudlæg til byformål står i rimeligt forhold til, hvor meget areal der forventes udnyttet i den 12 årige planperiode. Det er ikke hensigten med rammen at hæmme udviklingen i byerne, men at sikre en passende udbygningstakt. Rammen er ikke opdelt i bolig- og erhvervsrummelighed, men gælder byudvikling generelt. Byrammen er den øvre grænse for de arealudlæg, der fremgår af kommuneplanens reservationer i de enkelte byer, dels i form af uudnyttede udlæg af kommuneplanrammer og dels som restrummelighed inden for allerede lokalplanlagte områder (byzone). Kort Planlagt byzone I denne kommuneplan er der udlagt ca. 225 ha. I byerne er der udover rammeudlæggene anvist udviklingsretninger, som viser den forventede retning for den fremtidige byudvikling, også ud over den 12 årige planperiode. Forventningerne til arealbehovet ved de enkelte byer er fastsat dels på baggrund af den hidtidige udvikling, boligprogrammet og byrådets forventning til byen i forhold til bymønsteret. Det er forudsat, at den 12 årige ramme for arealudlæg vil blive revideret hvert 4. år med udgangspunkt i det stedfundne byggeri. Herved skulle det være sikret, at der ikke opstår knaphed på jord til boliger eller øvrige byformål. Rummelighed og byramme: Byrammen på 225 ha er det maksimale uudnyttede areal, der er udlagt til byformål (bolig/erhverv) i kommuneplanrammerne og i gældende lokalplaner. Rummelighed er som udgangspunkt alle uudnyttede arealer udlagt til byformål i kommuneplanrammerne og lokalplanlagte områder med følgende undtagelser: Tilbageførelsen vil typisk ske til jordbrugsformål med landbrugspligt. Støvring Del af matrikel 1he, Buderupholm Hgd., Buderup Sørup: Matrikel 12a, Sørup By, Buderup og 39d, Sørup By, Buderup Bælum: Matrikel 26o, Bælum By, Bælum 17 / 154

19 Uudnyttede arealer udlagt til offentlige formål, herunder rekreative formål og ferie fritidsformål samt centrale centerformål i byerne. Efter en konkret vurdering kan følgende arealtyper endvidere fraregnes den aktuelle rummelighed: arealer til en aktuel udvidelse eller udflytning af en virksomhed og arealer, som er udstykket og byggemodnet, og hvor der foregår salg af grunde, og byggeriet er begyndt, så det derfor forventes, at arealet er opbrugt/ udbygget i løbet af en kort årrække. Tabel 2.1.3a - Definition og kriterier for rummelighed By Rummelighed (ha) Støvring 100,7 Skørping 25,7 Haverslev 24,7 Nørager 14,7 Terndrup 14,3 Suldrup 11,6 Øster Hornum 8,4 Bælum 7,1 Blenstrup 45 Rebild 0 Ravnkilde 5,9 Rørbæk 1,6 Sørup 2,5 I alt 221,6 Blenstrup Del af matrikel 7r, Blenstrup By, Blenstrup Nørager Matrikel 13c, Grynderup By, Grynderup, 2n, Nøragergård Hgd., Durup og 8d, Nøragergård Hgd., Durup Rørbæk Del af matrikel 1x, St. Rørbæk By, Rørbæk Tabel 2.1.3b Areal der tilbageføres til landzone jf. Planlovens 33 og 45: Tabel 2.1.3c Rummelighed fordelt på byerne Retningslinje Konfliktfyldte perspektivområder Udlæg af arealer til byformål indenfor de på kort viste perspektivområder i Støvring med konflikter, forudsætter, at de opstillede udnyttelsesvilkår i tabel respekteres. Redegørelse Syd for Støvring er der byudviklingsønsker, som er sammenfaldende med indvindingsoplandet til en kildeplads. Den nuværende arealanvendelse i indvindingsoplandet er jordbrug. Perspektivområderne i Støvring er udpeget af hensyn til at sikre den bedst mulige koordinering mellem udviklingsinteresser og ressourcebeskyttelsesinteresser ved byen. Det er hensigten med områderne at fokusere på mulige løsninger af potentielle problemer. Det er forudsat, at hvis områderne skal udnyttes til byformål skal der foreligge en godkendt plan for anden vandforsyning. Hvis en sådan plan baseres på en ny kildeplads, skal det i planen dokumenteres, at der fra magasinet kan indvindes vand i tilstrækkelig mængde og kvalitet. Det forudsættes endvidere, at forlægningen af Nibevej er etableret. Kort Konfliktfyldte perspektivområder Beskyttelseszonerne omkring fortidsminderne skal respekteres i planlægningen, og der skal være et sammenhængende grønt område med fortidsminderne som centrale elementer. Tabel Udnyttelsesvilkår til Støvring syd 18 / 154

