Regionplantillæg nr. 167 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 167 med VVM-redegørelse Skøttrupgaard Løkken-Vrå Kommune T E K N I K O G M I L J Ø December 2005

2 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 167 med VVM-redegørelse for kvægproduktion på Skøttrupgård, Jakob Dams Vej 71, 9480 Løkken, Løkken-Vrå Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 13. december 2005 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright - Copyright COWI. 2 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

3 Forord Forord VVM pligt Nyetablering, udvidelser eller ændring af husdyrbrug er omfattet af planlovens VVM regler. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Når et projekt er VVM-pligtig, kan det først gennemføres, når der foreligger et tillæg til regionplanen. Større projekter i denne sammenhæng husdyrbrug, der kommer over 250 dyreenheder er altid VVM-pligtige (som hovedregel). Mindre projekter vil være VVM-pligtige, hvis amtet vurderer, at der er tale om en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering benævnes screening. Regionplantillægget skal ledsages af en såkaldt VVM-redegørelse, der detaljeret beskriver projektets fysiske udformning, processer, reststoffer og emissioner. VVM-redegørelsen skal gøre rede for alternativer samt forholdet til de omgivelser, hvori anlægget placeres, herunder såvel kortsigtede som langsigtede virkninger på miljøet. Endelig skal VVM-redegørelsen angive, hvilke foranstaltninger projektet tager i brug for at undgå, nedbringe eller eventuelt neutralisere projektets skadelige virkninger på miljøet. Nordjyllands Amtsråd har den 13. december 2005 vedtaget tillæg nr. 167 til regionplanen sammen med den tilhørende VVMredegørelse. Tillægget gælder en udvidelse af husdyrproduktionen (malkekvæg) Skøttrupgård, Jakob Dams Vej 71, 9480 Løkken i Løkken- Vrå Kommune. Skøttrupgård ejes af Merete og Per Hyldgaard Pedersen, der bor på ejendommen. På Skøttrupgård er der i dag en produktion baseret på 170 årskøer og 135 opdræt. Denne produktion svarer til 245 dyreenheder (DE). Fremover ønskes en produktion på 270 årskøer og 272 opdræt, der svarer til 411 DE. Regionplantillægget er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) som ændret og fastsat i bekendtgørelse nr. 605 af 15.juli Begge bekendtgørelser er udarbejdet i medfør af lov om planlægning. Sagsforløbet Første offentlighedsfase, der varede 4 uger, lå i januar-februar Her blev naboer m.fl. gjort bekendt med projektet. I denne sammenhæng kom der kommentarer til projektet fra Danmarks Naturfredningsforening, Løkken-Vrå lokalkomité. Disse kommentarer er indgået i amtets behandling af projektet. Et forslag til tillæg nr. 167 var lagt i offentlig debat frem til 25. oktober I denne periode kom der ikke kommentarer til eller indsigelser mod forslaget. Amtsrådet vedtog herefter på mødet den 13. december 2005 tillæg nr. 167 endeligt. Poul Erik Andreasen, liste A fandt, at gylleaftaler skal tages ud af projektet. Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVM-godkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 3

4 Forord Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er indkommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er Hvis der indkommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Civil retssag Amtets afgørelse kan også indbringes for domstolene. Retssagen skal være anlagt inden 6 måneder fra den dag, afgørelsen er bekendtgjort. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 4

5 Indhold Indhold Side Forord...3 Tillæg nr. 167 til regionplanen...7 Retningslinie...7 VVM-redegørelsen, sammendrag...7 Miljøgodkendelsen...8 VVM-redegørelse...9 Ansøgers projektbeskrivelse...9 Amtets vurderinger...13 Resumé...13 Undersøgte alternativer...15 Kommentarer til projektet...16 Påvirkning af omgivelserne...17 Naboer lugt, støj, transport...18 Grundvand...19 Overfladevand...21 Marine områder...22 Natur...23 Natura 2000 områder...28 Mangler i vurderingsgrundlaget...29 Kortbilag...30 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 5

6 6 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

7 Tillæg til regionplanen Tillæg nr. 167 til regionplanen Retningslinien er en tilføjelse til regionplanen (nugældende (2001) såvel som den kommende (2005) for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 med senere ændringer. Regionplanens bestemmelser om det åbne land, overfladevand og grundvand findes i Regionplan 2001, kapitel 5 og kapitel 6. Det foreliggende forslag til Regionplan 2005 ligger i foråret 2005 i offentlig debat. I Regionplan 2005 er det ligeledes kapitel 5 og 6, der fastlægger bestemmelser af betydning for udvidelse af husdyrbrug. Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt (og i Regionplan 2005, der p.t. er fremlagt til offentlig debat) indsættes som supplerende retningslinie: På landbrugsejendommen Skøttrupgård, der ejes af Merete og Per Hyldgård Pedersen, Jakob Dams Vej 71, Vittrup, 9480 Løkken i Løkken-Vrå Kommune kan produktionen udvides indtil i alt 411 DE. Udvidelsen rummes inden for nuværende bygningsrammer, idet eksisterende løsdriftstald forlænges til knap dobbelt længde. Det er en forudsætning for regionplantillægget, at arealkravet efter landbrugsloven på ejendommen Skøttrupgård er opfyldt på det tidspunkt, hvor husdyrproduktionen etableres. Jf. bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav mv. Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. VVM-redegørelsen skal indeholde: 1. En beskrivelse af anlægget, udformning, produktionsgrundlaget og processer herunder reststoffer og emissioner. 2. Beskrivelse af alternativer. 3. Beskrivelse af omgivelser og omgivende miljø. 4. Påvirkningen heraf. 5. Beskrivelse af foranstaltninger for at undgå eller reducere skadelige virkninger på miljø og omgivelser. VVM-redegørelsen skal omfatte et ikke-teknisk resumé. VVM-redegørelsen, sammendrag Projektet og dets virkning på miljø og omgivelser er beskrevet i VVM-redegørelsen. Heraf fremgår bl.a.: Udbringning af husdyrgødning fra Skøttrupgård vil ske i oplandet til Skagerrak og generelt i områder med begrænset drikkevandsinteresse eller drikkevandsinteresse. En mindre del af udbringningen sker i oplandet til ikke nitratfølsomme vandværker. Ammoniakfordampningen fra stald og gylletank samt udbringning af gylle, der er beregnet at blive 3,3 t N/år, vurderes ikke at give anledning til uacceptabel påvirkning af beskyttet natur i gårdens omgivelser. Lugt-, støj- og transportbelastningen vurderes ikke at give anledning til, at der i regionplantillægget bør gælde andre forudsætninger end det, der er en normal del af miljøgodkendelsen på dette område. Amtet understreger, at VVM-redegørelsen er udarbejdet på grundlag af de indsendte oplysninger. Ændringer heraf medfører, at amtet skal have lejlighed til at vurdere projektet på ny. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 7

8 Tillæg til regionplanen Miljøgodkendelsen Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE (dette er hovedreglen) er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Løkken-Vrå Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg på Skøttrupgård, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillæg. Med henvisning til foranstående bør det i miljøgodkendelsen sikres, at - den gennemsnitlige udvaskning af kvælstof fra rodzonen ikke må overstige 50 kg mg nitrat pr. liter. - ammoniakfordampningen højst udgør 3,3 t/n år fra stalde, gødningslagre og udbringning. - der tilstræbes ligevægt i bedriftens fosforregnskab, samt - at arealkravet efter landbrugsloven er opfyldt på det tidspunkt, hvor husdyrproduktionen etableres. Kvælstofudvaskningen og fosforbalance kan f.eks. dokumenteres ved, at bedriften årligt fremlægger en næringsstofbalance, der viser tilførte og fraførte mængder af kvælstof og fosfor. 8 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

9 Ansøgers projektbeskrivelse VVM-redegørelse projektbeskri- Ansøgers velse Projektbeskrivelsen er baseret på udkast, der er udarbejdet af LandboNord, Brønderslev. Dele af ansøgers projektbeskrivelse er ikke gengivet i dette afsnit, men indgår i afsnittet Amtets vurderinger med LandboNord som ophav. Ansøgning og husdyrholdets størrelse Den nuværende besætning på Skøttrupgård består af 245 DE fordelt på 170 årskøer og 130 årsopdræt. Den ansøgte udvidelse bety- der, at besætningen på ejendommen udvides til 270 årskøer og 270 årsopdræt (kvier fra fødsel til 28 mdr.). Før udvidelsen Efter Udvidelsen Antal DE Antal DE Årskøer Opdræt 0-6 mdr Opdræt 6-28 mdr DE i alt på ejendommen 245 DE 411 DE Produktionen udvides med i alt 166 DE fordelt på 118 DE i årskøer og 48 DE i årsopdræt. Byggeri Ejendommen er oprindeligt en 4-længet hvidkalket gård med grå tagflader. Ejendommen er senere udbygget med ungdyrstald og lade / kalvestald i samme byggestil, 2 stålpladebygninger med grønne vægge og lyst tag, og senest i 2001 er der opført ny løsdriftsstald vest for de eksisterende driftsbygninger. Stalden er opført i søstenselementer med rød trempel for luftindtag og røde stålplader i gavltrekanter og har sort stålpladetag. Der er placeret en gylletank i tilknytning til driftsbygningerne. Udvidelsen opføres i samme byggestil som eks. løsdriftsstald. Der er ingen samlet bebyggelse til løsdriftsstalden inden for 300 m. Nærmeste beboelse ligger 2 m nordøst for og nærmeste bymæssige bebyggelse ligger 2 km sydvest for stalden. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 9

10 Ansøgers projektbeskrivelse Harmonikrav og arealkrav Harmonibehov Til ejendommen Skøttrupgård er der fra d. 1/ tilknyttet 116,6 ha udbringningsareal (Jacob Damsvej 71 og Jacob Damsvej 99 er sammenlagt) og 3,5 ha afgræsningsareal. Hertil kommer forpagtninger på 55,7 ha udbringningsareal og 5,5 ha afgræsningsareal, samt gylleaftaler på 22,1 ha. Det giver i alt et udbringningsareal på 194,4 ha og et afgræsningsareal på 9,0 ha. Status DE pr. ha Areal ha Antal DE Ejet 2,3 116,6 268 Forpagtet 2,3 55,7 128 Gylleaftale 1,4 22,1 31 I alt 427 Tabellen viser en oversigt over maks. antal dyreenheder pr. ha og samlet, at der må udbringes husdyrgødning fra 427 DE. Det betyder at harmoni reglerne er opfyldt på ejendommen efter udvidelsen. Afgræsningsarealerne bruges ikke til gylleudkørsel. Arealkrav Beregning ( % af harmoniareal) Antal DE/ha Intervallet DE Arealkrav ha 25 % 2, ,04 60 % 2, , % 2, ,56 I alt 116,25 Tabel 3.1: Beregning af arealkrav. Arealkravet (ejerkrav) for ejendommen er 116,25 ha beregnet ud fra et harmoniareal svarende til 2,3 DE/ha (Kvægbrug 2). Skøttrupgård ejer på udvidelsestidspunktet 81,3 ha omdriftsareal (uden brakjord) og via 33 % reglen kan der fra ejendommen Kronholmsvej 25, 9480 Løkken overflyttes hele arealet på 35,3 ha. Det giver i alt 116,6 ha. Herefter er ejerkravet opfyldt på bedriften efter udvidelsen. De to ejendomme Jacob Damsvej 71 og Jacob Damsvej 99 sammenlægges 1/ efter landbrugslovens regler. Naboforhold Skøttrupgård ligger i et typisk landbrugsområde med nærmeste nabo 2 meter væk fra ny tilbygning. Ejendommen er et samlet bygningskompleks med en radius fra gårdspladsen på under 100 meter. Nærmeste bymæssig bebyggelse, Vittrup, ligger ca m meter nord-nord-øst for stalden. Det er ansøgerens opfattelse, at udvidelsen ikke medfører øgede støj-, lugt- og fluegener for naboerne, da anvendelsen af de oprindelige avlsbygninger fortsætter stort set uændret (der kan evt. ske en ændring af aldersfordelingen af kalve/kvier). Skøttrupgård ligger i landzone. Mod sydvest er der ca. 2,0 km til byzone omkring Løkken by. Støjbelastning Støjkilder på ejendommen er den daglige brug af traktorerne samt transporter til og fra ejendommen. Brugen af traktorer i det daglige vil begrænse sig til dagtimerne. Dog må der påregnes sæsonbestemt markarbejde ud over dette. Transporten på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet, ensileringsperioderne, samt efterårets høstarbejde i marken. Lugtbelastning Den primære lugtkilde er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, dybstrøelses-stalde tømmes og når der spredes gylle og dybstrøelse på markerne. De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde visse krav som stilles i miljøgodkendelsen. 10 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

11 Ansøgers projektbeskrivelse Arealernes placering Skøttrupgård ligger 2 km nord-øst for Løkken i Løkken-Vrå kommune. Ejendommen ligger i et sletteagtigt landskab med spredt bebyggelse af større og mindre landbrugsejendomme. Området er dels marine flader, som primært er hævet yoildiahavbund, dels moræneaflejringer. Markskellene består ofte af levende hegn. Det åbne slettelandskab opleves i dag som særegent, men det skal understreges, at hele området er opdyrket og anvendes til moderne landbrugsdrift. Ca 2,5 km vest for ejendommens bygningsanlæg løber kystlinien til Vesterhavet og godt 30 km mod syd løber Limfjorden. Ejendommens arealer afvander til Skagerrak (Vesterhavet). Ejendommens ejede arealer ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. Forpagtede arealer er beliggende i jordbrugsområder og naturområder. Gylleaftaler er placeret i jordbrugsområder og naturområder. Til ejendommen hører fra d. 1/ ,6 ha+ 3,5 ha 3 fredet jord (vedvarende græs til afgræsning, ingen anden husdyrgødning tilføres end fra græssende kreaturer). Hertil kommer 55,7 ha forpagtet udbringningsareal og 5,5 ha 3 jord. De tidligere forpagtede arealer i opland til Nr. Lyngby vandværk er udtaget af projektet og erstattet af arealer udenfor indvindingsoplande. Det våde område nord for Skøttrupgård beskyttes ved, at der ikke udspredes gylle på de mest sårbare områder. Disse sårbare arealer er medtaget i denne beskrivelse som afgræsningsarealer. Dybbæk vandløb beskyttes ved 2 meter dyrkningsfri bræmmer, hvor der er udbringningsarealer tæt på vandløbet. Andre øvrige beskyttede vandløb (efter naturfredningsloven) er sikret ved 2 meter dyrkningsfri bræmmer. Transportforhold Der vil være en øget transport af afgrøder til ejendommen og husdyrgødning fra ejendommen. Derudover vil der være lidt flere transporter med mineralblandinger til kvæget og transporter med døde dyr fra ejendommen. Antallet af transporter vil skønsmæssigt stige fra ca. 600 til ca. 685 transporter årligt. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 11

12 Ansøgers projektbeskrivelse Generelt Den ansøgte udvidelse øger antallet af dyreenheder på Skøttrupgård med 166 dyreenheder. Per Hyldgaard Pedersen vil gerne udvide med dette antal dyreenheder, samtidig med at I/S Hyldgaard ophører. Det giver Per Hyldgaard Pedersen mulighed for at ansætte medarbejdere og herved opnå en arbejdssituation for familien, der giver mulighed for fridage og ferie i et vist omfang. Etablering af forsuringsanlæg på bedriften er ikke teknisk muligt med det nuværende staldanlæg. Dette ville kræve en renovering af alle eksisterende stalde og en så omfattende re novering af hele produktionsanlægget er ikke i øjeblikket økonomisk muligt. Gylleseparering er en mulighed, hvorved udbringning af husdyrgødningen på marken forenkles meget. Der er stor interesse for denne udvikling og investering i separations-teknik vil blive overvejet, så snart de forskellige tekniske muligheder har vist sig funktionsdygtige, også i praksis. Derfor er indførelse af separationsteknik på Skøttrupgård en mulighed i fremtiden, men på nuværende tidspunkt er det et alt for økonomisk risikabelt projekt. Fosforbalance Fosfor i handelsgødning og importeret husdyrgødning er erstattet af fosfor i husdyrgødningen fra egen besætning. Der er både i før og efter situationen indregnet en lille mængde fosfor i handelsgødning, som startgødning til majsmarkerne. Det anses for nødvendigt for at opretholde et optimalt udbytteniveau i Nordjylland. Efter udvidelsen af besætningen er der et fald i fosfor overskuddet på ejendommen fra kg P/ha til 6-7 kg P/ha. Det er et fald på over 60 %. Dette skyldes primært et ændret sædskifte fra salgsafgrøder (korn, raps, frøgræs m.m.) til mere grovfoder, som har et langt højre udbytte-potentiale og dermed også en større bortførsel af fosfor. Bortførsel af fosfor Fosfor i husdyr gødning Fosfor modtaget i husdyrgødning Fosfor afgivet gylleaftale Fosfor i handelsgødning Fosfor balance Fosfor overskud pr. ha Før Efter Udvidelsen Udvidelsen kg P kg P ,5 kg 6,7kg Fosforoverskuddet på Skøttrupgård er væsentligt under det normale fosforoverskud på ejendomme, der reguleres efter de generelle regler i husdyrgødnings-bekendtgørelsen og når der er 2,3 DE/ha. 12 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

13 Amtets vurderinger Amtets vurderinger Amtsrådets mål er at sikre o en bæredygtig udvikling, hvor anvendelsen af det åbne land til produktion, friluftsliv og turisme, veje og andre anlæg sker i stadig bedre balance med naturen og miljøet, o at beslutninger om anvendelsen af det åbne land tages på baggrund af en vurdering af anvendelsens konsekvenser for natur, miljø og friluftsliv, o at de nordjyske kultur- og naturværdier skal bevares og forbedres, herunder at adgangen for alle til det åbne land skal forbedres, o at de planlagte regionale områder for jordbrug, natur og råstoffer først og fremmest anvendes til sikring af disse formål og under hensyntagen til friluftslivets muligheder, og, o at der i andre planlagte områder fremmes en flersidig arealanvendelse under hensyn til jordbrugs- og naturinteresserne Resumé Husdyr på Skøttrupgård Antal Før/efter Årskøer 170/ /318 Opdræt /60 7/12 Opdræt 100/212 38/ Øvrige grunddata: Se ansøgers projektbeskrivelse Generelt er projektets grunddata vedrørende indretning og drift, herunder forbrug af forskellig art, beskrevet i Ansøgers projektbeskrivelse samt i miljøgodkendelsen se disse. VVM-redegørelsen behandler kun de forhold, der har betydning for de forudsætninger, der gælder for regionplantillægget. Arealer Efter det forelagte projekt er Harmonikravet efter miljøbeskyttelseslovens og Arealkravet efter landbrugslovens regler opfyldt på det tidspunkt, hvor udvidelsen gennemføres. Projektet bygger ikke på dispensation fra arealkravet som følge af lav- eller højteknologisk gylleseparation. Alternativer I projektet indgår overvejelser over, om produktionsudvidelsen vil kunne gennemføres på anden vis med beskrivelse af betydningen heraf for bedriften og dens omgivelser. 0- alternativet dvs. at der ikke gennemføres en udvidet produktion på Skøttrupgård indgår heri. Reaktioner fra omgivelserne Kommentarer fra naboer eller andre i projektets første, orienterende offentlighedsfase indgår i amtets vurderinger tillige med forventede lugt-, støj- og transportforhold omkring projektet. Landskabet Projektets betydning for det omgivende landskab, bygningers placering, påtænkt udvidelse osv. er ligeledes vurderet. Ud fra en samlet vurdering giver projektet ikke anledning til at optage retningslinier med bestemmelser for udformningen af byggeriet. Betydning for grundvand, overfladevand og natur Den belastning, som udvidelse af produktionen på Skøttrupgård vil udgøre på grundvand, overfladevand og natur er behandlet. Denne belastning relaterer til tabet af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) enten via emission til luft eller tab til jordvand under de arealer, hvor husdyrgødning fra Skøttrupgård udbringes. Fremhæves skal: Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 13

14 Amtets vurderinger Grundvand I dette projekt er det ikke nødvendigt at stille vilkår i forhold til grundvand, eftersom alle ansøgers arealer er beliggende i områder med drikkevandsinteresse og begrænset drikkevandsinteresse, og i henhold til administrationsgrundlaget vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder. Overfladevand Generelt gældende landbrugsregler anses for tilstrækkelige til at sikre miljøet i Skagerrak. Natur Med henvisning til regionplanen giver udvidelsen af kvægbruget ikke anledning til fastsættelse af specielle retningslinjer for naturbeskyttelse. Sammenfattende vurdering Amtet finder, at den ansøgte udvidelse af produktionen på Skøttrupgård, Jacob Dams Vej 71, 9480 Løkken vil kunne ske i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, landskab og natur, når forudsætningerne for dette tillæg til regionplanen overholdes og sikres gennem relevante vilkår i miljøgodkendelsen 14 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

15 Amtets vurderinger Undersøgte alternativer Ansøger skal undersøge væsentlige alternativer, herunder med angivelse af begrundelsen for valg af alternativ under hensyn til virkninger på miljøet. Ansøger skal angive, hvilke væsentlige alternativer og alternative placeringer der har været undersøgt. Ansøger skal beskrive konsekvenserne af at anlægget ikke gennemføres dvs 0-alternativet. Regionplanmyndigheden begrunder sit valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Af projektbeskrivelsen (LandboNord) fremgår: I enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med faldende afregningspriser og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder skal der produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde, hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. Et alternativ til udvidelsen på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning, men kravet til indtjening betyder stadigvæk, at der er et behov for vækst. Forpagtning eller køb at ny ejendom, vil betyde husdyrproduktion (malkekvæg) på to ejendomme frem for kun på en ejendom i dag. Det er meget uhensigtsmæssigt at malke på 2 ejendomme. Miljøet og dyrevelfærden vil ikke kunne tilgodeses i samme udstrækning ved en husdyrproduktion på flere ejendomme. En stor fordel ved at samle malkekvægbesætningerne er, at man på sigt nemmere kan implementere nye og ofte dyrere teknologier i stalden. Det er ikke en reel mulighed, hvis det er flere stalde med et mindre produktionsapparat, som skal have en tilsvarende investering. Her bliver investeringen for stor i forhold til produktionen af enheder. En stor stald kan dermed give en mindre miljøbelastning/de set i forhold til det samme antal DE fordelt på flere mindre stalde. En deling af produktionsapparatet på flere ejendomme vil også give en øget transport mellem ejendommene i forbindelse med den daglige pasning af dyrene. Det vil i perioder være nødvendigt løbende at tilse nogle af dyrene mere end 2 gange i døgnet. Dette besværliggøres meget ved placering på flere lokaliteter. Risikoen for at overse begyndende tegn på sygdom bliver større, da perioden man opholder sig i den enkelte stald bliver mindre. Der vil ved deling heller ikke være nogen større rationaliseringsmulighed. Det betyder, at kravet til en stadig øget indtjening fortsat er nødvendig i et stigende tempo for at dække produktionsomkostningerne, og som følge heraf er der behov for en øget tilpasning af produktionen. Ejendommen er placeret i et område, hvor ren planteavl på ejendommen er urealistisk på grund af den pågældende jordtype, som absolut ikke egner sig til en specialproduktion, som i dag er en nødvendighed, hvis bedriften skal være økonomisk rentabel. Derfor hænger husdyrproduktion på ejendommen nøje sammen med om der skal være husdyrproduktion på ejendommen. Amtet føjer hertil, at projektet har de arealer til rådighed, der er nødvendige for at opfylde bestemmelserne i husdyrgødningsbekendt gørelsen. Det er ovenfor beskrevet, at der ikke i relation til påvirkning af omgivelserne er behov for at stille andre forudsætninger for projektet i relation til næringsstofoverskud fra bedriften. Der er ikke behov for at forudsætte avanceret gyllebehandling eller lignende tiltag. Teknologi, herunder bedst anvendelig teknologi (BAT), er taget i brug ved udvidelsen i det omfang moderne landbrugspraksis begrunder dette. Det fremgår endvidere, at bedriften er opmærksom på muligheden for når teknologien er færdigudviklet at installere fx forsuringsteknik. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 15

