Baggrunden for denne redegørelse er følgende medlemsforslag fra Jan Andreasen:
|
|
- Troels Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR Organisation NOTAT Til BUU Redegørelse af læreres stress i BUF 2014 Baggrunden for denne redegørelse er følgende medlemsforslag fra Jan Andreasen: - At forvaltningen på baggrund af netop offentliggjort undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø kommer med en redegørelse for baggrunden for lærernes stressniveau på Københavns folkeskoler og et forslag til, hvad kommunen kan gøre for at bringe stressniveauet ned Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Conni Lachenmeier - At udvalget drøfter status omkring stressniveauet i folkeskolerne Med folkeskolereformen ændres lærergerningen og mange lærere oplever nye krav. Selvom mange lærere meget gerne vil lære alt det nye, vil det tage noget tid inden, at de nye krav er indarbejdet i den enkelte lærers daglige vaner og rutiner. Og forvaltningen anerkender, at flere lærere vil opleve et øget pres med reformen. Gennem notatet redegøres for de københavnske lærernes oplevelse af stress samt om, hvordan kommunen arbejder med at forebygge, håndtere og nedbringe antallet af lærere, som oplever stress. Hvad er stress? Der er flere måder at anskue og definere stress på, fx Psykisk stress er en reaktion på, at hjernen oplever, at der skal ydes en ekstraordinær indsats. Psykisk stress er udtryk for en oplevet ubalance mellem de krav, den enkelte stilles overfor, og de ressourcer, han eller hun har til rådighed til at imødekomme kravene med. Psykisk stress kan bevirke både fysiologisk og psykisk ubehag. (Branchearbejdsmiljørådet for Forskning og Undervisning (BAR F&U) Stress er en tilstand af anspændthed og ulyst. Stress er ikke i sig selv en sygdom, men vedvarende stress kan føre til såvel fysisk som psykisk sygdom. Det afhænger af, hvor stor belastningen er, og hvor længe den varer. (Arbejdstilsynet) HR Organisation Gyldenløvesgade København V Mobil ZY5T@buf.kk.dk EAN nummer
2 Stress opstår i samspillet mellem miljø og individ og handler om, hvordan den enkelte medarbejder oplever og vurderer en given situation på baggrund af krav, forventninger og personlige erfaringer. De samme krav kan opleves forskelligt fra person til person. Dels kan oplevelsen af stress afhænge af ydre forhold (ydre stress-faktorer) på skolen, i klassen eller forhold i privatlivet, dels af indre forhold (indre stress-faktorer) som handler om medarbejderens erfaringer, kompetencer eller forventninger til sig selv eller jobbet. Arbejdet med at forebygge og håndtere stress handler således i høj grad om at skabe balance mellem krav og ressourcer, herunder skabe balance mellem de ydre og indre stress-faktorer. Hvad ved vi om lærernes stressniveau? Der er flere forskellige data og undersøgelser, som indikerer, at lærerne oplever mere stress end øvrige jobgrupper. Undersøgelser ved NFA og FTF Undersøgelsen Arbejdsmiljø og helbred 2012 fra NFA viser, at lærere sammen med læger, forskere, gymnasielærere og psykologer er blandt de jobgrupper, som føler sig mere stressede end andre jobgrupper. En lignende undersøgelse fra NFA, Arbejdsmiljø og helbred 2010, viser tilsvarende, at lærerne er signifikant mere stressede end de øvrige grupper. En undersøgelse Psykisk arbejdsmiljø og helbred undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 viser, at 11 procent af lærergruppen føler sig meget stresset. Data fra BUF Trivselsundersøgelsen fra 2013 viser, at lærergruppen scorer lidt lavere end de øvrige grupper i BUF på spørgsmålet om Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job, nemlig 4,5 i forhold til et gennemsnit på 4,8 (på en skala fra 1-7). Dette resultat ligger dog stadig på et middel godt resultat, som er en score mellem 4 og 5. Derudover viser trivselsundersøgelsen fra 2013, at lærergruppen på temaer vedrørende tilfredshed, motivation og engagement generelt scorer lidt lavere end gennemsnittet i BUF, dog stadig inden for rammerne af et middel godt resultat (se bilag 2). I 2015 er der planlagt en ny trivselsundersøgelse. Antallet af medarbejdere fra skoler inkl. KKFOer i BUF, som har efterspurgt psykologisk bistand i forbindelse med arbejdsrelateret stress, er fra 2012 til 2013 steget med 16,6 pct. I 2012 var der 120 henvendelser, og i 2013 var der 140 henvendelser. Det svarer til, at andelen af lærere som har efterspurgt psykologisk bistand udgjorde 2,8 pct. i 2012 og 3,2 pct. i I første halvår af 2014 har der ligeledes været en stigning i skolers henvendelser om psykologisk bistand på 28,6 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. I første halvår af 2013 var der 63 henvendelser, og i første halvår i 2014 Side 2 af 8
3 var der 81 henvendelser. Udviklingen skal ses med forbehold, da der er tale om en ganske kort sammenligningsperiode. Balance-projektet. BUF besluttede i 2013 at indgå i et forskningsprojekt om forebyggelse og håndtering af mistrivsel i skolerne, det såkaldte Balanceprojekt. Projektet drives af NFA. I projektet indgår 15 folkeskoler, hvoraf de otte skoler er interventionsskoler, og de øvrige syv fungerer som kontrolskoler. Projektet varer frem til udgangen af 2014 og afsluttes med en evaluering. Projektets formål er at udpege nye veje til at sikre og øge arbejdsevnen hos personer med nedsat psykisk velbefindende. De nye veje handler om at afprøve og vurdere individ-rettede tiltag, organisatoriske tiltag samt en ekstra opkvalificering af skolernes Trioer i forhold til læreres manglende psykiske velbefindende. Som et led i projektet blev der foretaget en første screening af lærernes psykiske velbefindende, hvoraf 37 pct. blev vurderet til at være i dårlig trivsel. Alle berørte lærere har fået tilbud om støtte til stresshåndtering. Sygefraværet blandt interventionsskolerne er i gennemsnit faldet med 0,2 dage de første syv måneder af 2014 i forhold til samme periode sidste år, hvorimod udviklingen i sygefraværet blandt kontrolskolerne har været uændret. (Der er en spredning på interventionsskolernes sygefravær fra et fald på 3 dage til en stigning på 3,1 dag). Se bilag 2. Sygefravær blandt lærerne har siden 2012 været stigende. I 2012 lå sygefraværet i gennemsnit på 10,7 dage. I 2013 lå sygefraværet på 12 dage. Oversigt over lærernes sygefravær fordelt på halvår viser, at sygefraværet generelt er større i første halvår end i sidste. Og materialet i bilag 2 viser, at stigningen i første halvår af 2014 er 0,2 dage mindre sammenlignet med samme periode i Stigningen i sygefraværet siden 2012 ses både på de skoler, som ligger højest og lavest i sygefraværet. Årsagen til stigningen i sygefraværet er ikke klar, men den begyndende omtale af folkeskolereform, implementeringen af inklusionsdagsorden samt en generel oplevelse af mange forandringer formodes at være medvirkende faktorer. Stigningen i sygefraværet formodes at fortsætte lidt endnu i Lærernes sygefravær følges tæt, og ledelsen arbejder intenst på at udvikle en nærværende og løsningsorienteret dialog i MED organisationen. Dette understøttes af BUF s MEDuddannelsesprogram, der afvikles i løbet af 2014, samt i foråret Hvad giver anledning til stressbelastninger hos lærere? For at komme tættere på, hvilke arbejdsforhold, der kan give anledning til stress-belastninger i folkeskolen, har forvaltningen interviewet Trioerne på fem tilfældigt udvalgte skoler fra Balanceprojektet. Trioerne nævner især følgende forhold: Side 3 af 8
4 Lærergerningen og jobbets karakter indebærer, at man som lærer både møder store ydre krav, men også oplever, at de indre krav overstiger den enkelte lærers ressourcer. Et eksempel på ydre krav er, de mange forandringer skolereformen fører med sig. Af indre krav er lærernes egne forventninger, engagement og behovet for at være nærværende overfor alle i klassen. Inklusion beskrives af flere Trioer som en udfordring, der giver anledning til stress. Der opstår ubalance, når fx den pædagogiske og faglige opgave ikke svarer til den enkelte lærers oplevelse af egne forudsætninger og rammer. Nogle lærere oplever inklusion som en opgave, der kræver bestemte kompetencer og erfaringer, som de ikke altid besidder, hvilket forstærkes af, at de ofte oplever at være alene med opgaven, selvom de indgår i lærerteams og kan støtte sig til resursecentret. Udfordringen kan føre til en følelse af utilstrækkelighed og manglede kontrol. Forældre-samarbejdet opleves af nogle lærere som en særlig udfordring, idet forældre af og til stiller meget høje og urealistiske krav. Selvom lærerne ønsker at udvise imødekommenhed, ufejlbarhed og engagement, kan det være vanskeligt at undgå, at nogle forældre til tider forekommer utilfredse eller skeptiske. I sådanne situationer kan lærerne opleve en vis utilstrækkelighed og/eller at mangle metoder og værktøjer til at håndtere disse udfordringer. Folkeskolereformen skaber på forskellige måder usikkerhed og uvished, idet reformen indebærer mange og radikale forandringer. Trioerne beskriver i denne sammenhæng lærernes bekymringer for at kunne gennemføre en kvalitetsmæssig god undervisning. Bekymringerne handler her især om frygten for ikke at være velforberedt og kunne sikre en god undervisning. Teamsamarbejdet kan være både støttende, men samtidig også en udfordring. Når et team fungerer godt, er der meget hjælp og støtte at hente. Til gengæld er det meget belastende, når samarbejdet i et team ikke fungerer optimalt, eller når det fungerer dårligt. Med folkeskolereformen får teamsamarbejdet endnu større betydning for, at man som lærer kan gennemføre sin undervisning. Det betyder, at når teamsamarbejdet ikke fungerer, er der en potentiel risiko for stressbelastning. Manglende anerkendelse. De seneste mange års offentlige debat om lærerjobbet og folkeskolen opleves af flere lærere som et pres og som manglende anerkendelse fra omverdenen. Debatten om folkeskolereformen har forværret oplevelsen yderligere. Ifølge nogle Trioer føler nogle lærere sig hængt uretfærdigt ud i medierne. Sidste års lockout har tilsvarende virket belastende for flere lærere. En Trio beskriver, hvordan nogle lærere med særligt høje forventninger Side 4 af 8
5 til egen faglighed, engagement og ansvarlighed har følt, at deres faglighed, engagement og loyalitet blev underkendt. * * * Ovennævnte skal ses som udtryk for, hvordan enkelte skolers Trioer har beskrevet forhold, der skaber ubalance og giver anledning til stress. Det er dog samtidig forvaltningens vurdering, at det er udtryk for, hvad flere skoler oplever mht. trivsel, stress og psykisk arbejdsmiljø. Hvordan vil kommunen bringe lærernes stressniveau ned Forebyggelse og håndtering af lærernes stress håndteres primært lokalt på den enkelte skole gennem en tæt og nærværende dialog om lærernes opgaver og trivsel. Desuden bliver der løbende fulgt op på den enkelte skole i forvaltningen. Direktionen har kontinuerligt dialoger med områdecheferne om håndtering af stress og sygefravær i organisationen, herunder dialoger om, hvordan forvaltningen bedst muligt kan understøtte lederne i dette arbejde. Områdecheferne har løbende dialoger med skoler om håndtering af sygefravær, stress eller andre trivselsudfordringer på den enkelte skole. Disse dialoger kan være både generelle, samt helt ned på medarbejderniveau på de skoler med de største udfordringer. Områdechefer har adgang til at tildele skolerne support fra den samlede forvaltning til at håndtere de udfordringer, hvor der er brug for ekstern support. Samtidig tages der i de kommende tiltag og aktiviteter, der skal støtte og medvirke til implementering af folkeskolereformen, højde for lærernes trivsel og balancen mellem krav og ressourcer i lærernes arbejde. Nedenfor er en beskrivelse af, hvordan der lokalt og i forvaltningen arbejdes med at forebygge og håndtere stress blandt lærere: 1. Lokalt Skoleledelsen spiller en central rolle med at sætte ind med løsninger overfor de forhold, der får lærerne til at opleve stress. En væsentlig opgave er at sikre tilfredsstillende og klare rammer for arbejdet, afstemme forventninger og være tydelig om medarbejdernes opgaver samt at være løsningsorienteret i forhold til de problemer og vanskeligheder, som opstår på skolen. I forhold til lærernes faglige udfordringer skal skolens ledelse støtte lærerne fagligt, give feedback og understøtte teamsamarbejdet, så lærerne oplever, at de i hverdagen får støtte og inspiration til de faglige opgaver og forskellige arbejdsmæssige udfordringer. Skolens ledelse arbejder på at udvikle en god dialog og et godt samarbejde på arbejdspladsen samt i det lokale MED-udvalg og i Trioerne. Alle MED udvalg skal forholde sig til, hvordan arbejdspladsen forebygger og håndterer stress (jf. BUFs stresspolitik) Side 5 af 8
6 og øger trivslen. MED-udvalget og Trioerne er ansvarlige for løbende at vurdere og håndtere lærernes eventuelle mistrivsel, forebygge og følge op på sygefraværet jf. BUFs sygefraværspolitik. Arbejdsrelaterede stressbelastninger skal indgå i APV handlingsplaner. Alle MED-udvalg har påbegyndt en MEDuddannelse i Den enkelte skoleleder er forpligtet til at orientere - og om nødvendigt inddrage - områdeledelsen, såfremt der er trivselsmæssige vanskeligheder på skolen. Skolelederen kan hente sparring og hjælp hos områdeledelsen, der kan henvise til den øvrige forvaltning afhængig af problemernes karakter. Såfremt skolen har brug for hjælp til at reducere mistrivsel og stress, kan der hentes hjælp hos Arbejdsmiljø København (AMK). AMK yder råd og vejledning til skolen og kan yde individuel rådgivning ved stressrelateret sygefravær. Derudover har alle ansatte mulighed for at få psykologisk bistand vedrørende arbejdsrelateret stress. På alle skoler er der etableret et ressourcecenter, hvor også områdernes fagpersoner er fast tilknyttet (f.eks. psykologer, sundhedsplejersker, skolesocialrådgivere m.fl.), hvor lærere kan få hjælp og support til undervisningsopgaverne og til de udfordringer, som lærerne fx oplever med inklusion. 2. Forvaltningen Direktionen har løbende dialoger med områdecheferne om en løbende udvikling af organisationens arbejde med forebyggelse af stress og nedbringelse af sygefravær. Områdeledelsen følger skolernes udvikling systematisk via oplysninger om skolens økonomi, sygefravær, trivselsmålinger og faglige resultater. Områdeledelsen har løbende kvalitets- og supportsamtaler med skolelederne, hvor væsentlige forhold vedrørende skolens daglige arbejde drøftes, så der kan sættes ind i.f.t. den enkelte skoles udfordringer. Såfremt en skole har personalemæssige udfordringer fx reaktioner og/eller overbelastning som følge af stress, vil skoleledelsen drøfte dette med områdeledelsen med henblik på, hvordan disse problemer bedst håndteres. Områdeledelsen følger løbende op på behov for hjælp og trækker på support fra hele forvaltningen, herunder support fra AMK, eksterm supervision og lignende. Tværfaglig støttefunktion. I hvert af de fem områder findes en tværfaglig støttefunktion, som yder faglig support til skolerne. Områdernes medarbejdere er fast tilknyttet skolernes ressourcecentre. I den tværfaglige støttefunktion kan skolerne ligeledes hente yderligere support til at løse faglige udfordringer, som ikke kan klares i de lokale ressourcecentre på skolen. Side 6 af 8
7 MED uddannelse. BUF har i efteråret 2013 indgået MED-aftale og er i gang med omfattende uddannelse af alle MED-udvalg og Trioer. Alle skoler har gennemført første modul og skal nu i gang med andet modul, hvor de lærer at vurdere det lokale arbejdsmiljø og at forebygge unødige belastninger, herunder stress. Formandskabet i skolens MED-udvalg vil ydermere deltage i arbejdsmiljøuddannelsen. Forældre-samarbejdet. For at lette presset på lærerne i forbindelse med folkeskolereformen, blev lærernes daglige samarbejde og kommunikation med forældrene rammesat til dagtimerne, og lederne har en nødtelefon til at håndtere eventuelle henvendelser fra forældre uden for arbejdstid (jf. Værnsregler for lærere). Derudover er det aftalt, at den enkelte skolebestyrelse udarbejder principper for håndtering af forældresamarbejdet, hvilket skal medvirke til at sikre en hensigtsmæssig og god dialog mellem lærere og forældre. Faglig kompetenceudvikling. For at opkvalificere lærere og ledere til at håndtere de mange nye udfordringer i forbindelse med folkeskolereformen, har dette års Sommeruni handlet om de nye opgaver, der følger af folkeskolereformen, fx faglig ledelse, målstyret undervisning, teamsamarbejde mv. Derudover kan skolerne trække på det faglige implementeringsteam fx til håndtering af den understøttende undervisning, åben skole og implementering af fysiske aktiviteter. Endvidere er der faglig kompetenceudvikling af de lokale resursecentre. For at styrke lærerne i at håndtere kravene i reformen er der i oplægget til budget 2015 foreslået yderligere kompetenceudvikling inden for arbejdet med målstyret undervisning, teamsamarbejde, inklusion samt faglig ledelse. Derudover arbejder forvaltningen videre med en kompetenceudvikling inden for kommunikation, så skolerne bedre kan fremme de gode historier om skolens og lærernes arbejde. Opfølgning Balanceprojektet evalueres primo 2015 og resultaterne fra Balanceprojektet samt fra trivselsmålingen, som foretages i foråret 2015, vil indgå i overvejelserne om og forslag til at nedbringe lærernes oplevelse af stress yderligere. Kilder: - Branchearbejdsmiljørådet Undervisning & Forskning, Stress i skolen, Tema hæfte, 2007 Side 7 af 8
8 - FTF, Psykisk arbejdsmiljø og helbred, Undersøgelse af FTFernes psykiske arbejdsmiljø Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø og helbred 2012-undersøgelsen - Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Balanceprojektet Nyhedskatalog Side 8 af 8
Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015
KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereSom opfølgning på udvalgspunkt "Læreres trivsel og stress" den 10. september 2014 har BUU bedt forvaltningen om at redegøre for:
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR Organisation NOTAT Til BUU Som opfølgning på udvalgspunkt "Læreres trivsel og stress" den 10. september 2014 har BUU bedt forvaltningen om at redegøre
Læs mereSkoleåret 2015/16. Skoleåret 2016/17
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Til Socialudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget 20. februar 2018 Status på den fælles fraværsindsats og fraværsmåltal Baggrund
Læs mereNotat om trivselsundersøgelsen 2015 i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Notat om trivselsundersøgelsen 2015 i Københavns Kommune Trivselsundersøgelsen blev behandlet i Børne- og Ungdomsudvalget
Læs mereSTRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen
STRESS Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Streespolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen Der blev ved overenskomstforhandlingerne i 2005 indgået en aftale mellem KL og KTO vedrørende arbejdsbetinges
Læs mereFra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne
Fra trivsel til stress: Forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret stress hos medarbejderne Ved Ph.d. cand.psych.aut., Forsker på NFA og selvstændig erhvervspsykolog Workshoppen. Sådan cirka. En hurtig
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Stresspolitik HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Vision... 3 2. Beskrivelse af stress og stresspåvirkninger... 3 3. Forebyggelse af stress... 4 3.1 Organisation... 4 3.2 Ledelse...
Læs mereStresspolitik i Varde Kommune
Stresspolitik i Varde Kommune Godkendt i Hoved MED-udvalget den 13. marts 2014 Stressforebyggelse og trivselsfremme en del af en sund Kommune Formålet med stresspolitikken er at forebygge stress og fremme
Læs mereAt Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne
Læs merePolitik for håndtering af arbejdsbetinget stress frederikshavn kommune. Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress
Politik for håndtering af arbejdsbetinget stress Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor fysisk og psykisk trivsel, sundhed og sikkerhed er i højsædet. Vi vil
Læs mereSundhed, trivsel og håndtering af stress
Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner
Læs mere11. april Sagsnr Hovedresultater af Trivselsundersøgelsen Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 11. april 2019 Hovedresultater af Trivselsundersøgelsen 2019 Svarprocent Svarprocenten er steget fra 80 % i 2017 til 85 % i
Læs mereForebyggelses- og trivselspolitik
Forebyggelses- og trivselspolitik For Psykiatri og Social Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri & Social 2 Forebyggelses- og trivselspolitik for Psykiatri & Social, Region Midtjylland Indledning
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ÅLHOLM SKOLE ÅLHOLM SKOLE. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 98% (42/43)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ÅLHOLM SKOLE ÅLHOLM SKOLE Arbejdspladsrapport Svarprocent: 98% (42/43) 2017 Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive
Læs mereFRITIDSINSTITUTIONEN VED ÅLHOLM SKOLE/AKELEJE
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ÅLHOLM SKOLE FRITIDSINSTITUTIONEN VED ÅLHOLM SKOLE/AKELEJE Arbejdspladsrapport Svarprocent: 83% (15/18) 2017 Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger
Læs mereDet er EVA's ansvar at minimere stresskilder på arbejdspladsen, samt at sikre at der er et beredskab til at identificere og håndtere stress.
Stresspolitik Stresspolitik på Danmarks Evalueringsinstitut 1 Visionen Vi vil forebygge at medarbejdere og ledere bliver syge eller forlader Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) på grund af arbejdsrelateret
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Svarfordelinger Temaoversigt Største positive og negative
Læs mereSkanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73%
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2015 Rapportspecifikationer Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Omdømme 6 Arbejdsopgaver
Læs mereBALANCE-projektet Nyhedskatalog
Nyhedskatalog Information om BALANCE-projektet fra: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, BALANCEkoordinatoren, Arbejdsmiljø København og Psykiatrifonden. Indhold Kære TRIO... 3 Nyt fra BALANCE-koordinationen...
Læs mereResultater i Børne- og Ungdomsforvaltningen trivselsundersøgelse 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Resultater i Børne- og Ungdomsforvaltningen trivselsundersøgelse Svarprocent Svarprocenten er steget fra 9 % i 2015 til 80 % i
Læs mereTRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT
TRIVSELSPOLITIK KULTURMINISTERIETS DEPARTEMENT S I D E 2 A F 8 T R I V S E L S P O L I T I K K U L T U R M I N I S T E R I E T S D E P A R T E M E N T Udgivet i september 2015 af Kulturministeriets Koncern
Læs mereMURERGÅRDEN - VUGGESTUE, BØRNEHAVE OG KLUB
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 NØRREBRO/BISPEBJERG KLYNGE A MURERGÅRDEN - VUGGESTUE, BØRNEHAVE OG KLUB Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (25/25) 2017 Indhold Del 1 Del 2 Introduktion
Læs mereStress. - Hvad er særligt for det psykiske arbejdsmiljø på skoler, uddannelses- og forskningsinstitutioner
Torsdag den 28. april 2016 Gitte Daugaard, Chefkonsulent Stress - Hvad er særligt for det psykiske arbejdsmiljø på skoler, uddannelses- og forskningsinstitutioner Hvad er Stress? Den enkeltes oplevelse
Læs mereCover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Sundhed og Indkøb NOTAT Til Aflæggerbordet - BUU Cover for uddybende materiale vedr. organiseringen af den faglige support samt arbejdet med ressourceteams.
Læs mereSkanderborg Kommune Trivselsmåling 2018
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2018 Rapportspecifikatione r Skanderborg Kommune - Total - 2018 Gennemførte 3810 Inviterede 5106 Svarprocent 75% I. Om undersøgelsen Skema Skala 1-7, hvor 1 er dårligst
Læs mereArbejdsmiljø OK 2005
Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens
Læs mereArbejdsrelateret stress
Arbejdsrelateret stress Vejledning til medarbejdere OKTOBER 2015 Indhold MT Højgaards stresspolitik 3 Hvad er stress? 4 Tidlige tegn på stress 5 Hvordan kommer stress til udtryk? 6 Hvordan kommer stress
Læs mereViborg Kommune Antal besvarelser: Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010
Antal besvarelser: 3.747 Svarprocent: 50 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2010 FORORD 01 ønsker at skabe attraktive arbejdspladser, hvor de ansatte trives, herunder at fremme et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mereSkanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3810 Inviterede 5106 Svarprocent 75%
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2018 Rapportspecifikationer Gennemførte 3810 Inviterede 5106 Svarprocent 75% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Omdømme 6 Rammer
Læs mereSkanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Jeksendal skolen Gennemførte 11 Inviterede 20 Svarprocent 55%
Skanderborg Kommune Trivselsmåling 2018 Rapportspecifikationer Gennemførte 11 Inviterede 20 Svarprocent 55% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Omdømme 6 Rammer for
Læs mereTil SUD. Sagsnr Trivselsundersøgelse Dokumentnr Baggrund: Sagsbehandler Lis Kelsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Kontoret for Organisationsudvikling NOTAT Til SUD Trivselsundersøgelse 2015 Baggrund: Trivselsundersøgelsen 2015 er gennemført i perioden 14. januar 4. februar 2015.
Læs mereGodt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress
Godt psykisk arbejdsmiljø som forebyggelse af stress Hvad kan lederen gøre? v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Indsats for det psykosociale arbejdsmiljø kan betale sig Hvad
Læs mereNotat vedrørende trivselsmålingen
Notat vedrørende trivselsmålingen Trivselsmåling Fra og med 2008 skal kommunerne mindst hvert tredje år gennemføre en måling af medarbejdernes tilfredshed og trivsel, herunder det psykiske arbejdsmiljø(aftale
Læs mereStress og psykisk arbejdsmiljø
Stress og psykisk arbejdsmiljø - Hvilke faktorer har indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø og stress? Juliane Marie Neiiendam Formand for Ansattes Råd i IDA Definitioner Psykisk arbejdsmiljø arbejdets
Læs mereResultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
Læs mereFAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK. Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet
FAXE KOMMUNES NÆRVÆRSPOLITIK Bilag 1. Diskussionsoplæg til understøttelse af nærvær 2. Retningslinje for sygefraværet 1. INDLEDNING Faxe Kommunes nærværpolitik er en del af Faxe Kommunes Personalepolitik,
Læs mereTRIVSELS- UNDER- SØGELSEN 2019
KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELS- UNDER- SØGELSEN 2019 KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN Strategisk rapport Svarprocent: 85% (14925/17491) Indhold Del 1 Del 2 Introduktion Plotdiagram af Trivsel
Læs mereTAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN
TAG HÅND OM TRIVSLEN OPNÅ BONUS PÅ BUNDLINJEN Christina Pedersen og Ann Cathrine Lebech Hobro, 7. maj 2019 9.00 11.00 DAGENS PROGRAM Dagens program 9.00-9.15: Velkomst og kort introduktion til Cabi bedre
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereVi har valgt at udtræde af skolebestyrelsen på Strandparkskolen pga. manglende samarbejde og tillid til den nuværende ledelse.
D. 7-6-2015 Til Børne- og Ungdomsudvalget. I henhold til folkeskoleloven paragraf 9 kapitel 3 meddeler vi hermed, at vi er udtrådt af skolebestyrelsen pr. 1-6-2015 på Specialskolen Strandparkskolen Thomas
Læs mereStresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress
Stresspolitik Retningslinjer for håndtering af stress MED-Hovedudvalg Stresspolitik Formål: Målet med denne stresspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere stress, da stress indvirker negativt på den
Læs mereStatus på projektet for Personale Politisk Udvalg
Status på projektet for Personale Politisk Udvalg Overblik - her er vi nu Step 1 Afholdelse af kick off d. 21.maj 2013 Step 2 Emner og aktiviteter udvikles og planlægges på baggrund af tilbagemeldinger
Læs mereTrivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk
Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene
Læs mereTil BUU - Status for implementering af de administrative fællesskaber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for policy NOTAT 10. oktober 2018 Til BUU - Status for implementering af de administrative fællesskaber BUU besluttede på mødet den 4. april 2018.
Læs mereBALANCE-projektet Resultater og praktiske erfaringer. Gå-hjem-møde om redskaber til at håndtere mentalt helbred på arbejdspladsen, 16.
BALANCE-projektet Resultater og praktiske erfaringer Gå-hjem-møde om redskaber til at håndtere mentalt helbred på arbejdspladsen, 16. november 2016 BALANCE-projektet NFA projektgruppe: Jesper Kristiansen,
Læs mereStress og ledelse. v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent
Stress og ledelse v. Marie Kingston, autoriseret psykolog og organisationskonsulent Hvad taler vi egentlig om Travlhed Kortvarig stress Langvarig stress Frustrationer og mistrivsel Trivsel Produktivitet
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereBørne- og Ungdomsudvalget satte Københavnerbarometeret 1 (elevtrivselsmåling)
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Orientering om resultater fra den nationale trivselsmåling I folkeskolereformen er der fokus på at øge trivslen blandt
Læs merestress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress
stress politik delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af stress 1 Stress Stress har mange omkostninger såvel på det menneskelige plan som for arbejdspladsen. Stressramte medarbejdere
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og samarbejde
Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Seniorforsker Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 25. marts 2015 Psykisk arbejdsmiljø og samarbejde Hvad er psykisk arbejdsmiljø?
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereVision - Formål. Politikken har til formål: Definition
Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING Slagelse den 7. maj 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder og jobcentre
Læs mereTrivselsundersøgelse 2012
Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 211 Inviterede 248 Svarprocent 85% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6 Tilfredshed
Læs mereTRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019
TRIVSEL EN GOD FORRETNING København den 4. juni 2019 Vi dækker hele Danmark! Aarhus København Om Cabi Selvejende virksomhed under Beskæftigelsesministeriet Non profit 32 medarbejdere Inspirerer virksomheder
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 13-14 I foråret 2014 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereArbejdsmiljø- og sundhedspolitik
Arbejdsmiljø- og sundhedspolitik Odder Kommune vil være en sikker, sund og udviklende arbejdsplads Det er en arbejdsplads: 1. Som har et arbejdsmiljø, som lever op til kravene til arbejdsmiljøcertificering
Læs mereREGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK
REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG
Læs mereVejledning om Trivselsaftalen
Inspirationsnotat nr. 8 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. november 2009 Vejledning om Trivselsaftalen Anbefalinger Trivselsmålingen skal kobles sammen med arbejdspladsvurderingen (APV). Trivselsmålingen
Læs mereFTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær
08-1305 JEHO/JAKA 11.09.2008 Kontakt: Jan Kahr Frederiksen - jaka@ftf.dk eller Jette Høy - jeho@ftf.dk FTF forslag til trepartsdrøftelser om sygefravær Regeringen har indkaldt parterne til trepartsdrøftelser
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
arbejdsmiljø københavn Guide til en god trivselsundersøgelse Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 4 Sørg for at forankre arbejdet med trivselsundersøgelsen...
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014
TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker
Læs mereRetningslinjer mod arbejdsbetinget stress
Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:
Læs mereFTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø
FTF: Behov for en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø Syv gode grunde til at styrke lovgivningen om psykisk arbejdsmiljø Problemerne vokser Tal fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der
Læs mereSOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ
NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES PSYKISKE ARBEJDSMILJØ STRESS, ARBEJDSPRES OG MULIGHEDEN FOR AT LEVERE KVALITET I ARBEJDET NOVEMBER 2018 DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING SOCIALRÅDGIVERNES
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mereBilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage
Læs mereNovember Sunde og attraktive arbejdspladser
November 2016 F A G N N I E S R E AD T L D P N S Å D H J E R O RB F A K I Å T P I L S S O P RE ST Sunde og attraktive arbejdspladser INDHOLD Forord 3 Mål og holdning 4 Synlighed 5 Bilag 1 6 Trivsel, åbenhed
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereRetningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.
N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,
Læs mereDriftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet
Dato: 27. maj 2014 Brevid: 2309476 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2014 på Socialområdet I dette notat gives en endelig opfølgning på Driftaftale for Socialområdet 2013 og den afledte effekt for målopfyldelsen
Læs mereNyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress. Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning
Nyt syn på Arbejdsmiljø en kortlægning af årsager til stress Delrapport 2: Fysisk og psykisk nedslidning Dette er den anden delrapport fra undersøgelsen Nyt syn på Arbejdsmiljø, som er en kortlægning af
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 11-12 I foråret 2012 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereChancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år)
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år) Chancelighed handler om, at børn uanset hjemmebaggrund skal have de
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereSTRESSPOLITIK. Vedtaget SAM 18. juni 2015
STRESSPOLITIK Vedtaget SAM 18. juni 2015 INDHOLD Formål...2 Grundlag for politikken...2 Politik...2 Forebyggelse og en åben og respektfuld håndtering af stressramte medarbejdere...2 Forebyggende arbejde
Læs mereInformation til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Information til Børne- og Ungdomsudvalget om børn med særlige behov i den almene folkeskole I forbindelse
Læs mereSagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Læs mereVejledning om retningslinjer for trivselsmålinger
Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: 21 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: % Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk
Læs mere5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 4,9 5 4,8 4,7 4,6 4,5 4,4 4,3 4,2 5,21 5,09 4,91
Til: Udvalget for Arbejdsmiljø og rekruttering Fra: Koncern HR Dato: 11. juli 2018 Sygefravær temadrøftelse Det politiske underudvalg for Arbejdsmiljø og rekruttering har ønsket en temadrøftelse om sygefravær,
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: 18 TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 216 Svarprocent: 81,8% Trivselsmåling og Psykisk APV 216 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN 1 1 Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016
beelser: TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 6 Svarprocent: 95,% Trivselsmåling og Psykisk APV 6 SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivselsmåling og psykisk APV
Læs mereRetningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne
Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart
Læs mereMere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.
Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til
Læs mereAPV 2015 Arbejdspladsvurdering
APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering
Læs mereTRIVSELSUNDERSØGELSE 2013
e Antal besvarelser: 19 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 1 RESULTATER PÅ HOVEDOMRÅDER 1 Nedenfor fremgår resultaterne på undersøgelsens hovedområder. Hvert hovedområde er sammensat af enkeltspørgsmål,
Læs mereDid you have a nice day at work?
CBS 22.05 2017 Did you have a nice day at work? - erfaringer fra CBS trivselskampagne Vejen til Trivsel af Frank Güsmer og Trine Madsen, CBS HR Kort om arbejdet med psykisk arbejdsmiljø på CBS Opgaven
Læs mereOPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE
OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE VI HOLDER OPLÆG OG KURSER OM PSYKISK SYGDOM OG SUNDHED I HELE LANDET Vi skræddersyr oplæg og kurser Psykiatrifondens beskæftigelsesafdeling opkvalificerer fagpersoner,
Læs mereVELKOMMEN TIL. Program
SOCIAL & ARBEJDSMARKED VELKOMMEN TIL Arbejdsmiljø Årsmøde 2013 SOCIAL & ARBEJDSMARKED Program 8.00 Ankomst/registrering af: Arbejdsmiljørepræsentanter der skal deltage i valget til Områdeudvalg 8.20 Valg
Læs mereAH Vægte, resultater og belastningsmål. V. analytiker Jesper Møller Pedersen
AH 2014 Vægte, resultater og belastningsmål V. analytiker Jesper Møller Pedersen Svar på undersøgelsen Jobgrupper med højest svarprocent Procent Jobgrupper med lavest svarprocent Procent Fysio- og ergoterapeuter
Læs mere