Kort resume af KL publikationerne
|
|
- August Søndergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kort resume af KL publikationerne Det nære Sundhedsvæsen (2012) Invester før det sker (2013) 8 pejlemærker for en bedre indsats til mennesker med psykiske lidelser (2013) Next Practice for Sundhedsuddannelserne (2014) Sammen om sundhed (2015) Styrket indsats for den ældre medicinske patient (2016) Nationale mål for Sundhedsvæsnet (2016) Det nære sundhedsvæsen (2012) Hovedbudskab: etableringen af et stærkt nært sundhedsvæsen, som aflaster sygehusene og sikrer en bedre anvendelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. Forebygge at borgere (gen)indlægges og behandles på sygehusene. I stedet skal flere hjælpes derhjemme og i nærmiljøet - af kommunen og almen praksis. Sygehuse, almen praksis og kommuner skal samarbejde om at udvikle fælles løsninger. De nære sundhedsydelser tænkes sammen med tilgrænsende velfærdsområder - ældrepleje, socialpsykiatri, beskæftigelsesindsats, daginstitutioner, skoler. Stigende fokus på de indsatser der ligger umiddelbart før og efter indlæggelse. Omprioritering inden for de eksisterende økonomiske rammer - opgaverne skal løses på laveste effektive omkostningsniveau (LEON) Pejlemærker: Den ældre medicinske patient - undgå transport, ventetider og evt. (gen)indlæggelse = pleje og behandling i eget hjem, via specialiserede sygeplejefunktioner, rehabilitering og egenomsorg, telemedicin, samarbejde mellem sygehus, almen praksis og kommune. Borgere med kroniske sygdomme - monitorering og hjælp til håndtering af egen sygdom i det nære. Borgere med behov for genoptræning og rehabilitering skabe sammenhæng, integrere træning og rehabilitering i andre velfærdsområder = bringe borgere tilbage til arbejdsmarkedet og det almindelig samfundsliv Børn og unge - samarbejdet med almen praksis og det øvrige regionale sundhedsvæsen, større rolle for kommunerne ift. svangre omsorgen. Borgere med psykiske sygdomme - støtte og behandling i eller nær eget hjem, bedre sammenhæng mellem den kommunale og regionale indsats. Sundhedsfremme og forebyggelse betydelig indsats i alle forvaltningsområder. Telemedicinsk løsninger i kommunerne - fremme involvering i egen pleje og omsorg, skabe sammenhæng i behandling, løse opgaver på lavest effektive omkostningsniveau. Mere effektivt samarbejde mellem almen praksis og kommunerne - forpligtelse til fælles mål og procedure, udnytte begge parters viden om den enkelte borger. Flere sundhedsfaglige kompetencer i kommunerne - f.eks. ift. palliation, hjemmedialyse, psykiatri og andre former for kompleks pleje og behandling. Styrket fokus på den patientrettede og rehabiliterende indsats - Sygeplejefaglig opfølgning, genoptrænings- og rehabiliteringsindsats ved hurtigere udskrivelser fra sygehus, tidlig opsporing af kronisk sygdom, hverdagsrehabilitering og rehabiliterende patientrettet forebyggelse. 1
2 Invester før det sker (2013) Fremtidens socialpolitik skal have fokus på tidlige indsatser og fremskudt støtte der hvor borgeren er til hverdag. Der skal tages udgangspunkt i at borgeren er den fremmeste ekspert i eget liv og borgerens egne ressourcer sættes spil, fortsat fokus på inklusion, samspil med civilsamfundet og forebyggende og rehabiliterende indsatser med størst mulig effekt. Pejlemærker Investeringer kræver prioriteringer tværgående fokusområder Kommunalbestyrelsen skal sikre politisk retning med et helhedsorienteret syn på borgeren, sammenhængende løsninger på tværs af de involverede fagområder, involvering af netværk og civilsamfundet og økonomien skal afspejle disse prioriteringer. 1. Socialpolitikken begynder i familien Forældre er nøglen til børns læring og udvikling, derfor bør indsatsen ikke isoleres til det enkelte individ, men koordineres på tværs af kommunale fagområder med et helhedsperspektiv på familien udbred familieorienterede forebyggelsesindsatser, kvalificeret og specialiseret indsats i familiens nærmiljø og strategier for omlægning af indsatserne på anbringelsesområdet til øget brug af familielignende anbringelsesformer. 2. Den aktive borger Borgeren er fremmeste ekspert i eget liv og har selv et medansvar for eget liv. Inklusion, mestring og rehabilitering er nøglebegreber ift. at borgerens egne ressourcer sættes i spil strategier og konkrete målsætninger for, hvordan borgerens egen mestring og netværk styrkes, medarbejdere skal være i stand til at facilitere at borgerens egne ressourcer sættes i spil, inddragelse af civilsamfundet i og udvikling af indsatser lokalt på socialområdet og investering i velfærdsteknologi. 3. Fremskudte indsatser Den sociale indsats skal tættere på almentilbuddene som dagtilbud, skole, by- og boligområder, væresteder osv. så der tages hånd om borgeren i den naturlige hverdag med fokus på forebyggelse og give kommunen mulighed for at nå nogle af de borgere der ellers ikke nås arbejde med fremskudte indsatser også overfor udsatte borgere, strategi og konkrete målsætninger for helhedsorienteret indsatser og strategisk inddragelse af netværk og frivillige i fremskudte indsatser. 4. Sammenhæng i indsatserne Sammenhængende, koordineret og integreret indsats på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet med rehabilitering i fokus og mulighed for tidlig opsporing af udsatte borgere sammenhængende og integrerede løsninger højt på den politiske dagsorden, systematisk arbejde med screening for andet end ledighed, styrke samarbejde med almen praksis, styrke samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen ift. de målgrupper der skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet, samarbejde med offentlige/private virksomheder for at få flest mulige borgere på arbejdsmarkedet. 5. Kvalitet i indsatsen til borgere med livslangt behov for støtte Sociale tilbud støtter borgeren i et trygt, sammenhængende meningsfuldt hverdagsliv med fokus på medborgerskab og faglig viden og de rette kompetencer styrke beboere, på botilbud, selvbestemmelse og muligheder for at leve et inkluderet liv som muligt, 2
3 resultatbaseret styring på botilbudsområdet, faglig udvikling for at sikre kvaliteten, særligt fokus på sundhedsindsatser rettet mod borgere med nedsat funktionsevne på botilbud. 8 pejlemærker for en bedre indsats til mennesker med psykiske lidelser (2013) Nøgleord Pejlemærke Understøtte borgere med psykiske lidelser kommer sig og får så selvstændigt og meningsfuld tilværelse som muligt, så tæt i nærmiljøet som der er fagligt forsvarligt. Kobling til socialfaglig og beskæftigelses rettede indsatser. Recovery, rehabilitering, inklusion og nærhed Tidlig, målrettet, fleksible og helhedsorienterede indsatser, hvor borgerens ressourcer bringes i spil. 1. målsætning og strategi, der understøtter den enkeltes Recovery 2. prioritering af tværsektorielt samarbejde og løsninger der understøtter forløbstankegang 3. indsats overfor psykisk sårbare unge styrkes 4. styrke tilbud til ikke-psykotiske lidelser mhp at forebygge eksklusion fra arbejdsmarkedet 5. styrke det tværsektorielle samarbejde internt i kommunen 6. ressourcemæssig Regional opprioritering af udredning og behandlingsindsats for psykisk sygdom og misbrug 7. vidensbaserede metoder og virksomme ikke-indgribende indsatser styrkes 8. Kommunale/Regionale tiltag, der fremmer sund livsstil og forebygge somatiske lidelser hos mennesker med psykiske lidelser. Next practice for Sundhedsuddannelserne (2014) I et patientforløb er der mange aktører involveret fra kommunen og det vellykkede patientforløb er et hvor de sundhedsfaglige medarbejdere kan bygge bro fra det behandlende til det rehabiliterende arbejde. Medarbejderne skal kunne skabe sammenhæng mellem sundhedsopgaverne og kommunens øvrige velfærdsopgaver, da det ikke kun handler om at blive fysisk rask, men også at borgeren eksempelvis kan vende tilbage til en hverdag med et job efter endt kræftforløb. Formålet med anbefalingerne til hvordan grunduddannelserne kan bidrage til at videreudvikle det nære sundhedsvæsen er at sundhedsuddannelserne nu og i fremtiden skal matche sundhedsvæsenet endnu bedre. Pejlemærker De sundhedsfaglige grunduddannelser skal: Tage udgangspunkt i, at flere opgaver fremadrettet skal løses i primærsektoren tæt på borgeren Afspejle behovet for en styrkelse af den rehabiliterende indsats Ruste nyuddannede til at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt understøtte udviklingen af shared care-modeller Integrere og understøtte udviklingen inden for velfærdsteknologi og telesundhed Medvirke til at klæde de nyuddannede på til, at sundhedsfaglige opgaver i stigende grad løses i borgernes eget hjem 3
4 Ruste kommende medarbejdere til at opsøge og anvende evidens og kliniske retningslinjer i deres professionelle virke Medvirke til, at elever og studerende har grundlæggende forudsætninger indenfor dokumentation og monitorering Kommunerne skal forberede sig på at løfte et endnu større ansvar ift. praktikopgaven på de sundhedsfaglige grunduddannelser og på at understøtte praktikken på tværs af forvaltninger og faggrupper De sundhedsfaglige grunduddannelsesmiljøer skal i højere grad ligne virkeligheden, så viden og praktiske færdigheder fra hhv. skole og klinik/praktik mere direkte kan anvendes i praksis Sammen om sundhed (2015) Principper Gevinst ved at styrke sundhedsopgaver der udføres i borgers nærmiljø - beskrivelse af sygdomsmønstre, ændring i demografi og ændringer i sygehusvæsnet - beskrivelse af ideelle borgerforløb - styringsmæssige rammer incitamenter, adgang til data og ensartet kvalitet Pejlemærker 1. Indsatsen for den ældre medicinske patient skal løftes Konkret beskrivelse af; - Hvilke opgaver kommunen skal løfte - Hvilke kompetencer kræves fx specialuddannelse til sygeplejersker - Kapacitet og ressourcer - Telemedicinske løsninger Bedre lægebetjening af borgere i kommunale tilbud - Investering i Sundhedshuse som kan medvirke til at sikre lægedækning - Fasttilknyttede læger på plejecentre og botilbud - Fleksibel adgang til læger fx midlertidige pladser fx ved at stille lokaler og andre ressourcer til rådighed 2. Den nære psykiatri Styrkes og ligestilles med somatisk område - Styrkede kommunale tilbud som døgndækket støtte - Aktutilbud - Adgang til ekspertise i behandlingspsykiatrien - Anvendelse af telesundhedsløsninger - Reaktion på unges mistrivsel, fravær, misbrug 3. Sundhedsstyrelsen skal udarbejde en klar kronikerstrategi Hvordan håndteres flere borgere med kronisk sygdom lokalt i kommuner og i almen praksis - Kontrol lokalt - Hvilken fagligt backup vil det kræve? - Egenkontrol? - Hvilken rolle har hjemmesygeplejen/sundhedshuse? - Telemedicinske løsninger 4. Demensindsatsen styrkes - Styrke kompetencerne for pleje- og træningspersonalet herunder rehabilitering - Regionerne styrker kapacitet for udredning - Forskning og effektive metoder til afdækning af årsager - Kommunen styrker kapacitet på midlertidige pleje og aktivitetstilbud 5. Sundhedsindsats til børn og unge styrkes 4
5 At regeringen - vurderer opgaver for fremtidens sundhedspleje herunder forebyggende tiltag til børn i sårbare familier - understøtter udviklingen af sundhedsdata på børneområdet 6. Bedre rehabilitering af kræftramte At regeringen - Kræftplan IV styrker rehabilitering i kommunerne - Udstikker klare mål og retningslinjer for forløb i kommunen - Henvisning til kommunale rehabiliteringstilbud forenkles At kommunen - Sikre en opkvalificering af de sundhedsfaglige kompetencer så de svarer til opgaverne - Ensartethed i tilbud på tværs af Kommuner 7. Bedre incitamenter i sundhedsvæsnet At regeringen - Sikre større sammenhæng mellem kommunens mulighed for at påvirke forbruget af ydelser og granden af medfinansiering herunder - Mekanismer for fastsættelse af loft for regionsindtægt fra kommunerne - Skabe et styringsparadigme der understøtter kvalitet i sygehusbehandlingen - Gennemfører initiativer der sikre mere pålidelige færdingsmeldingsdatoer på sygehusene - Sikre at kommuner får adgang til relevant data Styrket indsats for den ældre medicinske patient (2016) -fagligt oplæg til en national handlingsplan Sundhedsstyrelsen Skal ses i sammenhæng med og understøtter den første handlingsplan for ældre medicinske patienter, indsatser i satspuljeaftalen for og arbejdet i Udvalget for det nære sundhedsvæsen. Hovedbudskab: Forbedre indsatsen for ældre medicinske patienter. - skabe sammenhæng i patientforløb på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse. - reducere antallet af (gen) indlæggelser - understøtte øget patient og pårørende inddragelse - understøtte ensartet og høj kvalitet på tværs af landet Pejlemærker/temaer: Forebyggelse af sygdom og funktionsevnetab hos den ældre medicinske patient opmærksomhed på begyndende sygdom/faldende funktionsniveau, dårlig ernæringstilstand eller uplanlagt vægttab + via rettidig indsats forhindre at tilstand bliver indlæggelseskævende. (forebyggelige indlæggelser) Kommuner iværksætter kommunale indsatser med udgangspunkt i anbefalinger fra SST. Når den ældre medicinske patient har behov for en særlig indsats ved behov for sygepleje med særlige kompetencer og døgnovervågning + ved fortsat behov for kompleks pleje og behandlingsbehov efter færdigbehandling på sygehus. trinvis videreudvikling af kommunale akutfunktioner i.h.t. til SST s anbefalinger videreudvikling af modeller for opfølgende hjemmebesøg (regioner og kommuner) eventuel udrulning af fremskudt visitation (afventer evaluering fra SST efterår 16) i regioner og kommuner. Polyfarmaci hos den ældre medicinske patient struktur der sikrer regelmæssig medicingennemgang. 5
6 lokale samarbejdsaftaler om opgavefordeling og rådgivning omkring polyfarmaci mellem almen praksis, herunder fasttilknyttede læger på plejecentre, regionale lægemiddelkonsulenter, geriatriske afdelinger mv. Styrkede kompetencer i hjemmeplejen og almen praksis for at kunne varetage nye og mere komplekse opgaver iværksætte styrkelse af kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje bl.a inden for ernæring, polyfarmaci og tidlig opsporing + generelt løft af tværfaglige kompetencer på tværs af faggrupper. Nationale mål for sundhedsvæsenet (2016) Der skal arbejdes med mål på alle niveauer i sundhedsvæsenet og de nationale mål udtrykker retningen for den ønskede udvikling af det danske sundhedsvæsen. Der er udvalgt en række indikatorer, som konkretiserer de overordnede mål. Indikatorerne gør det muligt for regioner og kommuner at følge målene og tage de initiativer, der skaber den ønskede udvikling. Lokale mål og indsatser skal forankre de nationale mål i kommuner og regioner og adressere konkrete lokale kvalitetsudfordringer, som skal løfte kvaliteten på sygehuse, plejecentre mv. Nationale mål 1. Bedre sammenhængende patientforløb Indikatorer: Belægning/Akut genindlæggelser for 30 dage/ventetid for genoptræning/somatisk færdigbehandlingsdage på sygehuse/ajourførte medicinoplysninger (praktiserende læge) 2. Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Indikatorer: Akutte indlæggelser pr. KOL og diabetes patient/forbyggelige indlæggelser blandt ældre 3. Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Indikatorer: 5 års overlevelse efter kræft/hjerte dødelighed/sygehuserhvervede infektioner/overlevelse ved uventet hjertestop 4. Behandling af høj kvalitet Indikatorer: Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser/ Indlagte patienter i psykiatrien, der bæltefikseres 5. Hurtig udredning og behandling Indikatorer: Ventetid i planlagt sygehusoperation og til psykiatrien/ Somatiske og psykiatriske patienter udredt inden for 30 dage/kræftpakkeforløb gennemført inden for tiden 6. Øget patientinddragelse Indikatorer: Patienttilfredshed/Patientoplevet inddragelse 7. Flere sunde leveår Indikatorer: Middellevetid/Daglig rygere i befolkningen 8. Mere effektivt sundhedsvæsen Indikatorer: Liggetid pr. indlæggelse/produktivitet på sygehusene 6
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereDet Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. sammenfatning
Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereHvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent
Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereAnalyse af KL-udspil Sammen om sundhed
BALLERUP KOMMUNE Dato: 3. december 2015 Tlf. dir.: 44771846 E-mail: abe3@balk.dk Kontakt: Anne Ganner Bech Sagsid: 29.00.00-G01-22-15 Analyse af KL-udspil Sammen om sundhed Den ældre medicinske patient
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mere26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen
26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i 2014-2015 Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle
Læs mere1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mereDelegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
Læs mereSpørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale
Spørgeskema vedr. opfølgning på sundhedsudspil og økonomiaftale Dette spørgeskema er en central del af KL's opfølgningsproces på sundhedsområdet. Spørgeskemaet indeholder spørgsmål om kommunens indsats
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereSundhedsaftalen i Region Syddanmark
Sundhedsaftalen i Region Syddanmark 1 2015-2018 Formålet med sundhedsaftalen Sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og de tilgrænsende sektorer (f.eks. social-, og arbejdsmarkedsområdet)
Læs mereWorkshop om SOSUassistenternes
Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs mereSammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse
Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen. Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen
KKR HOVEDSTADEN Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen Den 5. februar 2013 Jnr Sagsid Kommunerne har i en årrække haft
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereStrategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune
Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereVores sundhedsaftale. 1. udkast
Vores sundhedsaftale 1. udkast Disposition 1. Forord 2. Vores udfordringer 3. Vores fælles visioner - Mere sammenhæng i borgerens forløb - Mere lighed i sundhed - Mere samspil med borgeren - Mere sundhed
Læs mereSundhedsaftale
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs mereProgram - formiddag Velkomst og lancering af KL-udspil Next Practice Udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser
Program - formiddag 9.30 Velkomst og lancering af KL-udspil Next Practice Udvikling af det nære sundhedsvæsen gennem bedre sundhedsuddannelser Ved direktør Jane Wiis, KL 9.45 En politisk hilsen fra ministeren
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. sammenfatning
Det nære sundhedsvæsen sammenfatning Forord Hvordan skal vi indrette vores sundhedsvæsen, så vi får mest sundhed for pengene? Det er et spørgsmål, som flere og flere er optagede af, ikke mindst i en situation
Læs mereForstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune
Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere
Læs mereKKR-mål for sundhed KKR. Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen HOVEDSTADEN
KKR-mål for sundhed Kommunernes fælles rolle på det somatiske og psykiatriske sundhedsområde i hovedstadsregionen - 2016 KKR HOVEDSTADEN Indledning I KKR-Hovedstaden har vi en fælles ambition. Vi vil sammen
Læs mereSundhedsaftaler 3. generation ( )
Sundhedsaftaler 3. generation (2015-2018) For Skanderborg Kommune kunne et slogan - også på dette område være -: Nemt at samarbejde om gennemtænkte løsninger Generelt Regeringens sundhedspolitiske udspil
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2018: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereREGION SJÆLLAND Nationale mål brudt ned på sygehusniveau samt regionale og kommunale indsatser rettet mod målopfyldelse
REGION SJÆLLAND Nationale mål brudt ned på sygehusniveau samt regionale og kommunale indsatser rettet mod målopfyldelse. 05.09.2016 /Djl 1 Bedre sammenhængende patientforløb Nationalt Reg. Sj. HOL NSR
Læs mereUdkast til Sundhedsaftale version
Udkast til Sundhedsaftale 2019-2023 version 23.08.2018 Forord Sundhedsvæsenet står overfor store forandringer. Sygehusene specialiseres og samles på store enheder, og der skal løses flere og mere komplekse
Læs mereKommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet. Målsætninger
Kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen på psykiatriområdet Kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til borgere med psykiske lidelser. Derfor har det fælleskommunale sundhedssekretariat
Læs mereRegionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen
Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:
Læs mereIshøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune
Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mereKKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner
KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de
Læs mereNotat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.
Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mereOpfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november
Opfølgningsproces på sundhedsområdet KKR-møder i november Et sundhedsudspil der forpligter Sygehusenes specialisering påvirker kommunerne Vi skal aflaste sygehusene det er god samfundsøkonomi og godt for
Læs mereFORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET. KKR-møder i november 2016
FORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET KKR-møder i november 2016 En forstærket dialog KL inviterer til dialog med bl.a. brugerorganisationer og de faglige organisationer som afsæt for et nyt socialpolitisk
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereUDVALGSSTRATEGI SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALGET
UDVALGSSTRATEGI 2019-22 SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Bo Abildgaard Med afsæt i Guldborgsund Kommunes kerneopgave; Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mereFælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient
17. november 2016 Fælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient 1. Indledning Regeringen (Venstre) har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereSTRATEGI FOR UDVIKLING AF SYGEPLEJEN I SYDDJURS KOMMUNE I
STRATEGI FOR UDVIKLING AF SYGEPLEJEN I SYDDJURS KOMMUNE I 2018 2020 FORORD Sygeplejen i Sundhed og Omsorg i Syddjurs Kommune har i 2018 med udgangspunkt i kommunens og andre nationale initiativer udarbejdet
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mereNATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereBaggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi
1 Indhold Forord... 3 Baggrund og formål med en fælles rehabiliteringsstrategi... 4 Rehabiliteringsbegrebet... 6 Funktionsevnebegrebet... 6 Målgruppen for rehabilitering... 6 Samarbejde på tværs af fagligheder
Læs mereUdvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED
Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune
Læs merePulje til videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper
Pulje til videreudvikling og styrkelse af indsatser i kommunerne med særligt fokus på ældre medicinske patienter og udsatte grupper Oversigt over projekter, der har modtaget midler. Ansøger Projekt Bevilget
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereFremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren. v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune.
Fremtidens sygepleje foregår hjemme hos borgeren v/martha Højgaard Sygeplejerske og Cand.scient.soc. Områdeleder, Silkeborg kommune. Kommunerne har til opgave at tilbyde indsatser, der både styrker befolkningens
Læs mereSamarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)
Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 29. august 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereSundhedsaftalerne
Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering
Læs mereUdfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år
Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år Februar 2018 De 5 udfordringer Det nære sundhedsvæsen Sundhedshuset Velfærdsteknologi Mental sundhed og civilsamfund Personcentreret
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereKL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient
KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den
Læs mereEmne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune.
Notatark Emne: Betydningen af mere komplekse udskrivelsesforløb for Kolding Kommune. 21. maj 2017 - Sagsnr. 16/18979 - Løbenr. 100689-17 Seniorudvalget vedtog den 5. april 2016, at forvaltningen skulle
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mere