HAVREHØ TIL HESTE RAPPORT

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HAVREHØ TIL HESTE RAPPORT"

Transkript

1 HAVREHØ TIL HESTE RAPPORT AF EVA SØNDERGAARD AGROTECH DECEMBER 2013

2 HAVREHØ TIL HESTE Af Eva Søndergaard, AgroTech

3 INDHOLD 1. Sammendrag Baggrund og formål Havrehø til heste Klaus holt Afprøvning af havrehø hos danske hesteejere Hesteejere Afprøvningen Resultater Økonomi Anbefalinger og ideer til klaus holt Havrehø Tørring Produktudvikling Referencer Bilag 1. Artikel til HesteMagasinet Bilag 2. Anni Bertelsen Bilag 3. Ny Amtoftgaard Bilag 4. Hanne Kragh Bilag 5. Stutteri vidtskue Havrehø til heste

4 1. SAMMENDRAG Projektets formål har været at analysere og vurdere den af Klaus Holt producerede havrehø i relation til foderværdi for hesten, produktets holdbarhed, udfodring og anvendelse. Havrehø er et kendt om end ikke udbredt foder i USA, som omtales på flere hjemmesider fra såvel universiteter som landbrugsrådgivere. Der er dog ikke udført mange videnskabelige undersøgelser af havrehø og dets anvendelse i fodringen af heste. Havrehø kan slås på forskellige udviklingstrin, som vil påvirke indholdet af næringsstoffer. Indholdet af sukker og protein falder med udviklingstrinnet, mens indholdet af stivelse og fibre (NDF) stiger. Hvis havren slås tidligt, vil det være at sammenligne med græshø, mens det bliver mere sammenligneligt med helsæd, når det tages på et senere udviklingstrin. Havrehøet, som indgik i nærværende undersøgelse, blev taget lige før kornet var fuldmodent og havde derfor et højt stivelsesindhold og et relativt lavt proteinindhold. I undersøgelsen blev havrehøet udfodret i fire forskellige hestehold efter ejernes eget valg. Det blev fundet at kunne erstatte kraftfoderet og dele af grovfoderet. Udfodring fungerede bedst ved tildeling af hele baller i foderhæk, på foderbord eller på fold. Ved udfodring i enkeltbokse, hvor det blev tildelt på gulvet, var der meget spild, som ikke tiltalte hesteejerne. Spildet var både i form af kerner, som faldt fra stråene og i form af strå, som hestene ikke ville æde. For alle heste uanset udfodringsmetode blev noteret stor ædelyst, og at det generelt ikke var muligt for hestene at optage kerner uden samtidig optagelse af strå bortset fra de spildte kerner. Af de fire deltagende hesteejere var tre åbne over for at anvende havrehø fremover dog afhængig af prisen. Klaus Holt anbefales at fortsætte med produktionen af havrehø og få indsamlet erfaringer om produktets værdi i relation til slettidspunkt både set i forhold til foderværdien, men også i forhold til sædskiftet. I forbindelse med salg af høtørringsanlæg anbefales desuden at medsælge rådgivning og/eller starthjælpspakke. Havrehø til heste

5 2. BAGGRUND OG FORMÅL Klaus Holt fik ideen til at lave havrehø, fordi han tænkte på hakkelse og det kunne heste arbejde på i gamle dage. Samtidig kunne han spare omkostningen til mejetærskning, og han tænkte, at det måtte være et ideelt foder til heste. Hestene ville nemlig få kerne, men kan ikke optage dem uden at få strå med, hvilket alt andet lige må være godt for hestenes fordøjelsessystem. Havrehalm er tungt fordøjeligt, men virker ikke stoppende som fx hvedehalm. Tanken var, at havrehøet skulle gives frit og der samtidig skulle være fri adgang til wrap eller hø, da det som udgangspunkt ikke var meningen, at havrehøet skulle erstatte al andet grovfoder. Klaus Holt var også opmærksom på at der er nogle udfordringer ved håndtering og udfodring, og det var baggrunden for at inddrage AgroTech. Herefter blev følgende projekt formuleret: Hakkelse blev tidligere udfodret til især arbejdsheste og var datidens kraft- og grovfoder. Efter mejetærskerens indførelse blev der ikke længere lavet hakkelse, og heste og andre landbrugsdyr blev fodret med kraftfoder for sig og grovfoder for sig. For hestens fordøjelsessystem er opdelingen en ulempe, og der laves i dag mange fuldfoderprodukter, som blander kraft- og grovfoder for at overkomme disse ulemper. Hakkelse til heste i en moderne udformning har et stort potentiale som fuldfoder til heste, men der er nogle faglige udfordringer. Formålet med projektet er derfor at analysere og vurdere den af Klaus Holt producerede havrehø i relation til foderværdi for hesten, holdbarhed, udfodring og anvendelse. 3. HAVREHØ TIL HESTE Havrehø oats hay er et kendt om end ikke udbredt foder i USA. Det omtales på flere hjemmesider fra såvel universiteter som landbrugsrådgivere og indgår i enkelte undersøgelser omkring grovfoder især i sammenligning med andre former for hø. Det fremgår, at havrehøet som regel er taget før eller i forbindelse med skridning, hvilket er tidligere end havrehøet i nærværende undersøgelse. Indholdet af råprotein og sukkerarterne glukose, fruktose og sukrose falder med plantens modenhed, mens indholdet af stivelse og NDF (fibre) stiger (Chatterton et al., 2006). Fruktanindholdet viser ingen entydig sammenhæng med plantens modenhed, men vil være mere afhængig af dag- og nattemperaturer i dagene omkring skårlægning. I figur 1 er data fra Chatterton et al. (2006) sammenlignet med analyseresultater på Klaus Holts havrehø fra 2013, som er taget på 4 forskellige udviklingstrin. Som det ses følger det samme proteinniveau og bortset fra sidste prøve fra Klaus, også samme stivelsesniveau, mens NDF ligger højere i de første af Klaus prøver og lavere i den sidste. Indholdet af stivelse i den sidste prøve vil være påvirket af kerneandelen, og det tyder på, at prøven fra Klaus har indeholdt mere kerne end prøven fra Chatterton et al. (2006). Havrehø til heste

6 NDF-Chatterton Råprotein-Chatterton Stivelse-Chatterton NDF-KH Råprotein-KH Stivelse KH Figur 1. Indholdet af NDF, råprotein og stivelse i prøver af havrehø henholdsvis fra Chatterton et al. (2006) og Klaus Holts fire slet i En enkelt undersøgelse (Cymbaluk, 1990) sammenligner foderoptagelsen af forskellige typer hø, og her optages ca. 2 kg TS pr. 100 kg hest af havrehø og Kentucky bluegrass hø, mens der optages lidt mere af rør- og hejregræshø. Der er dog ingen forskel i energioptagelsen, da havrehøet indeholder lidt mere energi end de øvrige typer. Nitratforgiftning nævnes som en mulig risiko ved optagelse af større mængder havrehø. Da nitrat ophobes i plantens stængel ved basen dvs. tæt på jorden, og da havrehø fortrinsvis bliver skårlagt med høj stub, må risikoen dog anses for at være meget lille (NRC, 2011). Havrehø til heste

7 Tabel 1. Analyseresultater på havre- og kløverhø fra Klaus Holt i 2013 Foder Havrehø Havrehelsæd Beskrivelse Tørstof (%) Protein (g/kg ts.) Ford. Protein (g/kg ts.) * Træstof (g/kg ts.) Sukker (g/kg ts.) Stivelse (g/kg ts.) NDF (g/kg ts.) Kg TS pr. FE g. ford. Protein/FE 4. juli I skridning 24. juli Mælke agtig kerne 1.august Kerne næsten fast 15. juli Gennem nemskredet Laboratoriets reference 1. slæt Marktørret Kløverhø 2. slæt Ladetørret 86,5 83,6 75, ,5 88,4 64, ,3 22,9 88, ,8 2,1 2,2 1,7 Ikke 1,3 1,3 1,3 angivet Kløverhø Laboratoriets reference 1. slæt * Der er regnet med en fordøjelighed af protein på 65 % ved træstofindhold >=315 g/kg. Ts., 70 % ved træstofindhold <315 g/kg ts og >285 g/kg ts og 75 % ved træstofindhold <285 g/kg ts. Heste har brug for energi, protein og en række andre næringsstoffer. Det kan være en kunst at balancere forholdet mellem energi og protein, så hesten får dækket sine behov og samtidig får så meget foder, at den er mæt. I tabel 2 er angivet vejledende normer for proteinindholdet pr. FE og for hestens optag af FE. Af Tabel 1 fremgår, at hø baseret på græs og kløver indeholder rigeligt protein pr. FE i forhold til hestenes behov. Kun hårdtarbejdende heste har reelt behov for at optage så meget protein. Havrehø kan, når det er slået sent (Tabel 1), derimod anvendes til heste på vedligehold og i let arbejde eller diegivning. Eks.: En hest på 500 kg, der ikke er i arbejde, har brug for 4,3 FE med et gns. proteinindhold på 75 g Ford. Protein dvs. svarende til Klaus Holts havrehø fra 1. august Der går 1,7 kg. TS pr. FE, så hesten vil skulle optage 7,3 kg havrehø for at få dækket sit behov for energi og protein. Det er lidt over den gennemsnitlige tørstofoptagelse, som i Tabel 2 er angivet til 6,0-7,0 kg TS, men vel under den maksimale tørstofoptagelse, som vil være ca. 10 kg TS. Dvs. at havrehø i dette tilfælde ifølge tabellerne kan anvendes som eneste foder til hesten sammen med en mineral- og vitaminblanding, som er afstemt efter mineralindholdet i havrehø. Havrehø til heste

8 Tabel 2. Vejledende normer for hestens energi- og proteinbehov samt tørstofoptag (mod. e. Falk-Rønne et al., 2002) Vægt i kg. g. (udvokset vægt) Udvoksede heste Samlet behov til: ford. Råprot./ FE Vedligehold 75 2,1 2,6-3,2 Drægtighed sidste 3 mdr. Diegivning 1-3 mdr. Diegivning 4-5 mdr. 95 2,5 3,8-4, ,1 4,8-6, ,1 4,8-6,0 Opdræt 0,5-1 år 120 2,8 5,2-6,0 Tillæg for arbejde pr. time 1-2 år 105 2,9 4,2-5, ,9 3,9-4,8 3,4 5,7-6,2 7,4 7,2-9,0 5,7 7,2-9,0 3,7 7,8-9,0 3,8 6,2-7,5 3,6 4,8-5,6 4,3 6,4-7,2 8,6 8,0-10,0 6,8 8,0-10,0 4,6 7,2-8,8 4,8 6,4-7,2 FE/dag TS/dag 4,3 6,0-7,0 5,1 8,0-9,0 9,8 10,0-12,5 8,0 10,0-12,5 5,5 9,0-11,0 5,8 8,0-9,0 5,0 6,0-7,8 6,0 7,8-9,6 11,0 10,2-13,8 9,1 10,2-13,8 6,4 9,6-12,0 6,7 7,8-10,2 5,7 7,0-9,1 6,8 9,1-11,2 12,7 11,9-16,1 10,7 11,9-16,1 7,3 11,2-14,0 7,7 9,1-11,9 2-3 år 95 2,9 3,8 4,8 5,8 6,7 7,7 2,6-3,2 # 3,9-4,8 # 4,8-5,6 # 6,0-7,7 # 6,0-7,8 # 7,0-9,1 # Arbejdets hårdhed Let 95 0,3 0,5 0,6 0,8 1,0 1,1 Jævnt 95 0,5 0,7 1,0 1,2 1,5 1,7 Hårdt 130 1,0 1,3 1,6 1,8 2,1 2,4 *Uddrag fra tabel 23 s. 34 i Meyer, Ved arbejde øges tørstofoptagelsen med % ift. vedligehold. # Anslået til at være som på vedligehold, da det ikke fremgår af Meyer (1996). Der skal dog tages forbehold for, om prøven er udtaget repræsentativt, så den dækker indholdet i hver enkelt balle fra dette parti, og især skal der tages forbehold for, at analyseresultatet er baseret på, at materialet svarer til havrehelsæd, hvad det jo ikke gør. Desværre findes der i dag ikke hurtige analysemetoder, der er kalibreret til den type grovfoder, der typisk anvendes til heste, så analyserne vil være kalibreret på kvægfoder. Grovfoder kan kategorisere efter mange faktorer. Først og fremmest den hygiejniske kvalitet i form af indhold af støv, svampesporer og fejlgæring, hvor den optimale kvalitet er fravær af disse elementer. Dernæst har proteinindholdet, men også proteinkvaliteten betydning. Proteinet i kløver og lucerne indeholder mere lysin end proteinet i græs og havre og har derfor en højere værdi for hesten. For mange heste er det dog ikke et problem at få protein nok, og da vil et lavt proteinniveau pr. FE være ønskeligt jf. Tabel 2. Indholdet af sukker og især fruktan har betydning, hvis hestene er tilbøjelige til at blive forfangne. Dette har kun betydning for kvaliteten af hø og wrap med et højt tørstofindhold, da sukkeret forgæres i ensilage/wrap. Lige som i græs, skal man også i havre være opmærksom på sukker- og fruktanindholdet, da der ikke sker en forgæring, som forbruger sukkeret. Som det fremgår af Tabel 1, er sukkerindholdet i havrehøet ikke blevet bestemt, da laboratoriet har kategoriseret det som helsæd, hvor der normalt ikke vil være sukker i. Endelig er der i grovfoder et indhold af mineraler, vitaminer og sporstoffer, som kan betyde noget for foderets værdi. Ofte bliver der dog ikke analyseret for mineraler mm., så denne værdi er ofte ukendt. Der findes ikke i dag et system til at kategorisere grovfoder, men det kunne være ønskeligt, da det i givet fald vil gøre det nemmere at introducere nye typer af grovfoder som fx havrehø til hesteejere, hvis det umiddelbart kan sammenlignes med andre grovfodertyper. Havrehø til heste

9 Et af spørgsmålene, der er dukket op, er, om byg kan bruges i stedet for havre. Der er ikke fundet referencer på dette, men hvis kornet tages så sent, at kernerne er færdigudviklede, kan det ikke anbefales, da heste ikke udnytter ubehandlede bygkerner, så godt som de udnytter havrekerner. Et andet spørgsmål har været, om det vil være godt at have udlæg i havren og i givet fald, om det skal være græs, kløver eller lucerne? Heller ikke dette er der fundet dokumentation på, men jf. Tabel 2 vil det jo også afhænge af, hvilke heste foderet skal bruges til. I forbindelse med sædskifte kan det give god mening at så havre med et udlæg af græs og kløver/lucerne og så tage det som havrehø, hvorefter græsset kan etablere sig. 4. KLAUS HOLT Klaus Holt har hjemsted på adressen Ullerupvej 1, 7760 Hurup, hvorfra han producerer og sælger hjemmeproduceret økologisk grovfoder til heste og kvæg. Grovfoderet har hidtil mest været baseret på græs og solgt som wrapballer. Han arbejder desuden på at udvikle et simpelt og modulopbygget høtørringsanlæg til rundballer og har en prototype stående, som tørrer vha. en almindelig koldluftsblæser. I 2012 lavede Klaus Holt 20 rundballer havrehø i fem partier: 1. Fire baller baseret på sort havre, som blev skårlagt 13. august og lå på skår i 6 dage, hvorefter det blev presset og tørret et døgn på høtørringsanlægget. Blev derefter indpakket med 6 lag plastik og lagret indendørs. 2. Fire baller baseret på hvid havre efter samme procedure. 3. Tre baller baseret på hvid havre lagt på skår i 6 dage, hvorefter det blev presset og stod et døgn på marken før indpakning som ovenfor. 4. Én balle sort havre efter samme procedure. 5. Otte baller sort havre lagt på skår i et døgn, hvorefter det blev presset og blæst på tørringsanlægget i 4 dage. Lå herefter i 2 dage, hvorefter det blev blæst igennem 2 timer inden indpakning. Havren blev skårlagt med en stubhøjde på ca. 20 cm. Tabel 3. Tørstofan alyser på prøver af havreh ø u dtaget h os Klau s H olt TS TS på samlet prøve Andel i prøvens TS Sort Prøve 1 Sort Prøve 2 Sort Prøve 3 Hvid Prøve 4 Sort Prøve 5 Halm 91,58 87,48 22,5 Korn 86,36 77,5 Halm 89,84 87,95 25,5 Korn 87,32 74,5 Halm 90,53 88,00 22,2 Korn 87,30 77,8 Halm 86,24 83,10 24,5 Korn 82,13 75,5 Halm 77,07 80,53 33,3 Korn 82,38 66,7 Havrehø til heste

10 Ud fra resultaterne i Tabel 3 er der regnet videre med en fordeling på 25:75 mellem strå og kerne i havrehøet fra Klaus Holt (Tabel 4). Tabel 4. Foderan alyser på hvid og sort havre og havreh alm samt bere gnet indhold i havreh ø. Fodermiddel % TS Energi FE/kg Kg foder/fe Protein g. ford.prot./kg Calcium g/kg TS Fosfor g/kg Sukker % af Stivelse % af Træstof % af TS TS TS TS TS TS Havre, 85 0,91 1, ,8 3, ,8 13,5 hvid 1 Havre, 85 0,86 1, ,8 3, ,8 hvid 2 Havre, sort ,92 1, ,9 3, ,9 Havrehalm ,21 5,51 4 4,1 1, ,4 Havrehø ,77 1, ,8 3, ,7 17,1 Wrap 60 0,67 2,5 70 6,0 3, ,0 60 % TS 4 1 Fodermiddeltabel. Rapport Dansk Kvæg 2 Foderanalyser indleveret til Videncentret, Heste (kilde: Eric Clausen, Videncentret, Heste) 3 Beregnet indhold ud fra fordelingen af strå og kerne i prøver udtaget hos Klaus Holt (Tabel 3), og hvor tabelværdierne fra PC Horse er brugt som udgangspunkt. 4 Værdier fra PC Horse Havrehø til heste

11 5. AFPRØVNING AF HAVREHØ HOS DANSKE HESTEEJERE Målet med at afprøve havrehøet hos nogle danske hesteejere var dels at få en tilbagemelding fra ejerne om deres opfattelse af havrehøets mulige anvendelse i deres fodring og til deres heste og dels at få gennemgået en række foderplaner i praksis. Klaus Holt kan bruge denne viden til at hjælpe andre grovfoderproducenter med at opstarte en produktion af havrehø Hesteejere Klaus Holt fandt selv tre hesteejere til afprøvning og derudover blev havrehøet afprøvet på Stutteri Vidtskue. De deltagende hestehold er overordnet beskrevet i tabel 5 og mere indgående i bilag 2-5. Tabel 5. Hestehold der deltog i afprøvnin gen af h avrehø. Navn Hesterace Hestenes brug Antal Primær grovfoder Anni Bertelsen Bilag 2 Jeanne Bredesen Bilag 3 Hanne Kragh Bilag 4 Stutteri Vidtskue Bilag 5 Varmblod Ridning 4 Wrap Islændere Avl og ungheste 25 Wrap Varmblod Ridning 6 Wrap, hø og halm Varmblod Ungheste 10 Wrap og hø 5.2. Afprøvningen Hesteejerne fik hver leveret fem baller havrehø fra partierne 1, 2 og 5 (Se afsnit 4) og udfodrede dem efter eget valg. Se mere om de enkelte steders afprøvning i bilag Resultater Registrering af foderoptagelse og ædelyst Hesteejerne blev bedt om at registrere mængde tildelt foder og evt. rester. Der blev tildelt op til 12 kg havrehø pr. hest, og der blev registreret fra 0 til 60 % rester. For hestene i grupper blev der ikke registreret mængde, men begge stutteriejere meldte om god ædelyst hos hestene. Der blev ikke registreret forskelle mellem de forskellige partier af havrehø. Havrehø til heste

12 Spørgeskema I spørgeskemaet blev ejerne bedt om at vurdere havrehøet i forhold til hestenes reaktion på foderet, eventuelle adfærdsændringer hos hestene og ejernes egen opfattelse af produktet. I tabel 6 er spørgsmålene fra spørgeskemaet gengivet med en kvalitativ gennemgang af svarene. Tabel 6. Re su ltater fra spørgeske ma. Spørgsmål Hvordan har anvendelse af havrehø fungeret i dit hestehold? Hvilke forventninger havde du til brugen af havrehø? Svar Alle svarer Godt. Enkelte noterer spild under kommentarer. Én skriver ingen, én skriver øget ædelyst, én at det vil være et godt produkt for hestemaver og én at groft strå ikke bliver ædt. Blev dine forventninger indfriet? Hvordan har du brugt foderet? Har du observeret spild? To svarer ved ikke, mens forventningerne om øget ædelyst og at groft strå ikke ville blive ædt, blev indfriet. Som delvis erstatning for kraftfoder, korn og wrap dvs. som et fuldfoder. Alle svarer Ja Hvor meget spild har du observeret pr. dag? Har hestene sorteret i foderet? Beskriv hestenes sortering Har du bemærket adfærdsændringer hos hestene? Hvordan fungerer anvendelsen af havrehø rent praktisk hos dig? Er ædetiden ændret i forhold til tidligere? Er gødningskonsistensen ændret? I hvilken retning er gødningskonsistensen ændret? Har foderændringen påvirket lugten/klimaet i boksen? Hvordan har foderændringerne påvirket lugten/klimaet i boksen? Ingen eksakte mængder er angivet. To mener kun det er den nederste del af stråene, andre at det er kerner og at det stresser, at se så meget spild. Alle svarer Ja Generelt at hestene går efter kerner, men også at de ikke opnår at æde kernerne rent uden at få strå med Alle svarer Nej Én siger nemt at håndtere, én siger besværligt at håndtere og to har blandede erfaringer Tre svarer, at der er længere ædetid, én svarer, at det er det samme Tre svarer Ja, én svarer Nej Generelt lysere og ved nogle heste løsere. Ingen påpeger negative ændringer. To svarer Nej, to svarer Ja Lidt stærkere lugt. Mere vådt i boksene, da stråene ikke suger og hestene roder mere rundt i boksen. Vil du bruge havrehø fremadrettet? Én svarer Nej, det er for bøvlet, og der er for meget spild. tre svarer Måske, afhænger af pris og tilgængelighed. Havrehø til heste

13 Foderplaner Som det fremgår af foderplanerne i bilag 2-5, fodres der i alle de deltagende hestehold med store mængder grovfoder. Grovfoderet udgør ca. 80 % af de enkelte rationer, hvilket nok er noget over gennemsnittet i danske hestehold, men det er naturligt, at dem, der har vist interesse for denne undersøgelse, i forvejen har meget fokus på grovfoderet i deres fodring. Generelt fungerer havrehø fint i foderplanerne som erstatning for såvel kraftfoder som wrap. I forhold til en ration med meget wrap/hø skal der justeres for calcium:fosfor forholdet samt enkelte mineraler og vitaminer. Typisk giver anvendelsen af havrehø en bedre balance mellem energi og protein i rationen, hvilket bør medføre en besparelse på fodermængden og en positiv indflydelse på staldklimaet, når der ikke udskilles overflødigt kvælstof Økonomi Der er ikke beregnet en egentlig produktionspris, men Klaus Holt har beregnet en salgspris baseret på konventionel dyrkning og en 50:50 fordeling af kerne og strå. Da en balle vejer ca. 400 kg, giver det 200 kg kerne á 2 kr./kg og 200 kg halm á 0,40 kr. kr. pr. kg, altså en pris pr. balle på 480 kr. + moms eller ca. 3 kr. pr. FE. Prisen skal sammenlignes med, at mange typer sækkefoder med tilsvarende egenskaber koster fra 8 kr./fe og opefter. Ud fra disse beregninger bør prisen ikke være afskrækkende for hesteejerne. Produktionsprisen vil i høj grad være afhængig af om de i forvejen har udstyret til at producere grovfoder. I Klaus tilfælde er omkostningen til indpakning sat til kr. 57 pr. balle, og han anslår, at der er brugt kr på at tørre ballerne. Havrehø til heste

14 6. ANBEFALINGER OG IDEER TIL KLAUS HOLT Som det fremgår af undersøgelsen, var de deltagende hesteejere på forhånd positive over for havrehø som et fodermiddel til heste. Undersøgelsen har dog også vist, at der er store udfordringer for små hestehold i at håndtere udfodring af havrehø. Havrehø bør have et potentiale, som et kombineret grov- og kraftfoder til heste og kan være med til at give hestene mulighed for selv at regulere deres foderindtag alt efter, om de mangler fyld eller energi. Som det fremgår af eksemplerne i kapitel 3 bør havrehø kunne anvendes som fuldfoder til flere typer af heste alt efter, hvornår det er slået. Det forudsætter, at indholdet af mineraler kendes, så der kan suppleres med den rigtige blanding, og at hestene har tid nok til at optage den mængde havrehø, de har brug for Havrehø Havrehø kan fortsat være en salgsafgrøde for Klaus Holt, da den som afgrøde passer fint i hans sædskifte og til hans maskinpark. På sigt kan der måske sælges rådgivning til andre landmænd i håndtering af havrehø. Havrehø har givet et potentiale i rationer til heste, men der er endnu uafklarede spørgsmål, som nærværende undersøgelse ikke har givet svar på. Det havrehø, der indgik i undersøgelsen, blev slået på et sent udviklingstrin og indeholdt derfor meget kerne. Dvs. at det er et produkt, som i foderplanen bør erstatte kraftfoder. Her har det til gengæld den fordel, at hestene ikke kan optage kerner uden at få strå med, så det er et bedre foder for hestemaver end kerner uden strå. Ud fra undersøgelsen her og de beregnede foderplaner, ser det ud til, at havrehø sagtens kan udgøre grundfoderet og dermed en stor andel af hestenes ration. Havrehøet skal suppleres med mineraler, vitaminer og evt. proteiner alt efter hestenes individuelle behov Tørring Tørringsanlægget, som sælges gennem firmaet ECOHolt, har ikke kun potentiale i forhold til produktion af havrehø men i endnu højere grad ved produktion af andre høtyper. I forbindelse med salg af tørringsanlægget kan medfølgende salg af rådgivningseller starthjælpspakke være en mulighed, da udbyttet ved brug af tørringsanlægget vil være større, hvis det anvendes korrekt, og her kan Klaus Holts erfaringer benyttes. Det er også sandsynligt, at køberne af tørringsanlægget alligevel vil ringe, hvis de står med udfordringer og så vil det være bedre, hvis det er en aftalt og prissat ydelse Produktudvikling Klaus Holt anbefales at indsamle yderligere praktiske erfaringer om havrehø, især i forhold til tidspunkt for slet, sluttørring i lade og indpakning med det formål at optimere produktionen, især i forhold til at undgå spild ved udfodring men også i relation til at lave et konkurrencedygtigt produkt. Erfaringerne indsamles ved, at Klaus Holt producerer havrehø, noterer sin procedure samt forsøger at få tilbagemeldinger fra brugerne fx i form af et simpelt spørgeskema via tilsvarende det, der er benyttet i denne undersøgelse. Der kan også arbejdes med at lave et fuldfoder ved at dyrke havren sammen med græs/kløvergræs/lucerne, så produktet bliver en slags tør helsædsensilage. Havrehø til heste

15 7. REFERENCER Chatterton, N.J., Watts, K.A., Jensen, K.B., Harrison, P.A, Horton, W.H Nonstructural carbohydrates in oat forage. J. Nutr. 136, 2111S-2113S. Cymbaluk, N.F Comparison of forage digestion by cattle and horses. Can. J. Anim. Sci. 70, Falk-Rønne, J., Rebbe, D., Clausen, E., Nielsen, K.A., Gudik-Sørensen, L., Gimsing, S Landbrugsforlaget. 206s. Meyer, H Pferdefütterung. Blackwell Wissenschafts-Verlag Berlin Wien. 212s. NRC (National Research Council) Nutrient requirements of horses. 6 th revised edition. Animal Nutrition series. Havrehø til heste

16 BILAG 1. ARTIKEL TIL HESTEMAGASINET Havrehø til heste

17

18

19

20

21 BILAG 2. ANNI BERTELSEN Anni har et lille hestehold på fire heste bestående af to rideheste, én unghest og én pony, som alle står i enkeltbokse. Alle heste var på fold 3-5 timer dagligt i februar, hvor undersøgelsen forløb. Der blev fodret med wrap på gulvet samt havre, lucerne og Fasebalancer i krybben. Der strøs med halm. Besvarelse af spørgeskemaet: Anni havde ikke på forhånd forventninger til havrehø som fodermiddel. Hun brugte det som delvis erstatning for både wrap og valset havre, og fodrede det ud i baljer i boksene. Hun synes, at der var for meget spild og ser det ikke som et fodermiddel, hun vil bruge fremadrettet. Kommentar til foderplaner: Der er taget udgangspunkt i hoppen Latina på 5 år, som er en stor varmblodshoppe, der bruges til ridning på lavt træningsniveau. Den er på fold 3-5 timer dagligt, og foderet udgøres af 8-10 kg græswrap (60 % tørstof), 1,5 kg Fasebalancer, 1,5-2 kg havre, 0,5 kg lucerne, 2 spsk. salt og hvidløg. Som det fremgår af figur 1 er der i rationen for lidt jod og vitamin B1. Jod bør der justeres for i mineralfoderet, mens hesten selv danner B1, når den fodres med store mængder grovfoder som her. Der er rigelig med protein i rationen. I figur 2 er havrehø lagt ind som eneste foder og heraf ses, at der er en fin balance mellem energi- og proteinindhold, således at der udelukkende skal suppleres med mineraler og vitaminer. Kunsten bliver at få tilført nok calcium uden at få fosfor med, hvilket nok vil kræve, at der suppleres med foderkridt for at opnå en god balance. I figur 3 og 4 erstatter 6 kg havrehø halvdelen af wrappet, hvilket var den måde havrehøet blev udnyttet på i undersøgelsen. Her mangler stadig lidt jod, og der skal tilføres lidt mere salt, men ellers er der ikke de store udsving i forhold til den oprindelige ration. Havrehø til heste

22 Figur 1. Behov og indhold af næringsstoffer i den oprindelige foderplan uden havrehø og med wrap som primært grovfoder. Figur 2. Behov og indhold af næringsstoffer ved fodring med havrehø til opfyldelse af behovet for energi. Havrehø til heste

23 Figur 3. Behov og indhold af næringsstoffer ved fodring med havrehø som delvis erstatning for wrap til opfyldelse af behovet for energi. Figur 4. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold ved fodring med havrehø som delvis erstatning for wrap til opfyldelse af behovet for energi. Havrehø til heste

24 BILAG 3. NY AMTOFTGAARD Jeanne Bredesen, Ny Amtoftgaard har et hestehold på 25 Islandsheste bestående af 3 avlshingste, 10 avlshopper og 8 ungheste. Avlshopper og ungheste går i løsdrift med halmstrøelse. I enkeltboksene bruges træpiller til strøelse. Besvarelse af spørgeskemaet: Jeanne havde en forventning om, at havrehøet ville øge ædelysten, hvilket blev indfriet. Havrehøet blev brugt som erstatning for wrap og udfodret dels på gulvet i enkeltbokse og dels på foderbordet i løsdriften. Hun oplevede mest spild på foderbordet i form af halm, mens der i boksene kun var lidt strå tilbage. Det overvejes at bruge det fremadrettet, men vil formentlig selv producere det. Kommentar til foderplaner: Der er taget udgangspunkt i hoppen Skutla på 11 år, som er en islandsk hoppe, der er drægtig i 7. måned. Den går i løsdrift med halm, og foderet udgøres af græswrap (65 % tørstof) ad lib. og sliksten (Equilick). Som det fremgår af figur 1, er der i rationen for lidt kobber og vitamin B1, når det antages, at hoppen optager 10 kg wrap dagligt. Kobber bør derfor justeres i mineralfoderet, da det er særdeles vigtigt for fosterets skeletudvikling, at hoppen er velforsynet med kobber. Hesten danner selv vitamin B1, når den fodres med store mængder grovfoder som her. Der er en lille overforsyning med protein. I figur 2 erstattes wrappen delvis af havrehø, hvilket ikke medfører de store ændringer. Der mangles fortsat kobber og nu også vitamin E, som der bør justeres for. Der er ikke længere overforsyning med protein. I figur 3 erstattes wrappen helt af havrehø. Det medfører, at der nu er underforsyning af protein, og der mangles både calcium, kobber, vitamin A og E, som der bør justeres for. Havrehø til heste

25 Figur 1. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i den oprindelige ration. Havrehø til heste

26 Figur 2. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i en ration, hvor havrehøet delvis erstatter wrap. Havrehø til heste

27 Figur 3. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i en ration, hvor havrehøet helt erstatter wrap. Havrehø til heste

28 BILAG 4. HANNE KRAGH Hanne har et lille hestehold på seks heste bestående af fire rideheste, én unghest og én avlshoppe. Alle heste står i enkeltbokse med halm som strøelse. Alle hestene var på fold 9 timer dagligt i februar, hvor undersøgelsen forløb. Der blev fodret med wrap på gulvet samt havre, lucerne og Fasebalancer i krybben. Der strøs med halm. Besvarelse af spørgeskemaet: Hanne havde en forventning om, at havrehø var et godt produkt for hestemaver, men kunne ikke selv konstatere, om det havde nogen effekt. Hun brugte det som delvis erstatning for kraftfoderet og fodrede det i første omgang ud på gulvet i boksene. Hun synes, der var meget spild. Prøvede senere at sætte en balle ud på folden, hvilket fungerede rigtig godt, så hun er ikke afvisende overfor at anvende havrehø fremadrettet. Kommentar til foderplaner: Der er taget udgangspunkt i hoppen Willa Følhøj på 4 år, som er en stor varmblodshoppe, der er drægtig i 9. måned og i vallakken Things Amdi på 7 år, der bruges til ridning på medium træningsniveau. Begge er på fold 9 timer dagligt, og foderet udgøres af græswrap (60 % tørstof), hø (kun Amdi), Mulego og halm. Den oprindelige foderplan for Willa Følhøj fremgår af figur 1, hvoraf det ses, at rationen indeholder for lidt kobber og rigeligt med jern. Der bør justeres for kobberindholdet, da det er vigtigt for fostrets skeletudvikling. Jern kommer især fra halmen, og indholdet her vil være usikkert, så det er svært at tage højde for. Der er en unødvendig overforsyning af protein, som især kommer fra Mulego. I figur 2 erstatter havrehø lidt af wrappen og størstedelen af Mulego og halm. Det medfører endnu større overforsyning af protein og underforsyning af kobber, selen, jod og vitamin D og E. Bortset fra vitamin D, som dækkes ind når hestene går på fold, bør der justeres for dette. Den oprindelige foderplan for Things Amdi fremgår af figur 3, hvoraf det ses, at rationen indeholder rigeligt med jern, men ellers er vel balanceret. Der er igen en unødvendig overforsyning med protein, som især kommer fra Mulego. I figur 4 erstatter havrehø lidt af wrappen og størstedelen af Mulego. Det medfører en mindre overforsyning med protein, fortsat overforsyning med jern og underforsyning af kobber. Kobberindholdet i rationen bør derfor justeres vha. mineralfoder. Havrehø til heste

29 Figur 1. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i den oprindelige ration. Havrehø til heste

30 Figur 2. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i en ration, hvor havrehøet delvis erstatter wrap, Mulego og halm. Havrehø til heste

31 Figur 3. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i den oprindelige ration. Havrehø til heste

32 Figur 4. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i en ration, hvor havrehøet delvis erstatter wrap og Mulego. Havrehø til heste

33 BILAG 5. STUTTERI VIDTSKUE Stutteri Vidtskue har ca. 35 heste, primært varmblodsheste og primært avlshopper og ungheste. Alle heste går i løsdrift og har adgang til wrap i foderhække udendørs, hø på foderbordet i stalden og halm som strøelse. Besvarelse af spørgeskemaet: Der var en forventning om, at hestene ville levne stråene fra havrehøet, hvilket blev indfriet. Havrehøet blev brugt som erstatning for wrap og blev udfodret dels på foderbordet i løsdriften og dels i udendørs foderhæk. Oplevede mest spild på foderbordet i form af kerner på gulvet, mens der i foderhækken blev efterladt strå. Hestene optog det særdeles villigt og var nemme at holde i huld og blanke i forsøgsperioden. Vil overveje at bruge det fremadrettet, men vil formentlig selv producere det. Kommentar til foderplaner: Der er taget udgangspunkt i en 2-års varmblodshingst som repræsentant for den flok, hvor havrehøet blev udfodret. Hesten går i løsdrift med adgang til stor fold og fodres med hø ved foderbord, wrap i udendørs foderhæk og får 0,5 kg havre og 150 g mineralblanding ved opbinding én gang dagligt. Der er desuden adgang til strøelseshalm. Den oprindelige foderplan for 2-års hingsten fremgår af figur 1, hvoraf det ses, at rationen indeholder for lidt jod og vitamin D. Normen for jod er blevet justeret inden for de senere år, hvilket gør, at mange mineralblandinger nu ligger (for) lavt i jod. Underforsyning med vitamin D er ikke et problem, når hestene går ude uden dækken. I figur 2 erstatter havrehø al wrappen og havren, så der kun suppleres med en mineralblanding, og det illustrerer en af udfordringerne ved havrehø, idet der bliver et meget skævt forhold mellem calcium og fosfor. For at opnå en velafbalanceret foderplan vil der skulle suppleres med foderkridt og salt, og/eller den daglige dosering af mineralblandingen skal sættes op. Salvana (Figur 2 nederst) giver et bedre Calcium-fosfor forhold end Racing Mineral (Figur 2 øverst), men til gengæld er der underforsyning af kobber, hvilket ikke er ønskeligt. Havrehø til heste

34 Figur 1. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold samt behov og indhold af næringsstoffer i den oprindelige ration. Havrehø til heste

35 Figur 2. Foderemnernes bidrag til rationens næringsindhold i en ration, hvor havrehøet erstatter wrap med to forskellige mineraltilskud, øverst Racing Mineral og nederst Salvana. Havrehø til heste

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG

S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG S O U T H - W E S T C O M P L E T O H I G H V I T HORSE MÜSLI MIX MEGET VELSMAGENDE MÜSLI FODER MIX TIL ALLE TYPER HESTE 25 KG BESKRIVELSE: Afbalanceret all-round foder i müsliform, uden tilsætning af

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum Indledning Ved AU-Foulum har vi gennemført et forsøg med to niveauer af protein i foderet til kvier i

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER

KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER s Året re d n islæ ed nyh ICELAND 15 KG, BIG BAG Bestseller fuldfoderblanding. Særlig udviklet til at dække den islandske hests behov Iceland er et fuldfoder udviklet specielt

Læs mere

BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL

BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL BROGAARDEN LANCERER BROGAARDEN OPTIMAL MELLEM BROGAARDEN OG DODSON & HORRELL BROGAARDEN OPTIMAL er resultatet af mange års ernæringsforskning og erfaring med hestefoder. Med serien ønsker vi, sammen med

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Særlige råvarer i HorseLux Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser

Læs mere

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22

Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr

Læs mere

SALVIMIN Vitamin- og mineraltilskud

SALVIMIN Vitamin- og mineraltilskud SALVIMIN Vitamin- og mineraltilskud Vitamin- og mineraltilskud SALVIMIN GRÅ 15 kg Salvimin Grå er en granuleret vitamin- og mineralblanding, som kan gives i krybben sammen med andet foder. Salvimin Grå

Læs mere

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Duvil foder. Duvil - når kun det bedste er godt nok til din hest. Du vil din hest det bedste

Duvil foder. Duvil - når kun det bedste er godt nok til din hest. Du vil din hest det bedste Duvil foder Du vil din hest det bedste Din hest fortjener et langt og sundt liv det er den mindste tak, vi kan sige for timerne med glæde, tillid, samarbejde. Duvil er hestefoder af aller højeste kvalitet,

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste

Hest. Nye tider for grovfoderanalyser til heste Nye tider for grovfoderanalyser til heste Hest i Danmark leverer analyser specielt til heste. Analysecertifikatet du modtager indeholder analyserede- og beregnede værdier på foderet nedenfor finder du

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder Erfaringer med nye typer grovfoder til drægtige søer Af Specialkonsulent Tove Serup, Landscentret, Økologi Udgivet af Landscentret, Økologi, november 2008

Læs mere

Betfor Ikke kun nyttigt

Betfor Ikke kun nyttigt Betfor Ikke kun nyttigt Videnskabelige undersøgelser bekræfter erfaringer igennem 50 år. De gode egenskaber ved roefibre har vakt forskernes nysgerrighed. Hvad er det for mekanismer og egenskaber, som

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til drægtige søer Erfaringer med nye typer grovfoder Tildeling af grovfoder er et væsentligt element i det økologiske regelsæt. Reglens berettigelse ses tydeligt,

Læs mere

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige

Læs mere

Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen

Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen Sommer - hvad nu? Det bedste fra naturen Sommerperioden er tidspunktet, hvor hesten fylder kropsdepoterne op, som den så tærer på i løbet af vinteren. Det forudsætter en arealmæssig stor sommerfold med

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

PRODUKTINFORMATION. Marstall Faser-Light

PRODUKTINFORMATION. Marstall Faser-Light PRODUKTINFORMATION Marstall Faser-Light Ved kontinuerlig fodring med foder af høj glykemisk effekt ( som forbedrer blodsukkeret) og foder med stort indhold af stivelse og sukker, kan udsatte heste* belastes

Læs mere

Vi tilbyder gratis foderrådgivning til alle HorseLux kunder. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

Vi tilbyder gratis foderrådgivning til alle HorseLux kunder. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte: HorseLux hestefoder udvikles og sammensættes af Miljøfoder og produceres af Vestjyllands Andel. Vores målsætning for HorseLux hestefoder er, at tilbyde et foder i højeste kvalitet til en fornuftig pris.

Læs mere

ALFA-A ORIGINAL. Indeholder hele lucerneplanten og dermed også den vigtige bladmasse med alle de gode næringsstoffer

ALFA-A ORIGINAL. Indeholder hele lucerneplanten og dermed også den vigtige bladmasse med alle de gode næringsstoffer ALFA-A ORIGINAL Lucerne 88%, lavsukkerholdig melasse 10%, Rapsolie 2% Indeholder hele lucerneplanten og dermed også den vigtige bladmasse med alle de gode næringsstoffer Optimal at tilsætte krybbefoderet

Læs mere

Hvad er en nøjsom hest? Størrelsen ikke afgørende

Hvad er en nøjsom hest? Størrelsen ikke afgørende Hvorfor er den islandske hest anderledes? Del I Del II Pause Program Generel fodring af heste og forebyggelse af sygdomme Fodring af islandske heste Hvorfor er islænderen anderledes? Nanna Luthersson,

Læs mere

Når hestens fodring er en tillidssag...

Når hestens fodring er en tillidssag... Når hestens fodring er en tillidssag... Hestefodersortiment Det bedste til heste fra Forord A/S TJØRNEHØJ MØLLE En målsætning om at være førende med hensyn til kvalitet og udvikling af hestefoder A/S Tjørnehøj

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

»Det naturlige danske valg«gmo-fri. Produktinformation

»Det naturlige danske valg«gmo-fri. Produktinformation »Det naturlige danske valg«gmo-fri Produktinformation Dansk produktion af hestefoder og grovvarer Hos Dangro Nordic fastholder vi en lang tradition med produktion og salg af foder til heste. Dangro Nordic

Læs mere

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller

God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller God økonomi i økologisk mælkeproduktion med høj selvforsyning og optimalt sædskifte. Jens Peter Rasmussen & Anders B. Møller Disposition 1. Det økonomisk optimale kvægsædskifte Er der økonomi i at forpagte

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Hestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed

Hestefoder. Viden Kvalitet Troværdighed Hestefoder Viden Kvalitet Troværdighed MM Hestefoder Hvorfor vælge hestefoder fra Mollerup Mølle? Vores hestefoder er sammensat med henblik på at dække hestens behov i flest mulige situationer, så man

Læs mere

Ko-konsulent og araberavler

Ko-konsulent og araberavler F o d e r Ko-konsulent og araberavler Intet foder er billigt, selvom hestefolk ofte siger: Det er gratis, vi har det jo selv. Hvis du samtidig synes, at en stor del af fornøjelsen ved at have heste er

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 19. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver

SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekonomi/produktionsoekonomi/planteavl/analyser-o... Side 1 af 6 Du er her: LandbrugsInfo > Økonomi > Produktionsøkonomi > Planteavlsøkonomi > Analyser og beregninger > Positivt udbytte af at dyrke hestebønner 2761 Oprettet: 19-02-2016 Positivt udbytte af

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

hestens naturlige måltid

hestens naturlige måltid hestens naturlige måltid Der har gennem de seneste år været et positivt øget fokus på korrekt fodring af heste og der findes en stigende interesse fra rideskoler, opdrættere, konkurrenceryttere, væddeløbssporten

Læs mere

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter Kirstine F. Jørgensen, VFL, Kvæg Mogens Vestergaard, DJF, AU Allan Mikkelsen & Mette Eriksen, KFC Produktionsforsøg på KFC Fodring med kolbemajsensilage

Læs mere

S u n d h e d y d e l s e & p r æ s t a t i o n

S u n d h e d y d e l s e & p r æ s t a t i o n S u n d h e d y d e l s e & p r æ s t a t i o n S p e c i a l m ü s l i t i l h e s t e 100% specialbehandlet korn garanterer optimal udnyttelse Korn og flager som indgår i Marstalls foder er alle varmebehandlede,

Læs mere

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Producer mælk til under 1 kr. kiloet Producer mælk til under 1 kr. kiloet Dansk Kvægs Kongres 2010 Tema Foder Landskonsulent Ole Aaes Landscentret, Dansk Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

URTEBASERET GROVFODER TIL HESTE

URTEBASERET GROVFODER TIL HESTE URTEBASERET GROVFODER TIL HESTE URTEBASERET GROVFODER TIL HESTE Af Majbritt Bonefeld Petersen og Eva Søndergaard, AgroTech INDHOLD 1.Sammendrag... 5 2.Danielsminde... 6 3.Baggrund og formål... 6 4.Urtebaseret

Læs mere

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015

Mineraler og deres betydning. Årsmøde 2015 Mineraler og deres betydning Årsmøde 2015 Hvorfor fokus på mineraler? Velfungerende reproduktion - Mangan - Kobber Sundhed - Selen - Zink - Mg / Ca God yversundhed - Selen - Zink - Jod Stærke klove - Zink

Læs mere

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2013

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2013 Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2013 Hercules Hestefoderserie Danish Agro er en af Danmarks største grovvarevirksomheder. Vi har mange års erfaring med at udvikle, producere

Læs mere

FlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere.

FlexNyt. ... vi gør en forskel for DIG! Hestens anatomi. Bladlusangreb i især hvede. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Hestens anatomi Bladlusangreb i især hvede Høst af helsæd SKAT har iværksat ringekampagne den

Læs mere

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg Mælkeydelsesniveau Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg 1 20. marts 2015 Økotimeringsdag Agenda Fakta, historik, tal om kvæg Kraftfoder/tilskudsfoder niveau Restbeløb Parametre

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering. HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel

Læs mere

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver

Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoderserie Danish Agro Danmarks næststørste grovvarevirksomhed har mange års erfaring med at udvikle, producere og sælge

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER 6. December 2016 Møde for nye økologer: Behandlet korn og hestebønner til foder BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER Kirstine Flintholm Jørgensen Kvægkonsulent SEGES Økologi kfj@seges.dk Støttet

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER

STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele marianne.johansen@anis.au.dk

Læs mere

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,

Læs mere

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. Optimering af management af dyrene i naturplejen Specialkonsulent Per Spleth Kødproduktion, SEGES HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN. PUNKTER DER VIGTIGE Kategori af

Læs mere

Desuden bliver hesten forsynet

Desuden bliver hesten forsynet Mere velvære I heste bliver foderet fordøjet i enten den forreste del af tarmsystemet (mave og tyndtarm), hvilket går stærkt, eller i den bagerste del (blind- og tyktarm), som er et stort gæringskammer

Læs mere

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER

DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Herning d. 12. september 2016 Henrik Martinussen, SEGES Kvæg Nicolaj I. Nielsen, SEGES Kvæg DANSKE BEREGNINGER PÅ ØKONOMI OG MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER MULIGHEDER FOR GMO-FRI FODER Det er i dag stort

Læs mere

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen

Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Hvordan agerer vi med de nye foderstofregler? Markedsføringsforordningen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Temadag om

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Proteinniveau til unge kvier

Proteinniveau til unge kvier Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard Institut for Husdyrvidenskab AU Foulum Mål for kvieopdræt Målet for kvieopdræt at bevare kviernes potentiale for mælkeproduktion

Læs mere

MicroFeeder. Mineralfoderautomater. MineralRocker BasisFeeder PitStop

MicroFeeder. Mineralfoderautomater. MineralRocker BasisFeeder PitStop MicroFeeder Mineralfoderautomater MineralRocker BasisFeeder PitStop PitStop PitStop - Ta selv mineraler PitStop automaten giver malkekøerne et ekstra tilskud mineraler og vitaminer udover dem, de får fra

Læs mere

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160

Læs mere

MicroFeeder. MineralRocker BasisFeeder

MicroFeeder. MineralRocker BasisFeeder MicroFeeder MineralRocker BasisFeeder MineralRocker MineralRocker - sikrer kreaturernes mineralforsyning i græsningsperioden MineralRocker er designet som en væltepeter, så mineralerne beskyttes mod både

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg OVERVÅG DIT INDKØBTE FODER VI HØSTER IKKE ALENE VARIATION FRA GROVFODERET Metan, CO 2 Græsens. Majsens. Tilskudsfoder TMR / PMR Ko 1 Ko 2 Ko 3 Gødning Urin

Læs mere

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af

Læs mere

Strategi for foderforsyning

Strategi for foderforsyning Strategi for foderforsyning Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Aftenkongres 2016 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god foderration* indeholder 6,50

Læs mere

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder Niels Bastian Kristensen og Per Warming Kompakt fuldfoder = SAMMENHÆNG Foderplan Foderblanding Det koen reelt æder 26. 2... februar 2014 Her har koen ikke

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Ensilagefri fodring høfodring

Ensilagefri fodring høfodring Jens Johnsen Høy og Kirstine Lauridsen Ensilagefri fodring høfodring Konklusion: Fremstilling af hø har i adskillige år kun været brugt i mindre udstrækning, når det danske klima tillod det. Høet har som

Læs mere

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet

Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet KvægInfo nr.: 1801 Dato: 19-11-2007 Forfatter: Kirstine F. Jørgensen Af Kirstine F. Jørgensen, Landscentret Økologi e-mail: kfj@landscentret.dk Hø til slagtekalve forbedrer vommiljøet Slagtekalve, der

Læs mere

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning.

Indledning Når man ser på proteintildeling til malkekøer, er det vigtigt at inkludere effekterne af både under- og overforsyning. Betydning af proteinniveau og grovfoderets fordøjelighed for mælkeydelsen og N-udnyttelsen hos malkekøer Lene Alstrup, Martin Riis Weisbjerg og Peter Lund, Aarhus Universitet, Foulum Sammendrag Ved reduceret

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Sådan passer du heste

Sådan passer du heste Sådan passer du heste 1 Pjecen fortæller, hvordan du giver din hest den bedste pasning og pleje 10 gode råd Vær kritisk, når du vælger opstaldningssted, og tænk primært på din hests behov Sørg for, at

Læs mere

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko Besætningens forsyning med vitaminer og mineraler - case studier og model Lisbeth Mogensen, Troels Kristensen, Karen Søegaard, Søren Krogh Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER

Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER Kvægkongres 2015 Niels Bastian Kristensen Kvæg ERFARINGER MED KOMPAKT FULDFODER KOMPAKT FULDFODER Foderplanen til hele besætningen hele døgnet, ugen.! Mindst 2 % foderrest (1 kg/ko) Kompakt fuldfoder (TMR

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

opstår i en ung alder og kan ende med at invalidere hesten eller nedsætte dens holdbarhed markant.

opstår i en ung alder og kan ende med at invalidere hesten eller nedsætte dens holdbarhed markant. Mange føl er nu ved at blive et halvt år gamle og skal snart til at vænnes fra. Det er en belastende periode i føllenes liv, både psykisk og fysisk. De er nu helt afhængige af det foder, vi kan tilbyde

Læs mere

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner

Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fra tidligt høstede proteinafgrøder til æglæggende høner Grovfoder fremmer hønernes velfærd Grovfoder gør hønsene rolige Grovfoder reducerer fjerpilning og kannibalisme Grovfoder reducerer ph

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng?

Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Sygdomme og foder Er der en sammenhæng? Nanna Luthersson, dyrlæge Mavesår Diarré Nyreslag Forstoppelse Spiserørsforstoppelse Vækstproblemer Adfærdsproblemer Forfangenhed 1 Mavesår hos heste Hvad er mavesår?

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere