Tilsyn for kommunale daginstitutioner

Transkript

1 Tilsyn for kommunale daginstitutioner Tilsyn 2017 Tilsynsrapport for: Fjellerup Dato for tilsyn: den 3. oktober 2017 Deltagere: Tilde Aoude, pædagog og koordinator Dorthe Bager, pædagogmedhjælper Palle Dausell, afdelingsleder Rikke Steffensen, tilsynsførende / pædagogisk konsulent Formål og fremgangsmåde Formålet med tilsynet generelt er at påse, at dagtilbuddet løser opgaven og tager vare på børnene i overensstemmelse med de mål og rammer, der er fastsat i dagtilbudsloven, og som kommunalbestyrelsen har fastlagt i Norddjurs Kommune. tilsynet er et fagligt og pædagogisk tilsyn tilsynet skal have et udviklingsperspektiv og være dialogbaseret tilsynet skal rumme både kvalitetskontrol og kvalitetsudvikling tilsynet skal skabe værdi for det enkelte dagtilbud, det samlede dagtilbudsområde, forvaltningen og det politiske niveau. Tilsynets datagrundlag Forud for tilsynet indhenter den tilsynsførende relevant data fra INFOBA i form af statistisk opgørelse af børnenes trivselsvurderinger samt inklusionsmiljø og sprogvurderinger. Senest 1. september sender institutionens ledelse følgende til den tilsynsførende: Udfyldt tjekliste Ovenstående udgør samlet set datagrundlaget for tilsynet. Selve tilsynet Det samlede tilsyn består af 3 dele: Et besøg, en tilsynsrapport og et grundkontraktmøde. Tilsyn Besøg Sep/okt Samlet afrapportering efterår grundkontraktmøde efterår Billeder af praksis Tilsynsmøde Senest 7 dage før besøget, sender den tilsynsførende en dagsorden for tilsynsmødet til ledelsen. Besøg: foretages af pædagogisk konsulent Rikke Steffensen kl (med mindre andet er aftalt). Besøget indledes med en kort rundvisning efterfulgt af en del, hvor den pædagogiske konsulent skaber sig billeder af praksis gennem deltagelse hos børnene og dialog med de tilstedeværende medarbejdere 1

2 og børn. I besøgsdelen vurderes børnenes trivsel på baggrund af kropssprog, børnenes indbyrdes leg og kontakt samt kontakten til de voksne. Atmosfæren på stedet indgår i grundlaget for vurderingen. Tilsynsmøde: I forlængelse af besøgsdelen afholdes et tilsynsmøde med deltagelse af institutionens ledelse samt medarbejderrepræsentanter. Mødet vil som udgangspunkt afvikles fra kl (med mindre andet er aftalt), og vil foregå i institutionen. På mødet tages der udgangspunkt i følgende fokuspunkter: Opfølgning fra sidste tilsyn Den pædagogiske læreplan Sprogvurderingerne Personalets kvalifikationer herunder stemning blandt personalet og deres trivsel Børnenes trivsel & inklusion Læringsmiljøer Andre relevante punkter Afrapportering: På baggrund af tilsynet og grundkontraktmødet udarbejder den tilsynsførende nærværende rapport. Hovedkonklusioner På baggrund af det årlige tilsyn, vurderes det, at børnehaven Fjellerup opfylder forventningerne til institutioner i Norddjurs Kommune. 2

3 En gennemgang af anbefalingerne fra sidste tilsyn viser, at der er blevet arbejdet med anbefalingerne. Den pædagogiske læreplan De pædagogiske læreplaner får liv gennem arbejdet med læringsprojekterne. Læringssituationer opleves hele dagen. Sprogvurderingerne Man er ikke helt igennem sprogvurderingerne endnu, men der er flere på vej i efteråret. Der er styr på børnene og vurderingerne. Sprogvurderingerne viser, at 17% (1 barn) af de treårige er i særlig indsats, 17% (1 barn) er i fokuseret indsats og alle de 5 årige ligger i generel indsats. Over tid ser det ud til, at der er sket en positiv udvikling for de børn, der blev vurderet som tre årige i Talmaterialet er dog for spinkelt til at kunne sige noget konkret. Børnenes trivsel og inklusion Statistikken i INFOBA viser, at alle deadlines i forbindelse med Trivsels- og Inklusionsredskabet er overholdt. Der er en fast struktur for arbejdet med vurderingerne. I statistikken for trivsel ses det, at 90% af børnene er vurderet. 96% af børnene er i grøn trivsel og 4% (1 barn) er i gul trivsel. Der foreligger SMTTE for de børn der er i gul trivsel. Brugen af SMTTE kan dog udvikles, da der sjældent er evalueret i handleplanen handleplanen kan bruges mere dynamisk. Tallene for inklusion viser, at 51,72% af børnene er vurderet. Alle børnene er godt inkluderet. Tilgangen i Inklusionsredskabet er rigtig og har fokus på egen rolle og miljøet omkring barnet. Læringsmiljøer Man tilpasser miljøerne til grupperne af børn. Hvert læringsmiljø taler til noget specifikt og de voksne skal vejlede. Personalets kvalifikationer Man har det godt med hinanden og arbejder godt sammen i fælles retning. Sygefraværet ligger på 7,9% fra januar til august Dette er meget højt i forhold til Norddjurs Kommunes plan om at ligge under de 5,6%. Tallet er højt idet en studerende med meget sygdom var ansat. Der var ikke tale om arbejdsbetinget sygefravær. Forældresamarbejde Man har et godt forældresamarbejde. Man har deltagende og interesserede forældre. Særlige udfordringer Kort referat fra grundkontraktmøde 3

