GL. GLADSAXE SKOLE, NEDRIVNING

Transkript

1 Gladsaxe Kommune December 2016 GL. GLADSAXE SKOLE, NEDRIVNING Ressourcekortlægning

2 PROJEKT Ressourcekortlægning Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af MOI Kontrolleret af SoQ Godkendt af SoQ NIRAS A/S Sortemosevej Allerød CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk M: E: moi@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning Beskrivelse af bygningerne Miljøfarlige stoffer i bygningsmaterialerne Affaldsmængder ved typisk affaldshåndtering anno Muligheder for optimeret affaldshåndtering Sammenligning af typisk og optimeret affaldshåndtering Anbefalinger Bilag 1. Prøvesteder Bilag 2. Oversigt over analyseresultater Bilag 3. Fotodokumentation Bilag 4. Analyserapport fra Dansk MiljøAnalyse, journal

4 1 INDLEDNING Gladsaxe Kommune har bedt NIRAS A/S om at udføre en ressourcekortlægning på Gl. Gladsaxe Skole med henblik på genbrug og genanvendelse af bygningsmaterialerne i forbindelse med en kommende totalnedrivning af bygningerne. Skolen ligger på Tobaksvejen 6, 2860 Søborg. Formålet er at optimere udnyttelsen af ressourcerne i affaldet,,dels gennem øget genbrug/genanvendelse af materialerne, dels ved at have fokus på at genanvende betonen fra nedrivningen til nærliggende bygge- eller anlægsprojekter frem for at borttransportere betonen. Ressourcekortlægningen har omfattet følgende aktiviteter: 1) Vurdering af miljøfarlige stoffer i bygningsmaterialerne på baggrund af en stikprøveundersøgelse med henblik på at vurdere det potentielle omfang af materialer egnet til genbrug og genanvendelse 2) Estimat af affaldsmængder, opdelt på fraktioner 3) Opstilling af en typisk affaldshåndtering for en nedrivning anno ) Undersøgelse af muligheder for optimeret affaldshåndtering 5) Sammenligning af typisk og optimeret affaldshåndtering. Ressourcekortlægningen er udarbejdet med fokus på de væsentligste materialefraktioner, dvs. de store mængder. Figur 1 Uddrag af situationsplan af

5 Der er foretaget en besigtigelse af bygningerne d. 27. oktober 2016 og stikprøvevist udtaget materialeprøver til analyse miljøfarlige stoffer. Den 18. november 2016 er der foretaget en opfølgende besigtigelse og prøvetagning. Der er indhentet offentligt tilgængeligt tegningsmateriale og andre oplysninger fra Endvidere er der fra Gladsaxe Kommune modtaget situationsplan og plantegninger alle fra Tegningsmaterialet er ikke komplet. 2 BESKRIVELSE AF BYGNINGERNE Gl. Gladsaxe skole blev nedlagt i Skolen er siden da blevet tømt for al inventar og har været udsat for en del hærværk og har mange smadrede ruder. Skolen består af fem afsnit oplyst til i alt 6627 m² bruttoetageareal og 1842 m² kælder. Nedenstående beskrivelse er baseret på oplysninger fra BBR registret, observationer og stikprøver foretaget ved besigtigelsen samt tilgængeligt tegningsmateriale. Angivelse af arealer er tilpasset samlet areal oplyst af Gladsaxe kommune. 2.1 Bygningerne Sydfløj + SFO Opført 1937 Anvendelse Undervisning, SFO Etager 3 Kælder 1 Oplyst bruttoetageareal 1502 m² (Byggesagsbeskrivelse 1963) SYDFLØJ + SFO Kælderareal Ydervægge Indervægge Etageadskillelser Tagbeklædning Nedhængte lofter Gulvbelægning Bemærkninger Tabel 1 Beskrivelse Sydfløj + SFO 368 m² (opmålt på tegning, ex gymnastiksal) Mursten, pudset Pudset bræddevægge og mursten samt gipsvægge Generelt betondæk Pudslag og korklag med klæber (3.sal) Mursten (2. sal) Tegl Lydgips, metal panellofter m.m. Linoleum Østfløj Opført

6 Anvendelse Undervisning, tidligere tandklinik og bolig Etager 2 Kælder 0 Oplyst etageareal 272 m² (Bygningsattest 1959) ØSTFLØJ Ydervægge Indervægge Etageadskillelser Tagbeklædning Nedhængte lofter Gulvbelægning Tabel 2 Beskrivelse Østfløj Mursten, pudset Mursten, pudset, skunkvægge Ståltegldæk med gasbetonplader og puds Tegl Gips Linoleum Vestfløj Opført 1967 Anvendelse Undervisning Etager 3 Kælder 1 VESTFLØJ Oplyst bruttoetageareal Kælderareal Ydervægge Indervægge Etageadskillelser Søjler/bjælker Tagbeklædning Nedhængte lofter Gulvbelægning Tabel 3 Beskrivelse Vestfløj 3178 m² (Byggesagsbeskrivelse sammenbygning) 1006 m² (opmålt på tegning) 30 cm Gasbetonmodulblokke forankret i jernbetonkonstruktionen i hvert andet skifte og stålprofilbeklædning Gasbeton skiilevægselementer Krydsarmerede betonplader Jernbetonskelet Build up med tagpap Lydgips, metal panellofter m.m. Linoleum på Dafon x21 (Dafoleum) Nordfløj Opført 1967 Anvendelse Undervisning Etager 2 Kælder 1 3

7 NORDFLØJ Oplyst bruttoetageareal 693 m² (Byggesagsbeskrivelse 1963) Kælderareal 340 m² (opmålt på tegning) Ydervægge Indervægge Etageadskillelser Søjler/bjælker Tagbeklædning Nedhængte lofter Gulvbelægning Bemærkninger 30 cm Gasbetonmodulblokke forankret i jernbetonkonstruktionen i hvert andet skifte og stålprofilbeklædning Gasbeton skiilevægselementer Krydsarmerede betonplader Jernbetonskelet Build up med tagpap Metal panellofter m.m. Linoleum sandsynligvis på Dafon x21 (Dafoleum), parketgulv Utætheder observeret på 2. sal. Tabel 4 Beskrivelse Nordfløj Gymnastikhal, Østfløj Opført 1967 Anvendelse Etager Undervisning, kantine 2 (1 i hallen) Kælder 1 GYMNASTIKSAL, ØSTFLØJ Oplyst bruttoetageareal Kælderareal Ydervægge Indervægge Etageadskillelser Søjler/bjælker Tagbeklædning Gulvbelægning Bemærkninger 982 m² (Opmålt på tegning, inkl. kantine og køkken, ex teknikrum) 128 m² (opmålt på tegning, teknikrum og gang til Nordfløj) 30 cm Gasbetonmodulblokke forankret i jernbetonkonstruktionen i hvert andet skifte og stålprofilbeklædning Gasbeton skiilevægselementer Krydsarmerede betonplader Jernbetonskelet Build up med tagpap Linoleum, træ gymnastikgulv (Elasto-gulv) Vand på gulv i gymnastikhal og skimmelvækst Tabel 5 Beskrivelse Gymnastiksal, Østfløj 2.2 Historik Nærværende historik er sammenfatter på grundlag af oplysninger i dokumenter fra Gladsaxe Kommunes byggesagsarkiv (weblager). 4

8 De første skolebygninger på Tobaksvejen 6 blev indviet i 1921 og er siden udvidet jævnligt. I 1928 blev der bygget en ny skolebadeanstalt. I 1937 blev den nuværende Sydfløj opført. Østfløjen blev opført til tandklinik (stueplan) og skolebetjent bolig (1. sal) i I blev resten af de oprindelige bygninger nedrevet for at gøre plads til Vestfløjen, Nordfløjen og Gymnastikhallen, som blev indviet I 1983 monterede man en ny facadebeklædning på Vestfløjen og Nordfløjen. Samtidig blev vinduerne udskiftet. I 1995 kom der udvendig indklædning med stålkassetter og nye vinduespartier på Gymnastiksalen. Adskillige bygninger er blevet nedrevet gennem tiderne for at gøre plads til nyere bygninger. De nedrevne bygningsmaterialer kan være bortkørt til opfyldning andetsteds eller genanvendt som materialer i de nye byggerier. Men helt frem til 1970 erne har det også været praksis at bruge det til opfyldning både ved landindvinding men også på selve grunden, hvor bygningen havde stået. Derfor kan der være efterladt bygningsaffald på grunden. 3 MILJØFARLIGE STOFFER I BYGNINGSMATERIALERNE 3.1 Stikprøveundersøgelse Der er udtaget stikprøver af bygningsmaterialerne d. 27. oktober 2016 og 18. november 2016 af Jørgen Liebst-Olsen og Morten Dallov Ibsen, NIRAS. Prøverne er udtaget som stikprøver ud fra erfaringsmæssig typisk forekomst af miljøfarlige stoffer. Der er lagt vægt på at identificere og udtage prøver af materialer, som er vurderet repræsentative for så stor en del af bygningens genbrugelige/genanvendelige materialer som muligt. Prøvestederne er angivet i Bilag 1. Der blev udtaget 12 materialeprøver, som hver især er analyseret for én eller flere af følgende stoffer PCB, bly, cadmium, krom, kobber, nikkel, zink, kviksølv. Der er udtaget prøver af: - Malet puds på facader - Malede vægge - Træmaling - Linoleum - Maling på radiator - Mursten (indtrængningsprøve) - Gasbeton (indtrængningsprøve) 5

9 Prøverne er blevet analyseret hos Dansk Miljø Analyse Aps (DMA). Analyserapporten er vedlagt i Bilag 4. Analyseresultater er sammenfattet i oversigten i Bilag 2. Af bilaget fremgår de enkelte prøvers analyseresultater, angivet i ppm (mg/kg). Desuden fremgår ved farvemarkering hvilken affaldskategori den pågældende prøve hører ind under: Rød: Gul: Grøn: Farligt affald. Forurenet, ikke farligt affald. Ikke forurenet affald. Der er for alle materialer anvendt grænseværdier for forurenet, ikke farligt affald iht. Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier og grænseværdier for farligt affald iht. Københavns Kommune. Gladsaxe Kommune kan anvende andre grænseværdier for klassificering af affaldet, end de her anvendte. 3.2 Forekomster af miljøfarlige stoffer På grundlag af besigtigelserne, analyseresultater og NIRAS erfaringer er der i det følgende givet en vurdering af konstaterede/formodede forekomster af miljøfarlige stoffer. Alle vurderinger skal dog verificeres af yderligere undersøgelser før endelig kortlægning af miljøfarlige stoffer kan færdiggøres. Det skal understreges at der ikke kan drages endelige konklusioner om affaldshåndteringen på grundlag af de udtagne prøver. Resultaterne peger på at der generelt er indhold af PCB og/eller tungmetaller i malede overflader på både træ, metal, gasbeton, puds og beton. Der er ikke fundet PCB i høje koncentrationer og resultaterne fra indtrængningsprøverne tyder ikke på en væsentligt grad af indtrængning af PCB i murværk, gasbeton og beton. Der er ventes en ny restproduktbekendtgørelse i 2017, som potentielt kan ændre mulighederne for genanvendelse af PCB forurenede materialer. Den nye restproduktbekendtgørelse skal indgå i den endelige ressourceplanlægning. MALET TRÆ Der er konstateret PCB og tungmetaller i malet træpanel. Indfatninger, paneler, døre mv. formodes ligeledes at være forurenet. Det antages at størstedelen kan bortskaffes som forurenet ikke farligt affald til forbrænding. 6

10 VINDUER De visuelt undersøgte vinduer er fra midten af 1980 erne og antages derfor at være uden PCB i forseglingslimen. Træmalingen antages at indeholde PCB og tungmetaller i niveau for forurenet ikke farligt affald. GULVE Der blev ikke fundet miljøfarlige stoffer over grænsen for forurenet affald i den ene linoleumsprøve der er udtaget. Der er dog en del forskellige linoleumstyper på skolen og der kan være forurening andre steder. På en tegning af Vestfløjen er der konstateret asfaltbelægningen DAFON X21 under linoleummet. DAFON svømmende asfaltgulve består af evt. slidlag, Dafoleum, Dafalt (pulverasfalt) og uorganisk filt. Erfaringsmæssigt er der stor sandsynlighed for at det indeholder tjærestoffer. GIPSLOFTER OG -VÆGGE Der er ikke udtaget prøver af maling på gipsoverflader, men på baggrund af de øvrige resultater vurderes det at alle gipsoverflader er forurenet med PCB. I evt. skillevægge med 2 lags gips vil det inderste lag sandsynligvis være rent og vil dermed i princippet kunne gå til genanvendelse. MURVÆRK Indvendigt som udvendigt blev der konstateret maling på puds med PCB i niveau for forurenet ikke farligt affald og tungmetaller både i niveau forurenet ikke farligt affald og i niveau for farligt affald. Udvendigt puds vurderes at være med PCB og muligvis kviksølv, mens indvendigt puds bag væv sandsynligvis ikke er forurenet med indtrængning af hverken PCB eller kviksølv. Prøver af udvendig mursten og indvendig mursten viste ikke forurening. BETON Der blev observeret maling på betonvægge, -gulve og lofter i kældre samt på betonsøjler. Etagedækkene i beton i Sydfløjen formodes pudset på undersiden, mens der på undersiden af etagedæk i Vestfløjen blev konstateret rå insitu-støbt beton. Malingen vurderes at forurenet i samme grad som på murværket, dvs. med PCB i niveau for forurenet ikke farligt affald og tungmetaller både i niveau forurenet ikke farligt affald og i niveau for farligt affald. Kræver afrensning af maling. Indtrængning er ikke bestemt, men vurderes ikke at være mere end 1-2 mm på baggrand af lille indtrængning i gasbeton og ingen i mursten. 7

11 MALING PÅ STÅL Maling på radiator indeholdt PCB, cadmium, nikkel, bly og kviksølv i niveau for forurenet ikke farligt affald samt zink i koncentrationer over grænsen for farligt affald. I maling på stålfacadebeklædning i blev der fundet krom og zink i niveau over grænsen for farligt affald. Der blev ikke fundet PCB. Det vurderes at der er lave koncentrationer af PCB i malingen på lysarmaturer og panellofter. GASBETON I malingen på gasbetonen blev der konstateret PCB og flere tungmetaller i niveau for forurenet ikke farligt affald. Indtrængningsprøven viste indhold af cadmium og nikkel over niveau for forurenet ikke farligt affald. Det vurderes at gasbetonen er født med tungmetallerne, der kan stamme fra tilslag af flyveaske eller slagger. ANDRE MATERIALER Der blev observeret teknisk isolering samt fliser med klæber, som kan indeholde asbest. Fliseglasuren kan desuden indeholde tungmetaller, typisk bly. Klæber under lyddæmpende korklag på etagedæk i Sydfløjen kan indeholde asbest og/eller tjærestoffer. Klæber under linoleum kan indeholde PCB og klæbere indtil 1976 kan indeholde asbest. Der kan være flere lag linoleum. Kondensatorer i lysarmaturer fra før1987 kan indeholde PCB. Nyere lysstofrør kan indeholde kviksølv. Diverse klæbere, eternitkanaler, pakninger mv. kan indeholde asbest. Tagpap kan indeholde asbest og tjærestoffer. Der blev kun observeret få bløder fuger under besigtigelsen. Bløde fuger kan indeholde PCB eller klorerede paraffiner. PCB kan i givet fald være trængt ind i de tilstødende materialer. 4 AFFALDSMÆNGDER VED TYPISK AFFALDSHÅNDTERING ANNO 2016 Mængderne for tagsten, murværk, beton og gasbeton er beregnet groft ud fra tilgængelige tegninger og besigtigelse. Øvrige mængder skønsmæssigt vurderet på grundlag af erfaringstal og besigtigelse. Mængderne er behæftet med en vis usikkerhed. Den forventede affaldshåndtering er baseret på vurderinger vedr. forekomster af miljøfarlige stoffer i bygningsmaterialerne, jf. afsnit 3 samt en traditionel/typisk nedrivningssag anno 2016, hvor ansvaret for bortskaffelsen af affaldet overlades til entreprenøren, 8

12 som ofte ikke har tid før nedrivningen skal starte, og måske heller incitament, til en optimal ressourceplanlægning. Materialefraktioner Skønnede mængder i ton (afrundet) og "typisk" affaldshåndtering anno 2016 Genbrug Genanvendelse Forbræn brænding Deponering Farligt affald Beton/belægningssten Gasbeton Tagsten/mursten Metaller (radiatorer, rør, armeringsjern, elinstallationer m.v.) I alt Glas Konstruktionstræ Træ, malet Asfalt, Dafoleum, tagpap Gipsvægge, lydgips m.v Isolering Linoleum Sanitet, fliser, klinker, elektronik, plast, asbest mv I alt (afrundet) Tabel 6 Skønnede affaldsmængder og typisk håndtering anno MULIGHEDER FOR OPTIMERET AFFALDSHÅNDTERING Der er foretaget en gennemgang af bygningsmaterialerne med henblik på at optimere udnyttelsen af bygningsmaterialerne i form af øget genbrug og genanvendelse. Endvidere er de økonomiske fordele ved at knuse betonen og transportere direkte hen til et nærliggende lokalt bygge- eller anlægsprojekt undersøgt. Dette kaldes også matching mellem råstofbehov og genanvendelsesmaterialer fra nedrivning. DIVERSE Bygningen er i høj grad tømt for anvendeligt inventar. Døre, vinduer, nedhængte lofter, køkkenelementer, gymnastik bomme og ribber vurderes at være vanskelig at afsætte, uanset pris. Maling på døre og vinduer er sandsynligvis PCB forurenet i mindre grad, hvilket forhindrer videresalg. Det vurderes at være for dyrt at nedtage nedhængte lofter både panellofter og lydgipslofter uden væsentlige skader, så de kunne genbruges Herudover kan størstedelen være PCB kontamineret. Der skønnes at være lysarmaturer i god stand. Det antages at maling på lysarmaturer er PCB holdig og salg derfor ikke er mulig. En stor del af lysstofrørene er muligvis lavenergirør, som kan potentielt bruges andre steder. 9

13 Tagpap kan sendes til genanvendelse hos Tarpaper Recycling frem for til forbrænding. Sanitet kan genanvendes til fremstilling af stenuld, frem for at gå på deponi. Stålbeklædning på facader på Vestfløj, Nordfløj og Gymnastiksal er funktionsdygtige, men æstetisk umoderne. Det vurderes, at der ikke vil være restriktioner på genbrug, da malingen ikke indeholder PCB. Mulighed for genbrug i fx staldbyggeri eller lignende byggeri kan undersøges nærmere. Isolering formodes at være mineraluld fra før 1997 og kan dermed ikke genanvendes. Der var ikke adgang til Observatorium under besigtigelsen. Kan måske afsættes til genbrug til legehus eller andet ved annoncering. Der er i det følgende angivet afsætningsmuligheder for de væsentligste materialer og der er foretaget en grov økonomisk vurdering i sammenligning med en typisk affaldshåndtering anno 2016 og en optimeret affaldshåndtering. Vurderingerne er baseret på en eller flere af følgende betragtninger: Indtægt ved salg: Ekstra udgifter til håndtering: Besparelse på forbrænding: Besparelse ved bortskaffelse til lokal genanvendelse: Besparelse på stabilgrus til nyt projekt: Råstofafgifter: Materialerne sælges fra byggepladsen Bygningsmaterialer skal nedtages mere skånsomt når de skal genbruges end hvis de skal brændes/deponeres Udgifter til modtageanlæg spares ved at afhænde bygningsmaterialer fra byggepladsen. Herudover spares transportudgifter, da køber typisk sørger for transport fra byggepladsen Udgifter til modtageanlæg spares. Herudover er der færre transportomkostninger ved lokal genanvendelse. Nyt bygge-/anlægsprojekt sparer penge ved at aftage materialer fra nedrivning frem for at få leveret nye materialer fra ekstern leverandør Der spares 3 kr./tons ved at genanvende fremfor at købe nyt grus. KONSTRUKTIONSTRÆ Type Hvor Mængde Tagkonstruktion, spærtræ 4 x 5 m.fl. Østfløj og Sydfløj 80 tons 10

14 Typisk håndtering Genbrug Genanvendelse Afsætningsmuligheder Økonomi for genbrug Forbrænding eller genanvendelse Sandsynligvis, kan genbruges til andre formål, der ikke stiller de samme krav til styrke. Spånpladeproduktion Genbrug - Jakobsen tegl (kræves at køber findes før nedrivning). Genanvendelse - Der er ikke fundet lokal aftager til spånpladeproduktion. Marius Pedersen indsamler til genanvendelse. Meget usikker, men det vurderes at der ikke en gevinst. Indtægt ved salg:? kr. Ekstra udgifter til håndtering: -? kr. Besparelse på forbrænding: kr. Økonomisk gevinst? kr. TAGSTEN Type Frederiksholm, Tornevang 1958 Hvor Mængde Typisk håndtering Genbrug Genanvendelse Afsætningsmuligheder Økonomi for genbrug Østfløj, og Sydfløj 1150 m²/45 ton svarende til ca stk. Genanvendes til genbrugsstabil efter knusning Ja. Understrygning er mørtelpuds. Ja. Knusning/genbrugsstabil Genbrug - Jakobsen tegl, Genbyg, m.fl. Genanvendelse RGS 90, Norrecco m.fl. Bliver efterspurgt til reparationer, f.eks. efter stormskader. Afhentes stablet på paller. for 0,50 1,00 kr./stk. Indtægt ved salg: kr. Ekstra udgifter til håndtering: kr. Besparelse udgifter til modtageanlæg og transport: kr. Økonomisk gevinst kr. MURSTEN Type Ukendt, 1937, 1958 Hvor Mængde Typisk håndtering Genbrug Genanvendelse Afsætningsmuligheder Økonomi for genbrug Sydfløj og Østfløj. Ydervægge og enkelte indervægge tons inkl. mørtel svarende til omkring sten Genanvendes til genbrugsstabil efter knusning Delvist, efter afrensning af PCB- og tungmetalholdig maling og puds. Puds på facadesten er cementholdig og vanskeliggør rengøring. Pudsede indervægge er nemmere at rengøre. Ja, efter afrensning af PCB- og tungmetalholdig maling og puds Genbrug - Gamle Mursten. Modtager selv om der er cementpuds på facade. Skal være cementfri mørtel mellem mursten. Genanvendelse RGS 90, Norrecco m.fl. Priserne varierer afhængig hvor mange hele mursten der er, rensningen og kvaliteten af de rene sten. Det vurderes at være murstenene vil kunne indbringe 0,50 til 1,00 kr./hele sten. 11

15 Indtægt ved salg kr. Ekstra udgifter til håndtering kr. Besparelse af transport og udgifter til modtageanlæg kr. Økonomisk gevinst kr. GASBETON Type Hvor Mængde Typisk håndtering Genbrug Genanvendelse Afsætningsmuligheder Økonomi for kontrolleret genanvendelse Ukendt Vestfløj, Nordfløj, Gymnastikhal Østfløj. Ydervægge og enkelte indervægge m³ (anslået 950 tons) Deponi Nej. Overskydende materiale fra produktionen af porebeton og spild fra byggepladser kan i dag genanvendes i produktionen. Det kan tænkes muligt at gammel gasbeton også kan genanvendes i produktionen. Grundet forhøjet indhold af tungmetaller kan gasbetonen formentlig ikke frit genanvendes. Det antages at der kan opnås en godkendelse til kontrolleret genanvendelse jf. Miljøbeskyttelsesloven 19, efter afrensning af maling. Kontrolleret genanvendelse - Norrecco, RGS 90 m.fl. Der antages i dette tilfælde at gasbetonen transporteres til modtageranlæg, som bortskaffer til kontrolleret genanvendelse og ikke direkte til lokal kontrolleret genanvendelse. Ved transport direkte til lokal kontrolleret genanvendelse vil der kunne opnås en væsentlig besparelse. Udgifter til deponering Udgifter til kontrolleret genanvendelse Økonomisk gevinst kr kr kr. BETON Type Hvor Typisk håndtering Mængde Genbrug Genanvendelse Afsætningsmuligheder Ukendte styrker Alle kældre og etageadskillelser pånær østfløj. Søjler i Vestfløj, Nordfløj, Gymnastikhal Østfløj. Bortskaffes til genanvendelse hos modtageanlæg 5820 tons Nej. Der kører dog pt. forsøg med at bruge gammel beton i produktionen af ny beton. Ja, genbrugsstabil. Kræver afrensning af PCB og tungmetaller i maling. Indtrængning ej bestemt, men vurderes ikke mere end 1-2 mm på baggrand af lille indtrængning i gasbeton og ingen i mursten. Genanvendelse hos modtageanlæg - Norrecco, RGS 90 m.fl. Lokal genanvendelse - Til byggemodning m.m. på grunden ved nyt byggeri evt. andre nærliggende anlægsarbejder i kommunen. 12

16 Økonomi for lokal genanvendelse Knusning og lægge i depot Udgifter til modtageanlæg Levering af stabilgrus til nyt projekt Besparelse af transport Råstofafgift Økonomisk gevinst kr kr kr kr kr kr. BELÆGNINGSSTEN Type Hvor Typisk håndtering Mængde Genbrug Genanvendelse Afsætningsmuligheder Økonomi for genanvendelse 22 x 10 x (5,5) cm I skolegården Bortskaffes til genanvendelse hos modtageanlæg 170 tons Afsætningsmuligheder bør undersøges nærmere. Ja, genbrugsstabil. Lokal genanvendelse - Til byggemodning m.m. på grunden ved nyt byggeri evt. andre nærliggende byggerier i kommunen. Knusning og lægge i depot kr. Udgifter til modtageanlæg kr. Levering af stabilgrus til nyt projekt kr. Besparelse af transport kr. Råstofafgift kr. Økonomisk gevinst kr. Ved antagelse af at ovenstående muligheder udnyttes skønnes affaldshåndteringen ændret som vist i nedenstående tabel. Materialefraktioner Genbrug Skønnede mængder i ton (afrundet) og "optimeret" affaldshåndtering Genanvendelse Forbræn brænding Deponering Farligt affald Beton, belægningssten Gasbeton Tagsten/mursten I alt Metaller (radiatorer, rør, armeringsjern, elinstallationer m.v.) Glas Konstruktionstræ Træ, malet Asfalt, Dafoleum, tagpap Gipsvægge, lydgips m.v Isolering Linoleum Sanitet, fliser, klinker, elektronik, plast, asbest mv I alt (afrundet) Tabel 7 Skønnede affaldsmængder ved optimeret affaldshåndtering 13

17 6 SAMMENLIGNING AF TYPISK OG OPTIMERET AFFALDSHÅNDTERING 6.1 Håndtering Sammenlignes typisk affaldshåndtering Tabel 6 med optimeret affaldshåndtering Tabel 7 vil mængderne ændre sig som vist på Figur 2. Optimering Figur 2 Sammenligning mellem typisk og optimeret affaldshåndtering 6.2 Økonomisk sammenligning Nedenstående økonomiske oversigt viser en sammenligning mellem typisk nedrivning anno 2016 og en ressourceoptimeret nedrivning baseret på de økonomiske vurderinger foretaget for murværk, gasbeton og beton i ovenstående afsnit. Typisk affaldshåndtering MURSTEN Udgifter til modtageanlæg 1000 tons á 80 kr. Transport til modtageanlæg 1000 tons á 50 kr. GASBETON Deponering 950 tons á 955 kr. Transport til modtageanlæg 950 tons á 60 kr. BETON OG BELÆGNINGSSTEN Udgifter til modtageanlæg 5820 tons á 80 kr. Transport til modtageanlæg 5820 tons á 60 kr. Levering af stabilgrus til nyt projekt 5820 tons á 70 kr. Optimeret affaldshåndtering kr. Salg af mursten stk. á 0,75 kr kr. Ekstra nedrivningsomkostninger kr. Kontrolleret genanvendelse 950 tons á 600 kr kr. Transport til modtageanlæg 950 tons á 60 kr kr. Knusning og lægge i depot 5820 tons á 50 kr kr. Transport til lokal genanvendelse 5820 tons á 30 kr kr. Råstofafgift 5820 tons á 3 kr kr kr kr kr kr kr kr. Udgifter i alt kr kr. 14

18 Sammenfattende vurderes at der kan opnås en økonomisk besparelse af størrelsesorden 1-1,5 mio. kr. ved en optimereret håndtering af mursten, gasbeton og beton. 7 ANBEFALINGER I den videre planlægning kan en optimeret affaldshåndtering indeholde følgende undersøgelser: Konkrete muligheder for salg af observatorium, stålplader, lysarmaturer/lysstofrør, konstruktionstræ, belægningssten Forhold omkring salg af tagsten og mursten (pris og tekniske krav til materialer fra køber samt krav til håndtering ved nedrivning) Mulige bygge- og anlægsprojekter for genanvendelse af beton i nærområde, inkl. fremtidige planer for matriklen og evt. projektsalg Nærmere undersøgelse af evt. muligheder for genanvendelse af gasbeton i produktion af ny gasbeton Fuldstændig kortlægning af miljøfarlige stoffer i bygningsmaterialer 15

19 BILAG 1. PRØVESTEDER 16

20 BILAG 2. OVERSIGT OVER ANALYSERESULTATER 17

21 BILAG 3. FOTODOKUMENTATION Prøve 1 Gymnastikhal - omklædning, blå vægmaling Prøve 2 Sydfløj - Facade, maling Prøve 3 Sydfløj - Facade, mursten 18

22 Prøve 4 Østfløj - Facade, maling Ikke analyseret Prøve 5 Østfløj - Facade, mursten Prøve 6 Sydfløj - 1. sal, hvid vægmaling 19

23 Prøve 7 Sydfløj - 1. sal, mursten Prøve 8 Sydfløj - 1. sal, Træmaling Prøve 9 Sydfløj - 1. sal, Linoleum 20

24 Prøve 10 Vestfløj - 1. sal, hvid vægmaling Prøve 11 Vestfløj - 1. sal, radiatormaling Prøve 12 Vestfløj - maling facadebeklædning 21

25 Prøve 13 Vestfløj stueetage, borekerne i ydervæg af gasbeton. Borekernen er analyseret i en dybde på 2-4 mm fra den indvendige overflade. 22

26 BILAG ANALYSERAPPORT FRA DANSK MILJØANALYSE, JOURNAL 23

27 S k elsted e t 5, Trø rø d D K Ve d b æ k (+45) w w w.d m a.n u la d m a.n u ANALYSERAPPORT Rekvirent Sagsnavn/ref. NIRAS A/S Sortemosevej Allerød Danmark Att.: Morten D. Ibsen G. Gladsaxe Skole Vor Journal nr Antal prøver og typer Type Antal PCB i fast stof / 7 metaller i fast stof 12 Dato for modtagelse Rapport version Version 3 erstatter version 2 Resultater - PCB i fast stof Lab nr. Prøvenavn PCB Koncentration i mg/kg Kommentar 1 Østfløj - Gymnastik Hal, Omklædning, Blå maling væg 1,2 2 Sydfløj, Nordlig facade, Maling 0,43 3 Sydfløj, Facade, Mursten I.D. 4 Østfløj, Maling, Facade 0,53 6 Sydfløj, 1. sal, Maling væg 6,2 7 Sydfløj - 1. sal, mursten I.D. 8 Sydfløj, 1. sal, Træmaling 2,9 9 Sydfløj, 1. sal, Linoleum 0, Vestfløj, 1. sal, Væg maling 1,5 11 Vestfløj, 1. sal, Radiator maling 1,7 12 Vestfløj, Maling, Facadebeklædning I.D. 13 Vestfløj stueetage, borekerne ydervæg, 2-4 mm I.D. Metode: DMA102 (Udført akkrediteret, Akk. nr. 549) Bemærkning Norm alt anvendes følgende græns eværdier: PCB indhold < 0,1 m g/kg betragtes som ikke PCB forurenet PCB indhold 0,1-50 m g/kg betragtes s om forurenet, m en ikke farligt affald PCB indhold > 50 m g/kg betragtes s om farligt affald I.D.: Ikke detekteret over detektions græns en for den enkelte kongener 1 af

28 2 af Detaljeret PCB resultatskema Lab nr. PCB Kongener (mg/kg) 7PCB Faktor Total PCB indhold I.D. 0,033 0,057 0,041 0,054 0,050 I.D. 0,23 5,0 1,2 2 I.D. I.D. 0,024 0,016 0,018 0,027 I.D. 0,085 5,0 0,43 3 I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. 5,0 I.D. 4 I.D. 0,014 0,020 0,021 0,021 0,030 I.D. 0,11 5,0 0,53 6 0,21 0,17 0,17 0,11 0,027 0,45 0,097 1,2 5,0 6,2 7 I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. 5,0 I.D. 8 0,11 0,17 0,13 0,049 0,043 0,075 I.D. 0,57 5,0 2,9 9 I.D. I.D. I.D. 0,011 I.D. I.D. I.D. 0,011 5,0 0, ,024 0,10 0,075 0,031 0,028 0,033 I.D. 0,29 5,0 1,5 11 0,030 0,11 0,092 0,045 0,023 0,037 I.D. 0,34 5,0 1,7 12 I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. 5,0 I.D. 13 I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. 5,0 I.D. BEMÆ RKNING: Der benyttes en om regningsfaktor på 5 ifølge MST , 5. juli Detektionsgrænsen for den enkelte kongener: 0,01 m g/kg Den ekspanderede us ikkerhed på den enkelte kongener er 25 % Ved koncentrationer tæt på detektionsgrænsen kan den ekspanderede us ikkerhed dog være op til 35 % Den eks panderede usikkerhed på den enkelte kongener er 35 % for beton. Ved koncentrationer tæt på detektionsgrænsen kan den ekspanderede us ikkerhed på den enkelte kongener være op til 55 % for beton. Resultater - 7 metaller (Cd, Cr, Cu, Ni, Pb, Zn, Hg) i fast stof Lab nr. Prøvenavn Koncentration i mg/kg Cd Cr Cu Ni Pb Zn Hg Kommentar 1 Østfløj - Gymnastik Hal, Omklædning, Blå maling væg 0,18 9, , ,24 2 Sydfløj, Nordlig facade, Maling 3, ,11 3 Sydfløj, Facade, Mursten I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. 4 Østfløj, Maling, Facade 1,3 39 5, I.D. 6 Sydfløj, 1. sal, Maling væg , ,7 7 Sydfløj - 1. sal, mursten I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. I.D. 8 Sydfløj, 1. sal, Træmaling 0,20 5,9 I.D. I.D. 4, ,13 9 Sydfløj, 1. sal, Linoleum 0,11 I.D. 40 I.D. I.D. 340 I.D. 10 Vestfløj, 1. sal, Væg maling 1,3 11 I.D. 9, Vestfløj, 1. sal, Radiator maling ,5 12 Vestfløj, Maling, Facadebeklædning 1, , I.D. 13 Vestfløj stueetage, borekerne ydervæg, 2-4 mm 5, ,47 Metode: DMA101 (Udført akkrediteret, Akk. nr. 549) Bemærkning Norm alt anvendes følgende græns eværdier for deponi/forbrænding. Indhold over dis s e niveauer betragtes s om farligt affald: Cadm ium (Cd): 0, m g/kg, Krom (Cr): m g/kg, m g/kg, Kobber (Cu): m g/kg Nikkel (Ni): m g/kg, Bly (Pb): m g/kg, Zink (Zn): m g/kg, Kviks ølv (Hg): m g/kg Detektions græns en for det enkelte m etal: Cadmium (Cd): 0,05 mg/kg, Krom (Cr): 5 mg/kg, Kobber (Cu): 5 mg/kg, Nikkel (Ni): 3 mg/kg, Bly (Pb): 4 mg/kg, Zink (Zn): 50 mg/kg, Kviksølv (Hg): 0,1 mg/kg Den eks panderede us ikkerhed på analys en er 20 %. Ved koncentrationer tæt på detektions græns en kan den eks panderede us ikkerhed dog være op til 50 % I.D.: Ikke detekteret over detektions græns en

29 3 af Bemærkning til grænseværdier: Hvis ikke andet er nævnt er de oplyste grænseværdier de værdier der anvendes i Københavns kommune. Andre kommuner kan anvende andre grænseværdier Venlig hilsen Tobias Hansen Ansvar: Ved indleverede prøver til analyse er DMA kun ansvarlig for selve laboratorieanalysen af den enkelte prøve. Således har DMA ikke ansvar for prøveudtagningen, dvs. om prøven er repræsentativ for det specifikke materiale den er udtaget af eller om prøveantallet er tilstrækkeligt til at kunne drage konklusioner om materialetyperne i det område hvor prøven/prøverne er udtaget. DMA er heller ikke ansvarlig for de praktiske handlinger på byggepladsen som modtageren af analyseresultatet udfører som konsekvens af resultatet.