Udsatte børn i dagsinstitutionen

Transkript

1 Udsatte børn i dagsinstitutionen af Linda kastrup Holmgård Jensen Pa07705 Vejleder: Jens Horsholt Mikkelsen

2 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Problemstilling.. side 3 Udsatte børn.. side 4 Socialisering. side 4 Hvad kan vi som pædagoger gøre i institutionen, i forhold til socialt udsatte børn?. side 5 - Tværfagligt samarbejde... side 6 Barrierer og dilemmaer overfor indsatsten for udsatte børn.. side 7 Hvornår ved vi, eller kan have mistanke om, at et barn er socialt udsatte?. side 8 Samfundets udvikling. side 9 Konklusion.. side 10 Litteraturliste. side 11

3 Indledning I dag lever langt de fleste børn et godt liv, med gode og trygge rammer både i hjemmet og i dagsinstitutionen. Men desværre er der også nogle børn som lever i et belastet hjem, hvor det kommer til udtryk i daginstitutionen. Det er her vi som pædagog har mulighed for at kompensere for den manglende omsorg og støtte, tryghed og stabilitet. Det vil samtidig sige at vi har i institutionerne et stort ansvar for at gøre en samfundsmæssig indsats, der kan hjælpe de børn som har det svært. Ændringen af samfundet har gjort at, i dag har daginstitutionen og forældrene det fælles ansvar for barnet udvikling. Jeg vil som det første i opgaven definerer begrebet udsatte børn, da jeg er nød til at afgrænse min tilgang af opgaven. Jeg vil så i opgaven komme ind på begrebet socialisering, da det er det grundlæggende for at et barn kan udvikle sin egen person i kontekst med et samfund som konstant er i udvikling. Barnet skal til hver en tid være omstillingsparat, da det i de fleste barndomsår, lever et liv mellem hjemmet og institutionen. Vi vil som pædagog have mulighed for en tidlig indsat hos børn med vanskeligheder og derfor har pædagogen en vigtig rolle i forhold til en tidlig indsats over for socialt udsatte børn. Derfor lyder min problemstilling således: Hvilken rolle har pædagoger i en dagsinstitution, i forhold til tidlig indsats over for socialt udsatte børn? Jeg vil her komme ind på, som sagt hvilken rolle pædagogen har og hvilke samfundsmæssige bestemmelser der er gjort for at hjælpe socialt udsatte børn. I institutionen vil man gøre alt hvad man kan, for at sikre sig at børnene trives og udvikler sig godt. Men det er ikke altid en nem opgave for pædagogerne, derfor vil jeg komme ind på hvilke barrierer og dilemmaer, der kan opstå i daginstitutionen i arbejdet med socialt udsatte børn. Jeg vil i opgaven komme ind på hvilke årsager og hvad der kendetegner et socialt udsat barn. Jeg skriver i afsnittet om hvilke signaler barnet udsender, som kan give pædagogen mistanke om at barnet er socialt udsat. Der kan være mange årsager til et barn mistrives og den hyppigste årsag er den manglende tryghedsfornemmelse som giver sig til udtryk i emotionelle altså følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. De følelsesmæssige og sociale vanskeligheder vil i de fleste tilfælde også give barnet vanskeligheder i det sproglige, intellektuelle og kulturelle. Jeg vil prøve at koble samfundet på som årsag, da den hurtige udvikling af samfundet har ramt hårdt på forskellige mennesker.

4 Udsatte børn Der findes ikke en decideret definition af socialt udsatte børn. Men servicelovens vejledning nr. 1 beskriver indsatsen overfor de børn jeg vil tage udgangspunkt i. Undtagen det jeg har markeret med fed. "Indsatsen over for børn og unge har til formål at sikre, at børn og unge har de bedst mulige opvækstvilkår, uanset barnets eller den unges individuelle vanskeligheder. Der kan således være tale om børn og unge med særlige sociale problemer, herunder børn, hvor forældrene ikke eller kun vanskeligt kan leve op til deres forældreansvar, ligesom det gælder indsatsen over for børn og unge med nedsat funktionsevne, herunder f.eks. udviklingshæmmede, børn med autisme, døve og døvblinde, blinde, børn med fysisk handicap m.v." 1 Så det vil sige at de udsatte børn jeg tager udgangspunkt i, er de børn, hvor forholdene i hjemmet kan være en hindring for barnets udvikling og trivsel. Det kan f.eks. være forældres misbrug, psykiske sygdom, arbejdsløshed osv. Men ved netop disse børn, er der stadig er mulighed for at gøre en indsats og kompensere for barnets mistrivsel, altså hvor barnet stadig har mulighed for at få en normal udvikling i den positive retning. 2 Socialisering Begrebet socialisering kommer fra den franske sociolog Durkheim. Durkheim udtaler sig således om socialiseringsprocessen: Den voksne generations indvirkning på dem, der endnu ikke er modne til samfundslivet. Socialiseringens mål er at vække og befordre en række fysiske, åndelige og moralske kræfter i barnet, kræfter, som afkræves barnet dels af samfundet som helhed, dels af det bestemte miljø, det er bestemt til at leve i. 3 I dag skal barnet i en tidlig alder lære at begå sig på egen hånd i sociale sammenhænge, da socialisering er en grundlæggende og stor del af, at barnet skabe sin egen identitet og personlighed og i det hele taget kan leve et godt liv, i et samfund som er under udvikling. Socialiseringen sker både i hjemmet og i dagsinstitutionen, dette er også kaldet dobbeltsocialisering og socialisering sker også i barnet selv, kaldet selvsocialisering. Gennem hele opvæksten er barnet i en socialiseringsproces og gennem denne proces internaliserer barnet sig samfundets centrale normer og værdier. Det vil sige at barnet gør kulturens tanker og værdier til en del af en selv, gennem erfaringer barnet gør sig i bestemte situationer og hvordan barnet 1 Serviceloven: 2 Socialt udsatte børn i dagtilbud af Cathrine Jespersen, 2006 Socialforskningsinstituttet 3 Samfundet i pædagogisk arbejde, et sociologisk perspektiv, redigeret af Carsten Schou og Carsten Pedersen, akademisk forlag, 1.udgave, 2.oplæg, 2006, side 41 linje 29 til side 42 linje2

5 skaber kontakten til andre og hvad barnet syntes der er rigtig og forkert. Man siger at, i hjemmet sker der én form for socialisering og i institutionen én anden. I hjemmet får barnet den kærlighed og omsorg det skal have, så det udvikler selvtillid, glæde ved livet og tro på at det er en betydningsfuld person. Barnet bliver uerstatteligt. Men desværre oplever man, at der i nogle familier er børn som ikke har følelsen af at blive elsket og mangler omsorgen fra forældrene. Og det er her vi som pædagoger har en vigtig rolle. Vi har med tidens løb fået ansvaret i samarbejde med forældrene om, at skabe gode rammer og tryghed i hverdagen for barnet. 4 Hvad kan vi som pædagoger gøre i institutionen, i forhold til socialt udsatte børn? Vi skal som sagt, som pædagoger i samarbejdet med forældrene, kunne give barnet gode og trygge rammer i hverdagen.dagtilbudsloven 7 stk. 2 Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst 5. I det pædagogiske arbejde er der nogle love som er blevet samfundsmæssigt bestemt. De er til for at sikre barnet en positiv udvikling. Efter serviceloven 2 skal der i institutionen udarbejdes en pædagogisk lærerplan som i forhold til socialt udsatte børn er en vigtig ting. Den indeholder mål og delmål, for hvilke kompetencer, erfaringer og færdigheder barnet skal have mulighed for at tilegne sig. Hvis barnet har vanskeligheder med tilegnelsen, ser man barnet som er i risikogruppen for at være udsat. Der vil være bekymring om barnets opvækstvilkår og det er her, der kan tilbydes den nødvendige støtte til at hjælpe barnet. Vi kan alene som pædagog både give de, ikke udsatte og de udsatte børn en hverdag med støtte og trygge rammer. Men ved de udsatte børn skal der gøres en ekstra indsats, som for pædagogens vedkommende kunne være at give barnet ekstra opmærksomhed og en ekstra støtte, men det kræver i mange tilfælde flere ressourcer i form af kræfter(energi) og en ekstra pædagog eller medhjælper. Den pædagogiske praksis har to tilgange over for de udsatte børn. Den kompenserende tilgang og den innovative tilgang. Ved den kompenserende tilgang bliver fokuseret på udsatte børns mangler og behov. Og 4 Samfundet i pædagogisk arbejde, et sociologisk perspektiv, redigeret af Carsten Schou og Carsten Pedersen, akademisk forlag, 1.udgave, 2.oplæg, Dagtilbudsloven: 7 stk.2

6 ved den innovative tilgang fokuseres der på de udsatte børns intellektuelle, sociale og følelsesmæssige ressourcer og kompetencer. Man er begyndt på at gå fra den kompenserende tilgang til den innovative tilgang, da man i den innovative indsats ikke kigger efter fejlene ved barnet, altså barnets mangler og forsøger derimod at fremme barnets kompetenceudvikling og styrke forældrenes evne til at varetage barnet og udvikle dets kompetencer. 6 Der er andre måder i institutionen, man kan forsøge at hjælpe det udsatte barn på. Den mest almindelige hjælp som institutionen har mulighed for at tilbyde, er støtte til barnet i form af en socialrådgiver, psykolog, støttepædagog eller talepædagog. Dette er et tværfagligt samarbejde, som jeg kort vil komme ind på. Tværfagligt samarbejde I Institutioner gør man en stor indsats for at hjælpe de socialt udsatte børn, men i mange tilfælde er institutionen nød til at få hjælp af tværfaglige professioner. I hver kommune har man et distriktsteam, hvor professioner som sygeplejersker, socialrådgivere, talepædagoger og støttepædagoger kan indgå i et fælles samarbejde, om at hjælpe det socialt udsatte barn og familien. Kommunen er forpligtet til at indgå i et tværfagligt samarbejde efter serviceloven 49 7 " For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte skal kommunalbestyrelsen oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab. At arbejde tværfagligt i institutionen kan være en rigtig god fordel for barnet, da det vil af de professionelle iagttages og beskrives fra flere sider. Det giver bedre mulighed for en sammenhængende indsats for det unikke barn. Hvis der i dagsinstitutionen opleves langvarige omsorgssvigt, er det den professionelle pædagogs pligt at gøre noget ved situationen. Det kan ske i samarbejde med de tværfaglige professionelle grupper. Jeg kan henvise til underretningspligt servicelovens Socialt udsatte børn i dagtilbud af Cathrine Jespersen, 2006 Socialforskningsinstituttet 7 Serviceloven: Serviceloven: 153

7 Barrierer og dilemmaer overfor indsatsten for udsatte børn Det er ikke en nem ting at skulle hjælpe et socialt udsat barn. Og institutionen vil til hver en tid gøre deres bedste for at hjælpe, men der kan opstå forskellige barrierer og dilemmaer i processen som kan gøre det uoverskueligt og meget vanskeligt at gennemfører arbejdet. I 2004 er der blevet lavet en undersøgelse, hvor der er en række barrierer, der har gjort det svært for den enkelte pædagog og institutionen, i at hjælpe det socialt udsatte barn. Der kan være: 9 o Mangel på uddannet personale o Behov for mere viden om støtte til udsatte børn og om forældreinddragelse o Behov for mere tid til det enkelte barn o Bedre normeringer som en forudsætning for at, kunne gennemføre indsatser optimalt. 10 Der kan også for institutionens rammer, opstå barrierer som vil have betydning for indsatsen overfor socialt udsatte børn. Det kan være: o Større krav til institutionernes omstillingsparathed o Flere opgaver pålægges institutionerne o Institutionerne får ikke tildelt de midler, der er behov for o Ophobning af socialt udsatte i enkelte institutioner o Manglende løft i pædagogers faglighed 11 Pædagoger kan føle at er for lidt tid, viden og handlemuligheder i forhold til at skulle arbejde ud fra de pædagogiske principper for at hjælpe de socialt udsatte børn. Der kan opstå barrierer ved samarbejdet med forældrene. Det er aldrig nemt for en pædagog at skulle forklare en forælder at barnet har tegn på at mistrives derhjemme, for samtidig siger man at forældrene et eller andet sted har fejlet og der gået et eller andet galt. Derfor er det også utrolig vigtigt med et godt forældresamarbejde, da forældrene i nogle tilfælde er klar over der er et problem, men skal have hjælp til at acceptere det. I arbejdet med de tværfaglige grupper, kan der også opstår nogle barrierer og dilemmaer, i form af at de professionelle uden for forvaltningen kan se retningslinjerne om tavshedspligt som en barriere for samarbejdet. For det vil sige at hvis et barn er socialt udsat i en kommune og forældrene ikke vil indse problemet, kan de faktisk flygte til en anden kommune. Den tidligere kommune ikke har ret til at videregive oplysningerne til den nye kommune, da de har tavshedspligt. Videregivelsen af barnets oplysninger har tavshedspligt, da barnet kan risikere at blive stigmatiseret og derved ikke har mulighed for 9 Socialt udsatte børn i dagtilbud af Cathrine Jespersen, 2006 Socialforskningsinstituttet 10 Socialt udsatte børn i dagtilbud af Cathrine Jespersen, 2006 Socialforskningsinstituttet, side 17, fra linje 29 til Socialt udsatte børn i dagtilbud af Cathrine Jespersen, 2006 Socialforskningsinstituttet, side 18, fra linje 16 til 20

8 at starte på en frisk. Det kan så tages op til diskussion om hvad barnets muligheder egentlig er, hvis det fortsat kan blive udsat for udsathed ved at flytte til en ny kommune. 12 Jeg kan her nævne Tøndersagen. Der kan også opstå et dilemma ved det, at der skal gøres en ekstra indsats for at hjælpe et barn, da det kan medfører at barnet bliver ekskluderet, fra det almindelig liv børn lever og at barnet på et punkt bliver stemplet og måske sammen med hele familien. 13 Hvornår ved vi, eller kan have mistanke om, at et barn er socialt udsatte? I daginstitutionen har pædagoger en god mulighed for at se om et barn trives eller ikke trives, da barnet tilbringer de fleste af sine vågne timer i børnehaven. Der kan være mange forskellige signaler som viser at et barn mistrives. Pædagoger vurdere om et barn er socialt udsat blandt andet ved at kigge på barnets udvikling af kompetencer, og kigger på om det er alderssvarende til barnet. Børn som er socialt udsatte har blandt andet store vanskeligheder på det følelsesmæssige, det sociale, sproglige, intellektuelle og det kulturelle. Hvis vi kigger på de følelsesmæssige og sociale signaler kommer det ofte i manglende tryghedsfornemmelse. Fra en undersøgelse udtaler en pædagogisk medarbejder sig således: Det, der tit kan præge disse børn, er store følelsesmæssige udsving. De kan have store op og nedture, og dagene kan være meget forskellige på det følelsesmæssige plan. Nogle af dage er børnene meget sårbare, og der skal intet til, før de bliver kede af det. Dette er meget kendetegnende. 14 Det man også ser ved børn som har det vanskeligt på det følelsesmæssige og det sociale, er at man aldrig ved hvor man har dem, det ene øjeblik kan de kan det hele være godt og i det næste øjeblik er alt kaos for barnet. Fra den samme undersøgelse udtaler en pædagog sig således: Enten holder barnet sig for sig selv, klæber til den voksne eller bliver aggressivt udadreagerende. Men et barn, der bærer svage relationsdannelser og dermed er svagt følelsesmæssigt beredskab med sig, har kun sjældent overskud til at udforske omgivelserne, lege eller lærer noget nyt. 12 Udsatte børn, et helhedsperspektiv af Karen-Asta Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg, 2008, Akademisk forlag 13 Udsatte børn, et helhedsperspektiv af Karen-Asta Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg, 2008, Akademisk forlag 14 Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv af Bente Jensen, 2005, socialforskningsinstituttet, side 43, fra linje 11 til 15

9 Samfundets udvikling Der er ingen tvivl om at samfundet har en betydning for socialt udsatte børn. Der har i tidens løb været forskellige sociologer som har forsket i samfundets udvikling og som kunne være forklaringen på, at der i dag, er mange socialt udsatte børn. Antallet af socialt udsatte børn er også højt primært fordi at, i dag går størstedelen af Danmarks børn i en daginstitution, hvor pædagogerne er opmærksomme på netop socialt udsatte børn og derfor ved man at, mange børn i dag er socialt udsatte. En af årsagerne der kan være til at vi i Danmark har et stigende antal børn som er socialt udsatte er social arv, jeg vil ned stående prøve at forklarer begrebet social arv og hvorfor det kan være en årsag til udsathed. Begrebet social arv blev første gang brugt af den svenske psykiater Gustav Jonsson. Han kunne på baggrund af en undersøgelse af unge kriminelle drenge, afgøre at den afvigende adfærd havde noget at gøre med social arv. Det vil sige at de sociale og kulturelle faktorer, går i arv fra generation til generation. Han mener at social arv kan give forringede livschancer og uddannelsesmæssigt og socialt. Social arv kan både være negativ og positiv, men jeg vil ligge vægt på den negative arv. Det vil siges med negativ social arv er f.eks. hvis et barn bliver født i en familie, hvor forældrene har haft en hård opvækst f.eks. dårligt miljø, fattigdom, sygdomme, psykosociale problemer og manglende ressourcer, så vil der være en stor risiko for at barnet i sin opvækst bliver ført ned af den samme negative vej. Barnet vil ikke nødvendigvis arve de samme problemer som forældrene, men at, i barnets opvækst er manglende ressourcer, kan gøre at forældrene ikke er i stand til at bryde den negative arv. Der vil selvfølgelig altid være nogle mønstrebrydere, som kan bryde den negative sociale arv. 15 Det at man overfører noget fra generation til generation kalder den franske sociolog ved navn Pierre Bourdieu for habitus. Habitus er et system af varige, men foranderlige dispositioner, gennem hvilke agenterne opfatter, bedømmer og handler i verden. Habitus er det samlende princip, som omsætter en social positions relationelle karakteristika til de positioneringer, der kendetegner en specifik livsstil. 16 Man kan sige at habitus er en slags huskeseddel, det er alle de erfaringer mennesket gør sig gennem deres handlinger i forskellige arenaer. Kroppen er det sociale livs hukommelse, og individets historie ligger indlejret i kroppen i form af følelser og reaktionsmønstre Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv af Bente Jensen, 2005, socialforskningsinstituttet 16 Klassisk og moderne samfundsteori af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (RED.), Hans Reitzels forlag, 2. Revideret udgave, 5. Oplag, Samfundet i pædagogisk arbejde, et sociologisk perspektiv, redigeret af Carsten Schou og Carsten Pedersen, akademisk forlag, 1.udgave, 2.oplæg, 2006

10 Negativ social kan på mange områder hænge sammen med udsathed, da man med negativ social arv kan sige at der fra generation til generation vil være manglende ressourcer eller lignende, for at udvikle et barn, som kan leve i det moderne samfund vi lever i. 18 Vi ved alle at samfundet hele tiden, er under forandring og ifølge den britiske sociolog Anthony Giddens mener han at det kan give problemer for individet selv. Giddens beskriver individet som selvstændig og reflekterende. Men ud fra Giddens 3 aspekter som går på adskillelse af tid og rum, udlejring af sociale relationer og det refleksive moderne samfund, mener han at, i dag står individet overfor utrolig mange valg. Individet står derfor også selv til ansvar overfor de valg de træffer. Uheldige valg kan resultere i at individet kan ende i dårligt miljø, arbejdsløshed, psykiske problemer osv. Konklusion Jeg har i min opgave ville belyse hvad pædagogers rolle er i forhold til de udsatte børn og hvilke barrierer og dilemmaer der kan opstå ved arbejdet. Samtidig har jeg valgt at komme ind på, hvad der kunne være årsager til, at der er et stigende antal udsatte børn i dag. Jeg kan konkludere at pædagogens rolle er en meget vigtig rolle i forhold til udsatte børn. Pædagoger har den mulighed for at hjælpe de svært stillede børn i en tidlig alder, da vi allerede har dem i hænderne fra de er enten ½år(vuggestue) eller 3år(børnehave). Der er fra lovgivningens side udarbejdet hjælpemidler og retningslinjer for pædagogen til de socialt udsatte børn, som er vigtige redskaber. Jeg kan med barrierer og dilemmaer konkludere at disse problemer er der mange af i arbejdet med socialt udsatte børn. Til sidst og ikke mindst har samfundet en stor betydning for socialt udsatte børn. Samfundet har ændret sig markant i de sidste mange år og det har resulteret sig i at mange familier lever et liv med økonomiske problemer som arbejdsløshed eller sygdom osv. og har derfor manglende ressourcer til at give barnet den omsorg og tryghed i livet det har brug for. Jeg vil til allersidst konkludere at individ institution og samfund har en betydelig sammenhæng. I form af at individets handlinger får betydning for samfundets udvikling og omvendt, individet bliver også påvirket af de ydre omgivelser altså samfundet. Institutionslivet er i kraft af samfundets udvikling blevet karakteristika af det moderne samfund, som igen er blevet påvirket af individets handlinger igennem mange år. Jeg vil til allersidst sige at vi i fremtiden har gode muligheder for at gøre en tidlig indsats overfor socialt udsatte børn, da man på sigt sætter mere og mere fokus på det både fra regeringens side og i institutionen. 18 Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv af Bente Jensen, 2005, socialforskningsinstituttet

11 Litteraturliste Bøger: Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af dagsinstitutioner og social arv. Af Bente Jensen(social forsknings instituttet) Socialt udsatte børn i dagtilbud af Cathrine Jespersen(social forsknings instituttet) Udsatte børn. Et helhedsperspektiv af Karen-Asta Bo, Jens Guldager og Birgitte Zeeberg (akademisk forlag) Klassisk og moderne samfundsteori af Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen (RED.) (Hans Reitzels forlag) Samfundet i pædagogisk arbejde. Et sociologisk perspektiv af Carsten Schou og Carsten Pedersen (akademisk forlag) Individ, institution og samfund. Pædagogiske perspektiver af Susanne Indun Mørch (academica) Hjemmesider: Serviceloven: - Servicelovens vejledning nr Dagtilbudsloven: stk.2