ZAN-BPD. Zanarini Rating Scale for Borderline Personality Disorder
|
|
- Kirsten Frank
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Zanarini Rating Scale for Borderline Personality Disorder Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
2 Zanarini Rating Scale for Borderline Personality Disorder Copyright 2001: Mary C. Zanarini, EdD & Frances R. Frankenburg, MD McLean Hospital, Harvard Medical School Med forfatteren tilladelse oversat af Rune Andersen, Sebastian Simonsen og Morten Hesse 2012
3 BAGGRUNDSINFORMATION 1. Navn: 2. Inklusionsnummer: 3. Dato: 4. Behandlingsstatus: Indlagt Ambulant Ikke patient 5. Alder: 6. Køn: Kvinde Mand 7. Etnicitet (nationalitet): 8: Antal års uddannelse: 9. Beskæftigelse: 10. Interviewer: 1
4 UTILPASSET, INTENS VREDE ELLER VANSKELIGHED MED AT KONTROLLERE VREDE Har du inden for den sidste uge (to uger) følt dig meget vred? Hvad med at have følt dig rigtig vred indeni, men formået at gemme det væk, så andre folk ikke lagde mærke det? Opført dig på en vredladen måde (fx været sarkastisk, råbt ad folk, ødelagt ting)? Hvad med at være blevet rasende og kommet i slagsmål med nogen, som du er tæt på? 2
5 Hvis der er blevet svare ja til nogen af spørgsmålene omkring vrede, spørg om intensiteten og hyppigheden af ne. Spørg også om eksempler. Sæt så cirkel om det tal, der bedst repræsenterer den beskrevne og/eller observerede sværhedsgrad af. 0 Ingen 1 Milde 2 Moderate 3 Alvorlige 4 Svære Ingen utilpasset vrede rapporteret eller observeret under interviewet. Hyppige følelser af frustration eller irritation. Lejlighedsvist mildt vredladne handlinger (fx snerre ad folk, sarkasme). Daglige følelser af frustration eller irritation. Hyppige mildt vredladne handlinger. Lejlighedsvise, intense vredladne handlinger af verbal natur (fx længerevarende verbale udbrud, trusler om vold). Hyppige følelser af intens vrede eller raseri. Daglige mildt vredladne handlinger. Hyppige, intense vredladne handlinger af verbal natur. Lejlighedsvise, intense vredladne handlinger af fysisk natur (fx ødelæggelse af ejendele, fysiske overfald, slagsmål). Daglige følelser af intens vrede eller raseri. Daglige, intense vredladne handlinger af verbal natur. Hyppige, intense vredladne handlinger af fysisk natur. 3
6 AFFEKTIV USTABILITET PÅ GRUND AF UDPRÆGET REAKTIV SINDSSTEMNING Har du inden for den sidste uge (to uger) oplevet at dit humør pludseligt har ændret sig (fx fra at have følt dig okay til at føle dig rigtig ked af det eller meget irritabel eller ekstremt angst)? Hvad med fra at have følt dig okay til at have følt dig rasende, panikslagen, eller helt fortvivlet? Har du haft humørsvingninger? Blevet fortalt at du er en humørsyg person? (Hvis der er blevet svaret ja til noget af det ovenstående) Varer disse humørsvingninger typisk kun fra et par timer til et par dage? 4
7 Hvis der er blevet svaret ja til nogen af spørgsmålene omkring affektiv ustabilitet, spørg om intensiteten og hyppigheden af ne. Spørg også om eksempler. Sæt så cirkel om det tal, der bedst repræsenterer den beskrevne og/eller observerede sværhedsgrad af. 0 Ingen 1 Milde 2 Moderate 3 Alvorlige 4 Svære Ingen affektiv ustabilitet rapporteret eller observeret under interviewet. Lejlighedsvise humørsvingninger der er ude af proportion med sværhedsgraden af aktuelle livsomstændigheder (fx at blive meget irriteret når venner siger den forkerte ting). Hyppige humørsvingninger der er ude af proportion med sværhedsgraden af aktuelle livsomstændigheder. Hyppige humørsvingninger der er væsentligt ude af proportion med sværhedsgraden af aktuelle livsomstændigheder (fx at blive fuldstændigt overvældet når små ting går galt). Kan beskrive følelsen af en emotionalitet, der er over det hele. Daglige humørsvingninger der er væsentligt ude af proportion med sværhedsgraden af aktuelle livsomstændigheder. Kan beskrive følelsen af en emotionalitet, der er ude af kontrol. 5
8 KRONISKE FØLELSER AF TOMHED Har du inden for den sidste uge (to uger) følt dig tom indeni? Hvad med at have følt det som om du ikke havde nogen følelser indeni? At der ikke var noget indeni? 6
9 Hvis der er blevet svaret ja til nogen af spørgsmålene omkring tomhed, spørg om intensiteten og hyppigheden af ne. Spørg også om eksempler. Sæt så cirkel om det tal, der bedst repræsenterer den beskrevne og/eller observerede sværhedsgrad af. 0 Ingen 1 Milde 2 Moderate 3 Alvorlige 4 Svære Ingen følelse af tomhed rapporteret eller observeret under interviewet. Hyppige forbigående følelser af tomhed (fx føler tomhed minutter 3-4 gange om ugen). Kan også beskrive følelsen af ensomhed eller kedsomhed. Daglige forbigående følelser af tomhed. Kan også beskrive følelsen af tomhed indeni. Hyppige vedvarende følelser af tomhed (fx føler tomhed 2-3 timer 4-5 gange om ugen). Kan også rapportere at der er tomrum, hvor der burde være følelser. Daglige vedvarende følelser af tomhed. Kan også rapportere at der er ingenting indeni. 7
10 IDENTITETSFORSTYRRELSE: MARKANT OG VEDHOLDENDE USTABIL SELVBILLEDE ELLER FORNEMMELSE AF SELV Har du inden for den sidste uge (to uger) været usikker på hvem du er eller hvordan du virkelig er som person? Gået fra at føle nogenlunde okay omkring dig selv til at føle, at du er slem eller endda ond? Følt at du ikke havde nogen identitet? Hvad med at du ikke havde nogen ide om, hvem du er, eller hvad du tror på? At du ikke engang eksisterede? 8
11 Hvis der er blevet svaret ja til nogen af spørgsmålene omkring identitetsforstyrrelse, spørg om intensiteten og hyppigheden af ne. Spørg også om eksempler. Sæt så cirkel om det tal, der bedst repræsenterer den beskrevne og/eller observerede sværhedsgrad af. 0 Ingen 1 Milde 2 Moderate 3 Alvorlige 4 Svære Ingen identitetsforstyrrelse rapporteret eller observeret under interviewet. Lejlighedsvise tegn og på mild identitetsforstyrrelse (fx lejlighedsvis usikkerhed omkring hvem man selv er eller hvad et selv egentlig er som). Hyppige tegn og på mild identitetsforstyrrelse. Hyppige tegn og på alvorlig identitetsforstyrrelse (fx hyppige følelser af ikke at have nogen identitet, hyppige følelser af at være slem eller endda ond). Daglige tegn og på alvorlig identitetsforstyrrelse. Kan også beskrive en følelse af overhovedet ikke at eksistere. 9
12 FORBIGÅENDE STRESSRELATEREDE PARANOIDE FORESTILLINGER ELLER SVÆRE DISSOCIATIVE SYMPTOMER Har du inden for den sidste uge (to uger) følt at folk hakker på dig? Hvad med at folk med vilje var ondskabsfulde mod dig? Følt at folk omkring dig ikke var virkelige? Hvad med at ting omkring dig ikke var virkelige? Haft episoder hvor du havde en følelse af uvirkelighed eller slet ikke kunne føle noget som helst? Hvad med følelsesmæssig død? (Hvis ja til noget af ovenstående) Kom og gik disse følelser eller var de der næsten altid? Forekom de kun, når du var udsat for stress? Blev de forværret, når du blev udsat for meget stress? 10
13 Hvis der er blevet svaret ja til nogen af spørgsmålene omkring paranoide forestillinger eller dissociation, spørg om intensiteten og hyppigheden af ne. Spørg også om eksempler. Sæt så cirkel om det tal, der bedst repræsenterer den beskrevne og/eller observerede sværhedsgrad af. 0 Ingen 1 Milde 2 Moderate 3 Alvorlige 4 Svære Ingen paranoide forestillinger eller dissociation rapporteret eller observeret under interviewet. Lejlighedsvist milde følelser af mistillid/ mistænksomhed (fx undren over om kæresten med vilje prøver at gøre hende ked af det). Lejlighedsvist milde følelser af uvirkelighed (fx have en følelse af uvirkelighed eller slet ikke kan føle noget). Hyppige milde følelser af mistillid/mistænksomhed. Hyppige milde følelser af uvirkelighed. Hyppige intense følelser af mistillid/mistænksomhed (fx en overbevisning om at terapeuten hader hende nu, så hun overvejer at afslutte behandling). Hyppige intense følelser af uvirkelighed (fx klager over at føle sig følelsesmæssig død, haft oplevelser af at have mistet tiden). Daglige intense følelser af mistillid/mistænksomhed. Daglige intense følelser af uvirkelighed. 11
14 HEKTISKE BESTRÆBELSER PÅ AT UNDGÅ REEL ELLER FANTASERET FORLADTHED Har du inden for den sidste uge (to uger) følt det som om du blev forladt, selv om du egentlig ikke blev det? Gjort bestræbelser på at undgå følelsen af at være blevet forladt (fx ringet til nogen som du er nær til for at forsøge at forsikre dig selv om, at han eller hun stadig kunne lide dig)? Hvad med at have gjort dig bestræbelser på at undgå at blive forladt (fx nægtet at forlade nogens hjem eller kontor, bedt folk indtrængende om ikke at forlade dig, klamret dig til dem rent fysisk)? 12
15 Hvis der er blevet svaret ja til nogen af spørgsmålene omkring hektiske bestræbelser på at undgå følelser af forladthed, spørg om intensiteten og hyppigheden af ne. Spørg også om eksempler. Sæt så cirkel om det tal, der bedst repræsenterer den beskrevne og/eller observerede sværhedsgrad af. 0 Ingen 1 Milde 2 Moderate 3 Alvorlige 4 Svære Ingen hektiske bestræbelser på at undgå forladthed rapporteret eller observeret under interviewet. Frygter ofte forladthed. Kan indimellem indlade sig på skjulte bestræbelser på at undgå følelsen af at være forladt (fx lytte til terapeutens telefonsvarer 2-3 gange uden at efterlade en besked). Hyppige skjulte bestræbelser på at undgå følelsen af forladthed (fx spionere partneren for at for at forsikre sig selv om at de stadig kan lide ham eller hende). Hyppige, åbenlyse bestræbelser på at undgå følelsen af forladthed (fx gentagne opkald til venner sent om aftenen for at forsikre sig selv om at de kan lide ham eller hende). Daglige, åbenlyse bestræbelser på at undgå følelsen af forladthed (fx nægte at forlade nogens hjem eller kontor; klamre sig til nogen fysisk; bedt om indtrængende ikke at blive efterladt alene). 13
16 GENTAGEN SELVMORDSADFÆRD, HANDLINGER, ELLER TRUSLER, ELLER SELVSKADENDE ADFÆRD Har du inden for den sidste uge (to uger) med vilje skadet dig selv uden at ville slå dig selv ihjel (fx skåret dig selv, brændt dig selv, slået dig selv, stukket din hånd gennem vinduer, slået i væggen, banket dit hoved ind i noget)? Truet med at slå dig selv ihjel? (Hvis nej:) Hvad med at have fortalt nogen at du vil slå dig selv ihjel for at lade dem vide, at du er i smerte? For at se om de bekymrer sig? Udført nogen selvmordshandlinger eller forsøg? 14
17 Hvis der er blevet svaret ja til nogle af spørgsmålene omkring selvskade eller forsøg på selvmord, spørg om intensiteten og hyppigheden af ne. Spørg også om eksempler. Sæt så cirkel om det tal, der bedst repræsenterer den beskrevne og/eller observerede sværhedsgrad af. 0 Ingen 1 Milde 2 Moderate 3 Alvorlige 4 Svære Ingen selvskade eller forsøg på selvmord rapporteret eller observeret under interviewet. En vag trussel om selvmord. Et tilfælde af at kradse, ridse eller slå sig selv. En klar trussel om selvmord. 2-3 tilfælde af at kradse, ridse eller slå sig selv. Gentagne trusler om selvmord. Et tilfælde af at skære eller brænde sig selv. En selvmordshandling. 2-3 tilfælde af at skære eller brænde sig selv. Et selvmordsforsøg. 15
