Regionplantillæg nr. 191 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 191 med VVM-redegørelse Vrejlev Landbrug Løkken-Vrå Kommune T E K N I K O G M I L J Ø Marts 2006

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 191 med VVM-redegørelse for svineproduktion på Krogholm, Vrejlev Landbrug, Vrejlevvej 92, 9760 Vrå, Løkken-Vrå Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 14. marts 2006 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI. 2 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

3 Forord Forord VVM pligt Nyetablering, udvidelser eller ændring af husdyrbrug er omfattet af planlovens VVM regler. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Når et projekt er VVM-pligtig, kan det først gennemføres, når der foreligger et tillæg til regionplanen. Større projekter i denne sammenhæng husdyrbrug, der kommer over 250 dyreenheder er altid VVM-pligtige (som hovedregel). Mindre projekter vil være VVM-pligtige, hvis amtet vurderer, at der er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering benævnes screening. Regionplantillægget skal ledsages af en såkaldt VVM-redegørelse, der detaljeret beskriver projektets fysiske udformning, processer, reststoffer og emissioner. VVM-redegørelsen skal gøre rede for alternativer samt forholdet til de omgivelser, hvori anlægget placeres, herunder såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet. Endelig skal VVM-redegørelsen angive, hvilke foranstaltninger projektet tager i brug for at undgå, nedbringe eller eventuelt neutralisere projektets skadelige virkninger på miljøet. Nordjyllands Amt offentliggør hermed tillæg nr. 191 til regionplanen sammen med den tilhørende VVM-redegørelse. Tillægget blev vedtaget af amtsrådet den 14. marts Tillægget gælder en udvidelse af svineproduktionen på Krogholm - Vrejlev Landbrug, Vrejlevvej 92, 9760 Vrå, Løkken-Vrå Kommune. v. Kristian Kjær. På Krogholm er der i dag en produktion svarende til 208 DE (dyreenheder) slagtesvin pr. år. Produktionen ønskes udvidet til 435 DE, eller ca slagtesvin pr. år. Regionplantillægget er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 (samlebekendtgørelsen). Naturplanlægning Som baggrund for regionplantillægget, indgår forudsætninger om ammoniaktab, der bl.a. kan bygge på en naturplanlægning for berørte naturarealer. Sagsforløbet Første offentlighedsfase, der varede 4 uger, lå i marts-april Her blev naboer m.fl. gjort bekendt med projektet. I denne sammenhæng kom der bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomiteen for Løkken-Vrå. Foreningens kommentarer er indgået i amtets behandling af projektet. Efter amtsrådets vedtagelse af forslag nr. 191 til regionplanen for Nordjyllands Amt lå dette sammen med miljøgodkendelsen til offentlig debat i 8 uger frem til 31. januar I denne periode kom der ingen bemærkninger til projektet. Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. I det aktuelle projekt er der fastsat målsætninger for naturtilstanden i udvalgte 3- beskyttede naturarealer omkring husdyrbruget. Målsætningerne er fastsat efter det naturplanlægningssystem, der er beskrevet i Regionplan Hvis regionplantillæg nr. 191 vedtages endeligt, indebærer det, at disse kvalitetsmålsætninger for naturtilstanden også vil være gældende i forbindelse med anden naturforvaltning. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVM-godkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr af 20. oktober 2005 ( samlebe- Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 3

4 Forord kendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er indkommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der indkommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. 4 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

5 Indhold Indhold Side Forord... 3 Tillæg nr. 191 til Regionplanen... 7 Retningslinie... 7 VVM-redegørelsen, sammendrag... 7 Miljøgodkendelsen... 8 VVM-redegørelse... 9 Ansøgers projektbeskrivelse... 9 Ansøgning og husdyrholdets størrelse... 9 Byggeri... 9 Harmonikrav og arealkrav Naboforhold Fosfor og kvælstof Andre forhold Amtets vurderinger Resumé Undersøgte alternativer Kommentarer til projektet Påvirkning af omgivelserne Naboer lugt, støj, transport Grundvand Overfladevand Natur Mangler i vurderingsgrundlaget Kortbilag Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 5

6 6 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

7 Tillæg til regionplanen Tillæg nr. 191 til Regionplanen Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr af 20. oktober Regionplanens bestemmelser om det åbne land, overfladevand og grundvand findes i Regionplan 2005, kapitel 5 og kapitel 6. Kapitel 5 og 6 fastsætter dermed rammer og mål for udvidelse af husdyrbrug. Retningslinie I Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Krogholm, Vrejlev Landbrug, v. Kristian Kjær, Vrejlevvej 92, 9760 Vrå i Løkken-Vrå Kommune, kan produktionen udvides til i alt 435 DE. Udvidelsen indebærer en fordobling af nuværende staldbygninger. Når amtsrådet vurderer, at udvidelsen af produktionen på Krogholm kan ske under denne retningslinie, bygger det på en forudsætning om, o at ejendommens gylle forarbejdes på et højteknologisk gylleseparationsanlæg, o at ammoniakbelastningen i omgivelserne til Krogholm ikke øges over nuværende niveau. Det samlede nuværende udslip er beregnet til 4,1 t N/år, o at den højteknologiske gylleseparation giver mulighed for ved dispensation, der meddeles af Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt at nedsætte arealkravet efter landbrugsloven. Anlægget skal derfor godkendes af plantedirektoratet og derved give Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt mulighed for en dispensation fra landbrugslovens arealkrav. Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. VVM-redegørelsen, sammendrag Projektet og dets virkning på miljø og omgivelser er beskrevet i VVM-redegørelsen. Heraf fremgår bl.a., at udbringning af husdyrgødning fra Krogholm vil ske i oplandet til Skagerrak og generelt i områder med drikkevandsinteresse, at ammoniakfordampningen fra stald og gylletank samt udbringning af gylle ikke vurderes at give anledning til uacceptabel påvirkning af beskyttet natur i gårdens omgivelser. Dette forudsætter, at der installeres forsuringsanlæg og sikres vedvarende drift heraf, at lugt-, støj- og transportbelastningen ikke vurderes at give anledning til, at der i regionplantillægget bør gælde andre forudsætninger end det, der er en normal del af miljøgodkendelsen på dette område. Amtet understreger, at VVM-redegørelsen er udarbejdet på grundlag af de indsendte oplysninger. Ændringer heraf medfører, at amtet skal have lejlighed til at vurdere projektet på ny. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 7

8 VVM-redegørelsen skal indeholde: 1. En beskrivelse af anlægget, udformning, produktionsgrundlaget og processer herunder reststoffer og emissioner. 2. Beskrivelse af alternativer. 3. Beskrivelse af omgivelser og omgivende miljø. 4. Påvirkningen heraf. 5. Beskrivelse af foranstaltninger for at undgå eller reducere skadelige virkninger på miljø og omgivelser. VVM-redegørelsen skal omfatte et ikke-teknisk resumé. Miljøgodkendelsen Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE (dette er hovedreglen) er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Løkken-Vrå Kommune kan meddele miljøgodkendelse til det ønskede produktionsanlæg på Krogholm, Vrejlev Landbrug, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Med henvisning til foranstående bør det i miljøgodkendelsen sikres, at - Ammoniakbelastningen i omgivelserne til Krogholm ikke øges over nuværende niveau. Det samlede nuværende udslip er beregnet til 4,1 t N/år. - Dette opfylder projektet ved at der installeres et gylleforsuringsanlæg i kombination med et højteknologisk gylleseparationsanlæg (fysisk placeret på ejendommen Vrejlev Møllegård, Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå. - Den højteknologiske gylleseparation giver mulighed for ved dispensation, der meddeles af Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt at nedsætte arealkravet efter landbrugsloven. Miljøgodkendelsen bør ved et passende tilrettelagt kontrolprogram sikre, at forsurings- og separationsanlæg etableres og holdes i drift. 8 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

