Den fjerde sektor. Virksomhedsstudier 2. modul, foråret Vejleder: Marianne Antonsen. Udarbejdet af: Karen Elisabeth Høeg & Lizette Westh Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den fjerde sektor. Virksomhedsstudier 2. modul, foråret 2004. Vejleder: Marianne Antonsen. Udarbejdet af: Karen Elisabeth Høeg & Lizette Westh Jensen"

Transkript

1 Den fjerde sektor - et projekt om vidensskabelse samt hvordan virksomheder nytænker økonomi og idealisme Virksomhedsstudier 2. modul, foråret 2004 Vejleder: Marianne Antonsen Udarbejdet af: Karen Elisabeth Høeg & Lizette Westh Jensen

2 Forord Dette projekt handler om den fjerde sektor, som er navnet på en type organisationer, som ikke tidligere har været behandlet hverken empirisk og teoretisk. Den fjerde sektor er kort fortalt en metafor for de firmaer, der ligger i spændingsfeltet mellem den private, offentlige og frivillige sektor. Der er tale om organisationer, som både er økonomisk bæredygtige og arbejder for at gavne samfundet i en positiv retning. Det har vist sig under arbejdsprocessen, at det er et begreb, som er svært at formidle til personer, der ikke allerede er involveret i tankerne. Derimod er der noget, der tyder på, at ideen i den fjerde sektor vækker en form for instinktiv erkendelse blandt de involverede. På det amerikanske opstartsmøde for den fjerde sektor refererer initiativtageren til oplevelsen som værende af magisk karakter. Det gik op for mødedeltagerne, at de var del af en større ting i samfundet. De personer, som har introduceret begrebet i Danmark, udtrykker, at de i mange år har lavet aktiviteter, som har ligget op af fjerde sektor tanken, dog uden at vide det. Da de blev præsenteret for begrebet, var der tale om en umiddelbar genkendelse eller en legitimering af deres tidligere firmaaktiviteter. Samme oplevelse havde arrangørerne af den første konference for fjerde sektor virksomheder, da de i planlægningsfasen af konferencen ringede til potentielle deltagere for at invitere dem til at deltage. Det var helt tydeligt, hvilke firmaer, der med det samme fangede ideen, og hvilke der var mere skeptiske. Firmaer og personer, som ikke arbejder inden for den såkaldte fjerde sektor, er langt mere skeptiske og har tendens til at transformere begrebet ind i rammer og kasser, som de allerede kender, og tolkede fænomenet til f.eks. bare at være virksomheder, der tager et socialt ansvar. Samme oplevelse har vi som studerende haft, når vi har introduceret begrebet til den akademiske verden. Der er altså tale om en slags instinktiv erkendelse blandt involverede aktører, hvorimod omverdenen fortolker begrebet ind i deres sædvanlige forståelseshorisont. Vi søger derfor via dette forord at gøre læseren bevidst om formidlingsproblemet samt imødegår læserens eventuelle forvirring omkring begrebet. Projekt er et forsøg på at begrebsliggøre den fjerde sektor, og gennem projektet skulle det gerne blive mere tydeligt, hvad den fjerde sektor er for en størrelse. Som ovenstående oplevelser viser, giver begrebet mest mening for de aktører, som allerede er en del af den fjerde sektor. Vi mener dog, at tankerne i den fjerde sektor kan have interesse for et større publikum især indenfor det offentlige og private erhvervsliv. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD KAPITEL 1 INDLEDNING PROBLEMFELT MOTIVATION OG RELATION TIL FELTET BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNINGER OPFYLDELSE AF STUDIEPRDNINGENSKRAV PROJEKTOVERSIGT KAPITEL 2 PROJEKTETS UDGANGSPUNKT FELTBESKRIVELSE Fjerde sektor i USA Introduktion af fjerde sektor i Danmark Fjerde sektor konference og netværk RAMME FOR VIDENSSKABELSE I PROJEKTET Introduktion til Nonaka &Takeuchis begreber samt vores relation til disse Videnskonventering: Interaktion mellem tavs og eksplicit viden VIDENSKABSTEORETISKE REFLEKTIONER Samfundsvidenskabens opgave Hvordan opnås viden? epistemologi Forskeren og det udforskede KAPITEL METODE METODISKE FREMGANGSMÅDE Konferencer og netværksmøder Metode overvejelser for interview Interviewpersoner Fjerde sektor virksomheder Andre empirikilder Uformel empiri ANVENDELSE AF TEORI Samspil mellem teori og empiri Præsentation af teorivalg TEMATISK KODNING SOM INDGANGSVINKEL TIL EMPIRIEN Fra forskningsspørgsmål til arbejdsspørgsmål Klyngedannelse I Klyngedannelse II OPSAMLING...30 KAPITEL 4 BAGGRUND FOR DEN FJERDE SEKTOR PRÆSENTATION AF SYSTEMTEORI

4 4.2 PRESSET PÅ DE TRE SEKTORER Den private sektor Virksomhedstyper i dag Den frivillige sektor Den offentlige sektor OPSAMLING AF AFSNITTET OM DE TRE SEKTORER OPKOMST AF DEN FJERDE SEKTOR PERSONLIG MOTIVATION OPSAMLING...41 KAPITEL 5 ANALYSE AF DEN FJERDE SEKTOR TRÆK FRA DE TRE SEKTORER Organisations- og arbejdsform DEN FJERDE SEKTORS SÆRTRÆK IDEALISME OG ØKONOMI Idealisme Økonomi Økonomi og idealisme i den fjerde sektor Konflikter mellem værdier OPSAMLING...55 KAPITEL 6 OMVERDENS REAKTIONER FORSTÅELSER I OMVERDENEN Partnerskaber IDENTITET, PROFIL OG IMAGE Profilering Den fjerde sektor og profilering Marked Image Identitet Opsamling...69 KAPITEL 7 EN UDVIKLING AF FJERDE SEKTOR BEGREBET HVAD HAR DEN FJERDE SEKTOR BRUG FOR Definition Viden EN BEGREBSLIGGØRELSE VIA TEORI Teoretisk begrænsning ANBEFALING TIL TEORI OPSAMLING...77 KAPITEL 8 - KONKLUSION...78 LITTERATURLISTE

