Den fjerde sektor. Virksomhedsstudier 2. modul, foråret Vejleder: Marianne Antonsen. Udarbejdet af: Karen Elisabeth Høeg & Lizette Westh Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den fjerde sektor. Virksomhedsstudier 2. modul, foråret 2004. Vejleder: Marianne Antonsen. Udarbejdet af: Karen Elisabeth Høeg & Lizette Westh Jensen"

Transkript

1 Den fjerde sektor - et projekt om vidensskabelse samt hvordan virksomheder nytænker økonomi og idealisme Virksomhedsstudier 2. modul, foråret 2004 Vejleder: Marianne Antonsen Udarbejdet af: Karen Elisabeth Høeg & Lizette Westh Jensen

2 Forord Dette projekt handler om den fjerde sektor, som er navnet på en type organisationer, som ikke tidligere har været behandlet hverken empirisk og teoretisk. Den fjerde sektor er kort fortalt en metafor for de firmaer, der ligger i spændingsfeltet mellem den private, offentlige og frivillige sektor. Der er tale om organisationer, som både er økonomisk bæredygtige og arbejder for at gavne samfundet i en positiv retning. Det har vist sig under arbejdsprocessen, at det er et begreb, som er svært at formidle til personer, der ikke allerede er involveret i tankerne. Derimod er der noget, der tyder på, at ideen i den fjerde sektor vækker en form for instinktiv erkendelse blandt de involverede. På det amerikanske opstartsmøde for den fjerde sektor refererer initiativtageren til oplevelsen som værende af magisk karakter. Det gik op for mødedeltagerne, at de var del af en større ting i samfundet. De personer, som har introduceret begrebet i Danmark, udtrykker, at de i mange år har lavet aktiviteter, som har ligget op af fjerde sektor tanken, dog uden at vide det. Da de blev præsenteret for begrebet, var der tale om en umiddelbar genkendelse eller en legitimering af deres tidligere firmaaktiviteter. Samme oplevelse havde arrangørerne af den første konference for fjerde sektor virksomheder, da de i planlægningsfasen af konferencen ringede til potentielle deltagere for at invitere dem til at deltage. Det var helt tydeligt, hvilke firmaer, der med det samme fangede ideen, og hvilke der var mere skeptiske. Firmaer og personer, som ikke arbejder inden for den såkaldte fjerde sektor, er langt mere skeptiske og har tendens til at transformere begrebet ind i rammer og kasser, som de allerede kender, og tolkede fænomenet til f.eks. bare at være virksomheder, der tager et socialt ansvar. Samme oplevelse har vi som studerende haft, når vi har introduceret begrebet til den akademiske verden. Der er altså tale om en slags instinktiv erkendelse blandt involverede aktører, hvorimod omverdenen fortolker begrebet ind i deres sædvanlige forståelseshorisont. Vi søger derfor via dette forord at gøre læseren bevidst om formidlingsproblemet samt imødegår læserens eventuelle forvirring omkring begrebet. Projekt er et forsøg på at begrebsliggøre den fjerde sektor, og gennem projektet skulle det gerne blive mere tydeligt, hvad den fjerde sektor er for en størrelse. Som ovenstående oplevelser viser, giver begrebet mest mening for de aktører, som allerede er en del af den fjerde sektor. Vi mener dog, at tankerne i den fjerde sektor kan have interesse for et større publikum især indenfor det offentlige og private erhvervsliv. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD KAPITEL 1 INDLEDNING PROBLEMFELT MOTIVATION OG RELATION TIL FELTET BEGREBSAFKLARING AFGRÆNSNINGER OPFYLDELSE AF STUDIEPRDNINGENSKRAV PROJEKTOVERSIGT KAPITEL 2 PROJEKTETS UDGANGSPUNKT FELTBESKRIVELSE Fjerde sektor i USA Introduktion af fjerde sektor i Danmark Fjerde sektor konference og netværk RAMME FOR VIDENSSKABELSE I PROJEKTET Introduktion til Nonaka &Takeuchis begreber samt vores relation til disse Videnskonventering: Interaktion mellem tavs og eksplicit viden VIDENSKABSTEORETISKE REFLEKTIONER Samfundsvidenskabens opgave Hvordan opnås viden? epistemologi Forskeren og det udforskede KAPITEL METODE METODISKE FREMGANGSMÅDE Konferencer og netværksmøder Metode overvejelser for interview Interviewpersoner Fjerde sektor virksomheder Andre empirikilder Uformel empiri ANVENDELSE AF TEORI Samspil mellem teori og empiri Præsentation af teorivalg TEMATISK KODNING SOM INDGANGSVINKEL TIL EMPIRIEN Fra forskningsspørgsmål til arbejdsspørgsmål Klyngedannelse I Klyngedannelse II OPSAMLING...30 KAPITEL 4 BAGGRUND FOR DEN FJERDE SEKTOR PRÆSENTATION AF SYSTEMTEORI

4 4.2 PRESSET PÅ DE TRE SEKTORER Den private sektor Virksomhedstyper i dag Den frivillige sektor Den offentlige sektor OPSAMLING AF AFSNITTET OM DE TRE SEKTORER OPKOMST AF DEN FJERDE SEKTOR PERSONLIG MOTIVATION OPSAMLING...41 KAPITEL 5 ANALYSE AF DEN FJERDE SEKTOR TRÆK FRA DE TRE SEKTORER Organisations- og arbejdsform DEN FJERDE SEKTORS SÆRTRÆK IDEALISME OG ØKONOMI Idealisme Økonomi Økonomi og idealisme i den fjerde sektor Konflikter mellem værdier OPSAMLING...55 KAPITEL 6 OMVERDENS REAKTIONER FORSTÅELSER I OMVERDENEN Partnerskaber IDENTITET, PROFIL OG IMAGE Profilering Den fjerde sektor og profilering Marked Image Identitet Opsamling...69 KAPITEL 7 EN UDVIKLING AF FJERDE SEKTOR BEGREBET HVAD HAR DEN FJERDE SEKTOR BRUG FOR Definition Viden EN BEGREBSLIGGØRELSE VIA TEORI Teoretisk begrænsning ANBEFALING TIL TEORI OPSAMLING...77 KAPITEL 8 - KONKLUSION...78 LITTERATURLISTE