9 Ansøgers projektbeskrivelse VVM-redegørelse Ansøgers projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen er udarbejdet af LandboNord Ansøgning og husdyrholdets størrelse Den nuværende besætning på Krogholm, Vrejlev Landbrug består af 208 DE i slagtesvin ( kg). Den ansøgte udvidelse betyder, at besætningen på ejendommen udvides til producerede slagtesvin ( kg), svarende til 435 DE. Der etableres forsuringsanlæg for hele produktionsanlægget og mindst 75 % af husdyrgødningsproduktionen leveres til et højteknologisk separationsanlæg. Det højteknologiske separationsanlæg er fysisk placeret på ejendommen Vrejlev Møllegård, Møllevej 11, 9760 Vrå. Vrejlev Landbrug modtager separationsprodukter svarende til 1,4 DE/ha Før udvidelsen Efter Udvidelsen Antal DE Antal DE Slagtesvin kg DE i alt på ejendommen 208 DE 435 DE Produktionen udvides med i alt 227 DE svarende til producerede slagtesvin ( kg). Byggeri Ejendommens bygningsmasse består i hovedtræk af stuehus, staldbygninger bestående af et samlet bygningskompleks med staldafsnit til slagtesvin samt en fritliggende vinkelbygning bestående af maskinhus og lade. Staldbygningerne er lyse bygninger med lys tagbelægning og en m 2 gylletank. Ved udvidelsen opføres en ny stald parallel med eksisterende slagtesvinestald og forlængelse af eksisterende stald. Udvidelsen opføres i samme byggestil som eksisterende slagtesvinestald. Der er ingen samlet bebyggelse til slagtesvinestalden inden for 300 m. Nærmeste beboelse ligger 220 m sydøst for produktionsanlægget og nærmeste bymæssige bebyggelse (Vrå by) ligger 900 m vest for stalden. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 9

10 Ansøgers projektbeskrivelse Harmonikrav og arealkrav Harmonibehov Til ejendommen Krogholm, Vrejlev Landbrug er der tilknyttet 70,6 ha udbringningsareal. Hertil kommer forpagtninger på 16,4 ha, samt gylleaftaler på 35,0 ha. Det giver i alt et udbringningsareal på 122,0 ha. Den resterende husdyrgødning afsættes som separationsprodukter svarende til 265 DE Status DE pr. ha Areal Ha Antal DE Ejet 1,4 70,6 98 Forpagtet 1,4 16,4 23 Gylleaftale 1,4 35,0 49 Separationsprodukt 265 I alt 435 Tabellen viser en oversigt over maks. antal dyreenheder pr. ha og samlet, at der må udbringes husdyrgødning fra 435 DE. Det betyder at harmoni reglerne er opfyldt på ejendommen efter udvidelsen. Arealkrav Beregning ( % af harmoniareal) Arealkrav ha Antal DE/ha Intervallet DE 25 % 1, ,4 60 % 1, ,7 100 % 1, ,1 I alt 209,2 Tabel 3.1: Beregning af arealkrav. Arealkravet (ejerkrav) for ejendommen er 209,2 ha beregnet ud fra et harmoniareal svarende til 1,4 DE/ha. Krogholm, Vrejlev Landbrug ejer på udvidelsestidspunktet 70,6 ha omdriftsareal (uden brakjord). For at opfylde ejerkravet afsættes 75 % af husdyrgødningen til et højteknologisk separationsanlæg. Herved reduceres ejerkravet med 50 % til 104,6 ha. Herudover opfyldes ejerkravet ved, at 33 % af ejerkravet opfyldes ved en tinglyst rullende gylleaftale på 35,0 ha. (33 % reglen) Det giver et reduceret arealkrav på 70,1 ha. Herefter er ejerkravet opfyldt på bedriften efter udvidelsen. Naboforhold Krogholm, Vrejlev Landbrug ligger i et typisk landbrugsområde med nærmeste nabo 220 meter væk fra tilbygning. Ejendommen er et samlet bygningskompleks med en radius fra gårdspladsen på under 100 meter. Nærmeste bymæssig bebyggelse, Vrå by, ligger ca. 950 m meter vest for stalden. Krogholm, Vrejlev Landbrug ligger i landzone. Mod vest er der ca. 1,0 km til byzone omkring Vrå by. Støjbelastning Støjkilder på ejendommen er den daglige brug af traktorerne samt transporter til og fra ejendommen. Brugen af traktorer i det daglige vil begrænse sig til dagtimerne. Dog må der påregnes sæsonbestemt markarbejde ud over dette. Transporten på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet og efterårets arbejde i marken. 10 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

11 Ansøgers projektbeskrivelse Lugtbelastning Den primære lugtkilde er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, samt når der spredes gylle på markerne. Ifølge lugtberegningerne (Amtsmodellen) øges geneafstanden for boliger uden for samlet bebyggelse fra 127 m til 182 meter. Eftersom nærmeste nabo er placeret 220 meter fra produktionsanlægget (punktkilden), er denne beliggende udenfor geneafstanden. Evt. lugtgene overfor naboer, behandles i miljøgodkendelsen. De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde de krav som stilles i miljøgodkendelsen. Arealernes placering Krogholm, Vrejlev Landbrug ligger ca. 1 km øst for Vrå i Løkken-Vrå kommune. Ca. 17 km vest for ejendommens bygningsanlæg løber kystlinien til Vesterhavet og godt 30 km mod syd løber Limfjorden. Ejendommens arealer afvander alle til Liver å systemet, som løber ud i Skagerrak (Vesterhavet). Ejendommens udbringningsarealer ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. Transportforhold Der vil være en øget transport af afgrøder til ejendommen, husdyrgødning fra ejendommen og separationsprodukter retur til ejendommen. Derudover vil der være flere transporter med foder og dyr til ejendommen. Antallet af transporter vil skønsmæssigt stige fra ca. 426 til ca. 494 transporter årligt. Generelt Den ansøgte udvidelse øger antallet af dyreenheder på Krogholm, Vrejlev Landbrug med 227 dyreenheder. Vrejlev Landbrug vil gerne udvide med dette antal dyreenheder for at fremtidssikre ejendommen. Der indføres ny teknologi på ejendommen i form af forsuringsanlæg (Bat-teknologi) og et højteknologisk separationsanlæg. Fosfor og kvælstof Fosforbalance Efter udvidelsen er der et fald i fosfor overskuddet fra 7,0 kg fosfor pr. ha til 2,2 kg Fosfor. Før Udvidelsen kg P Efter Udvidelsen kg P Bortførsel af Fosfor Fosfor i husdyr Gødning Fosfor afgivet Gylleaftale Fosfor afsat separationsanlæg Modtage separationsprodukt 949 Fosfor Balance Fosfor overskud pr. ha 7,0 kg 2,2 kg P Det er et fald på over 60 %. Dette skyldes at 75 % af husdyrgødningen afsættes til højteknologisk separationsanlæg og at der kun tilbage føres separationsprodukter svarende til fosforbehovet. Fosforoverskuddet på Krogholm, Vrejlev Landbrug er væsentligt under det normale fosforoverskud på ejendomme, der reguleres efter de generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 11

12 Ansøgers projektbeskrivelse Kvælstofudvaskning fra rodzonen og til overfladevand Sædskiftet er uændret i før og efter situationen og belastningen af husdyrgødning er ligeledes uændret (1,4 DE/ha). Udnyttelsesprocenten hæves fra 75 % til 90% udnyttelse at total kvælstof i gyllen. Det betyder en reduceret udvaskning på ca. 6-7 %. Resultatet er et fald i udvaskningen fra rodzonen efter udvidelsen. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampningen fra stalde og gødningslagre efter udvidelsen er beregnet til kg N/år, en stigning på kg N/år. På ejendommen Krogholm, Vrejlev Landbrug bliver der etableret forsuringsanlæg i forbindelse med udvidelsen af besætningen. Forsuringsanlægget etableres på hele produktions anlægget. Det betyder en reduktion af ammoniakfordampningen fra stald og lager på 80 %. Ved udvidelsen af besætningen er der valgt et staldsystem, som både tager hensyn til dyrevelfærd og miljøet. Opsætning af svovlsyre og separationsanlæg er en vigtig del i den sammenhæng, samt delspalter. Forsuringsanlæg og delspalter er en Bat-teknologi. (Bedst anvendelig teknologi), som bliver taget i brug i forbindelse med udvidelsen I forbindelse med udvidelsen af besætningen har man valgt at investere i etablering af gylleforsuringsanlæg fra Starring maskinfabrik. Forsuring af gylle reducerer ammoniakfordampningen drastisk både fra stald og lager, samt ved udbringningen. Der tilsættes 5 kg svovlsyre pr. m 3 gylle. Det sker i fortanken til gylletanken samtidig med, at der sker en beluftning af gyllen. Beluftningen forhindrer udviklingen af farlige svovlbrinter, der dannes under iltfrie forhold. PH i gyllen reduceres fa ca. 7,0 til 5,5. Derefter pumpes gyllen tilbage ind under spalterne, hvor de sure forhold reducerer ammoniakfordampningen fra stalden. Den husdyrgødning dyrene afleverer i stalden kommer umiddelbar efter afgivelsen i kontakt med den forsurede gylle. Målinger fra landsudvalget for svin har vist en reduktion på ca. 80 % i forhold til ikke forsuret gylle. I gylletanken forbliver ph lav, så både herfra og ved udbringningen er ammoniakfordampningen reduceret. Den forsurede gylle indeholder en større andel af kvælstof på ammoniumform, som modsat kvælstof på nitratform bindes i jorden. Dermed en mindre risiko for udvaskning af den mængde kvælstof, der bringes ud på marken. Brugen af forsuret gylle kan dermed resultere i en større optagelse i afgrøden, hvilket er til gavn for både landbrug og miljø. Svovlsyreanlægget reducerer også antallet af fluer i stalden, da der ikke kan ske opformering heraf i forsuret gylle. Det giver både en bedre dyrevelfærd i stalden, og naboer til ejendommen generes mindre af fluer herfra. Andre forhold Med opsætning af separationsanlægget er det muligt, i en langt højere grad, at tilføre afgrøderne den mængde næringsstoffer, de har behov for uden at over- eller undergødske. Forslag indkommet i idéfasen Der er indkommet bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening. Hvor der anføres følgende: a. Krogholms svinebrug lugter meget med den nuværende produktion. b. Forsuringsanlæg virker ikke efter hensigten c. Stor koncentration af svineejendomme med stor produktion i området. d. Lokalkomiteen finder udvidelsen af Krogholm problematisk. Der er indarbejdet følgende tiltag for at imødekomme ideer og forslag fra Danmarks Naturfredningsforening, Lokalkomiteen i Løkken- Vrå 12 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

13 Ansøgers projektbeskrivelse Ad a) Ventilationssystemet er af typen Multi- Step med frekvens-motorer. Herved tilpasses staldens ventilationsbehov til staldens belægning. Det betyder, at der ikke sker unødig ventilation og derved unødige lugtgener for naboerne. Lugtberegningerne viser, at der ingen naboer findes inden for geneafstanden for boliger udenfor samlet bebyggelse. Ad b) Forsuringsanlæg har ingen virkning på lugtgenerne fra punktkilden. Men udelukkende reduktion af ammoniak tabet, hvilket er til stor gavn for naturarealerne i nærområdet. Ad c) Der er flere store svineejendomme i området, men der er ligeledes mange produktioner nedlagt i samme periode. Men på alle ejendomme udbringes der kun 1,4 DE/ha, som det foreskrives i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ad d) Krogholm er placeret i et robust område, der hverken er grundvandsområde eller oplande til fjord. Hertil kommer, at der er langt til nærmeste nabo og habitatområde. Sammenholdt med at den nyeste teknik (bat) er anvendt i flere forhold ved produktionsanlægget. Alternative muligheder I enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med faldende afregningspriser og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder skal der produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde, hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt, samt at miljøforbedringer i form af forsuringsanlæg og gylleseparation må udskydes. Et alternativ til udvidelsen på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning, men kravet til indtjening betyder stadigvæk, at der er et behov for vækst. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 13

14 Ansøgers projektbeskrivelse 14 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

15 Amtets vurderinger Amtets vurderinger Amtsrådets mål er at sikre o en bæredygtig udvikling, hvor anvendelsen af det åbne land til produktion, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker i stadig bedre balance med naturen og miljøet, o at beslutninger om anvendelsen af det åbne land tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens konsekvenser for natur, miljø og friluftsliv, o at de nordjyske kultur- og naturværdier skal bevares og forbedres, herunder at adgangen for alle til det åbne land skal forbedres, o at de planlagte regionale områder for jordbrug, natur og råstoffer først og fremmest anvendes til sikring af disse formål og under hensyntagen til friluftslivets muligheder, og, o at der i andre planlagte områder fremmes en flersidig arealanvendelse under hensyn til jordbrugs- og naturinteresserne Resumé Krogholm Vrejlev Landbrug Slagtesvin kg Dyreenheder (DE) Produktion (antal / år) Nudrift Ansøgt Øvrige grunddata: Se ansøgers projektbeskrivelse Generelt er projektets grunddata vedrørende indretning og drift, herunder forbrug af forskellig art, beskrevet i Ansøgers Projektbeskrivelse samt i miljøgodkendelsen se disse. VVM-redegørelsen behandler kun de forhold, der har betydning for de forudsætninger, der gælder for regionplantillægget. Arealer Efter det forelagte projekt er Harmonikravet efter miljøbeskyttelseslovens og Arealkravet efter landbrugslovens regler opfyldt. Projektet bygger dog på dispensation fra arealkravet som følge af højteknologisk gylleseparation. Under forudsætning af, at den valgte separationsproces godkendes hertil af Plantedirektoratet, vil Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt kunne meddele den fornødne dispensation fra arealkravet. Alternativer Det forelagte projekt er resultatet af overvejelser om at inddrage nyeste teknologi (BAT, Bedst Anvendelig Teknik ). Forsuring af gyllen giver mulighed for betydelige gevinster såvel i driften (herunder dyrevelfærd) som for omgivelser og miljø. Hertil lægges separationsteknologi, der foruden rabat på landbrugslovens arealkrav muliggør en betydelig bedre udnyttelse af gødningsstofferne i svinegyllen. Reaktioner fra omgivelserne Kommentarer fra Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité for Løkken-Vrå Kommune i projektets første, orienterende offentlighedsfase indgår tillige med forventede lugt, støj og transportforhold omkring projektet i amtets vurderinger. Landskabet Projektets betydning for det omgivende landskab, bygningers placering, påtænkt udvidelse osv. er ligeledes vurderet. Ud fra en samlet vurdering giver projektet ikke anledning til at optage retningslinier med bestemmelser for udformningen af byggeriet. Betydning for grundvand, overfladevand og natur Den belastning, som udvidelse af produktionen på Krogholm Vrejlev Landbrug vil udgøre på grundvand, overfladevand og natur er behandlet. Denne belastning relaterer til tabet af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) enten via emission til luft eller tab til jordvand Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 15

16 Amtets vurderinger under de arealer, hvor husdyrgødning udbringes: Grundvand I dette projekt er det ikke nødvendigt at stille vilkår i forhold til grundvand, eftersom alle ansøgers arealer er beliggende i områder med drikkevandsinteresse. Efter regionplanen og det af amtsrådet vedtagne administrationsgrundlag vurderes generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet. Overfladevand Projektets indvirkning på vandløb/søer og på kystvande (her: Skagerrak) er vurderet. Projektet vurderes som sådan at respektere de målsætninger, der er lagt i administrationsgrundlaget. Natur Projektets betydning for områdets beskyttede naturtyper og habitatområder er vurderet primært med hensyn til ammoniakbelastningen, men også tabet af næringsstoffer generelt fra produktionen. Samlet vurderes, at udvidelsen ikke giver anledning til øget, uacceptabel påvirkning af de nævnte naturtyper og områder. Sammenfattende vurdering Amtet finder, at den ansøgte udvidelse af produktionen på Krogholm Vrejlev Landbrug vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, landskab og natur, når forudsætningerne for dette tillæg til regionplanen overholdes og sikres gennem relevante vilkår i miljøgodkendelsen. 16 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

17 Amtets vurderinger Undersøgte alternativer Ansøger skal undersøge væsentlige alternativer, herunder med angivelse af begrundelsen for valgt af alternativ under hensyn til virkninger på miljøet. Ansøger skal angive hvilke væsentlige alternativer og alternative placeringer der har været undersøgt. Ansøger skal beskrive konsekvenserne af at anlægget ikke gennemføres dvs 0-alternativet. Regionplanmyndigheden begrunde sit valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Forudsætningerne for det forelagte projekt er at skabe en rentabel produktion på bedriften. En rentabel produktion anses ikke for realistisk uden udvidelse af dyreholdet. Alternativt kunne man have satset på udvidelse på en anden ejendom. Men da dette ville give en del ekstra transportarbejde og desuden indebære en langt mere besværlig daglig drift, anses dette ikke for at være et realistisk alternativ, der da heller ikke er undersøgt nærmere. Projektet har de arealer til rådighed, der er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Teknologi, herunder bedst anvendelig teknologi (BAT), er taget i brug ved udvidelsen i det omfang moderne landbrugspraksis begrunder dette. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 17

18 Amtets vurderinger Arealer Kommentarer til projektet I idéfasen har Danmarks Naturfredningsforening, Løkken-Vrå Lokalkomité knyttet bemærkninger til det offentliggjorte projekt. Man finder udvidelsen problematisk af 3 hovedårsager: - der er lugtproblemer allerede i den nuværende produktion - forsuringsanlæg virker angiveligt ikke efter hensigten - der er stor koncentration af svineproduktion i området. I ansøgerens projektbeskrivelse er lokalkomiteens synspunkter allerede kommenteret. Amtet er enig i beskrivelsen af problemstillingerne og svarene herpå, som gengivet i projektbeskrivelsen. Hertil føjes, at regulering af lugt er en integreret del af miljøgodkendelsen. Som projektet er forelagt, finder amtet ikke grundlag for at sætte særlige forudsætninger for tillægget til regionplanen. På denne baggrund, og fordi forholdet i nødvendigt omfang vil blive reguleret i miljøgodkendelsen, giver det ikke amtet anledning til at stille særlige forudsætninger for at vedtage tillæg nr. 191 til regionplanen. I debatperioden er der ikke kommet bemærkninger til projektet. 18 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

19 Amtets vurderinger Påvirkning af omgivelserne I det følgende behandles projektet i forhold til - Landskabet - Naboer (lugt, støj, transport) - Grundvand - Overfladevand - Natur Landskabet Særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Landbrugserhvervet og de tilknyttede forarbejdnings- og serviceerhverv er et vigtigt erhverv i Nordjylland. Det åbne land benyttes dog også af mange andre, herunder skovbruget, råstoferhvervet, turistbranchen og til friluftsaktiviteter. Nordjyllands natur- og landskabsrigdomme er en stor kvalitet for regionen. De omfatter blandt andet karakteristiske landskaber og geologiske formationer, skove, overdrev, heder og klitlandskaber, ådale, kilder, vandløb, søer og moser samt et varieret dyreliv. Krogholm Vrejlev Landbrug ligger ca. 1 km øst for Vrå i et åbent, bølget landbrugspræget landskab. Området rummer få naturfredningsmæssige interesser, i givet fald mindre lokaliteter. I nyere tid har området rummet store hedeområder, men i dag findes kun få og små vådområder samt heder eller rester af disse. Den nye staldbygning sammenbygges med ejendommens nuværende bygninger. Amtet vurderer, at det samlede bygningsanlæg efter udbygningen vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Amtet vurderer tillige, at den nye driftsbygning ikke ændrer væsentligt på oplevelsen af landskabet. Transport Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 19

20 Amtets vurderinger Naboer lugt, støj, transport Forhold vedrørende lokalisering herunder afstand til nabobebyggelser mv. lugt, støj og transport vil være reguleret i kommunens byggetilladelse og/eller i miljøgodkendelsen. Hvis særlige forhold dukker op fx som led i projektets offentliggørelse (idéfasen) vil de dog indgå i amtsrådets behandling af regionplantillægget. Om nødvendigt vil amtsrådet kunne stille særlige forudsætninger for tillægget. Hvis der ikke fremdrages særlige forhold i idéfasen og der ikke registreres gener i forbindelse med driften af ejendommen hidtil, vil amtsrådet som udgangspunkt ikke have belæg for at stille særlige forudsætninger for regionplantillægget. Nærmeste nabobeboelse, der ikke er et landbrug, ligger 220 meter fra det nye staldanlæg. Som anført har Danmarks Naturfredningsforening, Løkken-Vrå Lokalkomité påpeget nuværende og frygt for fremtidige lugtgener og nedfald af ammoniak over omgivelserne fra den udvidede produktion. Vedrørende ammoniak henvises til afsnittet om natur. De forventede lugtgener fra bedriften forventes at blive reduceret som følge af den nyere teknologi, der tages i brug på Krogholm. Den beregnede geneafstand er uden disse foranstaltninger mellem 200 og 250 meter. Henset hertil og til at lugtforhold er omfattet af miljøgodkendelsen, finder amtet ikke anledning til at fastsætte særskilte forudsætninger for regionplantillægget, som ville skulle følges op i miljøgodkendelsen. Lugt-, støj- og transportforholdene er generelt omfattet af miljøgodkendelsen jævnfør udkast til denne. Amtet vurderer, at der ikke er behov for at stille specielle, skærpede forudsætninger for regionplantillægget i relation til lugt-, støj- eller transportforhold. 20 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

21 Amtets vurderinger Grundvand Grundvand - generelt Amtsrådets mål o Uforurenet grundvand skal være basis for drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb, o den decentrale vandindvinding og vandforsyning skal i videst muligt omfang fastholdes, o den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal sikres høj prioritet overalt, o en videregående beskyttelse af grundvandsforekomsterne skal sikres i de vigtige og sårbare drikkevandsområder, og o vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede ressource. Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse og forurening af grundvandsmagasinerne. I regionplanen er der udpeget 10 områdetyper i relation til grundvand og vandindvinding, jf. kort 3 samt bilag 7 - Indsatsområder med hensyn til nitrat : 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser 2. Områder med drikkevandsinteresser. 3. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4. Indvindingsoplande til almene vandværker. 5. Generelle indsatsområder. 6. Nitratfølsomme indvindingsområder. 7. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed. 8. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed. 9. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed. 10. Indsatsområder med hensyn til nitrat jf. bilag 7. Drikkevand/grundvand generelt amtets administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget en målsætning gældende i nitratfølsomme indvindingsområder med stor eller nogen sårbarhed, hvor det tilstræbes, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet i gennemsnit ikke overstiger 25 mg nitrat/l. Denne målsætning er retningsgivende ved udarbejdelse af VVM-redegørelser. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed, er kendetegnet ved stor følsomhed for nitratforurening, ingen beskyttende lerlag og ingen nitratreduktionskapacitet. I disse områder er den tilladelige udvaskning fra rodzonen lig målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed, er områder, hvor der forventes en nitrat- reduktionskapacitet, og derfor kan der tillades en udvaskning fra rodzonen, der ligger over målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed er velbeskyttede områder med stor nitratreduktionskapacitet, hvor der ikke skønnes, at nitrat udgør en risiko for grundvandet. Her gælder husdyrbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning. I nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagt skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen i gennemsnit ikke overskrider 50 mg/l. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. I øvrige områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, i gennemsnit ikke overstiger 60 mg/l. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. Det skal sikres, at eventuelle skærpede kriterier fastsat i en indsatsplan bliver overholdt ved etablering og udvidelse af intensive husdyrbrug inden for indsatsplanens indsatsområder. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 21

22 Amtets vurderinger Beliggenhed af udbringningsarealerne Alle ejendommens arealer er beliggende i område med drikkevandsinteresse, og ingen af arealerne ligger i vandværkers indvindingsoplande eller i nitratfølsomt område. Ejet [ha] Lejet [ha] Gylleaftale [ha] Indvindingsopland Nitratfølsomt område OSD (Særlig drikkevandsinteresse) Drikkevandsinteresse Begrænset drikkevandsinteresse Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Ansøger leverer hele eller min. 75 % husdyrgødning til højteknologisk biogas- og separationsanlæg på Vrejlev Møllegård, og modtager separationsprodukter svarende til 1,4 DE/ha. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan I henhold til retningslinie i forslag til Regionplan 2005 VVM-redegørelse for intensive husdyrbrug og administrationsgrundlaget for VVM-redegørelser gælder: I dette projekt er der ikke nødvendigt at stille vilkår i forhold til grundvand, eftersom alle ansøgers arealer ligger i områder med drikkevandsinteresse, og i henhold til administrationsgrundlaget vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkeligt til at sikre grundvandet i disse områder. Det vurderes, at udvidelsen kan finde sted, eftersom regionplanens mål og retningslinier er overhold. 22 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

23 Amtets vurderinger Overfladevand VVM-pligtige projekter med nyanlæg, ændring eller udvidelser af husdyrbrug skal være i overensstemmelse med målsætningen for det vandområde, i hvis opland projektet og dets udbringningsarealer ligger. Vandløb og søer generelt Vandløb og søer er målsatte efter deres anvendelse og kvalitet. Vandløb Anvendelsesmål: Ét, af tre anvendelsesmål for vandløb er basismålsætningerne B1, B2, B3 og B4 også kaldet fiskevandsmålsætningerne (se tabel herunder). Disse målsætninger anvendes for vandløb, der er vandførende hele eller størstedelen af året, og fastsættes med udgangspunkt i vandløbstypen. Hvorvidt vandløbet er B1, B2, B3 eller B4 afhænger af bundforhold, strøm og vandløbets størrelse. Basismålsætningen stiller krav om et alsidigt dyre- og planteliv, der kun i ringe grad er påvirket af menneskelige aktiviteter. Kvalitetsmål: Kvalitetsmålsætningen bygger på en vurdering af vandløbene som levested for smådyr. Vandkvaliteten udtrykkes som forureningsgrad vha. det såkaldte Saprobiesystem, som skelner mellem forureningstålende og rentvandskrævende dyr. Forureningsgraden måles på en skala fra I til IV, hvor I er den uforurenede tilstand og IV den meget stærk forurenede tilstand. Målsætning vandløb Anvendelse Kvalitet forurenings-grad Basis/fiskevand B1 B2 B3 B4 Målsætninger og kvalitet for vandløb Gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk Opvækstvand for laksefisk Karpefiskevand Ingen fiskeinteresser I-IV Søer Anvendelsesmål: Basismålsætningen B stiller krav om et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv i søen, der kun i ringe grad er påvirket af menneskelige aktiviteter. Kvalitetsmål: B-målsætningen kræver, at søen er klarvandet, dvs. at sigtdybden/gennemsigtigheden i søen om sommeren er god. Målsætning søer Anvendelse Kvalitet sommermiddel sigtdybde Basis B Naturligt og alsidigt dyre- og planteliv Pt. intet specifikt krav Målsætning og kvalitet for søer Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 23

24 Amtets vurderinger Beliggenhed af udbringningsarealerne Størstedelen af udbringningsarealerne afvander via Vrejlevbæk og Rakkeby Å til Liver Å, som udmunder i Skagerrak. Vrejlevbæk er B1- eller B2-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II, hvilket var opfyldt ved bedømmelsen i Rakkeby Å er B2-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II, hvilket ligeledes var opfyldt ved sidste bedømmelse i Desuden afvander få udbringningsarealer til Holmebæk og Elbæk, som begge afvander til Liver Å. Holmebæk er B1-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II, hvilket ikke var opfyldt ved bedømmelsen i 2000, hvor forureningsgraden blev fundet at være II-III. Elbæk er B2-målsat med en kvalitetsmålsætning på forureningsgrad II, hvilket var opfyldt ved sidste bedømmelse i Udbringningsarealerne er mange steder vandløbsnære, men skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. 24 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

25 Amtets vurderinger Marine områder - generelt Regionplan Et område kan enten have en basismålsætning eller en skærpet målsætning. Når der er tale om basismålsætning forstås en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Artssammensætningen af dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivne forhold, og vandet har en god æstetisk og hygiejnisk kvalitet. Ud over basismålsætningen, der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområder og/eller badevandsområder udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav. Internationale naturbeskyttelsesområder En stor del af fjordområderne og de kystnære havområder i Nordjyllands Amt er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder: Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitat-områder. Den internationale opmærksomhed samler sig især om store antal af rastende andefugle, ynglende terner og vadefugle på øer og holme, samt naturtyper i de lavvandede områder og langs kysten. Ramsarkonventionen er en vådområdekonvention, hvor 130 lande har forpligtiget sig til at forbedre 1109 udpegede områder primært for vandfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektiv og EF-habitatdirektiv gælder i alle EU-lande. Områderne er udpeget for en række fuglearter samt andre arter af vildtlevende dyr, planter og naturtyper. Områderne skal overvåges og må ikke forringes. Beliggenhed af udbringningsarealerne Udbringningsarealerne er beliggende i oplandet til Tannis Bugt i Skagerrak. skærpet målsætning undtagen området omkring Liver Å s udløb. Skagerrak er i amtets regionplan målsat som hhv. basismålsætning og badevand med Skagerrak og regionplanen Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning. Forhold til Internationale naturbeskyttelsesområder Bedriftens udbringningsarealer afvander ikke direkte til internationale naturbeskyttelsesområder men til tilgrænsende områder. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke havområdet, men i kumulation med de øvrige punktkilder i oplandet kan der være en påvirkning. Det er dog vurderet, at da ejendommen overholder de generelle landbrugsregler, vil projektet ikke medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i havområdet. Det er vurderet, at de generelt gældende landbrugsregler på nuværende tidspunkt er tilstrækkelige til at sikre miljøet i Skagerrak Projektet overholder de generelle landbrugsregler og det vurderes derfor, at udvidelsen er i overensstemmelse med amtets administrationsgrundlag. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 25

26 Amtets vurderinger Natur Natur- og landskabspolitik Amtsrådets ønske er, at indsatsen på natur- og landskabsområdet tager afsæt i en helhedsorienteret og fremadrettet politik for udviklingen. Natur- og landskabspolitikken er en vision for, hvordan amtsrådet mener, forvaltningen af naturen, landskabet, geologien og kultursporene skal være. Politikken samler amtsrådets mål og handlinger på områderne landskab og geologi, natur, herunder beskyttede naturtyper, Natura-2000 områder, økologiske forbindelser, ådale, fredede områder, grønne kiler, skove og nationalparker samt kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser. Ejendommens naturforhold Regionplanen, retningslinie Generelle naturhensyn. Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, herunder levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser knyttet til arealerne. Regionplanen, retningslinie Beskyttede naturarealer og landskaber. Inden for arealer omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Ved anvendelse af amtets naturplanlægningssystem fastsættes målsætningen af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal sikres, at arealerne opnår målsætningen Regionplanen, retningslinie I de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. Arealstatus Krogholm, Vrejlev Landbrugs arealer ligger i område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. En mindre del ligger i regionalt jordbrugsområde. Økologiske forbindelser Nogle af svinebrugets udbringningsarealer ligger i en smal bræmme udpeget som økologisk forbindelse langs Vrejlev Bæk. Hovedparten af arealerne i den økologiske forbindelse langs vandløbet er markjord i almindelig omdrift. Enkelte af arealerne er kulturenge eller permanent brak. På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes ikke, at udvidelsen af svinebruget indebærer ændring af markdriften til skade for arealernes funktion som økologisk forbindelse langs vandløbet. 3-beskyttede naturarealer Moser og enge, heder og overdrev, strandenge, strandsumpe og strandoverdrev samt vandløb, søer og vandhuller er beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det åbne landbrugslands vilde dyre- og planteliv er helt afhængige af disse naturtyper. 26 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

27 Amtets vurderinger Naturplanlægning Kriterier for målsætning for naturkvalitet af beskyttende naturtyper (undtagen vandløb og søer) Høj natur tilstand Klasse 1 God natur tilstand Klasse 2 Moderat naturtilstand Klasse 3 Ringe naturtilstand Klasse 4 Dårlig naturtilstand Klasse 5 Tildelt klasse Konstateret tilstand Høj natur- Tilstand God naturtilstand Moderat naturtilstand Ringe naturtilstand Dårlig naturtilstand Områdetype Natura 2000 område Fredet område Regionalt naturområde Naturområde Økologisk forbindelse Jordbrugsområde Regionalt jordbrugsområde Negative faktorer Ingen Fuldt ud genoprettelige Delvist genoprettelige Delvist og svært genoprettelige Ikke genoprettelige Potentielt naturindhold Højt prioriterede naturtyper/arter Prioriterede naturtyper/arter Rødlistearter Gullistearter Almindelige arter Få almindelige arter Økologisk funktion Afgørende trædestensfunktion Betydende trædestensfunktion Trædestensfunktion Begrænset trædestensfunktion Ingen trædestensfunktion Eventuelt andre begrundelser (anføres under relevant klasse) Eksempel: En lokalitet har en konstateret tilstand på 3 (ud fra forekomst af planter og dyr, vurderet efter planlægningssystemets tilstandsdel), den ligger i Natura 2000 (klasse 1), de negative faktorer er fuldt genoprettelige (få problemer = klasse 2) og dens potentielle naturindhold er forekomst af gullistearter mulig (klasse 3). Endelig har lokaliteten en betydende trædestensfunktion i landskabet (klasse 2). Summen af tildelte karakterer er 11, hvilket giver et gennemsnit på 2,1. Stedets målsætning er altså klasse 2 = god naturtilstand, og stedets aktuelle tilstand vurderet efter systemets tilstandsdel bør kunne bringes op i denne klasse. Beskyttede naturtyper og arealanvendelsen Området omkring svinebruget er et udpræget jordbrugsområde med relativt få beskyttede naturarealer, næsten alle beliggende ved eller i nærheden af vandløb. Bilag 2. Tilstanden af naturarealer i intensive jordbrugsområder er oftest moderat eller ringe som følge af hidtidig landbrugsdrift. 3-beskyttede naturarealer, med undtagelse af visse kulturenge, kan ikke indgå som grundlag for svineproduktion. Kulturenge er vedvarende græsningsarealer, der må tilføres gylle i det omfang det var praksis ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i arealer på ejendommens egne arealer: Projektet omfatter gylleudbringning på et par mindre kulturenge langs Vrejlev Bæk. På lejede udbringningsarealer: Ingen lejede udbringningsarealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 De oplyste aftalearealer rummer heller ikke beskyttede naturarealer. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 27

28 Amtets vurderinger 3-arealer og -vandløb, der grænser op til udbringningsarealer Udbringningsarealer, såvel omdriftsarealer som kulturenge, grænser på strækninger af ialt 1900 m op til beskyttet vandløb (Vrejlev Bæk). Bilag 2. De nævnte vandløbsstrækninger er beskyttet af 2 meter bræmmer efter bestemmelserne i vandløbsloven. Udvidelsens betydning for vandløbet Vrejlev Bæk er nærmere beskrevet i afsnittet Overfladevand. Ejede og lejede udbringningsarealer grænser op til enkelte 3-beskyttede naturarealer, næsten alle beliggende ved eller i nærheden af Vrejlev Bæk. De konkrete naturtyper er overdrev, natureng, kultureng og vandhul. Et aftaleareal grænser op til mosebræmme langs et vandløb. De beskyttede naturarealer, der grænser op til svinebrugets udbringningsarealer, vurderes alle med en enkelt undtagelse at være i moderat eller ringe naturtilstand. Med amtets naturplanlægningssystem er målsætninger for fire af nærområdets naturarealer konkret fastlagt til klasserne 3 og 4. De ved sagsbehandlingen målsatte naturarealer fremgår af figur 1. Et af de målsatte naturarealer er en 3 ha natureng af typen overgangsrigkær. Engen er med naturplanlægningssystemet målsat til klasse 2, god naturtilstand. Der er ikke stærkt skrånende udbringningsarealer med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt gylle til vandløb eller beskyttede naturtyper. På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes udvidelsen ikke at indebære væsentlige ændringer i markdriften. Det fremhæves, at projektet omfatter udbringning af forsuret gylle, der giver væsentlig mindre ammoniaktab til omgivelserne end ubehandlet gylle. Markdrift i form af omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning og andre jordbrugsaktiviteter antages derfor ikke at give anledning til øget påvirkning af områdets beskyttede naturtyper. 28 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

29 Amtets vurderinger Figur 1. Målsætning af naturarealer Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 29

30 Amtets vurderinger Vilkår for ammoniakbelastning af natur, VVM-pligtige udvidelser (administrationsgrundlaget af 13. april 2004 sætter mål for ammoniaktab på baggrund af naturplanlægning) Ved naturplanlægning fastlægges overordnet målsætning for tilstand af berørte naturarealer. Til hver målsætningsklasse hører delmålsætning for N-deposition: Målsætning for naturtilstand Klasse 1 Høj Klasse 2 God Klasse 3 Moderat Klasse 4 Ringe Klasse 5 Dårlig Målsat N-deposition på naturareal Under tålegrænseinterval Nedre halvdel tålegrænseinterval Øvre halvdel tålegrænseinterval Over tålegrænseinterval Hvor målsat N-deposition er opfyldt er ammoniakvilkår: Ammoniakfordampning må stige op til 10 % af aktuel belastning, hvis målsat N-deposition fortsat er opfyldt. Aktuel belastning forstås som baggrundsværdi + punktkildebidrag før udvidelse. En 10 % stigning svarer til 2-3 kg N/ha/år. For naturarealer i dårlig tilstand, klasse 5 fastlægges loft for acceptabel stigning efter konkret vurdering. Hvor målsat N-deposition ikke er opfyldt afhænger ammoniakvilkår af naturarealets målsætning og områdets regionplanstatus: Målsætning for naturtilstand Ammoniakvilkår hvis målsat N-deposition ved nudrift ikke er opfyldt Klasse 1 Høj Klasse 2 God Klasse 3 Moderat Klasse 4 Ringe Klasse 5 Dårlig Gunstig bevaringsstatus Ugunstig bevaringsstatus NATURA områder Naturtyper der er udpegningsgrundlag Fald Fald Fald Fald Ikke fastlagt Øvrige naturtyper Fald Fald Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Naturvidenskabelige fredninger Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Fald Fald Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Regionalt naturområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Fald Fald Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Naturområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Økologiske forbindelser Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Jordbrugsområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Regionalt jordbrugsområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt 30 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

31 Amtets vurderinger Ammoniakbelastning af beskyttede naturtyper Udvidelsen af svineproduktionen er beregnet at medføre et fald i ammoniaktabet fra stalde og gylletanke fra 4104 kg N/år til 1515 kg N/år. Faldet tilskrives, at der ved udvidelsen etableres gylleforsuring i hele staldkomplekset. Ved skift fra udbringning af ubehandlet gylle til udbringning af forsuret gylle på markerne falder ammoniaktabet ligeledes. Beregning af ammoniaktab fra udbringning er behæftet med stor usikkerhed og da tabet fra udbringning antages at falde ved udvidelsen, er det ikke nærmere beregnet. Som konsekvens af det faldende ammoniaktab falder tilsvarende svinebrugets luftbårne N-belastning af områdets natur. Den luftbårne N-belastning er beregnet for tre beskyttede naturarealer i nærområdet (tabel 1). De tre naturarealers beliggenhed fremgår af bilag 5. Udvidelsen medfører beregnede fald i størrelsesordenen 0,3-0,7 kg N/ha/år. N-deposition Total, efter udvidelse Tilstand (klasse) Målsat tilstand (klasse) Målsat N- deposition (kg N/ha/år) Tabel 1. Svinebrugets luftbårne N-belastning af udvalgte beskyttede naturarealer (ammoniak fra stalde og gødningslager) Naturareal Beregnet N-deposition (kg N/ha/år), svinebrugets bidrag og total Naturkvalitet (beliggenhed, se bilag 5) Baggrundsværdi Bidrag Nudrift Bidrag Efter Naturkvalitet Naturtypens tålegrænse (kg N/ha/år) 1. Natureng 19,3 + 2,4*** 1,1 0,4 22, Overdrev 19,1 0,7 0,2 19, Natureng* 19,1 0,5 0,2 19,3 2 2 < ** * angiver eventuel EF-habitatnaturtype ** angiver tålegrænse for EF-habitatnaturtype, jf. Kriterier for gunstig bevaringsstatus, DMU Naturtyper og tålegrænser uden markering er stærkt kulturpåvirkede naturtyper med Naturkontorets vurdering af tålegrænse (Manual til vurdering af ammoniakeffekter, DMU 2003). *** bidrag fra nært beliggende punktkilde kendt fra regionplantillæg nr. 139, udvidelse af svineproduktion på Vrejlev Møllegård, juni (beregningerne er foretaget med regnearket NH3 deposition trin 123, baseret på Manual til vurdering af ammoniakeffekter, DMU 2003) Den gennemsnitlige N-deposition (baggrundsværdien) i Løkken-Vrå og Hjørring Kommune er ifølge DMU hhv. 19,1 og 19,3 kg/ha/år. De udvalgte 3-beskyttede naturarealer belastes efter udvidelsen i størrelsesordenen 19,3 22,1 kg N/ha/år. De udvalgte naturarealer vurderes at rumme naturtyper med tålegrænse for N-deposition i intervallet kg N/ha/år. Med administrationsgrundlaget omtalt ovenfor er for hver af de 5 målsætningsklasser for naturtilstand tilknyttet delmålsætninger for N-deposition. Delmålsætninger om N-deposition for to af de tre udvalgte naturarealer er forlods ikke opfyldt. Det er natureng, lokalitet 1, der er målsat til naturtilstand klasse 3 med delmålsat N- deposition i nedre halvdel af naturtypens tålegrænseinterval (15-20 kg N/ha/år). Det er tillige natureng, lokalitet 3, der er målsat til naturtilstand klasse 2 med delmålsat N- deposition under naturtypens tålegrænseinterval (<15 kg N/ha/år). Da nærområdet omkring svinebruget rummer naturarealer, hvor målsat N-deposition ikke er opfyldt, er ammoniakvilkår for udvidelsen derfor, at ammoniaktabet ikke må stige. Ved udvidelsen er svinebrugets ammoniaktab beregnet at falde markant. Derved overholder projektet for udvidelse af svineproduktionen umiddelbart vilkår for ammoniakbelastning af natur. Det vurderes i øvrigt, at svinebruget efter udvidelsen ikke bidrager til væsentlig luftbåren N-belastning af beskyttede naturarealer og skove i området. På denne baggrund vurderes driftsændringer og ammoniaktab ved udvidelse af svineproduktionen ikke at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og skove i området. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 31

32 Amtets vurderinger Forhold til habitatdirektivet Regionplanen, retningslinie Natura 2000 områder. Inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet må der ikke træffes dispositioner, der strider mod de fastlagte hensigter og bestemmelser om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Natura 2000 områder Ingen af svinebrugets arealer ligger indenfor områder udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder. Svinebrugets driftsbygninger ligger km fra de tre nærmeste internationale naturbeskyttelses-områder. Det habitatområde nr.7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klint, habitatområde nr. 12, Store Vildmose og habitatområde nr. 217, Nymølle Bæk og Nejsum Hede. Bilag 4a. Udpegningsgrundlagene for de tre nævnte internationale naturbeskyttelsesområder fremgår af bilag 4b. Da svinebruget ikke omfatter arealer indenfor internationale naturbeskyttelsesområder, vurderes ammoniaktab umiddelbart at være eneste potentielle påvirkning af de nævnte internationale naturbeskyttelsesområder. Ammoniaktab fra den udvidede svineproduktion bidrager på grund af store afstande og et samtidigt fald ikke til målbar belastning af naturarealer i de nævnte internationale naturbeskyttelsesområder. Ammoniaktab som følge af den udvidede svineproduktion vurderes derfor heller ikke at forringe tilstand af naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder. opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for de nævnte arter af flagermus, markfirben og spidssnudet frø vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdrift. Udvidelsen vurderes heller ikke at indebære driftsmæssige ændringer på arealer langs vandløb, til skade for bæklampret. Områdets bilag IV-arter markfirben og spidssnudet frø vurderes væsentligst knyttet til beskyttede naturtyper og eventuelt græsmarker udenfor svinebrugets marker. Markdriften på svinebruget vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne. På denne baggrund vurderes udvidelsen ikke at forringe levevilkår for planter og dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Artsfredninger og rødlistearter På og umiddelbart op til svinebrugets markarealer er amtet bekendt med forekomst af planter omfattet af artsfredning. Amtet er ikke bekendt med forekomst i området af planter og dyr optaget på nationale eller regionale rødlister. Bilag IV arter En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring svinebruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være vandflagermus, langøret flagermus, markfirben, spidssnudet frø og bæklampret. Udvidelsen vurderes næppe at ville forringe levevilkår for de nævnte bilag IV-arter. Det tilskrives, at ammoniakbelastningen af omgivelserne falder samt, at projektarealerne alene omfatter jord i årlig omdrift. Markerne vurderes ikke at rumme småbiotoper, der kan være levested for markfirben eller spidssnudet frø. Markernes funktion som tilfældige 32 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

33 Amtets vurderinger Ved ibrugtagning af gylleforsuringsteknik overholder udvidelsen af svineproduktionen vilkår om at ammoniakbelastning af nærområdets beskyttede naturarealer ikke må stige. Det forudsættes, at miljøgodkendelsen optager vilkår for kontrol af drift og effekt af forsuringsteknikken, der sikrer, at ammoniaktabet fra stalde og gødningslager ikke overstiger nuværende tab, der er beregnet til 4104 kg N/år. Med afsæt i amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug giver udvidelsen af svinebruget derudover ikke anledning til fastsættelse af specielle retningslinjer for naturbeskyttelse. Udvidelsen vurderes samlet ikke at være i strid med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse. Mangler i vurderingsgrundlaget VVM-redegørelsen og vurderinger heraf bygger på oplysninger, der er modtaget fra ansøger, se afsnittet Ansøgers projektbeskrivelse. Amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og områdets sårbarhed over for påvirkninger fra projektet tillige med regionplanens målsætninger og retningslinier indgår tillige i vurderingerne. Amtet noterer, at vurderingen af projektets kumulative effekt på natur og miljø bygger på et utilstrækkeligt grundlag, men som er det for tiden bedst mulige. Fx foreligger ikke ajourførte oplysninger om dyreholdet i de betragtede ejendomme, herunder specielt ikke om nyere ændringer heraf udvidelser, nedlæggelser. Der arbejdes på en forbedret udveksling af data på nationalt plan. Amtets egne mål og forudsætninger omkring sårbarhed, tålegrænser mv. er under løbende revision. Beregningsmetoder- og modeller, der skal anvendes for at forudsige påvirkninger fra det enkelte projekt såvel som projekter i et givet område under ét, er tilsvarende under løbende revision. Den kumulative påvirkning af områdets natur og miljø er ikke beregnet specifikt for udvidelsen af produktionen på Krogholm Vrejlev Landbrug. Dette skyldes primært som anført foran at det nødvendige beregningsværktøj endnu ikke er udviklet samt, at muligheden for at sammenkøre data vedrørende husdyrproduktion mv. fra andre ejendomme i et betragtet område ikke er til stede på en operationel måde. Indtil disse ting er på plads, er det amtets opfattelse, at det forhold, at der overordnet for et givet område formentlig kun i begrænset omfang vil være tale om nettoudvidelser af husdyrproduktionen. Dette betyder generelt, at en udvidelse på en betragtet lokalitet i væsentligt omfang modregnes ved en reduktion på andre ejendomme, hvor produktionen nedlægges. Lokalt bliver der naturligvis tale om en forøgelse, men denne vil være indregnet og vurderet specifikt for projektet. Sammenfattende gælder for det her betragtede projekt, at amtet vurderer, at der ikke er væsentlige mangler i de foreliggende oplysninger og at alle afgørende miljø- og naturpåvirkninger indgår i vurderingen af projektet. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 33

34 34 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

35 Kortbilag Kortbilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4a: Bilag 4b, 4c: Bilag 5: Grundvandsforhold Naturforhold Husdyrtryk i området NATURA 2000-områder Internationale beskyttelsesområder Udpegningsgrundlag for internationale beskyttelsesområder Ammoniakdepositionspunkter Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 35

36 36 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

37 Vrejlev Landbrug, Kristian Kjær, Vråvej 992, Vrå, Løkken-Vrå Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet Indvindingsoplande for vandværker Områder med særlige drikkevandsinteresser Lille sårbarhed Nogen sårbarhed Stor sårbarhed Nitratfølsomt Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 IV NV 1 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI.

38 Vrejlev Landbrug, Kristian Kjær, Vråvej 992, Vrå, Løkken-Vrå. Udbringningsarealer Ej udbringning Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Lavbund: Mose, Kultureng, Natureng og Strandeng. Højbund: Hede & Overdrev Sø Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 IV NV 2 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI.

39 DE pr. ejendom Udbringningsarealer Ej udbringning Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet > 500 Vrejlev Landbrug, Kristian Kjær, Vråvej 992, Vrå, Løkken-Vrå Kommune. Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 IV NV 3 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI.

40 Bilag 4: NATURA 2000-områder internationale naturbeskyttelsesområder NATURA 2000-områder er et netværk af udpegede naturområder i EU-landene. Netværket omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. NATURA 2000-områderne er omfattet af beskyttelsesbestemmelser i EFhabitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af Natura Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal, og arealet på hav udgør 7,5 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af habitatområderne er samtidigt udpeget som fuglebekyttelsesområde. 194 af områderne blev udpeget og fremsendt til Europa-kommissionen i Efter krav fra kommissionen er der gennemført supplerende udpegninger i , så der nu er 254 områder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række dyre- og plantearter uden udpegning af særlige beskyttelsesområder for disse. Jf. Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 skal alle planer om udvidelse af husdyrbrug vurderes med henblik på, om de vil medføre en negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper må ikke forringes, og arter må ikke påvirkes væsentligt. Hvis der vurderes at være en negativ påvirkning som følge af projektet, kan dette ikke gennemføres. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at opretholde og sikre levesteder for vilde fuglearter i EU. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Danmark har udpeget 112 EF-fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 79 % hav og 21 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 9 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra Foruden udpegning af beskyttelsesområder indeholder direktivet også bestemmelser om hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. I fuglebeskyttelsesområderne må der ikke ske en væsentlig påvirkning af fuglene og deres grundlag for at være der.

41 Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i I Danmark er der udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på km 2, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Alle landets Ramsarområder er efterfølgende udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Ramsarkonventionen forpligter landene sig til at beskytte fuglelivet i de udpegede områder. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på internetadressen kan læses mere om NATURA 2000-netværket. NATURA 2000 og regionplanen Forpligtelserne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne samt Ramsarkonventionen er optaget som i regionplan 2001: Retningslinje internationale naturbeskyttelsesområde: Der må ikke inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-habitatdirektivet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser. Sikring af NATURA 2000-områder mod forurening, forringelser og forstyrrelser skal blandt andet ske gennem amtets planlægning og administration. En række miljøfaktorer påvirker og regulerer fuglebestandene. Beskyttelsen af fuglelivet kræver derfor et positivt samspil mellem den fysiske planlægning og anden miljøforvaltning. Regionplanens retningslinje fastlægger kvalitetskrav for kystvande. Ud over basismålsætningen der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområderne udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav.

42 Habitatområde 7 Habitatonråde 217 Habitatområde 12 Vrejlev Landbrug, Kristian Kjær, Vråvej 992, Vrå, Løkken-Vrå Kommune. Udbringningsarealer Ej udbringning Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet Internationale beskyttelsesområder Habitatområder Fugle- og ramsarområder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1317 IV NV 4a 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI.

43 7 Rubjerg Knude og Lønstrup Klint 1230 Klinter eller klipper ved kysten 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2160 Kystklitter med havtorn 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 12 Store Vildmose 1065 Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1355 Odder (Lutra lutra) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7110 * Aktive højmoser 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7230 Rigkær 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

44 217 Nymølle Bæk og Nejsum Hede 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1355 Odder (Lutra lutra) 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

45 Punktkilde 0 Vrejlev Landbrug, Kristian Kjær, Vråvej 992, Vrå, Løkken-Vrå Kommune. 0 Ammoniakdepositionspunkter Udbringningsarealer Ej udbringning Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: IV NV Bilag: 5 1: LC/dlg Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI.