LÆRERENS BOG LÆR OM BRAND. med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Udgivet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde. og TrygFonden, 2008.

Transkript

1 LÆR OM BRAND INSPIRATION, VEJLEDNING OG UNDERVISNINGSFORLØB Udgivet af Beredskabsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og TrygFonden, LÆRERENS BOG 1

2 Lær om brand. Lærervejledning Beredskabsstyrelsen 2008 ISBN: Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (Institut for Curriculumforskning) og TrygFonden. Dette er lærervejledningen til elevbogen Da legehuset brændte. Tegninger af Rasmus Bregnhøi. Tekst og idé af Mads Haugsted, Finn Horn og Marianne Brodersen. Trykt 2018 af GP-Tryk brs@brs.dk B-Nummer: B2142 2

3 LÆR OM BRAND OM MATERIALET LÆR OM BRAND Det samlede materiale Lær om brand består af to dele: ELEVERNES BOG: DA LEGEHUSET BRÆNDTE Historien om Keld og Hanne danner med sine tegninger og enkle tekst rammen om de aktiviteter, som læreren iværksætter sammen med eleverne. Formålet er at lære eleverne et fornuftigt forhold til ild. Elevernes bog: samtalesider dring til forældrene (eller andre voksne) til - gennem samtale og fælles aktiviteter - at gøre børnene fortrolige med ild. LÆRERENS BOG: LÆR OM BRAND Lærervejledningen beskriver formålet med materialet og begrunder det faglige indhold. kan brænde. Endvidere beskrives hvilke virkemidler, som kan bringes i anvendelse i dramatiseringer. Endelig fremstilles konkrete forhold ved alarmering gennem Lærerens bog: Undervisningsforløb Her beskrives forskellige undervisningsforløb. Beskrivelsen er struktureret som et 3-dages forløb, men alt Det er dog væsentligt at understrege, at undervisningen bør indeholde så mange som muligt af kernebudska- I beskrivelsen gives forslag til forskellige aktiviteter, der Der er anvendt en så høj detaljeringsgrad, at man som IDÉ OG FORMÅL MED MATERIALET LÆR OM BRAND Formålet med dette materiale er, at elever i børnehaveklassen får en forståelse for, hvad ild er, og hvordan ild kan være både nyttig og farlig. Gennem arbejdet med en række forskellige aktiviteter udvikler eleverne en hensigtsmæssig indstilling og adfærd i forhold til ild og brand. alderstrin. Kernebudskaberne lyder: Børn skal redde sig selv først, hvis det brænder Børn skal tilkalde en voksen, hvis det brænder Børn skal have kendskab til at ringe tage sig helterollen Børn skal vide, at ild kun må tændes sammen med voksne være fascineret af ild, men at brug af ild kun må foregå sammen med voksne Kernebudskaberne indgår i det 3-dages undervisningsforløb, som er beskrevet i dette hæfte. Forløbet verne kommer til at arbejde med alle de nævnte budskaber om ild. Det anbefales derfor, at man gennemgår hele forløbet med klassen, enten som et 3-dages forløb eller som del af en temauge. 3

4 FÆLLES MÅL Materialet Lær om brand er tænkt ind i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om indholdet i børnehaveklassen. Det betyder, at undervisningsforløbet er tilrettelagt ud fra de krav til indhold og arbejdsformer, som er skitseret i Fælles mål. De mål, som materialet understøtter, er: natur og naturfaglige fænomener Idéen bag materialet Lær om brand er altså at formidle vigtige budskaber om ild og brand til børn via forskelligartede undervisnings- og læringsformer. I forhold SPROG OG UDTRYKSFORMER Eleverne lytter til lærerens højtlæsning af historien om Keld og Hanne og genfortæller dele af historien. Gennem samtale om temaer i historien arbejdes der NATUR OG NATURFAGLIGE FÆNOMENER og erfaringer med naturfaglige fænomener som ild og og historien arbejdes der med elevernes forståelse af bl.a. forskellige materialers brændbarhed. DET PRAKTISK MUSISKE fantasi og udtryksevne. Her får eleverne erfaringer der relateres til temaer i historien og i de naturfaglige Fra bekendtgørelsen om indholdet i børnehaveklassen, BEK nr. 499 af 13/ Sprog og udtryksformer: Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige. Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver. Natur og naturfaglige fænomener: Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, her- diskutere deres iagttagelser. Beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet med brug af kategorierne størrelse, form, antal og vægt. Det praktisk musiske: Undervisningen skal lede frem mod, at børnene ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder. 4 BAGGRUNDSVIDEN MATERIALER SOM KAN BRÆNDE Børn skal have nogle erfaringer med, hvor let forskellige materialer antændes og brænder. Men børn har også nogle erfaringer og forestillinger, som det er vig- er det muligt at underbygge elevernes intuitive forestillinger med forklaringer om, hvorfor nogle materialer antændes lettere end andre. I forsøget benyttes kun Et fast stof kan antændes og brænde, når det varmes luftens ilt. Nogle materialer kan ikke gå hurtigt i forbindelse med luftens ilt: De kan slet ikke brænde eller brænder kun meget dårligt. Andre materialer varmes VARME STIGER TIL VEJRS sidder i loftet (selv om det gør det vanskeligt at teste dem), og at materialer, som skal antændes, skal hol- - stearinlys. Når det brænder, er det vigtigt at undgå røgforgiftning. Da røgen er varm, så stiger den til vejrs. Den hen til døren.

5 LÆR OM BRAND AT RINGE sket, hvor det er sket, og om der er tilskadekomne. De mere f.eks. brandvæsenet. For børn er det vanskeligt at - hvor hun kan simulere alarmcentral. Læreren kan få god indsigt i, hvad der sker ved en brandalarmering, ved aspx?id=1915 UNDERVISNINGSFORLØB MODUL 1-3 Denne beskrivelse er et forslag til et undervisningsforløb, som er struktureret i forskellige niveauer: gør noget, snak om det, tænk over det. Alle niveauer indgår i hver af de tre dages foreslåede undervisning (a ca. 2 timer). rer: forebyggelse, brand og voksne og kommunikation. Historien danner rammen om alle aktiviteter, nogle gange direkte: lytte, læse og snakke; andre gange som I forbindelse med de enkelte moduler kan der, bl.a. ved tema-uger, tilføjes aktiviteter, der i større eller mindre omfang relaterer sig til bogens temaer. KLASSEN KAN F.EKS. Besøge en brandstation Besøge et brandmuseum Få besøg af brandfolk Samle brænde til bål Bage over åben ild under kyndig vejledning, f.eks. snobrød. FOKUS MODUL 1 FOREBYGGELSE MODUL 2 BRAND MODUL 3 VOKSNE OG KOMMUNIKATION TEMAER Hvad kan ild bruges til? De fire elementer Hvad kan brænde? Hvornår bliver ild farlig? Hvad skal du gøre ved ildebrand? Orientering i og beskrivelse af rum Det ryger, og jeg skal ud Hvornår skal du have hjælp fra en voksen? At være bange for at fortælle noget til de voksne Brug af telefon At beskrive en situation At ringe til

6 MODUL 1 FOREBYGGELSE FORMÅL At introducere eleverne til nogle basale kendetegn ved ild, dens anvendelighed og farer. Side 4 til 13 i historien danner rammen for aktiviteterne. OPTAKT evt. i kombination med samtale om historiens situa- modul 2). SAMTALE Klassen taler om, hvad Keld og Hanne gør: De samler brænde, hvad kan brænde? Hvorfor skal der være ild? Ilden skal skabe den varme, som er nødvendig for at kunne lave forskellige former for mad her varm Forslag 1: varme, kolde, klæbrige, mørke, lyse rum. er meget varmt i dette rum - gå rundt og mærk varmen, gulvet er varmt: hvordan går man?; hvad siger man? Varmen er størst mod loftet (den stiger til vejrs). Lærerstyring: kom med forslag til hvordan der nu er i rummet? Er der meget koldt? Hvad er der så Gå rundt i rummet og vis, hvordan du har det. Flere forslag? - snigende osv. gerne to ad gangen i kredsen, gerne med støttende kommentarer. - lille forestilling. Eleverne får hver især udleveret en helmaske (kan købes billigt i hobby-forretninger). De kan evt. bemale den. På baggrund af samtalen om langsomme, klare, tydelige bevægelser læg evt. Der er meget røg. De må åbne vinduerne. gløder (bevægelserne skal være tydelige), vinden farvestemninger. EKSPERIMENT terialer, som ikke (eller dårligt) kan brænde, og nogle - Læreren skal lave en undersøgelse af, hvilke ting som kan brænde, og hvilke ting som antændes let. Inden forsøget udføres, må læreren undersøge, om der er røgalarmer i klasseværelset. Hvis der er, må de ikke slukkes, men forsøget må da udføres i enten under f.eks. et halvtag. 6

7 FOKUS: FOREBYGGELSE Elevernes aktive medvirken afhænger af deres mulighed for at se, hvad der sker under forsøget, hvilke materialer der anvendes m.m. Det kan være hensigts- De sikkerhedsforanstaltninger, som indgår i dette forsøg, skal også inddrages som en del af undervisningen. rialer i rækkefølge efter, hvor let de antændes. Eleverne gætter og kommer med eventuelle argumenter. Læreren antænder de forskellige materialer med et fyrfadslys. Materialerne holdes med en tang. Det anbefales at begynde med det materiale, som eleverne mener antændes lettest. Eleverne tæller i kor, indtil materialet et antændt. Læreren slukker det brændende materiale ved at og der skrives det tal, som eleverne talte til. Det er vigtigt, at læreren understreger, at forsøget ikke skal efterlignes af eleverne. bakke med fugtigt sand, vand og en våd gulvklud markering af, at læreren har kontrol over arbejdet med ilden. Til eksperimentet skal bruges: En tang Et fyrfadslys En bakke med fugtigt sand En våd gulvklud Et udvalg af materialer, som skal antændes, eksem- en sten et stykke vat (ca. 3x3x3 cm); (som en stor tændstik); en træklods (ca. 3x3x3 cm); et stykke bomuldstøj; (ca. 3x10 cm); et stykke (ca. 3x10 cm rulles sammen, så der laves en hård cylinder ca. 3 cm lang); et søm (jern). SAMTALE Keld og Hanne havde svært ved at få ilden til at brænde i starten. Hvorfor mon? Keld og Hannes komfur er lavet af et materiale, som eleverne har fundet ud af godt kan brænde (træ eller skal bruges for at få antændt ilden, og, måske vigtigere, de har lært, at en voksen. Lyde Lærerstyring: lav et afmærket rum i undervisningslokalet, f.eks. afmær- forskellige elementer i kor: hvordan lyder ilden, blæsten, vandet osv. 7 at udføre dem i et almindeligt klasseværelse under iagttagelse af de nævnte sikkerhedsforanstaltninger. lydkor til. OPSUMMERING - SAMTALE Snak med eleverne om, at ild kan bruges til meget, men er farlig. Der skal derfor altid være en voksen til stede. Forskellige materialer brænder forskelligt.

8 MODUL 2 Skru ned for varmen Keld, siger Hanne. Nu brænder det alt for meget Kom Hanne, vi må ud. BRAND FORMÅL At lære eleverne hvordan de skal reagere i tilfælde af brand, herunder at kunne beskrive deres omgivelser og være fortrolige med at ringe til alarmcentralen. Side 14 til 17 i bogen danner rammen for aktiviteterne. OPTAKT Modulet indledes ved, at eleverne genfortæller, hvad der sker med Keld og Hanne, indtil de henter mor. Eleverne kan fortælle med billeder fra bogen som ud- Hanne have gjort anderledes? Hvad hvis de ikke kunne At orientere sig i rum Forslag 1 beskrive, hvordan der ser ud i Keld og Hannes legehus og i deres eget? Forslag 2 beskrivelsen. Forslag 3 8

9 FOKUS: BRAND I alle tilfælde skal eleverne øve sig i at orientere sig i og kommunikere information om deres omgivelser SAMTALE På baggrund af fantasiøvelserne: Tal med eleverne om, hvordan man beskriver rum (f.eks. i modsætning til at fortælle noget eller at give udtryk for følelser) grund af samtalen. Forklar eleverne hvor vigtigt det er, at de kan kravle under røgen i en brandsituation. redskaber eller andre materialer bruges til at afmærke en bane. Eleverne får en efter en bind for øjnene, og de skal nu kravle fra den ene ende til den anden ved at navigere. Tal om hvordan det føltes. Relater til kernebudskaberne. EKSPERIMENT Røgen er farlig, fordi man kan få røgforgiftning. Røg- gulvet ud af et røgfyldt rum, fordi røgen er varm og derfor stiger til vejrs. At varmen stiger til vejrs, kan vises med følgende eks- over brødristeren. Når boblerne kommer ind i den Til eksperimentet skal bruges: Færdig sæbebobleblanding fra en legetøjsbutik eller Sæbebobleblanding: 1 l demineraliseret vand Dimsen man blæser sæbebobler med og en lille skål eller glas til mixturen Skyl dunken grundigt med demineraliseret vand. Bland alle ingredienserne i dunken og vend den et at ryste for at undgå skum. Lad sæbeboblevandet stå og trække i 24 timer. OPSUMMERING - SAMTALE I den resumerende samtale er det vigtigt, at eleverne forstår, at de - i tilfælde af ildebrand - først og frem- voksen eller selv ringe og forklare, hvor ilden er. 9

10 MODUL 3 VOKSNE OG KOMMUNIKATION FORMÅL At eleverne lærer, hvornår de skal tage kontakt til en voksen og bliver fortrolige med at gøre det, selv når de tror, at de har gjort noget forkert. Side 18 til 29 i bogen OPTAKT sker, efter at Hanne og Keld har hentet mor relater Det brænder alt for meget. Nu henter jeg altså mor, siger Hanne. SAMTALE Eleverne fortæller om lignende situationer: situationer, hvor der har været noget, de var bange for at fortælle de voksne. Enkelte af de situationer, eleverne fortæller, dramatiseres : LÆRERSTYRING med eleverne om bagefter. Hvad er i fokus for samtalen? Det er i dette tilfælde ikke sceniske virkemidler, - Det er ofte ikke det samme. SAMTALE - At beskrive i telefonen. Forslag 1 bestemme, hvad det er, f.eks. en vase er knaldet, eller den voksne. 10 og anvend en rigtig telefon som rekvisit. Snak om den dramatiserede situation. Forslag 2 skrive klasseværelset til én, som aldrig har været der før. Hvad kunne Keld og Hanne have gjort? Tal med eleverne om, hvad Keld og Hanne kunne gøre, hvis deres mor ikke var i nærheden (s.16 i historien om Keld og Hanne). i fokus for samtalen.

11 FOKUS: VOKSNE OG KOMMUNIKATION Man kan evt. give tilskuerne noget bestemt, de skal gende samtale bede eleverne forklare deres observationer. SAMTALE Tal med eleverne om: Introducer hvad det indebærer at ringe til Træn evt. elevernes evne til at huske deres adresser. Det er gratis at ringe AT ALARMERE Hvordan alarmerer man brandvæsenet? hvor det brænder (adressen), hvor man ringer fra (telefonnummer), lokalet), hvem som er til stede (antal og om det er voksne eller børn). Eksempel på drejebog: Eleven trykker AC: Alarmcentralen Eleven siger noget er det, det brænder? Eleven: AC: Hvor er du, hvor ringer du fra? Eleven: adressen man ikke kan forlade huset eller lejligheden, skal man stå i et vindue ud til gaden, så brandvæsenet kan se en. OPSUMMERING - SAMTALE I den resumerende samtale er det vigtigt, at eleverne forstår, at de skal tilkalde en voksen, hvis det brænder, børnene redde sig selv og ringe fortælle om disse ting, når man er barn og slet ikke i en stressende situation. At alarmere: centralen. På den anden side sidder en voksen (læreren) som alarmcentral. 11

12 LÆR OM BRAND