5 Kapitel 1 - Indledning 1.1 Problemfelt Gennem de sidste år har der været en tendens til, at virksomheder forholder sig til emner, der ligger udenfor den traditionelle virksomhedsforståelse. Tidligere var det de tayloristiske organiseringsprincipper, som var idealet i de klassisk industrielt orienterede virksomheder. I dag er det nærmere sociologiske organiseringsprincipper, der er idealet for mange virksomheder. Det kommer til udtryk gennem værdiformuleringer, empowerment og organisatorisk decentralisering, og fokus flyttes altså fra de materielle ressourcer til de immaterielle ressourcer. 1 Samtidig med dette sker der en politisering af private virksomheder. Formerne for virksomhedens politisering er mange, og ligeså er policyområderne: industripolitik, miljøpolitik, bioetik, revalidering, hjælpearbejde, aktivering, social ansvarlighed, mangfoldighedsledelse o.s.v. En form for politisering af virksomheder ses f.eks. når ISS, Hamlet og Arriva s benytter strategier for at åbne og erobre offentlige markeder. For en anden gruppe af virksomheder går vejen ind i det politiske via risikoovervejelser. Det gælder f.eks. Shell og Novo. Politik er for dem en risikoarena, hvor det gælder om at være på forkant med forventningerne. For en tredje gruppe af virksomheder er positionen som politisk virksomhed tilvalgt og tilstræbelsesværdig. Det gælder f.eks. Scandia og Birch & Krogboe. De er optaget af at finde en ny rolle for virksomheden-i-samfundet, og eksperimenterer med nye samarbejdsformer til frivillige organisationer og til myndigheder. For dem er det et kald, der tilmed rummer muligheden for at profilere sig på bløde værdier. 2 I forlængelse af dette firmaperspektiv mener vi at kunne se konturerne af en ny såkaldt fjerde sektor. 3 Dette skal ses i lyset af, at grundlaget for at drive virksomhed i disse år er under stærk forandring og pres fra omverden, samt at de tre sektorer ligeledes presses. Forandringspresset har skabt forudsætningerne for og grobunden til den nye fjerde sektor: en samfundssektor befolket af virksomheder, institutioner og organisationer, der bevidst arbejder med at koble elementer og principper fra de tre gamle sektorer. Den fjerde sektor kan muligvis ses som en samlet størrelse for firmaer, der både arbejder med økonomiske, etiske, miljømæssige og sociale værdier. 1 Mac 2001:7 2 Åkerstrøm 2004:1 3 Der er tale om en slags tendens, hensigt eller ligefrem bevægelse i samfundet, frem for en konkret ny sektor. For nærmere forklaring se kapitel 2 5

6 Firmaer som bl.a. Max Havelaar og Merkur Bank 4 har i en årrække arbejdet ud fra ideerne i den fjerde sektor, men tilgangen har ikke tidligere været italesat. I løbet af det sidste halve års tid har der dog været en del interesse for den fjerde sektor. Der har været afholdt konferencer, netværksmøder samt skriverier i pressen om den nye måde at tænke firma på. I et forsøg på at begrebsliggøre tendenserne har man hidtil teoretisk taget udgangspunkt i enkelte af de temaer, virksomhederne arbejder med f.eks. miljø, socialt ansvar eller etik, hvilket skyldes, der endnu ikke findes en samlet tematisering af tendensen. 5 I dette projekt vil vi forsøge at indkredse fjerde sektor firmaernes praksiserfaringer med at jonglere med meget forskelligrettede værdier. Det har hidtil været kendetegnende, at økonomiske værdier og f.eks. sociale værdier opfattes som noget modstridende eller i bedste fald forskelligt. Det er i dag stadig sjældent, at disse to værdier er ligeværdige i en organisation. Ofte vil den ene værdi frem for den anden være fremtrædende. Med begrebet den fjerde sektor ses disse værdier som sidestillede og som værdier der kan virke gensidigt befrugtende. Det lyder alt sammen meget positivt, men hvordan kan man i praksis efterleve dette? Og hvordan kan man se bort fra det ældgamle virksomhedsparadigme, hvor profit prioriteres frem for de andre blødere værdier? Dette problematiseres yderligere af, at der er tale om overvindelse af to dybt forskellige logikker; det økonomiske system og det humanistiske system med hver deres historiske og kulturelle kontekst. I kraft af at sammenkoblingen af værdierne ikke har været italesat, hvordan er det så muligt en virksomhed at håndtere flertydighed i værdierne som en iboende betingelse. Der mangler slet og ret erfaringer, praksis og viden at trække på indenfor dette område. Alle disse ubesvarede spørgsmål leder os hen til følgende problemformulering: Hvad er den fjerde sektor? Vores genstandsfelt er tendensen, som den fjerde sektor udtrykker. For at undersøge dette ser vi på de enkelte firmaer, som den fjerde sektor udgøres af. Problemformuleringen er deskriptivt formuleret, men for at nå frem til en besvarelse af den, kræver det en analyse af hele fænomenet, da dette ikke tidligere har været italesat. For at besvare problemformuleringen har vi på baggrund af empirien samt problemformuleringen udarbejdet 5 forskningsspørgsmål, der virker som ledetråde for projektet: 4 Merkur Bank er en alternativ bank, der, inden de udlåner penge, foretager en både økonomisk og en samfundsmæssig, økologisk, social og kulturel vurdering af projektet. 5 Mac 2001:5-6 6

7 1) Hvorledes kan den fjerde sektor begrebsliggøres? 2) Hvad er baggrunden for opkomsten af den fjerde sektor? 3) Hvad kendetegner den fjerde sektor? 4) Hvordan er den fjerde sektors relation til omverden? 1.2 Motivation og relation til feltet Motivationen udspringer af et personligt vidensbehov for at forstå, hvad den fjerde sektor er for en størrelse. Den ene medforfatter til projektet har beskæftiget sig indgående med virksomheders legitimeringsprocesser samt deres profilering og kommunikation til omverden. Den anden medforfatter har gennem tre år drevet et såkaldt fjerde sektor firma. I den tid har hun i praksis oplevet mange af de problemstillinger, som projektet behandler. Derudover er hun initiativtager til at introducere begrebet i Danmark. I arbejdet med dette har hun mødt lignende firmaer, som har haft de samme problemstillinger. Hun har desuden fået en række henvendelser fra offentligheden, både fra medier, studerende, virksomhedsledere m.m., som har vist interesse for begrebet og ønsker at forstå, hvad det rummer, dets begrænsninger og potentialer. Ud fra disse oplevelser og erfaringer mener vi, der er behov for, at begrebet den fjerde sektor bliver behandlet mere systematisk og akademisk, end hvad man som praktiker formår, hvilket er formålet med dette projekt. En anden motivation er, at vi ønsker at udforske et nyt område, som ikke før har været behandlet. Dette har været til stor inspiration for os begge frem for at behandle problemstillinger, som allerede står bearbejdet og behandlet på bibliotekshylder. Vi er bekendte med, at området omkring den fjerde sektor ofte mødes med stor skepsis, men vi vover at kaste os over det alligevel, da vi ser muligheder for nytænkning i fænomenet. 1.3 Begrebsafklaring Vi forstår ikke den fjerde sektor som en konkret sektor, men som en metafor for sammenbragte elementer fra de klassiske tre sektorer; den offentlige, private og frivillige sektor. Man skal i den forbindelse forstå den fjerde sektor som en bevægelse, der bl.a. rummer en ny måde at organisere firmaer på, nemlig for-benefit organisation. For-benefit begrebet skal ses som en modsætning til for-profit organisations (de traditionelle virksomheder) og non-profit organisationer. Når vi bruger begrebet den fjerde sektor refererer vi til bevægelsen eller tendensen i samfundet, og når vi bruger ordene for-benefit organisationer og fjerde sektor virksomheder refererer vi til typen af firmaer i denne bevægelse. Disse to bruges altså i flæng for at variere sproget. Med ordet den frivillige sektor refererer vi til den sektor uden for det offentlige og private, der repræsenterer bl.a. foreningslivet og NGO er. 7

