Hvordan skal børnenes hverdag se ud?

Transkript

1 Hvordan skal børnenes hverdag se ud? Det har været rigtigt godt, at I har givet så mange tilbagemeldinger i løbet af processen om børnenes hverdag. Vi har læst alle tilbagemeldinger flere gange, det har gjort os klogere og har påvirket vores beslutninger. De mange tilbagemeldinger peger selvfølgelig i flere også modsatrettede retninger. Som ledelse har vi opgaven med at vælge og samle. Vi håber, at I kan se jeres input i nedenstående beskrivelse af børnenes hverdag. I beskrivelsen af børnenes hverdag har vi som ledelse følgende prioriteringer: Hele lovteksten lægger op til en afdelingsopdelt skole med indskoling (0.-3. klasse), mellemtrin ( klasse) og udskolingen (7.-9. klasse). Vi følger den opdeling i vores beskrivelse, da vi ikke mener, at vi behøver at øge kompleksiteten i vores kommende opgave ved at lave en opdeling af skolen, som går på tværs af lovtekstens forståelse. Der er dog ikke tale om en rigid opdeling, vi vil fx fortsat arbejde med rullende overgange hvad angår personalet, da vi har rigtigt gode erfaringer med, at viden om børn, klasser, kulturer, forældre og meget mere overleveres via samarbejde i team, hvor nogen kender vores børn og kan klæde nye lærere i team på til opgaven, som de skal overtage. Vi har valgt forskudte spisepauser. Hver afdeling har spisepause sammen, så vi har 3 spisepauser på skolen. Det giver langt hurtigere afvikling af køb i mælkeboden og afhentning af mælk. Vi hører bl.a. fra indskolingen, at børnene ikke har en særlig god kultur i forhold til spisning i fællesskab. Når skoledagen bliver længere, bliver det endnu vigtigere, at vores børn får gode måltider og får den fornødne ro og tid til at spise, så vi har som fokuspunkt i indskolingen, at der skal arbejdes med fælleskab omkring spisning. Vi har valgt, at vores store elever ikke længere skal have udgangstilladelse, så der skal også i udskolingen arbejdes med fællesskab og rum omkring spisning. Vi betragter pauser som mere og andet end hullet mellem 2 undervisningsaktiviteter. Vi ser pauserne som en væsentlig tid for arbejdet med klassens trivsel, social formåen for den enkelte osv. Der er stor forskel på hvilken funktion pauser har alt efter om der er tale om et indskolingsbarn eller en ung på vej ud af skolen. Der er derfor forskel på, hvordan pauserne er placeret i de 3 afdelinger. I indskolingen er det klassens medarbejdere, der vælger pauserne, i udskolingen er der faste fælles pauser. Mellemtrinnet har som fokuspunkt at udvikle på pauserne skal de være indskolingsagtige eller udskolingsagtige eller er der en helt tredje mulighed? Når vi har valgt, at de store elever ikke har udgangstilladelse, har udskolingen som fokuspunkt at skabe gode pausemiljøer. Endelig skal der arbejdes med medarbejderstyrede aktiviteter i pauserne i indskolingen. Vi mener, at vores børn skal have mulighed for at melde sig til aktiviteter i den tid, der er til fri leg, da ikke alle magter selv at skabe og/eller deltage i aktiviteter, som de selv eller kammeraterne skaber. I har længe udviklet og afviklet gode og spændende fagdage, temaeftermiddage, fordybelsesuger mv. for vores børn. Det giver tid og plads til fagene, til forskellige former for holddeling, for fordybelse osv. det kalder vi i oplægget for fagsamlinger. Vi vil ikke undvære disse fagsamlinger og har derfor (for ikke at glemme det gode vi allerede har gang i) valgt at sætte et mindstemål for fagsamlinger i hver afdeling.

2 Da vi læste børnenes tilbagemeldinger var ønsket om mere svømning meget markant. Desuden hører vi medarbejdere prise aktiviteten. Vi prioriterer derfor at der skal arbejdes for svømning får mere tid i den kommende bevægelsesdagsorden, end den har pt. Morgensang har i mange år været den form for fællessamling, som alle børn på Rosenvangskolen deltager i. Vi vil fortsat gerne have fællessamlinger, da vi mener, at det er betydningsfuldt for alle, at man ind imellem ser sig som en del af noget større. Vi tror, at fællessamlingerne med fordel kan have andre former end morgensang og vi mener, at man også bør have fællessamlinger efter 6. klasse. Derfor har vi valgt, at hver afdeling skal definere fællessamlinger for deres afdeling. Morgensangen har for os ledere bl.a. haft den helt unikke fordel, at alle børn ved, hvem vi er og hilser på os, når vi møder dem på skolen og børnene kender os, hvis de på et tidspunkt i deres skoletid kommer i en svær situation. Vi vil derfor rigtigt gerne fortsat være en del af fællessamlingerne. Vi har i de seneste år udviklet meget på brugen af holddeling. Der har været arbejdet med niveaudeling, kønsdeling, relationsdeling, interessedeling osv. Vi ønsker at arbejdet med holddeling også omfatter aldersdeling/aldersintegration. Tilbagemeldingen fra indskolingsgruppen var klart et ønske om i løbet af kort tid at skabe en aldersintegreret indskoling. Så radikalt går vi ikke til værks, men vil, at der i indskolingen gøres erfaringer med aldersintegration. Formålet med reformen siger bl.a. at alle børn skal lære mest muligt. Vi oplever, at I er blevet rigtigt gode til at sikre, at vores mest udfordrede børn er i både læring og trivsel. Vi hører og kan sagtens forstå, at I er bekymrede for, om vores andre børn får al den opmærksomhed har brug for og om de får de faglige udfordringer nok. Undervisningsdifferentiering er en udfordring for alle, derfor skal mellemtrinnet og udskolingen gøre erfaringer med faglig niveaudeling også på tværs af årgang. Der kan også arbejdes med, at ældre klasser underviser/hjælper yngre klasser. Vi ved, at mange allerede har bevægelse inde - også i den faglige undervisning og vi læser i tilbagemeldingerne, at der allerede nu er ideer til mere bevægelse. Vi læser også, at vi måske skal bruge af den understøttende undervisning for at dække kravet om 45 minutters bevægelse pr. dag. Ledelsen er overbevist om, at I er langt bedre end os til at beslutte, hvordan kravet om bevægelse bedst opfyldes for jeres børn. De enkelte team får derfor ansvaret for, at kravet om bevægelse opfyldes ligesom de bliver ejere af den understøttende undervisning. Med den forskudte middagspause og afdelingernes forskellige pauser er klokkens ringen på Rosenvangskolen fortid fra august. Det betyder, at vi heller ikke kommer til at have fælles lektionslængde på skolen. I den ideelle af alle verdner bør aktiviteten altid stå over skematænkning, men rent logistisk er det nok ikke en mulighed. Det vil give en masse problemer i forhold til faglokaler, ressourcelærere osv. Den enkelte afdeling skal derfor diskutere, hvordan man vil tænke lektioner i afdelingen. Økonomien til pædagoglønninger er afhængige af vores evne til at fastholde børnetallet i SFO. I det udmeldte budget er der mulighed for, at pædagogerne kan bruge mere af deres arbejdstid i

3 børnenes undervisningstid en mulighed vi har erfaring for højner skolens samlede kvalitet og som vi vil arbejde for at beholde. Vi har en af byens højeste %-del af børn i SFO og det kan vi godt forstå, for der foregår rigtigt mange gode aktiviteter og rigtigt meget godt pædagogisk arbejde i SFO en. I SFO, og ja faktisk på hele skolen, er vi udfordrede på, at vi ikke kommunikerer og informerer nok. I SFO er det bydende nødvendig, at vi bliver bedre til at holde forældrene informerede om den kvalitet, der er i at gå i SFO. Den kortere SFO-tid gør det nemt for forældrene at vælge SFO fra. Vi skal have fokus på SFOens primære opgave nemlig tiden efter kl og de skolefri dage. Vi er allerede i gang med udvikle på tilbuddet til 4. klasserne det arbejde skal fortsætte. Så strukturen i SFO bliver fremadrettet, at klasse er et aldersintegreret enhedstilbud og 4. klasse er et tilbud for sig. Vi er forpligtet til på alle årgange at udbyde 2 timers lektielæsning/faglig fordybelse. Børnene er ikke forpligtede til at modtage tilbuddet. Mange af vores børn har udtrykt ønske om, at en længere skoledag gør, at de ikke får lektier for. Det er en diskussion værd, da medarbejdere, forældre, elever og ledelse ikke er enige om det. Den diskussion skal tages i april/maj måned, hvor vi skal have udviklet et tilbud om lektielæsning/faglig fordybelse. I indskoling og på mellemtrinnet kalder vi tiden for øvetid. I indskolingen har vi placeret øvetiden dagligt, mens mellemtrinnet skal beslutte, hvordan tiden skal placeres. I udskolingen kalder vi tiden for studietid. Studietiden er placeret både om morgenen og om eftermiddagen i moduler af 45 minutter. Som elev skal man deltage i 3 af 5 mulige moduler med studietid for at have deltaget i hele tilbuddet (ca. 2 timer). Rosenvangskolen skal fortsat være en skole, der er kendetegnet ved meget musik. Musikordningen i dens nuværende struktur kan ikke fortsætte. Med 35 ugentlige timer på skolen for udskolingen og dermed en skoledag til mellem og dagligt vil vi ikke, at vores børn skal være endnu længere i skole for at deltage i musik. Vores 7. klasser er i forvejen udfordrede af, at konfirmationsforberedelsen skal lægges oven i de 35 ugentlige timer. Men vi har ikke fjernet ressourcen til musikken. Vi har bedt skolebestyrelsen forlods i budgetbehandlingen at tilkendegive, at Rosenvangskolen fortsat skal være en skole, der er kendetegnet af musik og at der skal afsættes midler til det. Opgaven er dermed at musikfolkene og udskolingsfolkene sammen tænker en ny struktur for musikken på Rosenvangskolen en struktur der tager udgangspunkt i vores valgfagsordning med alle de muligheder for fleksibilitet den allerede har og ikke mindst kan udfordres på.

4 Indskolingen Dagsplan Morgenåbning i SFO Fagdelt og understøttende undervisning Spisepause Fagdelt og understøttende undervisning Øvetid SFO Spisepausen Indskolingen skal vurdere hvordan spisningen skal afvikles (skal der laves forsøg fx med at en klasse i en periode spiser i et af køkkenerne i B-bygningen, laver fælles mad, arbejder med fællesskab om spisning osv.). Desuden skal der i spisepausen være medarbejderstyrede aktiviteter, som børnene kan vælge til. Pauser Pausetid 5 timer og 30 minutter pr. uge Middagspause r 3 timer og 45 minutter pr. uge Rest til småpauser 1 time og 45 minutter pr. uge Småpauser 21 minutter pr. dag Kun spisepausen lægges fast, småpauser tages af den enkelte klasse, når der er behov i forhold til aktiviteten eller børnegruppen. Det er vigtigere at børnene trives i dagligdagen end at minuttallet for pauser overholdes. Fagsamling Fagene skal læses sammen, i et tidsrum svarende til 20 undervisningsdage om året. Fagsamling kan læses som hele eller halve dage, i blokke, som temauger eller måske på helt andre måder. Det er afdelingen der beslutter, hvad der skal være fælles for hele afdelingen og hvad der skal være for den enkelte årgang eller klasse. Der skal afprøves aldersintegreret undervisning i indskolingen og fagsamling kan være en prøvebane. Fagsamling skal beskrives. Svømning Svømning skal være en fast bestanddel af SFO-tilbuddet til eleverne i klasse. Fællessamlinger Der skal være daglig fællessamling i indskolingen. Afdelingen beslutter om det er morgensang, samling efter spisepauser eller noget helt andet. Afdelingen beslutter indhold ledelsen deltager gerne Understøttende undervisning 0. klasse 12 timer og 42 minutter pr. uge klasse 7 timer og 42 minutter pr. uge 3. klasse 6 timer og 45 minutter pr. uge

5 2 ugentlige timer bruges for alle klassetrin til øvetid (lektiehjælp/faglig fordybelse). Det er frivilligt for børnene men obligatorisk at udbyde. Forældrene bør opfordres til at tage imod tilbuddet. Tilbuddet skal beskrives af medarbejderne. Øvetid kan også være et sted, hvor der gøres erfaringer med aldersintegration. De enkelte team ejer den resterende tid til understøttende undervisning og skemalægger det sammen med den fagdelte undervisning. Bevægelse Bevægelse kan foregå i såvel den understøttende som den fagdelte undervisning. Teamet har ansvaret for, at børnene bevæger sig 45 minutter/dag. Det skal være beskrevet hvornår og hvordan kravet om bevægelse håndteres i det enkelte team. Lektionslængde Den samlede indskoling skal vurdere, om der er behov for fælles lektionslængder eller om det er de enkelte team, der bestemmer hvor lang tid en aktivitet skal have. SFO Der skal videreudvikles på ugeplanerne, så der er en plan for daglige planlagte aktiviteter på såvel skoledage som ikke-skoledage. Vi har rigtigt mange daglige aktiviteter, som forældrene ikke nødvendigvis er klar over, da vi tænker aktiviteterne som en del af det samlede tilbud og derfor ikke nødvendigvis informerer nok om dem. Der skal udvikles på kommunikationen om aktiviteterne, så forældre og børn derhjemme taler om SFO-tiden både i forhold til deltagelse i aktiviteter og tid til fri leg. Svømning skal prioriteres. I løbet af perioden med skoledage, skal der være 4 temauger fx ude-uge, konkurrence-uge eller lignende uger, hvor vi kan signalere til forældrene at der er et fast fælles program og at det derfor vil være hensigtsmæssigt at deres børn er lang tid i SFO Fokuspunkter for afdelingen Fællesskab om spisning Aldersintegration Fagsamling Bevægelse Øvetid Profilering af SFO

6 Mellemtrinnet Dagsplan Morgenåbning i SFO for 4. klasse Fagdelt og understøttende undervisning Spisepause (én dag til 15.00) Fagdelt og understøttende undervisning (inklusiv 2 timers øvetid) SFO Spisepausen Spisepausen er på ½ time hovedsagligt til afvikling af måltidet og lidt luft Pauser Pausetid 6 timer pr. uge Middagspause r 2 timer og 30 minutter pr. uge Rest til øvrige pauser 3 timer og 30 minutter pr. uge Øvrige pauser 42 minutter pr. dag Øvrige pauser skal aftales af afdelingens medarbejdere. Skal hele afdelingen have fællespauser, eller skal der være årgangspauser. Hvilke type medarbejderstyrede aktiviteter skal der være og hvor ofte? Hvor lange skal pauserne være og hvor skal de placeres? Hvordan hjælper og guider vi bedst vores børn i forhold til frit samvær? Fagsamling Fagene skal læses sammen, i et tidsrum svarende til 30 undervisningsdage om året. Fagsamling kan læses som hele eller halve dage, i blokke, som temauger eller måske på helt andre måder. Det er afdelingen der beslutter, hvad der skal være fælles for hele afdelingen og hvad der skal være for den enkelte årgang eller klasse. Der skal afprøves faglig aldersintegration på mellemtrinnet og fagsamling kan være en prøvebane. Fagsamling skal beskrives. Svømning Svømning skal (hvis det er muligt at få svømmehalstid) udbydes på alle årgange på mellemtrinnet Fællessamlinger Det skal besluttes i afdelingen hvor ofte man vil have fællessamlinger ligesom indhold, placering og længde skal besluttes. Der er ikke så meget understøttende undervisningstid på mellemtrinnet, så samlinger tages fra den fagdelte undervisning som vi gør nu. Ledelsen deltager gerne. Understøttende undervisning 4. klasse 4 timer og 30 minutter pr. uge klasse 3 timer og 45 minutter pr. uge

7 2 ugentlige timer bruges for alle klassetrin til øvetid (lektiehjælp/faglig fordybelse). Det er frivilligt for børnene men obligatorisk at udbyde. Forældrene skal opfordres til at tage imod tilbuddet. Afdelingen skal tage stilling til placeringen af øvetiden skal der være øvetid få eller mange dage? skal det være kort eller lang tid? Tilbuddet skal beskrives af medarbejderne. Øvetid kan også være et sted, hvor der gøres erfaringer med aldersintegration. De enkelte team ejer den resterende tid til understøttende undervisning og skemalægger det sammen med den fagdelte undervisning. På 5. og 6. klassetrin skal det vurderes, hvordan klubben skal inddrages. Aldersintegration Vi ser gerne, at også den fagdelte undervisning bruges som øvebane for aldersintegration Bevægelse Bevægelse kan foregå i såvel den understøttende som i den fagdelte undervisning. Teamet har ansvaret for, at børnene bevæger sig 45 minutter/dag. Det skal være beskrevet hvornår og hvordan kravet om bevægelse håndteres i det enkelte team. Lektionslængde Mellemtrinnet skal vurdere, om der er behov for fælles lektionslængder eller om det er de enkelte team, der bestemmer hvor lang tid en aktivitet skal have. En diskussion som hænger sammen med diskussionen om pauserne SFO 4. klasse skal være et særligt SFO-tilbud med egne lokaler. Konceptet er allerede under udvikling. Der kan fx tænkes i aftenåbning, mini-valgfag, samarbejde med foreninger og særlige ferieaktiviteter. Fokuspunkter for afdelingen Pauser Fagsamling Bevægelse Undervisningsdifferentiering/faglig aldersintegration Øvetid Inddragelse af klubben 4. klasse i SFO

8 Udskolingen Dagsplan mandag tirsdag onsdag torsdag fredag studietid fagdelt/uu studietid fagdelt/uu studietid fagdelt/uu fagdelt/uu fagdelt/uu pause pause pause pause pause fagdelt/uu fagdelt/uu fagdelt/uu fagdelt/uu fagdelt/uu pause pause pause pause pause fagdelt/uu fagdelt/uu fagdelt/uu fagdelt/uu fagdelt/uu transport transport valgfag valgfag studietid valgfag studietid Pauser Pausetid 6 timer og 24 minutter pr. uge 2 x pauser 5 timer pr. uge Rest 1 time og 24 minutter pr. uge Øvrige pauser 17 minutter/dag Der er fælles pauser i udskolingen. Vi har ikke længere udgangstilladelse, så der skal arbejdes med pausemiljøet. Vi afsætter kr. til at indrette pausemiljøer til elever fx i aulaen og glasburene. I den første ½-times pause om formiddagen skal det også være muligt at købe mad. Udskolingseleverne skal være med til at beslutte, hvad der skal sælges om formiddagen. Tiden til øvrige pauser, skal bruges til transport og pauser om eftermiddagen. Fagsamling Fagene skal læses sammen, i et tidsrum svarende til 20 undervisningsdage om året for 7. og 8. klasse og 16 undervisningsdage for 9. klasse. Fagsamling kan læses som hele eller halve dage, i blokke, som temauger eller måske på helt andre måder. Det er afdelingen der beslutter, hvad der skal være fælles for hele afdelingen og hvad der skal være for den enkelte årgang eller klasse. Der skal afprøves faglig aldersintegration i udskolingen og fagsamling kan være en prøvebane. Fagsamling skal beskrives. Understøttende undervisning klasse 6 timer og 14 minutter pr. uge 9. klasse 7 timer og 14 minutter pr. uge Valgfag Studietid 2 timer pr. uge 2 timer pr. uge Studietid skal beskrives. Eleverne og deres forældre skal informeres om studietiden og have en kraftig opfordring til at benytte sig af tilbuddet. Studietid kan fx indeholde: faglige kurser, faglig træning og fordybelse, forelæsninger, forberedelse, projektarbejde mv. Studietid er tænkt som øvebane for faglig aldersintegration. Hvis eleverne er der 3 af 5 mulige gange, har de fået de 2 timer/uge, som der er sat af til

9 lektielæsning/faglig fordybelse. Det skal overvejes, om der skal være en form for registreringssystem for eleverne, så det kan bruges i forhold til at tale læring og arbejdsvaner med eleverne. De enkelte team ejer den resterende tid til understøttende undervisning (2,2 og 3,2 timer/uge) og skemalægger det sammen med den fagdelte undervisning. Det skal vurderes, hvordan klubben skal inddrages. Bevægelse Bevægelse kan foregå i såvel den understøttende som i den fagdelte undervisning. Teamet har ansvaret for, at børnene bevæger sig 45 minutter/dag. Det skal være beskrevet hvornår og hvordan kravet om bevægelse håndteres i det enkelte team. Lektionslængde Udskolingen skal vurdere, om der er behov for fælles lektionslængder eller om det er de enkelte team, der bestemmer hvor lang tid en aktivitet skal have. Fællessamlinger Det skal besluttes i afdelingen hvor ofte man vil have fællessamlinger ligesom indhold, placering og længde skal besluttes. Det er en mulighed at tænke musikken ind i samlingerne. Ledelsen vil gerne deltage. Fokuspunkter for afdelingen Fællessamlinger Pausemiljøer Studietid Bevægelse Faglig aldersintegration Fagsamling Valgfag herunder redefinering af musikordningen