18 IMPULSIVITET PÅ MINDST TO OMRÅDER, DER ER POTENTIELT SELVSKADENDE Har du inden for den sidste uge (to uger) været meget beruset? (Hvis ja:) Hvor mange gange? Været stærkt påvirket af medicin eller stoffer? (Hvis ja) Hvor mange gange? Impulsivt har indladt dig seksuelt med nogen eller har haft kortvarige affærer? (Hvis ja) Hvor mange gange? Haft nogle episoder hvor du spiste så meget mad, at du fik smerter eller var nødt til at tvinge dig selv til at kaste op? (Hvis ja) Hvor mange gange? Taget på store indkøbsture hvor du brugte en masse penge på ting du ikke havde brug for eller ikke havde råd til? (Hvis ja) Hvor mange gange? Mistet besindelsen og virkelig råbt og skreget af nogen? (Hvis ja) Hvor mange gange? Truet med fysisk at skade nogen (fx fortalt nogen at du ville slå ham, dolke ham, eller slå ham ihjel)? (Hvis ja) Hvor mange gange? Fysisk angrebet eller misbrugt nogen (fx slået eller sparket nogen)? (Hvis ja) Hvor mange gange? Kommet i slagsmål? (Hvis ja) Hvor mange gange? 16
19 Med vilje beskadiget ejendom (fx smadret tallerkener, ødelagt møbler, ødelagt nogens bil)? (Hvis ja) Hvor mange gange? Kørt alt for hurtigt eller mens du var påvirket af alkohol eller stoffer? (Hvis ja) Hvor mange gange? Gjort noget ulovligt (fx butikstyveri, solgt stoffer, solgt hælervarer)? (Hvis ja) Hvor mange gange? Hvis der er blevet svaret ja til nogle af spørgsmålene omkring impulsivitet, spørg om intensiteten og hyppigheden af ne. Spørg også om eksempler. Sæt så cirkel om det tal, der bedst repræsenterer den beskrevne og/eller observerede sværhedsgrad af. 0 Ingen 1 Milde 2 Moderate 3 Alvorlige 4 Svære Ingen impulsivitet rapporteret eller observeret under interviewet. 1-2 impulsive handlinger (fx et ædegilde og et tilfælde af overdreven alkoholforbrug) Et tydeligt mønster af impulsivitet (dvs. 3-4 tilfælde af en type impulsivitet). To tydelige mønstre af impulsivitet (dvs. 3-4 tilfælde af to separate typer impulsivitet). Tre eller flere tydelige mønstre af impulsivitet (dvs. 3-4 tilfælde af tre eller flere separate typer af impulsivitet ). 17
20 MØNSTER AF USTABILE OG INTENSE INTERPERSONELLE FORHOLD KARAKTERISERET VED SKIFTEN MELLEM EKSTREMER AF IDEALISERING OG DEVALUERING Har du inden for den sidste uge (to uger) følt had mod nogen som du har følelser for og har behov for (fx en slægtning, ven, romantisk partner, eller behandler)? Hvad med at virkeligt at have følt dig skuffet over nogen, som du føler dig tæt knyttet til? (Hvis ja til nogen af dem) Var dette fordi han eller hun ikke lod til at tage sig nok af dig på den måde, som du følte du havde behov for? Fordi han eller hun ikke var der nok for dig? Gået fra at føle dig rigtig afhængig af nogen til at have behov for at få stor afstand til ham eller hende? (Hvis ja) Var dette fordi du frygtede at blive kvalt eller at miste den smule fornemmelse af dig selv, som du havde? (Hvis nej) Er du blevet fortalt at du klamrer dig til folk, som du er afhængig af og derefter prøver at slippe væk fra dem? Haft nogen stormfulde forhold? (Hvis nej) Nogen forhold præget af en masse skænderier? Truet med at slå op? Hvad med egentlige brud i parforhold? 18
21 Hvis der er blevet svaret ja til nogen af spørgsmålene omkring ustabile forhold, spørg om intensiteten og hyppigheden af ne. Spørg også om eksempler. Sæt så cirkel om det tal, der bedst repræsenterer den beskrevne og/eller observerede sværhedsgrad af. 0 Ingen 1 Milde 2 Moderate 3 Alvorlige 4 Svære Ingen ustabilitet i nære forhold rapporteret eller observeret under interviewet. Lejlighedsvise tegn og på mild ustabilitet i et eller flere nære forhold (fx skændtes, truet med at afslutte forhold). Hyppige tegn og på mild ustabilitet i et eller flere forhold. Hyppige tegn og på alvorlig ustabilitet i et eller flere forhold (fx intense skænderier, slået op med kæresten). Kan rapportere at privatlivet virker kaotisk. Daglige tegn og på alvorlig ustabilitet i et eller flere forhold. Kan rapportere at privatlivet er ude af kontrol. 19
22 20
23 SCORINGSSKEMA 1. TOTAL SCORE FOR (0-36): (læg alle ni scoringskriterier sammen) 2. TOTAL SCORE FOR AFFEKTIV FORSTYRRELSE (0-12): (læg vrede, humørsvingninger og tomhed sammen) 3. TOTAL SCORE FOR KOGNITIV FORSTYRRELSE (0-8): (læg identitetsforstyrrelse og mistillid/mistænksomhed/dissociation sammen) 4. TOTAL SCORE FOR IMPULSIVITET (0-8): (læg selvskade/suicidalitet og andre former for impulsivitet sammen) 5. TOTAL SCORE FOR FORSTYRRET FORHOLD (0-8): (læg bestræbelser på at undgå forladthed og ustabile forhold sammen) /dmo juli
BPQ. Borderline Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
Borderline Personality Questionnaire Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Borderline Personality Questionnaire Amir Poreh Med hovedforfatteren
Læs mereDiagnosticering og behandling af borderline
Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse
Læs mereANPS. The Affective Neuroscience Personality Scale. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
ANPS The Affective Neuroscience Personality Scale Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland ANPS Affective Neuroscience Personality Scale Copyright
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereSPQ. Schizotypal Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland
Schizotypal Personality Questionnaire Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland Schizotypal Personality Questionnaire Adrian Raine Med forfatteren
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs mereCases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24
Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs merePSP - Personal and Social Performance Scale G U I D E T I L F U N K T I O N S B E S T E M M E L S E
G U I D E T I L F U N K T I O N S B E S T E M M E L S E PSP - Personal and Social Performance Scale Forløbsprogram for mennesker med bipolar affektiv sindslidelse I N T E R V I E W G U I D E I N T R O
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereGenerelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse
Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Et vedvarende mønster af indre oplevelse og adfærd, der afviger markant fra forventningerne i individets kultur. Mønsteret manifesterer
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs mereVi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.
Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereDIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire
DIP-Q DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire Instruktioner. Dette spørgeskema handler om, hvordan du i almindelighed er som menneske, det vil sige, hvordan du normalt plejer at gøre, tænke og føle.
Læs mereMorten Kjølbye Kbh 2017
Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereVoldsspiralen. Det er en fordel at have snakket om Voldsformerne inden man gennemgår voldsspiralen.
Voldsspiralen TIL 8. - 10. KLASSETRIN Formål Mange, både børn og voksne, forstår ikke hvorfor det er så svært at gå fra en voldelig partner. Voldsspiralen giver en forklaring på det. Vi har lavet en visualisering
Læs mereBag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften. Indhold
Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften Jacob Hansen, Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup
Læs mereORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC
ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og
Læs mereLivsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT
NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereVoldsformerne. Klip arkene med fysisk og psykisk vold ud. Laminer dem eventuelt for genbrug og sæt magneter eller klæbemasse på efter behov.
TIL 4.-7. KLASSETRIN Voldsformerne Formål Begrebet vold leder ofte tankerne hos børn og unge hen på historier fra nyhedsmedierne og til vold i film. Episoder fra skolegården og klubben kan også være noget
Læs mereSpørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten
Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereBorderline BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE BENTKAWA 2018
Borderline 16-1-2018 BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE Personlighedstyper Extrovert Udadvendt stil Snaksalig og åben Viser følelser Handler før de tænker Kan lide at være sammen
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereDIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD)
DIAGNOSTISK INTERVIEW FOR ATYPISK DEPRESSION (DIAD) Michael Terman, PhD, Jamie B. Rifkin, AB, Jonathan W. Stewart, MD, Janet B.W. Williams, DSW Dansk version: Gabriele Bech-Andersen, Klaus Martiny Patientens
Læs mereVoldsspiralen. På de næste sider kan du læse mere om de to teorier for en bedre forståelse af voldsspiralen inden du præsenterer den for eleverne.
TIL 6.-7. KLASSETRIN Voldsspiralen Formål Mange, både børn og voksne, forstår ikke hvorfor det er så svært at gå fra en voldelig partner. Voldsspiralen giver en forklaring på det. Vi har lavet en visualisering
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereSelvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?
Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde
Læs mereEFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD
Isabella Wedendahl fra Bryd Tavsheden om EFFEKTEN AF KÆRESTEVOLD OG NYE STRATEGIER TIL ET LIV EFTER VOLD Konference Unges kærestevold og dets følger Mandag 24. september 2018 Hotel Hessellet Nyborg Center
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs mereFamilierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822
ADHD Nordsjælland Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves. Kaos haves. Orden søges. At leve godt med ADHD og andre. Resultatet afhænger af: Kender ikke sit handicap og ved ikke hvad der skal til
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereRating Scale for Bipolar Depression (BDRS)
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan
Læs mereMR-CRAS user manual. Confounders defineres som faktorer der synliggør bagvedliggende årsager til
MR-CRAS user manual Stamdata: udfyldes en gang af personalet i dag, aften eller nattevagten udfyldes på hvert skema Initiale årsager til bæltefiksering kan fx være trusler om/ vold mod personale/ andre
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereOverspisning- Tankernes magt
Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereRapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018
Rapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018 Årstal: 2017/2018 Område: UNGEPROFILUNDERSØGELSEN Rapportniveau: Institution Skolesundhed.dk Rapport udarbejdet for Ringkøbing-Skjern Kommune Genereret
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereBESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN
MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereÆldres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold
Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer
Læs mereEn dag er der ingenting tilbage
For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.
Læs merefraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov
ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs mereForældre Loungen Juli 2015
Forældre Loungen Juli 2015 De fleste af os ar et meget hektisk liv med mange ansvarsområder: børn, arbejde, familie, venner og andre aktiviteter. Det kræver en konstant udadrettet opmærksomhed, og derfor
Læs mereKakerlakker om efteråret
lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:
Læs mereSelvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København
Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014
Læs mereRCADS Dansk. Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar.
Navn: Alder: RCADS Dansk Sæt venligst en cirkel omkring det ord, som passer bedst til hvor ofte disse ting sker for dig. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. 1. Jeg bekymrer mig om ting Slet ikke
Læs mereDER SKAL VÆRE SIKKERT PÅ SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD OGSÅ FOR BEBOERNE
DER SKAL VÆRE SIKKERT PÅ SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD OGSÅ FOR BEBOERNE De seneste års tragiske sager om dødsfald, vold og trusler på landets botilbud har skærpet opmærksomheden på de ansattes sikkerhed.
Læs mereGuide: Sådan undgår du vold i dit parforhold
Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober
Læs mereGuide: Sådan lytter du med hjertet
Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter
Læs mereAngst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017
Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere
Læs mereIdentifikation af højrisikosituationer
Recke & Hesse 2003 Kapitel 4 Identifikation af højrisikosituationer I dette kapitel skal vi beskæftige os med kortlægningen af de personlige højrisikosituationer. Som vi tidligere har beskrevet, opfatter
Læs mere1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen
Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereSelvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017
Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes
Læs mereHar du tid nok til dine arbejdsområder? Altid Ofte Sommetider Sjældent Aldrig/næsten aldrig 0 10 13 8 2
Spørgeskema vedr det psykiske arbejdsmiljø Skemaer i alt: 34 Kommer du bagud med dit arbejde? 3 7 18 5 0 Har du tid nok til dine arbejdsområder? 0 10 13 8 2 Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt?
Læs mereBorderline. Erik Simonsen. 5. December 2012
Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal
Læs mereUdviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,
Læs mereHvordan er dit selvværd?
1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereDe 5 største misforståelser omkring kommunikation i parforholdet og omkring mænd og kvinders ønsker i forbindelse med kommunikation.
De 5 største misforståelser omkring kommunikation i parforholdet og omkring mænd og kvinders ønsker i forbindelse med kommunikation. Kære dig. Dejligt du er kommet hertil. Det betyder nok, at du har en
Læs mereBorderline og identitetsforstyrrelser
Borderline og identitetsforstyrrelser v/prof Carsten René Jørgensen Vejle, Juni 2017 Punktnedslag i senmoderne kultur identiteten i centrum Hvad er identitet fire niveauer af identitet Identitetsdiffusion
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mere2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.
Vold i psykiatrien Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en ny
Læs mereVold i hjemmet. 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider
Vold i hjemmet 23. Januar 2009 Michelle Jørgensen Lasse Schneider Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Problemformulering Side 2 Vold mellem ægtefæller og kærestepar Side 3 Voldelige mænd Side 3 Voldelige
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereperspektiv Hvor stærkt er jeres forhold?
Hvor stærkt er jeres forhold? 26 FEMiNA.dk 32/2016 En sommerferie, hvor man pludselig er meget sammen med sin partner, kan nogle gange sætte tingene på spidsen. Man har måske igennem længere tid været
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereOverordnet rummer kriseplanen udforskning af to områder: Udforskning af de mentale tilstande i forbindelse med adfærden. Hvad ligger bag adfærden?
Kriseplan (inspireret af Bateman & Fonagy, 2007, Rossouw, 2012) Sammen med barnet/den unge/den voksne laver den professionelle en kriseplan i forhold til en bestemt form for destruktiv eller selvdestruktiv
Læs meresamarium luminaria rubblerouser datawave switchback
Indimellem forbinder mærkelige omstændigheder os med andre mennesker i verden. I form af helte med forskellige kræfter og som medlemmer af fællesskabet af personer med inflammatorisk tarmsygdom (IBD) finder
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?
HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING
Læs mereTværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen
Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen
Læs mereSCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:
SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver
Læs mereSådan bevarer du kraften i dit parforhold
Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores
Læs mereKøn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.
Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt
Læs mereUNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN
UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN PERSPEKTIVET Nationalt Indkredsning af målgruppe Trivsel Cases Behandling 3 mulige behandlingsstrategier
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereVisitationsskema til misbrugsbehandling
Visitationsskema til misbrugsbehandling Navn Fødselsdato Adresse /Box By/bygd Mobiltelefon Du har taget en beslutning om at komme i misbrugsbehandling. Det vil gerne støtte dig i, men for at kunne give
Læs merePrædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.
1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereUNGES KÆRESTEVOLD KONFERENCE CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING MANDAG DEN 24. SEPTEMBER
UNGES KÆRESTEVOLD KONFERENCE CENTER FOR SELVMORDSFORSKNING MANDAG DEN 24. SEPTEMBER BAGGRUND OG METODE Nationale handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer 4 indsatsområder, herunder
Læs mereTemadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og
Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den 31.1. og 1.2. 2017 Program Velkomst Lotus Turell fortæller om egen opvækst og I har mulighed for at stille spørgsmål til Lotus Pause Samarbejdet i Næstved
Læs mereAt blive voksen med ADHD 2014
At blive voksen med ADHD 2014 www.jhoconsult.dk www.bloggen.jhoconsult.dk Adfærd/samspil ved udfordringer Motiv/Behov Får verden til at passe til problemet Uhensigtsmæssig på sigt Får problemet til at
Læs mereCutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf
Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereDe næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år
ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en
Læs mere