Tilsyn for kommunale daginstitutioner

Transkript

1 Tilsyn for kommunale daginstitutioner Tilsyn 2017 Tilsynsrapport for: Møllehaven Dato for tilsyn: den 7. september 2017 Deltagere: Britt Jørgensen, pædagog, koordinator og TR Ulla Hansen, afdelingsleder Formål og fremgangsmåde Formålet med tilsynet generelt er at påse, at dagtilbuddet løser opgaven og tager vare på børnene i overensstemmelse med de mål og rammer, der er fastsat i dagtilbudsloven, og som kommunalbestyrelsen har fastlagt i Norddjurs Kommune. tilsynet er et fagligt og pædagogisk tilsyn tilsynet skal have et udviklingsperspektiv og være dialogbaseret tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling tilsynet skal skabe værdi for det enkelte dagtilbud, det samlede dagtilbudsområde, forvaltningen og det politiske niveau. Tilsynets datagrundlag Forud for tilsynet indhenter den tilsynsførende relevant data fra INFOBA i form af statistisk opgørelse af børnenes trivselsvurderinger samt inklusionsmiljø og sprogvurderinger. Senest 1. september sender institutionens ledelse følgende til den tilsynsførende: Udfyldt tjekliste Ovenstående udgør samlet set datagrundlaget for tilsynet. Selve tilsynet Det samlede tilsyn består af 3 dele: Et besøg, en tilsynsrapport og et grundkontraktmøde. Tilsyn Besøg Sep/okt Samlet afrapportering efterår grundkontraktmøde efterår Billeder af praksis Tilsynsmøde Senest 7 dage før besøget, sender den tilsynsførende en dagsorden for tilsynsmødet til ledelsen. Besøg: foretages af pædagogisk konsulent Rikke Steffensen kl (med mindre andet er aftalt). Besøget indledes med en kort rundvisning efterfulgt af en del, hvor den pædagogiske konsulent skaber 1

2 sig billeder af praksis gennem deltagelse hos børnene og dialog med de tilstedeværende medarbejdere og børn. I besøgsdelen vurderes børnenes trivsel på baggrund af kropsprog, børnenes indbyrdes leg og kontakt samt kontakten til de voksne. Atmosfæren på stedet indgår i grundlaget for vurderingen. Tilsynsmøde: I forlængelse af besøgsdelen afholdes et tilsynsmøde med deltagelse af institutionens ledelse samt medarbejderrepræsentanter. Mødet vil som udgangspunkt afvikles fra kl (med mindre andet er aftalt), og vil foregå i institutionen. På mødet tages der udgangspunkt i følgende fokuspunkter: Opfølgning fra sidste tilsyn Den pædagogiske læreplan Sprogvurderingerne Personalets kvalifikationer herunder stemning blandt personalet og deres trivsel Børnenes trivsel & inklusion Læringsmiljøer Andre relevante punkter Afrapportering: På baggrund af tilsynet og grundkontraktmødet udarbejder den tilsynsførende nærværende rapport. 2

3 Hovedkonklusioner På baggrund af det årlige tilsyn, vurderes det, at Møllehaven opfylder forventningerne til institutioner i Norddjurs Kommune. En gennemgang af anbefalingerne fra sidste tilsyn viser, at der er blevet arbejdet med anbefalingerne. Den pædagogiske læreplan De pædagogiske læreplaner får liv gennem planlagte temaer. Læringsaktiviteter opleves hele dagen. Personalet arbejder på at gå ved siden af børnene og være nysgerrige, så nysgerrigheden smitter barnet. Sprogvurderingerne I forhold til sprogvurderingerne ligger de 3 årige børns vurderinger omkring normtallet, hvorimod de 5 årige ligger en del over normtallet for den fokuseret indsats. Der arbejdes videre med principperne for Fart på sproget og der bruges tid og kræfter på det. Børnenes trivsel og inklusion Tilgængelige data fra INFOBA vedr. børnenes trivsel og inklusionsmiljø er blevet brugt, men der opleves, at børnetallet er for lille til, at der kan ses et generelt billede. Alle deadlines i forbindelse med vurderingen af børnenes trivsel og inklusionsmiljø er overholdt. I statistikken for trivsel ses det, at 96% af børnene er i grøn trivsel og 6%, hvilket svarer til 3 børn, er i gul trivsel. Det er ikke konsekvent, at der udarbejdes handleplan (SMTTE) på børn i gul trivsel, men de fleste gange er der tidligere lavet handleplan på børnene i gul trivsel. Der er lavet en del handleplaner, men evalueringen af disse mangler oftest. Tallene for inklusion viser, at 92,59% af alle børn er godt inkluderet og 7,41%, hvilket svarer til 4 børn, er middel inkluderet. Tilgangen i Inklusionsredskabet er grundlæggende rigtig. Der nedskrives ikke konsekvent refleksioner ved inklusionsniveau under 5. Det vurderes, at personalet har rigtig gode muligheder for, at mødes omkring planlægning, analyse og refleksion over børn / børnegrupper. Personale og ledelse har opnået en grundlæggende fælles forståelse for, hvornår der oprettes handleplaner på enkelte børn og børnegrupper. Læringsmiljøer Nogle gange er der skabt nye læringsmiljøer på baggrund af børn, som har flyttet legesagerne ud af deres oprindelige miljø. Andre gange er det personalet, som ønsker at læringsmiljøet skal indbyde til noget defineret. Personalets kvalifikationer Personalet udviser glæde for arbejdet og virker fagligt funderet. Sygefraværet ligger på 1,3% fra januar til august Dette er lavt i forhold til Norddjurs Kommunes plan om at ligge under de 5,6%. Den tilsynsførendes billeder af praksis viser, at personalet møder børnene med en anerkendende tilgang og de udviser stort engagement og lyst til deltagelse sammen med børnene. Forældresamarbejde Personalet har et godt forældresamarbejde. De inddrager forældrene og der er en stærk forældregruppe, som er meget engageret i institutionen. Særlige udfordringer En nedskæring i personaletimer gør, at personalet har travlt. De føler ikke, at de altid har lige god tid til 3

4 de børn, som kræver lidt ekstra. Kort referat fra grundkontraktmøde Anbefalinger Det anbefales, at der igangsættes en proces, hvor personale og ledelse udvikler på forståelsen og brugen af SMTTE. Evalueringen af SMTTE kunne nærliggende være et udviklingspunkt. Man vil med fordel kunne arbejde videre med at lave SMTTE på aktiviteter. Det anbefales, at personalet fremadrettet er mere opmærksomme på, at få lavet SMTTE på børn i gul trivsel og på børn der er middel / dårligt inkluderet. Der er en del SMTTE r som er oprettet men ikke brugt; disse bør slettes. Et fokusområde fremadrettet kunne også være, at være mere konsekvent og nedskrive refleksioner på inklusionsvurderinger under niveau 5. Dermed vil man have fokus på, hvad der skal arbejdes med, for at barnet kan opleve fuld inklusion. Iagttagelser I Møllehaven har der lige været Høstfest. I ugerne op til har man arbejdet med temaet. Man har bl.a. lavet kreative ting, været ude i marken, sunget sange og lavet mad til festen. Man har mange traditioner i Møllehaven - traditioner giver genkendelse for børnene - de indeholder demokratiske processer og hele vores samfund er bygget på traditioner. Det fysiske miljø emmer af kreativitet. Der er meget udsmykning på væggene og det ses, at det er en blanding af købt og børnelavet udsmykning. De mange rum gør, at legen automatisk flytter sig. På væggene hænger også ICDP- og sprogstrategier samt anden information til forældre. I Møllehuset hos mellemgruppen er der gang i leg med klodser ved bordet. En voksen guider og anerkender en piges leg med klodserne. Den voksne har 11 børn i gruppen og fortæller, at det er 7 piger og 4 drenge. Der arbejdes med pigegruppen i forhold til det sociale - der leges på kryds og tværs - baggrunden for arbejdet er tanken om, at når det sociale fungerer kan der bedre fyldes læring på. I lokalet sidder nogle børn i sofaen og læser mens et par børn leger på biltæppet. I Møllevingen hos de ældste børn er en voksen og 6 børn i gang med et brætspil. Fra den voksnes side lægges der op til spænding, hver gang et barn skal slå med terningen og alle børnene er koncentreret. 4

5 En voksen kommer ind i rummet og skal hjælpe en pige med at få malet en ballon i papmache. Hun hjælper pigen i øjenhøjde - giver hende forklæde på alt imens hun taler anerkendende til pigen. De børn der ikke er i aktivitet løber rundt i rummet - ikke larmende men i bevægelse. Der rettes ikke på børnene i forhold til at løbe og rummene er store og åbne, så de opfordrer nærmest også børn til bevægelse. Der er en god stemning i rummet og børnene virker glade og tilfredse. De voksne ser børnene og er anerkendende overfor dem. Der opleves ligeledes, at der ikke tales voksensnak men, at personalet er 100% i aktiviteterne med børnene. Der ses læring i aktiviteterne - de voksne spørger ind til hvad der ses på klodserne, på terningen eller på brætspillet. De lukker op for barnets perspektiver og udvider barnets vinkler. I Minimøllen, som er vuggestuen med de mindste, kommer børnene tilbage fra gymnastik. De siger "stiiiik" og virker tilfredse med at have været i hallen. Der bliver gjort klar til spisning - nogle af de små leger i tumlehjørnet. Den pædagogiske læreplan - De pædagogiske læreplaner i hverdagen - Læringsaktiviteter i hverdagen Hvordan har I arbejdet med baggrund i læreplanen siden sidst? Personalet arbejder med emner inden for de 6 læreplanstemaer. Hos vuggestuebørnene arbejder man med et læreplanstema i en måned ad gangen, idet de helt små børn har brug for gentagelser og mange af disse. Hos børnehavebørnene blander man læreplanstemaerne i de planlagte emner. Lige inden sommerferien fik personale og børn stablet en stor cirkusforestilling på benene. Denne var meget populær og både børn og forældre var meget engagerede i arrangementet. Der udtales, at en cirkusforestilling kan rumme alle børn uanset børnenes forskellige nærmeste udviklingszoner nogle børn kan optræde og tør være på, mens andre børn vokser af at sælge billetter. Med disse tanker ligger der altså en inklusionstanke i arbejdet med cirkus. Hvornår og hvordan opstår der læringssituationer i hverdagen og hvordan er Jeres rolle i disse? Der kan opstå læringssituationer dagen lang. Når der spilles spil, tegnes, leges mm. Det handler om, at den voksne ser en mulighed for, at lægge læring ind i samspillet med børnene. Den voksne kan italesætte læringen og sætte fokus på, at børnene får udvidet deres forståelse, viden eller ordforråd. Man arbejder på, at være i børnehøjde og gå ved siden af barnet og være nysgerrig, så ens nysgerrighed smitter barnet. Personalet anviser og vejleder børnene til handlinger der kan udvikle 5

6 dem. En sætning der lever blandt personalet er: ingen afvisning uden anvisning man guider børnene til handling. Hvordan skabes synlighed om læring (smål) overfor børn, forældre, personale mm.? Møllehaven vil, i forbindelse med forældresamtalerne, i en prøveperiode lave SMTTE på alle børn. Dette for, at både personale og forældre arbejder i samme retning for hvert enkelt barn det er en god start på at arbejde med og udvikle hjemmelæringsmiljøet. Sprogvurderingerne - Rambøll sprog Hvordan arbejdes der med børn, der har behov for en særlig indsats? Sprogvurderingerne viser, at der ud af de 11 vurderede tre årige, er 2 børn, som ligger i henholdsvis fokuseret og særlig indsats. Af de 12 vurderede fem årige ligger 1 barn i særlig indsats mens 3 børn er i fokuseret indsats. Resten af børnegruppen ligger i generel indsats. Over tid er der sket en positiv udvikling for de børn, der blev vurderet som tre årige i Her lå 31 % af de tre årige i særlig indsats. I 2017 hvor de samme børn er vurderet som fem årige, er 8% af børnene i særlig indsats og 25% i fokuseret. Grunden til den gode udvikling kan være, at der i hele personalegruppen er kommet meget fokus på sproget og hvordan man stimulerer børnene sprogligt. Det sidder naturligt i personalet, at man ikke blot læser en bog, men at man udvider børnenes ordforråd og taler om ordenes betydning. Mette, som er sprogvejleder, kommer med gode ideer til de børn der har brug for en fokuseret indsats. Der arbejdes videre efter principperne fra Fart på sproget og det er Mette, sprogvejlederen, der står for dette. Mette bruger 1 time om ugen på forberedelse og 1 time om ugen på arbejdet med en sproggruppe, som består af børnene der ligger i en særlig indsats. Gruppen af børn er lavet på baggrund af den indsats de har brug for. Arbejdet med sprogstimuleringen er skemalagt og planlagt til mindste detalje. Hvordan arbejder I med sprog generelt? Sproggrupper? Temaer? I det daglige arbejde bruger personalet flere ord og længere sætninger for, at stimulere sprogmiljøet og børnenes nysgerrighed på sproget. Man går sammen med børnene på opdagelse i ordene og leger med ordene. Børnenes trivsel og inklusion - Trivsel - Inklusionsmiljø - SMTTE Hvilke overvejelser har I gjort Jer vedr. den tilgængelige data på børnenes trivsel og inklusionsmiljø? Ledelsen har trukket tal ud og analyseret på dem. Man får dog ikke et generelt billede ud af det og nok fordi området (antal børn) er for lille. Hun udtaler, at det er mens man laver hver enkel vurdering, at man bliver opmærksom på de indsatser der skal laves. Også hvis der er brug for en indsats for en gruppe af børn. 6

7 Hvordan ser arbejdet med redskaberne ud? Statistikken i INFOBA viser, at alle deadlines i forbindelse med Trivselsog Inklusionsredskabet er overholdt. Vurderingerne laves i forbindelse med børnenes fødselsdage efterfølgende afholdes der forældresamtale der er altså opbygget en struktur for arbejdet med vurderingerne. I statistikken for trivsel ses det, at 96% af børnene er i grøn trivsel og 6%, hvilket svarer til 3 børn, er i gul trivsel. Det er ikke konsekvent, at der udarbejdes SMTTE på børn i gul trivsel, men de fleste gange er der tidligere lavet SMTTE på børnene i gul trivsel. Der er en del SMTTE r, som er påbegyndt men ikke brugt. Disse bør slettes. Tallene for inklusion viser, at 92,59% af alle børn er godt inkluderet og 7,41%, hvilket svarer til 4 børn, er middel inkluderet. Tilgangen i Inklusionsredskabet er grundlæggende rigtig. Der er ikke konsekvent skrevet refleksioner på inklusionsniveauer under 5 er det udviklende med nedskrevne refleksioner. Oplever man middel eller dårlig inklusion er det muligt, at lave handleplan direkte fra Inklusionsredskabet denne mulighed er dog ikke brugt. Hvad gør I for at skabe tid nok til arbejdet med refleksion i forhold til børnene? Der er afsat 1,5 time pr. uge pr. team. Tiden bruges i middagsstunden og tiden opleves som værende nok. Alle i teamet laver vurderingerne sammen, hvilket giver et godt grundlag for bred refleksion. Hver mandag har man med Ulla, afdelingslederen, et stående legepladsmøde af en halv times varighed. Her skiftes man til, at fortælle Den gode historie om en anden kollegas samspil med et barn. Dette for at holde gang i tankerne fra ICDP. Læringsmiljøer Hvordan arbejder I med læringsmiljøer? Personalet ser på, hvad rummene skal indbyde børnene til. Nogle gange er der skabt nye læringsmiljøer på baggrund af børn, som har flyttet legesagerne ud af deres oprindelige miljø. Andre gange er det personalet, som ønsker at læringsmiljøet skal indbyde til noget defineret. Udendørs har der meget været fokus på sikkerheden for de små børn. Børnene skal kunne gemme sig ude, udfordres og cykelbanen er meget brugt. Der er løbecykler til børnene og når de har kørt på dem i længere tid, er mange af børnene klar til, at springe direkte til den tohjulede cykel. Hvilke eksempler har I på grunde til, at I har ændret et læringsmiljø? 7

8 For at lave rum til lidt mere koncentreret leg og fordybelse, har personalet lavet en læsekrog med en sofa og lavet plads til et skrivebord, hvorved børnene kan sidde og tegne eller skrive breve. Har I på nuværende tidspunkt miljøer, som I burde ændre af en grund? Der skal hænges en opslagstavle op til børnenes ting og en stor reol skal bruges til børnenes kunst. På denne måde kan børnenes produkter vises frem og man kan inspirere forældrene til, at begive sig ud i det kreative på hjemmebane. Personalets kvalifikationer - herunder stemning blandt personalet og deres trivsel Har I glade og tilfredse medarbejdere/kollegaer? Der vurderes, at være glade medarbejdere i Møllehaven. Man hjælper hinanden og er gode til at tage over for hinanden. Sparring finder sted og man giver hinanden ideer til det pædagogiske arbejde. Personalet glæder sig til den kommende pædagogiske dag, hvor der både er plads til det sociale og det faglige. Der er sket ændringer i personalegruppen, idet medarbejderstaben skulle reduceres med en stilling. Denne reducering har betydet, at der skal arbejdes for at få dagligdagen til at hænge sammen, men alle medarbejdere føler et stort ansvar for institutionen. Man løfter i flok og der opleves en god energi i gruppen. Alle medarbejdere er pædagoguddannede hvilket betyder, at der er en høj faglighed i institutionen. Man oplever at være savnet, når man har været væk. Gør I noget særligt for at have et godt arbejdsmiljø? Personalet prioriterer hvad der SKAL laves og hvad der KAN laves. På denne måde får man skabt en rækkefølge for, hvad der skal laves. Hvad giver sygefraværet et billede af? Sygefraværet ligger på 1,3% fra januar til august Dette er lavt i forhold til Norddjurs Kommunes plan om at ligge under de 5,6%. Billedet kan være et tegn på, at personalet er glade for, at komme på arbejde og at de trives. Forældresamarbejde Hvad gør I for at sikre et godt forældresamarbejde? Personalet yder fordi forældre forventer det. Forældrene skal dagligt inddrages og når forældre spørger meget, sørger man for, at inddrage dem, idet man ser spørgsmålene som en interesse for børn og institution. Er forældrene generelt deltagende og interesseret i børnenes hverdag? Forældrene er meget engageret og interesseret i børnenes hverdag. Der er stor opbakning til alt og forældrene deltager meget. 8

9 Der er en stor forældregruppe tilknyttet Møllehaven. Denne gruppe står for julehygge, 2 arbejdsdage og til arrangementer medbringer forældrene maden dertil. Særlige udfordringer Fremadrettet fokus Er der noget, der særligt udfordrer Jer? Det er udfordrende, at en del børn har brug for noget særligt for at kunne udvikle sig og indgå i hverdagen. Nedskæringen i medarbejderstaben gør, at man ikke føler, man kan være der fuldt ud for de børn der kræver dette. Man skal tænke i alternative løsninger. Hvad vil I have fokus på fremadrettet? Som et forsøg i en periode vil personalet lave SMTTE på alle børn og i samarbejde med forældrene til forældresamtalerne. 9

10 Tilsyn 2017 TJEKLISTE Nedenstående tjekliste udfyldes af ledelsen i institutionen og sendes til den tilsynsførende senest 1. september Der forventes korte svar (max. 10 linjer) 10

11 Institutionens navn Møllehaven Antal 0-2 årige 11 Antal 3-6 årige 42 Antal pædagogtimer/ugen 258 Fordelt på antal stuer/baser 1 Fordelt på antal stuer/baser 3 Antal studerende timer/ugen 56,5 Sygefravær i procent 1,3 (2017) Til tilsynsmødet forventes følgende deltagere: Navn Ulla Hansen Britt Jørgensen Funktion afdelingsleder koordinator og TR Særligt for institutionen Dette er de særlige fokusområder som I ville arbejde med fra sidste tilsyn: Fra tjekliste 2016: - Blive bedre til at dokumentere og evaluere (En stærk evalueringskultur) Fra anbefalinger tilsyn 2016: (se handleplan på baggrund af anbefalinger på tilsyn 2016) - Få fokus på hvilke læringsmål der er i den konkrete aktivitet. (Synlige læringsmål: italesætte og beskrive hvorfor en given aktivitet er vigtig). - Tilrette og kvalitetsudvikle den daglige praksis (bruge data fra børnenes trivsel og inklusionsmiljøer som et element). Fra Prioriterede indsatser 2017/18 : ICDP Inklusionsmiljø v2 Systematisk sprogstimulering Brug af statistik/data fra Inklusionsmiljø og Trivsel (Infoba) ledelse Brug af SMTTE (INFOBA) ledelse Beskriv institutionens særlige fokusområder for det kommende år: Dialog om kvalitet - KValid Brug af SMTTE (INFOBA). Forberedelse til forældresamtaler. SOS tværfaglig med myndighedsafdelingen Sansemotorik MUS/TUS Sæt X Evt. uddybende kommentar Afvikles der MUS Ja Nej Afvikles der TUS Ja Nej 11

12 Hygiejne og indeklima Sæt X Evt. uddybende kommentar Foretages der kvalitetskontrol af Ja rengøring Nej Institutionen er et røgfrit miljø inde Ja og ude hvor børn færdes Nej Er der faste rutiner for rengøring af Ja legetøj? Nej Er der rutiner for hygiejne/håndvask blandt personale og børn? Ja Nej Særligt for tilsynet Er der noget bestemt, som I gerne vil dele / vise / tale om på tilsynet? Evt. noget som I har arbejdet med, er blevet klogere på og som har betydning for Jeres virke / pædagogik fremadrettet? Vi evaluere Møllehavens fokusområder på teammøde på mandag d.5.9. hvor vi forventer der kommer materiale om hvad vi er blevet klogere på, og dermed også noget om vores fokusområder det kommende år. 12