Voksenliv, familie og arbejde

Transkript

1

2

3 Leif Nordberg Voksenliv, familie og arbejde Frydenlund

4 Voksenliv, familie og arbejde Frydenlund og forfatteren, udgave, 1. oplag, 2009 Isbn Grafisk produktion: Pozkal, Polen Forlagsredaktion: Flemming Olsen Forsideill.: Oskar Schlemmer: Scène à la balustrade Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K. Tlf Fax post@frydenlund.dk

5 5 Indhold Forord Forord til 2. udgave Voksenudvikling før og nu Teorier om voksenliv Erik H. Eriksons livsaldre Jung og livsvendingen Daniel Levinson og livets årstider Anthony Giddens selvidentitet...18 Adskillelse af tid og rum Udlejring af sociale institutioner Modernitetens øgede refleksivitet Selvidentitet i det højmoderne samfund Intimitetens forandring Livsformer og livsstil Livsværdier og arbejdsliv Det gode arbejde Forbindelse mellem familieliv og arbejde Stress Kognitiv stressteori Udbrændthed Konflikter Konfliktberedskab Den sociale arv og mønsterbryderne Litteratur Stikord

6

7 Forord 7 Forord Denne bog omhandler temaet Voksenliv, familie og arbejde. Den indgår i en serie af bøger med temaerne: Psykiske problemer, Psykiske lidelser, Hjerneprocesser og lœring, Voksenliv, familie og arbejde og Opdragelse. Formålet med bøgerne er at imødekomme et behov indenfor psykologiundervisningen om fordybelse i nogle temaer. Derfor tager temaerne afsæt i grundbøgerne indenfor psykologifaget og forudsætter, at læseren har erhvervet sig en vis grundlæggende viden om psykologifagets mest anvendte teorier. Psykiske problemer gennemgår behandlingsformer, identitet og selvtillidsproblemer, stress, krise og PTSD. Bogen omhandler problemer vi alle kan bukke under for i kortere eller længere perioder i livet. Det kan være problemer der skyldes usikkerhed om egen identitet. Ikke mindst kan det være problemer, der skyldes manglende selvværd eller problemer med sociale færdigheder. I bogen gennemgås også stress samt kriser, der opstår i forbindelse med fx tab ved død og sygdom. Tidligere blev det kaldt traumatiske kriser. Psykiske lidelser gennemgår angsttilstande og tvangstilstande. Det er sværere psykiske problemer og lidelser, der tidligere blev kategoriseret som neuroser. En anden gruppe er de egentlig psykiske sygdomme det vi også kalder psykopatologi. Bogen begrænser sig til at omtale de svære; depression og skizofreni. Hjerneprocesser og lœring lægger vægt på at læring rummer både kognitive og emotionelle dele og at der er tale om en proces i samspil med andre. Der er altså tale om en proces, hvor viden tilegnes under indre psykodynamiske og ydre samspilsmæssige betingelser. Bogen fokuserer derfor på, hvordan det neuropsykologiske og det emotionelle spiller sammen i læringsprocessen. Voksenliv, familie og arbejde gennemgår emner der har med det at være voksen at gøre: familie, livsformer og livsstil, arbejdsliv, stress og konflikter. Gennem en række teorier om voksenlivets betingelser lægger bogen op til en diskussion af, hvordan det senmoderne samfund påvirker det enkelte individ. Opdragelse gennemgår forskellige teorier og undersøgelser om opdragelsesformer og forældrestile, livsudvikling og de kompetencer, vi i vort samfund lægger vægt på. Opdragelsesværdier i forældreskaber mellem tradition og modernitet lægger op til en diskussion af identifikationsmuligheder og forskellige typer af grænser. Temabøgerne henvender sig til flere målgrupper: Til undervisning i psykologi, samfundsfag og tværfaglige forløb i AT, samt opgaveskrivning og

8 8 Voksenliv, familie og arbejde eksamensprojekter i gymnasiet/hf/vuc og på de mellemlange videregående uddannelser samt højskoler. Hver bog består af grundtekst og diverse materiale, bestående af fx eksempler, figurer og øvelser, som er placeret i tilknytning til de emner, der bliver gennemgået. Materialet, der fylder meget i forhold til teksten, vil kunne analyseres ud fra forskellige psykologiske teorier. Formålet med denne vægtning er at skabe lærebøger, der kan indgå i psykologiundervisningen som en samlet helhed og dermed opfylde kravet om at inddrage analyserbart materiale i undervisningen. Temaerne bliver gennemgået ud fra den nyeste forskning og en nutidig virkelighed. Traditionelt har de psykodynamiske teorier haft en fremtrædende placering i psykologiundervisningen. Denne tradition har været baggrunden for valg af teorier, tilligemed et forsøg på at afbalancere de psykodynamiske teorier med andre, hvoriblandt socialpsykologi og den kognitive teori har en fremtrædende placering. Begrundelsen for dette valg er at socialpsykologien og den kognitive teori er meget fremherskende i den internationale forskning og fordi mange nutidige problemstillinger med stor fordel kan anskues ud fra denne teoridannelse. Dermed er tilgangen til psykologien i tråd med manges bestræbelser på at gøre psykologifaget mere empirisk funderet og virkelighedsnært. Principperne for temabøgerne er: Teksterne skal lægge op til redegørelse, analyse og perspektivering, jf Blooms taksonomi. Teksterne er et supplement og kan perspektivere gennemgangene i de gængse lærebøger. Materialet, der indgår i forbindelse med hvert af temaerne, skal være analyserbart og være konkret i modsætning til teoriernes generelle gennemgang. Teksterne skal lægge op til diskussion. Forfattergruppen og forlaget håber, at læserne vil få glæde af temabøgerne og vil give kommentarer, så der ved udgivelse af nye udgaver og yderligere bøger i serien kan tages højde for de erfaringer man rundt omkring har gjort med anvendelsen af bøgerne. Forord til 2. udgave Afsnittet om Daniel Levinson og livets årstider er suppleret med Levinsons efterladte undersøgelse af kvinders livsudvikling. Kapitlet om livsformer og livstil er delvis omskrevet og suppleret. Det samme gælder kapitlerne om stress og konflikter. Overalt hvor det har været muligt, er der suppleret med de nyeste tal og undersøgelser. Leif Nordberg april 2009.

9 Voksenudvikling før og nu 9 Voksenudvikling før og nu Psykologiske teorier om voksenudvikling fylder ikke meget i psykologiundervisningen og slet ikke teorier, der knytter voksenudviklingen til det moderne livs vilkår. Fagets lærebøger koncentrerer sig hovedsageligt om Erik H. Eriksons psykosociale livstadier, Carl Jungs midtlivskriser, Helm Stierlins delegations-familier og Jürg Willis kollusionsteori om partnervalget. Den psykodynamiske tradition er meget dominerende. Familieliv og arbejde er klart nok de mest fremherskende temaer i de psykologiske beskrivelser af voksenlivet. Det er derfor naturligt at se disse beskrivelser i et historisk perspektiv, for at vurdere om de er dækkende for forholdene i dagens samfund. Almindeligvis beskrives kernefamilien som en størrelse, der udviklede sig fra den feudale bondefamilie en stor slægtsfamilie, der rummede 3-4 generationer samt tjenestefolk til nutidens kernefamilie, tømt for funktioner i takt med industrisamfundets udvikling og krav til især kvinders arbejde udenfor hjemmet. Men historikerne er ikke enige. Nyere historisk forskning betegner det fx som en myte, at kernefamilien blev skabt i perioden med industrialisering og urbanisering. Tværtimod var det pestens virkninger i 1300-tallet, fæstebøndernes ligestilling i landsbyen, den katolske kirkes udvidede incestforbud og krav om kristent ægteskab og cølibat for gejstlige, der allerede i tidlig middelalder skabte grundlaget for kernefamilien. Den dominerende sociale enhed i det danske samfund var således allerede fra 1300-tallet fæstebondefamilien, omfattende far, mor og børn samt det tyende, der var økonomi og plads til på gården. Kernefamilien ser med andre ord ud til at være en i historisk forstand meget mere fasttømret institution i det danske samfund end man hidtil har antaget. Og trods alle profetier om dens snarlige undergang, kan statistikken dog dokumentere, at den stadig er den klart dominerende familieform. På den anden side er det også en kendsgerning, at kernefamilien er præget af tiltagende ustabilitet. Cirka en tredjedel af de årige bor alene og 34% af den samlede danske befolkning lever nu alene og denne tendens er stigende. Hvert år gifter cirka danske par sig, medens cirka lader sig skille. Næsten en trediedel af alle børn oplever en skilsmisse inden de er fyldt 18 år. En konsekvens af dette er, at ca. hver tredje familie er sammenbragt. Ustabiliteten understreges også af, at ca børn er fjernet fra forældrene. Kernefamilien har historisk set ændret sig fra at være en produktionsenhed, hvor alle medlemmer deltog i arbejdet for at familien kunne opretholde livet, til at være en enhed, hvor begge forældre er udearbejdende og børnene opholder sig i institutioner i dagtimerne. Det moderne barn skal altså leve sideløbende i dels en familie, hvor det er unikt og uerstatteligt og dels i stigende grad i institutioner, hvor barnet i realiteten blot er en blandt mange andre. Har man den klassiske kernefamilie som ideal, vil man nok finde denne udvikling problematisk. Socialpsykologen Lars Deczik kalder

10 10 Voksenliv, familie og arbejde Hvor det centrale emne i psykologien er det enkelte individ, så er emnet for socialpsykologien samspillet mellem individet og samfundet. Socialpsykologien studerer altså individets roller og adfœrd i sociale sammenhœnge. det dobbeltsocialisering og mener, at det fremmer en række sociale kompetencer, som evnen til at tilpasse sig nye situationer, at kunne foretage valg, at kunne reflektere over sig selv i forhold til andre samt selvdiciplin evnen til at kunne kontrollere sine følelser. En fremtrædende nutidig opfattelse er, at det så er følelserne og ikke produktionen, der holder sammen på familien og at det stadig er familien, der giver den nødvendige tryghed mod de trusler, vi opfatter som noget, der stammer fra det moderne samfunds uophørlige forandringer, der oven i købet rammer os med større og større hastighed. På arbejdsmarkedet oplever vi også hyppigt samfundets stadige forandringer som truende. Især hvis vi tilhører de generationer, der er vokset op i industrisamfundets tid. Her kunne man regne med, at når man havde taget en uddannelse faglig eller teoretisk så var det her, der var beskæftigelse til pensionsalderen. En uddannelse var noget sikkert og arbejdet var den enkeltfaktor, der havde størst betydning for menneskets udvikling i voksenalderen. Arbejdet var en meget vigtig del af menneskets identitet. Arbejdet er også i dag en vigtig del af menneskets identitet, men arbejdslivet ser meget anerledes ud i dag. Industriarbejdet er i øget omfang flyttet til den tredje verden eller er overtaget af industrirobotter. Håndværksarbejde er rationaliseret og bærer i højere grad præg af præfabrikation. Vi arbejder i højere og højere grad med informations- og serviceopgaver. Det betyder bl.a. krav til den enkelte om stadig udvikling af kvalifikationer, som kan matche samfundsudviklingen. Samarbejdsevne, fleksibilitet og personlig udvikling er moderne krav i arbejdslivet. Det er krav, der peger på stadige forandringer også i vores identitet, fordi den jo i høj grad påvirkes af arbejdet. Den hastige forandring og det der følger med den, opfatter mange som en kvalitet. Arbejdslivet er blevet mere interessant. I det følgende vil jeg se på nogle psykologiske og socialpsykologiske teorier, der beskæftiger sig med det voksne menneskes udvikling og samtidig se på i hvor høj grad, disse teorier er i stand til at forklare menneskets situation i det posttraditionelle samfund.

11 Teorier om voksenliv 11 Teorier om voksenliv Erik H. Eriksons livsaldre Indenfor den psykodynamiske tradition har Erik H. Erikson ( ) beskrevet voksendommen som udviklingsmæssigt selvstændige og konfliktfyldte stadier, der fører barndom og ungdom ind i voksendom og senere alderdom. Det er i modsætning til Freuds opfattelse i den biologiske tradition, der betragter udviklingen som stort set fuldført i den tidlige ungdom. I Eriksons livshelhed er menneskets udvikling et fortsat forløb i otte stadier, hvor hverken den tidlige eller den sene udvikling kan forstås, hvis den ikke ses indenfor helhedens rammer. Indenfor hvert stadium eksisterer der en psykosocial eksistenskrise med konflikt mellem to løsningsmuligheder, en positiv udviklingsfremmende og en negativ angstpræget udviklingshæmmende mulighed. Erikson betegner udviklingsmønstret som det epigenetiske princip, dvs. udviklingen følger et fastlagt skema i en bestemt ufravigelig rækkefølge, hvor hvert stadie må gennemleves før næste og hvor udfaldet af eksistenskrisen i hvert stadie får betydning for udfaldet af de følgende eksistenskriser. Voksenalderen inddeler Erikson i tre stadier: Alder: Psykosocial eksistenskrise Positivt udfald: Negativt udfald: Figur 1. Eriksons tre stadier Tidlig voksendom år Intimitet (fortrolighed) kontra isolation og selvcentrering Kærlighed, venskaber og nærhed Udelukkelse og angst for nærhed Moden alder år Generativitet kontra stagnation Omsorg og ansvar i familie og arbejde Afstand til og forkastelse Alderdom ca Integritet kontra fortvivlelse og afsky Visdom Håbløshed og foragt I den tidlige voksenalder er det først og fremmest forholdet til nye partnere i kærlighed, sex, venskab, samarbejde og konkurrence der er det afgørende samt at kunne imødegå frygten for jeg-tab i nære og intime sammenhænge. Isolationen kommer, når en person gentagne gange oplever, at det ikke er muligt på samme tid at have nærhed til andre og samtidig holde fast i egen identitet.

12 12 Voksenliv, familie og arbejde Ved generativitet i den modne alder forstår Erikson det, at en person udvikler og skaber noget. I første række drejer det sig om at få børn og drage omsorg for dem, men også skabende udfoldelse indenfor arbejdslivet, i politik og i kunstnerisk henseende, er af betydning. Det handler om behovet for, at nogen behøver en og det at sætte sig spor. Lykkes det ikke, opstår følelsen af at være gået i stå der er indtrådt en stagnation. I alderdommen gælder det om at udvikle emotionel integritet. Erikson forstår det bl.a. som, at man accepterer sin egen eneste livscyklus og de mennesker, som har været afgørende for den som noget der nødvendigvis måtte være sådan og som ikke kunne være anderledes. Desuden indebærer integriteten en accept af døden og at kunne se den i øjnene. Kan et menneske ikke acceptere sit hidtidige liv, bliver konsekvensen fortvivlelse og frygt for døden, fordi tiden nu er for knap til at gøre tingene om. Erik H. Eriksons udviklingsteori blev til under industrisamfundet i 1950 erne og bærer på mange områder præg af at passe til et ret statisk samfund, hvor menneskets livscyklus synes forudsigelig i voksenalderen. Det er en verden, hvor man forelsker og gifter sig med den eneste ene i 20 erne, får børn og opdrager dem og udviser ansvarlighed for familie og eller arbejdet. Når så børnene er fløjet fra reden, gælder det om at justere sine mål med tilværelsen karrieren er på hæld. Sådan ser samfundet ikke helt ud i dag. Parforholdet er ikke længere en stabil, varig størrelse, parrene får børn når det er mest belejligt i forhold til studier, karriere og boligforhold i dag hyppigt ret sent i et karriereforløb. Min datter på 26 år siger, at hun ikke vil have børn, før hun er 35, for hun har en masse ting, hun skal nå først, og det tror jeg er udtryk for en generel måde at se det på for unge piger i dag. Jeg synes egentlig det er lidt foruroligende, for den næste generations bud kan jo blive, at man simpelthen ikke gider have børn, fordi det er for besværligt. Anne Linnet til avisen Aktuelt 30. okt Karriereforløb er heller ikke længere noget, der følger bestemte aldre eller faste regler. Alderdom er også anderledes og væsentlig mere aktivitetspræget end tidligere. Set i en nutidssammenhæng virker det epigenetiske princip at udviklingen følger et nøje fastlagt og ufravigeligt princip ikke sandsynligt. Senmodernitetens unge voksne vil næppe opleve sig selv som underlagt en fast kronologisk styret psykisk udvikling, men se sig selv som personer med egne individuelle muligheder.

13 Teorier om voksenliv 13 Jung og livsvendingen En del beskrivelser af udvikling i voksenalderen tager afsæt i Carl Gustav Jungs ( ) forestilling om livsvendingen i års alderen. Jung beskriver menneskets udvikling med billedet af solens gang over himlen: Hvad ungdommen fandt og måtte finde udenfor, skal eftermiddagens menneske finde indenfor. Mennesket når med andre ord et vendepunkt midt i livet. I barndom og ungdom er mennesket orienteret udad mod samfundet og andre mennesker. Midtvejs i livet sker der en omvurdering af alle de tidligere værdier, som mennesket har haft. Som regel under indtryk af at livet ikke varer evigt. Hyppighed af dødsfald i den lidt ældre generation aktualiserer ofte dette indtryk. I en sådan midtlivskrise opstår erkendelsen af, at livets vigtigste valg allerede er foretaget og nu opstår et behov for at finde ud af: Hvem er jeg? I denne proces opstår en erkendelse af, at det ikke-erkendte eller fortrængte ikke er noget som står udenfor en selv, men sider af en selv, der har været der hele tiden. I midtlivskrisen konfronteres mennesket med det Jung kalder arketyperne, fx. skyggen som består af fortrængte dele, tabte erindringer mm. samt anima og animus, der er henholdsvis det uudviklede kvindelige i manden og det uudviklede maskuline i kvinden. Denne konfrontation kan modne os og berige tilværelsen. Jung benytter begrebet det kollektivt ubevidste om selvstændigt virkende kræfter i psyken, menneskehedens fælles arv. I det kollektivt ubevidste møder vi arketyperne urbilleder, som svarer til de grundoplevelser mennesket til alle tider har været udsat for. Jungs efterfølgere har fx. forestillet sig det kollektivt ubevidste som bundet til de genetiske koder i DNA-molekylet. Ligesom Eriksons udviklingsteori er Jungs teori universel og styret af det epigenetiske princip og som med Eriksons teori er senmodernitetens samfundsudvikling også ved at løbe fra Jungs. For begge teorier gælder det, at de overvejende er baseret på fortolkninger bagud i tid af egne og klienters erfaringer. Daniel Levinson og livets årstider En nyere teori om voksenudvikling er udformet af Daniel J. Levinson ( ), der i 1978 udgav bogen The Seasons of a Man s Life og altså taler om udviklingen som livets årstider. I Danmark beskriver Johan Fjord Jensen i bogen Livsbuen fra 1992 Levinsons teori omfattende. Levinson og hans medarbejdere baserer teorien om livets årstider på en omfattende kortlægning af livstrukturen hos en række midaldrende amerikanske mænd. Bearbejdelsen af det fyldige materiale (i gennemsnit ca. 300 sider pr. interviewet person), viser at mennesket skaber sig en individuel livstruktur gennem sin udvikling. Livstrukturen er et udtryk for, at vi gennem tilværelsen bestræber os på at skabe sammenhæng i livet og undervejs

14 14 Voksenliv, familie og arbejde har skiftende udviklingsmål. Desuden viser materialet overraskende nok, at det individuelle udviklingsforløb sker i klart definerede aldre med meget små variationer i forhold til dem (+/- 2 år): 1. Barndom og adolescens år 2. Tidlig voksendom år 3. Midt voksendom år 4. Sen voksendom...60-? år Aldrene overlapper hinanden, dels fordi overgangen sker til forskellig tid og dels fordi aldrene blandes i overgangene og skaber nogle krisefyldte overgangsperioder med dobbelte identiteter, der danner skel mellem de fire livsaldre. Overgangsperiodernes kriser markerer de afgørende nydannelser i livet mod nye udviklingsmål og her træffer mennesket hyppigt afgørende valg og må lære at omvurdere sin tidligere livsstruktur. Livet får således 3 overgangsperioder: 1. Tidlig-voksen-overgang år 2. Midtlivsovergang år 3. Sen-voksendoms-overgang år Efter overgangsperioderne udgør livets årstider/aldre de stabiliserende faser, hvor de individuelle livsstrukturer dannes og ny balance opstår i udviklingen. Tidlig-voksendoms-overgangen markerer adskillelsen fra hjemmet og udvikling af selvstændighed. Her afsluttes uddannelse, vælges erhverv, skaffes bolig osv. Tidlig-voksendom rummer nogle delfaser, hvor mennesket i tyverne vælger partner(e), arbejde mm. Godt nok for at skabe sig en stabil livstruktur, men uden at afskære sig fra andre muligheder. Omkring de 30 opstår hos nogle mennesker en krise, der er udtryk for at livsforløbet er ved at blive for fastlåst. Det er nu, der skal ske et skifte ellers bliver det for sent. 30-års krisen kan ses som en gentagelse af tidlig-voksendoms-overgangen. Perioden i 30 erne er en etableringsfase, især slutningen, her konsolideres og udbygges livet. Midtlivsovergangen er en periode, hvor mennesket reflekterer over sit hidtidige liv. Der sker hyppigt nogle strukturelle skift, hvor interessen retter sig mod andre udfordringer end i det hidtidige liv. Her foretager mange også hyppigt afgørende opbrud i forhold til parforhold og arbejde.