Ekskursion til Nordvestsjælland og Røsnæs

Transkript

1 Ekskursin til Nrdvestsjælland g Røsnæs Kristi Himmelfartsdag 15. maj Leder: K. Strand Petersen Ekskursinen startede kl fra Mineralgisk Museum i regnvejr med flertallet af de 30 deltagere, resten steg på ved Rskilde, hvr vejret nu var klaret p. Her km man fra Hedebegnens mræneflade ind i det kuperede landskab syd fr Rskilde fjrd. Følgende A4 md vest bevægede man sig i sydøstisens tilstrømningsretning ver mulige israndslinier frem til Isefjrdens sydlige del (Milthers 1948, s. 187). Ved Tuse kirke kørtes fra et randmrænestrøg m Hlbækfjrd ud på en mræneflade, der først afbrydes af massivt højland ved Hjembæk i vest, Mørkøv-Knabstrup i syd g Vejrhøjbuerne i nrd. Kundby kirke synes her vidt, da den er bygget på en af de hatfrmede sand/grusbakker, der i denne egn bryder fladen. Studier af ispres på de hatfrmede bakker har vist, at isbevægelsen har været fra øst md vest (Wienberg Rasmussen, 1967). A4 skærer sig tæt syd m en sådan bakke, Drusebjerg, g frtsætter md Svinninge gd. på en ryg i læ af denne. Ved Svinninge kunne man fra vejen se Vejlen i nrd, der inddæmmedes På dette sted er fundet en rig fauna fra stenalderhavet; trivselen må tilskrives et kraftigt tidevand (Rørdam & Milthers 1900, s. 101). Man kørte nu brt fra A4 p i højlandet frem md Lindebjerg. Lindebjerg (lk.l) er en plateaulerbakke (Favreb teglværk), det mliggende bølgede terræn må tænkes at frtsætte ind under bakkens plane verflade. Man bemærkede, hvrledes det stenhldige mræneler på vejen p til bakkekammen afløses af det stenfri issøler.- Udfra mrænefladen i øst g Bregninge hedeslette i vest blev isafsmeltningsfrløbet gennemgået, g det fremhævedes, at isranden her havde redet ver det akkumulerede materiale, g at afsmeltningen havde ført til dannelse af leraflejringerne på de først frismeltede mråder i en større dødismasse, hvrfr disse lerlag nu krner massivets bakkedrag. På vejen ud md Gammelrand bemærkedes de afløbsløse lavninger, hvr fund fra senglacialtiden angiver dannelsestidspunktet Allerødtid, hvilket indebærer, at dødis på disse steder har ligget tilbage gennem hele ældre dryastid (Milthers 1943, s. 126). I Gammelrand grusgrav (lk.2) så man, hvrledes isen må have skudt sig frem ver smeltevandslag. Senere er det afsatte materiale blevet stærkt udvasket g verlejret af smeltevandsgrus fra en østligere israndsstilling, der så markant kunne iagttages ved nedkørslen fra Bjergsted, hvrfra den kan følges md nrd til Eskebjerg. Md nrdvest i den stre grav ser man kun smeltevandsgrus. Man fulgte derpå Bregninge Å, sm i sit nedre løb er ud-

2 -a t n $. < a p i O I I a

3 Dansk Gelgisk Frening, Årsskrift fr 1969 [1970] 73 frmet af de sidste smeltevandsstrømme, g kørte ud ver hedesletten, hvis pbygning man beså ved Kaired gd. (lk. 3). Det vistes på dette sted, at nrmalmaximet fr aflejringens sten var mindre end ved Gammelrands nrdvestlige del. Hedesletten går ud under Saltbækvig. Nær Vejle br (lk. 4) kørte man ned ver stenalderhavets terrassehak ud på den gamle havbund, ved bren er man ude på det inddæmmede mråde (1868), hvraf halvdelen (1300 ha) er tørlagt. Fra Vejle br kørte man ved Birkende gd. p i den terrængrænse, sm strækker sig fra Rugtved ver Tømmerup md nrdvest (Tømmerupås). Grænsen dannes af plateauler/sandbakker g mrænelersrygge med mange sten, hvraf størstedelen nu er kørt brt. Men på Rakkerbakken ved Keldsbjerg (lk.5) så man det prindelige jrdsmn, g hvrledes bakken pbygges af mrænegrus i syd med nrdfr liggende smeltevandsgrus ver sand, der nedefter går ver i stenfrit ler. Ved demnstratinen fremhævedes Andersens arbejde fra 1964 med påvisningen af smeltevandets afløb md nrd fra en isrand i syd. Turen frtsattes ver Kaastrup-Gaastfte, hvr de spredte enkeltbakker danner en frtsættelse af vennævnte terrængrænse fra Rugtved. Nrd fr Tranemse besøgte man Ulvebjerg (lk.6), der er enestående ved sine NV-SØ strygende, stejltstillede sand/gruslag g det ca. 2 m mægtige mrænelag, der prindeligt har dækket disse lag, hvilket gør, at Ulvebjerg må pfattes sm en ældre dannelse end sand/grusaflejringen ved det nærtliggende Stensbjerg (lk.7), en fladbakke, sm næppe er verskredet af isen. Fra Kallerup by gik turen p i det højtliggende bakkeland, der længe havde været synligt, krnet af Raklev kirke i syd, g man bevægede sig vesterud ad landevejen, hvrfra man iagttg de sandede højdedrag, der så skarpt kntrasterede md det flade mrænelersterræn, man km fra i nrd. I Bjørnstrup var dækket p med kaffe g kager til den medbragte madpakke i landsbyens pensinat. Efter frkst kørtes til en tidligere lergrav (lk. 8) sydvest fr Ulstrup, hvr man kunne se dislcerede ecæne g kvartære lag. Sm basis i de ecæne lag findes her den lerserie, hvis askelag har været grundlaget fr udredning af stratigrafi g lagstilling (Petersen 1969). De yngste kvartære lag udgøres af smeltevandssand. Inden fr disse lag er der i gravens nrdlige rand fundet en interglacial marin leraflejring, sm ved sit mlluskindhld nærmest knytter sig til Eemhavet. I askeryggens centrale del demnstreredes en antiklinal verkippet md nrd med akseretningen 0-V, g med kammen skåret af et bevægelsesplan, langs hvilket lag fra fldens sydflanke er verskudt md nrd. Dette fremgår af, at de inverterede lag fra askeseriens +19 til +103 diskrdant verlejres af retvendte lag fra +24. Da bakkedragene ikke har været verskredet af isen, må pfldningen af landskabet være sket fran isranden i slutningen af Wiirm, g må tilskrives Strebæltgletscheren. Denne teri understøttes af retningen af Røsnæsbuens parallelbakkede landskab mkring Kirkebugt.

4 74 Ekskursin til Nrdvestsjælland g Røsnæs Medens bussen kørte tilbage til A/S Lecas fabrik i Kngstrup, gik turens deltagere fra Elverdamsgården ned til stranden fr at følge kysten frem til fabrikken. På denne fdtur blev udskridningerne g den mulige sammenhæng mellem dem g dalene, der tidligere tlkedes sm afløbsrender til fjrden (Milthers 1943, s. 72), diskuteret. Gentagne udskridninger frplanter sig langt ind i land g derved dannes, sm man så eksempel på ven fr Timeglasklinten (lk.9), slugter mellem de udglidende landmasser g det faste bagland. Fdturen afsluttedes med et besøg på fabrikken (lk.10), hvr man gennemgik lerets bearbejdning. Herfra kørte man md Kalundbrg, nrd m den nu udtørrede Munkesø, hvr man har Cardium-ler af 6 m mægtighed. Md syd sås Vr Frue kirkes 5 tårne, der nu ikke mere sm de eneste rager p ver byen, selv m møllerne på bakken er brte. På turen ned gennem byen betragtedes de gamle huse mkring kirketrvet g købstadsidyllen i de små gader - ud til Slagelsevejen, sm fulgtes md syd ver stenalderhavets aflejringer, sm når helt ind til Kærby-Rørbyvejen. Vandreblkken Dyrestenen sås syd fr vejen lidt ver halvvejs fremme ved Rørby, hvr der kørtes af md Ubby. Diluvialleret findes her ver stre mråder på strækningen Svallerup-Svebølle. Vandskellet går nrd-syd, øst fr Værslev by, g man må antage, at der i mrådet Værslevby-Frankerup-Kærby har ligget dødis (fra en isrand ved Tømmerupås?) fr at frklare, at der sker en afvanding til Tissø, skønt faldet er større md vest (Milthers 1943, s. 70). I egnen mkring Ubby så man mange gravhøje fra vejen, her findes flere dbbeltjættestuer end nget andet sted i landet (Brøndsted 1957, s. 236). Efter at have passeret Kelleklinte, sm er den østligste af lermrådets fladbakker, så man, at jrdsmnnet er præget af et strt stenindhld, der gså afspejles i de mange stendiger. Indtrykket af egnens stenrigdm frstærkedes sm man km nærmere Avnsø gd. via GI. Svebølle. Det er muligt, at isranden, sm m frmiddagen iagttges i Gammelrand grusgrav, her frtsætter md syd, sammenløbende med Asnæslinien, sm hævdet af Milthers. Man så i Avnsøgd. stenbrud (lk.ll) de mange tns tunge blkke. Brydningen har ganske frandret terrænet, så de tidligere kendte stenbestrøninger (Milthers 1943, s. 34) ikke mere er at finde. Den gamle kirke til Avnsøgd. blev besøgt, kirkerummet, sm nu er tømt fr inventar, giver et billede af det middelalderlige kirkeinteriør. Ved Øresø (lk. 12) krydsedes Halleby å, hvr den strømmer md syd ud i Lille Aamse, der md vest begrænses af stejle skrænter. Msen er blevet tlket sm udfrmet subglacialt (Milthers 1943, s. 73) af det md nrd strømmende smeltevand. Sidste lkalitet var Langaas (lk. 13) nrd fr Hlmstrup, hvr man i vest så det jævnhøje Saltfte g md nrdvest kunne se ud gennem gabet ved Avnsøgd. til Saltbækvig. Man ankm til Mineralgisk Museum kl efter at have tilbagelagt 300 km.

5 Dansk Gelgisk Frening, Årsskrift fr 1969 [1970] 75 Litteratur Andersen, S. A. 1964: Grusgravene i bakkerne ved Kalundbrg. Meddr dansk gel. Fren. 15, Brøndsted, J. 1957: Danmarks Oldtid. I. (2. udg.), 408 pp. København: Gyldendal. Milthers, V. 1943: Nrdvestsjællands Gelgi. Danm. gel. Unders, række 5,6, 185 pp. Milthers, V. 1948: Det danske Istidslandskabs Terrænfrmer g deres Opstaaen. Danm. gel. Unders, række 3, 28, 233 pp. (Summary in English.) Petersen, K. S. 1969: Fssiler g hærdnede spr af liv i ecænt ler fra Røsnæs. Meddr dansk gel. Fren. 19, Rasmussen, H. Wienberg 1967: Undersøgelser g tlkninger af dislcerede issøbakker. Meddr dansk gel. Fren. 17, Rørdam, K. & Milthers, V. 1900: Beskrivelse til Gelgisk Krt ver Danmark. Danm. gel. Unders, række 1, 8, 143 pp. (Resumé en francais.)