8 Som praktiske oplysninger vil vi blot informere om, at vi bruger ordene firma og virksomhed alene som variation i sproget og tillægger dem ingen differentierede betydninger. Det samme gælder, når vi omtaler den fjerde sektor som både et begreb og et fænomen. For læse venlighedens skyld referer vi til firmanavne frem for til interviewpersonens navn. Dette gør vi for at læseren lettere kan følge med i hvilke firma, vi referer til. 1.4 Afgrænsninger Den fjerde sektor ligger indenfor det, man kalder den politiske virksomhed. Denne betegnelse vil vi dog ikke gå i dybden med, da vi ønsker at se isoleret på den fjerde sektor, samt hvad den består af. Ligeledes behandler vi ikke, hvordan traditionelle firmaer er kendetegnet, da dette vil fylde uforholdsmæssig meget plads i forhold til det egentlige emne. Vi behandler ikke om virksomhederne i den fjerde sektor har kompetence til at varetage de tre klassiske sektorers opgaver, da det først kræver den begrebsliggørelse og indsigt i denne nye arbejdsmåde, som vi netop undersøger i denne opgave. Hvorvidt de har kompetence til ovenstående er en helt ny opgave at undersøge. Fjerde sektor netværket er internationalt funderet, men vi ser kun på tendensen i Danmark, da det er her, vi primært har kunnet skaffe empiri. Dog har vi inddraget erfaringer og viden fra Heerad Sabeti fra USA. 6 Dette har vi gjort for at få en baggrundsviden om begrebet, da han har arbejdet med det siden konceptet første gang blev formuleret. I løbet af vores arbejdsproces er vi ofte stødt på diskussionen om, hvorvidt den fjerde sektor er en flygtig tendens, som vil udleve sig selv indenfor kort tid, eller om det er udtryk for en blivende tendens, der vil slå sig fast. Herindunder hører også diskussionen om, hvorvidt de tre andre sektorer er i stand til at tilpasse og forandre sig, således at der ikke er noget eksistensgrundlag for den fjerde sektor. Disse diskussioner er alle relevante og spændende, men vi finder, at opgaven let bliver for spekulativ ved at inddrage disse diskussioner, da vi ikke har fundament for at kunne udtale os om den fremtidige udvikling af den fjerde sektor. 1.5 Opfyldelse af studieordningens krav Dette projekt er skrevet på andet modul af på faget virksomhedsstudier, hvor der ses på virksomhedernes eksterne forhold. Projektet er eksternt fokuseret, idet vi ser på den samfundsmæssige baggrund for opkomsten af den fjerde sektor, virksomhedernes position på markedet, omverdens reaktioner på denne måde at drive firma på samt deres profileringsmuligheder. I forhold til organisationsformen ser vi på deres samarbejde i netværk og 6 Bilag 30 8

9 partnerskaber. Vi har således set på virksomhedens omverden i forhold til ledelse, organisering og markedsføring, som er studieordningens krav. Idet vi tager udgangspunkt i en praktisk problemstilling og søger at indfange begrebet den fjerde sektor som helhed, medfører det, at vi også behandler firmaernes interne organisering, og projektet går dermed på tværs af opdelingen mellem det interne og eksterne. 1.6 Projektoversigt Kapitel to introducerer til genstandsfeltet for vores analyse ved hjælp af en feltbeskrivelse. Derefter skitserer vi projektets ramme for vidensskabelse, som samtidig fungerer som første del af besvarelsen af forskningsspørgsmål 1: Hvorledes kan den fjerde sektor begrebsliggøres? I kapitel tre redegør vi for vores metodiske overvejelser. Vi introducerer til vores empirikilder samt bearbejdningen af empirien, samt hvorledes vi har valgt at benytte teorier i analysen. I kapitel fire starter den egentlige analyse, hvor vi besvarer det andet forskningsspørgsmål: Hvad er baggrunden for opkomsten af den fjerde sektor? Dette besvarer vi ved at se på udviklingen i den private, offentlige og frivillige sektor, hvilket leder os hen til det rum, som den fjerde sektor er udsprunget af. Udover at se på de samfundsmæssige forklaringer, inddrager vi også det personlige plan i form af den individuelle motivation for at etablere et fjerde sektor firma. Analysen i kapitel fem er primært empirisk og leder frem til en besvarelse af det tredje forskningsspørgsmål: Hvad kendetegner den fjerde sektor? Dette spørgsmål besvares ved at se på de elementer, der indgår i den fjerde sektor, herunder både træk fra de tre andre sektorer samt den fjerde sektors særtræk. Dette leder frem til behandling af dilemmaet mellem økonomi og idealisme. Kapitel fem afsluttes med en opsamling, hvor vi opstiller to modeller, en som illustrerer de omgivelser den fjerde sektor befinder sig i og en som illustrerer, hvad et fjerde sektor firma rummer. Kapitel seks besvarer det fjerde forskningsspørgsmål, som lyder: Hvordan er den fjerde sektors relation til omverden? I kapitlet ser vi på, hvilke reaktioner fjerde sektor firmaerne møder fra omverden samt deres rolle i partnerskaber med andre sektorer. Dernæst behandler vi begreberne identitet, profil og image i relation til både fjerde sektor firmaer samt firmaer, der ønsker at udvikle sig til en fjerde sektor virksomhed. På baggrund af vores brug af teorier samt den empiriske analyse gennem hele projektet besvarer vi i kapitel 7 den sidste del af forskningsspørgsmål et: Hvorledes kan den fjerde sektor begrebsliggøres? Dette relateres til fjerde sektor firmaernes behov. I Kapitel 8 konkluderer vi på vores overordnede problemformulering samt opsummerer hele projektet. 9

10 Kapitel 2 - Projektets udgangspunkt 2.1 Feltbeskrivelse Vi vil her introducere til udviklingen af den fjerde sektor i USA, samt hvorledes begrebet er blevet introduceret i Danmark. Feltbeskrivelsen præsenterer, hvor begrebet stammer fra, hvilke aktører der er involveret samt hvilke initiativer og aktiviteter, der sker i relation til den fjerde sektor Fjerde sektor i USA Begrebet den fjerde sektor optrådte første gang i USA i 1999 i North Carolina, USA på et møde arrangeret af Heerad Sabeti 7. Sabeti havde med sine kolleger haft samtaler om virksomheders sociale ansvar m.m.. Det gik op for ham, at der i hver sektor tales om social og miljømæssig ansvarlighed. I frustration over at der ikke blev talt mere på tværs af discipliner, tog de initiativ til et møde, som blev starten på fjerde sektor netværket. Der var på mødet cirka tolv deltagere, som kom fra bl.a. universiteter, handelshøjskoler, virksomheder 8, det offentlige, små ngo er, community udviklingsbanker og fonde. Skønt deltagerne kom fra hver deres sektor, var de alle på en eller anden måde relateret til den fjerde sektor. Sabeti omtaler mødet som en slags transcenderende oplevelse, hvor alle oplevede, at de havde noget tilfælles og var del af en større ting. Efter dette møde er der efterhånden kommet flere til netværket, og det består i dag af flere hundrede personer. Der har fra dag ét været to fokusområder i netværket. Det ene er artikulering af konceptet, denne proces er stadig i gang, da den fjerde sektor er et både simpelt og meget komplekst begreb. Det andet er den organisatoriske ramme, hvor man søger at skabe en fælles infrastruktur for netværket. Arbejdet i netværket er lagt an på selvorganiserende principper, og processen med at udvikle netværket har været i gang siden det blev etableret. Det amerikanske fjerde sektor netværk er ikke organiseret i noget formelt netværk, og har ikke medlemskaber, generalforsamlinger o. lign. De har desuden ikke klare grænser for netværket, da de handler glokalt. De er således forbundet på globalt plan til f.eks. Australien, Norge, Ungarn, Portugal og til flere amerikanske byer som San Francisco, Boston, New York, Chicago etc. Samtidig med dette sker der en lokaliseringsproces, hvor der opstår små satellitter med mere lokale rødder. 9 7 Heerad Sabeti er leder for to fjerde sektor firmaer og er medlem af det rådgivende panel for Center for International Business Education and Research på Duke University's Fuqua School of Business og på Aspen Institute's Intersectoral Relations Initiative. 8 Bl.a. Body Shop var tilstede. 9 Bilag 30 10

11 2.1.2 Introduktionen af fjerde sektor i Danmark Som et led i spredningen af begrebet læser rektor for uddannelsesinstitutionen Kaospiloterne, Uffe Elbæk, i 2002 en artikel om den fjerde sektor i medlemsbladet for The Chaordic Commons. Selv blev jeg bekendt med formuleringen den fjerde sektor for omtrent halvandet år siden via en artikel fra Chaordic Commons [ ] og det var det noget af en ahaoplevelse. 10 Artiklen satte til hans store overraskelse hans tidligere arbejde og interesser i en ramme, som han ikke tidligere havde troet eksisterede. Foranlediget af sin nye erkendelse skrev han selv en artikel om begrebet i medlemsbladet for de radikale, og var dermed den første til at introducere begrebet i Danmark. Siden har Kaospiloterne erklæret sig for en uddannelsesinstitution, der uddanner sine kandidater til den fjerde sektor Fjerde sektor konference og netværk Konsulentfirmaet Vanebryderne, 11 som har taget initiativet til Danmarks første konference om den fjerde sektor, stiftede bekendtskab med begrebet i august 2003, da de blev introduceret til begrebet af erhvervskonsulent, Carsten Ohm Andersen. Uden at være sig det bevidst havde de dog siden firmaets start for tre år siden formuleret firmaets vision ud fra principper i den fjerde sektor. 12 Vi har, siden vi startede Vanebryderne for ca. 3 år siden, været lidt forvirret over hvad vi egentlig er for en størrelse. [ ] Vi drømmer netop om at kunne drive et firma og samtidig være med til at skabe forbedringer og udvikling i samfundet. Og da vi så stødte på begrebet den fjerde sektor så faldt 10-øren så gik det op for os, at man rent faktisk godt kan drive en virksomhed uden at skulle gå på kompromis med vores idealer og at man ligefrem kan arbejde for at fremme dem i firmaet. 13 Da begrebet stadig er så nyt fandt Vanebryderne, at de manglede viden og forståelse for, hvad begrebet er, kan og rummer. De tog derfor i samarbejde med Carsten Ohm fra Nørrebro Park Kvarterløft 14 initiativ til en konference for fjerde sektor firmaer, hvor disse kunne møde ligesindede firmaer. Konferencen blev afholdt den 1. marts 2004, hvor over 60 firmaer og organisationer deltog. Firmaerne var meget forskelligartede og arbejdede med emner som økologi, ulandsarbejde, sociale problemstillinger og der deltog banker, iværksættere, IT-firmaer, ulandskonsulenter, arkitekter m.m. De fleste deltagende firmaer placerede sig indenfor servicebranchen. 10 Bilag 5 11 Vanebryderne arbejder som proceskonsulenter og faciliterer udviklingsprocesser m.m. særligt indenfor det offentlige Bilag 3 14 Syvårigt offentligt initiativ, der har til formål at afprøve mulighederne for at gennemføre en forebyggende indsats, der kombinerer boligforbedring og forbedring af friarealer med forbedring af kvarterets sociale miljø, kulturlivet, erhvervslivet og idrætsområdet. 11

12 Halvdelen af konferencens deltagere var fjerde sektor firmaer, som f.eks. Merkur Bank og Max Havelaar. Derudover deltog firmaer, som indeholder fjerde sektor elementer eller som blot var nysgerrige, her var der f.eks. NovoZymes og PBS. Endelig deltog der personer eller organisationer, som har den fjerde sektor som genstandsfelt, f.eks. Erhvervsfremmestyrelsen, journalister og studerende. 15 Formålet med konferencen var at skabe vidensdeling mellem organisationer i den fjerde sektor samt opbygge et netværk mellem disse. Desuden ønskede de at sætte den fjerde sektor på dagsordenen i Danmark. Konferencen var tilrettelagt meget deltagerorienteret og dialogbaseret og varierede mellem oplæg, gruppearbejde samt fysiske øvelser. 16 Deltagerne forholdt sig både kritisk og konstruktivt til begrebet den fjerde sektor, og der blev bl.a. arbejdet med emner som f.eks.: Hvordan det giver mening at tale om en fjerde sektor og hvad den kan bruges til; hvordan man kan forene bundlinie og engagement, samt hvordan man få det offentlige, private og frivillige til at se et fælles mål. 17 Som opfølgning på konferencen har der været afholdt to netværksmøder for interesserede. Indholdet af møderne er blevet fastlagt udfra temaer, som fjerde sektor firmaer arbejder med. På første møde var emnet: Hvordan forenes økonomi og hjerte samt videre gruppearbejde i emner af relevans for deltagerne. 18 På andet møde blev diskuteret, hvordan et bæredygtigt arbejdsmiljø opnås. 19 Begge møder har ifølge deltagerne været til stor inspiration og har bidraget til en tilnærmelse af fænomenet den fjerde sektor. Interessen for deltagelse i konferencen og netværksmøderne viser, at den fjerde sektor vækker genklang hos en gruppe virksomheder, og at der blandt disse, er et ønske om at fortsætte debatten og udforskningen af begrebet. Som administrator af netværket er der således etableret en kernegruppe. Gruppen arrangerer fremover netværksmøderne i den fjerde sektor og arbejder, ligesom det amerikanske netværk, i øjeblikket på at udvikle et mål for, hvorledes netværket omkring den fjerde sektor kan organiseres på en hensigtsmæssig måde, hvordan netværket kan imødekomme fjerde sektor firmaernes behov samt en konceptualisering af den fjerde sektor. 15 Bilag 1 og 2 16 Bilag 4 17 Se bilag 6 for oversigt over alle diskussionspunkter og grupper på konferencen. 18 Bilag 8 19 Bilag 9 12

13 Udover ovennævnte aktiviteter, der er direkte relaterede til den fjerde sektor, har der også været afholdt en konference af Dansk Design Center om holisme og bæredygtig vækst i erhvervslivet 20 samt en konference om bæredygtige arbejdspladser arrangeret af LO Ramme for vidensskabelse i projektet I dette afsnit stiller vi forskningsspørgsmålet: Hvorledes kan den fjerde sektor begrebsliggøres? For at besvare dette spørgsmål har vi valgt at inddrage Nonaka & Takeuchis 22 teori om videnskabelse i organisationer. Denne teori benytter vi som ramme for dette projekts vidensskabelse, som sker i kraft af italesættelsen og begrebsliggørelsen af den fjerde sektor, som hidtil ikke har været bearbejdet i en akademisk form. I den forbindelse har vi valgt at benytte Nonaka & Takeuchis såkaldte SECI model, 23 der omhandler hvordan en type af viden omdannes til andre vidensformer, som en ramme for projektet. Dette gør vi dels for at læseren kan følge med i den erkendelsesvej, vi har gennemgået i forskningen af begrebet og vores metodiske fremgang, og dels fordi vi finder, at det er et nyttigt redskab til at skabe og overlevere viden om et nyt komplekst fænomen. I projektet sker det ved, at vi omdanner firmaernes viden og praksiserfaringer indenfor den fjerde sektor til en mere abstrakt og lettere formidlelig viden. Vi ser projektets vidensbidrag som et led i fjerde sektor netværkets videnskabelsesproces. På denne måde udnytter vi vores tætte relation til netværket, som vi i brugen af denne teori opfatter som en for uformel organisation 24. Vi har i ovenstående analyse ikke brugt alle elementer af Nonaka og Takeuchis teori om vidensskabelse, da ikke alle dele er centrale i denne sammenhæng. Vi har primært fundet inspiration i SECI-modellen. Vi har ikke i lige så stor grad benyttet os af de operationelle dele omhandlende konkrete ledelsesstrategier, da disse knytter sig til konkret vidensskabelse i virksomheder Introduktion til Nonaka & Takeuchis begreber samt vores relation til disse Skabelse af organisatorisk viden defineres af Nonaka & Takeuchi som en organisations evne til at skabe ny viden, udbrede den til hele organisationen og indarbejde den i produkter, services og systemer. Nonaka & Takeuchi har til hensigt at fokusere på skabelsen af viden og ikke på viden i sig selv. De definerer viden som en dynamisk menneskelig proces, hvor viden opfattes som retfærdiggjort, sand overbevisning. 20 Bilag Bilag Nonaka og Takeuchis er organisations- og innovationsforskere 23 SECI står for socialisering, eksternalisering, kombinering og internalisering 24 Vi tager udgangspunkt i den institutionelle definition, hvor en organisation forstås som et antal mennesker, der samarbejder om at nå et eller flere fælles mål, samt at organisationen er afgrænset i forhold til sine omgivelser. Se i øvrigt feltbeskrivelsen for nærmere definition af netværket. 13

14 Vidensskabelsesprocessen inddeler Nonaka & Takeuchi i to dimensioner: En ontologisk og en epistemologisk dimension. Disse to dimensioner knytter an til SECI-modellen, som vi forklarer efterfølgende. Den ontologiske dimension forstås således, at viden kun kan skabes af individer. Den organisatoriske vidensskabelsesproces foregår gennem en organisatorisk forstærkning af den individuelle vidensskabelse, til at blive en del af gruppens, organisationens eller flere organisationers vidensbase. Michael Polanyi har lagt grunden til den epistemologiske dimension, som Nonaka og Takeuchi benytter sig af. Her skelnes mellem skjult/tavs (tacit) viden og eksplicit eller "kodificeret" viden. Den tavse viden referer til den viden, som er lagret i kroppen, og som er erfaringsbaseret og knyttet til praksis. Hvordan man kører på cykel kan f.eks. kaldes for tavs viden. Den tavse viden er erfaringsbaseret og knyttet til praksis. Eksplicit viden derimod er skabt gennem en rationel, mental proces. Den kan artikuleres og sættes i system, altså en form for viden, der kan beskrives med ord Videnskonvertering: Interaktion mellem tavs og eksplicit viden Hvordan opstår og udvikles organisatorisk viden? Det forsøger Nonaka og Takeuchi via SECImodellen at klarlægge. De tager i modellen udgangspunkt i, at den organisatoriske vidensskabelse er en kontinuerlig og dynamisk interaktion, som skabes i samspillet mellem tavs og eksplicit viden. SECI står for socialisering (socialization), eksternalisering (externalization), kombinering (combination) og internalisering (internalization) og beskriver fire måder, hvordan en type af viden, f.eks. den tavse viden omdannes til andre vidensformer: Nonaka 1994: Nonaka 1994:

15 1. Socialisering: Fra tavs til tavs Gennem socialisering deles erfaringer, mentale modeller og teknisk færdigheder. Nøglen til denne "vidensdeling" er erfaring og foregår gennem imitation og samarbejde, 27 hvor læringen foregår uden man præcist kan sige, hvordan det sker. Det er altså interaktionen, der faciliterer socialiseringen. 28 I forhold til vores genstandsfelt sker socialiseringen i de enkelte organisationer, hvor de ansatte lærer af hinanden at agere i en fjerde sektor virksomhed. Der teoretiseres ikke over, hvordan man gør. De er alene tale om deres praksiserfaringer med at drive en sådan type af firmaer. 2. Eksternalisering: Fra tavs til eksplicit Gennem eksternalisering artikuleres tavs viden, så den bliver til koncepter, metaforer, analogier, hypoteser eller modeller. Processen igangsættes af meningsfuld dialog og kollektiv refleksion. Individuel viden bliver således til fælles viden. Eksternalisering er nøglen til vidensskabelse, fordi det er her nye koncepter frembringes. Ofte er tavs viden svær at artikulere. Her hjælper det at bruge metaforer, som hjælper til at erkende eller intuitivt forstå én ting ved at forstille sig en anden ting symbolsk. Ofte er det selve sammenkædningen af to forskellige ting, der giver forståelsen, og analogier der drager paralleller mellem det tavse og noget eksplicit. 29 På de to konferencer 30 vi deltog i for at indsamle empiri, skete dette gennem de praktiske deltagerorienterede metoder til erfaringsoverlevering, hvorved firmaernes praksiserfaringer kom i spil. Derudover blev der anvendt metoder som meningsfuld dialog, kollektiv refleksion, visualisering, kropslige øvelser 31 m.m. for at artikulere den tavse viden. Man kan i sig selv se den fjerde sektor fungere som en metafor for en række firmaers praksiserfaringer. Ifølge Nonaka og Takeuchi er det vigtigt undervejs i artikuleringsprocessen at sikre at koncepterne lever op til den oprindelige intention. 32 Det er sket i projektet via dialog med fjerde sektor aktører, som løbende har kommenteret vores konceptualiseringen af selve den fjerde sektor. Dette kan relateres til vores brug af hermeneutikken 33, hvor vi løbende har tilpasset den teoretiske bearbejdning af empirien. Det har vi gjort ved at præsentere vores teser for interviewpersonerne og andre aktører, som er involveret i den fjerde sektor Kombinering: Fra eksplicit til eksplicit I kombineringsfasen systematiseres koncepterne i et videnssystem. Systematisering, kombinering, 27 F.eks. læring/mester forhold 28 Nonaka og Takeuchi 1995:kapitel 3 29 Nonaka og Takeuchi 1995:kapitel 3 30 Fjerde sektor konference den 1. marts og FLOW seminar d. 17. april. Se feltbeskrivelse og metode for nærmere beskrivelse. 31 Bilag 1 32 Nonaka og Takeuchi 1995:kapitel 3 33 Jf. kapitel 2 34 Jf. kapitel 3 15

16 sortering, sammenlægning og kategorisering af eksisterende eksplicit viden, 35 kan føre til ny viden. Det er altså sammenkædningen af viden, der fører til systematisk viden. I kombineringsfasen konverteres konceptet således til noget konkret som en prototype eller en model. 36 I forhold til vores projekt sker det, når vi sammenholder og kombinerer viden fra de forskellige empirikilder med hinanden og ligeledes relaterer empirien til den akademiske teoretiske viden eller andre ekspliciterede videnskilder. Denne proces sætter os i stand til, at analysere os frem til, hvilke elementer den fjerde sektor består af og som en videreudvikling af dette, kan vi opstille en model, som beskriver, hvad den fjerde sektor rummer. I kraft af den empiriske og teoretiske bearbejdning af fænomenet den fjerde sektor i projektet, opstiller vi ligeledes afslutningsvist en model for konturerne af en teoriudvikling af den fjerde sektor. 4. Internalisering: Fra eksplicit til tavs Effekten af at opbygge ny viden vil være begrænset, hvis denne ikke bliver brugt i praksis. Dette sker i internaliseringsfasen. Gennem internalisering omdannes eksplicit viden til tavs viden via learning by doing. Den eksplicitte viden internaliseres f.eks. via fagbøger i individernes fælles vidensbase og skaber operationel viden. Her finder læring sted og ny tavs viden skabes igen. 37 Internaliseringen sker i vores projekt ved, at vi videregiver den viden, der er udarbejdet i projektet til fjerde sektor netværket og de involverede firmaer. Den viden vil forhåbentlig have en relevans for dem, således at de vil benytte den i praksis i firmaerne. Dermed omdannes projektets eksplicitte viden via dagligdags erfaringer i firmaerne på ny til tavs på-kroppen-viden. Som nævnt i introduktionen til Nonakas & Takeuchis SECI-model, skabes viden kun af individer. Organisationens rolle er at skabe en kontekst for vidensskabende aktiviteter. 38 Individet er skaberen af viden, hvilket i dette projekts sammenhæng er de enkelte aktører i fjerde sektor netværket, herunder os som forskere. Fjerde sektor netværket skal i denne sammenhæng forstås som organisationen, der skaber en kontekst for den skabte ekspliciterede viden ved bl.a. at gøre den tilgængelig for alle i netværket samt støtte dem i den konkrete anvendelse af viden om den fjerde sektor. Efter at viden har bevæget sig gennem de fire faser, fortsætter viden rundt i SECI modellen, hvor den atter omdannes og udvikles: F.eks. både teoretisk, andre former for nedskrevet eller artikulereret viden. 36 Nonaka og Takeuchi 1995:kapitel 3 37 Nonaka og Takeuchi 1995:kapitel 3 38 Nonaka 1994:17 39 Nonaka 1994:20 16

17 I vores projekt tager vi ikke viden hele vejen rundt i modellen. Vi starter i bevægelsen fra den tavse til den eksplicitte viden og slutter med overleveringen af vores ekspliciterede viden, som senere bliver til tavs praksisviden blandt aktørerne i den fjerde sektor. Her slutter vores rolle, da vi ikke har praktiske muligheder for i dette akademiske projekt at interagere i et fjerde sektor firma. Vi er klar over at bearbejdningen af både den tavse og eksplicitte viden vil være præget af vores subjektivitet. For en nærmere diskussion af subjektivitet vs. objektivitet henviser vi til det efterfølgende afsnit. Vi har således i dette afsnit delvist besvaret spørgsmålet: Hvorledes kan den fjerde sektor begrebsliggøres? For at besvare dette spørgsmål har vi ved hjælp at Nonakas og Takeuchis ramme for vidensskabelse opstillet en model, som hjælper os til at begrebsliggøre viden ved at transformere tavs viden til artikulerede koncepter og modeller. 2.3 Videnskabsteoretiske refleksioner Den fjerde sektor er som sagt et nyt fænomen, hvorfor der mangler teori på området. Vores mange empiriske kilder spiller derfor en central rolle i projektet, da de på nuværende tidspunkt er den eneste kilde til viden om den fjerde sektor. Vores projektet er derfor et forsøg på empirisk grundig behandling af emnet. Det skal derfor kun ses som et skridt på vejen til at komme frem til en teoretisk indkredsning af emnet. Hvilket vi ikke kan gøre her og det ville også være utopisk med den tid vi har til rådighed til projektskrivning. Idet begrebet endnu ikke er behandlet i litteraturen, eksisterer der således heller ikke én eller flere dækkende teorier, hvorfor vi har valgt en eklektisk tilgang. 40 For at det ikke bliver mere forvirrende end opklarende, finder vi at en afklaring af vores position som forskere, er særlig vigtig. Dels i forhold til med hvilken briller vi kigger, dels hvilken indvirken vores forhold til feltet har og dels vores metodiske fremgangsmåde. Vi vil komme ind på 40 Jf. kapitel 2 17

18 vores tilgangsvinkel samt rolle som forskere i dette afsnit, mens de metodiske overvejelser vil blive afklaret i kapitel Samfundsvidenskabens opgave Vi lægger os i projektet indenfor den samfundsvidenskabelige forskning, hvor man undersøger, hvorfor mennesker handler, som de gør, samt hvilke erkendelser, der ligger bag deres handlinger. Da den samfundsvidenskabelige forskning er forskning udført af mennesker om mennesker, er det umuligt at bedrive objektiv forskning i naturvidenskabelig betydning. Den konstruktivistiske samfundsvidenskab 41, som vi i dette projekt læner os op af, søger at forstå hvilken betydning, menneskene selv tillægger deres handlinger, og har derfor intet ideal om at være objektiv. 42 En tilnærmelse af objektiviteten i samfundsvidenskaberne kan ifølge Heine Andersen 43 opnås via den kommunikative relation mellem forsker og det udforskede. Dette betyder, at forskeren bør være i stand til at forstå sprog og livsbetingelser hos de mennesker, som studeres. Dernæst er det vigtigt, at det videnskabelige resultat udformes sådan, at de udforskede mennesker kan forstå det, hvorved der skabes grundlag for en dialog mellem forsker og det udforskede. Forskeren bør altså indgå i et kommunikativt fællesskab med de mennesker, som undersøges og analyseres. 44 Hvis der skabes en kommunikativ dialog, er det muligt, at de studerede mennesker kan se sig selv fra en anden synsvinkel og på baggrund af forskningsresultaterne ændre deres handlinger og holdning til sig selv. Vi er i vores projekt inspirerede af denne tilgang, hvilket bl.a. fremgår af vi har taget del i det kommunikative fællesskab ved vores aktive deltagelse på konferencer, netværksmøder m.m., hvor tavs viden er blevet ekspliciteret. Vores empiriske indsamling er således et eksempel på en forskningsmetode, der både vægter den kommunikative relation mellem forskeren og det udforskede samt princippet om at forskning skal være anvendelig. Anvendeligheden fremgår af at projektet tager udgangspunkt i en konkret praktisk problemstilling samt at den viden, der skabes i projektet, overleveres til fjerde sektor netværket. Vores metode ligger tæt op ad den metodologiske objektivisme, 45 da vi ved omhyggeligt at gengive vores metode kan producere viden, der kan efterprøves. Altså er det metoden, der afgør, hvad der er sandt, og vi mener, at kvaliteten af vores resultater kan vurderes ud fra beskrivelsen af vores metode. Dog mener vi ikke, at det er muligt for andre forskere at opnå præcis de samme resultater 41 Indenfor samfundsvidenskaben dominerer to opfattelser af objektivitet, den realistiske- og den konstruktivistiske samfundsvidenskab. Den realistiske samfundsvidenskab søger at beskrive, forklare og forudsige menneskets handlinger ud fra en erkendelse af, at verden indeholder noget essentielt i sig selv (Olsen og Pedersen 1997:141). 42 Bitsch Olsen 1997: Heine Andersen er professor i sociologi på Københavns Universitet 44 Andersen 1994: Bitsch Olsen 1999:155 18

