Poul Paghs Gade Skole, Plus Bolig. Maj 2014 SCREENING OG KORTLÆGNING AF MILJØFARLIGE STOFFER I BYGNINGSMATERIALER

Transkript

1 Poul Paghs Gade Skole, Plus Bolig Maj 2014 SCREENING OG KORTLÆGNING AF MILJØFARLIGE STOFFER I BYGNINGSMATERIALER

2 PROJEKT Poul Paghs Gade Skole, Plus Bolig Projekt nr Dokument nr Version 2 Udarbejdet af JCO Kontrolleret af COJ Godkendt af JCO NIRAS A/S CVR-nr T: D: Vestre Havnepromenade 9 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 119 E: niras@niras.dk E: jco@niras.dk 9100 Aalborg

3 INDHOLD 1 Indledning Identifikation af farlige stoffer Konklusion Screening Kortlægning Prøveudtagning Prøveudvælgelse Asbest Tungmetaller PCB Chlorerede paraffiner Analyseresultater og affaldskategori Affald Forventede affaldsmængder Anmeldelse af affald Arbejdsmiljøforhold i forbindelse med saneringsarbejder Nedrivning m.v PCB og Chlorerede parafiner BLY ASBEST TUNGMETALLER Bilagsliste... 11

4 1 INDLEDNING NIRAS er af Plus Bolig blevet bedt om at udarbejde en kombineret miljøscreening og -kortlægning af Poul Paghs Gade Skole, som er beliggende på adressen Poul Paghs Gade 2, 9000 Aalborg, matr. nr. 979a og 978b, Aalborg Bygrunde. Bygningen ønskes anvendt til boligformål, og i forbindelse med renovering skal det kortlægges, om der findes miljøfarlige stoffer i bygningen. Matr. 979a rummer selve skolebygningen og gamle toiletbygninger til hhv. piger og drenge. Matriklen er på m 2. Matr. 978b rummer en garagebygning, som bliver brugt som lager til skolen. Matriklen er på m 2, hvoraf garagen er på 105 m 2. NIRAS har indhentet tegningsmateriale og oplysninger i Aalborg Kommunes byggesagsarkiv. Poul Paghs Gade Skole består af flere bygninger, og selve skolebygningen består af flere etager. I bilag 1 er vedlagt en oversigtsplan med nummereringer af lokaler. I dette tilfælde er der udarbejdet 7 kortbilag: 1. Kælderetage 2. Stueetage sal sal sal 6. Grundtegning med toiletbygninger 7. Garage Hovedbygningen er opført i 1892, og derefter er der lavet tilbygning, sydlig fløj, i Desuden er der lavet flere ombygninger, hvoraf de væsentligste i forhold til miljøscreening og -kortlægning er: 1928: Garage opført på syd-vestligste del af matr. 978b. Fjernet igen mellem 1995 og /55: Opførelse af ny garagebygning, sydøstlig del af matr. 978b. 105 m : Indretning af fysiklokale i nuværende lokale 428/421, og indretning af tandlægeklinik i nuværende lokaler 411, 414 og : Mange mindre ændringer af hovedbygningen bl.a. nye toiletter på gange, ventilation og ændringer af andre lokaler. Formentlig er bygningen overgået til VUC/HF på dette tidspunkt. 2006: Ændringer af fysiklokale 430. Der er ikke fundet årstal for opførelse af toiletbygningerne. 1

5 Af tegningsmaterialet fremgår desuden, at lokalerne 016 og 018/019 har været kedelrum med hhv. 3 kedler og 1 kedel, og lokalerne 013 og 020/020a har været brændselsrum. 1.1 Identifikation af farlige stoffer Identifikationen udføres i to faser, hvor første fase består i en screening og besigtigelse af bygningerne. På baggrund af resultaterne af screeningen fastlægges omfanget af kortlægningen af miljøfarlige stoffer, herunder prøveudtagningssteder og analyseparametre. Kortlægningen har et omfang, der giver grundlag for: At udarbejde udbudsmateriale. At kommunen kan anvise affaldet efter forureningsniveau. At grundlaget for, at entreprenøren kan overholde Arbejdstilsynets relevante regler, er tilstede. At give overordnet beslutningsgrundlag for rådgivning af bygherre mht. evt. materialenyttiggørelse. At skønne de forventede mængder af farligt affald og forurenet, ikke farligt affald. Kortlægningen af miljøfarlige stoffer foretages udelukkende mht. bortskaffelse og håndtering af bygningsaffald jf. Affaldsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr af 18/12/2012 om affald) og omfatter således ikke forhold vedrørende indeklima. Dog er der i denne undersøgelse foretaget måling af kviksølv i luften i nuværende og gamle fysiklokaler med tilhørende kemikalie- og materialerum, i fyrrum samt i tidligere tandklinik. Screening og kortlægning sker som udgangspunkt i forhold til synlige bygningsdele. Det betyder, at der kan være skjulte bygningsdele, som hverken er screenet eller kortlagt. 2

6 2 KONKLUSION Denne kortlægning er udført med baggrund i kapitel 13 i Affaldsbekendtgørelsen vedrørende regler om private og professionelle bygherrers identifikation af PCB i bygninger og anlæg og anmeldelse af affald. Ved screening af bygningen er det konstateret, at renoveringsopgaven falder ind under Affaldsbekendtgørelsens 79, som kræver en kortlægning af materialer, der indeholder PCB. Der er udover kortlægning af PCB også medtaget kortlægning af forekomst af andre miljøfarlige stoffer som asbest, tungmetaller (bly, cadmium, kobber, krom, zink, nikkel), hvor disse visuelt er blevet registreret eller formodet at kunne være til stede, for udarbejdelse af en samlet vurdering af miljøfarlige stoffer/materialer. Der er på Poul Paghs Gade Skole blevet registreret forekomster af PCB, tungmetaller og asbest. For mere detaljeret angivelse henvises til bilag Der er registreret farligt affald og forurenet, ikke farligt affald i anslåede mængder som vist i tabel 1. Bygning / etage Farligt affald antal ton Forurenet / ikke farligt affald antal ton Kælder Stueetage sal sal sal 7 78 Trappeopgange 5 47 Toiletbygninger og garage indendørs 1 21 Facader inkl. tag 26 3 Total antal tons Tabel 1 Desuden anbefales, at alle ca. 400 lysarmaturer med lysstofrør bortskaffes som elektronikaffald, da armaturernes kondensatorer kan indeholde PCB. Der er ikke lavet opgørelse af rene materialer Kortlægningen af miljøfarlige stoffer er udelukkende foretaget mht. bortskaffelse og håndtering af bygningsaffald jf. Affaldsbekendtgørelsen. Undersøgelsen omfatter ikke forhold vedrørende indeklima. Dog er der i denne undersøgelse foretaget måling af kviksølv i luften i nuværende og gamle fysiklokaler med tilhørende kemikalie- og materialerum, i fyrrum samt i tidligere tandklinik. Der er fundet svagt indhold af kviksølv i luften i en enkelt prøve. Analyseresultatet er sendt til vurdering hos Embedslægeinstitutionen i forhold til, at ejendommen skal bruges til ungdomsboliger. 3

7 3 SCREENING Forud for kortlægningen af miljøfarlige stoffer er der i starten af februar 2014 foretaget en screening af bygningen. Screeningen er udført med baggrund i kapitel 13 i Affaldsbekendtgørelsen. En screening består i en besigtigelse af bygninger med henblik på udpegning af potentielt forurenede bygningsmaterialer. Som bilag 2.1 er vedhæftets Affaldsbekendtgørelsens screeningsskema, og som bilag 2.2 er vedhæftet 131 detaljerede screeningsskemaer. Resultatet af screeningen danner baggrund for den efterfølgende kortlægning bestående i udtagning af materialeprøver fra udvalgte bygningsdele og senere udvælgelse til kemisk analyse for bestemmelse af indholdet af miljøfremmede stoffer, herunder PCB, asbest, klorparaffiner og/eller tungmetaller. 4

8 4 KORTLÆGNING 4.1 Prøveudtagning I forbindelse med kortlægningen er der udtaget i alt 233 prøver til analyse for en eller flere parametre, herunder asbest, tungmetaller, PCB og chlorerede paraffiner. Valget af analyseparameter for de enkelte materialeprøver er fastlagt på baggrund af resultatet af screeningen jf. bilag 2.2. Fordelingen af analyserede prøver er vist i tabel 2 Asbest (antal prøver) Tungmetal (antal prøver) PCB (antal prøver) Chlorerede paraffiner (antal prøver) Kælder Stueetage sal sal sal Blandeprøver fra flere etager Trappeopgange Toiletbygninger og garage indendørs Facader inkl. tag I alt Tabel 2. Afhængigt af materialet er prøverne udtaget med hobbykniv med engangsblad, multicutter, malingsskraber eller hammer og mejsel. For at undgå krydskontaminering er prøvetagningsudstyret rengjort mellem hver prøvetagning. Alle analyser af bygningsmaterialer er udført akkrediteret. Prøveudtagningssteder er vist på situationsplanerne i bilag , og i bilag 6.2 er vist fotos fra prøvetagningen. 4.2 Prøveudvælgelse Asbest Prøverne til analyse for asbest er udtaget af de byggematerialer, hvor der er mistanke om asbest. Der er udtaget prøver fra eternit skifer, fliseklæber, gipsvægge, gulvlinoleum med klæber, loftsplader og isolering. Der er i alt udtaget 55 prøver til analyse for asbest. De udtagne prøver er efterfølgende undersøgt for asbest ved stereomikroskopi. 5

9 4.2.2 Tungmetaller Prøverne udtaget med henblik på analyse for indhold af tungmetaller er som udgangspunkt udtaget som enkeltprøve fra emner, hvor der er mistanke om tungmetaller i maling eller belægning. Enkelte prøver er dog udtaget som blandeprøver. Der er taget prøver af maling fra indvendige vægge, lofter, træværk (vinduer, døre, gerigter, fodpaneler, plader, døre). 3 prøver fra vandlåse i hhv. nuværende fysiklokale samt formningslokale (tidligere tandklinik). Der er i alt udtaget 123 prøver til analyse for tungmetaller. Analysearbejdet for tungmetaller er udført som akkrediteret prøvning. Prøverne er analyseret for indhold af bly, cadmium, kobber, zink, chrom og nikkel ved DS259/ICP metoden. Kviksølvprøverne er analyseret efter ISO Der er ikke taget prøver af vandlåse i lokale 414 (tidligere tandklinik) og 428 (fysikdepot og kemikalierum), da vandlåsene ikke umiddelbart kunne skilles ad uden et destruktivt indgreb. Yderligere er udtaget 7 luftprøver for vurdering af indhold af kviksølv i luften. Dette er gjort ved, at luft (1 l/min) via en SKC pumpe suges gennem 10 ml opsamlingsvæske (kaliumpermanganat), Opsamlingstiden var 100 minutter. Opsamlingsvæsken er efterfølgende analyseret som akkrediteret prøvning efter EN PCB Materialeprøverne udtaget med henblik på analyse for indhold af PCB er generelt udtaget som blandeprøver fra de ensartede materialer, hvor der er mistanke om indhold af PCB, men der er også udtaget enkeltprøver. Der er udtaget prøver af fugematerialer, linoleum, vindues- og dørmaling, maling på dørgerichter og fodpaneler, vægmaling og loftsmaling. Der er i alt udtaget 49 prøver til analyse for PCB. Prøverne er analyseret for indhold af PCB7 (PCB-congenerne 28, 52, 101, 118, 138,153 og 180) ved GC-MSD-dichlor metoden. Der er ikke udtaget prøver af vægmaling i Toiletbygning Drenge, da lokalerne er ombygget, efter PCB blev forbudt i bygningmaterialer. Der er i de undersøgte bygninger desuden registreret ca. 400 armaturer med lysstofrør og tilhørende kondensatorer. Kun armaturer produceret efter 2004 er med sikkerhed fremstillet uden PCB-holdige kondensatorer. Armaturerne er ikke undersøgt for produktionsår, og derfor anbefales det, at alle lysstofarmaturer bortskaffes som elektronikaffald i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativ Chlorerede paraffiner Materialeprøverne udtaget med henblik på analyse for indhold af chlorerede paraffiner er udtaget som enkeltprøver fra de materialer, hvor der er mistanke om indhold af chlorerede paraffiner. Der er udtaget prøver af fugematerialer. 6

10 Der er i alt udtaget 6 prøver til analyse for chlorerede paraffiner. Prøverne er analyseret for indhold af kortkædede C10-C13, mellemkædede C14-C17 og langkædede C18-C20 chlorerede paraffiner ved GC-FID metoden. 4.3 Analyseresultater og affaldskategori Som det fremgår af bilag , er der er i klyngen på Poul Paghs Gade Skole registreret forekomster af PCB, tungmetaller og asbest. Analyserapporterne er vedlagt i bilag 7. Affaldskategorien er endvidere indtegnet på situationsplanerne i bilag De anførte affaldskategorier er baseret på grænseværdierne i Tabel 3. Grænseværdierne er, med mindre andet er angivet, baseret på: Ikke forurenet affald: jordkvalitetskriteriet i henhold til "Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand", Miljøstyrelsen Juli 2010 Farligt affald: i henhold til listen "Miljøfarligt bygge- og anlægsaffald ved renovering og nedrivning" Københavns Kommune, Center for Miljø 26. november Ikke forurenet affald (mg/kg) Forurenet, ikke farligt affald (mg/kg) Farligt affald (mg/kg) PCB total * 1 < 0,1 0,1-50 * 1 PCB total > 50 Tungmetal - Bly (Pb)* 2 < > Tungmetal Cadmium (Cd)* 2 < 0,5 0, > Tungmetal Kobber (Cu)* 2 < > Tungmetal Nikkel (Ni)* 2 < > Tungmetal - Zink (Zn)* 2 < > Tungmetal - Kviksølv (Hg)* 2 < >1.000 Asbest Ingen asbestfibre - Asbestfibre Klorparaffiner kortkædet* 3 i.d. i.d > * 1 Grænseværdier for PCB, jf.pop-forordningen, se * 2 NIRAS har taget udgangspunkt i kriterier fra DAKOFA notat af den 22. januar * 3 NIRAS har taget udgangspunkt i kriterier fra Københavns Kommune Tabel 3 7

11 5 AFFALD 5.1 Forventede affaldsmængder På baggrund af resultatet af kortlægningen er de forventede mængder af hhv. farligt affald og forurenet/ikke farligt affald skønnet og angivet nedenfor i tabel 4. Mængden af uforurenede, rene materialer er ikke opgjort. Bygning / etage Farligt affald antal ton Forurenet / ikke farligt affald antal ton Kælder Stueetage sal sal sal 7 78 Trappeopgange 5 47 Toiletbygninger og garage indendørs 1 21 Facader inkl. tag 26 3 Total antal tons Tabel 4 Fordelingen af affaldsmængderne fremgår af bilag , hvor hver enkelt materialeanalyse er henført til en affaldskategori med en kort bygningsdelsbeskrivelse. Det er ved beregning af affaldsmængderne bl.a. forudsat, at gulve med PCB-holdig maling fræses af i 2 cm dybde at vægge og lofter med PCB-holdig maling fræses af i 1 cm s dybde, at PCB-holdig maling på træ bortskaffes inkl. træet at andet maling sandblæses at maling og sandblæsningssand bortskaffes sammen at vægten af fliser og klæber er ca. 45 kg/m 2 at vægten af linoleum og klæber er ca. 15 kg/m 2. PCB-holdig maling bør fræses af i en dybde, indtil indholdet af PCB er under 0,1 mg/kg TS. 5.2 Anmeldelse af affald. Aalborg Kommune er kontaktet med henblik på at afklare håndtering og modtagestationer for det kommende affald. Det er som udgangspunkt I/S Reno-Nord 8

12 Energianlæg og I/S Reno-Nord, Rærup Deponi, som modtager affald frembragt inden for Aalborg Kommune. Senest 14 dage inden igangsætning af renoveringsarbejdet, skal bygherre sende denne rapport til Aalborg Kommune sammen med en anmeldelse i medfør af Affaldsbekendtgørelsens 82. Der kan være prøver, som angiver, at affaldet er farligt, men hvor det i bilag er angivet, at affaldet kan bortskaffes enten som brændbart affald eller som blandet affald til deponi. Dette skal imidlertid endeligt aftales med Aalborg Kommune i forbindelse med affaldsanmeldelsen. 9

13 6 ARBEJDSMILJØFORHOLD I FORBINDELSE MED SANERINGSARBEJDER 6.1 Nedrivning m.v. Arbejdet skal udføres i henhold til gældende regler for nedrivning og byggepladser: SBI-Anvisning 171 Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner (1991) At-vejledning D.5.4. om åndedrætsværn, januar 208 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 15 december 2010 med senere ændringer ved bekendtgørelse 446 af 24. april Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. 6.2 PCB og Chlorerede parafiner Arbejdet skal udføres i henhold til gældende regler for arbejder med PCB Arbejdet med PCB-holdige materialer skal ske i overensstemmelse med: 6.3 BLY AT-intern instruks nr. 3/2011, PCB i bygninger, senest revideret 1. februar PCB Vejledning, Vejledning og beskrivelse for udførelse af PCBsanering, udgivet af Dansk Asbestforening i 2010 Branchevejledning Håndtering og fjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer udgivet af BAR, Bygge & Anlæg i 2010 Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2014, om håndtering af PCB-holdige termoruder Arbejdet skal udføres i henhold til gældende regler for arbejder med BLY. Arbejdet med BLY-holdige materialer skal ske i overensstemmelse med: At-vejledning C.0.8 Metallisk bly og blyforbindelser af marts 2002 At-vejledning C.1.3, Arbejde med stoffer og materialer, februar 2003 Bly vejledning - Vejledning og beskrivelse for udførelse af blysanering udgivet af Dansk Asbestforening i 2012 håndtering og fjernelse af blyholdige bygningsmaterialer 6.4 ASBEST Asbestsanering skal ske i overensstemmelse med regler om sanering og håndtering af asbestholdige materialer: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr om asbest af december 2004 med senere ændringer (Asbestbekendtgørelsen), At-vejledning C.2.2 om asbest af juli 2005 (Asbestvejledning). Den Grønne Asbestvejledning", udgivet af Dansk Asbestforening 2005 BAR Branchevejledning "Når du støder på asbest" Februar TUNGMETALLER Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med: At-vejledning C.1.3, Arbejde med stoffer og materialer, februar

14 7 BILAGSLISTE Bilag 1.1: Oversigtsplan kælderetage med nummerering af lokaler og visning af prøvetagningssteder Bilag 1.2: Bilag 1.3: Bilag 1.4: Bilag 1.5: Bilag 1.6: Bilag 1.7: Oversigtsplan stueetage med nummerering af lokaler og visning af prøvetagningssteder Oversigtsplan 1. sal med nummerering af lokaler og visning af prøvetagningssteder Oversigtsplan 2. sal med nummerering af lokaler og visning af prøvetagningssteder Oversigtsplan 3. sal med nummerering af lokaler og visning af prøvetagningssteder Oversigtsplan Toiletbygninger med visning af prøvetagningssteder Tegning Garage med visning af prøvetagningssteder Bilag 2.1: Screeningsskema, Affaldsbekendtgørelsens bilag 11 Bilag 2.2: Bilag 3.1: Bilag 3.2: Bilag 3.3: Bilag 3.4: Bilag 3.5: Bilag 3.6: Bilag 3.7: Bilag 3.8: Bilag 3.9: Bilag 4.1: Bilag 4.2: Bilag 4.3: Bilag 4.4: Bilag 4.5: Bilag 4.6: Bilag 4.7: Bilag 4.8: Screeningsskemaer, detaljerede Prøveoversigt over kælderetage Prøveoversigt stueetage Prøveoversigt 1.sal Prøveoversigt 2.sal Prøveoversigt 3.sal Prøveoversigt trappeopgange Prøveoversigt toiletter og Garage Prøveoversigt udendørs Prøveroversigt, supplerende prøver Mængdeopgørelser kælder Mængdeopgørelser stueetage Mængdeopgørelser 1. sal Mængdeopgørelser 2. sal Mængdeopgørelser 3. sal Mængdeopgørelser trapper Mængdeopgørelser Toiletbygninger og garage Mængdeopgørelser udendørs 11

15 Bilag 5.1: Bilag 5.2: Bilag 5.3: Bilag 5.4: Bilag 5.5: Bilag 5.6: Bilag 5.7: Bilag 5.8: Bilag 5.9: Bilag 5.10: Bilag 5.11: Bilag 5.12: Bilag 5.13: Bilag 6.1: Bilag 6.2: Bilag 7: Oversigtsplan for farligt affald kælder og trapper Oversigtsplan for forurenet, ikke-farligt affald kælder og trapper Oversigtsplan for farligt affald stueetage og trapper Oversigtsplan for forurenet, ikke-farligt affald stueetage og trapper Oversigtsplan for farligt affald 1. sal og trapper Oversigtsplan for forurenet, ikke-farligt affald 1. sal og trapper Oversigtsplan for farligt affald 2.sal og trapper Oversigtsplan for forurenet, ikke-farligt affald 2. sal og trapper Oversigtsplan for farligt affald 3. sal og trapper Oversigtsplan for forurenet, ikke-farligt affald 3. sal og trapper Oversigtsplan for forurenet affald toiletbygning Piger. Oversigtsplan for farligt affald toiletbygning Drenge og garage Oversigtsplan for forurenet, ikke-farligt affald toiletbygning Drenge og garage Foto fra screening Foto fra prøvetagning Analyserapporter. 12