20 Retningslinje Nærrekreative områder Byudvikling skal sikre og fremme de grønne områder og grønne kiler i og ved byerne. Redegørelse I forbindelse med byudviklingen undersøges den samlede planlægning for byernes grønne strukturer. Der ses også på mulighederne for bynære skove, samt mulighed for kombistier for gående, cyklende og ridende. Det stærkeste instrument til sikring af de grønne områder er fredning. Normalt vil de grønne områder blive søgt sikret gennem planlægning. Retningslinjen skal sikre, at de grønne kiler skabes og beskyttes i de bynære områder. Det er et mål at sikre en entydig afgrænsning mellem byen og kilerne gennem planlægningen, at friholde de grønne kiler helt for byudvikling, at fremtidig byvækst respekterer kilerne, og at der ved udlæg af nye grønne områder tilstræbes sammenhæng med eksisterende naturområder af hensyn til spredningsmuligheder for dyr og planter. De bynære grønne områder er med til at fremme et mere aktivt friluftsliv i hverdagen. Derfor vil byrådet sammen med lodsejere, interesseorganisationer m.fl. arbejde for øget hverdagsbetinget adgang for alle til det åbne land og byernes nærrekreative områder. Dette samarbejde skal også medvirke til at forhindre, at der sker indhug i byernes grønne kiler, og at markveje og stier nedlægges i det åbne land. Hvis nærrekreative arealer fortsat skal bruges til jordbrugsmæssige formål som skovtilplantning og afgræsning, bør der normalt ikke lokalplanlægges. Retningslinje Byudvikling og infrastruktur Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste mulighed for hensigtsmæssig udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening. Redegørelse Hovedsigtet med retningslinjen er at sikre en ressourceøkonomisk arealanvendelse ved byudvikling. Omkostningerne og indtjeningen ved driften af den kollektive trafik er stærkt afhængig af, hvordan trafikmålene lokaliseres. Der må derfor allerede ved tilrettelæggelse af byudviklingen tages hensyn til mulighederne for kollektiv trafikbetjening. Planlægning af byudviklingen skal tilgodese mulighederne for bedst muligt at udnytte allerede foretagne investeringer i infrastrukturanlæg. Retningslinje Landsbyer I landzone kan boligbyggeri, byggeri til service og erhverv bortset fra 19 / 154

21 byggeri til jordbrugserhverv som hovedregel kun ske ved landsbyer. I landsbyerne kan der planlægges for byggemuligheder til boliger samt lokale service og erhvervsformål ved udfyldning i eller afrunding af byen. Lokalplaner for sådanne byer skal normalt omfatte hele byen. Redegørelse I byer og bebyggelse uden for byzonebyerne må der ikke ske en egentlig byudvikling. Af flere grunde kan det dog være ønskeligt at sikre planlagte afrundinger og udfyldninger i de mindre bysamfund i landzone. Der gives derfor mulighed for et begrænset boligbyggeri i landsbyerne. Udfyldning i eller afrunding af en landsby betyder, at ny bebyggelse skal placeres i tæt tilknytning til eksisterende bebyggelse og således, at den fortsætter det bebyggelsesmønster og gadeforløb, der er karakteristisk for byen. Et beskedent byggeri i en planperiode vil ca. være 5 10 boliger og/eller enkelte lokale virksomheder med et samlet arealforbrug til udfyldning eller afrunding af landsbyen på op til ca.1 ha. Bevarelse af landsbymiljøernes kvaliteter skal sikres. I landsbyer med bevaringsværdig bebyggelse eller miljø skal disse interesser udgøre en væsentlig del af planlægningens forudsætninger. Ved udarbejdelse af lokalplaner for landsbyer ses der nærmere på, om eksisterende landbrug på sigt kan opretholdes, herunder om driftsbygninger bør kunne udvides. Der tages endvidere hensyn til, at andre eksisterende, mindre erhvervsvirksomheder kan bevares. Retningslinje Byggeri i landzone Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for ny uplanlagt bebyggelse og anlæg m.v., som ikke er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Redegørelse Ansøgninger om byggeri, ændret arealanvendelse mv. i det åbne land behandles efter planlovens bestemmelser om landzoneadministration samt relevante bekendtgørelser og vejledninger til loven. Endvidere indgår lovbestemmelser fra anden relevant lovgivning i sagsbehandlingen. Etablering af byggeri og anlæg samt terrænreguleringer i det åbne land skal udover planlovens bestemmelser, vejledning og praksis også respektere eksisterende fredninger, de særlige bestemmelser om administration ved og i Natura 2000 områder samt relevant lovgivning i øvrigt, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser om beskyttede naturtyper, og byggeog beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger. Desuden skal retningslinjerne om lavbundsarealer respekteres. Der er mange modsatrettede interesser i det åbne land og jorden er en knap ressource. Planlovens formål er at sikre, at der sker en hensigtsmæssig planlægning, som tager højde for alle de samfundsmæssige interesser, der er i forbindelse med anvendelsen af det åbne land. Med landzoneadministrationen skal kommunen sikre, at planlægningen efterleves, samtidig med at der i hvert enkelt tilfælde skal ske en konkret vurdering af de lokale forhold. Nye boliger Som udgangspunkt kan der ikke opføres nye boliger i landzone. Nye boliger skal i videst mulig omfang opføres inden for områder, der er planlagt til byudvikling. Kommunen kan dog give tilladelse til at opføre nye åben/lave boliger i landzone, hvis der er tale om huludfyldning inden for de i 20 / 154

22 kommuneplanen afgrænsede landsbyer. Tidligere erhvervsarealer inden for afgrænsede landsbyer kan udnyttes til boligbyggeri. Eksisterende boliger, der ikke har været beboet i 3 år, kan ikke uden tilladelse på ny benyttes som helårsbolig. Af hensyn til bevarelsen af det stedlige landsby og bygningsmiljø m.m. skal det vurderes, om der skal stilles særlige vilkår til placeringen og udformningen af byggeriet, eller om ubebyggede arealer skal bevares af hensyn til landsbyens værdier. Boliger i eksisterende bygninger Bestående bygninger i det åbne land udgør en vigtig ressource, som skal udnyttes i videst muligt omfang. Det er derfor muligt at indrette én ekstra bolig i en overflødig driftsbygning på/fra en landbrugsejendom. Der kan kun indrettes én ekstra bolig på/fra en landbrugsejendom efter planlovens bestemmelser, selv om der er flere overflødige driftsbygninger. Inden for afgrænsede landsbyer kan der efter nærmere vurdering indrettes et begrænset antal boliger i overflødiggjorte driftsbygninger og overflødiggjorte erhvervsbygninger. Boligbyggeriets udseende og omfang Ved nybyggeri og væsentlige ombygninger af eksisterende byggeri i det åbne land vil der i forbindelse med tilladelse hertil tages udgangspunkt i et traditionelt muret boligbyggeri. Det vil sige 1½ etage længehuse med enkelte kviste og placeret i det eksisterende terræn. En maksimal byggehøjde for boligbyggeri på 8,5 meter og et etageareal op til 250 m 2. Der vil blive lagt vægt på byggeriets placering og arkitektoniske udformning i forhold til det omgivende landskab og på samspillet med den eksisterende bebyggelse i landsbyen eller i lokalområdet. Der vil således kun undtagelsesvis blive givet tilladelse til palæagtigt byggeri, 2 etagers byggeri, høje indgangspartier med store glaspartier, kasseformet byggeri, parcelhuse og lignende. Det samme gælder flytning af boliger beliggende lavt i terrænet til en bakketop eller store terrænreguleringer på skrænter eller i terræn. Mere moderne udformende boligbyggeri skal som udgangspunkt henvises til nye boligområder i byzone. Erhvervsbyggeri Nye erhvervsvirksomheder skal som hovedregel etableres i byzone i områder, der er planlagt til erhvervsformål. Planloven giver dog mulighed for, at man kan etablere håndværks og industrivirksomhed, lager og kontorvirksomhed samt mindre butikker i bestående bygninger, som ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom. Eksisterende ledige bygninger som f.eks. industribygninger, mejerier og lignende kan ligeledes tillades indrettet til erhvervsformål, hvis bebyggelsen ikke skal gennemgå en større ombygning eller udvidelse og hvis det ikke indebærer et skæmmende oplag. Dette kan dog indebære krav om landzonetilladelse. Eksisterende virksomheder i det åbne land kan udvides i forhold til oprindelig bygningsmasse i begrænset omfang, hvis det kan ske uden at væsentlige naturmæssige eller landbrugsmæssige interesser tilsidesættes. Der skal endvidere tages hensyn til trafikbetjeningen. Landbrugsbyggeri Det åbne land er som udgangspunkt forbeholdt jordbrugserhvervet. Det kræver ikke tilladelse efter planloven at opføre bygninger der er nødvendige for driften på en landbrugsejendom. Det er en forudsætning at nye driftsbygninger opføres i tilknytning til ejendommens eksisterende bygninger. Hvis driftsbygninger ønskes placeret uden tilknytning til ejendommens øvrige bygninger, skal kommunen foretage en konkret vurdering af 21 / 154