Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger
|
|
- Astrid Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bedre udskoling: Status: Vurdering af nuværende praksis Visioner Handleplan hvad vil videreudvikle? Herunder: Opfølgning Tovholder Understøttende undervisning bygger på lærernes planlægning og ansvar. Samarbejde TIF Udbygning af Fittness på 9. samarbejdet klassetrin Lektie-/idrætsCafe Særligt tilrettelagt praktikforløb Greve Museum Golfklubben Samarbejde med organisationer Strukturen giver bindinger Forældre i klasserne vedr. virksomheder At anskueliggøre brancherelaterede forhold. Elever, der har vanskeligheder i klasserummet, kan byde ind ved besøg Ændring af teamstruktur Mere udeskole Semester-skemaer med holddannelser på tværs. Målsætning for samarbejdet i relation til de 3 hovedområder Succeskriterier Samarbejde TIF Fittness på 9. klassetrin Lektie-/idrætsCafe Vision understøttende undervisning: Teamstruktur: Ifht at samarbejde med eksterne, er der noget i teamstrukturen på TS, der kan hjælpe dette på vej/er der nogle forhindringer. Andre organiseringsmuligheder? Dele internt. Sparring i fagteam; tid til videndeling og fordybelse sammen Udfordring i strukturen. Et problem med mange skift i teamsamarbejde - ofte skift af team; styret dagsorden og styrket samarbejdsaftale At se på teamstrultur; selvbestemmelse inden for en ramme af fastere Det professionelle samarbejde; plads til den løse snak, men vi er blevet bedre til at fx sætte læring på dagsorden; et ugentlig teamsamarbejdsmøde Mere udeskole; en mere praktisk/musisk skole Pædagoger fra SFO med højere op i årgangene Dele børnene på en anden måde - andre holddannelser Ekstern: Fagprofessionelle forældre i undervisning/ud af huset - kan der skabes en bede undervisning? Måle på indlæring - fagligt og socialt Fagligt og socialt; et forsøg med innovative dage med holddeling af hele overbygningen med fx niveaudeling, hvor lærerne skal arbejde med en gruppe over længere tid - et helt semester; "udskudt klassedannelse", men bevarelse af klassen. Sladder i byen ved at vise ens professionalitet og vise børnene fra forskellige sider - dette kan misbruges. At parkere problemer med fx overvægt i skolen; respekt og anerkendelse af lærernes styrke i og med de er med i undervisningen; vigtig med målsætning og tydelighed i forhold til fx forældre i klassen; at se vilkårene i en klasse. der er andre, som er 1
2 ind over og kan fortælle på en anden måde end lærer/pædagog; forventning til forældrene; skolebestyrelsens arbejde med forældreansvar Definitión af "ro" og forældreinddragelse i "ro", hvor forældrene tager deres del af "ro". Vigtig med enighed om fornuften i enighed om noget. Tune by Night og kageboden Udsmyk skolen. Arbejdslørdag, hvor der blev lavet ting på skolen Handling understøttende undervisning: Definere, hvad understøttende undervisning er Effekt af det vi gør. Måle på indlæring Målsætning. Effekt af det vi gør. Måle på indlæring - fagligt og socialt Et forsøg med innovative dage med holddeling af hele overbygningen med fx niveaudeling, hvor lærerne og pædagogerne skal arbejde med en gruppe over længere tid - et helt semester med eksterne samarbejdspartnere Timeløsefag som første udgangspunkt for Understøttende undervisning: Fag faglige eksterne: Skoletjenesten ind over. Gæstelærere UEA undervisning i klasserne UUV vejledning til eleverne Svømmelærere Ungdomsskolen KFI Gademedarbejdere og natteravne Interne faglige eksperter: Læsevejledere, Samarbejde med skolebestyrelse Frivillige med i undervisningsforløb Tune Skole TEMA: Åben skole Fase A Meget planlægning Tune by Night - der skal være noget at vise Lave noget, som bare er fælles, som en del af skolen og dermed løfte Åben hus og personalets anseelse At se på forældre med i skolen - om morgenen fx. eller fredag eftermiddag Fest på forskudte dage med fredags fest for personalet Bruge Hedelandhytten noget mere Skolefond. Beslutning Understøttende undervisning (personaleinddragelse): Mål for skolen: Elevinddragelse og engagement (didaktik) Forældreinddragelse med personalet som rammesætter. Individuelle muligheder for at udføre SKAL (metodeansvar) 2
3 Fælles begreber for at udføre SKAL (kursusdel med efterfølgende aftaler/årsplanlægning) Tiltag fra personalet for at løfte de tre hovedområder (kursus/samme begreber/værdier og krav) Mindre enheder, større fleksibilitet og målbestemmelse. Lærermiljø Skolen i byen Samarbejde med eksterne (---- SKAL, bevægelse) Effekten og refleksion i eget team/egen teampraksis. Billedet af en skole: Indskolingen: Udskudt klassedannelse skaber allerede i 0. klasserne grundlaget for at arbejde mere på tværs af klasser og klassetrin for derigennem bl.a. at tilgodese undervisningsdifferentiering og hensynet til den enkelte elevs læring. Arbejdet i 0-klasserne skal udvikle sig til, at man i indskolingsklasserne laver hold enten på tværs af klasser og/eller hold på tværs af klassetrin. Denne holddeling skal udgøre minimum 15 % af den samlede undervisningstid i vores 0., 1., 2. og 3. klasser. Holddeling kan foregå på mange måder. Der kan fx arbejdes med et holddannelsesmodul, hvor eleverne i en periode er inddelt på tværs af klasser og klassetrin i flere hold, hvor der alene arbejdes med matematik eller dansk eller billedkunst. Holdene kan være sat sammen på baggrund af læringsniveau mm. Inddragelse af SFO-personalet: - Faste mødestrukturer midt på dagen (understøttende undervisning/bevægelse mv. for dele af klasserne dermed mødemulighed for lærere fra disse) - Holddannelse at undervise med udgangspunkt i lærerens planlægning Mellemtrinnet: Et eksempel: 6. klasser med i alt 150 elever fordeles i matematik på 6 hold. De 6 hold kan være sat sammen af 2 hold for særligt dygtige elever, der inden for det emne, der er valgt, skal arbejde med fordybelse og forskellig tilgang til det givne stof. Her kan fx være 30 elever. 3 hold med hver 28 elever har matematik, hvor der især arbejdes med rutiner i matematikken. 1 hold for elever med særlige vanskeligheder i det matematiske emne, der er valgt. Her deltager 8 elever. Det sidste hold er ligeledes på 28 elever, der arbejder med den meget praktiske tilgang til matematikken inden for det givne emne. Ovenstående er et eksempel, der viser: - At undervisningen i en periode kan være niveaudelt. - At undervisningen kan foregå på hold med varierende elevantal. - At undervisningen kan foregå med forskellige vinkler på samme emne. - At undervisningen tager udgangspunkt i det lille holds faglige tilgang og muligheder. 3
4 Ligeledes viser eksemplet, at der indgår lærere med meget matematisk viden og overblik, og lærere, der indgår ud fra vejledning af matematiklærerne. Fra 4. klasse til og med 6. klasse skal holddeling på tværs af klasser og/eller klassetrin med tiden udgøre minimum 20 % af undervisningstiden. I overbygningen skal holddeling på tværs af klasser og/eller klassetrin være en del af skoleskemaet minimum 35 % af undervisningstiden. Overbygningen: Fysiske rammer ungdomsmiljø Holddeling i semestre Mindre teamenheder selvstyrende team Mentorer i semester- og valgfag og klasselærere i basisfag (dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi.) Klassen som den sociale omdrejningspunkt forældresamarbejde, større skolebegivenheder som fx ture/skolerejser. Og når beslutningen er taget, så udfylder vi lige dette: Status: Vurdering af nuværende praksis Visioner Handleplan hvad vil videreudvikle? Succeskriterier Herunder: Opfølgning Tovholder Inddragelse af hele personalet: Idéer: Fjerne bekymringer erfaringer fra skolesammenlægning inddrages. En fødsel. Barnet fødes den 1. august, ernæres og der skabes trivsel om barnet. Barnet vokser sig med årene større og større, får mere og mere erfaring, trives og dygtiggøres. 2013/2014 til 2014/2015 Styrkelse af de tre fokusområder; alle tiltag tager udgangspunkt i disse. Et overblik som giver tryghed at kunne se sig selv i en given opgave. Appetit -vækker (Reform) - Ambassadører fremlægger. I december Fysiske rammer - elevråd Åbne mandage som appetit Hvad skal vi gøre for at sætte en god fødsel i gang UGs proces og hvordan er vi kommet dertil (at brænde alle sammen) Fokus på det, som vi ser, er godt i vores kommende arbejde. 3 timers aftenmøde for samlede personale i januar. Skolebilledet: Krav/SKLA Hvordan gør vi? Løfte folkeskolens anseelse for eleverne 4
5 Beslutning: Appetit -vækker (Reform) - Ambassadører fremlægger. I december 3 timers aftenmøde for samlede personale i januar. Øvrig inddragelse af personale: Hvem har arbejdsopgaven: Kort beskrivelse af arbejdsopgave: Hvornår: Tovholder: Personalet er repræsenteret i diverse udvalg som fx MED, UG, skolebestyrelse, Udvalg vedrørende arbejdspladser, AMR/TR/leder-møder mf. Personalet Mange eksterne vil ind over reformen. En del af disse er allerede faste samarbejdsparter fx Tune Idrætsforening, Tune UngdomsCenter, Greve Ungdomsskole, lokalmuseet. Der er indledt et nærmere samarbejde med Tune Idrætsforening om lektiecafe og idræt. De involverede lærere er informeret og åbne for dette tiltag. 22. oktober møde med Tune Idrætsforening Personale MUSamtaler påbegyndes Ultimo november Personale MF/HO og arbejdsgruppe vedrørende lærerarbejdspladser Uge 46 (11.- etableres. Personale til arbejdet udvælges på afdelingsmøde. 15. november) Personale Møderække for foråret laves på KU, i MED, i UG mv. December vedrørende inddragelse af personalet ud over udvalgsarbejdet. Disse vil senere i dette dynamiske dokument blive datolagt, beskrevet osv. Bl.a. vil der i forløbet indgå personalets arbejde med de opgaver, som skal indgå i skolens arbejde (Beskrivelser af opgaver og af opgavevaretagelse på skolen) Personale Plan for Åben debat og spørgsmål på frie mandage laves. December Personalet kan komme til Åben debat på i forvejen udmeldte frie mandage. Til stede ved disse møder vil ledelsen være og evt. andre indbudte. Den enkelte kan vælge at komme til disse møder og stille opklarende spørgsmål, komme med forslag, spørge ind til mv. Personale Skolerne orienteres om de politiske beslutninger. Inden Personale CfDS udsender til skolerne: katalog over foreninger, musik- og billedskoler, der kan indgås aftaler med. Dette sker i samarbejde med CfBF, der løbende orienterer foreningslivet om disse nye muligheder for og forventninger til partnerskaber. Personale Skolerne afdækker muligheder for at inddrage eksterne samarbejdspartnere i valgfagsudbuddet. Personale Skolerne udarbejder konkret(e) aftale(r) med virkning fra 1. august 2014 med samarbejdspartner. Hver skole skal indgå MINDST én aftale pr. 1. august juleferien 2013 Medio februar 2014 Marts-april 2014 Aftalerne fremsendes til CfDS SENEST den 2. juni og derefter CI/DT MF/HO HO SN/MF/ HO/SN 5
6 Personale Personale Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at der kan oprettes andre valgfag end dem der fremgår af loven, kan skolerne ansøge om oprettelse af nye valgfag. Skolerne beslutter på baggrund af de vedtagne rammer og elevernes ønsker, hvilke valgfag der skal udbydes i skoleåret 2014/ Ansøgningsfrist SENEST 11. april 2014 Senest med udgangen af maj
Ud fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.
Læringsledelse Overordnet for Læringsledelse: At løfte skolen inden for de tre hovedområder: 1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. at mindske betydningen af social baggrund i
Læs mereUd fra status at fortsætte 2013/2014 med fokus på diverse områder for at bevæge os med små skridt men styrkede fælles skridt frem mod 2014/2015.
Bedre læringsmiljø: At løfte skolen inden for de tre hovedområder: 1. at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 2. at mindske betydningen af social baggrund i forhold til de faglige resultater,
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereUddannelsesudvalget. Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6
Uddannelsesudvalget Dagsorden til møde Mandag den 13. januar 2014 kl. 15.30 i F6 MØDEDELTAGERE Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Emilie Tang (V) Jørgen Bech (V) Kasper Andersen (O) Kim Rockhill (A) Pelle
Læs mereFolkeskolereform 2014. Åben Skole
Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mereSkolereform på Herstedvester Skole
Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,
Læs meresundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling
sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereForældreposten marts 2014
Forældreposten marts 2014 Skolereformen Reserver allerede nu tirsdag den 3. juni klokken 17 18.30. Her inviterer skolen alle forældre til information om de ændringer, der sker for jeres børn i det kommende
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereHvis andre: Hvilke andre samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM FOLKESKOLEREFORMEN Skolens navn: Dit navn: DEN ÅBNE SKOLE 1. Hvilke samarbejdspartnere har skolen/planlægger skolen at have?(sæt evt. flere krydser) Skoleåret 2014/15 Skoleåret
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereDer er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:
Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs merePrincipper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK
BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereProgram Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Læs mereFolkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30
Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2013-2014 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Udfordringer for alle... side 06 Inklusion...
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereFOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)
Udklip (paragraffer), der handler om musik - og kulturskoler i lovændringerne i forbindelse med folkeskolereformen: Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20. december 2013 Forslag til Lov om ændring
Læs mereHareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs merePilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014
Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereEvaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Evaluering af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag Kommune: Skive Kommune Involverede skoler i projektet: Aakjærskolen, Skive Kommune Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Ove Jensen,
Læs mereVirksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Korskildeskolen og Børneog skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem og Børneog skoleudvalget Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: og Børne- og skoleudvalget og Center for Undervisning for 2014/15.
Læs mereSKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE
SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.
Læs mereVelkommen til fælles forældremøde. Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen
Velkommen til fælles forældremøde Tommerup Skole 19.06.14 Vedr. Folkeskolereformen Fællessang Orientering om reformens væsentlige ændringer og hvordan, vi har planlagt kommende skoleår på Tommerup Skole
Læs mereHerlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Læs mereInspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe
Inspirationsmateriale til understøttende undervisning og lektiecafe En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter på lærer- pædagog- ledelse og forvaltningssiden har udarbejdet dels et idekatalog til aktiviteter
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereVelkommen til valgmøde
Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
Læs mereOPGAVER FORELØBIG BESKRIVELSE Version 2.0
OPGAVER FORELØBIG BESKRIVELSE Version 2.0 PERIODE / TIDSFRIST - FORELØBIG Farvekoder der signalerer, hvem der har en arbejdsopgave Skoleleder=skoleledelser=skolerne SB=skolebestyrelsen MED CfDS/CfBF=Center
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs merePræsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereLektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen
1 Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen Side 1 2 Vores forståelse af faglig fordybelse Faglig fordybelse er et andet ord for lektie cafe i første omgang. Men det skal udvikle sig til at også
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs merePetersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune.
12. marts 2012 Petersmindeskolen i bevægelse lokal udmøntning af Skolen I Bevægelse i Vejle kommune. Rammer I Vejle kommune arbejder skolerne med at videreudvikle praksis. Det sker under overskriften Skolen
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereVelkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereVelkommen. til Fjelsted Harndrup Skole
Velkommen til Fjelsted Harndrup Skole Opdateret nov. 2015 Kreativitet Faglighed Inklusion Engagement/ejerskab Trivsel Kultur/traditioner Værdier Visioner Vi vil være kendt for: At være et godt sted at
Læs mere