Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs. 1.0:19: ) Gul vipstjert. Status

Transkript

1 Gul vipstjert Videnskabeligt navn Motacilla flava (L) Status Den gule vipstjert er udbredt over det mest af landet, men det er i langt overvejende grad på strandengene langs vore kyster, og på enge ved større søer, at den yngler. Tidligere var en af dens foretrukne ynglelokaliteter fugtige afgræssede enge, men de er i stor udstrækning forsvundet og i takt dermed, er den gule vipstjert også forsvundet fra mange indlandslokaliteter. Den er følgeligt gået voldsomt tilbage, fra over ynglepar i midten af 80erne til nu ca par hvor den dog i det seneste årti ser ud til, i en vis grad, at have stabiliseret sig. Den gule vipstjert er som ynglefugl udbredt fra England/Skotland, Vest/Øst og Centraleuropa, Skandinavien og videre ind over Rusland til et stykke ind i Sibirien, desuden i Tyrkiet, det nordlige Mellemøsten og ind over det vestlige Centralasien. Vinterkvarteret er for de europæiske fugle i Afrika. Angivelser af verdensbestanden er meget usikre og estimeres i Europa til 7 millioner par (HBW), hvor den europæiske bestand angives til at udgøre imellem 25 og 50%. Verdensbestanden angives i et meget stort spænd fra ca. 50 til ca. 70 millioner individer (Bird Life Int.). Data for gul vipstjert Længde Vingefang Vingelængde Ældste Ynglepar i Art Vægt (g) (cm) (cm) (cm) (år)* DK** Status# Gul vipsjtert ,5-8, YS/YT * Fund af ringmærkede individer ** 205 Eget estimat ud fra DOF data og ynglefugleindex #Status: YS-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-Trækgæst, VG-Vintergæst

2 Slægtskabsforholdene for de gule vipstjerter, og vipstjerter i det hele taget, er på artsniveau langt fra afklaret. Overordnet er pibere og vipstjerter placeret i samme familie med 5 slægter. To af slægterne er repræsenteret hos os, piberne i slægten Anthus og vipstjerterne i slægten Motacilla. De gule vipstjerter anbringes i en såkaldt superfamilie med ca. 2 underarter, men som nævnt er forholdene uafklarede. I Danmark yngler underarten flava, og på træk ses thunbergii, som yngler nord og nordøst for os, og de fleste af disse trækfugle kommer fra Sverige. De norske trækker formentlig også igennem DK, men der er indtil videre ikke dokumentation herfor. Underarten flavissima, som har sin hovedudbredelse i Storbritannien yngler med mindre bestande i Frankrig, Belgien, Nederlandene og Nordvesttyskland, har tilfældigt ynglet langs den jyske vestkyst. I nogle områder danner de hybridpar med flava, men i andre områder, hvor begge træffes ynglende, danner de hovedsagligt rene par. Desuden har citronvipstjert ynglet i DK, godt nok sammen med en gul vipstjert. Citronvipstjerten er i øvrigt under udbredelse fra øst, og yngler meget fåtalligt, men regelmæssigt i Sverige. Hun Juvenil Formentlig skyldes usikkerheden omkring arter/underarter, at vi her ser evolutionens og artsdannelsens dynamik, hvor de forskellige bestande, som under den seneste istid er blevet isoleret fra hinanden, har udviklet sig forskelligt, men ikke tilstrækkeligt til at de har dannet fuldgyldige arter. Illustrationerne her under skitserer hvorledes forskellige populationer af en art, under istiderne, er blevet isoleret fra hinanden, og har udviklet sig i forskellig retning (illustration ). Når de efter istiden er kommet i kontakt til hinanden har der været forskellige muligheder (illustration 2). Population har udviklet sig så Isolation og artsdannelse under istiderne - 2 Under istiderne er arterne blevet trængt mod syd, efterhånden som isen har bredt sig (lyseblåt område), men for nogle arters vedkommende, er dele af populationerne (,2,,) blevet fanget i lommer af isfrie områder, og har således levet adskilt i flere tusinde år, og har i denne periode, i forskellig grad, kunnet udviklet sig i forskellige retninger i de isolerede områder (her et hypotetisk eksempel, hvor fire populationer af en art er blevet isoleret i lommer samtidigt med, at dele af de tre af populationerne er blevet trængt mod syd). 2

