Tilbud til virksomheder og videninstitutioner om at deltage i et innovationssamarbejde om intelligente transportsystemer (ITS)

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Tilbud til virksomheder og videninstitutioner om at deltage i et innovationssamarbejde om intelligente transportsystemer (ITS) Stort markedspotentiale for intelligent trafikstyring Københavns Kommune tilbyder, at virksomheder og videninstitutioner fra november 2013 til april 2014 kan deltage i et struktureret innovationssamarbejde (et såkaldt OPI) om udvikling af nye intelligente transportsystemer (ITS) til storbyer. Storbyerne verden over vokser fx flytter der 1000 nye borgere til København hver måned. Det kan mærkes på byens puls og presset på gaderummet. Storbyerne står derfor over for enorme udfordringer, når det gælder om at håndtere trafikken og samtidigt skabe en attraktiv og sund by for borgerne. Udfordringen åbner muligheder for, at virksomheder og videninstitutioner kan udvikle nye ITS-relaterede forretningskoncepter og løsninger. Alles øjne hviler på København og vores evne til at fremvise nye miljøvenlige trafikløsninger fx inden for cykeltransport. Og København er derfor et godt springbræt til at vise og sælge nye ITSløsninger. Verden har fokus på Københavns løsninger I København har vi besluttet at ville være CO2 neutrale i København har vundet den ærefulde titel som Green Capital Det skal bl.a. ITS-relaterede virksomhederne nyde godt af. I programmet Sharing Copenhagen vil København afholde en række internationale events med fokus på at fremvise projekter til resten af verden herunder smarte mobilitetsløsninger. København er nomineret til ERTICO s (ITS-Europa) pris for arbejdet med at skabe gode løsninger for de lette trafikanter. Hvad er ITS? ITS er en forkortelse for Intelligente Transport Systemer. ITS er tekniske løsninger, der bidrager til, at trafikken afvikles mere effektivt, miljørigtigt og sikkert. Fx: trafiksignaler der tilpasser sig trafiksituationen, hastighedstavler og afmærkninger, der skifter over dagen, informationstavler, der giver borgerne trafikmeldinger om den aktuelle trafiksituation, grønne bølger for cykler, der tilpasser sig deres aktuelle hastighed, Et intelligent system er altså et system, der er dynamisk og reagere på den aktuelle trafiksituation. Alene i København er der brug for at få mange nye ideer i spil, hvis vi skal nå vores ambitiøse mål. Københavns Kommune har derfor bevilget 60 mio. kr. til bl.a. nye ITS-løsninger. Københavns Kommune forventer på grundlag af videnopsamlingen fra innovationssamarbejdet i sommeren 2014 at kunne udarbejde funktionsbeskrivelser til brug for et egentligt udbud.

2 Innovationssamarbejdets overordnede formål Innovationssamarbejdet har sigte på at skabe værdi for både de deltagende offentlige og private virksomheder og for de borgere/brugere, løsningerne vedrører. Virksomhedernes samarbejde kan styrke deres muligheder for salg af ITS-løsninger nationalt og internationalt. Innovationsforløbet er også et led i, at Københavns Kommune ønsker at købe innovativt ind bl.a. når det gælder nye ITS-løsninger. Innovationssamarbejdets fokus Innovationssamarbejdets fokus er på følgende to hovedspørgsmål: 1. Hvordan kan vi via ITS opnå en mere intelligent udnyttelse af de eksisterende gaderum? 2. Hvordan kan et samlet trafikledelsessystem sikre en effektiv og grøn mobilitet? Innovationsspor 1: Intelligente gaderum Ufordringen Trafikken ændrer sig mange steder markant over døgnet/året. Et intelligent gaderum er fleksibelt og kan håndtere skiftende behov, fx ved at brugen af gadens areal ændres, så plads og kapacitet udnyttes bedre. Det intelligente gaderum kan reagere på trafikanternes tilstedeværelse og interagere med brugerne af gaden, så gaden opfylder flere behov inden for bl.a. trafik, miljø, sikkerhed og byliv. Neden for nævnes nogle få eksempler på løsninger i et intelligent gaderum, men mulighederne rækker langt ud over disse: virtuelle bus-heller på cykelstier, der kun er synlige, når en bus nærmer sig stoppestedet parkeringsarealer, der anvendes som cykelsti i myldretiden reversible kørebaner for biler og busser; banerne vendes afhængig af myldretidsretning afstribning, der skifter udseende ved farlige vejr- eller trafiksituationer Udviklingsmål for innovationssamarbejdet Målet er at udvikle ITS-koncepter for intelligente gaderum, der bidrager til Københavns mål for grøn mobilitet. Konkret skal innovationssamarbejdet nå frem til at afklare nye muligheder for, og forventninger til, state of the art løsninger, der kan: fremme grønne mobilitetsvalg forbedre udnyttelsen af kapacitet og plads gennem tilpasning til varierende behov fremme et attraktivt og trafiksikkert bymiljø spille sammen med et trafikledelsessystem for København Side 2 af 7

