Besigtigelsesrapport. Besigtigelse mandag d. 1. februar Wissingsmindevej 12, 6640 Lunderskov Matr. nr. 5a, Skanderup By, Skanderup

Transkript

1 Besigtigelsesrapport Besigtigelse mandag d. 1. februar 2016 Wissingsmindevej 12, 6640 Lunderskov Matr. nr. 5a, Skanderup By, Skanderup Udført for Kolding Kommune 9. februar 2016

2 Indledning - formål med besigtigelsen A.1 Formål Boligen blev besigtiget i henhold til Byfornyelsesloven med henblik på at vurdere: Om der ved ophold og beboelse af boligen er sundheds- eller brandfare for beboerne, og hvor alvorlig sundheds- eller brandfaren skønnes at være. Om eventuelt farlige forhold kan afhjælpes umiddelbart og uden sundhedseller brandmæssig risiko for boligens beboere. Besigtigelse, målinger og rapport er udført af Sofie Rasmussen, Søren Garde Rådgivning. Det skal bemærkes at rapport og besigtigelse kun beskæftiger sig med sundheds- og brandfarlige forhold og ikke afdækker alle eventuelle svigt og mangler i bygningen. Varsling af besigtigelse er udsendt af Kolding Kommune. Ved besigtigelsen deltog: Lejer, Toni Jensen Lejer, Majbrit Jensen Repræsentant for lejer fra Kolding Kommune Repræsentant for ejer, Driftsleder Sofie Rasmussen, Søren Garde Rådgivning A.2 Generelle oplysninger. Der er tale om en beboet lejebolig Wissingsmindevej 12, 6640 Lunderskov. Boligen er registret som ejet af Simon Simonsen. Boligen er iht. BBR registret som et dobbelthus. Bygningen er registreret som opført i 1857, med et samlet boligareal på 100 m 2 jf. BBR. Bygningens facader er udført i overfladebehandlet murværk, og tagdækning er udført af teglsten. Konklusion og anbefaling. B.1 Konklusion

3 Der er ved besigtigelsen af boligen konstateret fugt- og skimmelangreb i et omfang, som skønnes at udgøre sundhedsfare, niveau 2 ved ophold og beboelse i strid med Byfornyelseslovens 75. stk. 3 (Lovbekendtgørelse nr af 31. august 2015). Det vurderes, at de registrerede mangler kan udbedres uden en gennemgribende renovering af boligens grundlæggende konstruktioner. Det vurderes desuden, at de registrerede mangler kan udbedres, mens boligen er beboet. B.2 Anbefaling Det anbefales Kommunen: At meddele ejer en frist på ikke mere end 2 måneder til at fremsende en handlings- og tidsplan for udbedring af de sundhedsfarlige forhold. Såfremt planen kan godkendes af Kommunen kan der aftales en udbedring, og fastsættes en frist for udførelsen. Fristen bør ikke være længere end 3 måneder. Når udbedringen er gennemført skal ejer fremsende kvalitetssikringsmateriale til Kommunen som dokumentation for det udførte arbejde. Såfremt udbedringen er gennemført som aftalt, kan sagen afsluttes. Såfremt ejer ikke: inden for den fastsatte tidsfrist fremsender en handlingsplan, der kan godkendes af kommunen. gennemfører en godkendt handlingsplan bør der på grund af sundhedsfaren i boligen nedlægges forbud mod ophold og beboelse, som træder i kraft inden for 6 måneder, jf. Byfornyelsesloven 76 stk. 2. Observationer ved besigtigelsen C.1 Beliggenhed og udearealer Bygningen er beliggende i landzone. Forholdene på udearealerne og bygningens fremtræden skønnes ikke at være til gene for naboer og forbipasserende.

4 C.2 Udvendig besigtigelse. Bygningens ydervægge vurderes at være opbygget på en sokkel af kampesten. Nogle steder når murværk til terræn, murværket er i disse områder fugtbelastet, det ses bl.a. ved at fuger er udvaskede og der er opstået algevækst i disse områder. Ved besigtigelsen observeres der flere steder blotlagt forvitret murværk med udvaskede fuger, herved kan regnvand ledes direkte til konstruktionerne og forårsage fugt og skimmelvækst i opholdsrum. Der observeres flere sætningsrevner i facade. Regnvand ledes til konstruktionerne ved disse revner og kan derved give anledning til fugt og skimmelvækst i opholdsrum. Der observeres køkkenafløb monteret udvendig på facade mod vest. Nedløbsrør afvander ikke korrekt til brønd C.3 Indvendig besigtigelse. I værelse 1 observeres der ekskrementer på gulvet. Ekskrementerne måler cirka 1,5-2 cm., de vurderes at være rotteekskrementer. Rotter bærer på bakterier der kan medføre sygdomme hos mennesker, derved udgør rotter i boligen en potentiel sundhedsfare. Ekskrementerne vurderes umiddelbart at være tørre, og der vurderes ikke umiddelbart at være den karakteristiske lugt af rotter i boligen. Lejer oplyser ved besigtigelsen at der ikke er blevet gjort rent i værelset i længere tid. Rotteekskrementer på gulv i værelse 1.

5 Under fodliste ved ydervæg mod nord i værelse 1, observeres det at tæppe er revet itu, og fodliste er monteret cirka 2-4 cm over gulvoverkant, der kan muligvis være adgang for rotter og andre skadedyr fra dette område. Lejer oplyser ved besigtigelsen at de ved rette årstid er generet af dræbersnegle, der spreder sig i værelset. Ved besigtigelsen observeres ingen dræbersnegle, eller spor af disse. Der registreres forhøjede fugtværdier i ydervæg mod vest, området med forhøjede fugtværdier svarer cirka til 1m 2. I køkken observeres der rotteekskrementer i køkkenskabe. Der observeres flere fugtafmærkninger på sidestykker og bagplader i køkkenskabe. Der observeres huller i køkkenskabene som vurderes at være lavet af skadedyr. Der registreres forhøjede fugtværdier i bagplader samt på bagmur op til cirka 80 cm over gulvoverkant. Ved skorsten registreres der ligeledes forhøjede fugtværdier i fuld højde. Det konstateres at emhætte ikke virker. Der blev udtaget aftryksprøve til laboratorieanalyse på skorsten i køkken. Analysen viser moderat koncentration af levedygtige svampesporer. I prøven forekommer arter med begrænset til moderat individuel forekomst af skimmelsvampe med sundhedsfarlige karakteristika. Prøven er overgroet med arten Rhizopus sp. I stuen observeres fugtaftegning/plamage på gavlvæg mod syd. Området svarer cirka til 0,5m 2. Der registreres forhøjede fugtværdier i gavlvæg mod syd i et område svarende til cirka 2 m 2. Der blev udtaget aftryksprøve til laboratorieanalyse på gavlvæg mod syd i stue. Analysen viser høj koncentration af levedygtige svampesporer. I prøven forekommer arter med begrænset til høj individuel forekomst af skimmelsvampe med sundhedsfarlige karakteristika. I vindueslysninger i stuen observeres der mindre områder med synlig skimmelvækst, der er fugtaftegninger i nogle vindueslysninger og der registreres forhøjede fugtværdier i disse områder. På skillevæg mod badeværelse registreres et mindre område med forhøjede fugtværdier til højre for døren, området svarer cirka til 10x10 cm. Der registreres forhøjede fugtværdier i skillevæg mod køkken i det område hvor skorstenen er placeret, ligeledes registreres der forhøjede fugtværdier i loftsplade placeret i hjørne mod skorsten. Ved iturevet tapet i stue, observeres det at forsatsvægge er opbygget af brandfarlige cellutexplader. I 1969 blev det ulovligt at anvende cellutexplader i byggeriet pga. pladernes brandfarlighed.

6 Forsatsvægge opbygget af cellutexplader. På badeværelse observeres der ingen ventilation, badeværelset ventileres derved kun ved oplukning af vindue. Der observeres synlig skimmelvækst i vindueslysning hvilket vurderes at være forårsaget grundet kondens, da der ikke registreres forhøjede fugtværdier i vindueslysning. Der registreres forhøjede fugtværdier på skillevægge mod stue og værelse, fugtværdierne er højest mod gulvoverkant. På skillevæg mod værelse observeres synlig skimmelvækst ved siden af skabselement. Der blev udtaget aftryksprøve til laboratorieanalyse på skillevæg mod værelse i badeværelse. Analysen viser høj koncentration af levedygtige svampesporer. I prøven forekommer arter med høj individuel forekomst af skimmelsvampe med sundhedsfarlige karakteristika. I værelse 2 registreres der forhøjede fugtværdier i samtlige skillevægge og ydervægge i fuld højde. I gang observeres der fugtafmærkning på loft og skillevæg mod skorsten. Der registreres forhøjede fugtværdier i fuld højde i ydervæg mod vest i gang. Ligeledes registreres sporadisk forhøjede fugtværdier i skillevæg mod køkken i fuld højde. Der observeres lampeudtag med samling udenfor lovpligtig samledåse. C.4 Årsag til skimmelvækst 1. Det vurderes at bygningen udsættes for opstigende grundfugt. 2. Det vurderes at utæthed ved skorsten er medvirkende årsag til opfugtning af bygningens konstruktioner hvilket giver anledning til skimmelvækst.

7 3. Det vurderes at sætningsskader og revner i facader, er medvirkende årsag til opfugtning af ydervægskonstruktioner og herved giver anledning til skimmelvækst. 4. Det vurderes at forvitrede mursten og udvaskede fuger i facader, er medvirkende årsag til opfugtning af ydervægskonstruktioner og herved giver anledning til skimmelvækst. C.5 Muligheder for udbedring Ved fremsendelse af forslag til udbedring med henblik på at undgå en kondemnering, bør ejeren foretage supplerende undersøgelser for at kortlægge årsager og komme med et fyldestgørende udbedringsforslag. Det bør sikres at der ikke forefindes rotter i boligen, ligeledes bør det sikres at rotter og andre skadedyr ikke har adgang til boligen. Boligen bør sikres mod opstigende grundfugt. Der bør foretages en gennemgående facaderenovering, hvor murværk og sokkel gennemgås for revner og andre skader, for at hindre opfugtning af konstruktionerne der kan forårsage skimmelvækst i opholdsrum. Skorsten og inddækninger om denne, bør efterses for evt. skader, for at sikre at regnvand ikke ledes til konstruktionerne. Forhøjede fugtværdier bør elimineres. Der bør foretages destruktive undersøgelser for at sikre, at der ikke er skimmelvækst bag forsatsvægge. Cellutexplader bør fjernes helt pga. brandfare. Der bør sikres fyldestgørende ventilation på badeværelse, samt bør det sikres at emhætte virker optimalt. Når årsag til skimmelvækst er fastlagt, skal ejer fremsende et udbedringsforslag til Kommunen. Det er vigtigt at finde årsagen til skimmelvæksten, for at få udbedret denne og sikre at skimmelvæksten ikke kommer igen. Den nuværende skimmelvækst skal desinficeres og fjernes i de angrebne områder på vægge, således at indeklimaet ikke fremover påvirkes af levende og døde sporer. Tapet bør fjernes fra opfugtede ydervægge, og væggene affugtes. Det anbefales at

8 skimmelafrensning udføres af et dertil certificeret firma, der har kendskab til gældende arbejdsmiljøregler og korrekte foranstaltninger til modvirkning af spredning af sporer under arbejdets udførelse. Processen bør afsluttes med kontroltest som kvalitetssikring af det udførte arbejde. NB: Det skal bemærkes at ovenstående råd til udbedring er givet ud fra forhåndværende oplysninger, målinger og visuelle observationer på besigtigelsestidspunktet og oplyses uden projektansvar for Kolding Kommune eller Søren Garde Rådgivning. Det er ejers eget ansvar at undersøgelser og udbedring er tilstrækkelige til at identificere og afhjælpe problemerne. Målinger ved besigtigelsen D.1. Generelt om fugtmålinger Forekomst af fugt er bedømt ud fra nedenstående skema: Bygningsdel Normal Let fugtig* Meget fugtig** Våd*** Træværk/gips (%) < Over 17 Murværk (digits) >75 * Let fugtbelastning indikerer muligt svigt i konstruktionen. **Høj fugtbelastning anses for at være sundhedsfarlig og medfører på kortere eller længere sigt betydelig risiko for skimmelangreb. ***Meget høj fugtbelastning med højere risiko sundhedsfare og organiske konstruktioner under nedbrydning. Note omkring målinger i murværk og beton: Ved fugtmålinger i tunge vægge måles et større areal med flere målinger. Dette gøres for at undgå enkeltstående målinger der viser fugt, men hvor fugtmåleren i virkeligheden giver udslag pga. af andre omstændigheder f.eks. indmurede armeringsjern mm. Derfor afkrydses den enkelte kategori ud fra en samlet vurdering af konstruktionen i stedet for at oplyse enkeltværdier. Fugtmålinger tjener til at give et samlet overblik over fugtbelastningen, til at påvise eventuelle svigt i konstruktionerne samt vise årsager til eventuelle skimmelangreb.

9 De enkelte målinger er forbundet med en vis usikkerhed og fugtmålinger i sig selv kan ikke dokumentere sundhedsfare. D.2 Registrerede fugtmålinger Rum/Bygningsdel Normal Let fugtig* Meget fugtig** Våd*** Værelse 1, ydervæg mod vest område svarende til 1m 2 X Værelse 1, øvrige vægge generelt. X Køkken, bagbeklædning i køkkenskabe. Køkken, ydervæg bag køkkenskabe op til ca. 80 cm over gulvoverkant. Køkken, skorsten fuld højde. X X X Køkken, øvrige vægge generelt. X Stue, gavlvæg mod syd i et område svarende til ca. 2m 2. X Stue, skillevæg mod badeværelse, område til højre for dør svarende til 10x10 cm. Stue, vindueslysninger ved fugtafmærkninger. Stue, skillevæg mod skorsten. Stue, loftsplade mod skorsten. X X X X Stue, øvrige vægge generelt. X Badeværelse, skillevægge mod stue og værelse op til X X

10 ca. 50 cm over gulvoverkant. Badeværelse, skillevægge mod stue og værelse over ca. 50 cm over gulvoverkant. X X Badeværelse, ydervæg. X Værelse 2, skillevægge og ydervægge generelt X X D.5. Aftryksprøver, skimmelsvamp. Der blev udtaget 3 skimmelprøver på adressen. Goritas A/S har fremsendt resultatet af de udtagne skimmelprøver d Laboratorierapport er vedlagt rapporten som bilag Prøve nr. 1, aftryksprøve, udtaget på gavlvæg mod syd i stue, viser at der er begrænset aktiv sporeforekomst af arten mucor sp. og høj aktiv sporeforekomst af arten Penicillium chrysogenum til stede på udtagsstedet. Prøve nr. 2, aftryksprøve, udtaget på skillevæg mod værelse i badeværelse, viser at der er høj aktiv sporeforekomst af arterne Cladosporium sp. og Aspergillus versicolor. til stede på udtagsstedet. Prøve nr. 3, aftryksprøve, udtaget ved skorsten i køkken, viser at der er begrænset aktiv sporeforekomst af arterne Chaetomium sp. og Cladosporium sp. og der er moderat aktiv sporeforekomst af arten Penicillium spp. til stede på udtagsstedet. Aftryksprøven er overgroet med Rhizopus sp. Mucor er i sjældne tilfælde rapporteret at have forårsaget betændelsestilstande (zygomycosis) i mennesker med lavt immunforsvar. Penicillium chrysogenum er i stand til at danne helbredsskadende mykotoksiner og er kraftigt sporespredende. Der, hvor sporerne lander, dannes der ny vækst, hvis der er gunstige vækstforhold tilstede. Arten er resistent for udtørring, og vil derfor ikke mindskes i omfang f.eks. om sommeren, hvor en bolig typisk udsættes for mindre fugtbelastning.

11 Cladosporium sp. kendetegnes ved at have allergifremkaldende egenskaber. Arten er naturligt forekommende i vores omgivelser, men ved voldsomme sporekoncentrationer kan mennesker opleve allergiske symptomer. Dette gør sig specielt gældende hvis personer har nedsat immunforsvar og opholder sig meget i et inficeret areal. Aspergillus versicolor er i stand til at danne helbredskadende mykotoksiner. Arten hører under de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe, der kendetegnes ved kraftig sporespredning og produktion af sundhedsskadelige mykotoksiner. Jf. Statens Byggeforskningsinstituts By og Byg Anvisning 204 bør rum, hvor tilstedeværelsen af særligt biologisk aktive skimmelsvampe forekommer, ikke benyttes i perioden indtil renovering. Dette er gældende selv ved mindre forekomster. Der bør udvises særlig opmærksomhed og krav til sundhedsmæssig beskyttelse ved håndtering af materialer inficeret med denne skimmelart. Rhizopus er dén af alle de svampe, der tilhører Zygomyceterne, der oftest forsager infektioner. Zygomyceter kan forårsage en række meget alvorlige infektioner. Zygomyceterne er desuden resistente overfor en række antibiotika. Rhizopus kan derudover producere toksiner, der kan øge andre svampes sygdomsfremkaldende effekt. Chaetomium sp. kan ved høje koncentrationer og langvarig udsættelse forårsage betændelsestilstand i hjernen, bughindebetændelse, og svamp i neglene. Arten hører under de såkaldt særligt biologisk aktive skimmelsvampe, der kendetegnes ved kraftig sporespredning og produktion af sundhedsskadelige mykotoksiner. Jf. Statens Byggeforskningsinstituts By og Byg Anvisning 204 bør rum, hvor tilstedeværelsen af særligt biologisk aktive skimmelsvampe forekommer, ikke benyttes i perioden indtil renovering. Dette er gældende selv ved mindre forekomster. Der bør udvises særlig opmærksomhed og krav til sundhedsmæssig beskyttelse ved håndtering af materialer inficeret med denne skimmelart. Penicillium sp. er i stand til at danne helbredskadende mykotoksiner. Penicillium sp. omfatter en meget stor slægt af skimmelarter. De findes i fugtige bygninger hvor tapet, træ og isoleringsmaterialer mm. angribes. Da penicillium arterne ofte producere mange små sporer spredes disse nemt i inde luften og kan derfor have allergifremkaldende egenskaber.

12 Den Søren Garde Rådgivning Udarbejdet af: Sofie Rasmussen Bygningskonstruktør Tlf Rapport juridisk vurderet af: Henrik Jacobsen, Søren Garde Rådgivning Bilag: 1. Besigtigelsesmetode Bilag 2. Skimmelundersøgelser 3. Billeder fra besigtigelsen 4. Laboratorieanalyse 1. Besigtigelsesmetode Besigtigelsen er sket visuelt, der er foretaget destruktiv undersøgelse på adressen i form af opskæring af tapet ved skorsten i køkken. Der er taget fugt- og temperaturmålinger i alle tilgængelige opholdsrum. Der er anvendt: Gann Blueline Compact B kapacitiv fugtmåler Gann Blueline Compact træfugtighedsmåler 2. Skimmelundersøgelser Der er taget aftryksprøver til laboratorieanalyse (skimmelundersøgelser) følgende steder: Prøve 1.: Gavlvæg mod syd i stue. Prøve 2.: Skillevæg mod værelse i badeværelse. Prøve 3.: Ved skorsten i køkken. Aftryksprøverne er analyseret af Goritas A/S. Laboratoriets rapport vedlægges.

13 3. Billeder fra besigtigelsen Gavl mod syd. Blotlagt forvitret murværk og udvaskede fuger. Blotlagt murværk mod terræn, udvaskede fuger.

14 Blotlagt murværk mod terræn, udvaskede fuger. Afskallet puds på sokkel og facade. Udvendig køkkenafløb.

15 Afskallet puds på facade. Algevækst på facade. Sætningsrevne i facade.

16 Sætningsrevne i facade. Blotlagt murværk med forvitrede mursten og udvaskede fuger.

17 Nedløb afvander ikke korrekt til brønd. Værelse 1.

18 Værelse 1, rotteekskrementer på gulv. Værelse 1, ekskrement måler ca. 2 cm.

19 Værelse 1, hul under fodliste monteret på ydervæg mod nord. Tæppe revet itu. Muligvis adgang for skadedyr til boligen. Værelse 1, ydervæg mod vest. Fugtmåling viser 16,1%.

20 Værelse 1, ydervæg mod vest. Fugtmåling viser 16,1%. Køkken.

21 Køkken, huller i bagplade ved køkkenskab, huller vurderes være lavet af skadedyr. Køkken, fugtafmærkning på sidestykke i køkkenskab.

22 Køkken, rotteekskrementer i køkkenskab. Køkken, fugtmåling på bagplade i køkkenskab viser 21,1%.

23 Køkken, fugtmåling på ydervæg i køkkenskab viser 83,3 digits. Køkken, fugtmåling på skorsten viser 89,7 digits.

24 Stue. Stue, synlig fugtaftegning/blamage på gavlvæg mod syd.

25 Stue, gavlvæg mod syd. fugtmåling viser 15,5%. Stue, gavlvæg mod syd. fugtmåling viser 15,4%.

26 Stue, gavlvæg mod syd. fugtmåling viser 15,4%. Stue, synlig skimmelvækst i vindueslysning. Fugtmåling viser 20,5%.

27 Stue, skillevæg mod badeværelse. Fugtmåling viser HI, hvilket betyder at fugtværdien er højere end 26%. Stue, skillevæg mod skorsten. Fugtmåling viser 83,9 digits.

28 Stue, loftsplade i hjørne mod skorsten. Fugtmåling viser 26,0%. Forsatsvægge opbygget af cellutexplader.

29 Badeværelse. Badeværelse, ydervæg. Fugtmåling viser 34,2 digits.

30 Badeværelse, skillevæg mod stue. fugtmåling viser 74,2 digits. Badeværelse, skillevæg mod stue. fugtmåling viser 62,8 digits.

31 Badeværelse, skillevæg mod stue. fugtmåling viser 45,9 digits. Badeværelse, skillevæg mod værelse. fugtmåling viser 91,3 digits.

32 Badeværelse, synlig skimmelvækst i vindueslysning. Værelse 2.

33 Værelse 2, skillevæg mod badeværelse. Fugtmåling viser 74,9 digits. Værelse 2, skillevæg mod badeværelse. Fugtmåling viser 63,1 digits.

34 Værelse 2, ydervæg mod øst. Fugtmåling viser 17,0%. Værelse 2, ydervæg mod nord. Fugtmåling viser 97,7 digits.

35 Gang, lampeudtag med samling udenfor lovpligtig samledåse. Gang, ydervæg mod vest. fugtmåling viser 91,5 digits.

36 Gang. skillevæg mod køkken. Fugtmåling viser 71,8 digits. Gang, ydervæg mod vest. fugtmåling viser 53,4 digits.

37 Gang, ydervæg mod vest. fugtmåling viser 66,9 digits. Gang fugtafmærkning på loft og skillevæg mod skorsten.

38 Aftryksprøve 1. udtaget på gavlvæg mod syd i stue. Aftryksprøve 2. udtaget på skillevæg mod værelse i badeværelse.

39 Aftryksprøve 3. udtaget ved skorsten i stue.

40 Søren Garde Rådgivning Søren Garde Rådgivning arbejder med juridisk, byggeteknisk og administrativ rådgivning for kommunerne omkring sundhedsfarlige og forfaldne huse - med kondemnering, nedrivningspåbud, oprydning m.v.

41 Haderslevvej 108 DK 6000 Kolding AS/SA Sag:86372 Telefon: Telefax: lab@goritas.dk Søren Garde Rådgivning Sofie Rasmussen Hjejlen Tønder Vedr.: Wissingsmindevej 12 Vi har den modtaget 3 aftryksplader fra Dem til analyse på vort laboratorium. Metode Aftryksprøver udføres ved at trykke en aftryksplade mod overfladen, der skal undersøges. Herved opsamles svampesporer på pladen, der er et vækstmedie (V8-agar tilsat antibiotika) hvorpå sporer kan vokse. Aftrykspladerne inkuberes ved 25 C i ca. en uge, og herved kan mængden af levedygtige svampesporer (CFU) på prøvestedet bestemmes. Desuden kan skimmelsvampenes slægt og/eller art bestemmes ved mikroskopi. Identifikation Ved biologiske analyse af prøvematerialet kunne følgende konstateres: Ballerup: Lautrupvang 8 DK 2750 Ballerup Telefon: Fax: goritas@goritas.dk Goritas A/S CVR nr.: Danske Bank konto: Swift kode: DABADKKK IBAN nummer: DK

42 AS/SA Sag:86372 Side: 2 Prøve nr. Lokale/ Bygningsdel Konstaterede skimmelsvampe Antal levedygtige sporer / CFU 1 gavlvæg i stue Mucor sp. Penicillium chrysogenum 3 >200 I alt >203 CFU 2 Skillevæg i badeværelse Cladosporium sp. Aspergillus versicolor Gærsvampe >100 >50 I alt >150 CFU >50 3 skorsten i køkken Rhizopus sp. Chaetomium sp. Cladosporium sp. Penicillium spp. Overgroet* I alt >40 CFU O CFU : Mindre end 10 CFU : Mellem 10 og 50 CFU: Over 50 CFU. Ingen levedygtige svampesporer. Begrænset forekomst af levedygtige svampesporer. Moderat forekomst af levedygtige svampesporer. Høj forekomst af levedygtige svampesporer. * Ved forekomst af Mucor, Rhizopus og et par andre nær beslægtede skimmelsvampe af familien Mucoraceae kan man få et analyseresultat, som siger overgroet. Disse skimmelsvampe vokser meget hurtigere end de andre skimmelsvampe på pladen og overvokser derved de andre kolonier. De danner ikke kolonier i den forstand, men et tykt tæppe på pladen. I disse tilfælde er det ikke muligt at tælle antal kolonier. I enkelte tilfælde kan Mucor dog være flere på steder på pladen og det er især hvis væksten ikke er så kraftig veludviklet, hvor det så er muligt at tælle antal kolonier. Mucoraceae forekommer ofte i støv og på frugt. Beskrivelse af konstaterede skimmelsvampe Mucor sp. kaldes også hovedskimmel idet sporerne dannes i et lukket sporangie, der ser ud som et hoved på en stilk. Den er vidt udbredt og forekommer hyppigt i jordlag og frisk eller tørret frugt. Svampen er hurtigt voksende ved et temperaturoptimum mellem C. I forbindelse med bygningsmaterialer optræder arten på frisksavet eller malet træ, samt på bagsiden af malerier, hvor især limen angribes. Idet Mucor sp. regelmæssigt kan findes i husstøv, vil den ofte kunne påvises på bygningsoverflader.

43 AS/SA Sag:86372 Side: 3 Rhizopus danner et hvidt, tæt luftmycel, der på et fast underlag danner knudepunkter hvorfra der går rhizoider ned i materialet. Rhizopus forekommer bl.a. i plantematerialer, i jord i de øverste lag, i frugt, brød og grøntsager, men findes desuden ofte i støv eller andre snavsede overflader i bygninger. Penicillium kaldes på dansk penselskimmel, da deres opretstående, forgrenede konidiophorer har et pensellignende udseende. Penicillium-slægten består af et utal af arter, hvoraf mange er udbredt over hele jorden, dog hyppigst i tempererede egne. Penicillium kolonier er blågrønne, gulgrønne, gule eller helt hvide med pulveragtig overflade og dårligt udviklet luftmycelium. Penicillium foretrækker middeltemperaturer og kan tåle udtørring. Penicillium forekommer hyppigt indendørs bl.a. på fugtige bygningsoverflader så som tapet, lim, maling og træ. Sporerne lagres gerne i støv. Penicillium-arterne er i stand til ved givne betingelser at producere toxiner, som kan give anledning til sundhedsmæssige gener. Cladosporium arter dominerer i de fleste analyser af udendørs luft. Slægten findes overalt, især i de klimatisk tempererede områder. Kolonierne af Cladosporium fremtræder som olivengrøn til grå grøn. De enkelte arter kan vokse ved op til 32 C. Ud over den meget almindelige forekomst udendørs, findes slægten på madvarer samt på døde celluloseholdige plantematerialer samt på papir og tekstiler. Sporene, som findes i store mængder i luften har allergifremkaldende egenskaber. Aspergillus er en slægt af skimmesvampe som kaldes vandkandeskimmel, da sporekæderne er placeret som strålerne fra bruseren på en vandkande. Der kendes over 200 arter, som findes verden over, især i det tropiske klima. Farven varierer afhængig af den enkelte art fra sort, brun og gul til grønt. Aspergillus er meget almindelig indendørs og findes oftest i husstøv. I bygninger vokser Aspergillus på celluloseholdige materialer, især på trækonstruktioner, på tapeter og pladematerialer samt især isoleringsmateriale og polyurethanskum. Chaetomium hører til Kernesvampene (Pyrenomyceter), hvor frugtlegemet enten er flaskeformet med snæver åbning eller kugleformet og lukket. Chaetomiumarter er cellulosenedbrydende og kan gør skade ved at forårsage jordslåethed f.eks. på tøj, telte og presenninger. Arterne forekommer ligeledes på spånplader, træfiberplader og gipsplader, som har været udsat for stor fugtighed.

44 AS/SA Sag:86372 Side: 4 Gærsvampe består af udifferentierede celler, der kan hænge sammen i kæder. Disse celler formerer sig ved såkaldt knopskydning. Gærsvampenes anvendelse til ølbrygning og vinfremstilling skyldes gærsvampens evne til anaerobt at forgære sukker til alkohol og kuldioxid. De bliver betragtet som en egen primitiv gruppe inden for svampeverden. Der kendes ca. 500 arten, der forekommer almindeligt overalt i naturen, især i inde og udeluften og jord. Gærsvampe ses på fugtige bygningsmaterialer som vinduesrammer, siliconfuger, malede overflader mv. produktion af generede eller giftige stoffer er ikke beskrevet. Skimmelvækst kan forekomme alle steder, hvor overfladen eller luften er tilbagevendende eller konstant fugtig. En sådan fugtighed kan stamme fra defekter i overfladestrukturen (revner), utætheder i rør og kondensering af vanddampe fra det indre miljø. Af disse årsager er kondenseringen den langt hyppigste. Skimmelsvampene ses ikke kun på træets overflade, men også på forskellige andre fugtige byggematerialer. Som næringskilde kan Skimmelsvampe benytte enhver form for fugtigt organisk materiale, selv husstøv kan danne et tilstrækkeligt næringsgrundlag. Det skal bemærkes, at analyseresultaterne alene viser forholdene i prøvetagningsstederne. Vi er altså ikke i stand til at rapportere om forholdene andre steder, eller at give en samlet vurdering af skimmelforekomsterne i bygningen, herunder omfanget og eventuelle nødvendige udbedringsarbejder. Ønsker De yderligere oplysninger, er De fortsat velkommen til at kontakte os. Faktura vedlagt. Med venlig hilsen Goritas A/S Angela Steinfurth Cand.scient., mikrobiolog