16 Amtets vurderinger Kommentarer til projektet Idéfasen Der er indkommet bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalkomiteen i Løkken-Vrå. Disse bemærkninger er forelagt ansøgeren, og denne har i projektbeskrivelsen (v. LandboNord) redegjort for, hvorledes projektet søger at imødekomme ideer og forslag fra lokalkomiteen: a) Udbringningsarealerne omkring Nr..Lyngby vandværk. b) Det våde område nord for Skøttrupgård. c) Udbringningsarealer omkring Dybbæk d) Afgræsning af engarealer og lave slugter. Der er indarbejdet følgende tiltag i projektet for at imødekomme ideer og forslag fra Danmarks Naturfredningsforening: a) De tidligere forpagtede udbringningsarealer i opland til Nr. Lyngby vandværk er udtaget af projektet og erstattes af arealer udenfor Nr. Lyngby vandværks indvindings-oplande. Hertil kommer, at for de ejede arealer i indvindingsoplandet er kvælstofudvaskningen reduceret til 49 mg Nitrat /l jordvæske ud af rodzonen. Det er en væsentlig forbedring. b) Det våde område nord for Skøttrupgård beskyttes ved, at der ikke udbringes husdyrgødning på de mest sårbare områder (Overdrev og naturenge). I denne redegørelse anvendes disse områder kun til afgræsning. c) Dybbæk vandløb beskyttes ved 2 meter dyrkningsfrie bræmmer, hvor der er udbringningsarealer tæt på vandløbet. d) Alle arealer, der er udpeget som naturenge og overdrev af Nordjyllands Amt indgår, kun i denne redegørelse som afgræsningsarealer, hvor der ikke må udbringes husdyrgødning og Generelt er alle meget sårbare arealer kun medtaget i denne redegørelse som afgræsningsarealer. Det er vigtigt at være bevidst om, at afgræsning fjerner store mængder kvælstof fra arealet og fjerner også uønsket plantevækst (buske og træer). Derfor er afgræsning en god naturpleje af eng/ overdrevs arealer. En udvidelse / bevarelse af kvægbrug på denne ejendom er et vigtigt element i at bevare disse naturarealer i fremtiden. Amtet vurderer, at projektet som beskrevet tager højde for de ønsker og forslag, der er kommet fra lokalkomiteen. Debatfasen I debatperioden er der ikke kommet supplerende kommentarer eller indsigelser fra nogen side. 16 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

17 Amtets vurderinger Påvirkning af omgivelserne I det følgende behandles projektet i forhold til - Landskabet - Naboer (lugt, støj, transport) - Grundvand - Overfladevand - Natur Særligt værdifulde landskaber skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Landbrugserhvervet og de tilknyttede forarbejdnings- og serviceerhverv er et vigtigt erhverv i Nordjylland. Det åbne land benyttes dog også af mange andre, herunder skovbruget, råstoferhvervet, turistbranchen og til friluftsaktiviteter. Nordjyllands natur- og landskabsrigdomme er en stor kvalitet for regionen. De omfatter blandt andet karakteristiske landskaber og geologiske formationer, skove, overdrev, heder og klitlandskaber, ådale, kilder, vandløb, søer og moser samt et varieret dyreliv. Skøttrupgård ligger 2 km nord-øst for Løkken i Løkken-Vrå kommune. Ejendommen ligger i et sletteagtigt landskab med spredt landbrugsbebyggelse af større og mindre landbrugsejendomme. Området er dels marine flader, som primært er hævet yoldiahavbund, dels moræneaflejringer. Markskellene består ofte af levende hegn. Det åbne slettelandskab opleves i dag som særegent, men det skal understreges, at hele området er opdyrket og anvendes til moderne landbrugsdrift. Ca 2,5 km vest for ejendommens bygningsanlæg løber kystlinien til Skagerrak og godt 30 km mod syd løber Limfjorden. Ejendommens arealer afvander til Skagerrak. Ejendommens ejede arealer ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. Forpagtede arealer er beliggende i jordbrugsområder og naturområder. Gylleaftaler er placeret i jordbrugsområder og naturområder. Amtet vurderer, at det samlede bygningsanlæg efter udbygningen vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Amtet vurderer tillige, at den nye driftsbygning ikke ændrer væsentligt på oplevelsen af landskabet. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 17

18 Amtets vurderinger Naboer lugt, støj, transport Forhold vedrørende lokalisering herunder afstand til nabobebyggelser mv. lugt, støj og transport vil være reguleret i kommunens byggetilladelse og/eller i miljøgodkendelsen. Hvis særlige forhold dukker op fx som led i projektets offentliggørelse (idéfasen) vil de dog indgå i amtsrådets behandling af regionplantillægget. Om nødvendigt vil amtsrådet kunne stille særlige forudsætninger for tillægget. Hvis der ikke fremdrages særlige forhold i idéfasen og der ikke registreres gener i forbindelse med driften af ejendommen hidtil, vil amtsrådet som udgangspunkt ikke have belæg for at stille særlige forudsætninger for regionplantillægget. Nærmeste nabobeboelse, der er landbrug, ligger godt 400 meter fra det udvidede staldanlæg. Der er ikke i forbindelse med første offentliggørelse af projektet kommet henvendelser om forventede gener fra en større bedrift på Skøttrupgård. Lugt-, støj- og transportforholdene er generelt omfattet af miljøgodkendelsen se denne. Amtet vurderer, at der ikke er behov for at stille specielle, skærpede forudsætninger i dette tillæg til regionplanen. 18 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

19 Amtets vurderinger Grundvand Grundvand - generelt Amtsrådets mål o Uforurenet grundvand skal være basis for drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb, o den decentrale vandindvinding og vandforsyning skal i videst muligt omfang fastholdes, o den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal sikres høj prioritet overalt, o en videregående beskyttelse af grundvandsforekomsterne skal sikres i de vigtige og sårbare drikkevandsområder, og o vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede ressource. o Grundvandets mængde og kvalitet har afgørende betydning for drikkevandsforsyningen og kvaliteten af vandløb, søer og andre vådområder. Mængden af rent grundvand er blevet mindre som følge af overudnyttelse og forurening af grundvandsmagasinerne. I regionplanen er der udpeget 10 områdetyper i relation til grundvand og vandindvinding, jf. kort 3 samt bilag 7 - Indsatsområder med hensyn til nitrat : 1. Områder med særlige drikkevandsinteresser 2. Områder med drikkevandsinteresser. 3. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 4. Indvindingsoplande til almene vandværker. 5. Generelle indsatsområder. 6. Nitratfølsomme indvindingsområder. 7. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed. 8. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed. 9. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed. 10. Indsatsområder med hensyn til nitrat jf. bilag 7. Drikkevand/grundvand generelt amtets administrationsgrundlag Amtsrådet har vedtaget en målsætning gældende i nitratfølsomme indvindingsområder med stor eller nogen sårbarhed, hvor det tilstræbes, at nitratindholdet i grundvandsmagasinet i gennemsnit ikke overstiger 25 mg nitrat/l. Denne målsætning er retningsgivende ved udarbejdelse af VVM-redegørelser. Nitratfølsomme indvindingsområder med stor sårbarhed, er kendetegnet ved stor følsomhed for nitratforurening, ingen beskyttende lerlag og ingen nitratreduktionskapacitet. I disse områder er den tilladelige udvaskning fra rodzonen lig målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med nogen sårbarhed, er områder, hvor der forventes en nitrat- reduktionskapacitet, og derfor kan der tillades en udvaskning fra rodzonen, der ligger over målsætningen. Nitratfølsomme indvindingsområder med lille sårbarhed er velbeskyttede områder med stor nitratreduktionskapacitet, hvor der ikke skønnes, at nitrat udgør en risiko for grundvandet. Her gælder husdyrbekendtgørelsens generelle regler om udbringning af husdyrgødning. I nitratfølsomme indvindingsområder, der endnu ikke er kortlagt skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen i gennemsnit ikke overskrider 50 mg/l. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. I øvrige områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker skal det sikres, at nitratindholdet i det vand, der forlader rodzonen, i gennemsnit ikke overstiger 60 mg/l. Samtidig må en udvidelse inden for disse områder ikke give anledning til en øget udvaskning fra rodzonen på arealer i omdrift i forhold til tidligere anvendelse. Det skal sikres, at eventuelle skærpede kriterier fastsat i en indsatsplan bliver overholdt ved etablering og udvidelse af intensive husdyrbrug inden for indsatsplanens indsatsområder. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 19

20 Amtets vurderinger Grundvand Skøttrupgård Af projektbeskrivelsen (LandboNord) fremgår: Beliggenhed af udbringningsarealerne Ejendommens ejede og forpagtede arealer ligger alle i områder med drikkevandsinteresser. Gylleaftalearealer ligger ligeledes i områder med drikkevandsinteresser. 16,6 ha (ejet/forpagtet jord) ligger desuden i indvindingsopland henholdsvis til Nørre Lyngby vandværk og Vittrup Vandværk. Disse vandværker er ikke udpeget som nitratfølsomme. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Udvaskningen for den fremtidige drift vil i gennemsnit af udbringningsarealer være 77 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, svarende til 64 kg N/ha. Tilsvarende for gylleaftalernes udbringningsarealer er kvælstofudvaskningen henholdsvis 70 og 73 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen svarende til henholdsvis 62 og 64 kg N/ha. Ejet og forpagtet Uden for indvindings opland 156 ha Ejet og forpagtet Inden for indvindings opland 16 ha Før udvidelsen 57 kg N/ha 66 mg Nitrat/l 57 kg N/ha 66 mg Nitrat/l Efter udvidelsen 54 kg N/ha 65 mg Nitrat/l l 43 kg N/ha 49 mg Nitrat/l l Sædskiftet ændres væsentligt fra førsituationen til efter-situationen. Den væsentligste ændring er et større grovfoderareal med flere græsmarker, som igen betyder lavere kvælstofudvaskning. I de senere år er der altid sået efterafgrøder i alle majsmarker, Det har været nødvendigt, for at blive godkendt som kvægbrug 2 (2,3 DE/ha). I fremtiden er det kun nødvendigt at så efterafgrøder i ca. halvdelen af majsarealet for at blive godkendt som kvægbrug 2. Derfor er der kun indregnet efterafgrøder i ca. halvdelen af majsarealet. Men kravet til efterafgrøder er at de først og fremmest placeres i indvindingsoplandene til henholdsvis Nr. Lyngby og Vittrup vandværk. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Efter retningslinie i forslag til Regionplan 2005 VVM-redegørelse for intensive husdyrbrug og administrationsgrundlaget for VVM-redegørelser gælder: I dette projekt er det ikke nødvendigt at stille vilkår i forhold til grundvand, eftersom alle ansøgers arealer ligger i områder med drikkevandsinteresse og begrænset drikkevandsinteresse, og i henhold til administrationsgrundlaget vurderes de generelle landbrugsregler at være tilstrækkelige til at sikre grundvandet i disse områder. For de 16 ha ejede udbringningsarealer inden for opland til fællesvandværk skal det dog sikres, at tabet af kvælstof ud af rodzonen ikke overstiger 50 mg pr. liter (målt som nitrat). Gylleaftale (i alt 22 ha) Børglum klostervej 151 Kystvejen kg N/ha eller 70 mg nitrat/l henholdsvis 64 kg N/ha eller 73 mg nitrat/l Det vurderes, at udvidelsen kan finde sted, da regionplanens mål og retningslinier er overholdt. Den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen viser en reduceret udvaskning efter udvidelsen i forhold til før-situationen. Det betyder, at kvælstofudledningen fra bedriften til grundvand efter udvidelsen bliver reduceret i forhold til nu driften. 20 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

21 Amtets vurderinger Overfladevand VVM-pligtige projekter med nyanlæg, ændring eller udvidelser af husdyrbrug skal være i overensstemmelse med målsætningen for det vandområde, i hvis opland projektet og dets udbringningsarealer ligger. Udbringningsarealerne ligger i oplandet til 2 vandløbsystemer, der begge har udløb i Jammerbugten i Skagerrak: Tovbro Bæk via Liver Å systemet og Klostergrøften. Vandløb og søer generelt De ferske overfladevande indgår som et væsentligt element i den nordjyske natur. Vandløb, søer og vådområder giver livsbetingelser for et rigt dyre- og planteliv, samtidig med at de tjener som økologiske forbindelser mellem forskellige naturtyper. På grund af den intensive brug af naturen er der et stort behov for at beskytte disse naturområder. Liver Å systemet: Tovbro Bæk er fiskevandsmålsat til B3, karpefiskevand. Kvalitetsmålsætningen er forureningsgrad II. Ved bedømmelse i 2000 var kvalitetsmålsætningen opfyldt umiddelbart nedstrøms arealerne, med undtagelse af en delstrækning som er påvirket af spildevand fra Vittrup. Klostergrøften: Dybbæk (tilløb til Klostergrøften) er fiskevandsmålsat til B1, gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk, et tilløb til Dybbæk er B3, karpefiskevand. Kvalitetsmålsætningen er forureningsgrad II. Ved bedømmelsen i 2001 var kvalitetsmålsætningen ikke opfyldt. Klostergrøftens hovedløb er fiskevandsmålsat til B2/B3, opholds- og opvækstvand for laksefisk samt karpefiskevand. Kvalitetsmålsætningen er forureningsgrad II. Ved bedømmelsen i 2001 var kvalitetsmålsætningen ikke opfyldt. Udbringningsarealerne er intet sted stærkt skrånende umiddelbart ned mod vandløbene. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 21

22 Amtets vurderinger Marine områder Regionplan Et område kan enten have en basismålsætning eller en skærpet målsætning. Når der er tale om basismålsætning forstås en tilstand med et alsidigt dyre- og planteliv, der kun er svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Artssammensætningen af dyre- og plantelivet er bestemt af de naturgivne forhold, og vandet har en god æstetisk og hygiejnisk kvalitet. Ud over basismålsætningen, der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområder og/eller badevandsområder udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav. Internationale naturbeskyttelsesområder En stor del af fjordområderne og de kystnære havområder i Nordjyllands Amt er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder: Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitat-områder. Den internationale opmærksomhed samler sig især om store antal af rastende andefugle, ynglende terner og vadefugle på øer og holme, samt naturtyper i de lavvandede områder og langs kysten. Ramsarkonventionen er en vådområdekonvention, hvor 130 lande har forpligtiget sig til at forbedre 1109 udpegede områder primært for vandfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektiv og EF-habitatdirektiv gælder i alle EU-lande. Områderne er udpeget for en række fuglearter samt andre arter af vildtlevende dyr, planter og naturtyper. Områderne skal overvåges og må ikke forringes. Skagerrak er i amtets regionplan målsat som hhv. basismålsætning og badevand med skærpet målsætning undtagen området omkring Liver Å s udløb. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at tilstanden i Skagerrak er i overensstemmelse med regionplanens målsætning. Det er vurderet, at de generelt gældende landbrugsregler på nuværende tidspunkt er tilstrækkelige til at sikre miljøet i Skagerrak. Beregninger Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen i det ansøgte projekt i gennemsnit vil ligge på 54 kg N/ha. udvidelsen. Dette svarer til at arealbidraget fra virksomheden til vandløb bliver på 16,2 kg N/ha. Projektet medfører et fald i fosforoverskuddet fra ca. 20 kg/ha til ca.7 kg/ha. Kumulativ effekt I forhold til den kumulative effekt vurderes det, at bedriften ikke i sig selv kan påvirke havområderne, men i kumulation med de øvrige punktkilder i oplandet kan der være en påvirkning. Det er dog vurderet, at da ejendommen overholder de generelle landbrugsregler, vil projektet ikke medvirke til en væsentlig forringelse af forholdene i havområderne. Kvælstofbelastningen af Skagerrak fra virksomheden er beregnet til 3055 kg N/år efter Projektet for udvidelse af husdyrproduktionen på Skøttrupgård er i overensstemmesle med Regionplanen og respekterer målætningerne i det af amtsrådet fastsatte administrationsgrundlag. 22 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

23 Amtets vurderinger Natur Natur- og landskabspolitik Amtsrådets ønske er, at indsatsen på natur- og landskabsområdet tager afsæt i en helhedsorienteret og fremadrettet politik for udviklingen. Natur- og landskabspolitikken er en vision for, hvordan amtsrådet mener, forvaltningen af naturen, landskabet, geologien og kultursporene skal være. Politikken samler amtsrådets mål og handlinger på områderne landskab og geologi, natur, herunder beskyttede naturtyper, Natura-2000 områder, økologiske forbindelser, ådale, fredede områder, grønne kiler, skove og nationalparker samt kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser. Ejendommens naturforhold Regionplanen, retningslinie Generelle naturhensyn. Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, herunder levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser knyttet til arealerne. Regionplanen, retningslinie Beskyttede naturarealer og landskaber. Inden for arealer omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser skal hensynet til natur, landskab, geologi og de kulturhistoriske interesser respekteres. Ved anvendelse af amtets naturplanlægningssystem fastsættes målsætningen af arealernes naturkvalitet. Gennem planlægning og administration skal sikres, at arealerne opnår målsætningen Regionplanen, retningslinie I de økologiske forbindelser skal planlægning og administration vedrørende arealanvendelsen og tilstanden forbedre levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. Arealstatus Kvægbrugets stalde og gødningslager og ca. tre fjerdedele af udbringningsarealerne ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. Resten af udbringningsarealerne ligger i naturområde. Økologiske forbindelser Dele af kvægbrugets arealer ligger i område, der i regionplan 2001 er udpeget som økologisk forbindelse (tørbundsforbindelse, se evt. regionplanen, kort nr. 7). Der er tale om mindre overdrevseng- og mosearealer og omdriftsarealer langs en øvre bæk, der er tilløb til Dybbækken. Målet med udpegning af økologiske forbindelser at sikre spredningsmuligheder for planter og dyr. Intensiv dyrkning forstået som hyppig omlægning, kraftig gødskning og anvendelse af sprøjtemidler er til skade for arealernes funktion som spredningsveje for planter og dyr. På grund af især mindre frekvens af omlægning og færre behandlinger med sprøjtemidler understøtter græsafgrøder generelt bedre arealers funktion som økologisk forbindelse end 1-årige afgrøder som raps, majs og andre kornafgrøder. Amtet vurderer, at driften af kvægbrugets arealer i den økologiske forbindelse ikke intensiveres som følge af udvidelsen. I projektet for kvægbruget indgår, at overdrevs og mosearealer fortsat afgræsses og det understøtter arealernes funktion som økologisk forbindelse. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 23

24 Amtets vurderinger Naturplanlægning Kriterier for målsætning for naturkvalitet af beskyttende naturtyper (undtagen vandløb og søer) Høj natur tilstand Klasse 1 God natur tilstand Klasse 2 Moderat naturtilstand Klasse 3 Ringe naturtilstand Klasse 4 Dårlig naturtilstand Klasse 5 Tildelt klasse Konstateret Tilstand Høj naturtilstand God naturtilstand Moderat naturtilstand Ringe naturtilstand Dårlig naturtilstand Områdetype Natura 2000 område Fredet område Regionalt naturområde Naturområde Økologisk forbindelse Jordbrugsområde Regionalt jordbrugsområde Negative Faktorer Ingen Fuldt ud genoprettelige Delvist genoprettelige Delvist og svært genoprettelige Ikke genoprettelige Potentielt naturindhold Højt prioriterede naturtyper/arter Prioriterede naturtyper/arter Rødlistearter Gullistearter Almindelige arter Få almindelige arter Økologisk funktion Afgørende trædestensfunktion Betydende trædestensfunktion Trædestensfunktion Begrænset trædestensfunktion Ingen trædestensfunktion Eventuelt andre begrundelser (anføres under relevant klasse) Eksempel: En lokalitet har en konstateret tilstand på 3 (ud fra forekomst af planter og dyr, vurderet efter planlægningssystemets tilstandsdel), den ligger i Natura 2000 (klasse 1), de negative faktorer er fuldt genoprettelige (få problemer = klasse 2) og dens potentielle naturindhold er forekomst af gullistearter mulig (klasse 3). Endelig har lokaliteten en betydende trædestensfunktion i landskabet (klasse 2). Summen af tildelte karakterer er 11, hvilket giver et gennemsnit på 2,1. Stedets målsætning er altså klasse 2 = god naturtilstand, og stedets aktuelle tilstand vurderet efter systemets tilstandsdel bør kunne bringes op i denne klasse. 3 områder: Moser og enge, heder og overdrev, strandenge, strandsumpe og strandoverdrev samt vandløb, søer og vandhuller er beskyttede naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det åbne landbrugslands vilde dyre- og planteliv er helt afhængige af disse naturtyper. Beskyttede naturtyper ( 3 områder se forklaring i boks) og arealanvendelsen På ejendommens egne arealer: Der er ikke beskyttede naturarealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. På lejede udbringningsarealer: Ingen lejede udbringningsarealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

25 Amtets vurderinger 3 områder og vandløb, der grænser op til udbringningsarealer Udbringningsarealerne grænser på strækninger af ca. 0m op til beskyttede vandløb. Der er 2-m bræmmer mellem vandløbet og de dyrkede arealer. 2 udbringningsarealer grænser op til beskyttede strandenge. Amtet vurderer, at udvidelsen ikke vil medføre nogen ændring af disse strandenge. Konklusion På baggrund af projektbeskrivelsen vurderes udvidelsen ikke at indebære væsentlige ændringer i markdriften. Det fremhæves at udbringning af husdyrgødning efter udvidelsen i større omfang vil ske ved nedfældning. Markdrift i form af omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning og andre jordbrugsaktiviteter antages derfor ikke at give anledning til øget påvirkning af områdets beskyttede naturtyper. Beskyttede naturtyper og ammoniakvilkår Kvægbruget er besigtiget og konstateret at omfatte mindre arealer med beskyttede naturtyper, hhv. kulturenge, moser, overdrev, vandløb og søer. Der sker ikke udbringning af husdyrgødning på de beskyttede naturtyper bortset fra kulturengene, hvor hidtidig anvendelse fortsætter med gødskning og afgræsning/slæt. Ejendommens beskyttede naturtyper er præget af den hidtidige drift. Således er overdrevsarealer gødet og afgræsset, og moser er drænet og tilgroet, vandløb er reguleret. Et lejet overdrevsareal ud til kysten, der ikke har været dyrket eller afgræsset i meget lang tid vil blive afgræsset, til gavn for overdrevets naturtyper og arter. Omdriftsarealer grænser på i alt ca. 600 m op til vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, Dybbækken med tilløb. Tilstanden af det beskyttede vandløb vurderes tilstrækkeligt sikret af den beskyttelse, der følger af vandløbslovens bestemmelser om 2 m dyrkningsfrie bræmmer omkring naturlige og i regionplanen højt målsatte vandløb. Terrænforhold og beliggenhed af omdriftsarealerne vurderes ikke at udgøre særskilt risiko for overfladeafstrømning af udbragt husdyrgødning eller stærkt næringsbelastet vand til skade for vandløb og arealer med beskyttede naturtyper. Fortsættelse af markdrift med omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning, o.a. forskriftsmæssige jordbrugsaktiviteter på kvægbrugets omdriftsarealer vurderes ikke at medføre en yderligere forringelse af tilgrænsende beskyttede naturtyper. Skove i området udgøres af småplantninger af især nåletræer. Nærmeste større skov er Nybæk Plantage, der ligger ca. 4 km sydvest for driftsbygningerne. Amtet har ikke mulighed for at vurdere kvægbrugets påvirkning af skovarealerne. Konsekvenser af ammoniaktab Nærområdet i 2,5 kilometers omkreds omkring driftsbygningerne rummer kun få arealer med beskyttede naturtyper, i alt under 7 %. Det drejer sig især om arealer langs tilløb til Dybbækken. Små skovarealer udgør tilsammen godt 2 %. Til brug for vurderingen af konsekvenserne af øget ammoniakdeposition har amtet vurderet tilstand og sårbarhed på 8 lokaliteter med beskyttede naturtyper på og i nærheden af kvægbruget. Ammoniakfordampningen fra stalde og gødningslagre efter udvidelsen er beregnet til 3309 kg N/år, en stigning på 1273 kg N/år. Der er beregnet deposition på 5 af de udvalgte lokaliteter indenfor en afstand på m fra stalde og gødningslagre, se kortbilag. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 25

26 Amtets vurderinger Naturtype Tålegrænse* Kg N/ha/år Tilstandsvurdering og målsætning Afstand fra N-kilde Deposition kg N/ha/år Efter etabl. Stigning 1. Mose ,720kg 0,280 kg 2. Overdrev kg ,870 kg 1,100 kg 3. Overdrev kg ,360 kg 1,2 kg 4. Overdrev kg ,410 kg 1,6 kg 5. Overdrev kg ,820kg 4,550kg *(Kriterier for gunstig bevaringsstatus, DMU, 2003) (Beregningerne er foretaget efter regnearket NH3 deposition trin 123, baseret på Manual til vurdering af ammoniakeffekter, DMU 2003) Overdrevenes tålegrænser gælder for et ugødet overdrev af denne type. I regionplanen for Nordjyllands Amt ligger alle disse arealer i jordbrugsområde. Baggrundsbelastningen for Løkken-Vrå Kommune som helhed er 18,57 kg N/Ha/år Areal nr 1 er som øvrige moser i området lavmoser, tilgroet med pil og høje urter. Tålegrænsen for disse områder vurderes ikke at være overskredet. Den hidtidige drift af arealerne 2-4 er kunstgødet og afgræsset. Areal nr. 5 er braklagt, men tidligere gødet. Forøgelsen af kvælstofdepositionen på fra 1-4,5 kg N/ha/år vurderes ikke at forringe disse overdrev yderligere. Med administrationsgrundlaget af 13. april 2004 fastlægges vilkår for ammoniaktab på baggrund af målsætning fastlagt ved naturplanlægning. Målsætningen for moser og overdrev i området er klasse 3, moderat naturtilstand, og klasse 4 ringe naturtilstand. Målsætningerne bygger på konstateret tilstand, områdestatus i regionplanen, beliggenhed i forhold til andre naturarealer samt overdrevets potentiale for genopretning. For et klasse 3 og klasse 4 naturareal i jordbrugsområde er ammoniakvilkår, at produktionsudvidelsen ikke må medføre en stigning i kvælstofdepositionen, hvis tålegrænsen er overskredet. Amtet vurderer, at tålegrænserne for de ugødede natur arealer ikke er overskredet. Og forøgelsen af luftbåren kvælstofdeposition vil heller ikke medføre, at tålegrænsen overskrides. Udvidelsen af kvægbruget vurderes derfor ikke at resultere i merbelastning over N-tålegrænse for nærområdets beskyttede naturtyper og skove. 26 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

27 Amtets vurderinger Vilkår for ammoniakbelastning af natur, VVM-pligtige udvidelser (administrationsgrundlaget af 13. april 2004 sætter mål for ammoniaktab på baggrund af naturplanlægning) Ved naturplanlægning fastlægges overordnet målsætning for tilstand af berørte naturarealer. Til hver målsætningsklasse hører delmålsætning for N-deposition: Målsætning for naturtilstand Klasse 1 Høj Klasse 2 God Klasse 3 Moderat Klasse 4 Ringe Klasse 5 Dårlig Målsat N-deposition på naturareal Under tålegrænseinterval Nedre halvdel tålegrænseinterval Øvre halvdel tålegrænseinterval Over tålegrænseinterval Hvor målsat N-deposition er opfyldt er ammoniakvilkår: Ammoniakfordampning må stige op til 10 % af aktuel belastning, hvis målsat N-deposition fortsat er opfyldt. Aktuel belastning forstås som baggrundsværdi + punktkildebidrag før udvidelse. En 10 % stigning svarer til 2-3 kg N/ha/år. For naturarealer i dårlig tilstand, klasse 5 fastlægges loft for acceptabel stigning efter konkret vurdering. Hvor målsat N-deposition ikke er opfyldt afhænger ammoniakvilkår af naturarealets målsætning og regionplanstatus: Målsætning for naturtilstand Ammoniakvilkår hvis målsat N-deposition i før-situation ikke er opfyldt Klasse 1 Høj Klasse 2 God Klasse 3 Moderat Klasse 4 Ringe Klasse 5 Dårlig Gunstig bevaringsstatus Ugunstig bevaringsstatus NATURA områder Naturtyper der er udpegningsgrundlag Fald Fald Fald Fald Ikke fastlagt Øvrige naturtyper Fald Fald Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Naturvidenskabelige fredninger Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Fald Fald Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Regionalt naturområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Fald Fald Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Naturområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Økologiske forbindelser Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Jordbrugsområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Regionalt jordbrugsområde Alle naturtyper (undtaget kulturenge) Ingen Stigning Ingen stigning Ingen stigning Ingen stigning Ikke fastlagt Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 27

28 Amtets vurderinger Forhold til habitatdirektivet Regionplanen, retningslinie Natura 2000 områder. Inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet må der ikke træffes dispositioner, der strider mod de fastlagte hensigter og bestemmelser om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter. Natura 2000 områder Ingen af kvægbrugets arealer ligger indenfor område udpeget som NATURA område. Driftsbygningerne ligger mere end 5,6 km syd for nærmeste NATURA område på land, der er EF-habitatområde nr. 7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klint. De nordligste udbringningsarealer ligger ca. 2,3 km syd for samme NATURA 2000-område. Kvægbrugets eneste teoretiske påvirkning af terrestriske dele af NATURA 2000-området vurderes at kunne være ammoniaktab. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet Rubjerg Knude og Lønstrup Klint er hvide klitter og vandremiler, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), kystklitter med havtorn og overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund. Med henvisning til afstandene vurderes, at beregnet stigning i ammoniaktab fra punktkilden og samtidigt fald i ammoniaktab fra udbringning ikke kan medføre målbar merbelastning eller modvirke målsætning om gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, der er udpegningsgrundlag for NATURA 2000-områder på land. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsom råde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring kvægbruget. På baggrund af Faglig rapport nr. 322 fra DMU samt amtets øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at det kan være odder, markfirben, spidssnudet frø, løgfrø, strandtudse og bæklampret. Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de nævnte arter. Det tilskrives, at ammoniakbelastningen af områdets natur ikke stiger væsentligt, at kvægbruget i et vist omfang bidrager til at opretholde vedvarende græsningsarealer samt at kvægbrugets omdriftsarealer ikke rummer småbiotoper, der vurderes at kunne være levested for de nævnte arter. Markernes funktion som tilfældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for markfirben og spidssnudet frø vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdriften. Udvidelsen vurderes heller ikke at indebære driftsmæssige ændringer på arealer langs vandløb, til skade for odder og bæklampret. Markfirben og spidssnudet frø vurderes væsentligst at kunne være knyttet til kvægbrugets beskyttede naturtyper samt småbiotoper og beskyttede naturtyper udenfor kvægbruget i øvrigt. Drift og tilstand af kvægbrugets beskyttede naturtyper ændres ikke som følge af udvidelsen. Kvægbrugets ekstensive drift af beskyttede naturtyper vurderes at kunne fastholde arealerne som potentielle levesteder for spidssnudet frø. Markdriften på kvægbruget vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne. På og i nærområdet omkring kvægbrugets arealer er amtet ikke bekendt med forekomst af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på national eller regional rødliste. Med amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug som grundlag giver udvidelsen af kvægbruget ikke anledning til fastsættelse af specielle retningslinjer for naturbeskyttelse. Udvidelsen vurderes samlet ikke at være i strid med regionplanens retningslinjer for naturbeskyttelse. 28 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

29 Amtets vurderinger Mangler i vurderingsgrundlaget VVM-redegørelsen og vurderinger heraf bygger på oplysninger, der er modtaget fra ansøger, se afsnittet Ansøgers projektbeskrivelse. Amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og områdets sårbarhed over for påvirkninger fra projektet tillige med regionplanens målsætninger og retningslinier indgår tillige i vurderingerne. Amtet noterer, at vurderingen af projektets kumulative effekt på natur og miljø bygger på et utilstrækkeligt grundlag, men som er det for tiden bedst mulige. Fx foreligger ikke ajourførte oplysninger om dyreholdet i de betragtede ejendomme, herunder specielt ikke om nyere ændringer heraf udvidelser, nedlæggelser. Der arbejdes på en forbedret udveksling af data på nationalt plan. Amtets egne mål og forudsætninger omkring sårbarhed, tålegrænser mv. er under løbende revision. Beregningsmetoder- og modeller, der skal anvendes for at forudsige påvirkninger fra det enkelte projekt såvel som projekter i et givet område under ét, er tilsvarende under løbende revision. Den kumulative påvirkning af områdets natur og miljø er ikke beregnet specifikt for udvidelsen af produktionen på Skøttrupgård. Dette skyldes primært som anført foran at det nødvendige beregningsværktøj endnu ikke er udviklet samt, at muligheden for at sammenkøre data vedrørende husdyrproduktion mv. fra andre ejendomme i et betragtet område ikke er til stede på en operationel måde. Indtil disse ting er på plads er det amtets opfattelse, at det forhold, at der overordnet for et givet område formentlig kun i begrænset omfang vil være tale om nettoudvidelser af husdyrproduktionen. Dette betyder generelt, at en udvidelse på en betragtet lokalitet i væsentligt omfang modregnes ved en reduktion på andre ejendomme, hvor produktionen nedlægges. Lokalt bliver der naturligvis tale om en forøgelse, men denne vil være indregnet og vurderet specifikt for projektet. Sammenfattende gælder for dette projekt, at amtet vurderer, at der ikke er væsentlige mangler i de foreliggende oplysninger og at alle afgørende miljø- og naturpåvirkninger indgår i vurderingen af projektet. Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt 29

30 Kortbilag Kortbilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4a: Bilag 4b: Bilag 5: Bilag 5a: Bilag 5b: Bilag 6: Bilag 7: Grundvandsforhold Naturforhold Husdyrtryk i området NATURA 2000-områder Internationale beskyttelsesområder Udpegningsgrundlag for internationale beskyttelsesområder Ammoniakdepositionspunkter Depositionspunkter Ammoniakdepositionspunkter, LandboNord Situationsplan, udarbejdet af LandboNord Oversigt over afstand til naboer, udarbejdet af LandboNord 30 Udvidet husdyrproduktion tillæg til regionplanen for Nordjyllands Amt

31 Skøttrupgaard, Per Hyldgaard Pedersen, Jacob Damsvej 71, 9480 Løkken Udbringningsarealer Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet Indvindingsoplande for vandværker Områder med særlige drikkevandsinteresser Lille sårbarhed Nogen sårbarhed Stor sårbarhed Nitratfølsomt Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 I NØ 1 1: LC/bca Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

32 Skøttrupgaard, Per Hyldgaard Pedersen, Jacob Damsvej 71, 9480 Løkken Udbringningsarealer Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Lavbund: Mose, Kultureng, Natureng og Strandeng. Højbund: Hede & Overdrev Sø Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 I NØ 2 1: LC/bca Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

33 DE pr. ejendom Udbringningsarealer Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet > 500 Skøttrupgaard, Per Hyldgaard Pedersen, Jacob Damsvej 71, 9480 Løkken. Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 I NØ 3 1: LC/bca Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd DDO Copyright COWI.

34 Skøttrupgaard, Per Hyldgaard Pedersen, Jacob Damsvej 71, 9480 Løkken. Udbringningsarealer Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet Internationale beskyttelsesområder Habitatområder Fugle- og ramsarområder Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 I NØ 4a 1: LC/bca Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

35 Bilag 4: NATURA 2000-områder internationale naturbeskyttelsesområder NATURA 2000-områder er et netværk af udpegede naturområder i EU-landene. Netværket omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. NATURA 2000-områderne er omfattet af beskyttelsesbestemmelser i EFhabitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Habitatområder udpeges for at beskytte og bevare bestemte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning for EU. Habitatområderne er en del af Natura Danmark har udpeget 254 områder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 72 % hav og 28 % land. Arealet på land svarer til 7,4 % af Danmarks landareal, og arealet på hav udgør 7,5 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af habitatområderne er samtidigt udpeget som fuglebekyttelsesområde. 194 af områderne blev udpeget og fremsendt til Europa-kommissionen i Efter krav fra kommissionen er der gennemført supplerende udpegninger i , så der nu er 254 områder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Habitatdirektivet omfatter også beskyttelse af en række dyre- og plantearter uden udpegning af særlige beskyttelsesområder for disse. Jf. Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3 skal alle planer om udvidelse af husdyrbrug vurderes med henblik på, om de vil medføre en negativ påvirkning af habitatområdet. Naturtyper må ikke forringes, og arter må ikke påvirkes væsentligt. Hvis der vurderes at være en negativ påvirkning som følge af projektet, kan dette ikke gennemføres. Fuglebeskyttelsesområder er udpeget for at opretholde og sikre levesteder for vilde fuglearter i EU. Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. I Danmark er områderne især vigtige for mange vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA Danmark har udpeget 112 EF-fuglebeskyttelsesområder med et samlet areal på ca km 2. Det samlede areal er fordelt med ca km 2 som marine områder og ca km 2 på land, svarende til ca. 79 % hav og 21 % land. Arealet på land svarer til ca. 6 % af Danmarks landareal og arealet på hav udgør ca. 9 % af Danmarks havareal. Ca km 2 af fuglebeskyttelsesområderne er samtidig udpeget som habitatområde. Grundlaget for fuglebeskyttelsesområderne er EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fra Foruden udpegning af beskyttelsesområder indeholder direktivet også bestemmelser om hvilke fuglearter der må jages og hvilke jagtmetoder, der må bruges. I fuglebeskyttelsesområderne må der ikke ske en væsentlig påvirkning af fuglene og deres grundlag for at være der.

36 Ramsarområder er beskyttede vådområder med særlig betydning for fugle. Hundredtusinder af fugle opholder sig langs vores kyster en stor del af året. Danmark tiltrådte Ramsarkonventionen i I Danmark er der udpeget 27 Ramsarområder med et samlet areal på km 2, hvoraf de fleste findes i de lavvandede dele af vores farvande. Alle landets Ramsarområder er efterfølgende udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Ramsarkonventionen forpligter landene sig til at beskytte fuglelivet i de udpegede områder. På Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på internetadressen kan læses mere om NATURA 2000-netværket. NATURA 2000 og regionplanen Forpligtelserne i habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne samt Ramsarkonventionen er optaget som i regionplan 2001: Retningslinje internationale naturbeskyttelsesområde: Der må ikke inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EF-habitatdirektivet træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser. Sikring af NATURA 2000-områder mod forurening, forringelser og forstyrrelser skal blandt andet ske gennem amtets planlægning og administration. En række miljøfaktorer påvirker og regulerer fuglebestandene. Beskyttelsen af fuglelivet kræver derfor et positivt samspil mellem den fysiske planlægning og anden miljøforvaltning. Regionplanens retningslinje fastlægger kvalitetskrav for kystvande. Ud over basismålsætningen der gælder for stort set alle kystvandene, er kystvande inden for beskyttelsesområderne udlagt med målsætning med skærpede kvalitetskrav.

37 7 Rubjerg Knude og Lønstrup Klint 1230 Klinter eller klipper ved kysten 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2160 Kystklitter med havtorn 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: LC/bca Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

38 Punktkilden Skøttrupgaard, Per Hyldgaard Pedersen, Jacob Damsvej 71, 9480 Løkken 0 Ammoniakdepositionspunkter Udbringningsarealer Gylleaftaler Ejet, lejet, forpagtet Jour. nr.: Kort: Mål: Udf. af: Dato: Bilag: 1217 I NØ 5 1: LC/BCA Rev.: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

39

40 ooo ooo o ooo o ooo ooo ooo ooo 2. ooo ooo o ooo o m ooo ooo ooo o o oo oo o 4. ooo ooo ooo o m ooo ooo ooo m ooo 000ooo ooo 0m m ooo o ooo ooo 5. LandboNord Planteavl, Brønderslev bilag 5b Intet vindue Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev Tlf Fax meter meter 200 Markkort for: Ammoniak deposition Dato: / 10:48:06 J.Nr. Målforhold: 1:4000 Init.: ABT

41 bilag 6

42 Ny stald bilag 6a

43 B m 2 m C.. 0 m 500 m A m 425 m D mete r L andbonord P lanteavl, B rønders lev Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev Tlf Fax Markkort for: Naboafs tande Dato: / 12:57:39 bilag 7 J.Nr. Målforhold: Init.: ABT Intet vindue 1:7500