Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme Samfundsfag på A-, B- og C-niveau. Detaljeret lektionsgennemgang

Transkript

1 Frebyggelse af radikalisering g ekstremisme Samfundsfag på A-, B- g C-niveau Detaljeret lektinsgennemgang 1. blk (90 minutter) Radikalisering g ekstremisme: 1. Præsentatin fr klassen af det verrdnede tema, Frebyggelse af radikalisering g ekstremisme (5 min.) (PP2 Illustratin Frise) Vi skal i de næste tre blkke beskæftige s med emnet frebyggelse af radikalisering g ekstremisme sm en del af vres scilgiundervisning. Det skal vi gøre ved at studere en række cases inden fr plitisk ekstremisme (højre- g venstreekstremisme), religiøs ekstremisme, nline radikalisering g frskellige typer af frebyggelse af radikalisering g ekstremisme. Vi skal gså drøfte, hvrdan vi selv sm elever g undervisere, sm søskende, venner g bekendte, sm trænere g frivillige kan indgå i mdstandskraften md radikalisering g ekstremisme, g hvrdan vi kan styrke mdstandskraften. Det handler både m at frstå prblemet, men det handler gså m at frstå, hvad stærke fællesskaber kan gøre, altså m løsningen. Det handler i første mgang gså m at frstå, hvad radikalisering g ekstremisme egentlig er. Der er nemlig mange definitiner g frtlkninger, g det er ikke et emne, der er srt g hvidt, g hvr alt er entydigt. Tværtimd. Der er mange frskellige frståelser g nuancer, g det er vigtigt, at drøftelsen af radikalisering g ekstremisme ikke kmmer til at handle m at sætte labels på flk (altså m de er ekstremister eller ej), men derimd m at frstå prblemer, at kunne tale m dem, at kunne nedbryde frdmme g intlerance. (PP3) Frmålet med frløbet er, at I: frstår g kan frhlde jer nuanceret g kritisk til prblematikker i frbindelse med radikalisering g ekstremisme. bruger begreber g terier fra scilgiens verden til at analysere g frtlke disse prblematikker. frstår hvedprincipperne bag frebyggelse (herunder frskellige aktørers rller g jeres egne muligheder g ressurcer). 2. Elevdiskussin af emnets betydning g relevans (20 min.) (PP4 Illustratin Ekstremistiske fællesskaber) Hvad frstår I ved hhv. radikalisering g ekstremisme? Krt drøftelse g psamling. Sm sagt er der mange frskellige definitiner, men ngle af de gennemgående faktrer findes i følgende definitiner: (PP5) Definitin på ekstremisme: Yderligtgående hldninger g/eller adfærd hs persner, der udviser en stærk intlerance eller et direkte had ver fr bestemte samfundsgrupper g accepterer anvendelsen af ikke-demkratiske, ulvlige eller vldelige midler fr at ændre nget i samfundet. (PP6) Definitin på radikalisering: Den prces, en persn går igennem i sin udvikling hen md et stadigt mere ekstremistisk tankesæt g evt. handlingsmønster. (PP7) Lad s lige se på de vigtigste nøglerd i ekstremismedefinitinen: 1) yderligtgående (det er dét, ekstrem betyder), 2) hldning g/eller adfærd (typisk er de t ting tæt frbundne, men der kan være mange frskellige måder, en bestemt hldning kan finde udtryk i adfærd på), 3) stærk intlerance eller direkte had (det påvirker altså andre; det er typisk ikke bare nget med, at man islerer sig helt alene med sin ekstremisme), 4) accept af ikke-demkratiske, ulvlige g/eller vldelige midler (ngen ser vld sm en integreret del af ekstremismebegrebet; andre sm en mulighed), 5) ønske m fundamentale samfundsændringer sm mål (flk, der bare begår kriminalitet er typisk ikke at definere sm ekstremister; det frudsætter, at man vil ændre nget, at man har et samfundsmæssigt mål, der er større end dét bare at blive rigere selv fr eksempel). (PP8) Radikalisering er prcessen hen md ekstremistiske hldninger g/eller handlinger ( Radikal stammer i øvrigt fra det latinske rd fr rd, altså fr eksempel en plantes rd eller rødder; det kan I lige tænke lidt ver).

2 Radikaliseringsprcessen kan variere meget fra individ til individ. Der er ikke én start g ét slutmål. Der er ikke én hastighed eller én bestemt vej g udvikling. Det er det, vi skal se nærmere på i de cases, I skal studere. Nget andet, der vil være tydeligt fr jer, er det, at radikalisering g ekstremisme ikke er bundet p til én plitisk retning eller én religin eller idelgi. Det kan findes på både højre- g venstrefløjen, g det kan findes i alle religiner. (PP9 Illustratin Pull push) Hvad kan årsagerne være til, at man bliver radikaliseret? (PP10) Det næste, jeg gerne vil intrducere jer til, er, hvad der kan være en del af frklaringen på, hvrfr ngle bliver radikaliseret, mens andre ikke gør. Fr der er ikke én frklaring. Det er meget kmplekst g afhænger af en række faktrer mkring det enkelte individ. Der er ikke ngen facitliste. Det ville ellers være let, hvis vi kunne lave én prfil på, hvem der bliver radikaliseret g hvrfr, altså en slags tjekliste, men sådan er det ikke. Der er dg ngle punkter, hvr vi skal være pmærksmme selvm ingen af punkterne i sig selv udgør en hel frklaring. Vi kan kalde dem push-faktrer, altså nget der skubber : Persnlig sårbarhed er sådan et punkt. Fr det ser ud til, at ekstremistiske fællesskaber kan virke særligt tiltrækkende på persner, der af den ene eller den anden årsag plever usikkerhed mkring sig g er sårbare. Det kan være pga. ting, der sker i familien bestemte hændelser eller generel mistrivsel. Ensmhed g frustratin er ngle af nøglerdene her, der kan skubbe særligt unge mennesker i retning af ekstremistiske netværk eller kriminelle netværk fr den sags skyld. Vi reagerer psyklgisk frskelligt på de prblemer, vi møder i livet, så den persnlige sårbarhed varierer fra persn til persn. En plevelse af racisme, marginalisering eller eksklusin er et andet punkt. Hvis ngle føler, at de aldrig får den samme chance sm andre, eller føler at de hele tiden bliver sat i en negativ bås, så kan det bidrage til, at de begynder at tage afstand fra mainstreamsamfundet g fr eksempel søger md mere ekstremistiske fællesskaber. Det gælder bestemt ikke fr alle de fleste finder andre måder at håndtere situatinen på men fr ngle kan det være blandt faktrerne. En plevelse af uretfærdighed på et mere plitisk plan, fr eksempel stærk frustratin g vrede ver et lands udenrigsplitik, krigsengagement eller flygtninge- g indvandrerplitik, kan gså være et punkt. De fleste finder fredelige, demkratiske udtryk fr deres frustratin (plitisk engagement, demnstratiner, artikler g kmmentarer, etc.), men ikke alle. Religin kan være et svært emne i frhld til radikalisering g i Danmark er det ftest islam, vi kigger på i den sammenhæng. På den ene side kan det lyde lgisk at argumentere, at der ligger et eller andet i sig selv radikaliserende i selve religinen, islam. Det viser sig imidlertid, at mange af dem, der bliver radikaliseret, har en svag eller ingen religiøs dannelse før deres ekstremistiske engagement. Mange kmmer faktisk fra familier, hvr religin ikke fylder meget. Det får ngle til at argumentere, at manglen på en mere dybdegående frståelse af islam sm religin kan gøre ngle unge mere mdtagelige fr ekstreme udlægninger frdi de simpelthen mangler en sund g mderat religiøs ballast at mdargumentere fra. Det er et svært g kmplekst emne, hvr der ikke er ét enkelt, krrekt svar. Sikkert er det imidlertid, at flere af de ekstremistiske grupper bruger islam til at tiltrække unge mennesker g til at retfærdiggøre deres ekstreme hldninger g handlinger. Mange mderate muslimer anklager ekstremistiske grupper, sm Al-Qaeda g Islamisk Stat, fr frdrejede g frkerte tlkninger af religinen. Under alle mstændigheder fylder debatten m radikalisering g militant islamisme rigtigt meget så det er vigtigt gså at frhlde sig til religin g måske navnlig til brugen af religin. Kriminalitet g vldsparathed kan gså være vigtige punkter. Fr eksempel kan der fr persner, der allerede indgår i bandesammenhæng, være en krtere vej ver til ekstremistiske grupperinger g gså til brug af vld i ekstremistisk øjemed, end der kan fr almindelige mennesker. (PP11) Og hvad er det så, der typisk karakteriserer de ekstremistiske fællesskaber, g sm tiltrækker flk (vi kan kalde dem pull-faktrer)? Blandt de vigtigste ting er:

3 Handling dét, at der fte er spænding g aktivitet bundet p på rdene Det kan være en fælles plevelse af, at det måske nk er frbudt, men nu gør man i det mindste nget. Altså, når man efterspørger handling. Mening dét, at der pludselig er klare svar på ens prblemer g frustratiner, g løsninger på hvad der skal til fr at frbedre ting. Ekstremistiske netværk har typisk srt-hvide frklaringer på, hvrdan verden hænger sammen, g på hvad der er gdt g ndt. Det kan være relevant i en tid, hvr der ikke er så mange klare, enslydende svar, g hvr det hele kan være lidt svævende. Sammenhld dét at føle sig sm del af et fællesskab g tilhøre et scialt netværk, der har betydning. At pnå anerkendelse g en plevelse af at passe ind. Det kan være med til at kmpensere fr ngle af push-faktrerne. (PP12 Illustratin Scialiseringens fundament) Er det et relevant emne at diskutere? Hvrfr? Hvad i frhld til at være rbuste md radikalisering? Hvad er frebyggelse fr nget? 3. Opdeling af klassen i seks grupper g igangsættelse af gruppearbejde (5-10 minutter) I skal de næste minutter ud at arbejde i følgende seks grupper (her har underviseren fr frhånd lavet seks grupper/alternativt beder underviseren eleverne m at frdele sig i seks grupper). I vil få hver jeres case g hver jeres spørgsmål. Dem vil I skulle arbejde med, g så vil I skulle tilbage g præsentere dem fr g drøfte dem med resten af klassen i de t næste blkke. (PP13) Alt dét er beskrevet, når I klikker på det link, I finder her. Hver gruppe har et nummer, g det nummer svarer til nummeret på den pgave, I skal beskæftige jer med. Gruppe 1 g 2 Plitisk ekstremisme. Gruppe 3 Religiøs ekstremisme. Gruppe 4 Online-radikalisering. Gruppe 5 g 6 Frebyggelse af radikalisering g ekstremisme. I skal alle læse det samme scilgiske grundmateriale. Det går igen i alle grupperne. Læs pgaven grundigt, før I starter. Det er ikke nget med, at I kan finde svar g facitlister ngen steder. Det er ikke den slags pgave. Dét, det handler m, er, at I læser de tekster, I får, grundigt; at I studerer jeres case; at I anvender jeres scilgiske viden; at I arbejder sammen g er målrettede på, at det her skal præsenteres fr resten af klassen, g at I selv skal kunne facilitere en drøftelse af emnet med resten af klassen. I har minutter til gruppearbejdet. I er altid velkmne til at frtsætte efter skletid. I har 20 minutter til at præsentere g diskutere med resten af klassen i de næste blkke. Det kmmer jeg nærmere ind på. Vi samler lige p de sidste 5-10 minutter af timen, hvr jeg gså frtæller jer, hvad I skal kigge på til de næste timer. I skal nemlig læse hinandens cases g tekster, så I er frberedt på de fremlæggelser g drøftelser, vi skal have m emnerne. 4. Gruppearbejde, hvr eleverne tilgår materialet nline (45-50 minutter) I går bare i gang. Jeg er her, hvis I skulle have spørgsmål undervejs. 5. Afrunding af 1. blk g gennemgang af plan fr 2. g 3. blk samt hjemmearbejde (10 minutter) Hvrdan er det gået i grupperne? Giver det mening? Er der nget, vi lige skal nå at vende? I 2. blk skal Gruppe 1, 2 g 3 lave deres fremlæggelser m plitisk g religiøs ekstremisme. I andre skal have læst deres tekster/frberedelsesmateriale før timen. Det finder I samme sted, sm I fandt jeres eget materiale. Der er tale m et par sider fr hver gruppe, så det er hurtigt klaret (g så skal I gså gennemgå casen, der enten er en vide, en lydfil eller en tekst). Det skal I gøre, frdi I skal deltage i drøftelserne g frdi det er relevant i frhld til eksamen. I 3. blk skal Gruppe 4, 5 g 6 lave deres fremlæggelser m nline-radikalisering g frebyggelse. Her er det samme gældende. I skal kmme frberedt til timerne, så vi kan få en interessant drøftelse i klassen, g så I har startet jeres frberedelse til eksamen. 2. blk (90 minutter) Scilgisk teri: 1. Klassediskussin af scilgisk teri (10 minutter)

4 (PP14 + PP15 Illustratin Axel Hnnet g anerkendelse samt Scialiseringens fundament) Allerførst så vil jeg gerne have jer til at kigge på disse t figurer. Lad s tage dem en af gangen hvad ser I her? 2. Fremlæggelse fra Gruppe 1, 2 g 3 på hver 20 minutter, inkl. klassediskussin (60 minutter) (PP16) Så er vi klar til fremlæggelserne. Gruppe 1 går bare på. Der er 20 minutter til hver gruppe, g vi starter hver fremlæggelse med at se eller høre deres case (vide eller pdcast). Jeg siger til, når der er fem minutter tilbage. Det kan gså være, at jeg bryder ind med pklarende spørgsmål undervejs. Jeg vil bede jer andre gemme jeres spørgsmål g indlæg til den efterfølgende klassediskussin, med mindre der er nget, I krt har brug fr at få afklaret undervejs. 3. Klassediskussin af pinter fra fremlæggelserne, fællestræk g frskelle med fkus på inddragelse af scilgisk teri (20 minutter) (PP17 + PP18 Illustratin Uden fr fællesskabet g Scial Kategrisering) Hvis vi ser på de tre cases, vi har fået præsenteret g det baggrundsmateriale, vi har læst, lad s så se, hvad vi kan sige m emnet, når vi trækker på det, vi ved m radikalisering, g hvad der typisk tiltrækker flk ved ekstremistiske miljøer. Hvis vi laver en hurtig psummering af, hvad der drev de tre persner md ekstremistiske miljøer, hvad var så det? Hvad er der er af fællestræk, g hvad er der af frskelle? Hvr mødte de hver især mdstand i livet? Hvad savnede de i deres liv? Og hvad fandt de i de ekstremistiske miljøer? Hvrnår i deres liv indtræf frandringen? Hvad er det, de idelgisk ønsker? Scilgisk set, hvilke nøglebegreber, mener I, at det er mest relevant at trække frem fr at drøfte radikalisering, g hvrfr? Hvad hvis vi ser på (vælg eksempel) scialisering, tilhørsfrhld eller anerkendelse i frhld til de tre cases/præsentatiner, vi har haft? Hvad kan I sige der? Hvad er der af fællestræk g frskelle? Hvrdan kan de scilgiske begreber hjælpe s i frhld til at frstå frskellige radikaliseringshistrier? Hvis vi så skal se på frebyggelsen eller mdstandskraften md radikalisering g ekstremisme, hvad kunne så have appelleret til de tre unge mennesker i stedet fr de ekstremistiske miljøer? Hvilke gde alternativer kunne der have været? 3. blk (90 minutter) Frebyggelse g fællesskaber: 1. Fællesskabets betydning (10 minutter) (PP19 + PP20 Illustratin Fællesskabets vægtskål g Plarisering) Inden vi går i gang med fremlæggelserne, så vil jeg gerne, at vi lige tager et kig på disse t illustratiner, Fællesskabets vægtskål g Plarisering. Diskuter med jeres sidekammerat: hvad ser I på illustratinerne? Hvad var hvedpinterne i vres sidste blk m scialisering g radikalisering? 2. Fremlæggelse fra Gruppe 4, 5 g 6 på hver 20 minutter, inkl. klassediskussin (60 minutter) (PP21) Så er vi klar til fremlæggelserne. Gruppe 4 går bare på. Der er 20 minutter til hver gruppe. Jeg siger til, når der er fem minutter tilbage. 3. Klassediskussin m frebyggelse af radikalisering g ekstremisme med fkus på frskellige aktørers rlle g elevernes egne muligheder g ressurcer i frhld til frebyggelse g mdstandskraft (20 minutter) Så har vi hørt lidt mere m ngle af principperne bag frebyggelse af radikalisering g ekstremisme. Frebyggelse er ikke kun nget, der har med myndighederne at gøre, men gså nget, der vedrører civilsamfundet g sådan ngle sm s, altså undervisere g elever. (PP22 Illustratin Kmpetencebasar g Frebyggelsestrekanten) Hvis vi skal tale lidt mere generelt, hvad ser I så sm vigtige aktører g rller i frhld til frebyggelsen af radikalisering? Hvad kan I selv gøre? Hvilke rller kan I spille? Hvis vi ser på frebyggelsestrekanten, hvr vil I så placere de mest centrale aktører i frebyggelsesindsatsen, g hvad bør de gøre? Hvr vil I placere jer selv?

5 Hvis vi ser på nline-radikalisering, hvrdan ser mulighederne fr mdstandskraft g frebyggelse så ud, g hvem kan gøre nget? Pliti? Andre myndigheder? Frældre? Undervisere? Venner? Hvilken rlle kan/bør hvilken aktør spille? 4. blk (90 minutter) - Slutprjekt: 1. Valg af pgave (til underviseren) g løsning af pgave (75 minutter) (PP23) Vi vil starte med en krt genpfriskning af de mest centrale temaer, sm vi har været igennem. Push-pull: Hvilke push-faktrer vil I fremhæve sm de mest vigtige? Hvilke pull-faktrer? Hvis vi kigger på vres seks cases, hvad kan vi så sige med afsæt i pull-push? Hvad kunne man gøre fr at blive endnu bedre til at frebygge? Underviseren kan her vælge mellem tre frskellige spr: A) Ekskursin eller plæg ude fra, B) slutprjekt, hvr eleverne applicerer deres viden på en ny case eller C) at eleverne med afsæt i en knkret plitisk sag sætter sig ind i, hvilke virkemidler (g gerne demkratiske) der er til at nå et mål når hldninger skaber frandringer. A) Ekskursin eller plæg ude fra: Underviseren kan her tage kntakt til enten fagflk, der arbejder med mrådet, tidligere radikaliserede eller ngle af de frivillige aktører, der er en del af det frebyggende arbejde. B) Afslutningsprjekt: Med afsæt i analyse af vxpps. Se instruktin til øvelse. C) Når hldninger skaber frandringer: Se instruktin til øvelse. 2. Evaluering g drøftelse af, hvad eleverne har fået ud af frløbet fagligt g persnligt (15 minutter) (PP24-26) Ideen med det her frløb har været at gå dybere ned i et emne, sm man hører en masse m i medierne, men sm fte bliver verfladisk behandlet. Radikaliseringsbegrebet bliver brugt i flæng, men det er vigtigt at frstå, at det er et kmplekst begreb, g at man skal være frsigtig med, hvrdan man bruger det, g hvad man mener med det. Det paradksale er, at dét at tale m radikalisering g ekstremisme i sig selv kan virke radikaliserende, hvis man gør det på en måde, der er frdmsfuld g stigmatiserer flk. Det skal man undgå. Man skal derimd ikke undgå at bruge begreberne, fr det er vigtigt at kunne tale m radikalisering g ekstremisme, der kan være skadeligt fr vres demkratiske værdier g den måde, vi lever med hinanden på i hvad der gerne skulle være rummelighed g tlerance ver fr frskelligheder. Vi skal kunne bruge begreberne nuanceret, g vi skal være i stand til at spille med i mdstandskraften md radikalisering g ekstremisme, aktivt g velvervejet g uden at vi gør vld på det, der ligger i ytringsfriheden. Og med et aktivt civilsamfund, g når vi bliver endnu bedre til at bidrage til rummelige fællesskaber g inklusin, så er det altså ikke kun radikalisering g ekstremisme, vi mdarbejder, det kan være alle mulige frmer fr mistrivsel. Hvad vil I verrdnet sige m frløbet? Hvad har fungeret gdt, g hvad har fungeret mindre gdt? Er der nget, der i særlig grad har påvirket jer, frundret jer, eller fået jer til at tænke anderledes? (Brug evt. jeres lgbøger) Er der nget infrmatin, I mangler?