Forlev Miljøanlæg - Årsrapport 2017

Transkript

1 Forlev Miljøanlæg - Årsrapport 2017 AffaldPlus Forlev Miljøanlæg Dato:

2 1. Indledning Affaldsdata Indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser Resultater af udvaskningstests Afviste læs Opfyldningstakt og forventet restkapacitet Opfyldningstakt Restkapacitet Perkolatkvalitet og kvantitet Perkolatkvalitet Perkolatkvantitet Recirkuleret perkolat Bortledt perkolat Meteorologiske data Meteorologiske data Grundvandskontrol Grundvandsanalyser Overfladevandskontrol Overfladevandsanalyser Afstrømmende overfladevand Støj Støjbelastning Deponigas Gasmonitering El-/varmeproduktion Klager, gener og nødsituationer Klager Gener Nødsituationer Afvigelser Topografi Topografi Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse Konklusion Referencer

3 15. Bilag Indledning Årsrapporten indeholder kontrol- og overvågningsresultater samt sammenfatning af relevante moniteringsdata i henhold til miljøgodkendelser for Forlev Miljøanlæg. Årsrapporten sendes til Miljøministeriet som godkendelsesmyndighed og tilsynsmyndighed senest 1. april det efterfølgende år. Årsrapporten er opbygget over den skabelon, som findes i ERISDA, som er etelektronisk registreringssystem for deponeringsanlæg for registrering af driftsdata og afrapportering ihenhold til krav i deponeringsbekendtgørelsen. AffaldPlus begyndte at bruge ERISDA som registreringsprogram i 2010 og fuldt ud i Derfor findes ældre driftsdata kun i begrænset omfang i ERISDA og i denne årsrapport.alle analyseresultater og hændelser (afvigelser) fra og fremefter registreres i ERISDA, hvor til ogsåtilsynsmyndigheden har adgang. Ejer af anlægget: AffaldPlus CVR: Kontakt: Bente Munk Anlægget er beliggende på nedenstående adresse: Forlev Miljøanlæg Vejlagervej 4A 4241 Vemmelev Tlf: P.nr: A beviser B beviser Før I alt 3 2 Medarbejderene på Forlev Miljøanlæg har alle deponiuddannelsen fordelt på tre A- og to B-beviser. Driften af 3

4 Forlev Miljøanlæg er reguleret af følgende miljøgodkendelser: o Revideret miljøgodkendelse af december 2009 o Ændring af positivliste af 14. maj 2012 o Ændring af positivliste af 24. september 2012 o Ændring af støjvilkår af 18. januar Natur- og miljøklagenævnets afgørelse af 22. maj 2013 o Ændring af positivliste af 18. september 2013 o Ændring af positivliste af 28. november 2013 o Miljøgodkendelse af sorter- og omlasteplads på etape af 18. september

5 2. Affaldsdata 2.1. Indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser Deponeret affald Der er modtaget i alt tons til deponering mod tons sidste år. Affaldstype Mængde Deponiaffald til forbehandling Tona Asbestholdigt bygningsaffald Tons PCB-holdigt bygningsaffald 43 Tons Deponiaffald Tons Mellemlagret affald På mellemlageret for brændbart affald er der i alt hånderet tons forbrændingsegnet affald. Lageret af brændbart affald er beliggende på henholdsvis sorterplads og det brændbare lager. Der er modtaget i alt 903 tons dagrenovation til omlastning og tons imprægneret træ til eksport. Der modtages både asbestholdigt og PCB-holdigt affald på Forlev Miljøanlæg. Placering af depot for PBC-holdigt bygningsaffald og såvel aktive som afsluttede asbestdepoter fremgår af bilag 1, bilag 2 og bilag 3. Stikprøvekontrol Der er udført stikprøvekontrol af det modtagne deponiaffald hver måned. Resultatet heraf viser, at 8 ud af 12 læs indeholdt brændbart affald i større eller mindre grad. Desuden indeholdt 4 læs 1-10 % genanvendeligt affald i form af jern og metal. Endelig indeholdt ét læs asbest, ét læs indeholdt imprægneret træ, ét læs havde 1 % farligt affald (maling) og ét læs indeholdt gips. Ud over stikprøvekontrollen udføres kontrol af alle deponilæs ved brug af tablet/microting. Denne modtagekontrol kontrollerer udover sorteringen også korrekt EAK-kode og at affaldet har en affaldsdeklaration. Modtagekontrollen har i 2017 samlet for begge deponier (Faxe og Forlev miljøanlæg) vist, at der er kontrolleret i alt 682 læs, hvoraf der var fejlsorteringer i 244. Det drejede sig hovedsageligt om brændbart affald i deponiaffald. Brændbart affald frasorteres til forbrænding. Samtidig viser kontrollen, at 65 % af læssene overholdt krav i anlæggets sorteringsvejledning. \Error! Reference source not found.error! Reference source not found.error! Reference source not found Resultater af udvaskningstests 2.3. Afviste læs Der er ikke afvist nogen læs i

6 3. Opfyldningstakt og forventet restkapacitet 3.1. Opfyldningstakt På Forlev Miljøanlæg er enhed i drift tl deponering. Enhed er etableret i 2013 og indrettet med fast belægning og anvendes til bl.a. sorteringsplads for deponiaffald. Resten af deponiet er færdigopfyldt og delvist slutafdækket Restkapacitet Den samlede etablerede restkapacitet på den aktive enhed udgør ca m3 svarende til ca. 20 år med nuværende tilførsel af affald og en indbygningsfaktor på 1. På den etablerede enhed 4.2.2, som bl.a. anvendes til sortering af deponiaffald, er der derudover en restkapacitet på ca m3 svarende til cirka 48 år med nuværende tilførsel af affald og en indbygningsfaktor på 1. Det betyder, at der er kapacitet til over 60 år med nuværende forudsætninger og antagelser. Ovenstående er baseret på opmålinger af landinspektør den 27. august 2013 og fratrukket de indkomne mængder frem til 31. december

7 4. Perkolatkvalitet og kvantitet 4.1. Perkolatkvalitet 7

8 Enhed 1 - GC-FID Enhed 1 - kulbrinter 8

9 Enhed 1 - makrostoffer Enhed 1 - mikrostoffer 9

10 Enhed 1 - tungmetaller Enhed 2 (4.2.1) - GC-FID 10

11 Enhed 2 (4.2.1) - kulbrinter Enhed 2 (4.2.1) - makrostoffer 11

12 Enhed 2 (4.2.1) - míkrostoffer Enhed 2 (4.2.1) - tungmetaller 12

13 Enhed 2 (4.2.2) - GC-FID Enhed 2 (4.2.2) - kulbrinter 13

14 Enhed 2 (4.2.2) - makrostoffer Enhed 2 (4.2.2) - mikrostoffer 14

15 Enhed 2 (4.2.2) - tungmetaller GENERELT På de forgående sider vises tidsserier for perkolatanalyser. For alle tre enheder - henholdsvis enhed 1 (afsluttet enhed), enhed (deponering) og enhed (sortering) - gælder, at analyseresultaterne for overskuelighedens skyld opdelt i fem grafer for henholdsvis GC-FID, kulbrinter, makrostoffer, mikrostoffer og tungmetaller. Resultater af måling af parametrene klarhed, lugt og farve er ikke medtaget i årsrapporten. Alle analyserapporter sendes desuden fra analyselaboratoet til den tilsynsførende i Miljøstyrelsen. PERKOLAT ENHED 1 (afsluttede celler) Tidsserier for de aromatiske kulbrinte (side 7-9), viser generelt en stigning fra 2011 med forhøjede værdier i 2015 og 2016 og tendens til stabilisering på lavere niveau i De største udsving ses for xylen. Årsagen til udsvingene kendes ikke. Der ses også svingninger i indholdet af kulbrinter. Her er det de lette forbindelser C6 C10 (benzin, naphtha) og C10 C25 (dieselolier) som markerer sig med udsving i værdierne i Også her ses en stabilisering på lavere niveau i Makrostoffer og mikrostofferne ligger - med undtagelse af indholdet af jern - reletivt stabilt. For tungmetallerne ses ikke væsentlige udsving i perioden. PERKOLAT ENHED (deponering). Tidsserie for enhed som er i drift ses på side

16 Her ses, at analyseresultater for kulbrinter og CG-FID viser udsving uden tydelig tendens. Tilsvarende gælder for makrostofferne. Mikrostoffer viser varierende indhold især for nitrat, som topper ultimo 2016 med fald igen i Analyser af indholdet af tungmetaller viser stigning i indholdet af zink i 2016 med faldende værdier i PERKOLAT ENHED (sortering) Tidsserie for enhed ses på side Enheden er etableret i Den er indrettet med henblik på modtagelse af blandet affald til deponering på sigt. I mellemtiden bruges enheden til sorteringsplads mm. Derfor er der på pladsen etableret yderligere beskyttelseslag og fast belægning. Analyseresultater for enhed viser i 2016 og 2017 generelt lave værdier for de målte parametre Perkolatkvantitet Der er i 2017 afledt i alt m3 perkolat fra pladsen mod ca m3 året før. Der er afledt m3 fra pumpestation 4.1 som er pumpebrønd for cellerne 1.1, 1.2, 2.1, 3.1, 3.2, 3.3, 3.4 og 4.1Der er afledt m3 fra pumpestation 4.2 som er pumpebrønd for cellerne og Den samlede nedbørsmængde på Forlev Miljøanlæg var i mm, Det giver en teoretisk perkolatmængde på m3. Den faktiske perkolatdannelse er målt til m3. Det svarer til 22 % af nedbøren. I 2015 var den tilsvarende beregning at 33 % af nedbøren blev "genfundet" som perkolat. Nedbørsmængden er registreret af DMI. Ved at beregne den teoretiske perkolatmængde ud fra COWI-model og data fra DMI fås en beregnet perkolatproduktion på m3 og at 32 % heraf "genfindes" som perkolat. COWI har i miljørisikovurdering for Forlev Miljøanlæg tidligere anført, at en perkolatdannelse på % af nedbøren er normalt for afsluttede affaldsdeponier.en perkolatproduktion på henholdsvis 22 % og 32 % på Forlev Miljøanlæg, hvor store dele er slutafdækkede synes derfor rimeligt. Vandbalancen er vedlagt som bilag 9. Error! Reference source not found Recirkuleret perkolat Der recirkuleres ikke perkolat på Forlev Miljøanlæg 4.4. Bortledt perkolat Alt perkolat pumpes til rensning på Slagelse kommunes renseanlæg via trykledning. 16

17 5. Meteorologiske data 5.1. Meteorologiske data Temperatur, luftfugtighed (%) og nedbør (mm) De meteorlogiske data, bruges til at lave en teoretisk beregning af, hvor meget perkolat, der bør opsamles fra deponiet. Nedbørsmængder og den potentielle fordampning indgår i beregningen. Data opsamles dels på anlæggets meteologiske udstyr, dels fra DMI. Det skal siges, at der er en forholdsvis stor usikkerhed i vandbalanceberegninger. Vandbalanceberegningen for 2017 er vedhæftet som bilag 9. 17

18 6. Grundvandskontrol 6.1. Grundvandsanalyser 18

19 Pejlinger - øvre grundvand Pejlinger - nedre grundvand 19

20 Boring R1 - nord (øvre) - GC-FID Boring R1 - nord(øvre) - kulbrinter 20

21 Boring R1 - nord (øvre) - makrostoffer Boring R1 - nord (øvre) - mikrostoffer 21

22 Boring R10 - GC-FID Boring R10 - kulbrinter 22

23 Boring R10 - makrostoffer Boring R10 - mikrostoffer 23

24 Boring R1 - syd (nedre) - GC-FID Boring R1 - syd (nedre) - kulbrinter 24

25 Boring R1 - syd (nedre) - makrostoffer Boring R1 - syd (nedre) - mikrostoffer 25

26 Boring K5 - GC-FID Boring K5 - kulbrinter 26

27 Boring K5 - makrostoffer Boring K5 - mikrostoffer 27

29 Boring K6 - makrostoffer (under klor) Boring K6 - mikrostoffer 29

30 Boring (gl. vandværk) - GC-FID Boring kulbrinter 30

31 Boring makrostoffer Boring mikrostoffer 31

36 Boring R3 - GC-FID Boring R3 - Kulbrinter 36

37 Boring R3 - makrostoffer Boring R3 - mikrostoffer 37

38 Boring R11 - CG-FID Boringen etableret juli 2015 Boring R11 - kulbrinter Boringen etableret juli

39 Boring R11 - makrostoffer Boringen etableret juli 2015 Boring R11 - mikrostoffer Boringen etableret juli

40 Boring R12 - GC-FID Boringen etableret juli 2015 Boring R12 - kulbrinter Boringen etableret juli

42 Boring R13. GC-FID Boringen etableret juli 2015 Boring R13 - kulbrinter Boringen etableret juli

48 Boringerne K5, K6, R1 (øvre) og R10 - klorid Boring R1 og R10 - klorid 48

49 Boring R1 og R10 - ammonium og NVOC Boring R11 - boring R15 - kloridindhold GENERELT Det er relevant at følge grundvandsudviklingen over en længere tidsfølge. Derfor dækker alle grafer for grundvand perioden For grundvandsboringerne R1 og R10 er tidsserierne for udvalgte parametre (klorid, NVOC og ammonium) medtaget fra 2005 og for boringerne K5, K6, R1 (øvre) og R10 er der medtaget en tidsserie fra

50 Placering af boringerne omkring Forlev Miljøanlæg fremgår af kort på side 17. For alle grundvandsboringerne gælder, at analyseresultaterne for overskuelighedens skyld opdelt i 4 grafer for henholdsvis GC-FID, kulbrinter, makrostoffer og mikrostoffer. Alle analyserapporter sendes desuden fra analyselaboratoet til den tilsynsførende i Miljøstyrelsen. PEJLINGER Der foretages pejling i boringerne før hver prøvetagning - se ovenstående grafer side 18. Pejlingerne i det øvre grundvandsmagasin er forholdsvis stabile, mens de varierer en del i det nedre magasin med faldende tendens. ANALYSERESULTATER Der er i alt 14 kontrolboringer omkring Forlev Miljøanlæg. Analyseresultaterne ses i tidsserierne side Heraf er én - boring R1 - filtersat i såvel det primære som det sekundære grundvand. Der er i 2017 udtaget 4 grundvandsprøver i hver af boringerne. Generelt ses der ingen større udsving i de målte analyseparametre for grundvandsboringerne i perioden I boring K6 ses side 47 at indholdet af klorid gennem de senere år har stabiliseret sig på et relativt lavt niveau efter de forhøjede værdier i perioden I boring K7 - side 31 - ses uforklarlige - fejlagtig? - analyseresultater for kulbrinter i juli 2017 med tilbage vending til normalt niveau ved senere måling. I boringen ses også tendens til faldende indhold af calcium, hvilket også ses i boring (side 30). Der har været fokus på det stigende indhold af klorid i boring R1 (øvre) og R10 - se grafer side For begge boringer gælder, at der er set en signifikant stigning for år tilbage i hhv for R10 og 1999 for R1. Efterfølgende har klorid-indholdet og indholdet af NVOC - stabiliseret sig på et højere niveau. Analyseresultaterne i de nye boringer R11, R12, R13, R14 og R15, )side 37-46) som blev etableret i 2015, viser ikke tydelig tendens over den korte tidsperiode, men viser generelt større udsving i analyseresultaterne end i de andre boringer. Tidsserie for kloridindholdet i de 5 boringer ses på side 48 med en stigning i korid indholdet i boring R11 med efterfølgende fald. Desuden henvises til den af COWI udarbejdede miljørisikovurdering af grundvand og recipient for Forlev Miljøanlæg, som blev sendt til Miljøstyrelsen januar 2016 og den af AffaldPlus udarbejdede evaluering og opfølgning på monitering af forureningssag sendt til Miljøstyrelsen august

51 7. Overfladevandskontrol 7.1. Overfladevandsanalyser 7.2. Afstrømmende overfladevand Afstrømmende overfladevand opsamles i et membranbelagt tæt bassin og bruges til støvbekæmpelse mm. Der analyseres ikke på overfladevandet. 51

52 8. Støj 8.1. Støjbelastning STØJREDEGØRELSE Miljøstyrelsen gav den 27. juni 2017 en indskærpelse fordi AffaldPlus ikke havde fået udarbejdet den årlige støjredegørelse. Støjrapporten er efterfølgende fremsendt til Miljøstyrelsen 4. oktober I støjrapport Forlev Miljøanlæg Miljømåling ekstern støj, 2017 viser, at støjvilkårene for Forlev Miljøanlæg overholdes på alle dage og i alle driftssituationer. BELASTNING Trafikken på vægten har som gennemsnit over hele 2017 været 16 vejninger dagligt. Månedsgennemsnittet har været på 356 vejninger. Højeste aktivitet sås i august måned med 554 vejning, hvilket er et gennemsnit på 24 vejninger om dagen. Den 25. august var der flest vejning med i alt 42 vejninger på vægten. At der er så mange vejninger i august måned kyldes, at SlagelseEnergianlæg var lukket for det årlige eftersyn og I en periode på fire uger kørtes dagrenovationen til Forlev Miljøanlæg, hvor den samme dag blev omlastet og kørt til Næstved Energianlæg. Antallet af vejninger - også på den travleste dag - ligger under det antal vejninger, som i støjrapporten Miljømåling - ekstern støj, 2015 er beregnet til at kunne rummes indefor de gældende støjgrænser for Forlev Miljøanlæg. Støjgrænserne er derfor oevrholdt i

53 9. Deponigas 9.1. Gasmonitering MÅLEPUNKTER Moniteringen for emission af gas fra celle 4.1 og fra markerne vest for Forlev Miljøanlæg er foretaget hvert kvartal. Der er 23 målepunkter på celle 4.1 og 24 målepunkter ved celle 3.4 og uden for på markerne RESULTATER Med undtagelse af én måling i april, to målinger i juli og to målinger i oktober er der i 2017 ikke på noget tidspunkt eller i noget målepunkt påvist emission af metan. De målte emissioner af metan ligger på 0,5 % - 8,1 % og det er ikke de samme steder, der viser indhold af metan ved målingerne. Ilt ligger stort set alle over 19 % og svovlbrinte ligger med fire undtagelser på 0-1 ppm. Det kan derfor konkluderes, at afværgeforanstaltningerne i forhold til gasemission uden for anlægget fungerer som ønsket. Resultaterne ligger som bilag. Error! Reference source not found.error! Reference source not found.error! Reference source not found.error! Reference source not found El-/varmeproduktion Gasmotoren på Forlev Miljøanlæg har i 2017 produceret MWh mod kwh året før. 53

54 10. Klager, gener og nødsituationer Klager Der ikke registreret nogen klager i Gener Der ikke registreret nogen gener i Nødsituationer Der har ingen nødsituationer været i Afvigelser Der har været tre afvigelser i Det drejer sig om to påbud fra Miljøstyrelsen om indsendelse af supplerende oplysninger om beregning af sikkerhedsstillelse og manglende indsendelse af støjredegørelse. Begge påbud er efterkommet. Desuden har der været en afvigelse pga. manglende prøvetagning for perkolat i etape i april og juni måned. EUROFINS har efterfølgende fået tilsendt korrekt analyseprogram og har udtaget perkolatprøve i august. Afvigelsen er derfor afsluttet. Miljøstyrelsen er orienteret om den manglende prøvetagning. Alle tre afvigelser er afsluttede. 54

55 11. Topografi Topografi Det meste af Forlev Miljøanlæg er opfyldt og det slutafdækkede areal udgør m2 af pladsens samlede areal på m2. Der er ingen tegn på sætninger i affaldet på den slutafdækkede del af Forlev Miljøanlæg. Der deponeres blandet affald på den aktive celle som har et areal på m2. Celle er etableret som deponeringscelle for blandet affald, og oven på dette er etableret en befæstet plads som forventes anvendt til sortering af affald og omlastning af forskellige typer affald. Pladsen har et areal på m. 55

56 12. Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelse År: 2017 Etape : Beløb: kr. Grundbeløb : 98 kr./ton Status: BLANDET AFFALD Vedrører celle Konklusion: Der er ikke brugt penge til slutafdækning i 2017 og da cellen ikke er slutafdækket er der heller ikke brugt penge til efterbehandling i perioden. På Forlev Miljøanlæg skal der stilles sikkerhed for omkostninger til nedlukning og efterbehandling for enhed AffaldPlus opfylder forpligtelsen til sikkerhedsstillelse ved at henvise til selskabets vedtægter, hvorinteressentkommunerne hæfter for selskabets gæld og forpligtelser. Sikkerhedsstillelsen har herved sammehøje beskyttelse som øvrige kreditorer. AffaldPlus har i januar 2010 foreslået tilsynsmyndigheden, at selskabets deponier stiller sikkerhed i form af obligationer i lukket depot. Desuden har AffaldPlus i august 2017 fremsendt dokumentation for den stillede sikkerhedsstillelse til Miljøstyrelsen.. Der afventes udspil framiljøstyrelsen på dette punkt. Da enhed er i drift er der ikke afholdt omkostninger til hverken nedlukning eller efterbehandling. Der er pr stillet en sikkerhed på i alt kr. på Forlev Miljøanlæg. Såvel grundbeløb somakkumuleret sikkerhedsstillelse indeksregulere. Beregning af sikkerhedsstillelsens grundbeløb fremgår af bilag 4. 56

57 Error! Reference source not found. 13. Konklusion Det vurderes, at den største forureningsrisiko fra Forlev Miljøanlæg er udsivning af perkolat til grundvandet og emission af metan fra deponeret organisk affald. Miljøpåvirkningen fra metan er begrænset, idet gassen indvindes fra de enheder, hvor der er deponeret organisk materiale. Gassen opsamles og nyttiggøres til energiproduktion i pladsens gasmotoranlæg. Der dannes en del perkolat på deponiet. Mængden afhænger af flere vejrmæssige parametre som nedbør og fordampning mm. En stor del af Forlev Miljøanlæg er slutafdækket og der er områder med fast belægning, hvorfra overfladevand ledes til et tæt opsamlingsbassin. Begge dele er med til at reducere mængden af perkolat. Grundvandsmoniteringen omkring deponiet viser, at der i to boringer nord og nordvest (R10 og R1 øvre) er forhøjet indhold af klorid. AffaldPlus har i januar 2016 fremsendt miljørisikovurdering til Miljøstyrelsen og efterfølgende i august 2017 sendt evaluering af tiltag til Miljøstyrelsen. Perkolatsystemet under den gamle del (celler etableret før 2001) hænger sammen. Her konstateredes det i 2013, at en ledning var proppet til. Det har medført en ophobning af perkolat på en del af deponiet. Problemet mht. afpropning blev i december 2014 løst og ledningssystemet fungerer nu efter hensigten. Mængden af bortledt perkolat lå i 2017 på ca m3. Det har siden 1997 været forbudt at deponere dagrenovation og andet forbrændingsegnet affald i Danmark. Forlev Miljøanlæg har tilbage fra deponiets start i 1978 deponeret brændbart affald og dagrenovation. Disse affaldstyper er metan producerende og derfor har AffaldPlus etableret en gasmotor på anlægget, hvor opsamlet metan omdannes el, som afsættes til det lokale el-net. Miljøanlægget modtager deponeringsegnet affald herunder asbestholdigt affald, PCB-holdigt bygningsaffald (under 50mg/kg.TS) og deponiaffald til forbehandling (sortering). Affaldsmængderne, der deponeres på Forlev Miljøanlæg, er faldet gennem de senere år, fra tons i 2011 til tons i Desuden modtages brændbart affald til mellemlagring. Også i 2017 blev der sorteret på det modtagne affald. Derved skal det sikres, at brændbart affald og genanvendeligt affald ikke deponeres på miljøanlægget. Anlæggets modtagekontrol viser, at 65 % af læssene med deponiaffald er sorteret i henhold til anlæggets sorteringsvejledning. De fundne fejl er hyppigst mindre mængder af brændbart affald og enkelte læs med små mængder af elektronikaffald. Der har været tre afvigelser i Alle afvigelserne er afsluttede. Der er pr stillet en sikkerhed på 5,3 mill. kr. til nedlukning og efterbehandling af enhed

58 14. Referencer Miljørisikovurdering af grundvand og recipient for Forlev Miljøanlæg, COWI, December Forlev Miljøanlæg - Evaluering og opfølgning på monitering i forureningssag, AffaldPlus, August Forlev Miljøanlæg, Miljømåling - ekstern støj, 2015 Forlev Miljøanlæg, Miljømåling - ekstern støj, Dansk Akustik Rådgivning, Oktober