Trods vores brev af 2. september 2014 har vi ikke modtaget dine eventuelle bemærkninger til kommunens bemærkninger af 19. august 2014.

Transkript

1 Dato 2. december 2014 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail Telefon Dokument 14/ Side 1/6 Istandsættelse af Nørre Hurupvej I brev af 7. april 2014 har du på egne og naboers vegne klaget over Mariagerfjord Kommunes afgørelse af 17. marts 2014 om istandsættelse af den private fællesvej, Nørre Hurupvej. Du skriver bl.a., at I ikke kan acceptere, at byvej bliver til en privat fællesvej og henviser i den forbindelse til et matrikelkort fra 1917, ligesom I også henviser til spørgsmålet om hævd. Trods vores brev af 2. september 2014 har vi ikke modtaget dine eventuelle bemærkninger til kommunens bemærkninger af 19. august Du har heller ikke kommenteret vores udkast af 11. november 2014 til afgørelse i sagen. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Hvad kan vi tage stilling til Vi kan afgøre, om en afgørelse, som kommunen har truffet efter privatvejsloven er lovlig. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens skøn (vurderinger) inden for lovens rammer. Dette fremgår af lovens 1 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sådan en afgørelse har fulgt privatvejslovens, forvaltningslovens 2 og almindelige uskrevne forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vi kan heller ikke afgøre, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig, hvorfor vi ikke kan tage stilling til rimeligheden af en kommunes afgørelse om, hvorvidt en privat fællesvej bør istandsættes, hvor og hvornår, samt med hvilke materialer. 1 Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje (med senere ændringer). 2 Jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Niels Juels Gade København K Telefon spk@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 Vi kan heller ikke tage stilling til forhold, som der endnu ikke er truffet afgørelse om, eller til privatretlige forhold. Baggrund Nørre Hurupvej er en privat fællesvej, der ligger i et sommerhusområde i Nørre Hurup. Vejen betjener en lang række sommerhusejendomme mv., og på den yderste vestligste del der forløber i delvist åbent land betjener vejen tillige en række ældre ejendomme, herunder landbrugsejendomme. Vejene i sommerhusområdet bliver behandlet efter reglerne i privatvejslovens afsnit III (byreglerne 3 ), hvorimod vejene i det åbne land bliver behandlet efter reglerne i privatvejslovens afsnit II (landreglerne 4 ). Den del af vejen, der er omhandlet i den konkrete sag, ligger på matr. nr. 21 c og forløber i landzone. Denne del af vejen bliver dermed administreret efter bestemmelserne i privatvejslovens afsnit II, (landreglerne), jf. privatvejslovens 4. Kommunen har som vejmyndighed for private fællesveje 5 i maj 2013 modtaget din og andre grundejeres anmodning om et vejsyn på strækningen over matr. nr. 21 c samt på resten af strækningen ned til Langerimsvej (Hestehaven på matr. nr. 17 h). Baggrunden for jeres anmodning om et vejsyn skyldes, at det efter jeres opfattelse er nødvendigt at sikre vejens vedligeholdelse og en fordeling af udgifterne til istandsættelse og vedligeholdelse. Kommunen har i september 2013 afgjort, at der kun vil blive taget stilling til den del af strækningen, der forløber over matr. nr. 21 c. Den anden del af strækningen på matr. nr. 17 h forventes opgravet og istandsat på et senere tidspunkt af M på grund af kloakeringsarbejder. Efter afholdelse af vejsyn den 6. november 2013 er såvel protokol som udkast til afgørelse sendt i høring blandt parterne 6. I den forbindelse har vejejer 7 bestridt, at du har vejret på den sydligste delstrækning af strækningen på matr. nr. 21 c (se nedenfor omkring delstrækning 1 og 2). Du har i dit høringssvar anset dig selv for vejberettiget til den pågældende strækning. Kommunen har vurderet de indkomne høringssvar og har fundet, at strækningen ikke er eneste eller væsentligste adgang til din ejendom eller nogle af dens lodder, hvorfor du ikke 3 Dvs. om private fællesveje i byer og bymæssige områder. 4 Dvs. om private fællesveje på landet. 5 Jf. privatvejslovens 1, stk Jf. bl.a. kommunens brev af 5. februar Ejeren af Nørre Hurupvej 45, O S. 2

3 er blevet inddraget som vejberettiget på den sydligste delstrækning af strækningen på matr. nr. 21 c. I brev af 17. marts 2014 har kommunen truffet endelig afgørelse om istandsættelse og vedligeholdelse af den private fællesvej, Nørre Hurupvej, på matr. nr. 21 c. Privatvejslovens bestemmelser om istandsættelse af private fællesveje på landet De, der er forpligtet hertil i henhold til aftale eller anden privatretlig bestemmelse, skal holde en privat fællesvej i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Og hvis der ikke findes aftaler m.v. om vedligeholdelsen, skal de vejberettigede brugere vedligeholde vejen i forhold til deres brug af vejen. Dette fremgår af privatvejslovens 13, stk. 1 og 2. Hvis en vejberettiget gør gældende, at en vej ikke er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, og at eksisterende bestemmelser om vejens vedligeholdelse er utilstrækkelige til at sikre dette, skal kommunen tage stilling til, om der skal fastsættes bestemmelser om istandsættelse og vedligeholdelse af vejen. Dette fremgår af privatvejslovens 14, stk. 1. Hvis en vejberettiget gør gældende, at tidligere fastsatte bestemmelser om fordeling af arbejdet mellem de vejberettigede efter brug af vejen, jf. 18, stk. 2, eller 17 i den hidtil gældende privatvejslov, skal ændres, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til spørgsmålet. Dette fremgår af privatvejslovens 14, stk. 2. Kommunen kan til enhver tid af egen drift tage stilling til det i stk. 1 nævnte spørgsmål. Dette fremgår af privatvejslovens 14, stk. 3. Hvis de vedligeholdelsesforpligtede ikke opfylder forpligtelsen efter 13, bestemmer kommunen under iagttagelse af proceduren i 17, i hvilket omfang og på hvilken måde en privat fællesvej skal istandsættes for at være i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Dette fremgår af privatvejslovens 15, stk. 1. Kommunen kan bestemme, at de enkelte vedligeholdelsesforpligtede skal udføre en nærmere bestemt del af arbejdet, svarende til deres del af byrden, hvornår arbejdet skal være afsluttet, og hvordan udgifterne ved et eventuelt vejsyn, som kommunen har afholdt i henhold til anmodning fra en vejberettiget, jf. 17, skal fordeles. Dette fremgår af privatvejslovens 15, stk. 2. Kommunen kan bestemme, på hvilken måde en privat fællesvej fremtidig skal vedligeholdes for at være i god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Og kommunen kan bestemme, at de enkelte vedligeholdelsesforpligtede skal udføre en nærmere bestemt del af arbejdet svarende til deres del af byrden. Dette fremgår af privatvejslovens 16, stk. 1 og 2. Før kommunen træffer afgørelse om, at en privat fællesvej skal istandsættes eller vedligeholdes, eller om at ændre en tidligere fastlagt byrdefordeling, skal kommunen enten afhol- 3

4 de vejsyn eller møde, jf. stk. 2-4, eller gennemføre en skriftlig procedure, jf. stk. 5. Før kommunen træffer afgørelse om istandsættelse eller vedligeholdelse af vejen, skal kommunen holde vejsyn, hvis en vejberettiget har fremsat anmodning herom. Det gælder dog ikke, hvis der inden for de sidste 2 år er truffet beslutning om vejens istandsættelse eller vedligeholdelse. Dette fremgår af privatvejslovens 17, stk. 1. Påbudte arbejder, jf. 15 og 16, eller udgifterne hertil skal fordeles efter aftaler eller andre privatretlige bestemmelser, hvis sådanne findes. Og hvis der ikke foreligger aftaler m.v., jf. stk. 1, fordeler kommunen arbejderne eller udgifterne mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Dette fremgår af privatvejslovens 18, stk. 1 og 2. Vores vurdering Er der tale om en privat fællesvej på matr. nr. 21 c? Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentlige veje 8, og som fungerer som færdselsareal for en anden ejendom end den ejendom, som færdselsarealet ligger på. Det er endvidere en betingelse, at ejendommene ikke ejes af samme person/personkreds. Det fremgår af privatvejslovens 10, nr. 3. Kommunen skal optage private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder på en vejfortegnelse, der skal offentliggøres. Det fremgår af privatvejslovens 25. Bestemmelsen i 25 finder ikke anvendelse på private fællesveje, der er omfattet af reglerne i afsnit II (landreglerne). Men bestemmelsen er ikke til hinder for, at kommunen alligevel registrerer private fællesveje på landet i et vejregister. Om en vej er en privat fællesvej, afgøres alene af definitionen i privatvejslovens 10, nr. 3. Det forhold, at den er optaget på kommunens fortegnelse over privat fællesveje, er således ikke det afgørende bevis for vejens retlige status. Det areal, som private fællesveje ligger på, er normalt ikke udskilt af matriklen. I den konkrete sag har kommunen registreret strækningen over matr. nr. 21 c som en privat fællesvej. Ud fra de matrikulære forhold samt ejendommenes beliggenhed er det vores opfattelse, at strækningen over matr. nr. 21 c opfylder definitionen i privatvejslovens 10, nr. 3. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at ejendommen, Nørre Hurupvej 51 (matr. nr. 17 e), alene betjenes via den pågældende strækning. Hertil kommer, at du og en række andre grundejere (vejberettigede) allerede har anerkendt strækningens status som privat fællesvej, jf. jeres anmodning af maj 2013 om afholdelse af vejsyn på vejen med henblik på istandsættelse og vedligeholdelse. 8 Jf. privatvejslovens 10, nr. 1. 4

5 Under vejsynet hvor du og flere andre vejberettigede, herunder vejejer, har deltaget er der heller ikke gjort indsigelse mod vejens status som privat fællesvej. Istandsættelses- og vedligeholdelsesbehovet for strækningen over matr. nr. 21 c Kommunen har vurderet strækningen over matr. nr. 21 c og har i den forbindelse opdelt den i to delstrækninger. Delstrækning 1 går fra skellet mellem Nørre Hurupvej 35 og 45 frem til Rævehaven, og delstrækning 2 går fra Rævehaven ned til skellet til matr. nr. 17 h. Kommunen har vurderet, at delstrækning 1 er i sådan stand, at den skal istandsættes. Dette skal konkret ske ved, at der bliver etableret rabatkantsten langs vejkanten i svinget. Stenene sættes i beton, der støbes i en udgravet rende. Samtidig flyttes større sten i rabatarealet uden for vejudlægget. Kommunen har vurderet, at der ikke er et behov for at konkret at istandsætte delstrækning 2. Kommunens vurdering af vejens/delstrækningernes stand kan Vejdirektoratet som klagemyndighed ikke tage stilling til. Og det trafiktekniske skøn, som kommunen har udøvet i forbindelse med vurderingen af, hvordan vejen (delstrækning 1) på ny kan komme i en god og forsvarlig stand, kan vi heller ikke tage stilling til, jf. ovenfor. Det gælder også kommunens skøn over den fremtidige vedligeholdelse af vejen (delstrækning 1 og 2), og hvor kommunen har vurderet, at vejstrækningen dels skal opfyldes med knust asfalt eller stabilgrus efter behov, dels skal skrabes/afhøvles på faste tidspunkter hen over året. Omkring fordelingen af udgifterne blandt de vejberettigede til vejens konkrete istandsættelse (delstrækning 1) har vi noteret os, at udgifterne til istandsættelsen er foretaget ud fra de vejberettigedes brug af vejen i overensstemmelse med bestemmelsen i privatvejslovens 18, stk. 2. Kommunen har konkret valgt at lægge vægt på saglige forhold såsom de vejberettigedes slid på vejen samt på, hvor lang en del af vejen de benytter. Kommunen har dermed valgt at se bort fra GFs tinglyste servitut af 30. maj 2007, jf. privatvejslovens 18, stk. 1, idet arbejdet på vejen efter kommunens opfattelse ligger ud over den type vedligeholdelse, der er indeholdt i den tinglyste servitut. Vi kan i den forbindelse oplyse, at ved fordeling efter brug af vejen er det kommunen, der skønner, hvilken brug den enkelte vejberettigede gør af vejen. Kommunen kan i den forbindelse både tage hensyn til den enkelte vejberettigedes slid på vejen, og den enkelte vejeberettigedes behov for, at vejen har en bestemt standard. I praksis lægges der vægt på, til hvilket formål benyttelsen finder sted, f.eks. landbrug, erhvervsvirksomhed, beboelse, sommerhus m.m. Herudover kan der lægges vægt på virksomhedens størrelse, hvor lang en strækning af vejen den vejberettigede bruger mv. I forbindelse med fordelingen af udgifterne blandt de vejberettigede til vejens fremtidige vedligeholdelse har kommunen i overensstemmelse med bestemmelsen i privatvejslovens 16, stk. 2, pålagt de enkelte vedligeholdelsesforpligtede en nærmere bestemt del af ve- 5

6 jen. Du er undtaget, for så vidt angår delstrækning 2, da din vejret ikke bliver anerkendt af vejejer på denne delstrækning. Vi mener ikke, at der er grundlag for at mene, at kommunen i afgørelsen har lagt vægt på usaglige hensyn. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afgørelse er lovlig. Privatretlige spørgsmål Som nævnt ovenfor kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål. Vi kan derfor ikke tage stilling til spørgsmål om hævd, herunder om der er vundet hævd, til hvad og af hvem. Spørgsmålet om hævd må ved fortsat uenighed derimod indbringes for og afgøres ved domstolene. Dette gælder også spørgsmålet om vejret, dvs. den ret, som den til enhver tid værende ejer af en ejendom har over en privat fællesvej eller privat fællessti til at benytte den pågældende private fællesvej eller fællessti som færdselsareal for ejendommen, jf. privatvejslovens 10, nr. 5. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet som klagemyndighed kan tage stilling til spørgsmålet om vejret. Dette er et spørgsmål, som alene domstolene kan tage stilling til. Ved fortsat uenighed med vejejer om din eventuelle vejret til delstrækning 2 må du derfor indbringe dette spørgsmål for domstolene. Frist for anlæggelse af sag ved domstolene Hvis du ønsker lovligheden af kommunens afgørelse eller denne afgørelse prøvet ved domstolene, skal søgsmål herom være anlagt inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse. Dette fremgår af privatvejslovens 88. 6