Vores afgørelse Randers Kommunes afgørelse om at nedklassificere Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej

Transkript

1 Dato 19. maj 2015 Sagsbehandler Freshta Amiri Mail Telefon Dokument 15/ Side 1/7 Nedklassificering af Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej B har i mail af 10. februar 2015 på vegne af ejerne af matrikel nr. 21c, 20m, 21d, 13h, 14a, alle Råby By, Råby, klaget til Vejdirektoratet over Randers Kommunes afgørelse af 13. januar 2015 om nedklassificering af Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej. Vores afgørelse Randers Kommunes afgørelse om at nedklassificere Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej er lovlig. Vi kan ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. Jeres klage I klager over: det retlige grundlag i form af Randers Byråds beslutning om nedklassificering af 24. januar 2011, der nævner at princippet for nedklassificering vil være grusveje, der kun betjener en enkelt eller ganske få ejendomme samt blinde bolig- og industriveje, idet vejen oppebærer en ganske betydelig trafik og leder tung landbrugstrafik uden om Dalbyover. at der er for meget skøn, uden at der er foretaget hverken målinger af trafik eller vurderet reelle omkostninger ved nedklassificeringen i forhold til denne type af grusveje, der aflaster de små kommuneveje. Det forekommer at være indlysende, at nedklassificere i forhold til Byrådets beslutning af ovennævnte grusveje, men det er ikke denne type veje som Slotsvang, som Byrådet beslutter nedklassificeret. at Dalbyover Borgerforening, der repræsenterer de borgere, der kommer til at leve med den øgede trafikbelastning, ikke er høringsberettiget. I gør gældende, at Slotsvang ikke har en trafikal betydning for beboerne ved vejen, men en stor betydning for landbrug og andre i området og aflaster trafikken meget igennem Dalbyover. En meget stor del af landbrugstrafikken mellem den nordlige del af Øster, Tørslev, Vinstrup, Stangerup og Enslev passerer denne grusvej. En del af kalktransporterne fra Dalbyover Kalkleje anvender også denne vej. I det daglige benyttes Slotsvang af fremmede personbiler, der benytter vejen som en smutvej. Vejdirektoratet Niels Juels Gade København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE EAN

2 I anfører desuden, at Slotsvang anvendes i yderst begrænset omfang af oplistede ejere som adgangsvej til de tilstødende marker eller færdsel i øvrigt, da alle har bedre adgangsforhold via asfalterede veje frem til markerne. I mener således, at Slotsvang har stor trafikal betydning for andre end beboerne ved vejen, og at kommunen har foretaget for meget skøn ved vurderingen om hvor stor trafikken er på Slotsvang. I mener hermed, at kommunen har taget en forkert beslutning om at nedklassificere Slotsvang, og at Slotsvang fortsat burde forblive en kommunevej. Randers Kommunes afgørelse af 13. januar 2015 Randers Kommune traf den 13. januar 2015 afgørelse om at nedklassificere Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej med virkning fra 1. juli Ejerne af ejendommene matr.nr. 13h, 14a, 15a, 20m, 21c og 21d smst. tildeles vejret til den private fællesvej. Det nedklassificerede vejareal vil herefter tilhører ejerne af de ejendomme, hvorpå den offentlige vej hidtil har fremtrådt på matrikelkortet. Kommunen svarede til indsigelsen, at den skønner den gennemkørende trafik til at være meget beskeden. Det er muligt at benytte andre veje i en højere standard både syd og nord for Slotsvang. Beslutningen om, at nedklassificere eller opklassificere veje træffes ud fra vurderinger af hvilke veje, kommunen mener, skal betjene den almene trafik. Baggrund Randers Kommune besluttede i forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget for , at starte en proces med nedklassificering af kommunale veje, som ikke har en trafikal betydning for andre end beboerne ved vejen. Kommunen offentliggjorde den 1. juli 2011 overvejelserne om at nedklassificere en række veje, herunder Slotsvang. Kommunen igangsatte i 2014 partshøring af de grundejere, som ville blive direkte berørt af beslutningen. Kommunen anførte i den forbindelse, at Slotsvang primært betjener de ejendomme, som grænser til vejen. Der vurderes derfor, at vejen har meget lille betydning for den almene, offentlige færdsel, og at tilsvarende veje i kommunen er allerede private fællesveje. I forbindelse med partshøringen mente parterne, at Slotsvang ikke har en trafikal betydning for beboerne ved vejen, men derimod har en stor betydning for landbrug og andre i området og aflaster trafikken meget igennem Dalbyover. En meget stor del af landbrugstrafikken mellem den nordlige del af Øster, Tørslev, Vinstrup, Stangerup og Enslev passerer denne grusvej. En del af kalktransporterne fra Dalbyover Kalkleje anvender også denne vej. I det daglige benyttes Slotsvang af 20-40, ja- måske 100 fremmede personbiler, der benytter denne som en smutvej. I brev af 13. november 2014, foreslog kommunen, at denne færdsel kan stoppes ved, at de vejberettigede i enighed vælger at lukke vejen for gennemkørende trafik. Kommunen fandt, at der er tilstrækkeligt med alternativer ruter f.eks. ad Stadionvej og Udbyhøjvej. Det betyder, at færdsel ikke behøver ske gennem Dalbyover. 2