4 Anbefalinger For at opkvalificere udbyttet af SMTTE (handleplan) anbefales det, at der skabes en proces med formålet at opkvalificere medarbejdernes forståelse for og brug af SMTTE. Her især med fokus på arbejdet med evaluering. Iagttagelser I vuggestuen er der 12 børn. De er ved at få frugt ved bordet med den ene voksen, mens den anden voksne er gået i gang med at skifte børnene. Børnene kommer glade hen, når de bliver kaldt hen til skiftebordet og så kravler de selv op. Der synges og stemningen er hyggelig. Ved bordet bliver der talt anerkendende til børnene. Den voksne sætter sig i børnehøjde og sætter ord på overfor børnene. "Der er smør på brødet", "Det er et lækkert stykke brød du har valgt" og "Du danser lige, Maja". En tredje voksen kommer ind og den sidst ankomne pige løber glad hen og vil op til den voksne. Hun bliver taget op til et stort morgenknus og et dejligt gensyn. På gulvet leges der, efter frugt, med biler. På stuen er der en sofa til hygge og en stor bil, som man kan sidde i og lege man kører. Man kører til Djurs Sommerland, til stranden og bygger på den måde bro til de ting, som børnene har oplevet. De voksne er tætte på børnene - ved bleskift, på gulvet og ved bordet. Der bliver brugt sang, mange ord og stemningsfyldte stemmer. Der er en kærlig tilgang til børnene og der er fysisk kontakt med dem. Hver voksen bliver i deres aktivitet og lader sig ikke forstyrre. I en lille periode, har man haft et læringsprojekt om, at gå ud af huset. Det er nogle store vuggestuebørn, så de kan noget mere. Ved ture ud af huset lærer de hvad gåtur er, danner nye relationer i en lille gruppe og får lukket deres lille kendte verden op. Det næste fokuspunkt bliver selvhjulpen hed - igen et tema valgt på baggrund af børnenes nærmeste udviklingszone. 7 af de ældste børn er i køkkenet med to voksne. Der laves mad og børnene kan fortælle, at de skal have pasta og kødsovs. Der skæres løg og der tørres øjne - børnene står med våde klude til, at duppe øjnene med. Det er hårdt men de giver ikke op. Der skæres og rives også gulerødder. Bagefter skal der syltes rødbeder. Børnene er meget interesseret og vil gerne hjælpe til - der bliver talt om rødbedesaft og der er en dreng, som skal have sin nye trøje af. Rødbedesaft kan nemlig farve. Der tales til børnene i en god tone og de voksne guider til handling - sætter ord på hvorfor bordet lige skal tørres af, hvorfor børnene lige skal 4

5 skylle hænder og hvorfor man ikke må røre inde i glasset til rødbederne. Glassene er jo lige blevet skoldet for bakterier. Der fortælles, at børnene selv er med til at male mel og at der er megen læring i, at børnene ser hvor maden kommer fra. Man laver mad hver dag og kun fredag skal man have madpakker med. Mellemgruppen er på legepladsen. En dreng er meget fordybet i, at finde de gamle kartoffelfælder fra læringsprojektet i maj/juni. Han kan ikke helt forstå, at den ene bille der var i fælden, har spist alle kartoflerne. Den voksne fortæller, at gruppen går ud så meget som muligt og gerne ud af huset på ture. I huset er børns udtryk fremme og der hænger læringsmateriale og dokumentation på væggene. Man kan høre, at den anerkendende tilgang lever frit og at alle voksne er gode til, at italesætte børns initiativer og adfærd. Den pædagogiske læreplan - De pædagogiske læreplaner i hverdagen - Læringsaktiviteter i hverdagen Hvordan har I arbejdet med baggrund i læreplanen siden sidst? Den pædagogiske læreplan får liv gennem læringsprojekterne 4 gange om året. Det er i evalueringen af læringsprojekterne at man udvikler sig. Evalueringen foregår på flere niveauer både med kollegaer og leder man bliver bekræftet, man får flere vinkler på tingene, hele huset kommer i spil, større børn har også været med til at evaluere osv. Man vil gerne udvikle videre på evalueringsdelen og få børnene mere med i arbejdet. Hvornår og hvordan opstår der læringssituationer i hverdagen og hvordan er Jeres rolle i disse? De opstår alle vegne og hele tiden. De voksne støtter op omkring børnenes interesser og nysgerrighed. De kender børnene rigtig godt og børnene er trygge, hvilket betyder at børnene kan bruge alle voksne. Man kan også følge en hel børnegruppes interesse og så planlægge noget for dem. Hvordan skabes synlighed om læring (smål) overfor børn, forældre, personale mm.? Man sætter temaerne fra den pædagogiske læreplan i spil gennem læringsprojekterne. På forældreintranettet beskrives et hvorfor en given aktivitet er valgt. Læringsprojekterne er tilgængelige på nettet således forældre kan se dem. Børn øver sig og ved det godt. Når noget er svært og uoverskueligt for et barn, opfordrer de voksne barnet til at prøve man skal øve sig. Sprogvurderingerne - Rambøll sprog Hvordan arbejdes der med børn, der har behov for en særlig indsats? Man er ikke helt igennem sprogvurderingerne endnu, men der er flere på vej i efteråret. Der er styr på børnene og vurderingerne. Sprogvurderingerne viser, at 17% (1 barn) af de treårige er i særlig indsats, 17% (1 barn) er i fokuseret indsats og alle de 5 årige ligger i 5

6 generel indsats. Over tid ser det ud til, at der er sket en positiv udvikling for de børn, der blev vurderet som tre årige i Talmaterialet er dog for spinkelt til at kunne sige noget konkret. Hvordan arbejder I med sprog generelt? Sproggrupper? Temaer? Der laves små sproggrupper og ellers oplever man, at man på grund af de få børn, har hvert barn tæt på og derfor har mulighed for, at indgå i dialog med børnene. Man italesætter omverdenen for børnene. Man har det mobile bibliotek, hvor forældrene kan låne bøger med hjem. Børnenes trivsel og inklusion - Trivsel - Inklusionsmiljø - SMTTE Hvilke overvejelser har I gjort Jer vedr. den tilgængelige data på børnenes trivsel og inklusionsmiljø? Ledelsen har ikke trukket tal fra statistikken endnu og finder børnehaven for lille til, at tallene kan give mening. Hvordan ser arbejdet med redskaberne ud? Statistikken i INFOBA viser, at alle deadlines i forbindelse med Trivselsog Inklusionsredskabet er overholdt. Der er aftalt, at vurderingerne bliver lavet i den måned, som børnene har fødselsdag i. I statistikken for trivsel ses det, at 90% af børnene er vurderet. 96% af børnene er i grøn trivsel og 4% (1 barn) er i gul trivsel. Der foreligger SMTTE for de børn der er i gul trivsel. Brugen af SMTTE kan dog udvikles, da der sjældent er evalueret i handleplanen handleplanen kan bruges mere dynamisk. Tallene for inklusion viser, at 51,72% af børnene er vurderet. Alle børnene er godt inkluderet. Tilgangen i Inklusionsredskabet er rigtig og har fokus på egen rolle og miljøet omkring barnet. Hvad gør I for at skabe tid nok til arbejdet med refleksion i forhold til børnene? Man har teammøder hver uge af en times varighed. Der er struktur for mødet da der er dagsorden til mødet. Læringsmiljøer Hvordan arbejder I med læringsmiljøer? Man tilpasser miljøerne til grupperne af børn. Hvert læringsmiljø taler til noget specifikt og de voksne skal vejlede. Man har møbler der kan flyttes. Hvilke eksempler har I på grunde til, at I har ændret et læringsmiljø? 6

7 Musikinstrumenterne stilles i børnehøjde idet de ikke blev brugt. Man guider til hvordan de skal bruges. Legekøkkenet flyttede man fra værkstedet til fællesrummet. Gymnastiksalen brugte børnene til at lave huler i, men det bremsede for bevægelse. Derfor gav man mulighed for huler og tumle leg i stillerummet. Har I på nuværende tidspunkt miljøer, som I burde ændre af en grund? Man fik ryddet op i forbindelse med 15 års jubilæet. Dette gav et overblik i, hvad man har og hvad man mangler. Der er kommet helt nyt gulv på i gymnastiksalen. Personalets kvalifikationer - herunder stemning blandt personalet og deres trivsel Man vil gerne indkøbe kedeldragter til børn og voksne som man kan male i. Har I glade og tilfredse medarbejdere/kollegaer? Ja man oplever at have en god personalegruppe. Man har det godt med hinanden og spørger gerne om hjælp. Færre børn har givet udfordringen at få dagene til at hænge sammen. Personalet løser det dog godt man holder ved i den gode historie. Gør I noget særligt for at have et godt arbejdsmiljø? Man har en leder som tager ansvar i forhold til at skabe retning for medarbejderne. Lederen har lavet et styringsredskab til reduktion af kompleksitet. Opgaverne er beskrevet, mulige redskaber er oplistet og dette giver rød tråd og retning. Personalet ser sig som ét stort hus, hvilket er med til, at man hjælper hinanden. At man har et par ansatte, som kommer og laver noget af al det praktiske arbejde betyder noget for, hvordan det pædagogiske personale kan bruge tiden. Der er opdeling af pædagogernes opgaver og medhjælpernes opgaver medhjælperne føler sig ikke mindre værd og alle bliver hørt. Hvad giver sygefraværet et billede af? Sygefraværet ligger på 7,9% fra januar til august Dette er meget højt i forhold til Norddjurs Kommunes plan om at ligge under de 5,6%. I en personalegruppe med få ansatte kan sygefraværet udgøre en stor procentdel ved blot en enkelt medarbejders sygdom. Der har i Fjellerup været ansat en studerende med meget sygdom dennes sygdom tæller med i statistikken fra januar til ultimo maj Der har ikke været arbejdsbetinget sygefravær. Forældresamarbejde Hvad gør I for at sikre et godt forældresamarbejde? Man har et godt forældresamarbejde. Man har arbejdet på at gøre dokumentationen mere spændende. 7

8 Den daglige dialog er den vigtigste og man spørger ind til om forældrene er med i det daglige. Forældrene må komme og være en del af huset, sætte sig og tage en kop kaffe, de er velkomne. Er forældrene generelt deltagende og interesseret i børnenes hverdag? Forældrene er ved at starte en forældregruppe. Forældrene føler ejerskab af institutionen. Der har været afholdt et lokalt forældremøde og mange deltog og var åbne for samtale. Særlige udfordringer Er der noget, der særligt udfordrer Jer? Fremadrettet fokus Hvad vil I have fokus på fremadrettet? Ecers tilbagemeldingen vil give nogle indsatser. Derudover skal der arbejdes med: - at sætte aktiviteter i gang på legepladsen - overgangen fra børnehave til skole - at arbejde dybere ind i sanseintegration - hvordan man får ICDP ind i hverdagen Tilsyn 2017 TJEKLISTE Nedenstående tjekliste udfyldes af ledelsen i institutionen og sendes til den tilsynsførende senest 1. september

9 Der forventes korte svar (max. 10 linjer) Institutionens navn Fjellerup Børnehave Antal 0-2 årige 12 Antal 3-6 årige 17 Antal pædagogtimer/ugen 96 Fordelt på antal stuer/baser Fordelt på antal stuer/baser Antal medhjælpertimer/ugen 78+lønnet stud. I 10 md+ 10 timer køkkenassistent Sygefravær i procent Se bilag Til tilsynsmødet forventes følgende deltagere: Navn Tilde Dorthe Funktion Primærpædagog/koordinator Pædagogmedhjælper Særligt for institutionen Dette er de særlige fokusområder som I ville arbejde med fra sidste tilsyn: Samme som Åparken Beskriv institutionens særlige fokusområder for det kommende år Samme som Åparken MUS/TUS Sæt X Evt. uddybende kommentar Afvikles der MUS Afvikles der TUS Hygiejne og indeklima Sæt X Evt. uddybende kommentar 9

10 Foretages der kvalitetskontrol af rengøring Institutionen er et røgfrit miljø inde og ude hvor børn færdes Er der faste rutiner for rengøring af legetøj? Er der rutiner for hygiejne/håndvask blandt personale og børn? Særligt for tilsynet Er der noget bestemt, som I gerne vil dele / vise / tale om på tilsynet? Evt. noget som I har arbejdet med, er blevet klogere på og som har betydning for Jeres virke / pædagogik fremadrettet? 10