3 meget, at den er blevet en ny fuldgyldig art (gul), og ikke blander sig med de øvrige tidligere artsfæller. Population 2 har ikke ændret sig tilstrækkeligt, og hvor de hidtil adskilte populationer møder hinanden begynder de at blande sig, en proces der kan tage lang tid, og som formentligt er det vi ser med de gule vipstjerter. Population og har udviklet sig tilstrækkeligt fra og 2, så de ikke blandes med dem, men ikke tilstrækkeligt fra hinanden, og fusionerer til en (ny) art. Isolation og artsdannelse under istiderne Efterhånden som isen trak sig tilbage, har både de dele af populationerne der var trængt mod syd, og de dele der blev isoleret i lommer kunnet udvide deres udbredelsesområder, og de er igen kommet i kontakt med hinanden. I tilfælde er forskellene i isolering dog blevet så store, at populationen har udviklet sig til en selvstændig art. I tilfælde 2, i forhold til de dele af populationerne, og der blev fortrængt mod syd, er forskellene mindre, populationerne kan yngle på tværs af hinanden, og udvekslingen af gener er så stort, at populationerne blandes op til én art. Populationerne og har udviklet sig så forskelligt fra de oprindelige populationer, at de ikke blander sig med de dele der blev trængt mod syd, men de er tilstrækkeligt ens til, at de indbyrdes blandes op og bliver til én art. Levested Den yngler på strandenge, såvel som på fugtige ferske enge. Tidligere var ferske, afgræssede enge vigtige yngleområder, men da disse nu i stor udstrækning er forsvundet, træffer man mest den gule vipstjert langs strandengene ved vor kyster, samt rundt omkring de større søer, hvor der stadigvæk er enge med lav vegetation. Selvom den kræver lav vegetation, vil den gerne have spredte buske eller høje urter, eller for den sags skyld hegnspæle, som den anvender som udkigs og sangposter. Træk og vandringer De europæiske gule vipstjert er trækfugle og overvintrer i Afrika, fra Sahelzonen syd for Sahara til det sydlige Afrika. Man har ikke tilbagemeldinger fra danske ringmærkede fugle i vinterperioden, så hvor præcist de overvintrer ved man ikke. Vore trækgæster kommer, som nævnt oven for, fra Skandinavien, overvejende Sverige, men sikkert også fra Norge. Der er imidlertid ikke fundet norsk ringmærkede individer i Danmark, så det er ikke påvist. Tabellen her under viser hvornår, den gule vipstjert kan ses i Danmark. De mørkeblå felter angiver, hvornår der ses flest, hvilket falder sammen med trækkende fugle fra de nordligere ynglepopulationer. De trækker om dagen, og overnatter ofte kollektivt i rørskov. Ringmærkning har vist, at de gule vipstjerter overvejende kommer tilbage til både samme ynglested og vinterkvarter. I vinterkvarteret er du gule vipstjerter tilknyttet græssende dyr, både de vildtlevende og husdyr. På swahili har de derfor fået navnet hyrdedrenge. I yngleområderne er de forskellige racer stort set adskilte, men i vinterkvartererne blander de sig med op til flere racer i samme område.

4 Hvornår ses gul vipstjert Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Ynglebiologi De gule vipstjerter bliver ynglemodne som etårige, og de er monogame i den enkelte ynglesæson, men nogle tilfælde kun ved det enkelte kuld. Hannen kommer en til to uger før hunnen, og besætter et territorium, men det egentlige forsvar af territoriet sker først når hunnerne begynder at ankomme. Under trækket er de gule vipstjerter sociale, og som nævnt ovenfor overnatter de kollektivt i trækperioden og sikkert også i vinterkvarteret, så der sker en gradvis ændring fra kollektiv adfærd uden for yngletiden til territorial i yngletiden, hvor hannerne bliver meget aggressive over for hinanden, og her indgår både sang og den gule underside i imponereadfærden. Hunnerne tiltrækkes ved hjælp af sangen, som foredrages både fra toppen af buske eller høje urter, og i sangflugt, og som ved territorieforsvaret indgår det gule bryst i adfærden. Når en hun har besluttet sig for en bestemt han, er det hende der finder en redeplads, dog fulgt af hannen (hanner holder sig i hunnernes fertile periode ofte tæt på hunnerne, for at sikre, at de ikke parrer sig med fremmede hanner). Reden anlægges stort set altid på jorden, som en lille fordybning, men dækket af vegetationen, hvor vegetationen undertiden også kan danne en tunnelagtig overdækket indgang. Selve reden har en dyb skål der yderst består af strå, stængler, blade og rødder, dernæst med fint plantemateriale og inderst med dyrehår (sjældent dun). De 5-6 æg lægges fra midten af maj, og det er fortrinsvis hunnen der ruger, men hannen kan kortvarigt overtage rugningen om dagen. Der ruges først når sidste æg er lagt, og æggene klækker efter 2- dage. Begge forældrefugle tager sig af opfostringen af ungerne, der forlader reden efter -2 dage, de kan flyve når de er to uger gamle, og bliver fodret af forældrefuglene i op til tre uger. De bliver ofte i området og trækker i løbet af august afsted sammen med forældrefuglene.

5 Yngleforløbet hos Gul vipstjert Gul vipstjert har normalt kun et kuld på 5-6 æg, men der lægges om hvis kuldet ødelægges. Æggene lægges med døgns intervaller, og der ruges når kuldet er fuldlagt. Det er hovedsagligt hunnen der ruger, men hannen kan i kortere tidsrum, i dagtimerne, afløse hunnen. Æggene klækkes synkront i løbet af én dag. *Begge fodrer ungerne, som forlader reden efter godt 0 dage, og bliver fodret yderligere nogle dage, inden de efter tre uger er selvstændige. Selvom ungerne er blevet selvstændige bliver de i yngleområdet, og trækker ofte afsted sammen med de voksne fugle. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: -5 dage Rugning: 2- dage Klækning: dag, synkront Redetid: -2 dage Føringstid: *2- uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld eller omlægninger, som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November Fuglehåndbogen på nettet Føde Gule vipstjerter med føde til ungerne. Hun til venstre og han til højre Føden består hovedsagligt af hvirvelløse dyr, fortrinsvis små flyvende insekter, men også deres larver, spindlere, græshopper, småsnegle og orme mm. 5

6 Toprovdyr Gul Vipstjert Den gule vipstjert ernærer sig stort set udelukkende som rovdyr, hvor hoveddelen af føden er insekter (mest flyvende), fluer og myg, men også insektlarver, græshopper, spindlere, snegle og orme. Det placerer den gule vipstjert på de to første rovdyrniveauer, med hovedvægt på første niveau. Rovdyr Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Fældning De har en fuldstændig fældning som går i gang fra slut juni til begyndelsen af juli, og som afsluttes fra slut august til begyndelsen af september. Desuden en delvis fældning, i vinterkvarteret, som strækker sig fra januar/februar til begyndelsen af april, og som omfatter tertiærfjer, halefjer og nogle dækfjer. Ungfuglene har en delvis fældning i juli/september, som omfatter kropsfjer, vingedækfjer og undertiden enkelte tertiærfjer og halefjer. Til venstre han i fældning, ultimo juli og til højre juvenil, ligeledes ultimo juli Alder og dødelighed Ringmærkning har vist at dødeligheden ligger omkring 50% om året, lidt lavere for de voksne fugle og lidt højere for -årsfuglene. Den ældste ringmærkede gule vipstjert blev på nær en måned 2 år gammel. 6