19 som os til trods for en nøje beskrivelse af vores fremgangsmåde, som f.eks. ses ved detaljeret beskrivelse af vores tematiske kodning af empirien. Vi mener, at projektets resultater er afhængige af de personer, som udfører forskningen. Desuden udvikler målgruppen sig under processen. De er levende væsener, som reflekterer og indtager nye holdninger. Særligt i forhold til et nyt begreb som den fjerde sektor, har i mange henseender afstedkommet en række erkendelsesprocesser for de involverede. Desuden er den fjerde sektor en dynamisk størrelse, idet den endnu er i sin udviklingsfase. Således tilføres der nye betydninger i takt med, at de involverede udvikler nye praksiserfaringer. Derfor vil de reagere anderledes på en ny konference eller et nyt interview om den fjerde sektor. Det vil altså være svært for andre at efterprøve vores resultater. På baggrund af ovenstående mener vi ikke, at det er muligt at tale om objektivitet i samfundsvidenskaberne. Hvis man vil vurdere pålideligheden af forskningens resultater, må man i stedet se på gyldigheden i forhold til den metodologiske fremgang Hvordan opnås viden? - epistemologi På linie med det foregående afsnit om samfundsvidenskabens opgave mener vi som udgangspunkt ikke, at forskeren kan være neutral eller uafhængig af det udforskede. Hvis forskeren forsøger at stille sig neutralt over for virkeligheden, bliver den betragtede virkelighed ifølge Hans Skjervheim 46 meget nemt en konstruktion, som kun har til formål at understøtte forskerens undersøgelse. Det samme grundsyn finder vi i hermeneutikken. Denne lader vi os inspirere af ved at lade fortolkningen af den fjerde sektor skride frem som en cirkulær vekselvirkning mellem enkelte begivenheder og virksomheder samt et mere generelt organisationsniveau. Altså mellem dele og helheder. Dette gør vi udfra en overbevisning om, at man i en tilnærmelse af forskellige fænomener ikke forstår delen uden helhedens sammenhæng og omvendt. Hans-Georg Gadamer 47 mener, at det centrale i hermeneutikken er forståelsen. Efter hans mening må mennesker hele tiden forsøge at sætte sig ind i hinandens forståelseshorisonter for at forstå og kommunikere med hinanden. En forståelseshorisont er baseret på vores erfaringer og alt, hvad vi forstår, fortolkes ud fra vores forforståelse, som vi har opbygget via erfaringen. Her får sproget en stor betydning; det er i kraft af sproget, vi kan systematisere vores egne erfaringer. Sproget er en struktureret måde at forstå livet på, og bygger på erfaringer, andre har gjort før én. Forståelsen må opbygges som en cirkel, hvor man forsøger at bevæge sig frem og tilbage mellem éns egen og andres forståelseshorisont. Eventuelt vil en horisontsammensmeltning finde sted så parterne forstår og accepterer hinanden. Dialogen er ifølge Gadamer, den grundlæggende form, som forståelsen udspiller sig i. Parterne er engagerede i at nå hen imod, hvad de opfatter som sandheden om en eller 46 Norsk filosof, som i 1957 skrev afhandlingen Deltaker og Tilskoder 47 Tysk filosof og historiker 19

20 anden sag. Via dialogen kan man erfare, at ens forståelseshorisont blokerer for nye erkendelser. Dialogen muliggør en udvidelse og overskridelse af sin forståelseshorisont. 48 Indenfor aktionsforskningen går Skjervheim et skridt videre og mener, at for at kunne forstå virkeligheden, må der også indgå et forandringselement i dialogen, idet virkeligheden altid er i bevægelse. Det betyder, at aktionsforskningen har et helt specielt syn på hermeneutik. Hermeneutikken går fra at være dialogorienteret til at være praksisorienteret. Forskeren må nu selv deltage eller være deltagelsesorienteret. 49 Forståelse og fortolkning afhænger altså af deltagelse og forandring. Vi har i vores empiriindsamling været inspirerede af aktionsforskningstilgangen. Vi har i høj grad opnået en på kroppen viden ved at deltage aktivt i arrangementer vedrørende den fjerde sektor, og det har bidraget til vores forståelse af feltet. I projektet forholder vi os til hermeneutikken på den måde, at vi via dialog med aktører i feltet løbende har ændret vores forforståelse af problemstillingen. Inden vi begav os ud i felten, havde vi mange fordomme og forforståelser om den fjerde sektor. I dialogen med praktikere indenfor den fjerde sektor har vi erkendt vores fejlforståelser og tilpassede derefter projektets problemstilling, så den faldt bedre i tråd med virkelighedens præmisser, som vi jo netop søger at afdække. Samtidig har vi fået stillet kritiske spørgsmål fra udenforstående, som ikke er en del af den fjerde sektor. 50 Vi har således ikke ladet empirien bekræfte vores forudindtagede opfattelser, men har i stedet via den hermeneutiske tilgang og den tematiske kodning af empirien 51 set os i stand til at ændre problemstillingen efter den erfarede praksis. Eksempelvis opfattede vi fjerde sektor firmaer som værende alene et resultat af pres og ydre omstændigheder, altså noget firmaer gjorde for at overleve og styrke deres konkurrencefordele. Efter at have talt med firmaerne erfarede vi dog hurtigt, at omdrejningspunktet var en iboende trang til at forbedre samfundet og at denne motivation udsprang af lyst og ikke af pres. Et andet eksempel er, at økonomi og idealisme oftest ses som to modstridende størrelser. Denne opfattelse har vi ligeledes måtte revurdere efter at have bevæget os i feltet, da flere omtaler størrelserne som forstærkende hinanden. Vi kan naturligvis ikke vide os sikre på, at vi ikke stadig er i besiddelse af fejlopfattelser, men vores fordomme er i hvert fald blevet betydelig reduceret efter adskillige interaktioner med praktikere. Vores fortolkning svarer derfor godt til den hermeneutiske cirkel, 52 som den fortolkes af Gadamer og Skjervheim. 48 Gilje og Grimen 2000: Aagaard Nielsen 2000:7 50 Jf. kapitel 2 51 I den tematiske kodning af empirien dannes analyse punkterne i en vekselvirkning mellem det sagte i empirien og forskningsspørgsmålene. Vi er således åbne overfor nye emner og holdninger, som viser sig i arbejdet med empirien. Se desuden kapitel 3 og bilag 32 og Andersen 1994:174 20

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013

VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013 VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialstyrelsen, Odense 15. juni 2016 Mikkel Møldrup-Lakjer, Center for Data, Analyse og Metode Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Undersøgelsen: viden i dialog

Undersøgelsen: viden i dialog Undersøgelsen: viden i dialog Beskrivelse af bibliotekernes sociokulturelle omverden Redegørelse for det brugte læringsbegreb Interessenternes vurdering af læringsaktiviteter samt deres relevans Vurdering

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Projektorienteret forløb - Praktik

Projektorienteret forløb - Praktik Projektorienteret forløb - Praktik 10, 20 eller 30 ECTS Selvvalgt modul på kandidatuddannelsen i uddannelsesvidenskab OBS: Nærværende papir henvender sig kun til studerende der ønsker at tage praktik som

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling

Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis

Samskabelse i praksis. metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis metodebeskrivelse til udviklingsprojekter i praksis Samskabelse i praksis Indhold Introduktion.........................................Side 3 Samskabelse i praksis.................................side

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier

HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier Deltagende skoler (8 i alt): Kalundborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, Ikast Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium,

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS

Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Velkommen til WEBINAR PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING I ET HR PERSPEKTIV EKSAMEN & SYNOPSIS Hvad ligger der i kortene. Selvvalgt tema En praktisk organisationsanalyse i selvvalgt virksomhed. Herefter individuel

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig

Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig Brugerinddragelse med tagdel.dk - Om værdiskabelse, tænkning, organisering og dig INDHOLD INTRODUKTION NY MÅDE AT TÆNKE OG HANDLE 2 2 VÆRDISKABELSE UDVIKLING OPMÆRKSOMHED SAMLINGSPUNKT PARTNERSKABER VIDEN

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere