Pædagoger i velfærdsinstitutioner

Transkript

1 Pædagoger i velfærdsinstitutioner University College Syddanmark Kolding Pædagoguddannelse Antal anslag i opgaven: Udarbejdet af:

2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING PROBLEMFORMULERING METODE BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER HVEM ER DE? PIERRE BOURDIEU HABITUS KAPITALFORMER FELT OG DOXA DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER MAJA RØN LARSEN CASE OM PETER ANALYSE AF CASEN KAN LÆREPLANERNE SÅ GØRE EN FORSKEL? KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE... 13

4 1. Indledning I Danmark er 94% af alle 3-5 årige danske børn i børnehave eller dagpleje 1. De danske børn tilbringer derfor mange timer i institutionerne og vi pædagoger spiller en stor rolle i børnenes hverdag. Pædagogerne har et stort ansvar og på baggrund af dette stilles der også krav fra den lovgivningsmæssige side, som vi skal efterfølge. I 2004 indførte man i dansk lovning de pædagogiske læreplaner og det blev derfor obligatorisk for alle daginstitutioner at udarbejde disse. Formålet var at der skulle mere fokus på børns læring i de danske daginstitutioner. Læreplanerne blev fremlagt som et pædagogisk redskab, der skulle bidrage til pædagogikken, men også som led i at arbejde med børn i en social udsat position. I pædagogisk praksis er forældresamarbejde blevet en integreret del af de almindelige forventninger til arbejdet med børn. Pædagogerne kommer indimellem vanskeligheder, når vi skal forklare, hvorfor og hvordan dette forældresamarbejde skal forløbe. Dette sker fordi det er et meget udbredt begreb, der synes at skulle dække en bred række af indsatser i den pædagogiske institution. Ifølge Maja Røn Larsen skal man se det pædagogiske arbejde som værende en del af en institutionel ramme, som hænger sammen med den måde velfærdsstaten har udviklet sig på. Dette leder mig frem til følgende problemformulering. 1.1 Problemformulering Hvordan kan vi som pædagoger, bruge de pædagogiske læreplaner som værktøj i arbejdet med børn i en social udsat position set i lyset af pædagogisk praksis i velfærdsinstitutioner? 1.2 Metode Jeg vil i opgaven starte med at redegøre for, hvem gruppen af børn i social udsatte positioner er. Det er for at opnå en forståelse for hvem denne gruppe er, og hvordan den gruppe kan være udsat i sociale sammenhæng. Derfor har jeg valgt at anvende 1 1

5 Københavns Kommunes definition på netop denne målgruppe. Endvidere har jeg valgt at arbejde med Pierre Bourdieus begreber angående habitus, doxa, felt og de forskellige kapitalformer, da jeg mener, at hans beskrivelse af disse begreber kan benyttes i forståelsen af børns ageren og handlen i forskellige social sammenhænge. Herefter vil jeg, med fokus på børn i en udsat position, redegøre for de pædagogiske læreplaner i lovmæssig sammenhæng. Jeg vil redegøre for Maja Røn Larsens analyse af forældresamarbejdet og bruge det senere i opgaven. Jeg har som case valgt en fortælling fra praksis, som er et eksempel på et barn i en social udsat position. Her vil jeg analysere casen via den teori, der er blevet redegjort for i opgaven. Derudover vil jeg ved hjælp af evalueringen fra Danmarks Evalueringsinstitut se på, hvordan effekten af disse læreplaner bedømmes. Til slut kommer der en konklusion og perspektivering. 2. Børn i socialt udsatte positioner hvem er de? Jeg har igennem denne opgave fundet ud af at begrebet udsatte børn er meget komplekst, og at der ikke er noget entydigt svare på, hvad der karakteriserer denne gruppe af børn. Jeg har valgt at bruge Københavns kommunes definition, hvilket i høj grad repræsenterer den gruppe af børn, som jeg har i tankerne. Definitionen af denne gruppe lyder som værende børn, der hører til indenfor for almenområdet, men på baggrund af forskellige årsager har behov for særlig støtte og opmærksomhed, i en kortere eller længere periode. Det skal sikre at det enkelte barn fortsat kan trives og udvikle sig. Det er børn, som kommer fra belastede sociokulturelle forhold, som vedrører familiens levevilkår heriblandt forældre med lav indkomst, lav eller ingen uddannelse, arbejdsløshed og eneforsørger status. I daginstitutionerne vil det betyde at den manglende trivsel for barnet ofte ender ud i en marginalisering, altså udelukkelse fra et socialt fællesskab. Barnet kan opleve manglende overskud og vanskeligheder med at indgå i samspil med andre, eller udvise en påtrængende kontaktform i forsøget på at deltage i daginstitutionernes fællesskaber orirummet/pro jektets%20oprindelige%20definition.aspx 2

6 3.0 Pierre Bourdieu 3.1 Habitus Ifølge sociologen Pierre Bourdieu er habitus de ting, som vi alle bliver præget med gennem vores barndom, der gør, at vi er, den vi er og agerer, som vi gør. Det er den historisk fortalte krop kroppens huskeseddel om man vil, der fortæller os noget om det levede liv, og om hvordan vores opfattelse af verden er. Habitus ligger på et ubevidst plan, og er ikke noget, vi som sådan tænker over, eller gør os overvejelser omkring, før vi møder nogen med en diametral modsat habitus. Altså en person der er vokset op med helt andre normer, regler og måske en anden samfundsklasse klasse end os selv. 3.2 Kapitalformer Den økonomiske kapital; her er der tale om, hvad vi har af adgang til penge og materielle ressourcer, der har betydning for vores hverdag. Den kulturelle kapital; er det, der præger os, både direkte og indirekte. Her kan nævnes, forældre, musik, tv, madvaner, aviser, de bøger vi læser. Alle de ting der kan forme og danne os, og vores uddannelse. Den sociale kapital; er de normer og regler, der præger os, i kraft af hvem og i hvilken gruppe vi omgås. Den symbolske kapital; er det, der har værdi for dig. Det er de tre andre kapitalformer, der former og skaber den symbolske kapital. Den symbolske værdi er det, du står for, som andre ser dit ry. 3.3 Felt og doxa Felt; er områder i samfundet, der kun beskæftiger sig med én bestemt ting, Fx det pædagogiske felt, er et felt af personer og strukturer, der kun omhandler pædagogik. 3

7 Doxa; er selvfølgelighederne inden for feltet. Man kan sige, at det er det vi plejer. Det er den fælles forståelse, hvad der fx er normalt eller unormalt. For at doxa kan ændres, skal man ind og røre og ændre ved sin habitus. 4. De pædagogiske læreplaner I år 2004 indførte man de pædagogiske læreplaner og det blev derfor obligatorisk for alle dagtilbud at udarbejde disse. De pædagogiske læreplaner kan forstås som et udtryk for, at dagtilbud i dag er mere end pasning og omsorg: at dagtilbuddet bliver en del af menneskets livslange læring. I dagtilbudsloven 8 hedder det sig, at den pædagogiske lære plan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud ( ) og den skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer ( ): Alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Der skal udarbejdes mål, metoder, tiltag, og overvejelser omkring disse seks hovedtemaer, og ligeledes skal arbejdet med evaluering og dokumentering af de pædagogiske læreplaner præciseres 3 Den enkelte institution må altså opstille nogle mål med fokus på et godt læringsmiljø, hvor børnene kan erhverve sig en række færdigheder og kompetencer. I Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner 4 bliver indsatsen i forhold til børn med særlige behov herunder børn i socialt udsatte positioner yderligere uddybet. Heri står der, at det kræves, at der i tilrettelæggelsen af læringsmiljøer, tages hensyn til børnenes forskellige forudsætninger. Læreplanen skal indeholde overvejelser om læringsmål, metoder og aktiviteter i arbejdet med børn med særlige behov. Derudover forventes der også, at man i udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner tages hensyn til lokale forhold:.såsom dagtilbuddets geografiske placering, fysiske muligheder og børnegruppens sammensætning (alder, køn, handicap, sociale og kulturelle baggrunde samt sproglige forudsætninger m.v.) 5. 3 Dagtilbudsloven, 8, Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner 5 Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner, 3,stk 2. 4

8 5. Maja Røn Larsen Ifølge Maja Røn Larsen der er cand. mag i psykologi og socialvidenskab, befinder det pædagogiske arbejde sig i en særlig institutionel ramme. En ramme som er underlagt særlige institutionelle krav og forventninger, der hænger sammen med den måde velfærdsstaten har udviklet sig på. Her er det virksomhedsøkonomiske rationale herskerende i den offentlige forvaltning, med begreber som kvalitetsstyring og brugerperspektiv. Konkrete dilemmaer opstår i modstriden mellem det pædagogiske og det virksomhedsøkonomiske rationale. 6 Når vi i praksis taler om forældresamarbejde, skal vi ind og se på betingelserne for praksis herunder hvilke krav og forventninger der knytter sig til arbejdet, og hvilke begrænsninger og muligheder er der for at opfylde disse. Her mener Larsen at forældresamarbejdet skal ses som værende en del af en særlig velfærdsstatslig organisering. Mødet mellem pædagoger og forældre er ikke bare mødet mellem forskellige individer, Det er også mødet mellem særlige roller som er defineret af opgaver i forhold til en særlig velfærdsinstitution i det danske samfund og her kommer begreberne individ, institution og samfund, i spil 7 ved at forstå og analyser disse tre begrebers forbindelse til hinanden opnår vi viden om, hvordan organiseringen af det velfærdstatslige institutionsområde i det danske samfund har betydning for den måde, vi samarbejder med forældre på som en del af arbejdet i den pædagogiske institution. Dette mener hun at have betydning for den måde, hvorpå forældre og pædagoger har mulighed for at agere og forstå hinanden som individer 8 Når vi går ind og kigger på forbindelserne mellem mellemmenneskelig handlig og dens begrundelser her i de institutionelle og professionaliserede sammenhænge som en del af et velfærdssamfund får vi konkret mulighed for at begribe, hvordan pædagogisk handlinger i praksis altid er forbundet til og begrundes i forhold til særlige institutions betingelser og kampe om anerkendelse. Der er således mange forskellige kræfter og krav og indimellem også modstridende krav på spil i samme tid i den pædagogiske praksis 9 6 Larsen, 2005, s Larsen, 2011, s Larsen, Larsen,

9 At forældresamarbejde i dag er kommet mere på banen i det pædagogiske arbejde hænger sammen med en politisk udviklingsbestræbelse om at udvikle og sikre kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser ved at betragte de offentlige institutioner som enkeltstående virksomheder. Den offentlige velfærd er tilsvarende blevet omformuleret til at være en service som brugerne har krav på. Brugerperspektivet på institutionerne har været inddraget i denne proces ud fra et rationale om, at det brugerne her forældrene, der er bedst i stand til at afgøre, om hvad det er der er brug for i forhold til udviklingen af institutionens ydelser. Der kan være tale om en forbruger (forældrene), der skal serviceres af pædagogerne, med retten til at klage over dårlig kvalitet, eller hvor forældre og pædagoger betragter hinanden som deltagere i en fælles udvikling af betingelser for barnets liv på tværs af familie og pædagogisk institution, altså et samarbejde omkring barnets udvikling, hvor ligeværd er tilstede 10 Forældresamarbejdet er en uomgængelig del af det pædagogiske arbejde og har stor betydning for trivslen bland de børn, vi har med at gøre. Derfor er det væsentligt at sikre de bedst mulige betingelser for dette arbejde. Her skal man ifølge Larsen se hjemmet og institutionen som værende forbundene verdener, hvor de forskellige perspektiver der er, skal bidrage til udviklingen af barnet. I arbejdet med børn i en social udsat position bliver pædagogen nem positioneret som den alvidende ekspert, den der kan gennemskue og begrebssætte børnenes vanskeligheder. På den måde kommer pædagogen til at fungere som kontrollant og forældrene bliver klienter. Larsen udfordrer her den udbredte forestilling om, at ligeværd mellem parterne er en forudsætning for godt samarbejde. Ligeværd er utænkeligt mellem pædagog og forældre, da pædagogen del i form af sin profession og viden vil være forældrene overlegen. Også bevidstheden om muligheden for underretning til myndighederne ved mistanke om omsorgssvigt eller lignende, sætter pædagogen i en magtposition Larsen, 2005 s Larsen,

10 6. Case om Peter Peter er 2,5 år og går i vuggestue. Peter bor sammen med sin far, mor og lillesøster. Peters mor er gået ud af 9. klasse og har ingen uddannelse. Hun er pt. hjemmegående med søsteren på et år. Peters far er ufaglært og arbejder på det lokale værksted i byen. Peters forældre skændes dagligt. En pædagog i vuggestuen har over længere tid observeret at Peters trivsel ikke er alderssvarende. Peter er bagud motorisk og sprogligt. Pædagogen har oplevet at Peter er svær at komme i kontakt med og at han ikke kan holde øjenkontakt med en. Peter virker uinteresseret i leg med andre børn og legetøj. Pædagogen tager en dag en snak med moren og fortæller om sin bekymring for Peters udvikling. Hun fortæller om hvad hun synes der kan gøres for at sikre Peter den bedst tænkelig udvikling. Peters mor bliver utrolig sur og går i forsvars position. Hun begynder af fortælle pædagogen at de altid er efter hende og derfor ikke kan lide hende og hendes opdragelsesform. Moren henter Peter og forlader vuggestuen. 7. Analyse af casen Ud fra definitionen omkring børn i en social udsat position, hører Peter til denne gruppe. Peter kommer fra et belastet sociokulturel forhold, som vedrører hans families levevilkår. Peters forældre har ingen form for uddannelse og deres indkomst er derfor ikke høj. Peters mangelende trivsel, sprogligt og motorisk gør han ender i en marginalisering altså en udelukkelse fra et socialt fællesskab, og Peter er ikke selv interesseret i leg med andre børn eller legetøj. Peter vil have behov for særlig støtte og opmærksomhed i en længere periode på baggrund af førnævnte. Som tidligere nævnt bliver der i bekendtgørelsen redegjort for indsatsen i forhold til børn med særlige behov, herunder Peter. Heri kræver det at pædagogerne sørger for at de netop tager hensyn til Peters forudsætninger, og på baggrund af dette sørger for, at gøre sig nogle overvejelser omkring læringsmål, metoder og aktiviteter så der kan arbejdes med Peter. Den manglende kapital fra både moren og farens side af, inden for det sociale område kan ses i forhold til Bourdieus teori om kapitalformer. Peters forældre skændes meget og Peter får derfor ikke den kontakt han har brug for, de normer og regler der præger en. Set på den økonomiske kapital, er der sandsynligvis begrænsninger på dette område. Moren går hjemme og faren er ufaglært, og deres indkomst må derfor ses som værende 7

11 lav. Det fremgår ikke dog ikke om Peter og han søster mangler noget der kan føres tilbage til den økonomiske kapital. Dog kan mangel på penge, fx være med til, at stemningen derhjemme mellem forældrene bliver tilspidset, og kan være med til at gå udover børnene og være en af grunden til at den manglende kontakt opstår og Peter ikke bliver stimuleret sprogligt og motorisk, pga. den manglende overskud fra forældrene. Den formodede manglende økonomiske kapital, kan skyldes dårlig kulturel kapital, i forbindelse med manglende uddannelse og økonomisk overskud til at tilegne ny viden og dermed opnå kulturel kapital som voksen. Den manglende kapital inden for økonomisk, kulturel og social hos forældrene giver samlet en dårlig symbolsk kapital, og den samlede manglende kapital, vil blive en del af Peters habitus. Udviklingen af habitus, vil ske igennem de påvirkninger og ting som Peter oplever igennem sit liv, både i hjemme og andre steder hvor han færdes. Han vil blive præget af de mennesker der er i hans liv og deres habitus og doxa. Peters habitus vil blive påvirket af den måde tingene foregår i hjemmet akkurat på samme måde som hans forældre er blevet påvirket af deres forældre. Selvom man har oplevet dårlige ting i ens barndom, og har det med sig i sin habitus fx at ens forældre er misbrugere, er det ikke en selvfølge for, at man ender med at blive det samme. Dog vil man altid have det med som en del af sin habitus, at man er vokset op med det. Set i lyset af Peters social og kultur kapital kan det ske, at han ikke evner at skabe nye relationer og samtidig ikke kan forstå sig på de regler, normer og værdier, der gør sig gældende for deltagelse i et givent legefællesskab. Dette kan skyldes, at han hjemmefra ikke har lært, hvordan man begår sig blandt andre mennesker, da kulturen i hjemmet ikke nødvendigvis er den måde, hvorpå kulturen i daginstitutionen fungerer. Som tidligere nævnt skal det pædagogiske arbejde ses som værende i en institutionel ramme og i forhold til brugerperspektivet i denne case kan man her tale om klient og kontrollør perspektivet. Peters mor har den opfattelse af at pædagogerne ikke kan lide hende og ikke forstår hende og hendes opdragelsesform. Hun føler, at de hele tiden er efter hende og kommer til at føle sig som en klient, hvor pædagogerne er kontrollører som hele tiden kontroller hende og familien. Her modarbejdes ligeværdigheden fordi pædagogens job kommer til at være dem som skal rette alle fejltagelser, og at 8

12 pædagogen via sin profession og viden her vil være moren overlegen. Pædagogerne kommer til at fremstå som den alvidende ekspert, som groft sagt ved bedst på forhånd og kommunikation bliver derfor lukket og moren positioneres til at være klinet, der ikke inddrages som værdige bidragydere i forhold til viden om barnets liv. Moren ser pædagogerne som værende eksperter som kun vil fortælle hvad de gør forkert og ikke kan se tingene fra hendes side af og ikke vil forstå hendes opdragelsesform. Pædagogerne kan opleve moren som værende inkompetent og ikke vil samarbejde, da hun hele tiden går i forsvars position og ikke vil lytte, når de prøver på at skabe kontakt til hende. Institutionen er en særlig del af børnenes liv. Det liv lever de også andre steder og fordi børn lever på tværs af forskellige steder, er vi, når vi arbejder med dem, nødt til at have viden om de andre steder også, ligesom forældre har brug for viden om børnenes liv i institutionen. Hermed kan vi sige at pædagogerne og her Peters forældre har brug for hinanden. De skal begge forstå at det der sker i institutionen har betydning i hjemme og omvendt. Fordi de begge står forskellige steder i Peters liv, har man adgang til forskellig viden om ham, og man har i virkeligheden brug for hinanden. Perspektivforskellen er altså på engang det, der forener og samler pædagogerne og forældrene. Dog også det der kan skabe konflikter og dilemmaer, fordi de ser anerledes på tingene. Det gælder her at få pædagoger og forældre til at anerkende at de er placeret forskelligt i forhold til Peter og derfor har forskellige perspektiver. Der vil opstå konflikter og det er et uomgængeligt vilkår for forældresamarbejde og ikke noget man skal stræbe efter at undgå. Vi skal i fællesskab sikre muligheder, så vi kan håndtere dem i stedet for at undgå. Pædagogerne og moren vil her skulle arbejde for at få skabt et deltagerperspektiv, hvor begge partner er deltagere i en fælles udvikling af betingelser for Peters liv på tværs af familie og den pædagogiske institution. Får man skabt denne relation til hinanden, kan et forældresamarbejde opstå, hvor det via deres forskellige perspektiver kan inddrage hinandens viden i hvad der foregår i Peters liv og på baggrund af dette sikre den bedst tænkelig udvikling for ham. 9

13 8 Kan læreplanerne så gøre en forskel? Når man skal bruge læreplanerne, finder jeg det vigtigt, at man forholder sig kristik reflekterende til disse ellers udmærkede intentioner bag tilbudsloven og de pædagogiske læreplaner, og jeg har derfor sat spørgsmålstegn ved om dette fungerer ude i praksis. I den forbindelse stødte jeg på en rapport fra Danmarks Evaluerings Institut (EVA) Evalueringsrapporten har til formål at afdække omfanget, indholdet og betydningen af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene og i kommunerne. Evalueringen blev gennemført samtidig med implementeringen af loven om pædagogiske læreplaner og forløb over to år. Den første del af evalueringen blev indledt i marts 2006 og blev afsluttet i november Det fremgår at 93 % af pædagogerne i daginstitutionerne er positivt stemte over for læreplanerne, da de mener, at arbejdet med læreplanerne har skabt en større faglig bevidsthed blandt personalet 13 Til trods for denne positive indstilling er lederne af de medvirkende daginstitutioner i undersøgelsen dog nået til den erkendelse, at læreplansarbejdet kræver mange ressourcer i daginstitutionerne. 69 % af lederne ude i daginstitutionerne oplever, at det har været svært at fokusere på udarbejdelsen af de pædagogiske læreplaner, for samtidig også at få en hverdag i daginstitutionen til at fungere. Det er dertil markant, at næsten halvdelen af lederne (48 %) angiver, at det har taget alt for meget tid at arbejde med disse læreplaner og at det har taget personalet væk fra arbejdet med børnene 14. Set i forhold til indsatsen for børn med særlige behov viser evalueringen, at det kun er en lille andel af de pædagogiske læreplaner i kommunerne, der omtaler denne gruppe børn i deres læreplaner. En af grundene til den manglen opmærksomhed på børn med særlige behov, kan ifølge de pædagogiske konsulenter være, at læreplanerne som sådan ikke egner sig til at planlægge indsatsen i forhold til børn med særlige behov. En anden grund, som viste sig ved en tidligere evaluering, er tanken om at arbejde inkluderende. Ved at yde en indsats der tager individuelle hensyn til alle børn, er tanken i 12 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Evaluering af loven om pædagogiske læreplaner, s Ibid, s Ibid s

14 institutionerne at man også rammer de børn der har særlige behov. Derudover ønsker man heller ikke at stemple nogen børn som særlige. Men dette skal ikke forstås som et udtryk for at der i praksis ikke er fokus på børn med særlige behov, da flere af de pædagogiske konsulenter mener at arbejdet med denne gruppe varetages på anden vis 15 Et afgørende aspekt i evalueringen fra EVA er, at læreplansarbejdet kræver for meget tid og kræver mange ressourcer i institutionerne. Altså det tager for meget tid at arbejde med disse læreplaner og det tager pædagogerne væk fra arbejdet med børnene. 9. Konklusion Det pædagogiske arbejde i velfærdsinstitutioner skal ses som værende en del af en særlig institutionel ramme, der hænger sammen med velfærdsstaten udvikling, hvor begreber som kvalitetsstyring og brugerperspektiv er på dagsordnen. Brugerperspektiver peger på forældresamarbejde, hvor vi skal stræbe efter forståelse af vigtigheden af at have forskellige perspektiver, der kan gavne barnets udvikling men også skaber konflikter, der ikke kan eller skal undgås. Kvalitetsstyring kan kædes sammen med de pædagogiske læreplaner. For at kunne rette ekstra opmærksomhed på børn med særlige behov som bliver beskrevet i læreplanerne, skal vi som pædagoger have viden om børn i social udsatte positioner for at kunne støtte og hjælpe disse børn. Her er Pierre Bourdieus begreber anvendelig til at opnå større forståelse for disse børns ageren og handlen i forskellige social sammenhænge. De pædagogiske læreplaner er et godt værktøj i det pædagogiske virke, når det kommer til at udvikle pædagogikken, sætte fokus på børns læring og til at se det enkelte barn i institutionen. Pædagogerne synes at læreplanerne er et godt redskab da det har skabt større faglighed og bevidst blandt personalet. Dog viser det sig at indsatsen for børn med særlige behov kun i en lille andel omtales i læreplanerne i de forskellige kommuner. Her peges på at læreplanerne ikke som sådan egner sig til at planlægge indsatsen i forhold til børn med særlige behov. Mange arbejder med tanken om at yde en indsats der tager individuelle hensyn til alle børn, så kommer man også til at ramme 15 Danmarks Evalueringsinstitut, 2012, s

15 de børn som har særlig behov og man ønsker ikke stemple nogle børn som værende særlige. At det i evalueringen fremgår at læreplansarbejdet kræver megen tid og tager for mange ressourcer, resulterer i at pædagogerne ikke får brugt de pædagogiske læreplaner ordentlig som redskab, da tiden ikke er til det og ressourcerne for små. 10. Perspektivering De pædagogiske læreplaner skal ses som nogle rammer, der udtrykker samfundets syn på hvad børnene skal lære, men det er også op til pædagogerne at tænke og handle i forhold til deres egen praksis. Læreplaner har ifølge pædagogerne været meget til at give større faglighed og anses derfor som at være et godt overordnet værktøj. Det giver dog stof til eftertanke at den største udfordring i forbindelse med det pædagogiske arbejde med læreplanerne er de manglende ressourcer. Vi mangler ressourcer til at arbejde mere målrettet med planerne og især give en ekstra hånd til de børn med særlige behov. Det kunne derfor være interessant at se på læreplanerne igen for at finde en løsning der kunne gøre at pædagoger og ledere ikke føler læreplanerne som en klods om foden, der anses for at være for krævende. 12

16 11. Litteraturliste Bøger: Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo i (red.) (2003): Klassisk og moderne samfundsteori. København, Hans Reitzels Forlag Jerlang, Espen (red.) (2009): Sociologiske tænkere. København, Hans Reitzels Forlag Larsen, Maja Røn (2005): Perspektiver på de institutionelle betingelsers betydning for forældresamarbejde. I: Højholt, Charlotte (red).: Forældresamarbejde Forskning i fællesskab. København, Dansk psykologisk Forlag Larsen, Maja Røn (2011): Forældresamarbejde Dilemmaer og betingelser. I: Jensen, Anja Kastrup og Meyer, Vivi Topp (red).: Pædagogens bog om individ, institution og samfund. København, akademisk Forlag Webadresser: Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner 22/ Dagtilbudsloven (2011). 8 d. 22/ Danmarks Evalueringsinstitut: læreplaner I praksis; daginstitutioners arbejde med pædagogiske læreplaner d

17 Jespersen, Cathrine: Socialt udsatte børn dagtilbud d Københavns kommune: Familie- og basispladsprojektets oprindelige definition %20positioner/Teorirummet/Projektets%20oprindelige%20definition.aspx d. 22/ Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender: Evaluering af loven om pædagogiske læreplaner d. 25/