UngHerning HERNING UNGDOMSSKOLE

Transkript

1 UngHerning HERNING UNGDOMSSKOLE 1. Baggrund og introduktion Der ønskes etableret et fælles elevråd i Herning Kommune. Formålet er at styrke elevernes forståelse for de demokratiske processer i samfundet samt at styrke elevrådsarbejdet på skolerne og elevernes medinddragelse. I folkeskolelovens 1stk. 3 står der: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Herning Kommune prioriterer de enkelte skolers elevrådsarbejde højt. Der er etableret elevråd på alle skoler, og dette arbejde understøttes lokalt gennem elevrådskontaktlærere på den enkelte skole. 2. Projektbeskrivelse 2.1 Formålet Herning Kommune ønsker at skabe aktive og engagerede elever, der med tiden bliver aktive og engagerede samfundsborgere. For at understøtte denne vision er det nødvendigt at inddrage eleverne og give dem indflydelse på de demokratiske processer. Formålet med det fælles elevråd er at: Varetage elevernes interesser Fremme elevernes medindflydelse på egne rammer Styrke elevrådenes samarbejde mellem Herning Kommunes folkeskoler Samarbejde med andre grupper om projekter af fælles interesse Fungere som rådgivere og vejledere for de lokale elevråd på grundskolerne. Det kan f.eks. ske ved, at medlemmerne af det fælles elevråd holder oplæg for elevrådene på grundskolerne. De væsentligste grundelementer for det fælles elevråd er en udvikling af elevernes forståelse af demokrati, styrkelse af elevrådsarbejdet på skolerne og en øget medinddragelse af eleverne i de beslutningsprocesser, der har indflydelse på deres egen hverdag. Dette skal i sidste ende bidrage til at skabe aktive og engagerede elever, større trivsel og et bedre skolemiljø. 2.2 Målgruppe Projektets målgruppe er elever fra de lokale elevråd, fra overbygningsklasserne på folkeskolerne i Herning Kommune. I alt har 32 elevrådsrepræsentanter deltaget i møderne. UngHerning Valdemarsvej Herning tlf ung@herning.dk

2 2.3 Organisering 1. Det fælles elevråd består af to elevrådsrepræsentanter fra hver skole. Den ene repræsentant er elevrådsformanden, mens den anden repræsentant skal sikre, at der er en repræsentant fra 7. eller 8. årgang, som kan videreføre rådets arbejde og derved sikre kontinuitet. 2. Inddragelse af fødeskolerne skal ske ved, at repræsentanterne fra overbygningen også repræsenterer de tilhørende fødeskoler. 3. Møderne afholdes som dagsarrangementer 3 gange årligt, dog ikke i eksamensperioden. 2.4 Indsatsen Det fælles elevråd har siden opstart været samlet 6 gange, en gang i efteråret og to gange i foråret før eksamensperioden. Elevrådet har selv udarbejdet en forretningsorden, der især lægger vægt på kompetenceudvikling i form af øget viden om demokratiet, hvad der rører sig politisk og hjælp til at fremlægge for eget elevråd og skolebestyrelse. Derudover er der fokus på de emner det Fælles Elevråd gerne vil diskutere nærmere, herunder folkeskolereformen, mobbepolitik og inklusion. På de seks gange, der indtil videre er blevet afholdt, er eleverne blandt andet blevet præsenteret for lovgivningen for området, og der er holdt omlæg om kommunens politiske opbygning ved politiker Dorthe West. Der er holdt oplæg om retorik og kommunikation ved journalist Jannie Holm, og efterfølgende arbejdet i grupper om, hvordan man fremlægger for sin lokale skolebestyrelse. Der har også været oplæg om trivselsundersøgelsen ved Bodil Meineche, efterfulgt af gruppearbejde om emnet. I forhold til de emner, som elevrådet ønskede at behandle, har der været lagt særlig vægt på mobning, USU og lektiecafé, da disse emner har vist sig at være aktuelle i de lokale elevråd rundt på skolerne. Dette er især sket ved gruppearbejde, der har fokuseret på erfaringsudveksling mellem skolerne. Under emnet mobning, kom der meget konkrete forslag til lokale løsninger, nemlig at uddanne elevrådsrepræsentanterne til anti-mobbe ambassadører for de mindre klasser. Her vil man bruge elevrådene som forbilleder for de mindre klasser. Dette vil det fælles elevråd på eget initiativ sende et forslag om til skoleforvaltningen. Derudover har det fælles elevråd selv besluttet at være frivillige til sidste skoledag, hvor de elever der ikke havde sidste skoledag, kommer og hjælper med alt det praktiske. Det fælles elevråd har derudover en aktiv facebookgruppe, hvor de kan debattere og skrive sammen på tværs af skolerne. Ligeledes er der oprettet en officiel facebookside. Her kan det fælles elevråd reklamere for dem selv, og hvad de laver

3 2.5 Afvigelser fra projektbeskrivelsen Det har fra start været meningen, at det fælles elevråd havde en sum penge til kompetenceudvikling til hvert møde. Kompetenceudviklingen som fast punkt har desværre ikke altid været muligt, da rigtig mange instanser i kommunen har været interesserede i at komme på besøg i det fælles elevråd. Derfor har det givet mest mening at bruge interne samarbejdspartnere til kompetenceudvikling, herunder repræsentant fra inklusionsteamet, en journalist, formand for børne og familieudvalget Dorte West, samt tovholder for trivselsmålingen i Herning kommunen. Derudover har Playmaker og UU i kommunen vist interesse for rådet. Det har været et ønske at oprette et tværkommunalt samarbejde med de fælleselevråd i de omkringliggende kommuner. Der har fra formandens side været kontakt til to kommuner, dog uden at det har ført til at de kunne mødes. Det fælles elevråd har ligeledes ytret, at det ikke har givet mening for elevrådet at oprette et samarbejde på tværs af kommuner, da de har haft travlt med selv at finde ud af, hvordan de skulle organisere sig, herunder udarbejdelse af forretningsorden, samt at lære hinanden at kende. Der har været tilbudt elevrådet at komme på weekendtur, hvor de kunne møde andre unge, med interesse for demokrati og unge involvering. Desværre var denne weekend lige op til en ferie, hvorfor det for de fleste ikke var muligt. Dog skal det understreges, at de på sigt ønsker at samarbejde med fx Ikast Brandes fælles elevråd. 3. Evaluering Grundlaget for evalueringen af projektet med fokus på elevdemokrati, har været spørgeskemaer udsendt til eleverne, elevrådenes kontaktlærere og skoleledere på overbygningsskolerne. Eleverne i rådet har derudover lavet brainstorm til brug i evalueringen, hvor de både mundtlig og skriftlig er kommet med deres meninger. 3.1 Projektets målopfyldelse Evalueringen har taget udgangspunkt i de formål, der er præsenteret ovenfor. Ud fra dette ses på 4 overordnede emner: forståelse for demokratiske processer, elevernes medindflydelse, styrkelse af elevrådenes arbejde og elevernes trivsel og engagement. Forståelse for demokratiske processer Eleverne giver i overvældende grad udtryk for, at det fælles elevråd har bidraget til at øge deres viden om demokratiet, kommunen og hvilke muligheder de har for at påvirke processerne. Mindst 91 % af eleverne svarer i nogen grad eller i høj grad til disse spørgsmål. Derudover svarer 90%, at det har øget deres interesse for demokratiet. Elevernes medindflydelse 95% af eleverne mener, at de har mulighed for at give deres mening til kende for beslutningstagerne, og at der bliver lyttet til det. Samme antal mener, at det fælles elevråd har bidraget til dette. Dog er det generelt kun omkring 40% der mener dette i høj grad. Til gengæld mener 70%, at de i høj grad føler sig bedre i stand til at deltage på skolebestyrelsesmøderne

4 Dette bakkes op af skolelederne, hvor 50% angiver, at elevrådsrepræsentanternes bidrag er blevet mere kvalificerede og 31% oplever, at repræsentanterne oftere deltager aktivt på møderne. Eleverne deltager i en bred vifte af emner, men især trivsel og anti-mobbestrategier bliver nævnt af skolelederne. Styrkelse af elevrådsarbejdet Alle elever oplyser, at de fortæller om det fælles elevråds arbejde i de lokale elevråd, enten via et fast punkt på dagsordenen eller som oplæg. De oplever også alle sammen, at de kan bruge de ting de har talt om i det fælles elevråd i det lokale elevrådsarbejde, og 90% mener, at det gør det lokale elevrådsarbejde bedre. Dog er det kun mellem 30% og 50% der svarer i høj grad til de ovennævnte spørgsmål. De øvrige svarer i nogen grad. Endelig har 95% af eleverne enten taget spørgsmål tilbage til det fælles elevråd, eller har tænkt sig at gøre det i fremtiden. Kontaktlærerne på skolerne bakker disse udtalelser op, idet flertallet også siger, at eleverne bruger pointer fra det fælles elevråd på møderne, og at det styrker elevrådsarbejdet. De er mere tilbageholdende på spørgsmålet om, hvorvidt der bliver taget spørgsmål tilbage til det fælles elevråd. Her svarer kun 36% at det sker. Forskellen på lærernes og elevernes svar kan skyldes, at eleverne har tænkt sig at gøre det mere i fremtiden, men at det ikke er sket så meget endnu. Endvidere mener samtlige elever, at de får noget ud af de oplæg der har været på de fælles elevrådsmøder, f.eks. oplægget af journalist Jannie Holm og politiker Dorthe West. 67% mener, at de i høj grad har fået noget ud af det. Alle svarer også at de oplever, at elevrådene kan hjælpe hinanden med idéer og inspiration. 89% mener, at dette i høj grad gør sig gældende. Når de bliver adspurgt om, hvordan elevrådene konkret samarbejder, nævnes der kun eksempler på vidensdeling. Der er altså ikke opbygget noget samarbejde mellem elevrådene uden for de fælles elevrådsmøder. 43% af kontaktlærerne svarer, at de hører om, hvordan andre elevråd arbejder, og 14% svarer at de har et større samarbejde med andre elevråd end tidligere. Elevernes engagement og trivsel Alle elever angiver, at de har fået større lyst til elevrådsarbejdet. 65% af kontaktlærerne svarer også, at de oplever, at eleverne er blevet mere engagerede. 88% af eleverne svarer derudover, at det har påvirket dem positivt at være med i det fælles elevråd. Eleverne skriver f.eks. Ja, KLART! Jeg har fået en følelse af at jeg rent faktisk har indflydelse og Nye venner, og har fået det bedre med det arbejde jeg gør. Jeg er ikke bare en "nørd" eller stræber. Omvendt skriver 12 %, at elevrådsarbejdet har påvirket dem negativt, men den eneste kommentar der underbygger dette er Nogle gange, men det er fordi at jeg ikke altid har lyst til at snakke højt. De øvrige skriver, at de kun har oplevet positive ting, og Man føler sig altid fyldt med gåpåmod efter et møde

5 Endelig mener 83% af eleverne, at det fælles elevråd bidrager til et bedre studiemiljø. Adspurgt om hvorfor, svarer de f.eks. Fordi at vi hjælper hinanden. Vi kan komme med løsninger på hinandens problemer og De ting vi arbejder med bliver til noget. Andre pointer Kontaktlærerne skriver, at det fælles elevråd bidrager med gode samtaler, en øget interesse for hvad man kan udrette i fællesskabet, samt hjælp til 9. klasses afslutning. Eleverne skriver bl.a. at de har fået nye venner, gode diskussioner og nye kompetencer som f.eks. metoder til argumentation. I forhold til forbedringer ønsker eleverne hovedsageligt flere møder. Derudover ønsker flere, at der er aktiviteter uden for møderne, så de kan lære hinanden bedre at kende. Et par stykker pointerer også, at kommunikationen med skolerne kunne være bedre. Kommunikationen med skolerne er også det helt store kritikpunkt fra kontaktlærerne. En skriver f.eks. At eleverne der er afsted som repræsentanter holder et oplæg hjemme, omkring arbejdet. Måse viser billeder ets. De skal muligvis instrueres i hvad de skal fremhæve allerede på det fælles elevrådsmøde. 3.2 Udfordringer Det er en vigtig forudsætning, at medlemmerne af det fælles elevråd føler sig set og hørt, da de ellers kan miste gejsten ift. deltagelsen i det fælles elevråd. Lige nu lader det ikke til at være et problem, men UngHerning udtrykker bekymring for, at det kan på sigt kan være demotiverende for eleverne, at det fælles elevråd ikke har høringsret. Derudover giver alle elever udtryk for, at de ønsker at mødes oftere end de tre gange om året. Der bliver brugt meget tid på opsummering, når der går så lang tid mellem møderne. Derudover er arbejdet mindre effektivt, når eleverne ikke har lært hinanden ordentligt at kende på forhånd. Det kan på sigt også virke demotiverende. Ligeledes er det vigtigt, at der tages højde for, at halvdelen af det fælles elevråd blive udskiftet ved skolestart. Derfor bruges der lang tid på at starte op og teambuilde den første mødegang. I forbindelse med projektet har UngHerning brugt mange ressourcer på at skulle finde mailadresser på elevrådskontaktlærere, bl.a. fordi det på nogle skoler skifter, hvem der har ansvaret for de lokale elevråd. Bliver det beslutte at etablere et fælleselevråd i Herning kommune fremadrettet, er det et ønske, at der hvert år laves en fælles liste for ansvarlige elevrådslærere på hver fødeskole, samt overbygningsskole, dette kunne med fordel være via sekretæren på hver enkelt skole. 4. Forslag til ændringer Fælles for alle 32 repræsentanter i det fælles elevråd, er at de har en klar holdning om, at de ønsker at mødes oftere end 3 gange om året. Dette begrunder de med, at de har meget på hjertet, mange emner og drøftelser som de gerne vil nå, samtidig med at de ønsker at få mere inspiration med hjem til deres egne elevråd fra møderne. De ønsker, at der kan være mulighed for at mødes længere tid med hinanden. Dette anses for muligt, og det anbefales, at møderne forlænges med en time, så møderne slutter kl Dermed vil de elever der er i yderområderne være hjemme omkring kl

6 For at ovenstående kan lade sig gøre, skal eleverne på de skoler, der er i nærheden af UngHernings matrikel, selv cykle til møderne. Dette er nødvendig for, at busruterne kan effektiviseres. Eleverne på disse skoler har indvilget i dette for at kunne forlænge møderne. 5. Konklusion På baggrund af ovenstående evaluering konkluderes det, at eleverne oplever, at det fælles elevråd er med til at bevidstgøre dem om de demokratiske processer og øge interessen for disse. De oplever også en høj grad af medinddragelse, og at arbejdet styrker det lokale elevrådsarbejde via inspiration fra andres oplevelser af forskellige udfordringer eller succeserne på deres lokale skole. Hos eleverne opnås denne bevidstgørelse dels ved oplæg af personer udefra og dels ved, at de via dialog og gensidig respekt giver hinanden inspiration og råd til deres lokale elevråd. Eleverne bliver også mere engagerede i elevrådsarbejdet og oplever større trivsel. Elevernes opfattelse bakkes op af skoleledere og kontaktlærere, dog ikke i lige så høj grad som eleverne oplever det. Kontaktlærerne ønsker bedre kommunikation fra det fælles elevråd, så det i højere grad kan bruges aktivt. Eleverne ønsker især flere møder og aktiviteter, så de kender hinanden bedre, og dermed kan arbejde mere effektivt