3 Overordnede effektmål De udviklede løsninger og koncepter skal: fremme grønne mobilitetsvalg, reducere CO2 udledningen samt øge brugernes tilfredshed. I de første faser af udviklingssamarbejdet defineres de indikatorer, som samarbejdets succes skal måles på. Innovationsspor 2: Trafikledelsessystem for grøn mobilitet Udfordringen Håndteringen af trafikken i storbyer bliver mere kompleks efterhånden som presset på vejene stiger. Samtidig optimeres signaler, gaderum gøres mere fleksible og helt nye ITS løsninger implementeres. Flere og flere byer opstiller servicemål om rejsetid for cykler, biler og busser på bestemte ruter. I København skal trafikledelsessystemet fremover også håndtere den høje prioritering af cykel- og bustrafikken. Intelligente services - fx apps der interagerer med et trafikledelsessystem - kan hjælpe borgere og virksomheder til at træffe grønnere mobilitetsvalg, fx: trafikinformation om vejarbejde og køer cyklister der interagerer med grønne bølger systemer for ECO-driving for lastbiler Mange byer efterspørger derfor et samlet trafikledelsessystem. I København vil vi fx gerne have et system, der fungerer som strategisk værktøj oo giver overblik, bidrager til at nå målene inden for grøn mobilitet og hjælper med at reagere hurtigt på uforudsete hændelser eller servicemål, der ikke bliver opfyldt. Udviklingsmål for innovationssamarbejdet Målet er at udvikle et samlet koncept for et trafikledelsessystem for storbyer et koncept som også bidrager aktivt til Københavns mål inden for grøn mobilitet. Innovationssamarbejdet skal afklare nye muligheder for og forventninger til state of the art løsninger, der kan: håndtere lette trafikanter (cykler og fodgængere) medvirke til at overflytte biltrafik til cykel og offentlig transport medvirke til at København overholder servicemål for trafikken mindske trængsel og skabe bedre flow i trafikken spille sammen med fleksible/intelligente gaderum understøtte apps og services der fremmer grøn mobilitet forbedre sikkerheden ved et mere forudsigeligt system samt bedre håndtering af planlagte og uplanlagte hændelser Overordnede effektmål De overordnede effektmål, som trafikledelsessystemet skal holdes op mod er: fremme af grøn mobilitet, reduktion af CO2-udledning og trængsel, borgerens tilfredshed med afviklingen af trafikken i Side 3 af 7

4 København. I de første faser af udviklingssamarbejdet defineres de indikatorer, som samarbejdets succes skal måles på. Hvem kan deltage i innovationssamarbejdet - og hvad forventes af deltagerne? ITS-løsninger skal kunne imødekomme morgendagens udfordringer. Innovationssamarbejdet skal derfor gerne afklare disse, herunder i hvilket omfang eksisterende løsninger kan tilføres noget nyt. Virksomhederne skal være udviklingsorienterede, når det gælder ITS. Endvidere skal virksomhederne være indstillede på at bidrage med og prioritere den tid, det kræver, dvs. stille personaleressourcer til rådighed for projektet, fx i form af en gennemgående, udviklingsorienteret medarbejder. Deltagende virksomheders udbytte af innovationssamarbejdet vil tilsvarende afhænge af den enkelte virksomheds muligheder for at udnytte innovationssamarbejdets udviklingsindsatser, resultater, testfaciliteter, kontaktnetværk og relationer. Københavns Kommune ønsker at samarbejdet sker med udgangspunkt i teams (se yderligere nedenfor), bestående af fx rådgivere, forskningsinstitutioner, designere og innovatører med viden og erfaring inden for fx: Intelligente trafiksystemer (ITS) Trafiksimulering, trafikdesign og signaloptimering Trafikløsninger for cykler, busser og fodgængere Bydesign og arkitektur Sociologi og adfærd Interaktionsdesign Software og digitale platforme Bæredygtighedsstrategier Kommunikation og adfærdspåvirkning Indsamling/analyse/visualisering af store datamængder Materialeteknologi og mekanik Sensorteknologi og databehandling Innovation og produktudvikling Nye forretningsmodeller Med henblik på at få den størst mulige innovationskraft i innovationssamarbejdet opfordres såvel store som små virksomheder til at deltage i samarbejdet. Det er ikke et krav, at udviklingsparterne skal besidde samtlige af ovenstående kompetencer. Side 4 af 7

5 Hvordan foregår innovationssamarbejdet? Information og fastsættelse af teams Indledningsvist afholdes en informationsworkshop om innovationssamarbejdet den 9. oktober 2013, hos Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27 i København. Her vil virksomheder og videninstitutioner kunne høre mere om de globale markedspotentialer, der ligger inden for nye løsninger til intelligent trafikstyring samt få indblik i Københavns ambitiøse planer om at gå forrest i arbejdet med at fremme den grønne mobilitet via intelligent trafikstyring. Desuden vil man på workshoppen kunne høre mere om de konkrete mål med innovationssamarbejdet. Eksperterne vil skitsere processen for innovationssamarbejdet og fortælle om de juridiske forhold i relation til processen. Endelig vil workshoppen facilitere, at man får mulighed for at finde sammen med virksomheder og videninstitutioner, som kunne være relevante at samarbejde med. Ved tilmeldingen til workshoppen kan man spille ind som team af eksempelvis 3-4 virksomheder eller som enkeltvirksomhed eller videninstitution. Københavns Kommune vil - med udgangspunkt i en kompetencebeskrivelse og interessetilkendegivelse som virksomhederne bliver opfordret til at udfylde efter tilmelding til workshoppen - parre nogle mulige teams. Hvert team sammensættes således, at relevante kompetencer er repræsenteret. Deltagende virksomheder skal kunne indgå i og gennemføre et innovationsforløb om udvikling af nye ITS-løsninger i samarbejde med andre virksomheder. I det omfang der måtte blive behov for at afgrænse deltagerkredsen tilsigtes det, at de deltagende virksomheder eller teams bliver udvalgt under hensyn til, hvordan de samlet set anses for at give størst mulig værdi i innovationssamarbejdet, i relation til de opstillede udviklingsmål. Virksomhedernes bidrag, herunder muligheder for inden for en overskuelig tidsramme at kunne tilføre eksisterende løsninger nye brugbare værdier, relateres i den forbindelse til opstillede effektmål. Det forventes, at virksomhederne selv er bevidste om de muligheder og værdier, samarbejdet indebærer for dem, herunder i relation til udvikling og test af egne løsninger. Side 5 af 7

6 Specificering af udviklingsmål, kontrakt og selve innovationsforløbet I samarbejde med erfarne innovationskonsulenter, er der skitseret et innovationsforløb med fokus på at der løbende sker fremdrift mod de fælles mål. Deltagerne i innovationssamarbejdet vil indledningsvist indgå i en dialog om yderligere specificering af udviklingsmål, effektmål og tidsforbrug. Dette vil blive specificeret i en kontrakt mellem udviklingspartnerne. Københavns Kommune og Rønne & Lundgren Advokatfirma stiller de juridiske kompetencer til rådighed for udviklingen af disse kontrakter. Københavns Kommune dækker udgifterne til proceskonsulenter og juridisk rådgivning. Innovationsforløbet er i grove træk skitseret i figuren nedenfor. Informationsworkshop Sammensætte teams/ kontrakt Problem- afklaring Business case Ideudvikling Prototype og test Opsamling og videre potentiale Hvad får deltagerne ud af at indgå i innovationssamarbejdet? Virksomheder og videninstitutioner kan få mange forskellige typer gevinster ved at deltage i innovationssamarbejdet: Tværdisciplinær innovation. Ved at samarbejde på tværs af brancher og kompetencer vil virksomheden have store potentialer for at innovere nye ITS-løsninger og opbygge nye samarbejdsrelationer. Internationale input. Det er håbet at også ledende internationale forskere og virksomheder vil deltage i samarbejdet. Dette giver mulighed for at få nye indsigter og viden samt opbygge relationer til senere samarbejde. Adgang til viden og netværk gennem Københavns Kommune. Samarbejdet giver adgang til visioner, planer, viden og data fra Københavns Kommune fx på trafik- og Side 6 af 7

7 byplanområdet, og det giver mulighed for at sparre med medarbejdere på relevante områder. Fx medarbejdere inden for smart city løsninger, byudvikling, trafikplanlægning, etc. Mange af disse medarbejdere har internationale kontakter og specialviden, som de gerne deler ud af. Københavns Kommune gennemfører i efteråret 2013 en række andre ITSpilotprojekter, hvis resultater vil spille ind i innovationssamarbejdet. Mulighed for at teste og fremvise ITS-løsninger i København. Som en del af innovationssamarbejdet åbnes der mulighed for at teste nye løsninger af i Københavns byrum - samt at få finansieret disse test. Tested in Copenhagen! Tjek af kommercielle potentialer. Som del af processen får virksomhederne mulighed for undervejs at markedsteste businesscase, mulige koncepter og løsninger i sessioner med markedseksperter. Formålet er at øge løsningernes skalerbarhed internationalt. Markedsmodningsfonden. Virksomheder vil i april 2014 kunne søge Markedsmodningsfonden om tilskud til yderligere at teste om en prototype eller et koncept fungerer i et realistisk miljø hos potentielle kunder, samt tilpasning af prototypen/konceptet, så løsningens kommercielle muligheder på markedet styrkes. Markedsmodningsfonden giver tilskud til innovative produkter/serviceydelser inden for områder med særlige styrker og potentialer, hvori ITS må indregnes. Side 7 af 7