SAMARBEJDSNOTAT UDVALGET FOR ARBEJDSMARKED OG ERHVERV DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD

Transkript

1 SAMARBEJDSNOTAT UDVALGET FOR ARBEJDSMARKED OG ERHVERV OG DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD

2 Formål I henhold til 45, stk. 5 i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsættes, at Det lokale beskæftigelsesråd har til formål at rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret og at samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet, jf. 44 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. For at skabe sammenhæng i indsatsen til personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet, indgåes et samarbejde mellem Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og Det lokale beskæftigelsesråd. Samarbejdsnotatet omhandler følgende forhold: Rammer for samarbejdet Fælles indsatsområder Aftaler om planlægning, udvikling og revision 1 Specifikke aftalepunkter for samarbejdet Som supplement til udvalgets og rådets ordinære mødeaktiviteter, afholdes der møder og seminarer mellem Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og Det lokale beskæftigelsesråd med henblik på drøftelse af specifikke udfordringer og indsatser for beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune. Mødedeltagelse vil være udvalgets og rådets medlemmer, samt personer fra administrationen. I henhold til 45, i Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal udvalget og rådet senest med udgangen af marts måned på et seminar eller lign. drøfte udviklingen af strategier for den indsats, der skal lægges til grund ved løsning af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, som jobcentret har ansvaret for. Derudover tilrettelægges der temadage, hvor der dels følges op på årets beskæftigelsesplan og resultaterne heri, samt forberede indsatser og konkrete tiltag til det efterfølgende års beskæftigelsesplan.

3 Udvikling og planlægning Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og Det lokale beskæftigelsesråd indgår i et samarbejde, hvor rådets parter i høj grad fungerer som rådgiver for udvalget. Omdrejningspunktet er beskæftigelsesplanen og resultatrevisionen, som beskriver årets og det efterfølgende års resultater, udfordringer og indsater på beskæftigelsesområdet. Rådet kan iværksætte lokale initiativer der kan bidrage til en forebyggende indsats for personer, der har svært ved at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller bidrage til at personer på kanten af arbejdsmarkedet får beskæftigelse. Rådet kan indenfor dette overordnede formål anvende tilskuddet til: 1. Efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i virksomhedsrettede tilbud. 2. Efter lokale forhold at udvikle nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. 3. Opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere. 4. Evaluering og formidling. Opfølgning og revision Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og Det lokale beskæftigelsesråd samarbejder aktivt om etablering af en løbende dynamisk opfølgning på indsatser og resultater i beskæftigelsesindsatsen. Kravene til indsatsen er beskrevet i beskæftigelsesplanen og kravene til resulaterne er beskrevet i resultatrevisionen. Samarbejdsaftalen har sin gyldighed i rådets funktionsperiode, der er 4 år. Samarbejdsaftalen evalueres hvert år efter at udvalget og rådet har været på seminar. Forslag til ændringer kan indstilles af aftaleparterne, hvorefter det indarbejdes i aftalen. Rådet kan således iværksætte og udvikle nye metoder og projekter og udvalget kan være medfinansierende eller sikre den efterfølgende drift af et succesfuldt forløb. 2

4 Baggrund for notatet Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) og Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv i Haderslev Kommune afholdt den 14 og 15 april 2010 et seminar. Seminariet var opstarten på arbejdet med Beskæftigelsesplanen for Haderslev Kommune og det fremadrettede samarbejde mellem Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og Det lokale beskæftigelsesråd. Udover de to udvalg deltog også den administrative ledelse for beskæftigelsesområdet og jobcenteret i Haderslev Kommune. Formålet med seminaret var, at deltagerne drøftede: De kommende års beskæftigelsespolitiske udfordringer i Haderslev og omegn Beskæftigelsespolitikkens betydning for udviklingen i Haderslev Kommune Hvordan det lokale råderum på beskæftigelsesområdet kan udnyttes bedst i de kommende år Ministerens mål og hvad de betyder for indsatsen i Haderslev Centrale mål og pejlemærker for den lokale beskæftigelsesindsats på kort og længere sigt I dette notat er der foretaget en kort opsamling på centrale drøftelser, budskaber og ideer fra seminaret med henblik på at understøtte det videre arbejde med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for Haderslev Kommune. Notatet skal danne grundlag for samarbejdet i funktionsperioden Indledningsvis vil de centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer i Haderslev være beskrevet. Udfordringerne blev identificeret og drøftet på seminaret. Dernæst er der foretaget en belysning af de udfordringer og strategier, som blev drøftet på seminaret i forbindelse med de udmeldte ministermål. Interessentanalyse Haderslev Kommunes Lokale Beskæftigelsesråd har i samarbejde med Jobcenter Haderslev fået udarbejdet en interessentanalyse. Formålet med analysen var, at få overblik over kommunes samlede beskæftigelsesindsats og få ideer til at koordinere tiltag som på kort sigt tilgodeser virksomhedernes behov for arbejdskraft, borgernes behov for arbejde og på lang sigt samtidig sikre at de fremtidige arbejdsmarkedspolitiske udfordringer imødekommes bedst muligt. Et velfungerende lokalt arbejdsmarked er afhængigt af, at de lokale aktører løser de beskæftigelsesmæssige problemer i et samspil. Jobcenter Haderslev har på baggrund af interview med 26 interessenter skabt en platform for kommunens samlede indsatser på beskæftigelsesområdet i årerne fremover. Efter af have spurgt og lyttet til interessenterne er jobcentret overbeviste om, at interessenterne sammen med jobcentret kan blive endnu bedre til at skabe resultater under hensyntagen til såvel de generelle udfordringer som til den enkeltes interessents eventuelle særinteresser. Interessentanalysen er et vigtigt aktiv og er med til at belyse vigtigheden af de spillere der er på markedet og hvem der kan være med til at skabe værdi til glæde for borgere og virksomheder i Haderslev Kommune. 3

5 4

6 Udsigt til fortsat faldende beskæftigelse Beskæftigelsen i Syddanmark forventes at fortsætte sit fald i de kommende 1-2 år. Beskæftigelsesregion Syddanmark forventer således, at antallet af beskæftigede i hele Syddanmark - set fra da beskæftigelsen var på sit højeste - i alt falder med ca personer frem mod Hidtil er det især beskæftigelsen inden for industrien, bygge- og anlægssektoren samt Transport som har været hårdt ramt af udviklingen. Frem mod 2011 forventes konjunkturforløbet at ændre sig, sådan at den faldende beskæftigelse vil brede sig ud til også at ramme den private service sektor, dvs. brancher som autohandel og service, forretningsservice, engroshandel, detailhandel m.v. I Haderslev arbejder en større andel af de beskæftigede inden for landbrug og offentlig service end i regionen som helhed, mens en mindre andel er beskæftiget inden for privat service. Branchesammensætningen betyder, at Haderslev Kommune umiddelbart forventes at være mindre udsat i forhold til den igangværende konjunkturudvikling end regionen som helhed. Samlet set forventes beskæftigelsen blandt borgerne i Haderslev at falde med ca personer set over hele perioden fra 2008 til starten af 2012, hvis regionens prognose slår fuldt igennem i brancherne i Haderslev En sådan udvikling vil svare til et fald i beskæftigelsen på i alt 4,2 pct. i Haderslev mod 4,7 pct. i hele Syddanmark. Udsigt til fortsat stigende ledighed Den faldende beskæftigelse betyder, at ledigheden i hele landet er stigende. På landsplan forventes ledigheden at være på personer i 2010, svarende til 5,4 pct. af arbejdsstyrken. I Syddanmark forventes ledigheden i 2010 i gennemsnit at blive højere end på landsplan (ca. 6 pct.). I Haderslev er ledigheden næsten seksdoblet i forhold til det hidtidige lavpunkt i juli 2008, og i februar 2010 er det officielle ledighedstal således på personer svarende til 4,4 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden har indtil nu især ramt de unge, ikke-faglærte grupper samt mænd. Hvis Haderslev antages at følge udviklingen på landsplan vil ledigheden i 2010 nå ca. 5,2 pct. (sæsonkorrigeret) svarende til ca ledige. Ledighedsstigningen i Haderslev har dog indtil videre været væsentlig kraftigere end udviklingen i hele landet, og ligeledes kraftigere end blandt sammenligningskommunerne (+277 pct.). På trods af, at branchesammensætningen i Haderslev vurderes at være mindre følsom over for konjunkturudviklingen end i Syddanmark som helhed, er der derfor risiko for en fortsat høj og stigende ledighed i Haderslev frem mod

7 Risiko for at flere ældre trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet Erfaringerne viser, at ekstra mange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når der er krise i økonomien. Det kan være udtryk for, at mange ældre over 60 år går på efterløn, når de mister jobbet eller har været ledige et stykke tid. Hvis denne tendens gør sig gældende i den aktuelle situation, vil det være risiko for at arbejdsudbuddet i Haderslev og omegn reduceres varigt, og at der dermed er et mindre råderum for at understøtte vækst og erhvervsudvikling i området, den dag konjunkturerne vender. Det er derfor vigtigt at den lokale beskæftigelsesindsats understøtter at færrest mulige borgere trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet som følge af ledighed. Også selvom en øget tilbagetrækning på arbejdsmarkedet på kort sigt kan bidrage til at mindske ledigheden. En faldende arbejdsstyrke kan bremse fremtidig vækst i Haderslev og omegn Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev står over for den store udfordring, at der fremover bliver markant flere ældre i befolkningen. I de kommende år vil et stigende antal personer forlade arbejdsmarkedet på grund af alder, og der kommer ikke en tilsvarende tilgang af yngre aldersgrupper til at erstatte den arbejdskraft, der overgår til efterløn og pension. En fremskrivning viser, at hvis antallet af borgere i Haderslev udvikler sig, som forventet, og hvis de forskellige aldersgruppers erhvervsdeltagelse fortsætter på det hidtidige niveau, så vil arbejdsstyrken i Haderslev falde med ca personer over de kommende 20 år. En faldende arbejdsstyrke i Haderslev og i de omgivende kommuner betyder, at der er risiko for, at vækst og udviklingsmuligheder vil blive bremset af mangel på arbejdskraft. Et kommende fald i arbejdsstyrken vil således være en trussel mod en positiv udvikling i beskæftigelsen i det Sønderjyske område og i Trekantsområdet. Og vækstmulighederne vil allerede kunne blive begrænset af den faldende arbejdsstyrke inden for en kort årrække. Den demografiske udvikling betyder samtidig, at færre borgere skal forsørge flere borgere, hvilket vil lægge pres på den kommunale økonomi fremadrettet. Det er derfor afgørende, at den lokale beskæftigelsesindsats allerede nu har fokus på at udvide arbejdsstyrken, så flere borgere i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet i de kommende år. Fremtidens arbejdsmarked stiller høje kompetencekrav Globaliseringen og den teknologiske udvikling medfører, at virksomhederne i stigende grad efterspørger mere veluddannede og omstillingsparate medarbejdere. Det betyder, at de nye job, der hvert år oprettes, generelt stiller større uddannelsesmæssige krav end de job, der hvert år nedlægges eller typisk flyttes til udlandet. Udviklingen skærpes af, at mange veluddannede og erfarne borgere nærmer sig pen-sionsalderen i Haderslev. Det gælder særligt inden for en række af den offentlige sektors hovedområder sundhed, undervisning og administration, hvor mange ældre med mellem- og længerevarende uddannelser i de kommende år vil trække sig tilbage, og hvor det kan blive en udfordring at tiltrække borgere med de rette kvalifikationer ikke mindst når beskæftigelsen igen begynder at stige. Samtidig er en stor andel af de beskæftigede i Haderslev ufaglærte. En større andel af de tilbageværende ledige er ufaglærte, og en langt størstedelen af de personer, der står uden for arbejdstyrken er ufaglærte og mangler derudover en række personlige kvalifikationer. Det er derfor en stor udfordring for den lokale beskæftigelsesindsats at understøtte, at borgerne i Haderslev-området opnår de nødvendige kompetencer til at indgå på arbejdsmarkedet fremadrettet. 6

8 Centralt at unge får en uddannelse Jobcenterets målgrupper har stor betydning kommunens økonomi Kompetenceudfordringen skal ses i sammenhæng med at kun 81 pct. af en ungdomsårgang i Haderslev aktuelt forventes at opnå en uddannelse, og at andelen er faldet de senere år. Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede har stor betydning for økonomien i Haderslev Kommune. Alene de samlede udgifter til den offentlige forsørgelse udgør over 900 mio. kr. i 2009, hvoraf ca. 465 mio. kr. er kommunalt finansieret. Hertil kommer udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats (jobcenter, aktivering mv.), og lavere skatteindbetalinger fra de borgere som overgår fra beskæftigelse og til ledighed. Udfordringen handler blandt andet om, at hver femte ung ikke påbegynder en uddannelse, når grundskolen afsluttes, og at mange unge frafalder uddannelse. I lyset af de kommende års udfordringer med en vigende arbejdsstyrke og et stigende krav til arbejdsstyrkens kompetencer på arbejdsmarkedet er det vigtigt at sikre at alle unge opnår en uddannelse. 7 Økonomisk vil beskæftigelsesindsatsens betydning for kommunen øges i de kommende år i takt med at målgrupperne forventeligt stiger i antal, og i takt med at kommunernes delvise økonomiske ansvar for arbejdsløshedsdagpengene indfases fremadrettet (fra 2010 og frem).

9 Udpegning af centrale udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Haderslev i de kommende år Indsatsmæssige udfordringer på kort sigt håndtering af lavkonjunkturen Stigende ledighed ungeledighed Risiko for langtidsledighed og marginalisering Risiko for at de positive resultater for svage grupper tabes igen Færre job og mindre træk på arbejdsmarkedet Fokus på faglig og geografisk mobilitet Målretning af indsatsen for borgere og virksomheder mod de brancher, hvor der er jobåbninger for jobcentrets målgrupper Skabe rotation på arbejdsmarkedet flest mulige får andel i jobåbninger Opkvalificering af unge og ufaglærte Forberede næste højkonjunktur bedst muligt Indsatsmæssige udfordringer på lidt længere sigt Arbejdsstyrkeudfordring tilbagetrækning Globaliseringsudfordring udflagning af job Opkvalificeringsudfordring stigende krav til kvalifikationer Andre udfordringer for kommunen Pres på kommunens økonomi hvilke gevinster kan hentes via beskæfti-gelsesindsatsen og hvordan? Hvordan kan den nuværende indsats optimeres? Behov for prioriteringer af indsatsen? Pres på serviceniveauet? Udnytte det kommunale råderum 8

10 Arbejdskraftreserven Tidlig indsats og aktiv line med fokus på: Synliggørelse af ledige job hurtig afklaring og målretning af CV er Understøtning af faglig og geografisk mobilitet at den enkelte søger bredt m.v. Rådgivning om jobskift brug af eksisterende kompetencer og erfaringer indenfor andre brancher og jobområder Realkompetenceafklaring målrettet brug af 6 ugers selvvalgt uddannelse Opkvalificere ufaglærte ledige mod gode jobområder Virksomhedsrettet aktivering for at sikre vedligeholdelse af kvalifikationer og mulighed for nyt job Sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og Haderslev Kommunes mere langsigtede rekrutteringsstrategi: Tilvejebringelse af virksomhedsrettede pladser på kommunens institutioner, herunder offentlig jobtræning Rekruttering til uddannelse og job i kommunen via beskæftigelsesindsatsen Fokus på de unge: Stærkt fokus på de unge i arbejdskraftreserven Fortsat udvikling af samarbejdet mellem job centeret og a-kasserne om indsatsen Permanente forsørgelsesydelser Sikre at der i den aktive beskæftigelsesindsats for den enkelte borger fra start er fokus på at finde alle mulige veje for, at borgeren ikke ender med en førtidspension Sikre ensartet praksis for tilkendelse af førtidspension og visitation til fleksjob En begrænsning af tilgangen til gruppen kræver en målrettet og aktiv indsats over for kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere Anvendelse af delvis raskmelding i sygedag pengeindsatsen Aktive forløb for sygedagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere herunder udredning og afklaring Virksomhedsrettet indsats, virksomhedscentre, mentorordning m.v. Samarbejde med private og offentlige arbejdspladser Målrettet og aktiv indsats for modtagere af ledighedsydelse, med henblik på at nedbringe varigheden af ledighedsydelse. Særligt fokus på at undgå at unge mennesker kommer i en situation, hvor førtidspension er sidste mulighed Fokus på at styrke og udvikle samarbejdet med centrale aktører i indsatsen, herunder læger, sundhedssystemet, kommunale forvaltninger, a-kasser m.v. Unge To-strenget strategi for ungeindsatsen baseret på en afdækning af job- og uddannelsesmuligheder for de unge Målrettet indsats for de mange lette unge (job eller uddannelsespålæg) Målrettet indsats for de svageste grupper af unge hvor virksomhedssamarbejde bør indgå som et centralt element LBR og udvalg tager initiativ til politisk dialog om ungeindsatsen med relevante politiske aktører og interessenter, som har betydning for indsatsen lokalt Haderslev Kommune bør indgå mere offensivt i ungeindsatsen, f.eks. ved etablering af en vifte af praktikpladser for unge Mere virksomhedsrettet aktivering for de svageste grupper, herunder med henblik på eventuel senere uddannelsesstart Udnyttelse af reglerne i den ny ungepakke II: Herunder samarbejde mellem UU og jobcenteret om (snuse-)praktik til de unge under 18 år, fritidsjob som led i uddannelsesplan Uddannelsesmesse: Håndholdt indsats for unge som ikke har valgt uddannelse med kobling mellem job og uddannelse 9

11 Indvandrere og efterkommere Målgruppen er meget sammensat - fra kvote-flygtninge og til nyledige borgere med mange års beskæftigelse og indsatsen skal derfor målrettes den enkelte borgers individuelle situation i lighed med øvrige borgere Centrale elementer i indsatsen kan være: Sikre og fastholde jobsigtet i indsatsen Aktivering for at gøre de ledige klar til job Virksomhedsrettet aktivering Brug af mentorordningen Sproglige og kulturelle barrierer Det er vigtigt at have fokus på sikre at unge med baggrund i ikke-vestlige lande - herunder efterkommere understøttes i at få uddannelse og job Sammentænkning af kommunens beskæftigelses- og integrationsindsats, herunder fokus på positive rollemodeller for de unge Understøtning af unge, så de påbegynder og fastholdes i uddannelse Skal der ske en tidlig indsats for unge under 18 år? Samarbejde mellem UU, jobcenteret og foreninger f.eks. sportsforeninger/kultur? Sygedagpengeindsats At sikre fokus på afslutning af eksisterende langvarige sager, herunder sager over 52 uger Øget anvendelse af delvis raskmelding med henblik på at understøtte en begrænsning af varigheden af sygedagpengesager og hurtigere tilbagevende til job og raskmelding Tidlig indsats i forhold til udvalgte risikosager Evt. tidlig indberetning til jobcenteret fra kommunens egne institutioner Målrettet information til virksomheder, herunder små- og mellemstore Information om fastholdelsessamtaler Information om muligheder for delvis raskmelding Forebyggelsesindsats på virksomheder Udbredelse af helbredscheck og sygepolitik på virksomhederne Samspil mellem sundhedsforvaltning og jobcenterets indsats LBR og organisationer anvender netværk til at fremme information og forebyggelse 10

12