5 Kapitel 1 - Indledning 1.1 Problemfelt Gennem de sidste år har der været en tendens til, at virksomheder forholder sig til emner, der ligger udenfor den traditionelle virksomhedsforståelse. Tidligere var det de tayloristiske organiseringsprincipper, som var idealet i de klassisk industrielt orienterede virksomheder. I dag er det nærmere sociologiske organiseringsprincipper, der er idealet for mange virksomheder. Det kommer til udtryk gennem værdiformuleringer, empowerment og organisatorisk decentralisering, og fokus flyttes altså fra de materielle ressourcer til de immaterielle ressourcer. 1 Samtidig med dette sker der en politisering af private virksomheder. Formerne for virksomhedens politisering er mange, og ligeså er policyområderne: industripolitik, miljøpolitik, bioetik, revalidering, hjælpearbejde, aktivering, social ansvarlighed, mangfoldighedsledelse o.s.v. En form for politisering af virksomheder ses f.eks. når ISS, Hamlet og Arriva s benytter strategier for at åbne og erobre offentlige markeder. For en anden gruppe af virksomheder går vejen ind i det politiske via risikoovervejelser. Det gælder f.eks. Shell og Novo. Politik er for dem en risikoarena, hvor det gælder om at være på forkant med forventningerne. For en tredje gruppe af virksomheder er positionen som politisk virksomhed tilvalgt og tilstræbelsesværdig. Det gælder f.eks. Scandia og Birch & Krogboe. De er optaget af at finde en ny rolle for virksomheden-i-samfundet, og eksperimenterer med nye samarbejdsformer til frivillige organisationer og til myndigheder. For dem er det et kald, der tilmed rummer muligheden for at profilere sig på bløde værdier. 2 I forlængelse af dette firmaperspektiv mener vi at kunne se konturerne af en ny såkaldt fjerde sektor. 3 Dette skal ses i lyset af, at grundlaget for at drive virksomhed i disse år er under stærk forandring og pres fra omverden, samt at de tre sektorer ligeledes presses. Forandringspresset har skabt forudsætningerne for og grobunden til den nye fjerde sektor: en samfundssektor befolket af virksomheder, institutioner og organisationer, der bevidst arbejder med at koble elementer og principper fra de tre gamle sektorer. Den fjerde sektor kan muligvis ses som en samlet størrelse for firmaer, der både arbejder med økonomiske, etiske, miljømæssige og sociale værdier. 1 Mac 2001:7 2 Åkerstrøm 2004:1 3 Der er tale om en slags tendens, hensigt eller ligefrem bevægelse i samfundet, frem for en konkret ny sektor. For nærmere forklaring se kapitel 2 5

6 Firmaer som bl.a. Max Havelaar og Merkur Bank 4 har i en årrække arbejdet ud fra ideerne i den fjerde sektor, men tilgangen har ikke tidligere været italesat. I løbet af det sidste halve års tid har der dog været en del interesse for den fjerde sektor. Der har været afholdt konferencer, netværksmøder samt skriverier i pressen om den nye måde at tænke firma på. I et forsøg på at begrebsliggøre tendenserne har man hidtil teoretisk taget udgangspunkt i enkelte af de temaer, virksomhederne arbejder med f.eks. miljø, socialt ansvar eller etik, hvilket skyldes, der endnu ikke findes en samlet tematisering af tendensen. 5 I dette projekt vil vi forsøge at indkredse fjerde sektor firmaernes praksiserfaringer med at jonglere med meget forskelligrettede værdier. Det har hidtil været kendetegnende, at økonomiske værdier og f.eks. sociale værdier opfattes som noget modstridende eller i bedste fald forskelligt. Det er i dag stadig sjældent, at disse to værdier er ligeværdige i en organisation. Ofte vil den ene værdi frem for den anden være fremtrædende. Med begrebet den fjerde sektor ses disse værdier som sidestillede og som værdier der kan virke gensidigt befrugtende. Det lyder alt sammen meget positivt, men hvordan kan man i praksis efterleve dette? Og hvordan kan man se bort fra det ældgamle virksomhedsparadigme, hvor profit prioriteres frem for de andre blødere værdier? Dette problematiseres yderligere af, at der er tale om overvindelse af to dybt forskellige logikker; det økonomiske system og det humanistiske system med hver deres historiske og kulturelle kontekst. I kraft af at sammenkoblingen af værdierne ikke har været italesat, hvordan er det så muligt en virksomhed at håndtere flertydighed i værdierne som en iboende betingelse. Der mangler slet og ret erfaringer, praksis og viden at trække på indenfor dette område. Alle disse ubesvarede spørgsmål leder os hen til følgende problemformulering: Hvad er den fjerde sektor? Vores genstandsfelt er tendensen, som den fjerde sektor udtrykker. For at undersøge dette ser vi på de enkelte firmaer, som den fjerde sektor udgøres af. Problemformuleringen er deskriptivt formuleret, men for at nå frem til en besvarelse af den, kræver det en analyse af hele fænomenet, da dette ikke tidligere har været italesat. For at besvare problemformuleringen har vi på baggrund af empirien samt problemformuleringen udarbejdet 5 forskningsspørgsmål, der virker som ledetråde for projektet: 4 Merkur Bank er en alternativ bank, der, inden de udlåner penge, foretager en både økonomisk og en samfundsmæssig, økologisk, social og kulturel vurdering af projektet. 5 Mac 2001:5-6 6

7 1) Hvorledes kan den fjerde sektor begrebsliggøres? 2) Hvad er baggrunden for opkomsten af den fjerde sektor? 3) Hvad kendetegner den fjerde sektor? 4) Hvordan er den fjerde sektors relation til omverden? 1.2 Motivation og relation til feltet Motivationen udspringer af et personligt vidensbehov for at forstå, hvad den fjerde sektor er for en størrelse. Den ene medforfatter til projektet har beskæftiget sig indgående med virksomheders legitimeringsprocesser samt deres profilering og kommunikation til omverden. Den anden medforfatter har gennem tre år drevet et såkaldt fjerde sektor firma. I den tid har hun i praksis oplevet mange af de problemstillinger, som projektet behandler. Derudover er hun initiativtager til at introducere begrebet i Danmark. I arbejdet med dette har hun mødt lignende firmaer, som har haft de samme problemstillinger. Hun har desuden fået en række henvendelser fra offentligheden, både fra medier, studerende, virksomhedsledere m.m., som har vist interesse for begrebet og ønsker at forstå, hvad det rummer, dets begrænsninger og potentialer. Ud fra disse oplevelser og erfaringer mener vi, der er behov for, at begrebet den fjerde sektor bliver behandlet mere systematisk og akademisk, end hvad man som praktiker formår, hvilket er formålet med dette projekt. En anden motivation er, at vi ønsker at udforske et nyt område, som ikke før har været behandlet. Dette har været til stor inspiration for os begge frem for at behandle problemstillinger, som allerede står bearbejdet og behandlet på bibliotekshylder. Vi er bekendte med, at området omkring den fjerde sektor ofte mødes med stor skepsis, men vi vover at kaste os over det alligevel, da vi ser muligheder for nytænkning i fænomenet. 1.3 Begrebsafklaring Vi forstår ikke den fjerde sektor som en konkret sektor, men som en metafor for sammenbragte elementer fra de klassiske tre sektorer; den offentlige, private og frivillige sektor. Man skal i den forbindelse forstå den fjerde sektor som en bevægelse, der bl.a. rummer en ny måde at organisere firmaer på, nemlig for-benefit organisation. For-benefit begrebet skal ses som en modsætning til for-profit organisations (de traditionelle virksomheder) og non-profit organisationer. Når vi bruger begrebet den fjerde sektor refererer vi til bevægelsen eller tendensen i samfundet, og når vi bruger ordene for-benefit organisationer og fjerde sektor virksomheder refererer vi til typen af firmaer i denne bevægelse. Disse to bruges altså i flæng for at variere sproget. Med ordet den frivillige sektor refererer vi til den sektor uden for det offentlige og private, der repræsenterer bl.a. foreningslivet og NGO er. 7

8 Som praktiske oplysninger vil vi blot informere om, at vi bruger ordene firma og virksomhed alene som variation i sproget og tillægger dem ingen differentierede betydninger. Det samme gælder, når vi omtaler den fjerde sektor som både et begreb og et fænomen. For læse venlighedens skyld referer vi til firmanavne frem for til interviewpersonens navn. Dette gør vi for at læseren lettere kan følge med i hvilke firma, vi referer til. 1.4 Afgrænsninger Den fjerde sektor ligger indenfor det, man kalder den politiske virksomhed. Denne betegnelse vil vi dog ikke gå i dybden med, da vi ønsker at se isoleret på den fjerde sektor, samt hvad den består af. Ligeledes behandler vi ikke, hvordan traditionelle firmaer er kendetegnet, da dette vil fylde uforholdsmæssig meget plads i forhold til det egentlige emne. Vi behandler ikke om virksomhederne i den fjerde sektor har kompetence til at varetage de tre klassiske sektorers opgaver, da det først kræver den begrebsliggørelse og indsigt i denne nye arbejdsmåde, som vi netop undersøger i denne opgave. Hvorvidt de har kompetence til ovenstående er en helt ny opgave at undersøge. Fjerde sektor netværket er internationalt funderet, men vi ser kun på tendensen i Danmark, da det er her, vi primært har kunnet skaffe empiri. Dog har vi inddraget erfaringer og viden fra Heerad Sabeti fra USA. 6 Dette har vi gjort for at få en baggrundsviden om begrebet, da han har arbejdet med det siden konceptet første gang blev formuleret. I løbet af vores arbejdsproces er vi ofte stødt på diskussionen om, hvorvidt den fjerde sektor er en flygtig tendens, som vil udleve sig selv indenfor kort tid, eller om det er udtryk for en blivende tendens, der vil slå sig fast. Herindunder hører også diskussionen om, hvorvidt de tre andre sektorer er i stand til at tilpasse og forandre sig, således at der ikke er noget eksistensgrundlag for den fjerde sektor. Disse diskussioner er alle relevante og spændende, men vi finder, at opgaven let bliver for spekulativ ved at inddrage disse diskussioner, da vi ikke har fundament for at kunne udtale os om den fremtidige udvikling af den fjerde sektor. 1.5 Opfyldelse af studieordningens krav Dette projekt er skrevet på andet modul af på faget virksomhedsstudier, hvor der ses på virksomhedernes eksterne forhold. Projektet er eksternt fokuseret, idet vi ser på den samfundsmæssige baggrund for opkomsten af den fjerde sektor, virksomhedernes position på markedet, omverdens reaktioner på denne måde at drive firma på samt deres profileringsmuligheder. I forhold til organisationsformen ser vi på deres samarbejde i netværk og 6 Bilag 30 8

9 partnerskaber. Vi har således set på virksomhedens omverden i forhold til ledelse, organisering og markedsføring, som er studieordningens krav. Idet vi tager udgangspunkt i en praktisk problemstilling og søger at indfange begrebet den fjerde sektor som helhed, medfører det, at vi også behandler firmaernes interne organisering, og projektet går dermed på tværs af opdelingen mellem det interne og eksterne. 1.6 Projektoversigt Kapitel to introducerer til genstandsfeltet for vores analyse ved hjælp af en feltbeskrivelse. Derefter skitserer vi projektets ramme for vidensskabelse, som samtidig fungerer som første del af besvarelsen af forskningsspørgsmål 1: Hvorledes kan den fjerde sektor begrebsliggøres? I kapitel tre redegør vi for vores metodiske overvejelser. Vi introducerer til vores empirikilder samt bearbejdningen af empirien, samt hvorledes vi har valgt at benytte teorier i analysen. I kapitel fire starter den egentlige analyse, hvor vi besvarer det andet forskningsspørgsmål: Hvad er baggrunden for opkomsten af den fjerde sektor? Dette besvarer vi ved at se på udviklingen i den private, offentlige og frivillige sektor, hvilket leder os hen til det rum, som den fjerde sektor er udsprunget af. Udover at se på de samfundsmæssige forklaringer, inddrager vi også det personlige plan i form af den individuelle motivation for at etablere et fjerde sektor firma. Analysen i kapitel fem er primært empirisk og leder frem til en besvarelse af det tredje forskningsspørgsmål: Hvad kendetegner den fjerde sektor? Dette spørgsmål besvares ved at se på de elementer, der indgår i den fjerde sektor, herunder både træk fra de tre andre sektorer samt den fjerde sektors særtræk. Dette leder frem til behandling af dilemmaet mellem økonomi og idealisme. Kapitel fem afsluttes med en opsamling, hvor vi opstiller to modeller, en som illustrerer de omgivelser den fjerde sektor befinder sig i og en som illustrerer, hvad et fjerde sektor firma rummer. Kapitel seks besvarer det fjerde forskningsspørgsmål, som lyder: Hvordan er den fjerde sektors relation til omverden? I kapitlet ser vi på, hvilke reaktioner fjerde sektor firmaerne møder fra omverden samt deres rolle i partnerskaber med andre sektorer. Dernæst behandler vi begreberne identitet, profil og image i relation til både fjerde sektor firmaer samt firmaer, der ønsker at udvikle sig til en fjerde sektor virksomhed. På baggrund af vores brug af teorier samt den empiriske analyse gennem hele projektet besvarer vi i kapitel 7 den sidste del af forskningsspørgsmål et: Hvorledes kan den fjerde sektor begrebsliggøres? Dette relateres til fjerde sektor firmaernes behov. I Kapitel 8 konkluderer vi på vores overordnede problemformulering samt opsummerer hele projektet. 9

10 Kapitel 2 - Projektets udgangspunkt 2.1 Feltbeskrivelse Vi vil her introducere til udviklingen af den fjerde sektor i USA, samt hvorledes begrebet er blevet introduceret i Danmark. Feltbeskrivelsen præsenterer, hvor begrebet stammer fra, hvilke aktører der er involveret samt hvilke initiativer og aktiviteter, der sker i relation til den fjerde sektor Fjerde sektor i USA Begrebet den fjerde sektor optrådte første gang i USA i 1999 i North Carolina, USA på et møde arrangeret af Heerad Sabeti 7. Sabeti havde med sine kolleger haft samtaler om virksomheders sociale ansvar m.m.. Det gik op for ham, at der i hver sektor tales om social og miljømæssig ansvarlighed. I frustration over at der ikke blev talt mere på tværs af discipliner, tog de initiativ til et møde, som blev starten på fjerde sektor netværket. Der var på mødet cirka tolv deltagere, som kom fra bl.a. universiteter, handelshøjskoler, virksomheder 8, det offentlige, små ngo er, community udviklingsbanker og fonde. Skønt deltagerne kom fra hver deres sektor, var de alle på en eller anden måde relateret til den fjerde sektor. Sabeti omtaler mødet som en slags transcenderende oplevelse, hvor alle oplevede, at de havde noget tilfælles og var del af en større ting. Efter dette møde er der efterhånden kommet flere til netværket, og det består i dag af flere hundrede personer. Der har fra dag ét været to fokusområder i netværket. Det ene er artikulering af konceptet, denne proces er stadig i gang, da den fjerde sektor er et både simpelt og meget komplekst begreb. Det andet er den organisatoriske ramme, hvor man søger at skabe en fælles infrastruktur for netværket. Arbejdet i netværket er lagt an på selvorganiserende principper, og processen med at udvikle netværket har været i gang siden det blev etableret. Det amerikanske fjerde sektor netværk er ikke organiseret i noget formelt netværk, og har ikke medlemskaber, generalforsamlinger o. lign. De har desuden ikke klare grænser for netværket, da de handler glokalt. De er således forbundet på globalt plan til f.eks. Australien, Norge, Ungarn, Portugal og til flere amerikanske byer som San Francisco, Boston, New York, Chicago etc. Samtidig med dette sker der en lokaliseringsproces, hvor der opstår små satellitter med mere lokale rødder. 9 7 Heerad Sabeti er leder for to fjerde sektor firmaer og er medlem af det rådgivende panel for Center for International Business Education and Research på Duke University's Fuqua School of Business og på Aspen Institute's Intersectoral Relations Initiative. 8 Bl.a. Body Shop var tilstede. 9 Bilag 30 10

11 2.1.2 Introduktionen af fjerde sektor i Danmark Som et led i spredningen af begrebet læser rektor for uddannelsesinstitutionen Kaospiloterne, Uffe Elbæk, i 2002 en artikel om den fjerde sektor i medlemsbladet for The Chaordic Commons. Selv blev jeg bekendt med formuleringen den fjerde sektor for omtrent halvandet år siden via en artikel fra Chaordic Commons [ ] og det var det noget af en ahaoplevelse. 10 Artiklen satte til hans store overraskelse hans tidligere arbejde og interesser i en ramme, som han ikke tidligere havde troet eksisterede. Foranlediget af sin nye erkendelse skrev han selv en artikel om begrebet i medlemsbladet for de radikale, og var dermed den første til at introducere begrebet i Danmark. Siden har Kaospiloterne erklæret sig for en uddannelsesinstitution, der uddanner sine kandidater til den fjerde sektor Fjerde sektor konference og netværk Konsulentfirmaet Vanebryderne, 11 som har taget initiativet til Danmarks første konference om den fjerde sektor, stiftede bekendtskab med begrebet i august 2003, da de blev introduceret til begrebet af erhvervskonsulent, Carsten Ohm Andersen. Uden at være sig det bevidst havde de dog siden firmaets start for tre år siden formuleret firmaets vision ud fra principper i den fjerde sektor. 12 Vi har, siden vi startede Vanebryderne for ca. 3 år siden, været lidt forvirret over hvad vi egentlig er for en størrelse. [ ] Vi drømmer netop om at kunne drive et firma og samtidig være med til at skabe forbedringer og udvikling i samfundet. Og da vi så stødte på begrebet den fjerde sektor så faldt 10-øren så gik det op for os, at man rent faktisk godt kan drive en virksomhed uden at skulle gå på kompromis med vores idealer og at man ligefrem kan arbejde for at fremme dem i firmaet. 13 Da begrebet stadig er så nyt fandt Vanebryderne, at de manglede viden og forståelse for, hvad begrebet er, kan og rummer. De tog derfor i samarbejde med Carsten Ohm fra Nørrebro Park Kvarterløft 14 initiativ til en konference for fjerde sektor firmaer, hvor disse kunne møde ligesindede firmaer. Konferencen blev afholdt den 1. marts 2004, hvor over 60 firmaer og organisationer deltog. Firmaerne var meget forskelligartede og arbejdede med emner som økologi, ulandsarbejde, sociale problemstillinger og der deltog banker, iværksættere, IT-firmaer, ulandskonsulenter, arkitekter m.m. De fleste deltagende firmaer placerede sig indenfor servicebranchen. 10 Bilag 5 11 Vanebryderne arbejder som proceskonsulenter og faciliterer udviklingsprocesser m.m. særligt indenfor det offentlige Bilag 3 14 Syvårigt offentligt initiativ, der har til formål at afprøve mulighederne for at gennemføre en forebyggende indsats, der kombinerer boligforbedring og forbedring af friarealer med forbedring af kvarterets sociale miljø, kulturlivet, erhvervslivet og idrætsområdet. 11

12 Halvdelen af konferencens deltagere var fjerde sektor firmaer, som f.eks. Merkur Bank og Max Havelaar. Derudover deltog firmaer, som indeholder fjerde sektor elementer eller som blot var nysgerrige, her var der f.eks. NovoZymes og PBS. Endelig deltog der personer eller organisationer, som har den fjerde sektor som genstandsfelt, f.eks. Erhvervsfremmestyrelsen, journalister og studerende. 15 Formålet med konferencen var at skabe vidensdeling mellem organisationer i den fjerde sektor samt opbygge et netværk mellem disse. Desuden ønskede de at sætte den fjerde sektor på dagsordenen i Danmark. Konferencen var tilrettelagt meget deltagerorienteret og dialogbaseret og varierede mellem oplæg, gruppearbejde samt fysiske øvelser. 16 Deltagerne forholdt sig både kritisk og konstruktivt til begrebet den fjerde sektor, og der blev bl.a. arbejdet med emner som f.eks.: Hvordan det giver mening at tale om en fjerde sektor og hvad den kan bruges til; hvordan man kan forene bundlinie og engagement, samt hvordan man få det offentlige, private og frivillige til at se et fælles mål. 17 Som opfølgning på konferencen har der været afholdt to netværksmøder for interesserede. Indholdet af møderne er blevet fastlagt udfra temaer, som fjerde sektor firmaer arbejder med. På første møde var emnet: Hvordan forenes økonomi og hjerte samt videre gruppearbejde i emner af relevans for deltagerne. 18 På andet møde blev diskuteret, hvordan et bæredygtigt arbejdsmiljø opnås. 19 Begge møder har ifølge deltagerne været til stor inspiration og har bidraget til en tilnærmelse af fænomenet den fjerde sektor. Interessen for deltagelse i konferencen og netværksmøderne viser, at den fjerde sektor vækker genklang hos en gruppe virksomheder, og at der blandt disse, er et ønske om at fortsætte debatten og udforskningen af begrebet. Som administrator af netværket er der således etableret en kernegruppe. Gruppen arrangerer fremover netværksmøderne i den fjerde sektor og arbejder, ligesom det amerikanske netværk, i øjeblikket på at udvikle et mål for, hvorledes netværket omkring den fjerde sektor kan organiseres på en hensigtsmæssig måde, hvordan netværket kan imødekomme fjerde sektor firmaernes behov samt en konceptualisering af den fjerde sektor. 15 Bilag 1 og 2 16 Bilag 4 17 Se bilag 6 for oversigt over alle diskussionspunkter og grupper på konferencen. 18 Bilag 8 19 Bilag 9 12

13 Udover ovennævnte aktiviteter, der er direkte relaterede til den fjerde sektor, har der også været afholdt en konference af Dansk Design Center om holisme og bæredygtig vækst i erhvervslivet 20 samt en konference om bæredygtige arbejdspladser arrangeret af LO Ramme for vidensskabelse i projektet I dette afsnit stiller vi forskningsspørgsmålet: Hvorledes kan den fjerde sektor begrebsliggøres? For at besvare dette spørgsmål har vi valgt at inddrage Nonaka & Takeuchis 22 teori om videnskabelse i organisationer. Denne teori benytter vi som ramme for dette projekts vidensskabelse, som sker i kraft af italesættelsen og begrebsliggørelsen af den fjerde sektor, som hidtil ikke har været bearbejdet i en akademisk form. I den forbindelse har vi valgt at benytte Nonaka & Takeuchis såkaldte SECI model, 23 der omhandler hvordan en type af viden omdannes til andre vidensformer, som en ramme for projektet. Dette gør vi dels for at læseren kan følge med i den erkendelsesvej, vi har gennemgået i forskningen af begrebet og vores metodiske fremgang, og dels fordi vi finder, at det er et nyttigt redskab til at skabe og overlevere viden om et nyt komplekst fænomen. I projektet sker det ved, at vi omdanner firmaernes viden og praksiserfaringer indenfor den fjerde sektor til en mere abstrakt og lettere formidlelig viden. Vi ser projektets vidensbidrag som et led i fjerde sektor netværkets videnskabelsesproces. På denne måde udnytter vi vores tætte relation til netværket, som vi i brugen af denne teori opfatter som en for uformel organisation 24. Vi har i ovenstående analyse ikke brugt alle elementer af Nonaka og Takeuchis teori om vidensskabelse, da ikke alle dele er centrale i denne sammenhæng. Vi har primært fundet inspiration i SECI-modellen. Vi har ikke i lige så stor grad benyttet os af de operationelle dele omhandlende konkrete ledelsesstrategier, da disse knytter sig til konkret vidensskabelse i virksomheder Introduktion til Nonaka & Takeuchis begreber samt vores relation til disse Skabelse af organisatorisk viden defineres af Nonaka & Takeuchi som en organisations evne til at skabe ny viden, udbrede den til hele organisationen og indarbejde den i produkter, services og systemer. Nonaka & Takeuchi har til hensigt at fokusere på skabelsen af viden og ikke på viden i sig selv. De definerer viden som en dynamisk menneskelig proces, hvor viden opfattes som retfærdiggjort, sand overbevisning. 20 Bilag Bilag Nonaka og Takeuchis er organisations- og innovationsforskere 23 SECI står for socialisering, eksternalisering, kombinering og internalisering 24 Vi tager udgangspunkt i den institutionelle definition, hvor en organisation forstås som et antal mennesker, der samarbejder om at nå et eller flere fælles mål, samt at organisationen er afgrænset i forhold til sine omgivelser. Se i øvrigt feltbeskrivelsen for nærmere definition af netværket. 13

14 Vidensskabelsesprocessen inddeler Nonaka & Takeuchi i to dimensioner: En ontologisk og en epistemologisk dimension. Disse to dimensioner knytter an til SECI-modellen, som vi forklarer efterfølgende. Den ontologiske dimension forstås således, at viden kun kan skabes af individer. Den organisatoriske vidensskabelsesproces foregår gennem en organisatorisk forstærkning af den individuelle vidensskabelse, til at blive en del af gruppens, organisationens eller flere organisationers vidensbase. Michael Polanyi har lagt grunden til den epistemologiske dimension, som Nonaka og Takeuchi benytter sig af. Her skelnes mellem skjult/tavs (tacit) viden og eksplicit eller "kodificeret" viden. Den tavse viden referer til den viden, som er lagret i kroppen, og som er erfaringsbaseret og knyttet til praksis. Hvordan man kører på cykel kan f.eks. kaldes for tavs viden. Den tavse viden er erfaringsbaseret og knyttet til praksis. Eksplicit viden derimod er skabt gennem en rationel, mental proces. Den kan artikuleres og sættes i system, altså en form for viden, der kan beskrives med ord Videnskonvertering: Interaktion mellem tavs og eksplicit viden Hvordan opstår og udvikles organisatorisk viden? Det forsøger Nonaka og Takeuchi via SECImodellen at klarlægge. De tager i modellen udgangspunkt i, at den organisatoriske vidensskabelse er en kontinuerlig og dynamisk interaktion, som skabes i samspillet mellem tavs og eksplicit viden. SECI står for socialisering (socialization), eksternalisering (externalization), kombinering (combination) og internalisering (internalization) og beskriver fire måder, hvordan en type af viden, f.eks. den tavse viden omdannes til andre vidensformer: Nonaka 1994: Nonaka 1994:

15 1. Socialisering: Fra tavs til tavs Gennem socialisering deles erfaringer, mentale modeller og teknisk færdigheder. Nøglen til denne "vidensdeling" er erfaring og foregår gennem imitation og samarbejde, 27 hvor læringen foregår uden man præcist kan sige, hvordan det sker. Det er altså interaktionen, der faciliterer socialiseringen. 28 I forhold til vores genstandsfelt sker socialiseringen i de enkelte organisationer, hvor de ansatte lærer af hinanden at agere i en fjerde sektor virksomhed. Der teoretiseres ikke over, hvordan man gør. De er alene tale om deres praksiserfaringer med at drive en sådan type af firmaer. 2. Eksternalisering: Fra tavs til eksplicit Gennem eksternalisering artikuleres tavs viden, så den bliver til koncepter, metaforer, analogier, hypoteser eller modeller. Processen igangsættes af meningsfuld dialog og kollektiv refleksion. Individuel viden bliver således til fælles viden. Eksternalisering er nøglen til vidensskabelse, fordi det er her nye koncepter frembringes. Ofte er tavs viden svær at artikulere. Her hjælper det at bruge metaforer, som hjælper til at erkende eller intuitivt forstå én ting ved at forstille sig en anden ting symbolsk. Ofte er det selve sammenkædningen af to forskellige ting, der giver forståelsen, og analogier der drager paralleller mellem det tavse og noget eksplicit. 29 På de to konferencer 30 vi deltog i for at indsamle empiri, skete dette gennem de praktiske deltagerorienterede metoder til erfaringsoverlevering, hvorved firmaernes praksiserfaringer kom i spil. Derudover blev der anvendt metoder som meningsfuld dialog, kollektiv refleksion, visualisering, kropslige øvelser 31 m.m. for at artikulere den tavse viden. Man kan i sig selv se den fjerde sektor fungere som en metafor for en række firmaers praksiserfaringer. Ifølge Nonaka og Takeuchi er det vigtigt undervejs i artikuleringsprocessen at sikre at koncepterne lever op til den oprindelige intention. 32 Det er sket i projektet via dialog med fjerde sektor aktører, som løbende har kommenteret vores konceptualiseringen af selve den fjerde sektor. Dette kan relateres til vores brug af hermeneutikken 33, hvor vi løbende har tilpasset den teoretiske bearbejdning af empirien. Det har vi gjort ved at præsentere vores teser for interviewpersonerne og andre aktører, som er involveret i den fjerde sektor Kombinering: Fra eksplicit til eksplicit I kombineringsfasen systematiseres koncepterne i et videnssystem. Systematisering, kombinering, 27 F.eks. læring/mester forhold 28 Nonaka og Takeuchi 1995:kapitel 3 29 Nonaka og Takeuchi 1995:kapitel 3 30 Fjerde sektor konference den 1. marts og FLOW seminar d. 17. april. Se feltbeskrivelse og metode for nærmere beskrivelse. 31 Bilag 1 32 Nonaka og Takeuchi 1995:kapitel 3 33 Jf. kapitel 2 34 Jf. kapitel 3 15

16 sortering, sammenlægning og kategorisering af eksisterende eksplicit viden, 35 kan føre til ny viden. Det er altså sammenkædningen af viden, der fører til systematisk viden. I kombineringsfasen konverteres konceptet således til noget konkret som en prototype eller en model. 36 I forhold til vores projekt sker det, når vi sammenholder og kombinerer viden fra de forskellige empirikilder med hinanden og ligeledes relaterer empirien til den akademiske teoretiske viden eller andre ekspliciterede videnskilder. Denne proces sætter os i stand til, at analysere os frem til, hvilke elementer den fjerde sektor består af og som en videreudvikling af dette, kan vi opstille en model, som beskriver, hvad den fjerde sektor rummer. I kraft af den empiriske og teoretiske bearbejdning af fænomenet den fjerde sektor i projektet, opstiller vi ligeledes afslutningsvist en model for konturerne af en teoriudvikling af den fjerde sektor. 4. Internalisering: Fra eksplicit til tavs Effekten af at opbygge ny viden vil være begrænset, hvis denne ikke bliver brugt i praksis. Dette sker i internaliseringsfasen. Gennem internalisering omdannes eksplicit viden til tavs viden via learning by doing. Den eksplicitte viden internaliseres f.eks. via fagbøger i individernes fælles vidensbase og skaber operationel viden. Her finder læring sted og ny tavs viden skabes igen. 37 Internaliseringen sker i vores projekt ved, at vi videregiver den viden, der er udarbejdet i projektet til fjerde sektor netværket og de involverede firmaer. Den viden vil forhåbentlig have en relevans for dem, således at de vil benytte den i praksis i firmaerne. Dermed omdannes projektets eksplicitte viden via dagligdags erfaringer i firmaerne på ny til tavs på-kroppen-viden. Som nævnt i introduktionen til Nonakas & Takeuchis SECI-model, skabes viden kun af individer. Organisationens rolle er at skabe en kontekst for vidensskabende aktiviteter. 38 Individet er skaberen af viden, hvilket i dette projekts sammenhæng er de enkelte aktører i fjerde sektor netværket, herunder os som forskere. Fjerde sektor netværket skal i denne sammenhæng forstås som organisationen, der skaber en kontekst for den skabte ekspliciterede viden ved bl.a. at gøre den tilgængelig for alle i netværket samt støtte dem i den konkrete anvendelse af viden om den fjerde sektor. Efter at viden har bevæget sig gennem de fire faser, fortsætter viden rundt i SECI modellen, hvor den atter omdannes og udvikles: F.eks. både teoretisk, andre former for nedskrevet eller artikulereret viden. 36 Nonaka og Takeuchi 1995:kapitel 3 37 Nonaka og Takeuchi 1995:kapitel 3 38 Nonaka 1994:17 39 Nonaka 1994:20 16

17 I vores projekt tager vi ikke viden hele vejen rundt i modellen. Vi starter i bevægelsen fra den tavse til den eksplicitte viden og slutter med overleveringen af vores ekspliciterede viden, som senere bliver til tavs praksisviden blandt aktørerne i den fjerde sektor. Her slutter vores rolle, da vi ikke har praktiske muligheder for i dette akademiske projekt at interagere i et fjerde sektor firma. Vi er klar over at bearbejdningen af både den tavse og eksplicitte viden vil være præget af vores subjektivitet. For en nærmere diskussion af subjektivitet vs. objektivitet henviser vi til det efterfølgende afsnit. Vi har således i dette afsnit delvist besvaret spørgsmålet: Hvorledes kan den fjerde sektor begrebsliggøres? For at besvare dette spørgsmål har vi ved hjælp at Nonakas og Takeuchis ramme for vidensskabelse opstillet en model, som hjælper os til at begrebsliggøre viden ved at transformere tavs viden til artikulerede koncepter og modeller. 2.3 Videnskabsteoretiske refleksioner Den fjerde sektor er som sagt et nyt fænomen, hvorfor der mangler teori på området. Vores mange empiriske kilder spiller derfor en central rolle i projektet, da de på nuværende tidspunkt er den eneste kilde til viden om den fjerde sektor. Vores projektet er derfor et forsøg på empirisk grundig behandling af emnet. Det skal derfor kun ses som et skridt på vejen til at komme frem til en teoretisk indkredsning af emnet. Hvilket vi ikke kan gøre her og det ville også være utopisk med den tid vi har til rådighed til projektskrivning. Idet begrebet endnu ikke er behandlet i litteraturen, eksisterer der således heller ikke én eller flere dækkende teorier, hvorfor vi har valgt en eklektisk tilgang. 40 For at det ikke bliver mere forvirrende end opklarende, finder vi at en afklaring af vores position som forskere, er særlig vigtig. Dels i forhold til med hvilken briller vi kigger, dels hvilken indvirken vores forhold til feltet har og dels vores metodiske fremgangsmåde. Vi vil komme ind på 40 Jf. kapitel 2 17

18 vores tilgangsvinkel samt rolle som forskere i dette afsnit, mens de metodiske overvejelser vil blive afklaret i kapitel Samfundsvidenskabens opgave Vi lægger os i projektet indenfor den samfundsvidenskabelige forskning, hvor man undersøger, hvorfor mennesker handler, som de gør, samt hvilke erkendelser, der ligger bag deres handlinger. Da den samfundsvidenskabelige forskning er forskning udført af mennesker om mennesker, er det umuligt at bedrive objektiv forskning i naturvidenskabelig betydning. Den konstruktivistiske samfundsvidenskab 41, som vi i dette projekt læner os op af, søger at forstå hvilken betydning, menneskene selv tillægger deres handlinger, og har derfor intet ideal om at være objektiv. 42 En tilnærmelse af objektiviteten i samfundsvidenskaberne kan ifølge Heine Andersen 43 opnås via den kommunikative relation mellem forsker og det udforskede. Dette betyder, at forskeren bør være i stand til at forstå sprog og livsbetingelser hos de mennesker, som studeres. Dernæst er det vigtigt, at det videnskabelige resultat udformes sådan, at de udforskede mennesker kan forstå det, hvorved der skabes grundlag for en dialog mellem forsker og det udforskede. Forskeren bør altså indgå i et kommunikativt fællesskab med de mennesker, som undersøges og analyseres. 44 Hvis der skabes en kommunikativ dialog, er det muligt, at de studerede mennesker kan se sig selv fra en anden synsvinkel og på baggrund af forskningsresultaterne ændre deres handlinger og holdning til sig selv. Vi er i vores projekt inspirerede af denne tilgang, hvilket bl.a. fremgår af vi har taget del i det kommunikative fællesskab ved vores aktive deltagelse på konferencer, netværksmøder m.m., hvor tavs viden er blevet ekspliciteret. Vores empiriske indsamling er således et eksempel på en forskningsmetode, der både vægter den kommunikative relation mellem forskeren og det udforskede samt princippet om at forskning skal være anvendelig. Anvendeligheden fremgår af at projektet tager udgangspunkt i en konkret praktisk problemstilling samt at den viden, der skabes i projektet, overleveres til fjerde sektor netværket. Vores metode ligger tæt op ad den metodologiske objektivisme, 45 da vi ved omhyggeligt at gengive vores metode kan producere viden, der kan efterprøves. Altså er det metoden, der afgør, hvad der er sandt, og vi mener, at kvaliteten af vores resultater kan vurderes ud fra beskrivelsen af vores metode. Dog mener vi ikke, at det er muligt for andre forskere at opnå præcis de samme resultater 41 Indenfor samfundsvidenskaben dominerer to opfattelser af objektivitet, den realistiske- og den konstruktivistiske samfundsvidenskab. Den realistiske samfundsvidenskab søger at beskrive, forklare og forudsige menneskets handlinger ud fra en erkendelse af, at verden indeholder noget essentielt i sig selv (Olsen og Pedersen 1997:141). 42 Bitsch Olsen 1997: Heine Andersen er professor i sociologi på Københavns Universitet 44 Andersen 1994: Bitsch Olsen 1999:155 18

19 som os til trods for en nøje beskrivelse af vores fremgangsmåde, som f.eks. ses ved detaljeret beskrivelse af vores tematiske kodning af empirien. Vi mener, at projektets resultater er afhængige af de personer, som udfører forskningen. Desuden udvikler målgruppen sig under processen. De er levende væsener, som reflekterer og indtager nye holdninger. Særligt i forhold til et nyt begreb som den fjerde sektor, har i mange henseender afstedkommet en række erkendelsesprocesser for de involverede. Desuden er den fjerde sektor en dynamisk størrelse, idet den endnu er i sin udviklingsfase. Således tilføres der nye betydninger i takt med, at de involverede udvikler nye praksiserfaringer. Derfor vil de reagere anderledes på en ny konference eller et nyt interview om den fjerde sektor. Det vil altså være svært for andre at efterprøve vores resultater. På baggrund af ovenstående mener vi ikke, at det er muligt at tale om objektivitet i samfundsvidenskaberne. Hvis man vil vurdere pålideligheden af forskningens resultater, må man i stedet se på gyldigheden i forhold til den metodologiske fremgang Hvordan opnås viden? - epistemologi På linie med det foregående afsnit om samfundsvidenskabens opgave mener vi som udgangspunkt ikke, at forskeren kan være neutral eller uafhængig af det udforskede. Hvis forskeren forsøger at stille sig neutralt over for virkeligheden, bliver den betragtede virkelighed ifølge Hans Skjervheim 46 meget nemt en konstruktion, som kun har til formål at understøtte forskerens undersøgelse. Det samme grundsyn finder vi i hermeneutikken. Denne lader vi os inspirere af ved at lade fortolkningen af den fjerde sektor skride frem som en cirkulær vekselvirkning mellem enkelte begivenheder og virksomheder samt et mere generelt organisationsniveau. Altså mellem dele og helheder. Dette gør vi udfra en overbevisning om, at man i en tilnærmelse af forskellige fænomener ikke forstår delen uden helhedens sammenhæng og omvendt. Hans-Georg Gadamer 47 mener, at det centrale i hermeneutikken er forståelsen. Efter hans mening må mennesker hele tiden forsøge at sætte sig ind i hinandens forståelseshorisonter for at forstå og kommunikere med hinanden. En forståelseshorisont er baseret på vores erfaringer og alt, hvad vi forstår, fortolkes ud fra vores forforståelse, som vi har opbygget via erfaringen. Her får sproget en stor betydning; det er i kraft af sproget, vi kan systematisere vores egne erfaringer. Sproget er en struktureret måde at forstå livet på, og bygger på erfaringer, andre har gjort før én. Forståelsen må opbygges som en cirkel, hvor man forsøger at bevæge sig frem og tilbage mellem éns egen og andres forståelseshorisont. Eventuelt vil en horisontsammensmeltning finde sted så parterne forstår og accepterer hinanden. Dialogen er ifølge Gadamer, den grundlæggende form, som forståelsen udspiller sig i. Parterne er engagerede i at nå hen imod, hvad de opfatter som sandheden om en eller 46 Norsk filosof, som i 1957 skrev afhandlingen Deltaker og Tilskoder 47 Tysk filosof og historiker 19

20 anden sag. Via dialogen kan man erfare, at ens forståelseshorisont blokerer for nye erkendelser. Dialogen muliggør en udvidelse og overskridelse af sin forståelseshorisont. 48 Indenfor aktionsforskningen går Skjervheim et skridt videre og mener, at for at kunne forstå virkeligheden, må der også indgå et forandringselement i dialogen, idet virkeligheden altid er i bevægelse. Det betyder, at aktionsforskningen har et helt specielt syn på hermeneutik. Hermeneutikken går fra at være dialogorienteret til at være praksisorienteret. Forskeren må nu selv deltage eller være deltagelsesorienteret. 49 Forståelse og fortolkning afhænger altså af deltagelse og forandring. Vi har i vores empiriindsamling været inspirerede af aktionsforskningstilgangen. Vi har i høj grad opnået en på kroppen viden ved at deltage aktivt i arrangementer vedrørende den fjerde sektor, og det har bidraget til vores forståelse af feltet. I projektet forholder vi os til hermeneutikken på den måde, at vi via dialog med aktører i feltet løbende har ændret vores forforståelse af problemstillingen. Inden vi begav os ud i felten, havde vi mange fordomme og forforståelser om den fjerde sektor. I dialogen med praktikere indenfor den fjerde sektor har vi erkendt vores fejlforståelser og tilpassede derefter projektets problemstilling, så den faldt bedre i tråd med virkelighedens præmisser, som vi jo netop søger at afdække. Samtidig har vi fået stillet kritiske spørgsmål fra udenforstående, som ikke er en del af den fjerde sektor. 50 Vi har således ikke ladet empirien bekræfte vores forudindtagede opfattelser, men har i stedet via den hermeneutiske tilgang og den tematiske kodning af empirien 51 set os i stand til at ændre problemstillingen efter den erfarede praksis. Eksempelvis opfattede vi fjerde sektor firmaer som værende alene et resultat af pres og ydre omstændigheder, altså noget firmaer gjorde for at overleve og styrke deres konkurrencefordele. Efter at have talt med firmaerne erfarede vi dog hurtigt, at omdrejningspunktet var en iboende trang til at forbedre samfundet og at denne motivation udsprang af lyst og ikke af pres. Et andet eksempel er, at økonomi og idealisme oftest ses som to modstridende størrelser. Denne opfattelse har vi ligeledes måtte revurdere efter at have bevæget os i feltet, da flere omtaler størrelserne som forstærkende hinanden. Vi kan naturligvis ikke vide os sikre på, at vi ikke stadig er i besiddelse af fejlopfattelser, men vores fordomme er i hvert fald blevet betydelig reduceret efter adskillige interaktioner med praktikere. Vores fortolkning svarer derfor godt til den hermeneutiske cirkel, 52 som den fortolkes af Gadamer og Skjervheim. 48 Gilje og Grimen 2000: Aagaard Nielsen 2000:7 50 Jf. kapitel 2 51 I den tematiske kodning af empirien dannes analyse punkterne i en vekselvirkning mellem det sagte i empirien og forskningsspørgsmålene. Vi er således åbne overfor nye emner og holdninger, som viser sig i arbejdet med empirien. Se desuden kapitel 3 og bilag 32 og Andersen 1994:174 20

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

SYSTEMISK PROCESLEDELSE

SYSTEMISK PROCESLEDELSE SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER PRÆCISION LEDELSE UDVIKLING INNOVATION human REALIZING YOUR POTENTIAL SYSTEMISK PROCESLEDELSE NLP MASTER PRACTIONER Det er en kendt sag, at vi mennesker kun

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.

Profilkatalog PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk WWW.GORELATION.DK. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation. Profilkatalog PROFIL KATALOG Mads Brandsen; 4158 9483, mb@gorelation.dk Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA VI TILBYDER Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser.

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014

Design af den gode mødeproces. Projektledermøde april 2014 ? Design af den gode mødeproces Projektledermøde april 2014 Oplæg om god mødeledelse og procesværktøjer v/ Anette Kristensen - Promentum A/S ank@promentum.dk 2684 6444 Dårlige processer Resulterer i dårlige

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere