REFRAT FRA ORDINÆRT ERHVERVS- OG TURISTRÅDSMØDE TIRSDAG DEN 14. FEBRUAR 2017 KL , BYRÅDSSALEN, AABYBRO

Transkript

1 REFRAT FRA ORDINÆRT ERHVERVS- OG TURISTRÅDSMØDE TIRSDAG DEN 14. FEBRUAR 2017 KL , BYRÅDSSALEN, AABYBRO AFBUD: Lars Mouritzen Lise Emborg Palle Nielsen Lars E. Larsen Jesper Clausen 1. Velkomst v/ fmd. Brian Bertelsen Formanden bød velkommen til Frits Sørensen, der afløser Kurt Michelsen som LO s repræsentant i Erhvervs- og Turistrådet og Kim Visby, der afløser Henrik Bech. 2. Godkendelse af dagsorden At ETR godkender dagsordenen Dagsorden godkendt. 3. Godkendelse af referat fra sidste møde i Erhvervs- og Turistrådet (bilag 1) At ETR godkender referatet 1

2 Referat godkendt. 4. Temperaturmåling: Detailhandel i Jammerbugt Kommune På seneste ETR-møde i november blev det aftalt, at temperaturmålingen på nærværende møde vedrører Erhvervs- og Vækststrategiens punkt 4. Detailhandel. Punktet gennemføres med afsæt i følgende program: Centerby-samarbejdet hvordan har det udviklet sig og hvor er vi nu? v/mogens Gade og Anders Stryhn Temperaturmåling fra de 4 handelsbyer korte indlæg fra hhv. o Vagn Tidselbak, Menu (Aabybro) o Jens Jørgen Jensen, Centrum/Tøjeksperten (Pandrup) o Martin Eigenbroth, Fjerritslev Tryk (Fjerritslev) o Elin Grønning, Nordjysk Facade (Brovst) Kort status på byudvikling og masterplaner i centerbyerne v/jakob Bisgaard På baggrund af oplæggene lægges der op til en drøftelse af mulighederne ift. den videre udvikling af detailhandlen i Jammerbugt Kommune, herunder: Muligheder for at øge omsætningen i detailhandlen (nethandel, turister og lokalbefolkning) Byernes egenart/attraktivitet og udfordringer hvad skal vi have fokus på fremover? Hvad kan en ny city-konsulent bidrage til? Fælles udviklingsforløb/ledernetværk for detailhandlen At ETR med afsæt i oplæggene drøfter Erhvervs- og Vækststrategiens indsatsområde 4. Detailhandel Mogens Gade orienterede kort om samarbejdet mellem centerbyerne og Jammerbugt Kommune, der er igangsat i regi af Centergruppen. Tillige er en række konkrete initiativer igangsat de senere år: - Fælles blomsterkummer - Fælles kompetenceudviklingsforløb for hhv. ledelse og medarbejdere gennemført i Fælles gavekort for butikker i Jammerbugt Kommune - Ny tradition med årligt stormøde for detailhandlen i Jammerbugt Kommune - Ny citychef ansættes i foråret

3 Vagn Tidselbak, Jens Jørgen Jensen, Martin Eigenbroth og Elin Grønning orienterede fra de 4 centerbyer. Samlet set er billedet positivt og optimistisk i byerne, og det er vurderingen, at udviklingen generelt er fornuftigt. Det illustreres bl.a., at Brovst og Aabybro ikke har ledige butikslokaler, mens Pandrup og Fjerritslev har 2-3 ledige butikslokaler. Udviklingen i og forudsætningerne for byerne er meget forskellige, hvor handelslivet i Aabybro tilgodeses af den betydelige befolkningstilvækst i området, mens både Fjerritslev og Pandrup i høj grad er afhængige af den handel, som turisterne i området genererer. Dette er også noget, som Brovst har fokus på. Oplægsholderne udtrykte tilfredshed med samarbejdet i Centerbygruppen. Indlæggene skitserede videre, at detailhandlen står overfor en række udfordringer: Generelt er det svært at få de store kæder til at engagere sig i fælles aktiviteter og i handelsstandsforeningerne Tordenskjolds soldater - de samme personer, som trækker læsset år efter år. Generationsskifte i butikkerne Styrke synlighed og den digitale markedsføring af byerne. Salg og nye afsætningsmuligheder, bl.a. via digitale medier. Koordinering af de frivillige kræfter i byerne Desuden står byerne med flere lokale udfordringer, hvor Fjerritslev de kommende år får gener fra anlæg af separatkloakering og Aabybro Centret skal fornys (der er igangsat et projekt herom) Jakob Bisgaard orienterede om masterplanerne for de 4 byer. Masterplanerne i Pandrup og Aabybro er udarbejdet, og flere byfornyelsesinitiativer er gennemført i de to byer. I Fjerritslev ansøges der i 2017 om statslige byfornyelsesmidler. Kommunalbestyrelsen har ligeledes afsat midler til realisering af masterplanen, og det er ambitionen at igangsætte byfornyelsestiltag for i alt 11 mio. kr. Samtidig vil der blive etableret nye store byggegrunde. I Brovst igangsættes en proces i stil med Fjerritslev, hvor ambitionen er at søge byfornyelsesmidler i Planen har bl.a. fokus på området omkring Bratskov og Jernbanegade, ligesom der åbnes for byudvikling mod syd. I Aabybro er der fokus på infrastrukturen, idet den store vækst stiller nye krav. Mange nye byggegrunde er på vej, og der er fokus på bycentret. I Pandrup er hovedgaden renoveret, som det blev skitseret i masterplanen. Pt. er der et ønske om nye attraktive byggegrunde, og der er allerede nye udstykning på Klostergade. Desuden arbejdes der med rekreativ sti til Hune. Generelt blev der udtrykt tilfredshed med masterplanerne og de involveringsprocesser, der kører/er kørt i forbindelse med udarbejdelse af planerne. Drøftelserne gav videre følgende input: 3

4 - Udgangspunktet er, at der skal samarbejdes på tværs af de 4 byer, hvor det giver mening (gerne koordineret i Centerbygruppen), og der skal arbejdes individuelt i byerne, der hvor det giver mening. - Organiseringen i byerne er meget, da det er sårbart, hvis det hele trækkes af en eller to personer. Citykonsulenten skal bidrage til at samle kræfterne lokalt i de forskellige handelsstandsforeninger og at understøtte de personer, der engagerer sig i det lokale arbejde. - Flere midler til turismemarkedsføring fra detailhandlen kan være med til at trække flere turister til og dermed flere kunder i butikkerne. 5. Infrastruktur Handlingsplan 2017 har under indsatsområde 1. Rammevilkår og kommunal service flere indsatser, der har til formål at styrke infrastrukturen, herunder: Sikre digitale infrastrukturforbedringer (mobildækning og bredbånd), bl.a. gennem lokale initiativer og det fælles nordjyske samarbejde, der er initieret i Business Region North Denmark såvel som ved at påvirke den nationalpolitiske proces. Påvirke de politiske processer vedr. den nationale infrastruktur mhp. på at få etableret en 3. Limfjordsforbindelse og at styrke de statslige vejnet i lokalområdet, herunder bl.a. rute 11 og rute 29. Jammerbugt Kommune har igangsat en række lokalt forankrede initiativer, ligesom der i regi af Business Region North Denmark er igangsat regionalt dækkende initiativer. De konkrete initiativer præsenteres nedenfor, hvor der videre lægges op til en drøftelse af eksisterende og fremtidige behov. Fælles nordjyske initiativer i Business Region North Denmark (BRN) De 11 kommuner og Region Nordjylland har udarbejdet en fælles politik i initiativet Bedre Bredbånd i Nordjylland. Gennem BRN-samarbejdet er der udarbejdet og vedtaget fælles politikker for henholdsvis etablering af mobilmaster og nedlægning af bredbåndskabler. Konkret er der aftalt: en fælles model for fastsættelse af lejepriser på kommunale og regionale bygninger og grunde servicemål for den kommunale behandlingstid for gravetilladelser ved nedlægning af bredbåndskabler at der ikke stilles krav om bestemte mastetyper ved opstilling af nye mobilmaster. Fremkommelighedsanalysen, der stiller skarpt på 11 af de mest centrale vejstrækninger i Nordjylland, bygger dels på en stor spørgeskemaundersøgelse baseret på nordjyske trafikanter og dels på beregnede køretider på det overordnede vejnet i regionen samt i Aalborg by. Fremkommelighedsanalysen viser, at der generelt set ikke er massive problemer med fremkommeligheden i Nordjylland bortset fra de to krydsninger af Limfjorden ved Aalborg henholdsvis Limfjordsbroen i midtbyen og Limfjordstunnellen på motorvej 4

5 E45. Analysen viser således, at forsinkelserne på de 11 mest centrale vejstrækninger i Nordjylland i gennemsnit er op til seks minutter. Analysen viser endvidere, at forsinkelserne i mange tilfælde ikke finder sted over lange strækninger, men sker på enkelte steder og som en konsekvens af kørsel gennem f.eks. en by, et lyskryds eller en rundkørsel. Der kan også være tale om forsinkelser i afgrænsede perioder f.eks. om sommeren på grund af øget ferietrafik. Fremkommelighedsanalysen bekræfter behovet for en 3. Limfjordsforbindelse, fordi det netop er krydsningen af Limfjorden ved Aalborg, der er den store flaskehals i den nordjyske mobilitet. Mobiltelefoni og bredbåndsdækning i Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune afholdt den 2. marts 2016 et udviklingsforum i Tranum vedr. mobilog bredbåndsdækning i Jammerbugt Kommune. Formålet med at sætte dette tema på dagsordenen var at få belyst de udfordringer, som borgerne i Jammerbugt Kommune har med mobiltelefoni og bredbåndsforbindelser. På dette udviklingsforum kom der en række ideer frem til, hvordan man kan arbejde med udfordringerne, og det resulterede i nedsættelse af 2 arbejdsgrupper. En arbejdsgruppe, som skulle se på udfordringer og muligheder i mindre geografisk afgrænsede områder, og en anden arbejdsgruppe som skulle se på udfordringer og løsninger i landområderne udenfor de tæt bebyggede områder. Grupperne har nu arbejdet et år og fået tilbagemeldinger fra 800 husstande/sommerhuse, hvilket har givet et godt billede af, hvor udfordringerne er, og hvad de består af. Vækst og Udviklingsforvaltningen har desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedr. mobiltelefoni- og bredbåndsdækning hos de erhvervsdrivende i Jammerbugt Kommune. Undersøgelsen har været sendt ud til alle erhvervsdrivende i Jammerbugt Kommune gennem Vækst Jammerbugt. I undersøgelsen deltog i alt 128 respondenter, heraf 55 virksomheder og 73 med hjemmearbejdspladser i Jammerbugt Kommune. I spørgeskemaundersøgelsen fremhæves følgende punkter til overvejelse af eventuelle initiativer: - Der er, ifølge undersøgelsen ikke et specielt stort problem med bredbånd og mobiltelefoni i de større byer. - Der er flere virksomheder, udenfor bygrænserne, der har meldt tilbage at de ikke har en tilfredsstillende løsning, hvorfor nogle af dem mener, at det er svære betingelser for at drive virksomhed. På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen lægges der op til, at Erhvervs- og Turistrådet drøfter mulige initiativer, der skal/kan iværksættes for at imødekomme de problematikker som spørgeskemaundersøgelsen viser. 5

6 Noel Mignon deltager på ETR mødet, og præsenterer dels status på arbejdsgruppernes arbejde og dels resultatet af spørgeskemaundersøgelsen blandt virksomhederne. At ETR drøfter, om der er behov for at iværksætte tiltag for at imødekomme problematikker vedr. mobiltelefoni og bredbåndsdækning. Noel Mignon orienterede om de konkrete initiativer, hvor der blev identificeret en række områder i Jammerbugt Kommune med dårlig mobildækning. Det er allerede besluttet, at tre nye master opsættes på strækningen mellem Blokhus og Løkken og en i Aabybro. Strækningen fra Rødhus og vestpå er dårligt dækket ift. mobiltelefoni, men udbyderne har ikke indvilget i at opsætte master i dette område. I relation til bredbånd er udbyderne sat i dialog med lokale boligområder med dårlige forbindelser, og det er forventningen, at der i løbet af 2017 er fundet løsninger for alle de relevante boligområder. Udfordringen er nu områder med spredt beboelse, hvor udbyderne ikke ser et forretningsgrundlag. Der er udarbejdet en ansøgning til den nationale bredbåndspulje vedr. et lokalt forsøgsprojekt, men ansøgningen er ikke blevet tilgodeset. Det blev aftalt, at følgende konkrete initiativer gennemføres i 2017 omfatter: - Møde med grundejerforeninger, hvor der længes op til at der arbejdes videre med konkrete løsninger. - Mulighederne for at rejse en mast på Gjøl, eksempelvis gennem en delt finansiering mellem teleselskab, kommune og lokalsamfund. - Informationskampagne i lokale aviser omkring de gennemførte initiativer, og det vi har fået ud af dem. - Lokale infoarrangementer sammen med tele- og bredbåndsudbydere. - Bredbåndsansøgning til næste runde - Evt. møde med Teleindustriens rejsehold. I relation til mobiltelefoni blev det understreget, at det af hensyn til det lokale erhvervsliv og turismen er centralt, at dækningen bliver styrket i hele kommunen, da manglende dækning er en barriere. 6. Fremtidens erhvervsområder Jammerbugt Kommune har en række erhvervsområder, hvor de største er beliggende i Brovst, Fjerritslev, Pandrup og Aabybro. Jammerbugt Kommune og erhvervslivet, herunder ikke mindst ejendomsbesiddere og virksomheder i erhvervsområderne, har en 6

7 fælles interesse i at erhvervsområder fremstår attraktive både for de virksomheder som er etableret i områderne og nye virksomheder, som kan have en interesse i at flytte til. Vækst Jammerbugt er pt. i dialog med Pandrup Industriby, der gerne vil indgå i et samarbejde, der har fokus på at udvikle Industribyen, så den er så attraktiv som muligt for eksisterende og nye virksomheder. Konkret er det idéen, at arbejde med den fysiske udvikling af erhvervsområdet såvel som en kommunikationsindsats, der synliggør Pandrup Industriby, som et attraktivt industriområde. Dette er uddybet i idépapiret, der er vedlagt som bilag. Vækst Jammerbugt lægger konkret op til, at der etableres et samarbejde med Pandrup Industriby samt relevante virksomheder og ejendomsbesiddere omkring fælles initiativer, der kan understøtte udviklingen af erhvervsområdet. Der lægges op til en drøftelse af ideen, herunder også om der er grundlag for en bredere indsats, hvor der fremadrettet igangsættes en sammenhængende proces, hvor der på længere sigt kan etableres initiativer i Brovst, Fjerritslev og Aabybro. Bilag Idépapir: Pandrup Industriby (bilag 2) At ETR drøfter den konkrete idé, herunder muligheden for at udbrede indsatsen. At ETR afklarer om ETR ønsker repræsentation i det arbejde, der igangsættes mht. til fremtidens erhvervsområder? ETR besluttede, at der skal arbejdes videre med initiativet, hvor der tages udgangspunkt i Pandrup Industriby. Indsatsen kan efterfølgende bredes ud til andre erhvervsområder i Jammerbugt Kommune. Drøftelserne gav følgende input til rådet. Der skal være fokus på at tiltrække virksomheder udefra og at skabe gode rammer for nye virksomheder ikke at flytte lokale virksomheder rundt i kommunen. Det er nødvendigt at stille krav til ejendomme og lokaler i erhvervsområdet. Virksomheder flytter ikke ind i nedslidte bygninger, så ejendomsbesiddere skal være villige til at investere. Vi skal blive bedre til at tænke lokale medier ind i markedsføringsindsatsen, og vi skal have fortalt, hvad det er en virksomhedsejer får, når han/hun køber eller lejer en grund eller et lokale i Jammerbugt Kommune. Udviklingen af erhvervsområdet skal kobles med byudviklingen i Pandrup i øvrigt. 7

8 7. Opfølgning på handlingsplan 2016 Der er udarbejdet en statusrapport på handlingsplan Rapporten, der redegør for indsatsen på de enkelte indsatsområder er vedlagt som bilag. På mødet gives der en kort status. Bilag Statusrapport handlingsplan 2016 (bilag 3) At ETR tager orienteringen til efterretning. ETR tog orienteringen til efterretning. 8. Destinationsprojekt Blokhus-Løkken Dansk Kyst- og Naturturisme har udpeget Blokhus og Løkken som et af i alt fire destinationsudviklingsprojekter, der støttes med kr. Det er kravet, at projektets økonomi geares med medfinansiering fra de involverede kommuner, det regionale vækstforum samt erhvervslivet og evt. fonde, således den samlede projektramme bliver omkring 3 mio. kr. Vækst Jammerbugt deltager i en projektgruppe med Dansk Kyst og Naturturisme, Vækstforum-sekretariatet og VisitHjørring, der skal konkretisere projektet og forberede ansøgninger til bl.a. Vækstforum. Det er oplægget, at projektet skal behandles i Vækstforum i juni, således projektet officielt kan starte op medio Der er udarbejdet en idéskitse til projektet, som er vedlagt som bilag. Idéskitsen beskriver et projekt i 2 forløb, dels en række konkrete initiativer, herunder eventudvikling og styrket rekreativ infrastruktur i Blokhus-Løkken, og dels en sammenhængende plan for den langsigtede udvikling af destinationen. Projektgruppen har en fælles ambition om, at projektet skal skabe konkrete tiltag, der skaber værdi for gæsterne i området, eksempelvis i relation til oplevelser og adgang til samt benyttelse af naturen i Blokhus-Løkken området, og for virksomhederne, eksempelvis via kommercielle samarbejder. Bilag Skitse til destinationsprojekt Blokhus-Løkken (bilag 4) 8

9 At ETR drøfter og kommer med input til projektideen ETR ser potentialer i og bakker op om projektet, der kan bidrage til at styrke rammerne omkring turismen, særligt i den nordlige del af Jammerbugt Kommune. Det blev understreget, at vi lokalt skal holde fast i og videreføre de mange gode initiativer, der allerede er opbygget, bl.a. i forhold til events i Blokhus. Projektet skal med andre ord have respekt for de lokale forskelle og styrkepositioner, der er på tværs af de to områder. 9. Masterplan Limfjorden Kommunalbestyrelsen har i budget 2017 afsat midler til at udarbejde en Masterplan for Limfjorden, jf. budgetaftalen: Masterplan Limfjorden Masterplan for de tre havne i Jammerbugt Kommune ønsker at understøtte en udvikling af kommunens Limfjordsområde så det både er attraktivt for bosætning og for øget turisme. Der ønskes fokus på at afdække og udvikle potentialerne ved en satsning generelt på Limfjordskysten. Der afholdes et udviklingsforum med fokus på udvikling af Limfjordsområdet bl.a. som et besøgssted, og der skal via en masterplan foretages en afdækning af det store potentiale, der findes langs fjorden med udgangspunkt i de tre havne: Gjøl, Attrup og Haverslev. Masterplan Limfjorden skal resultere i en vision for hele Limfjordsområdet. Det betyder, at de enkelte delområder i Limfjordsområdet skal undersøges nærmere, for på den måde at kunne kortlægge det eksisterende samspil mellem delområderne, og hvilke synergier og relationer der eventuelt kan skabes. I forbindelse med udarbejdelsen af Masterplan Limfjorden skal der være stor fokus på de tre havne, deres potentiale nu og i fremtiden samt deres indbyrdes sammenhæng. Skal de kunne det samme, eller skal de kunne noget forskelligt? Det er derfor vigtigt, at masterplanen er strategisk og udstikker de langsigtede mål for kystområdets udvikling. Planen skal mere konkret indeholde: En potentialeplan for limfjordskysten og dets havne som besøgssted. De kommercielle muligheder i relation til turisme og dagsbesøg Udpegning af eksisterende konkrete tiltag som kan målrettes besøgende Udpegning af nye tiltag med afsæt i området som henvender sig til besøgende Udvikling af formidlings og markedsføringsplan. Processen igangsættes med et udviklingsforum den 4. april kl

10 Der lægges op til, at ETR drøfter hvilke fokusområder Masterplanen bør inddrage og hvilke aktører, der bør involveres i processen. At ETR drøfter Masterplan Limfjorden med afsæt i ovenstående spørgsmål Jakob Bisgaard orienterede om, at Jammerbugt Kommune og FLAG Jammerbugt har afsat midler til en udviklingsproces langs Limfjorden, særligt med afsæt i havnene i Gjøl, Attrup og Haverslev. Det blev bemærket, at det er vigtigt at skabe rum for, at der skabes attraktioner langs Limfjorden, eksempelvis omkring havnen i Gjøl. 10. Arrangementer i regi af Vækst Jammerbugt og Erhvervsforeningen Planlagte arrangementer i 1. kvartal 2017: - Nytårskur 25. januar - Årlig inspirationsdag for detailbranchen 30. januar - Kursus i digital markedsføring og online synlighed 31. jan., 7. feb. og 7. marts - Bygge,- og anlægs netværksmøde, 6. februar - Fokus på lokale fødevarer 9. februar - Temamøde: Fokus på professionelle bestyrelser, mentorer og advisory boards 14. februar. - Business Broen Norge & marked Tyskland ( Camp Deutschland ), marts - Din virksomhed din vækst (opstart hold 2), marts - Generalforsamling 23. marts At ETR tager orienteringen til efterretning. ETR tog orientering til efterretning. Formanden orienterede, at Generalforsamlingen for Erhvervsforeningen afholdes den 23. marts, og han opfordrede alle rådsmedlemmer til at deltage og at sondere terrænet for nye kandidater, der er interesserede i at stille op til Erhvervs- og Turistrådet. 10

11 11. Orienteringspunkter - Nordvest Smart Production (Regeringens Yderområdeinitiativ) - Status på Jammerbugt Mentorordning - Nordjysk Turismeakademi Jammerbugten - Status på Bygge- og Anlægsnetværk 12. Eventuelt Ingen bemærkninger. 13. Næste møde Tirsdag den 16. maj kl