3 Den 15. december 2014 fremsendte B indsigelse overfor den planlagte nedklassificering af Slotsvang. Han gjorde blandt andet gældende, at trafikken, som kommunen mener, skal ledes udenom, udgør mellem 20 og 80 biler om dagen. Det bliver på årsbasis mellem og biler om året. Der skal måske reduceres i perioder med sne, da vejen normalt ikke ryddes. Randers Kommune skrev den 13. januar 2015 til de berørte grundejere, at kommunen har truffet afgørelse om, at nedklassificere Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej med virkning fra 1. juli Kommunen svarede til indsigelserne, at den skønner den gennemkørende trafik til at være meget beskeden. Det er muligt at benytte andre veje i en højere standard både syd og nord for Slotsvang. Beslutningen om, at nedklassificere eller opklassificere veje træffes ud fra vurderinger af hvilke veje, kommunen mener, skal betjene den almene trafik. De veje i kommunen, der kan sammenlignes med Slotsvang, er i dag private fællesveje. Kommunens udtalelse af 16. februar 2015 Det er fortsat kommunens vurdering, at Slotsvang ikke har en trafikal betydning, der indebærer, at der er behov for at opretholde vejen som kommunevej. Den gennemkørende trafik, som skønnes meget beskeden, kan benytte andre veje i en højere standard både syd og nord for Slotsvang. Slotsvang er en grusvej og de øvrige veje er asfaltveje. Det er kommunens vurdering, at Borgerforeningen ikke er part i sagen, da den eventuelle trafik, som vil komme gennem Dalbyover ved en eventuel lukning af Slotsvang, er lovlig færdsel på kommunevej. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan som klagemyndighed alene tage stilling til kommunens afgørelser truffet efter vejlovgivningen 1, her vejloven 2, og vi kan kun tage stilling til retlige spørgsmål. Det fremgår af lovens 4, stk. 1. Vi kan således kun tage stilling til, om afgørelsen er lovlig, men ikke til kommunens skøn inden for lovens rammer. Vi kan derfor ikke tage stilling til, om kommunens beslutning om at nedklassificere en kommunevej til en privat fællesvej er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt god forvaltningsskik. Når det drejer sig om den tilstandsrapport, der skal udarbejdes i forbindelse med kommunens påtænkte beslutning om at nedklassificere en kommunevej, jf. vejlovens 90, stk. 8 og 11, kan vi tage fuldt ud stilling til klager over tilstandsrapporten. Det fremgår af vejlovens 4, stk Vejloven, vejbidragsloven og privatvejsloven 2 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni

4 Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen har fulgt vejlovens, forvaltningslovens 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Vi kan heller ikke tage stilling til, om kommunen har overholdt god forvaltningsskik. Reglerne om nedklassificering Kommunalbestyrelsen (vejbestyrelsen) 4 bestemmer, hvilke nye kommuneveje der skal anlægges, og hvilke bestående kommuneveje der skal nedlægges. Det fremgår af vejlovens 23. Kommunen kan tidligst træffe endelig beslutning om, at vej skal overgå fra kommunevej til privat fællesvej 4 år efter, at kommunen har offentliggjort, at den påtænker en sådan beslutning. Den endelige beslutning skal træffes senest 6 år efter offentliggørelsen. Det fremgår af vejlovens 90, stk. 7. Når en kommune beslutter, at en offentlig vej skal nedlægges og overgå til privat fællesvej eller privat vej, skal kommunen ved udfærdigelse af en tilstandsrapport dokumentere, at vejen med udstyr er i god og forsvarlig stand i forhold til den fremtidige trafik på vejen, jf. lovens 90, stk. 8. Den endelige beslutning om, at vejen nedlægges som offentlig og overgår til privat, kan tidligst træffes efter klagefristens udløb, jf. lovens 4, stk. 3, og såfremt tilstandsrapporten er påklaget, tidligst når der er truffet afgørelse i klagesagen. Det fremgår af vejlovens 90, stk. 12. Hvis en kommunevej, der nedlægges, ikke skal opretholdes som offentlig vej under en anden vejbestyrelse, skal kommunen træffe beslutning om, hvorvidt vejen skal opretholdes som privat adgangsvej for en enkelt ejendom, som privat fællesvej for flere ejendomme eller helt udgå som færdselsareal. Det siger vejlovens 90, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal opretholde vejen helt eller delvist, hvis vejen efter matrikelkortet er eneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidigt etableres anden vejadgang, eller hvis vejen i øvrigt efter kommunalbestyrelsens vurdering er af vigtighed for en ejendom, jf. lovens 90, stk. 2. Hvis vejen fremover skal være privat fællesvej, skal kommunen beslutte, hvilke ejendomme vejen skal tjene som færdselsareal for, og hvem der fremover skal være ejer af vejarealet. Disse beslutninger skal kommunen tinglyse. Det fremgår af vejlovens 90, stk. 4. Beslutningerne nævnt i 90, stk. 1, 2 og 4, skal offentliggøres i lokale blade. Samtidig skal ejere og brugere af ejendomme, der må skønnes at blive berørt af beslutningerne underrettes, jf. vejlovens 90, stk. 5. Samtidig med denne partshøring skal udkast til tilstandsrapporten offentliggøres og fremsendes til bemærkninger og indsigelser, jf. lovens 90, stk. 10. Kommunalbestyrelsen skal i praksis meddele en frist på mindst 12 uger til at fremkomme med indsigelser og bemærkninger. 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april Jf. vejlovens 2, stk. 5 og 6 4

5 Vores vurdering Vi kan konstatere, at tilstandsrapporten er udformet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen om tilstandsrapporters udformning og indhold 5. Da I ikke har klaget over tilstandsrapportens konklusioner, har vi ikke foretaget en fuld prøvelse af konklusionerne i rapporten. Vi tager således alene stilling til lovligheden af afgørelsen af 13. januar Hverken vejlovens 23, stk. 1, eller forarbejderne hertil indeholder nærmere regler om, hvornår en kommunevej kan nedklassificeres til privat fællesvej. Spørgsmålet, om en kommunevej eller en del af en sådan skal nedlægges, beror på kommunens skøn. Ved dette skøn skal kommunen tilgodese offentligretlige, almene hensyn, først og fremmest færdselsmæssige og vejtekniske hensyn. Kommunen vil således lovligt kunne nedklassificere en kommunevej, hvis den vurderer, at vejen ikke længere har en sådan funktion i kommunens samlede vejnet, at den bør administreres som kommunevej. I forbindelse med beslutningen efter 23, stk. 1, skal kommunen iagttage det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, hvorefter en sag skal undersøges så langt, som det er nødvendigt i det enkelte tilfælde for at træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Der er således ikke krav om, at sagen skal undersøges på en bestemt måde, men hvis kommunen afslår en anmodning om f.eks. trafiktællinger forud for beslutningen, skal dette afslag begrundes i overensstemmelse med forvaltningslovens 24. Som sagen er oplyst, har vi ikke grundlag for at mene, at Randers Kommune har tilsidesat undersøgelsespligten i forbindelse med nedklassificeringen af Slotsvang. Det fremgår af sagen, at kommunen har iagttaget de proceduremæssige krav i forbindelse med nedklassificeringen af Slotsvang. Kommunen traf den 13. januar 2015 afgørelse om, at nedklassificere Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej med virkning fra 1. juli 2015, jf. vejlovens 90 stk. 7. Kommunen har besvaret indsigelserne. Kommunen skønner den gennemkørende trafik til at være meget beskeden. Det er muligt at benytte andre veje i en højere standard både syd og nord for Slotsvang. Beslutningen om, at nedklassificere eller opklassificere veje træffes ud fra vurderinger af hvilke veje, kommunen mener, skal betjene den almene trafik. Begrundelsen for beslutningen er et ønske om, at ensartede veje har samme status. De veje i kommunen, der kan sammenlignes med Slotsvang, er i dag private fællesveje. Uanset disse generelle retningslinjer for, hvilke kommuneveje der kan nedklassificeres, fremgår det af sagen, at Randers Kommune har truffet konkret stilling til Slotsvang og konkluderet, at det ikke er nødvendigt af hensyn til den gennemgående færdsel i området at opretholde 5 Transportministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 8. februar 2013 om tilstandsrapporters udformning og indhold m.v. 5

6 vejen som kommunevej. Der er efter kommunens vurdering flere alternative og vejteknisk mere velegnede offentlige veje til at betjene denne færdsel. Kommunen har ved afgørelsen lagt vægt på, at Slotsvang primært betjener de ejendomme, som grænser til vejen, og har derfor vurderet, at vejen har meget lille betydning for den almene, offentlige færdsel, og at tilsvarende veje i kommunen er allerede private fællesveje. Som det fremgår ovenfor, kan vi ikke tage stilling til kommunens skøn inden for lovens rammer. Vi har ikke anledning til at tro, at kommunen skulle have varetaget usaglige hensyn i forbindelse med sin vurdering af at nedklassificere Slotsvang. Om Dalbyover Borgerforenings status i sagen En række af forvaltningsbestemmelser finder kun anvendelse i forhold til sagens parter, fx pligten i forvaltningslovens 19 til at partshøre, inden myndigheden træffer en afgørelse, forvaltningslovens 21 om partens ret til at afgive en udtalelse, inden myndigheden træffer en afgørelse, samt reglerne om meddelelse af en afgørelse. Det fremgår heraf, at kerneområdet for partsbegrebet er afgørelsens adressat. Andre personer kan efter omstændighederne have partsstatus, navnlig hvis den pågældende har en væsentlig, direkte og individuel interesse i sagens udfald. Det er kommunens vurdering, at Borgerforeningen ikke er part i sagen, da den eventuelle trafik, som vil komme gennem Dalbyover ved en eventuel lukning af Slotsvang, er lovlig færdsel på kommunevej. Vi mener ikke, at der er forhold, der taler for, at Borgerforeningen skulle have en væsentlig, direkte og individuel interesse i sagens udfald, at de bliver klageberettigede. Eftersom Dalbyover Borgerforening ikke er part i sagen, er foreningen som sådan ikke høringsberettiget efter forvaltningsretlige regler eller efter vejlovens 90, stk. 5 og 11.. Som sagen er oplyst, mener vi ikke, at der foreligger en anmodning fra de berørte parters (grundejeres) side om, at Borgerforeningen skal repræsentere parterne, jf. forvaltningslovens 8, således at Randers Kommune alene har skullet partshøre borgerforeningen og ikke de enkelte grundejere. For god ordens skyld Det fremgår af sagen, at Slotsvang ligger i landzone. Når vejen nedklassificeres til privat fællesvej skal den derfor administreres af Randers Kommune som en privat fællesvej på landet, dvs. efter bestemmelserne i privatvejslovens 6 afsnit I, II og IV, jf. privatvejslovens 4. Kommunalbestyrelsen kan efter disse bestemmelser ikke træffe afgørelse om færdselsregulering på den private fællesvej. 6 Lov nr af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved Lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni

7 Private fællesveje på landet skal kun betjene den motoriserede færdsel til de vejberettigedes ejendomme. De er ikke åbne for almindelig motorkørende færdsel. Det er et privatretligt spørgsmål, om der skal etableres forbud imod uvedkommende færdsel. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan udtale sig om, hvorvidt der skal være enighed blandt de vejberettigede herom. I tilfælde af uenighed må denne tvist afgøres ved domstolene. Men hvis der ønskes etableret et forbud imod uvedkommende færdsel, og det ønskes afmærket med autoriseret afmærkning, skal politiets tilladelse indhentes. Det fremgår af færdselslovens 7 97, stk. 2. Politiet kan efter samme bestemmelse kræve et uautoriseret skilt nedtaget. Partshøringsbemærkninger I har ved mail af 12. maj 2015 sendt partshøringsbemærkninger til vores udkast til afgørelse. Vi mener ikke, at I med jeres bemærkninger er fremkommet men nye oplysninger, der ændrer vores vurdering af sagen. Konklusion Randers Kommunes afgørelse om at nedklassificere Slotsvang fra kommunevej til privat fællesvej er lovlig. Vi kan ikke pålægge kommunen at træffe en anden afgørelse. Søgsmålsvejledning Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. vejlovens 4, stk. 6, 2. pkt. 7 Lovbekendtgørelse nr af 11. december 2013 om færdselsloven, med senere ændringer 7