Referat. Ældre- og Genoptræningsudvalget

Transkript

1 Referat Ældre- og Genoptræningsudvalget Møde nr.: 3/2017 Dannet den: Fredag den Mødedato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:00-17:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Benny Christensen (bsbech) A Line Lynnerup (lily) V Per Roos (hjpero) V Anders Weber (anwe) O Pia Fussing (piaf) O Lisbeth Andersen (hjlika) A Kisser Franciska Lehnert (hjkile) Fraværende Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 21. marts Pulje til demensboliger Status på udmøntning af Ældrepuljen og Værdighedspuljen Forslag om omlægning af Ældreområdet med rehabiliteringsstrategi Pulje til ekstra hjælp til beboere på plejecentre (klippekortmodel) Orientering om tilsyn med træningsenheden og om årsrapport for tilsyn med kommunens plejecentre og træningsenhed Budget til KL's Social- og Sundhedspolitisk Forum Overførsel af uforbrugte bevillinger til Regnskab for Udmøntning af forebyggelsespuljen Orientering om årsredegørelse for brug af magtanvendelse på voksen- og ældreområdet Orientering fra formand og direktør - marts

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 21. marts 2017 Åben sag Sagsid: 14/340 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Godkendt.

4 Side 3 2. Pulje til demensboliger Åben sag Sagsid: 16/757 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Vejledning til ansøgning om midler fra Puljen til indretning af demensboliger.pdf (26137/17) 2 Bilag 2 Ansøgning til demenspuljen til Solbakken (26136/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling x x Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Kommunen har sendt en ansøgning om midler fra Sundheds- og Ældreministeriets Pulje til demensboliger og fået tilsagn om midler til Plejecenter Solbakken. I denne sag skal der tages stilling til en indtægts- og en udgiftsbevilling. Beskrivelse af sagen Sundheds- og Ældreministeriet har udmeldt en pulje på i alt 48 mio. kr. fra satspuljen til indretning af demensboliger (Bilag 1). Puljen meldes ud over tre runder i med 16 mio. kr. årligt. Formålet med puljen er at forbedre de fysiske rammer for beboere med demens i plejeboliger for at øge deres tryghed og livskvalitet i hverdagen. Den rette indretning kan stimulere følelser og medvirke til at mindske urolighed, depression og aggressiv adfærd, hvilket kan være med til at forebygge magtanvendelser. Bedre trivsel og livskvalitet for beboerne forventes samtidig at give et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne. Midlerne kan bruges til mindre ombygninger og nyindretninger af de enkelte boliger og af inden- og udendørs fællesarealer. Der kan søges om tilskud svarende til gennemsnitlig kr. pr. bolig. I 2015 fik kommunen midler fra puljen til etablering af snoezelrum og maling på et dørparti på Ortved Plejecenter. I 2015 blev der også søgt midler til Plejecenter Solbakken, men denne ansøgning fik afslag. I 2016 har Ringsted Kommune sendt en ansøgning (Bilag 2) om: kr. til camouflering af udgangsdøre på Solbakken som er blevet bevilget kr. til etablering af en oplevelsessti på Solbakken som har fået afslag

5 Side 4 De malede døre giver større sikkerhed for borgerne og større tryghed for pårørende, fordi beboerne ikke søger ud. Samtidig viser erfaringen fra KLC og Ortved, at motiverne er med til at skabe positive erindringsbilleder. Der kan søges midler fra puljen igen ca. medio Økonomi Tilsagnsskrivelsen medfører, at der skal gives en indtægtsbevilling på kr. samt en udgiftsbevilling på et tilsvarende beløb til Plejecenter Solbakken. Vurdering Det vurderes, at de malede døre vil være med til at øge tryghed og livskvalitet for de demente beboere på Solbakken. Erfaringer fra Knud Lavard Center og Ortved viser, at malerierne er med til at mindske beboernes lyst til at forlade plejecentret, samtidig med at motiverne giver ro og kalder på gode minder. Dette betyder, at udadreagerende adfærd og antallet af konflikter og magtanvendelser mindskes. Det vurderes, at færre konflikter og magtanvendelser vil mindske risikoen for vold, hvilket også har en positiv effekt for arbejdsmiljøet. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en udgiftsbevilling på kr. til Plejecenter Solbakken 2. at udgiftsbevillingen finansieres ved en indtægtsbevilling på kr. fra den statslige Pulje til demensboliger Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt.

6 Side 5 3. Status på udmøntning af Ældrepuljen og Værdighedspuljen Åben sag Sagsid: 16/1307 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: 1 Status på indsatser igangsat for Ældrepuljen og Værdighedspuljen 2016.pdf (35907/17) Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Orientering x x Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag gives en status på de indsatser, der er igangsat for pulje til løft af den kommunale indsats på ældreområdet og tilskud til en mere værdig ældrepleje Beskrivelse af sagen Puljen til løft af den kommunale indsats på ældreområdet (herefter Ældrepuljen) er fra 2016 omlagt til bloktilskud. Kommunen modtager kroner årligt som Byrådet den 16. december 2015 har prioriteret fortsat udmøntes på ældreområdet. Ældre- og Genoptræningsudvalget har den 14. december 2016 udmøntet en besparelse på på indsatsen DGU (Koordinering af udskrivning, træning, pleje og rehabilitering) hvorfor det samlede beløb aktuelt udgør kroner. I modtager kommunen desuden kroner årligt via puljen tilskud til en mere værdig ældrepleje (herefter Værdighedspuljen). Fra 2020 udbetales midlerne som bloktilskud. Byrådet har den 21. juni 2016 truffet beslutning om udmøntning af midlerne i 2016 og den 14. november 2016 om udmøntningen af midlerne i Status på indsatser For de to puljer er der prioriteret 16 forskellige indsatser. Heraf er fire indsatser alene finansieret af den tidligere Ældrepulje. Ti indsatser er alene finansieret af Værdighedspuljen. To af indsatserne er finansieres delvist af begge puljer (se oversigt over indsatser og bevilling nedenfor). Tolv af de 16 indsatser er igangsat og forløber efter planen (se bilag for beskrivende status for de enkelte indsatser). Udmøntningen af både Ældrepuljen og Værdighedspuljen understøtter kommunens Ældre- og Værdighedspolitik (2016). Eksempelvis gennem tilbud om rehabilitering og hjælp til at vedligeholde og styrke fysiske og psykiske færdigheder, forebyggelse af ufrivillig isolation og ensomhed, styrket samarbejde og sammenhængende forløb mellem almen praksis, region, kommune og internt i kommunen, kompetenceudvikling af personale, særligt fokus på svage, småt spisende og underernærede borgere, øget mulighed for fællesskaber omkring måltidet samt tid til omsorg og nærvær for døende borgere. Hovedparten af indsatserne (2-9 samt 16) har et rehabiliterende sigte. Blandt resultaterne kan nævnes:

7 Side 6 Alle borgere der er tilbudt Hverdagsrehabilitering i 2016 har opfyldt mindst ét af deres mål med rehabiliteringsindsatsen (forventet: 70 procent), 152 borgere med inkontinensproblematikker er henvist og afsluttet i sygeplejeklinikken. Af dem er 86 borgere (57 procent) afsluttet med og 66 borgere (43 procent) afsluttet uden hjælpemidler, Det tværfaglige og tværorganisatoriske team der består af sygeplejersker, visitatorer og ergoterapeut (DGU) har i 2016 gennemført 480 besøg hos borgere, der er udskrevet fra sygehus med en sygepleje- eller hjemmeplejeydelse, 72 borgere har modtaget ét eller flere besøg af den opsøgende medarbejder mhp. at forebygge ufrivillig isolation og ensomhed. Heraf har 36 borgere etableret og fastholder deltagelses i aktiviteter og tilbud i lokalområdet, små netværk eller frivilligt arbejde i foreninger, Flere beboere på plejecentrene har fået stå- og gangfunktion tilbage. Aktiviteterne har også haft en positiv betydning for både beboere der oplever uro i kroppen, er udad reagerende eller meget passive, Borgere og terapeuter vurderer foreløbigt, at tilbuddet om virtuel genoptræning er brugervenligt, giver mulighed for hjemmetræning af høj kvalitet samt kortere og mere effektive træningsforløb. Kommunen modtog endeligt tilsagn om Værdighedspuljen 2016 den 1. august 2016 og indsatserne er herefter iværksat som planlagt. Med regnskabet for puljen i 2016 konstateres et behov for at overføre midler fra 2016 til 2017 som skyldes det sene tidspunkt for endeligt tilsagn. Ministeriet har bekræftet, at midler, der ikke er anvendt i 2016, kan overføres til 2017 på baggrund af en konkret anmodning fra kommunen. For indsats 5 (Hverdagsrehabilitering), 10 (Ledsagelse af beboere på plejecentre til eksterne behandlere) og 11 (Fleksibilitet og nærvær ved terminal pleje) skyldes mindre forbruget en kombination af tidspunktet for endeligt tilsagn og at borgergrundlaget i opstartsperioden har været mindre end estimeret: Indsats 5 er igangsat for ældrepuljemidler og forløber planmæssigt. Alle borgere der er tilbudt et rehabiliteringsforløb har opfyldt mindst ét af deres mål med rehabiliteringsindsatsen. Med værdighedspuljen er der afsat midler til en yderligere styrkelse af indsatsen, blandt andet for at kunne imødekomme et ændret behov i målgruppe i første halvdel af Her steg antallet af borgere med behov for intensiv og omfattende rehabilitering (eksempelvis borgere med erhvervet hjerneskade som følge af blodprop, trafikulykke mv.) Antallet af borgere med behov for intensiv og omfattende rehabilitering er faldet i andet halvår af Indsats 10 og 11 er igangsat og tilbydes borgerne som planlagt fra august 2016, men der konstateres et mindre forbrug som skyldes, at der er færre borgere i begge målgrupper end estimeret. Administrationen følger forbruget tæt mhp. løbende tilpasning af indsatserne og/eller mulighed for en eventuel senere omprioritering af midlerne Indsats 14 (Forebyggelse af sygdom og funktionstab hos modtagere af hjemmepleje og beboere på plejecentre) er forsinket, fordi det har vist sig ikke at være muligt, at integrere de ønskede elektroniske redskaber med kommunens omsorgssystem. Der arbejdes derfor på alternative løsninger for at sikre, at nye metoder og arbejdsgange på samme tid bidrager til et kvalitetsløft i plejen og kan implementeres hensigtsmæssigt i driften. Der er ikke anvendt midler i Oversigt over igangsatte indsatser

8 Side 7 Indsats Ældrepu lje Værdigh ed 16 Værdigh ed 17 Bemærkning Værdighedsm idler 2016 overføres til Ekstra bad Forløber som planlagt 2. Inkontinens Forløber som planlagt DGU (Koordinering af udskrivning, træning, pleje og rehabilitering) Forløber som planlagt 0 4. Støtte til frivillige på plejecentre Forløber som planlagt 0 5. Hverdagsrehabiliteri ng* Forløber som planlagt. Der konstateres et mindre forbrug af værdighedsmi dler Forebyggelse af isolation og ensomhed Forløber som planlagt Madklub for ældre mænd og kvinder Forløber som planlagt Mad og ernæring kvalitetsudvikling af kost til småt spisende og underernærede borgere Forløber som planlagt Rehabiliterende indsats for beboere på plejecentre** Forløber som planlagt Ledsagelse af beboere på plejecentre til bl.a. eksterne behandlere Er igangsat som planlagt. Der konstateres et mindre

9 Side 8 forbrug 11. Fleksibilitet og nærvær ved terminal pleje Er igangsat som planlagt. Der konstateres et mindre forbrug Styrkede sygeplejefaglige kompetencer Forløber som planlagt Styrket faglig viden om erhvervet hjerneskade Er gennemført og afsluttet som planlagt Forebyggelse af sygdom og funktionstab hos modtagere af hjemmepleje og beboere på plejecentre Forløber ikke som planlagt. Der er ikke anvendt midler i Analyse på træningsområdet Forløber som planlagt Velværdisteknologip rojekt, virtuel træning for svage og raske Forløber som planlagt Projektledelse, udarbejdelse af Ældre- og værdighedspolitik, dialog mv Forløber som planlagt 0 I ALT *Indeholder i 2017 desuden en styrkelse af den rehabiliterende indsats for beboere på plejecentre

10 Side 9 ** Indgår i 2017 som en styrkelse af den rehabiliterende indsats for beboere på plejecentre under indsats 5., Hverdagsrehabilitering Inddragelse og høring Til orientering i Handicapråd og Ældreråd Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Administrationen vurderer, at de prioriterede indsatser fortsat på hver deres måde bidrager til at understøtte et positivt løft på ældreområdet for forskellige større eller mindre målgrupper. Administrationen konstaterer, at de seneste år muligheder for at styrke ældreområdet gennem indsatser finansieret af forskellige større og mindre puljer, herunder Ældrepuljen og Værdighedspuljen, har medvirket til knopskydning af mindre projekter og indsatser som kræver stort og vedvarende ledelsesmæssigt fokus i organisationen. Administrationen vurderer, at der er fremadrettet er behov for en endnu skarpere prioritering af færre projekter og indsatser, for at sikre tilstrækkelig ledelsesmæssig kapacitet og styring med det formål, at de afsatte midler også fremadrettet bruges med størst mulig effekt for borgerne. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Handicaprådet den Handicaprådet tog orienteringen til efterretning. Ej til stede: Mona Williams og Sigrid Andersen. Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Taget til efterretning. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning Ej til stede: Daniel Nørhave

11 Side Forslag om omlægning af Ældreområdet med rehabiliteringsstrategi Åben sag Sagsid: 16/1307 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: 1 Rehabiliterende hjemmepleje efter Roskilde-modellen. En analyse af de økonomiske konsekvenser af Roskildemodellen for rehabilitering (KORA, 2016) (32279/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Ældre- og Genoptræningsudvalget tage stilling til, om der skal arbejdes med udviklingen af en rehabiliteringsstrategi. Beskrivelse af sagen Målet med en rehabiliteringsstrategi for Ældreområdet er, at flere borgere med pleje- og behandlingsbehov kan bliver helt eller delvist selvhjulpne ved at omlægge hjælp og arbejdsform fra kompenserende til rehabiliterende hjælp og arbejdsform. En omlægning vil have betydning for borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Herunder borgere med handicap og alvorligt syge i alle aldre, der har behov for pleje, praktisk hjælp og behandling. En omlægning vil betyde at fokus og ressourcer flyttes fra at overtage de funktioner borgeren har mistet, til at hjælpe borgeren til at kunne mest muligt selv med udgangspunkt i borgerens ønsker og motivation. Dermed får borgeren også mulighed for at fortsætte eller genoptage sit liv i forhold til de funktioner borgeren har mistet, og som kommunes ydelseskatalog ikke kompenserer for. En omlægning vil understøtte borgerens mulighed for et selvstændigt og uafhængigt liv. Kommunens Ældre- og Værdighedspolitik (2016) understøtter, at borgere gennem rehabilitering får den nødvendige støtte og hjælp til at kunne klare mest muligt selv. Det er forbundet med stor livskvalitet og værdighed for den enkelte borger, at kunne leve et selvstændigt og uafhængigt liv. Gennem de senere år har Ældreområdet fået tilført ekstra midler i form af blandt andet større og mindre puljer (herunder Ældrepuljen og Værdighedspuljen) som har givet mulighed for løft på ældrerådet. I Status på udmøntning af Ældrepuljen og Værdighedspuljen 2016 vurderer administrationen blandt andet, at puljerne har medvirket til knopskydning af mindre indsatser, der kræver stort og vedvarende administrativt fokus. Samt at der fremadrettet er behov for en x

12 Side 11 endnu skarpere prioritering af færre indsatser for at sikre, at midlerne også fremadrettet bruges med størst mulig effekt for borgerne. Ligesom andre kommuner, står Ringsted de kommende år over for udfordringer i forhold til befolkningens demografiske sammensætning, et stigende antal borgere med kroniske sygdomme og stadig flere og mere komplekse opgaver i det nære sundhedsvæsen mv. For at sikre, at borgere der har behov fortsat vil kunne få den nødvendige hjælp og støtte, er der brug for, at gentænke den måde som kommunen bruger ressourcerne på. National dagsorden og erfaringer fra andre kommuner Rehabilitering har været dagsordensat som velfærdsområde og som begreb gennem flere år. Blandt andet med Hvidbog om rehabilitering i Danmark i 2004, hvor rehabilitering defineres som: En målrettet, tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Rehabilitering i Danmark. Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2004). I Hjemmehjælpskommissionens rapport om Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats (2013) anbefales: at den sociale lovgivnings mangeårige begreb om hjælp til selvhjælp skal revitaliseres og bruges aktivt i praksis. Dette afspejles i praksis i de nationale prioriteringer på ældreområdet i form af eksempelvis vedtagelse af Lov om Social Service 83a (2015), den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient (2016) samt prioritering af løft af ældreområdet (Ældrepuljen ) og mere værdig ældrepleje (Værdighedspuljen ) via finansloven. Erfaringerne med den rehabiliterende arbejdsform fra andre kommuner er entydige: et paradigmeskifte fra kompenserende til rehabiliterende hjælp og arbejdsform gør, at borgerne bliver mere og hurtigere selvhjulpne samt reducerer omfanget af behov for praktisk hjælp og personlig pleje. I eksempelvis Sønderborg og Roskilde Kommune, er omdrejningspunktet for rehabiliteringsindsatsen at skabe en kultur, hvor tilbud om støtte og hjælp til borgeren tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og motivation til at opnå større grad af autonomi og selvhjulpenhed og derigennem større livskvalitet og værdighed. Dermed får borgeren mulighed for at genvinde eller fastholde sin samlede funktionsevne, forbedre livskvaliteten og opnå tryghed og værdighed ved at leve et uafhængigt liv. Sønderborg Kommune arbejder med en rehabiliterende arbejdsform indenfor flere områder: ældre-, arbejdsmarked-, voksenhandicapområdet, socialpsykiatri, sundhed og forebyggelse. Omdrejningspunktet for arbejdet er en rehabiliteringsstrategi (2012). Strategien er udmøntet i handleplaner for de enkelte områder og det tværfaglige arbejde tager udgangspunkt i borgers motivation og drøm. Her har organisationen fokus på, at etablere og udvikle en fælles ramme for rehabiliteringsforløb på tværs af fag- og forvaltningsområder, at rehabiliteringsforløbet er en samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk, at der er sammenhæng og koordination i alle rehabiliteringsforløb. I Sønderborg er kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere et strategisk fokuspunkt for at sikre, at borgeren i praksis altid møder medarbejdere der tænker og arbejder rehabiliterende i samarbejdsprocessen. I Roskilde Kommune er rehabiliteringsstrategien alene centreret omkring ældreområdet, hvor et tværfagligt team arbejder med udgangspunkt i, borgerens hele livssituation, ressourcer og ønsker om igen at blive selvhjulpne. Roskilde Kommune har udviklet sin egen

13 Side 12 rehabiliteringsmodel. Modellen skal sikre, at borgeren til enhver tid har en opdateret og relevant rehabiliteringsplan. Og at planen bygger på en evidensbaseret, systematisk, tværfaglig udredning og borgerens individuelle ønsker og mål. Også i Roskilde har udvikling og implementeringen af modellen krævet et systematisk og vedvarende ledelsesmæssigt fokus på alle niveauer i organisationen, samt kompetenceløft af både ledere og medarbejdere. KORA har analyseret de økonomiske konsekvenser af Roskilde-modellen for rehabilitering og fremhæver blandt andet, at ny-visiterede borgere modtager flere ydelser tidligt i deres forløb, men de bliver hurtigere selvhjulpne og kan afslutte deres hjemmeplejeforløb tidligere, end det var tilfældet i 2014, før implementering af Roskilde-modellen. borgerne oplever en forøget livskvalitet. I et spørgeskema om helbredsrelateret livskvalitet, måles livskvaliteten i gennemsnit til 0,62 ved starten af forløbene og 0,72 ved slutningen. Stigningen er lige stor for nyvisiterede og kendte borgere. (Se bilag: Koras analyse af de økonomiske konsekvenser af Roskilde-modellen for rehabilitering, 2016). Forslag til omlægning og finansiering Det foreslås, at der sættes gang i en omlægning fra den kompenserende arbejdsform til den rehabiliterende arbejdsform på ældreområdet ved at administrationen udarbejder forslag til rehabiliteringsstrategi samt tids- og handleplan for denne til politisk behandling i juni Den nødvendige investering i omlægningen foreslås finansieret ved at omlægge en andel af midlerne fra den tidligere Ældrepulje, ikke anvendte midler fra Værdighedspuljen 2016 og 2017 samt Værdighedspuljen fra 2018 og frem. Afsættet herfor er, at en del af de nuværende indsatser har et rehabiliterende sigte, mens andre er tilbud til nogle af de grupper af borgere, der har behov for kompenserende hjælp i større eller mindre omfang. En ny rehabiliteringsstrategi vil indeholde konkrete mål. Strategi og handleplan vil udtrykke en skarpere prioritering og medvirke til at sikre blandt andet ledelsesmæssige kapacitet og styring med det formål, at de samlede ressourcer bruges med størst mulig effekt for borgerne. Rehabiliteringsstrategien og finansieringen af omlægningen foreslås at have et treårigt sigte som minimum. En omlægning til den rehabiliterende arbejdsform vil få betydning for den samlede økonomi på Ældreområdet og betyde, at kommunens ressourcer anvendes på en anden måde end nu, herunder: 1. fokus på en tidlig og massiv indsats samt udvidet brug af hjælpemidler for at sikre, at borgerens funktionsniveau fastholdes eller øges 2. kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i dels samarbejdsmetoder og dels konkrete, rehabiliterende værktøjer 3. et strategisk, systematisk og vedholdende fokus på den rehabiliterende arbejdsform og tværfagligt samarbejde Tidlig og massiv indsats samt udvidet brug af hjælpemidler På nuværende tidspunkt har borgen typisk oplevet et funktionstab gennem en længere periode før henvendelse til kommunen med ansøgning om hjælp. Det vil typisk være funktionstab som ikke kan kompenseres via ydelser i ydelseskataloget på nuværende tidspunkt. Med en rehabiliterende arbejdsform vil kommunens indsats tilbydes lagt tidligere, mere intensivt og/eller med udvidet brug af hjælpemidler. Borgeren vil opleve, at

14 Side 13 rehabiliteringen tilbydes med udgangspunkt i de ønsker og den motivation som borgeren har for eksempelvis at kunne færdes ude, tage bussen, gå til kortspil eller besøge familie og venner, i stedet for at handle om at træne sig op til igen at kunne støvsuge og vaske gulv. For kommunen er gevinsten, at en borger der kan færdes selvstændigt i og udenfor eget hjem typisk ikke har behov for samme omfang af praktisk hjælp mv. Det skal understreges, at der altid vil være borgere som har behov for kompenserende hjælp i større eller mindre omfang. Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere En omlægning vil betyde, at ledere og medarbejdere grundlæggende skal arbejde på en anden måde end i dag. De skal udvikle et fælles sprog og forståelse af rehabilitering, som enkelt kan formidles til borgeren. Og som i praksis vil betyde en ændret adfærd. Erfaringerne fra blandt andet Roskilde og Sønderborg Kommune er, at det ikke er noget der sker fra den ene dag til den anden. Det kræver dels konkret kompetenceudvikling, men også et strategisk og vedholdende ledelsesmæssigt fokus. Strategisk, systematisk og vedholdende fokus Institutionslederne i kommunen får en helt afgørende rolle i at sikre, at omlægningen lykkedes og at borgeren til enhver tid møder medarbejdere, der arbejder rehabiliterende. Dvs. med fokus på samarbejde med borgeren og udgangspunkt i borgerens livssituation om en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. I praksis er der tale om en opgave, der kræver høj grad af systematisk ledelsesmæssigt fokus, engagement og kompetence. Inddragelse og høring Til høring i Handicapråd og Ældreråd Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Rehabiliterende hjælp vil understøtte, at borgerne kan bevare deres uafhængighed og selvstændighed længst muligt. Herunder også at kunne fortsætte eller genoptage sit liv i forhold til de evner som borgeren har mistet og som kommunens ydelseskatalog ikke kompenserer for. En omlægning forventes at have positiv betydning for den samlede anvendelse af ressourcer til hjælp og hjælp til selvhjælp, som vil kunne medvirke til at kommunen fortsat kan levere omsorg og pleje af høj kvalitet, trods den demografiske udvikling. En omlægning fra kompenserende til rehabiliterende arbejdsform og hjælp vil kræve en omlægning af ressourcer, kompetenceløft af ledere og medarbejdere samt et strategisk, vedholdende fokus på at fastholde og udvikle den rehabiliterende arbejdsform. Administrationen vurderer, at en rehabiliteringsstrategi vil styrke den strategiske prioritering af projekter, indsatser og ressourceanvendelse fremadrettet. Samt at en strategi for rehabilitering er et godt udgangspunkt for at arbejde systematisk med implementering af den rehabiliterende arbejdsform på Ældreområdet. Udarbejdelse og implementering af en rehabiliteringsstrategi vurderes at ligge inden for rammerne af Værdighedspuljen.

15 Side 14 Indstilling Direktionen indstiller til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, at sagen tages til efterretning Direktionen indstiller til Ældre- og Genoptræningsudvalget, at administrationen udarbejder forslag til rehabiliteringsstrategi for Ældreområdet, der indeholder en omlægning fra kompenserende hjælp og arbejdsform til rehabiliterende hjælp og arbejdsform herunder tids- og handleplan for omlægningsprocessen Beslutning i Handicaprådet den DH-siden i Handicaprådet er positivt indstillet over for at arbejde videre med den rehabiliterende tilgang. Ej til stede: Mona Williams og Sigrid Andersen. Beslutning i Ældrerådet den Ældrerådet er usikre på omfanget af projektet som beskrevet i sagsfremstillingen. Men kan anbefale, at der udarbejdes forslag til rehabiliteringsstrategi for Ældreområdet, der indeholder en omlægning fra kompenserende hjælp og arbejdsform til rehabiliterende hjælp og arbejdsform herunder tids- og handleplan for omlægningsprocessen. Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Godkendt. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning. Ej til stede: Daniel Nørhave

16 Side Pulje til ekstra hjælp til beboere på plejecentre (klippekortmodel) Åben sag Sagsid: 17/2251 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Vejledning til ansøgning om klippekort til plejehjemsbeboere (22034/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling x x Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Med aftale om finansloven for 2017 er der afsat 380 millioner kr. årligt i 2017 og frem til en ny klippekortordning for ældre der bor på plejecenter. Udvalget skal tage stilling til, om beboere på plejecentre skal tilbydes ekstra hjælp og støtte via den nye klippekortordning. Beskrivelse af sagen Midlerne udmøntes som en samlet ansøgningspulje i og fordeles fra 2019 som bloktilskud. Ringsteds andel udgør kr. årligt. For 2018 og frem tages der forbehold for vedtagelse af Finanslov for Den nye klippekortordning indebærer, at beboere på plejecentre kan få cirka tre kvarters ekstra hjælp og støtte om ugen og skal medvirke til at styrke den enkelte beboers livskvalitet og selvbestemmelse. Ordningen minder om, men er ikke forbundet med den Klippekortordning for modtagere af hjemmepleje, som Byrådet den 9. januar 2017 har vedtaget kvalitetsstand for. Den ekstra hjælp kan bruges til mindre aktiviteter eller spares sammen og bruges til aktiviteter, der tager længere tid. Hjælpen skal bruges til aktiviteter der ligger udover den eksisterende plejeindsats. Det kan være aktiviteter på eller uden for plejecenteret. Beboeren skal selv være med til at bestemme, hvad den ekstra hjælp skal gå til. Kommunen skal sikre, at alle beboerne får tilbud om og kan benytte ordningen. Også de svageste beboere med eksempelvis demens. Kommunen skal også tilrettelægge en informationsindsats for at skabe opmærksomhed om ordningen. Hvis en beboer takker nej til tilbuddet, er der mulighed for at den ekstra hjælp kan anvendes til de andre beboere. Midlerne kan ikke anvendes til udgifter til transport eller materialeomkostninger. Midler der ikke anvendes skal tilbagebetales.

17 Side 16 Kommunen har modtaget ansøgningsmaterialet fra Sundheds- og Ældreministeriet den 8. februar med ansøgningsfrist den 3. marts og har derfor ansøgt om midlerne med forbehold for politisk behandling. Se forslag til udmøntning nedenfor. Kommunen forventer at modtage tilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet på baggrund af ansøgningen med udgangen af marts 2017 og tilbud om Klippekortordningen til beboerne på plejecentrene vil kunne starte op umiddelbart herefter. Forslag budget 2017 budget 2018 I alt Lønudgifter (ekstra hjælp til beboere*) Lønudgifter (lokal information**) Informationsindsats Lovpligtige forsikringer Revision af puljemidler I alt * Ekstra hjælp til beboerne svarer til cirka tre kvarters ekstra hjælp om ugen til alle beboere med opstart 1. april Der kan opstå behov for at søge om at overføre ikke anvendte midler i 2017 til 2018 i overensstemmelse med puljens retningslinjer, hvis bevillingstilsagnet modtages senere end forventet og tilbuddet derfor kan iværksættes senere end forventet. Eller hvis der i længere perioder er flere ledige plejeboliger. ** Der afsættes lønmidler til, at plejepersonalet har mulighed for at bruge ekstra tid til at sikre at især borgere der ikke kan give udtryk for egne ønsker og behov, også får mulighed for at benytte tilbuddet. Inddragelse og høring Til høring i Ældrerådet Økonomi Hvis der foreligger et bevillingstilsagn fra Sundheds- og Ældreministeriet inden mødet i Byrådet, udarbejdes der en supplerende sagsfremstilling omkring de bevillingsmæssige konsekvenser. Hvis ikke forelægges en selvstændig bevillingssag senere. Vurdering Administrationen vurderer, at den nye klippekortordning understøtter Ældre- og værdighedspolitikken (2016) i forhold til temaet Livskvalitet for beboere på plejecentre ved at medvirke til at styrke beboernes mulighed for at gøre nogle af de ting, der har betydning for den enkeltes livskvalitet. Desuden understøttes politikkens tema Selvbestemmelse ved, at beboerne selv skal være med til at bestemme, hvilke aktiviteter de ønsker at bruge den ekstra hjælp til. Samtidig er der i puljen særlig fokus på, at borgere der kan have svært ved at give udtryk for egne behov skal have mulighed for at benytte tilbuddet. Indstilling Direktionen indstiller, at ansøgning om midler til Klippekortordning for beboere på plejecentre fastholdes Beslutning i Ældrerådet den Anbefales godkendt. Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.

18 Side 17 Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt.

19 Side Orientering om tilsyn med træningsenheden og om årsrapport for tilsyn med kommunens plejecentre og træningsenhed. Åben sag Sagsid: 16/1630 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: 1 Tilsynsrapport for Træning (17272/17) 2 Årsrapport Ringsted Kommune 2016 (24611/17) Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Orientering x x Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ældre- og Genoptræningsudvalget besluttede den 20. april 2016, at de løbende skulle orienteres om tilsyn på ældreområdet. I denne sag orienteres udvalget om tilsyn med træningsenheden i Ringsted Kommune samt om årsrapporten for tilsyn med kommunens plejecentre og træningsenheden. Beskrivelse af sagen I januar 2017 har der været kommunalt tilsyn med Ringsted Kommunes træningsenhed. Derudover har BDO udarbejdet en årsrapport for tilsyn på kommunens plejecentre og med træningsenheden. De enkelte plejecentres rapporter er forelagt Ældre- og Genoptræningsudvalget den. 24. januar Rapporterne er vedlagt som bilag. Kommunale tilsyn føres efter Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148 a og 151. I 2016 er der indgået en aftale med BDO om, at de udfører de kommunale tilsyn. Ifølge Serviceloven føres der tilsyn med, om borgerne får hjælp i overensstemmelse med den politiske fastlagte kvalitetsstandard for hjælp til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Desuden skal hvert plejecenter mindst have et uanmeldt tilsyn om året. Tilsynet foregår i dialog og samarbejde med borgerne og personalet, undersøgelsesmetoderne er interviews, observationer og dialogmøder. BDO giver en samlet vurdering af tilbuddet ud fra en vurderingsskala, hvor den bedste vurdering er særdeles tilfredsstillende og den laveste vurdering er ikke tilfredsstillende. Træningsenheden har modtaget vurderingen særdeles tilfredsstillende. Ortved og Solbakken har modtaget vurderingen tilfredsstillende, som er den gennemsnitlige vurdering. Knud Lavard Centret har modtaget vurderingen meget tilfredsstillende, som er den næstbedste vurdering. I forbindelse med tilsynet udarbejdes der anbefalinger til den fremadrettede udvikling. I 2016 er der givet i alt ni anbefalinger til plejecentrene og to anbefalinger til den kommunale

20 Side 19 træningsenhed. På baggrund af anbefalingerne udarbejdes der handleplaner, syv ud af ni handleplaner på plejecentrene er iværksat og afsluttet. De resterende to handleplaner forventes afsluttet senest ved udgangen af juni Træningsenhedens to handleplaner er igangsat og forventes afsluttet i henholdsvis november 2017 og ultimo Tilsyn med Træningsenheden Sundhed og træning (Træningsenheden) har haft uanmeldt tilsyn i januar Tilsynets samlede vurdering er at det er et træningstilbud med særdeles tilfredsstillende forhold. Tilsynet gav anledning til to anbefalinger. Den ene anbefaling er om overholdelse af kvalitetsmålet for ventetid til genoptræning efter Sundhedsloven. Den anden anbefaling er om organisering af genoptræning, så borgere med kognitive udfordringer, får det optimale ud af deres træning. Træningsenheden har udarbejdet handleplaner som imødekommer tilsynets anbefalinger. I 2016 blev der sat ekstra fokus på ventetiden til træning, og i 2017 og 2018 modtager træningsenheden puljemidler til at styrke den igangsatte indsats. Ventetiden varierer afhængig af antal borgere som får en genoptræningsplan fra sygehuset. Ventetid til træning efter Sundhedsloven er faldet markant i løbet af Fra første til fjerde kvartal er den gennemsnitlige ventetid faldet fra 6 dage til 4 dage, og antallet af borgere der starter 7 dage eller senere er faldet fra gennemsnitligt 40 % til 16 %. Handleplanen følger arbejdet med puljemidlerne, som strækker sig over 2017 og På baggrund af et øget antal borgere med behov for genoptræning herunder borgere med behov for skærmede omgivelser kan der opstå perioder med særlig spidsbelastning. Træningsenheden har på den baggrund sat ekstra fokus på de fysiske rammer og udnyttelse heraf, og arbejder aktuelt med følgende tre mål: 1. At indretningen i træningslokalerne er tilpasset den nye sammensætning af målgrupper 2. At der er et enkelt og overskueligt system til booking af træningslokaler 3. At de fysiske rammer er udnyttet optimalt. Der vil ligge en plan for udnyttelse af de fysiske rammer senest 1. juli Planen forventes at være udført senest 1. november Inddragelse og høring Til orientering i Ældrerådet Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Administrationen vurderer, at tilsynene viser at forholdene på plejecentrene og i træningsenheden er tilfredsstillende. Tilsynene viser at borgerne får den pleje og omsorg de har behov, og at det bliver leveret med en god faglig standard. Træningsenheden har modtaget tilsynets bedste vurdering, ud fra en vurdering af at enheden er veldrevet og effektiv og at træningsydelserne stemmer overens med kommunens kvalitetsstandarder. Træningsenheden har modtaget to anbefalinger, og har planlagt og igangsat initiativer som skal sikre at anbefalingerne imødekommes. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning Beslutning i Ældrerådet den Taget til efterretning. Ej til stede: John Rasmussen, Niels P. Nielsen og Inge Jørgensen.

21 Side 20 Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Taget til efterretning Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Taget til efterretning Ej til stede: Daniel Nørhave

22 Side Budget til KL's Social- og Sundhedspolitisk Forum 2017 Åben sag Sagsid: 17/5165 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: 1 Program KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum (31622/17) 2 Indbydelse til KL'sSocial- og Sundhedspolitiske (31617/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Beslutning x x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Byrådet besluttede den 11. april 2016, at budget for udvalgsture skal godkendes i fagudvalg. I denne sag skal budgettet til Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Ældre- og Genoptræningsudvalgets tur til KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum den 9. til 11. maj godkendes. Beskrivelse af sagen Topmødet har oveskriften Tendenser i velfærden - muligheder og dilemmaer Program fremgår af følgende Bilag med program og invitation er vedhæftet. Udover udvalgene deltager direktør Andreas Jegstrup og socialchef Dorthe Dahlstrup. Transport og ophold Den 9. maj kl. ca er der afgang fra Amtstue Alle 71 i kommunens busser. Forventet hjemkomst er torsdag den 11. maj kl Budget priserne er ex. mons Transport bro og benzin af kommunens busser Ophold Hotel Hvide Hus Deltagergebyr Forplejning onsdag aften Ialt 15 personer Udgifter pr. person kr. Inddragelse og høring Ingen.

23 Side 22 Økonomi Ingen bevillingsmæssig konsekvens. Vurdering Administrationen vurderer, at budgettet for udvalgsturen til KL s Social- og sundhedspolitisk forum ligger inden for rammerne af Byrådsbeslutningen den 11. april Indstilling Direktionen indstiller, at budgettet for udvalgsturen til Social- og sundhedspolitisk forum den 9. og 11. maj 2016 godkendes. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Taget til efterretning. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Godkendt Ej til stede: Daniel Nørhave

24 Side Overførsel af uforbrugte bevillinger til 2017 Åben sag Sagsid: 17/5001 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Overførsler til 2017 (32297/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I kommunens økonomiske politik er fastsat regler for overførsel (genbevilling) af uforbrugte budgetbeløb i et regnskabsår til det efterfølgende regnskabsår. Denne sag omhandler genbevilling af uforbrugte bevillinger i Der vedlægges bilag, der specificerer de enkelte overførsler. Beskrivelse af sagen I kommunens økonomiske politik fastsættes rammer for overførsel af uforbrugte institutionsog udvalgsbevillinger til efterfølgende år. Som hovedregel kan der ikke overføres uforbrugte bevillinger på udvalgsbevillinger, mens der uden videre kan overføres mer- eller mindreforbrug på institutionsbevillinger, så længe de er inden for visse rammer (2 eller 5 % af bevillingen). Overskrides rammerne skal der særlige omstændigheder til overførsel af mindreforbrug, mens merforbrug som hovedregel overføres fuldt ud. Overførsel af positive budgetbeløb giver mulighed for at forbruge mere end der er afsat i det vedtagne budget. Omvendt skal områder der har fået overført negative budgetbeløb forbruge mindre, end der er afsat i det vedtagne budget. Negative overførsler er således med til at finansiere positive overførsler. Overførselsadgangen har en virkning på kommunens kassebeholdning: Mindreforbrug ligger som uforbrugte midler i kommunekassen og overførsler bliver i det følgende år finansieret derfra. Den påvirker også de givne bevillinger, fordi adgangen til overførsler medfører at en del af kommunens kassebeholdning er disponeret til overførte budgetbeløb, og at en del af eventuelle bevillingsændringer kan modsvares af opsparede mer- eller mindreforbrug. Overførsel af budgetbeløb bliver desuden problematiseret i Budgetloven efter hvilken kommunerne bliver målt på de faktiske serviceudgifter i forhold til de vedtagne budgetter til service i det enkelte regnskabsår. Budgetloven er udformet således, at hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter.

25 Side 24 Serviceudgiftsrammen bliver ikke forøget, uanset om en kommune har haft et samlet mindreforbrug i foregående år og ønsker at overføre disse midler til det efterfølgende år. Konsekvensen af et merforbrug i et regnskabsår er, at kommunen i efterfølgende år kan risikere at få en bøde af staten på et beløb på op til budgetoverskridelsen, afhængigt af om den enkelte kommune og kommunerne under et har overholdt den aftalte ramme for serviceudgifter. Det er derfor vigtigt, at de overførte budgetbeløb fra foregående år ikke giver mulighed for væsentlige ændringer af den samlede aktivitet i kommunens institutioner. Der foreslås overført netto 19,9 mio. kr. (udgiftsbudget vedrørende service) til 2017, hvilket er 8,5 mio. kr. mere end det blev overført fra 2015 til Herudover foreslås overført mindreforbrug i 2016 på i alt 1,7 mio. kr. til afvikling i årene Det handler om regulering af takster andre kommuner betaler for anvendelse af Ringsted Kommunes specialinstitutioner samt Kildeskolen. De 19,9 mio. kroner vil altså isoleret set forøge Ringsted Kommunes serviceudgifter i For at imødegå, at kommunen bliver omfattet af sanktionslovgivningen, er der imidlertid i budgettet for 2017 indarbejdet et såkaldt teknisk serviceramme på 14,7 mio. kr. som der ikke må disponeres over. Serviceudgifterne i regnskabet bør således højst udgøre 14,7 mio. kr. mere end i det vedtagne budget. På baggrund af tidligere års erfaringer vurderes det, at overførslerne til 2017 næppe vil blive anvendt fuldt ud i 2017 og med en stram økonomistyring, er det derfor direktionens vurdering, at kommunens serviceudgiftsramme i 2017 ikke vil blive overskredet. Det foreslås, at puljen på 14,7 mio. kr. tilbageføres kassen, idet den nu har opfyldt sit formål. I nedenstående tabel er vist hvorledes de foreslåede overførsler fordeler sig på udvalg:

26 Side 25 Alle overførsler vedrørende skattefinansieret drift er serviceudgifter. Den likviditetsmæssige virkning af overførslerne er, at der i 2017 kan anvendes i alt 111,3 mio. kr. udover det vedtagne budget. Heraf vedrører 19,9 mio. kr. serviceudgifter, 77,4 mio. kr. vedrører anlæg og 14,0 mio.kr. vedrører indskud i Landsbyggefonden vedrørende Margrethegården. Overførsler til årene efter 2017 indarbejdes i det tekniske budgetforslag for Anlæg Et eventuelt uforbrugt rådighedsbeløb til et planlagt anlægsarbejde i et regnskabsår foreslås overført til det efterfølgende års budget, hvis anlægsarbejdet ikke er afsluttet.

27 Side 26 Et uforbrugt rådighedsbeløb er udtryk for, at der er sket en tidsmæssig forskydning af anlægsprojektet gennemførelse, og overførslen giver således mulighed for at færdiggøre projektet. Specifikationer fremgår af bilag. Overførsel fra 2015 til 2016 I forbindelse med Byrådets behandling den 9. maj 2016 af sag om overførsel af uforbrugte budgetbeløb til 2016 blev følgende besluttet: Anbefales godkendt med bemærkningen om, at der til dækning af forventet merforbrug på den vidtgående specialundervisning yderligere overføres op til 4,95 mio. kr. til 2016 samt 75 % af op til kr. 3,5 mio. kr. til Det endelige beløb afklares i forbindelse med regnskabet for Det endelige beløb er opgjort til 2,625 mio. kr. Overførslen er ikke indarbejdet i ovenstående tabel eller i det vedlægte bilag. Såfremt Byrådet vælger at overføre beløbet. vil udgiften likviditetsmæssigt kunne afholdes indenfor det likviditetsoverskud regnskabet giver på 7 mio. kr., men det vil medvirke til at vanskeliggøre overholdelse af kommunens serviceramme i Økonomi Der henvises til bilag. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at uforbrugte bevillinger i 2016 genbevilges som anført. 2. at den afsatte tekniske servicepulje i 2017 på 14,7 mio. kr. tilbageføres kassen. 3. at Byrådet tager stilling til overførsel af budget til vidtgående specialundervisning i Beslutning i Børne- og Undervisningsudvalget den Ad1. Anbefales godkendt. Ad2. Anbefales godkendt. Ad3. Udvalget anbefaler, at der dækkes 75 % af merforbrug op til 5 mio. kr. til vidtgående specialtilbud i Beslutning i Kultur- og Trivselsudvalget den Godkendt. Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den Anbefales godkendt Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den Anbefales godkendt Ej til stede: Daniel Nørhave Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Benny Christensen, Jan Jakobsen og Finn Andersen

28 Side 27

29 Side Regnskab for 2016 Åben sag Sagsid: 17/5001 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Regnskab 2016 (32272/17) 2 Bilag Anlægsregnskaber 2016_BY.pdf (34386/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x x x x x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag skal Byrådet godkende kommuners regnskab for 2016 og oversende det til revisionen. Regnskabet foreligger som bilag til denne dagsorden. Beskrivelse af sagen I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets procedureregler for kommuners regnskabsaflæggelse skal Byrådet inden 1. maj oversende kommunens regnskab for det foregående regnskabsår til revisionen. Herefter revideres regnskabet og revisionen afgiver beretning derom. Byrådet behandler herefter revisionens bemærkninger og regnskabet godkendes endeligt på mødet i september Hovedkonklusioner på regnskabet Kommunens regnskab for 2016 i sammendrag:

30 Side 29

31 Side 30 Resultatet af den ordinære drift udgør i regnskabet 141,3 mio. kr., hvilket er 20,5 mio. kr. større end det korrigerede budget. Der er en afvigelse vedrørende finansiering på 6,5 mio. kr. som primært skyldes, at der er et restbudget på 3,5 mio. kr. på særlig pulje til imødegåelse af usikkerhed på arbejdsmarkedsområdet, og der er modtaget et tilskud på til flygtninge og til medfinansiering af sundhedsudgifter der ikke fuldt ud er udmøntet til driftsområdet. Til gengæld er der indgået færre indtægter vedrørende ejendomsskatter og dækningsafgift end forudsat. Herudover har der været færre udgifter til skattefinansieret drift. I 3. budgetopfølgning for 2016 var et forventet forbrug på skattefinansieret drift på 1.996,1 mio. kr., mens regnskabet viser en udgift på 1.991,9 mio. kr. eller 4,2 mio. kr. mindre end forventet.

32 Side 31 I resultatet af det skattefinansierede område er de skattefinansierede anlæg medtaget. Det samlede resultatet viser et overskud på 92,9 mio. kr. hvilket er 119,4 mio. kr. mere end forudsat i det korrigerede budget. Det positive resultat skyldes primært, at anlægsprojekter ikke er gennemført som forudsat i budgettet, eksempelvis torveprojektet, sundhedshuset og den nye daginstitution i Benløse. Resultatet af Renovationsområdet (brugerfinansieret) er en nettoindtægt på 2,8 mio. kr. Der er udført klimaprojekter for 14,3 mio. kr. således at de samlede nettoudgifter til det brugerfinansierede område udviser 11,5 mio. kr. eller 18,0 mio. kr. mere end budgettet. Afvigelsen er udtryk for, at klimaprojekter ikke er endeligt finansieret. Når projekterne er afsluttet, vil der blive optaget lån svarende til udgifterne og ydelserne på lånene vil blive betalt af Ringsted Forsyning A/S. Regnskabet giver samlet set en likviditetsforbedring der er 45,7 mio. kr. hvilket er 119,6 mio. kr. bedre end det korrigerede budget. I det korrigerede budget var det forudsat, at alle budgetoverførsler fra 2015 var forbrugt i 2016, hvilket ikke har været tilfældet. I forlængelse af regnskabsafslutningen indstilles i en særskilt sag overført netto 113,0 mio. kr. til forbrug/mindreforbrug i 2017 og årene derefter. Den varige likviditetsforbedring af regnskabet er derfor på 6,6 mio. kr. Heri er ikke indeholdt eventuel overførsel vedrørende vidtgående specialundervisning på 2,6 mio. kr. jfr. sag om overførsel af uforbrugte bevillinger til Serviceudgifterne som er en del af de skattefinansierede driftsudgifter har udgjort 1.423,0 mio. kr. hvilket er 36,0 mio. kr. under det vedtagne budget. Kommunens faktiske serviceudgifter i regnskabet må ikke overstige serviceudgifterne i det vedtagne budget, og kommunen har således overholdt servicerammen for 2016, selv om der blev overført uforbrugte bevillinger til serviceudgifter på 11,4 mio. kr. fra 2015 til 2016, udover det vedtagne budget til serviceudgifter. Merforbrug er forbrugt af kassen, men samtidig har mindreforbrug bevirket, at kassen er blevet styrket. Såvel positive som negative regnskabsafvigelser finansieres således af kassen. Med godkendelse af regnskabet godkender Byrådet samtidigt kassefinansiering af merforbrug og mindreforbrug. Økonomisk politik I nedenstående skema er redegjort for i hvilket omfang kommunens økonomi i 2016 har været i overensstemmelse med den økonomiske politik Byrådet vedtog i september Økonomisk politik Regnskab 2016 Overskud på ordinær drift Regnskabsmæssigt forventet overskud på den ordinære drift på 120 mio. kr. Der er i regnskabet et overskud på 141 mio. kr.