EVA's evaluering af videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler

Transkript

1 BORA Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: EVA's evaluering af videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler Evalueringen viser, at videncentrene er godt på vej, men at der er store udfordringer, først og fremmest i forhold til finansieringen af videncenterfunktionen, sådan som det er forudsat i lovgivningen. FTF mener, at der her ligger en afgørende udfordring, som må løftes politisk senest i forbindelse med forhandlingerne om udmøntning af globaliseringsmidlerne for 2010 og frem. _ Evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har som en rekvireret opgave for Undervisningsministeriet evalueret hvordan de 21 videncentre, der har fået tildelt midler fra Undervisningsministeriets særlige pulje ( ) til udvikling af videncentre, har indfriet målene. Samtidig behandler evalueringen de udfordringer, som ny lovgivning stiller videncentrene overfor. EVA s evaluering af videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler koncentrerer sig om følgende spørgsmål Videncentrenes resultater og forventede resultater i form af udviklingsprojekter, rådgivning og udvikling af nye uddannelser Spredning, formidling og forankring af resultaterne internt i institutionen fx i grunduddannelserne Spredning og formidling af resultater til aftagere og andre uddannelsesinstitutioner Videncentrenes forankring på institutionerne og forankringens betydning for resultater og centrenes levedygtighed. Evalueringen er foretaget på basis af videncentrene egne del- og slutrapporter til Undervisningsministeriet, af to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. partnerinstitutioner og eksterne samarbejdspartnere samt af 4 casestudies. Det fremhæves, at der er nogle metodiske vanskeligheder som begrænser anvendeligheden af hhv. institutionernes egne rapporter og de gennemførte spørgeskemaundersøgelser. Derfor kan man ikke uden videre sammenligne de forskellige resultater. Notat Side 1

2 Evalueringens resultater Resultaterne af evalueringen viser at videncentrene har udført udviklingsarbejde, har indsamlet, bearbejdet og dokumenteret viden om praksis samt anvendt forskning har formidlet viden gennem institutionens uddannelsesaktiviteter og spredt erfaringer og resultater til andre uddannelses- og forskningsinstitutioner har fremmet kompetenceudvikling blandt medarbejdere i partnerinstitutionerne har foretaget kvalitetssikring af eksisterende uddannelser har udviklet nye uddannelser i høj grad har formået at etablere eksterne samarbejdsrelationer, som der er udbredt tilfredshed med. Evalueringen viser også, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at vurdere om videncentrene har nået målsætningerne om fremme af region al vækst og velfærd, innovation og nytænkning på regionalt og nationalt niveau og fremme udvikling af spidskompetencer - nationalt eller regionalt, men besvarelserne tyder på, at centrene også på dette område er på rette vej. De enkelte videncentre har organiseret sig forskelligt nogle har fx prioriteret det udadvendte arbejde og har etableret udviklingsprojekter med mange forskellige parter, mens andre har prioriteret det interne arbejde og lagt vægt på videncentrenes forankring på uddannelsesinstitutionen gennem kompetenceudvikling af undervisere og udvikling af nye uddannelser, moduler eller kurser. Videncentrenes fremtidige udfordringer Videncentrene tillægges stor værdi som brobyggere mellem forskning og praksis og det forventes, at de retter deres aktiviteter mod en stor intern målgruppe (undervisere og studerende) og en eksterne målgruppe (offentlige og private virksomheder). Det rejser spørgsmålet om, hvordan begge dimensioner af videncentrenes arbejde kan tilgodeses og især, hvorfra finansieringen til af virksomheden skal hentes. Evalueringen peger på indtægtsdækket virksomhed, fonde og puljer samt uddannelsesinstitutionerne (grunduddannelserne og efter- og videreuddannelserne) som fremtidige finansieringskilder til videncentrenes aktiviteter, og problematiserer samtidig mulighederne for dette. Notat Side 2

3 Indtægtsdækket virksomhed der matcher eksterne aftageres behov skal kunne leveres fleksibelt og i høj kvalitet. Det stiller krav til bemandingen af videncentret som kan være vanskeligt at forene med hensynet til en høj grad af integration med uddannelsesinstitutionens grund-, efter- og videreuddannelser. Fonde og puljer er en mulighed, selvom kun få har modtaget støtte af denne vej. Det er vurderingen, at der mangler overblik over i hvor høj grad fonde og puljer faktisk er en reel finansieringskilde. Økonomisk støtte fra grunduddannelser og efter- og videreuddannelser på de tilknyttede partnerinstitutioner er en relevant indtægtskilde, da der er et lovkrav om, at uddannelserne skal have et videngrundlag karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering. Endelig er der den mulighed, at videncenteraktiviteter finansieres gennem særlige tilskud på finansloven (Undervisningsministeriet). Det fremgår af evalueringen, at der til professionshøjskolerne er ydet i alt 200 mio. kr. i perioden fra globaliseringspuljen til kvalitetsløft, styrket faglighed og udviklingsbaseret viden, samt yderligere i alt 125 mio. kr. i 2008 og 2009 til styrkelse og udbredelse af en mere systematisk opbygning af viden. Også på erhvervsakademierne fremhæves særlige puljer ydet til udvikling af vækstlaget og udvikling og styrkelse af kvaliteten af uddannelserne, i alt 55 mio. kr. i , som er udmøntet blandt andet med henblik på at styrke videncenterfunktionen via udviklingskontrakter. FTF vurdering Det er positivt, at videncentrene vurderes at fungere efter hensigten eller være på vej til at gøre det. Den store tilfredshed med centrenes arbejde både internt og eksternt er et rigtig godt afsæt for det videre arbejde, og det er positivt, at udviklingskontrakterne prioriterer et større fokus på inddragelse af undervisere og studerende i udviklingsprojekter mv. Det er imidlertid også klart, at der er en kæmpe udfordring for uddannelsesinstitutionerne i at skulle tilgodese lovkravet om udviklingsbasering i en situation, hvor der ikke er en fast og påregnelig finansiering af videncenteraktiviteter. Dette gør fx videncentrene til sårbare og mindre attraktive partnere for eksempelvis forskningsinstitutioner og offentlige og private virksomheder. Det er nødvendigt at understrege, at den positive evaluering alene omfatter de videncentre, der har modtaget støtte fra Undervisningsministeriets særlige pulje. Ved siden af disse centre findes mange andre videncentre, som ikke er støttet og hvis virksomhed evalueringen ikke kaster lys over. Notat Side 3

4 Det er bemærkelsesværdigt, at EVA s rapport fremhæver de særlige tilskud, der er givet til professionshøjskoler og erhvervsakademier, men ikke gør opmærksom på, at der netto har været tale om en voldsom beskæring af hhv. professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes økonomiske forudsætninger for at varetage bl.a. videncenterfunktioner. Hvis man alene fokuserer på videncenterbevilling, bevillingen til kvalitets- og institutionsudvikling samt de nye globaliseringsmidler kommer man ud med et samlet resultat for sektoren på -183 mio. kr. i alt i perioden FTF har tidligere dokumenteret, at professionshøjskolernes dårlige økonomi betyder en voldsom nedprioritering af dette felt, bl.a. sådan at videncentrene beskæres, planlagte aktiviteter opgives og nye centre ikke sættes i gang som planlagt. Derfor er det økonomiske grundlag for videncentrene en udfordring, som det er nødvendigt at finde en løsning på, det skal ske hurtigt, og det skal være en holdbar løsning, som sikrer institutionerne en vis planlægningshorisont i de kommende år. Blandt andet dette spørgsmål indgår som en væsentlig del af arbejdet med en national strategi for velfærdsuddannelserne. Faktaboks om økonomi Den særlige videncenterbevilling, som var på finansloven , udgjorde i alt 182,5 mio. kr. Bevillingen bortfaldt med udgangen af 2007, skønt den hidtil var fremgået af finanslovsforslaget for 2007 at et nogenlunde tilsvarende tilskud ville blive videreført i budgetoverslags-årene (omkring 48 mio.kr. årligt). Det samme gjorde kvalitets- og institutionsudviklingstilskud på de videregående uddannelser (både akademi- og professionsbacheloruddannelser), som i 2007 udgjorde 215,8 mio. kr. og som var opført på finanslovsforslaget for 2008 med 176, 176 og 99 mio. kr. i budget-overslagsårene I stedet fik professionshøjskoler via globaliseringspuljen tilført i alt 200 mio. kr. i til kvalitetsløft mv. og 125 mio. kr. i alt til mere systematisk viden, mens erhvervsakademierne fik tilført i alt 55 mio. kr. som med god vilje kan siges blandt andet også at vedrøre deres videncenterfunktion. Mere om evalueringen og dens resultater Videncentrene i lovgivningen CVU-lovgivningen fra 2000 nævner for første gang en forpligtelse for institutionerne til at fungere som videncentre. Lovgivningen blev senere ændret med hhv. Lov om professionshøjsko- Notat Side 4

5 ler og Lov om erhvervsakademier. Samtidig er videncenterfunktionen blevet en del af institutionernes udviklingskontrakter med Undervisningsministeriet. Kravet er nu, at både professionshøjskoler og erhvervsakademier skal fungere som udviklings- og videncentre inden for de fagområder hvor de udbyder uddannelser og hvor de har opbygget spidskompetencer på landsdækkende niveau. Videncenterfunktionen skal organisatorisk og fagligt udgøre en integreret del af institutionen Videncenterfunktionen skal trække på institutionens viden og samtidig føre viden tilbage til institutionen og derved bidrage til kvalificering af uddannelsesindsatsen og videngrundlaget, bl.a. ved at inddrage undervisere og studerende i videncenteraktiviteter Videncenterfunktionen skal afdække og imødekomme det omgivende samfunds behov for viden og kompetencer gennem anvendelse af egne og øvrige viden- og uddannelsesinstitutioners og virksomheders viden- og uddannelsesressourcer. Der tillægges altså videncentrene en betydelig rolle som brobygger mellem forskning og praksis og det forventes, at de retter deres aktiviteter dels mod en intern målgruppe (undervisere og studerende) og en ekstern målgruppe (private og offentlige virksomheder). De har dermed også en rolle i forhold til at opnå og sikre, at erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er karakteriseret ved erhvervs- og professionsbasering samt udviklingsbasering. Videncentrene på finansloven For at tilskynde til etablering af videncentre med spydspidskompetence inden for særlige områder med høj politisk prioritering gav Undervisningsministeriet i tilskud fra en særlig finanslovsbevilling. Bevillingerne blev givet som starttilskud, ikke som en driftsbevilling, og blev typisk givet for en 2-årig periode og med et beløb på 5-8 mio. kr. pr. tildeling ialt. En medfinansiering på ca. 25 pct. fra partnerinstitutioner mv. var forudsat. Videncenterbevillingerne blev fordelt ud fra to overordnede målsætninger: Understøttelse af uddannelses- og institutionspolitikken og bidrag til udvikling af de erhvervsrettede videregående uddannelsesinstitutioners videncenterpotentiale Opbygning af synlige regionale videncenterfunktioner, der kan dokumentere et øget samspil mellem virksomheder og regionens uddannelsesinstitutioner, som på synlig vis bidrager til løsning af konkrete problemer i forhold til vækst og velfærd. Notat Side 5

6 Bevillingerne blev fordelt én gang årligt med inddragelse af vurdering fra et eksternt, uafhængigt og sagkyndigt panel der vurderede ansøgningerne i forhold til centralt opstillede målsætninger. Forud for hver bevillingsrunde opstillede ministeriet en række videncentertemaer, som var udvalgt ud fra aftagerrelevans og politisk prioritering og dækkede over både uddannelsesog videnudviklingsformål. Det var dog også muligt for institutionerne selv at foreslå indsatsområder. Videncentrenes organisering og finansiering Videncentrenes organisatoriske forankring er forskellig. Det gælder både antallet af partnerinstitutioner og relationen til partnerinstitutionerne bag det enkelte videncenter. Den spænder således fra videncentret som en selvstændig operationel enhed til en mere integreret videncenterfunktion, der er tæt forbundet med resten af uddannelsesinstitutionen/erne. Der er ifølge evalueringen både styrker og svagheder ved de to forskellige måder at organisere videncentre på. Er videncentret en integreret funktion, så er det tæt knyttet til uddannelserne og kan derfor nemmere forankre sin viden i uddannelserne. Er videncentret en selvstændig enhed, så kan det i højere grad fokusere på opbygning og formidling af viden inden for en særlig spidskompetence, men er ofte ikke koblet direkte til uddannelsesinstitutionen. Uanset forankringen er det væsentligt med ledelsesmæssigt fokus fra partnerinstitution(er) for at synliggøre centrene og sikre forankring af viden i uddannelserne og at videncentrene i øvrigt udnyttes optimalt. Nogle videncentre har kun én partnerinstitution, andre har flere (mellem 2 og 6). Evalueringen viser, at der er både fordele og ulemper ved et større antal partnerinstitutioner. Flere partnere gør arbejdet med koordinering og etablering mere kompliceret og langvarigt. Fusionsprocessen i forbindelse med dannelse af professionshøjskolerne mv. er dog også med til at forlænge etableringsprocessen eller gøre samarbejdet mellem de involverede institutioner mere vanskeligt. Endelig skal videncentret betjene flere parter, som måske har modsatrettede ønsker, og når centret er beliggende på én uddannelsesinstitution stiller det særlige krav at overkomme skævheden i synlighed og nærhed i forhold til de øvrige parter. Omvendt giver flere partnerinstitutioner mulighed for bred spredning af viden og for at opnå større ekspertise og sikre national status. Ansættelsespolitikken varierer også mellem videncentrene. Nogle satser på deltidsansatte, sådan at den deltidsansatte sideløbende arbejder som underviser det giver gode muligheder for formidling af viden mellem uddannelserne og videncentret. Andre satser på fuldtidsstillinger, der gør centret mere fleksibelt over for kunder og brugere, sikrer kontinuitet og sammenhæng. Og nogle centre kombinerer de to former. Notat Side 6

7 Finansieringen af videncentrene tegner sig i deres første leveår ret forskelligt, når man ser på, hvor stor andel etableringstilskuddet fra Undervisningsministeriet udgør af det samlede budget typisk mellem ca pct. Den øvrige finansiering kommer fra partnerinstitutionerne, fra indtægtsdækket virksomhed, fra fonde, puljer og lignende. Etableringstilskuddet fra Undervisningsministeriet har generelt haft stor betydning for videncentrene med hensyn til at etablere sig og skabe resultater inden for en 2-årig periode, og flere giver da også udtryk for usikkerhed om centrets udvikling fremover, når bevillingen bortfalder. Afhængig af videncentrets arbejdsfelt er mulighederne for at hente finansiering udefra noget forskellig. Udviklingsarbejde Videncentrenes udviklingsarbejde dækker både udviklingsprojekter og studerendes afgangsprojekter. Udviklingsprojekter er typisk projekter som centret igangsætter selv eller deltager i sammen med eksterne private eller offentlige virksomheder / uddannelsesinstitutioner. Indholdsmæssigt er variationen stor: fra forskningsorienteret udviklingsarbejde til konsulentbaserede forløb og aktiviteter. Mere end halvdelen (ca. 55 pct.) af udgiften til udviklingsprojekterne er finansieret af videncentrene og knap halvdelen (45 pct.) af eksterne parter. Som en gennemsnitsbetragtning bruger centrene knap 40 pct. af deres årsværksressource på udviklingsprojekter, men tallet dækker over meget stor spredning centrene imellem. Der er generelt et godt kendskab til, at centrene laver udviklingsarbejde, men samtidig er det mere end 40 pct. af de interne (ansatte ved institutionen, som centret er tilknyttet) der kun i ringe grad eller slet ikke har deltaget i udviklingsprojekter. Og godt 30 pct. af de interne mener ikke, at videncentrenes udviklingsprojekter har betydning for deres undervisning eller arbejde. Omvendt er der altså hele 70 pct., der faktisk mener, at udviklingsarbejdet i høj grad eller i nogen grad har betydning for deres undervisning eller arbejde. Tilsvarende vurdering kommer fra de eksterne parter, der har deltaget i undersøgelsen. Samlet set viser undersøgelsen, at underviserne tillægger det stor værdi at deltage i udviklingsprojekter, først og fremmest fordi de gennem udviklingsprojekter får en opdateret viden, som de efterfølgende kan udnytte i undervisningen. Studenterne fremhæver tilsvarende, at undervisningen bliver bedre, når underviserne deltager i udviklingsprojekter. Men at kombinere undervisning med en rolle som konsulent i et videncenter er ikke problemfrit, især fordi centrets kunder forventer en fleksibilitet, som kan være svær at forene med et fast skema for undervisning. Der ses også en tendens til, at underviserne opdeles i to grupper: dem der deltager i udviklingsprojekter, og dem der ikke gør. Notat Side 7

8 Deltagelse i udviklingsprojekter betyder også noget for kontakten til eksterne parter, men der er ikke samme markante effekt som i forhold til undervisningen. Når det drejer sig om studerendes tilknytning er der rigtig mange (knap 70 pct.), der slet ikke eller kun i ringe grad har været involveret i videncentrets arbejde i forbindelse med afgangsprojektet. Det kan skyldes, at der generelt ikke har været meget fokus på at inddrage de studerende, skønt de er meget velkomne, hvis de selv opsøger videncentrene. Videnhåndtering og videnspredning Det er en opgave for videncentrene at indsamle, bearbejde og dokumentere viden om praksis samt anvende forskning, ligesom de skal formidle viden gennem uddannelsesaktiviteter og resultater til andre uddannelses- og forskningsinstitutioner. Centrene formidler viden af mange forskellige kanaler: faglige artikler, netportaler, konferencer, seminarer og temadage, vidennetværk og omtale i medier. Evalueringen viser, at der lykkes godt med at formidle viden, det gælder især internt (over 70 pct.), men også eksterne (60 pct.) svarer ja til, at videncentrets formidling af viden har nogen eller høj grad af betydning for deres arbejde. Og den viden, der formidles, anvendes bredt: i arbejdet, til faglig ajourføring, til at få viden om andre uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder og til at få indblik i ny viden på området. Når det drejer sig om at formidle viden ud til anvendelse i undervisningen lykkes det bedst for efter- og videreuddannelserne, mens det er mere begrænset, i hvor høj grad resultaterne fra videncentrets aktiviteter når ud til de studerende på grunduddannelserne. Det er en svaghed ved evalueringen, at de enkelte videncentre ikke har eksisteret så længe, og at videnspredning og effekten heraf ikke er fuldt udviklet endnu. Uddannelse og kompetenceudvikling Det er en opgave for videncentrene at fremme kompetenceudvikling blandt medarbejdere (undervisere) i partnerinstitutionerne og at kvalitetssikre eksisterende uddannelser og evt. udvikle nye uddannelser. Kompetenceudviklingen kan have mange former, deltagelse i udviklingsprojekter er blot en af dem. Evalueringen viser, at alle videncentre i større eller mindre grad har bidraget til udvikling af nye uddannelsesforløb, nogle både grunduddannelser og efter- og videreuddannelser, andre blot én af delene. Aktiviteten har været størst på efter- og videreuddannelserne, og der er udbredt tilfredshed med kvaliteten af undervisningsaktiviteter, som er udviklet af videncentre. Notat Side 8

9 Når det drejer sig om kompetenceudvikling viser evalueringen, at nogle videncentre fokuserer meget på kompetenceudviklingsaktiviteter, mens andre slet ikke har den form for aktiviteter. Det er især interne, der deltager i aktiviteterne, og selv blandt de interne er det mere end halvdelen, der ikke eller kun i ringe grad har deltaget i aktiviteter. Evalueringen peger således på, at videncentrene fremover kan blive bedre til at brede kompetenceudviklingsaktiviteter endnu mere ud. De, der har deltaget i aktiviteterne, er gennemgående godt tilfredse med kvaliteten, og dette gælder i endnu højere grad for eksterne parter. Eksterne samarbejdsrelationer Centrenes profil med hensyn til eksterne samarbejdsrelationer er noget forskellig. Nogle har rigtig mange, andre relativt få. Samarbejdsparterne er typisk private virksomheder, offentlige virksomheder og forskningsinstitutioner. Samarbejdet er formaliseret i aftaler eller netværk eller advisory boards. Samlet set viser evalueringen, at videncentrene har oprettet gode og velfungerende samarbejdsrelationer, og taget udgangspunkt i aftagernes og brugernes behov. Men det er for tidligt at vurdere, hvordan videncentrene har bidraget til mål på det regionale eller nationale niveau. Specielt når det drejer sig om samarbejdet med uddannelses- og forskningsinstitutioner viser evalueringen, at alle centre har forskningssamarbejder, men det er forskelligt, hvor mange samarbejdsrelationer de enkelte centre har, og hvor udviklede de er. Der er ikke så stort kendskab til samarbejdet mellem videncentre og forskningsinstitutioner, og det præger evalueringens resultater med hensyn vurderingen af, hvordan centrene spreder erfaringer og resultater til bl.a. forskningsinstitutioner, eller anvender forskningsresultater i deres egen virksomhed. Notat Side 9