DELACOUR TEMA FONDE BLIV KLOGERE PÅ: Bestyrelsesansvar, ejerregistrering, tilsyn, regler og retningslinjer

Transkript

1 DELACOUR TEMA FONDE BLIV KLOGERE PÅ: Bestyrelsesansvar, ejerregistrering, tilsyn, regler og retningslinjer

2 FOKUS PÅ FONDE INDHOLD Tilsynet med fonde 4 Fondsbestyrelsens vederlag 6 Bestyrelsesansvar i en fond 8 Registrering af fondes reelle ejere 10 Regler og retningslinjer for fondens uddeling af midler 12 Generelt om fondes uddelinger af midler 14 Vedtægtsændringer i fonde 16 Hvornår kan bestyrelsen ændre fondens vedtægter 18 Opløsning af fonde 20 Sammenlægning af fonde 22 Ekstraordinære beslutninger 24 KORT OM DELACOUR Som ét af landets større advokathuse, er vi internationalt respekteret for vores juridiske håndværk. Men vi er mindst lige så stolte af vores lokale forankring og evne til at give erhvervslivet klare svar på komplekse spørgsmål. Vores væsentligste arbejdsområder er erhvervsretlig rådgivning til danske og udenlandske virksomheder, finansielle institutioner, forsikringsselskaber, organisationer, foreninger og fonde. Vi kan bl.a. hjælpe med: Stiftelse af fonde Ændring af vedtægter Dirigent på generalforsamlinger Almindelig rådgivning om spørgsmål om fonde Håndtering af kontakt til fondsmyndigheder og andre tilsynsmyndigheder Sammenlægning af fonde Opløsning af fonde 2 FOKUS PÅ FONDE DELACOUR rådgiver erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende fonde om de særlige forhold, der gør sig gældende inden for dette område. Både ved stiftelse af fonde og i forbindelse med ændring af vedtægter og andre forhold er det vigtig at have rutinerede rådgivere ved sin side. I denne artikelserie sætter vi fokus på fondsbestyrelsens arbejde i de mindre erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde, herunder særligt de regler, der fastsætter og begrænser fondsbestyrelsens arbejde og ansvar. God læselyst! 3

3 TILSYNET MED FONDE Det er først og fremmest fondsmyndigheden, der står for at føre tilsyn med fondene. De ikke-erhvervsdrivende fonde er reguleret af fondsloven, og fondsmyndigheden er som udgangspunkt Civilstyrelsen. De erhvervsdrivende fonde er reguleret af loven om erhvervsdrivende fonde, og fondsmyndigheden er som udgangspunkt Erhvervsstyrelsen. Fonde er underlagt et særligt tilsyn. Formålet er at sørge for, at de fondsretlige regler overholdes, og at bestyrelsen handler i overensstemmelse med lovgivningen og de uskrevne fondsretlige regler. I denne artikel får du et overblik over, hvordan der i praksis bliver ført tilsyn med fondene i Danmark. Fondsmyndigheden fører tilsyn med, at fonden overholder lovgivningen, fondens egne vedtægter og de uskrevne fondsretlige regler. Det er som regel fondens bestyrelse, der agerer på vegne af fonden, og tilsynet er derfor hovedsageligt rettet mod bestyrelsens handlinger eller mangel på samme. FONDSMYNDIGHEDEN I PRAKSIS Fondsmyndigheden foretager tilsynet med fondene ved at gennemgå indberetninger fra revisor og henvendelser fra bestyrelsesmedlemmer eller andre med en tilknytning til fonden. Fondsmyndigheden undersøger også jævnligt sager af egen drift, hvis der har været omtale i medierne eller i forbindelse med en stikprøvegennemgang af fondenes regnskaber. Kontrollen sker også i forbindelse med fondens pligtmæssige indberetninger eller anmodninger om fondsmyndighedernes godkendelse. Det kan være i forbindelse med anmodning om tilladelse til vedtægtsændringer eller godkendelse af ekstraordinære dispositioner. Hvert år fastsætter fondsmyndigheden en procentandel af regnskaber, der vil blive udtaget til stikprøvekontrol. Når en fond bliver stiftet, beder fondsmyndigheden også om at modtage det første regnskab. Fondsmyndigheden gennemgår som hovedregel regnskabet og fondens vedtægter, og kontrollerer at alt er i overensstemmelse med reglerne. Selvom fondsmyndigheden hvert år kun udvælger en mindre andel af fondene, der bliver underkastet grundig kontrol, er det vigtigt at huske på, at fondsmyndigheden som regel går langt tilbage i tid, hvis de opdager forhold der er i strid med reglerne. Hvis eksempelvis fondens bestyrelse har foretaget uddelinger i strid med reglerne igennem de sidste 20 år, vil fondsmyndigheden tage stilling til, om der pålægges sanktioner med udgangspunkt i alle 20 år. REAKTIONSMULIGHEDER FOR FONDSMYNDIGHEDEN Det er før set, at nogle fonde har forsøgt at begrænse fondsmyndighedernes tilsyn ved at optage bestemmelser i vedtægterne om, at fondsmyndigheden eksempelvis ikke kan efterprøve bestyrelsens beslutninger om uddelinger. Det er dog ikke muligt at afskære fondsmyndighedens kontrol. Selvom fondens vedtægter indeholder bestemmelser af den type, vil bestemmelserne ikke få nogen virkning i praksis. Fondsmyndigheden har forskellige reaktionsmuligheder, hvis de opdager forhold, der er i strid med reglerne. De mest brugte reaktionsmuligheder er: At fondsmyndigheden kan give en henstilling eller et pålæg om, at visse forhold skal bringes i orden. At afsætte bestyrelsesmedlemmer. Den mulighed bruges oftest, hvis bestyrelsen ikke efterkommer et pålæg. At afsætte revisor. Som en mere drastisk reaktionsmulighed kan fondsmyndigheden konkludere, at bestyrelsen eller enkelte bestyrelsesmedlemmer er erstatningsansvarlige. Hvis fondsbestyrelsen herefter ikke selv starter en retssag og de pågældende bestyrelsesmedlemmer ikke betaler frivilligt, kan fondsmyndigheden anlægge en retssag på vegne af fonden. DOMSTOLENES ROLLE Fondsmyndigheden kan også tage initiativ til, at bestyrelsesmedlemmer pålægges en bøde. Det er dog mere almindeligt i praksis, at fondsmyndigheden bruger de øvrige reaktionsmuligheder for at rette op på de kritisable forhold. Fondsmyndigheden er eksempelvis mere tilbøjelig til at afsætte et bestyrelsesmedlem og pålægge vedkommende erstatningsansvar fremfor at pålægge en bøde. Domstolene spiller også en rolle i tilsynet med fondene og bestyrelserne. Fondsmyndigheden kan ikke selv idømme nogen en bøde eller et erstatningsansvar, og der er generelt altid mulighed for at få domstolene til at tage stilling til tvisten. Det er derfor i sidste ende domstolene, der fortolker reglerne og bestemmer, om der er handlet i strid med reglerne. 4 5

4 FONDSBESTYRELSENS VEDERLAG Bestyrelsens fastsættelse af sit eget vederlag er underlagt en række regler og en øget kontrol, som det er vigtigt for bestyrelsesmedlemmerne at kende til. Bestyrelsens vederlag er reguleret i lovgivningen, og her fremgår det at vederlaget til bestyrelsesmedlemmer ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Vederlaget skal desuden være forsvarligt med hensyn til fondens økonomiske situation. Som det fremgår, er der tale om nogen generelle kriterier, der i sig selv ikke giver meget vejledning til, hvordan vederlaget konkret skal fastsættes. faggruppe eller lignende kan sidde i bestyrelsen. I de tilfælde kan det virke logisk, at de pågældende personer modtager et bestyrelseshonorar, der beregnes på baggrund af eksempelvis faggruppens normale timetakst ganget op med antallet af timer anvendt på bestyrelsesarbejdet. I praksis accepteres en sådan fremgangsmåde dog som udgangspunkt ikke, og vederlaget vil i de tilfælde typisk blive nedsat af fondsmyndigheden. Generelt skal der foretages en vurdering af, hvilket tidsforbrug der kræves af bestyrelsesmedlemmerne. Der er også stor forskel på at være bestyrelsesmedlem i en stor fond og i en lille fond. Det er derfor et vigtigt parameter ved fastsættelsen af vederlaget, hvilket ansvar der er forbundet med bestyrelsesarbejdet, ligesom graden af kompleksitet i bestyrelsesarbejdet spiller en vigtig rolle. FONDSMYNDIGHEDENS TILSYN Når fondsmyndigheden fører tilsyn med bestyrelsens vederlag, er der en tendens til, at vederlaget sættes lavere end ved tilsvarende bestyrelsesarbejde i en virksomhed. Det gælder særligt for de ikke-erhvervsdrivende fonde og skyldes en traditionel tankegang; historisk har det lidt haft karakter af almenvelgørende arbejde at sidde i en fondsbestyrelse. Ud fra den tankegang har bestyrelsesarbejdet været velgørenhedsarbejde, som man ikke modtog noget væsentligt vederlag for. Det kan nogle gange kræve en særlig ekspertviden at være bestyrelsesmedlem i en fond. Vedtægterne kan også fastsætte, at kun personer med visse forudsætninger eksempelvis en bestemt uddannelse, en bestemt 6 Fondsmyndighedens tilsyn med bestyrelsens vederlag foregår som regel i forbindelse med, at fondsmyndigheden årligt udtager en vis andel af fondene til en gennemgang af lovligheden af fondens dispositioner mv. Fondsmyndigheden har mulighed for at nedsætte bestyrelsens honorar og eventuelt kræve tilbagebetaling af for høje honorarer. TYPISK FALDGRUBE Bestyrelsens fastsættelse af et for højt bestyrelsesvederlag eller generelt for høje administrationsomkostninger er en typisk faldgrubbe i en række fonde. Generelt bliver det betragtet som en grov fejl, da der jo reelt er tale om, at bestyrelsen egenhændigt tager penge fra fonden og fra fondens formål til sig selv i strid med fondsmyndighedens opfattelse af, hvad der er i fondens interesse. Det er vigtigt at huske på, at alt hvad et bestyrelsesmedlem modtager fra fonden skal medregnes som vederlag og indgår i vurderingen af, om et vederlag er rimeligt. Hvis et bestyrelsesmedlem eksempelvis modtager avis, computer eller større ting fra fonden, indgår det i beregningen af vederlaget. 7

5 BESTYRELSESANSVAR I EN FOND Bestyrelsesarbejdet i fonde indebærer en lang række forpligtelser til at handle aktivt og holde sig løbende opdateret. Som bestyrelsesmedlem kan det være forbundet med erstatningsansvar ikke at overholde forpligtelserne. Bestyrelsesmedlemmer skal sikre sig, at uddelinger fra fonde foregår korrekt. Hvis uddelingerne foretages i strid med reglerne, vil fonden som udgangspunkt have lidt et tab, som bestyrelsesmedlemmerne kan blive pålagt at erstatte. Bestyrelsesansvar kan også komme på tale, hvis man som bestyrelsesmedlem i en fond overtræder forpligtelser i lovgivningen, vedtægterne eller de uskrevne fondsretlige regler. Det er nemlig et særligt kendetegn ved fonde, at bestyrelsesmedlemmerne har en række pligter til aktivt at foretage handlinger og til at indhente godkendelse af deres handlinger. Et bestyrelsesmedlem kan ikke undgå erstatningsansvar ved bare undlade at reagere eller holde sig i uvidenhed. PLIGT TIL AT HEJSE DET RØDE FLAG Det er vigtigt at huske på, at man som bestyrelsesmedlem kan ifalde erstatningsansvar, selvom man ikke konkret vidste, at en uddeling var i strid med fondens formål. Bestyrelsesmedlemmer har pligt til at undersøge forholdene nærmere og dermed undersøge, om eksempelvis en uddeling er i overensstemmelse med reglerne. Som bestyrelsesmedlem kan man ikke vælge at holde sig i uvidenhed. Som tommelfingerregel har man pligt til at opsøge de relevante oplysninger og til at hejse det røde flag, hvis man er i tvivl. Det er i første række fondsmyndigheden, der fører tilsyn med, at fondens bestyrelse overholder reglerne. Domstolene kan også blive indblandet, både af fondsmyndigheden eller af andre personer der eksempelvis har lidt et tab. Vi vil i en senere artikel komme ind på, hvordan fondsmyndigheden i praksis fører kontrol med fondene og fondenes bestyrelser. GENTAGELSE ER IKKE LIG LOVLIGGØRELSE I mange fonde oplever man som bestyrelsesmedlem, at man træder ind i et fællesskab, hvor tingene gøres, som de altid er blevet gjort. Det er dog vigtigt at huske på, at man som bestyrelsesmedlem ikke går fri for erstatningsansvar, bare fordi man handler i overensstemmelse med, hvad fondens bestyrelse også tidligere har gjort. Med andre ord bliver det ulovlige ikke lovligt af at blive gentaget men hvad der er ulovligt kan også ændre sig gennem tiden, og det skal man konstant være opmærksom på som bestyrelsesmedlem. Mange bestyrelsesmedlemmer opfatter det også som en udfordring, hvis fondens stifter eller andre tætknyttede personer deltager i fondsarbejdet og giver udtryk for, at stifteren ønsker noget andet, end hvad der fremgår af vedtægterne. Som bestyrelsesmedlem skal man dog huske på, at det er fondens vedtægter, der er afgørende ikke stifterens efterfølgende ønsker. Fondens stifter har som udgangspunkt opgivet kontrollen over fonden, da han stiftede fonden. Bestyrelsen har derfor ansvar for at følge fondens vedtægter og ikke stifterens senere ønsker og tilkendegivelser. INDIVIDUEL VURDERING AF BESTYRELSESMEDLEMMER Når det skal vurderes, om et bestyrelsesmedlem er erstatningsansvarlig eller skal pålægges en straf, eksempelvis i form af en bøde, bliver hvert bestyrelsesmedlem vurderet individuelt. Man kigger på, om det enkelte bestyrelsesmedlem har handlet i strid med reglerne eller har undladt at foretage en handling, som bestyrelsesmedlemmet skulle have foretaget. Vi ser derfor ofte, at det ikke nødvendigvis er hele bestyrelsen, der bliver pålagt et erstatningsansvar, men at det kun er enkelte bestyrelsesmedlemmer, der har handlet i strid med reglerne og dermed bliver pålagt et erstatningsansvar. Det er i øvrigt også værd at være opmærksom på, at man som erstatningsansvarligt bestyrelsesmedlem som regel hæfter solidarisk med de øvrige erstatningsansvarlige bestyrelsesmedlemmer. Det betyder, at personen, der har lidt et tab (eksempelvis fonden), kan kræve det fulde erstatningsbeløb betalt af hvert enkelt bestyrelsesmedlem. Det er herefter op til det pågældende bestyrelsesmedlem at kræve betaling hos de andre erstatningsansvarlige bestyrelsesmedlemmer. Når man vælger at indtræde som bestyrelsesmedlem bør det derfor også altid overvejes, om man skal have tegnet en bestyrelsesansvarsforsikring. MULIGE SANKTIONER De mulige sanktioner mod et bestyrelsesmedlem er som tidligere nævnt erstatningsansvar og bøde men det kan også være påtale fra fondsmyndigheden. Erstatningskravet kan gøres gældende af enhver, der har lidt et tab. Det kan eksempelvis være fonden, hvis uddelinger er foretaget forkert, eller det kan være en person, der ikke har modtaget en uddeling, selvom den pågældende burde have modtaget uddelingen. Modsat mange andre krav bliver erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmer oftest først forældet tre år efter det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet er fratrådt bestyrelsen. Har du spørgsmål til denne eller de øvrige artikler, så tal med DELACOURs eksperter. Find kontaktinformation på Per, Buttenschøn, Kristian Hjølund Nielsen og Patrick Møller Toftegaard på sidste side. Du kan læse mere om os på 8 9

6 REGISTRERING AF FONDES REELLE EJERE Nye regler om registrering af reelle ejere trådte i kraft i maj Reglerne gælder også for fonde, og fondsbestyrelsen har derfor nu pligt til at registrere oplysninger om fondens reelle ejere. BESTYRELSENS PLIGT TIL AT FORETAGE REGISTRERING Der er blevet vedtaget at alle fonde skal registrere deres reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system. Pligten gælder alle fonde, både de erhvervsdrivende og de ikkeerhvervsdrivende, og pligten til registrering gælder også fonde, der aldrig tidligere har været registreret hos nogen fondsmyndighed. Hvis fondens bestyrelse ikke sørger for at foretage rettidig registrering af fondens reelle ejere kan det medføre bødestraf til fondens bestyrelsesmedlemmer. Det gælder både ved manglende registrering i forbindelse med ikrafttræden af de nye regler, og det gælder ved manglende løbende opdatering. Registreringen i Erhvervsstyrelsens it-system skal ske hurtigst muligt efter, at selskabet er blevet bekendt med ejerskabet, og fonden skal sørge for, at oplysninger løbende opdateres. Fonden skal desuden gemme oplysningerne i fem år efter ejerskabets ophør. I fonde bør det ikke give anledning til tvivl, hvor ofte oplysningerne skal opdateres. Det skyldes, at fonden har direkte kendskab til de ændringer (eksempelvis udskiftning af bestyrelsesmedlemmer), der begrunder en ændring i registreringerne i Erhvervsstyrelsens it-system. Tidligere har det som udgangspunkt kun været erhvervsdrivende fonde, der skulle registreres i Det Centrale Virksomhedsregister, hvor de blev tildelt et CVR-nummer. Fremover vil alle fonde skulle registreres i CVR-registret i forbindelse med, at de skal foretage indberetninger om fondens reelle ejere. HVEM SKAL REGISTRERES? Hvem er de reelle ejere i en fond? Spørgsmålet er selvmodsigende, da en fond juridisk set ikke har nogen ejere. Hvis en fond har en ejer, er det ikke en fond. De reelle ejere i en fond er derfor de personer, der direkte eller indirekte kontrollerer fonden og har ejerskabslignende beføjelser. Kun fysiske personer kan være reelle ejere. Bestyrelsesmedlemmerne i fonden vil altid skulle registreres som reelle ejere, da de kontrollerer fonden. Også andre, der har særlige kontrolbeføjelser over fonden, skal registreres. Det vil eksempelvis være en forvalter eller en protektor. Hvis nogle personer er særligt begunstigede i fondens vedtægter, eller fonden er oprettet for at fungere som støtte for visse konkrete personer, vil disse personer oftest også skulle registreres som reelle ejere. Hvis personer modtager enkelte eller blot få uddelinger af mindre værdi, vil disse personer ikke blive anset for fondens reelle ejere. Hvis personerne derimod modtager uddelinger løbende over en årrække, kan personerne i visse situationer skulle registreres som reelle ejere af fonden. En offentlighed myndighed vil dog ikke kunne registreres som en reel ejer, da det jo kun er fysiske personer, der kan registreres som reelle ejere, og der er ingen fysiske personer, der ejer den offentlige myndighed. HVILKE OPLYSNINGER SKAL REGISTRERES? Det er ikke nok blot at registrere navnene på de reelle ejere. Følgende oplysninger om hver reel ejer skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system. Det fulde navn Adresse Nationalitet Bopæl og bopælsland Kategorien for arten af personens rettigheder over fonden Fødselsdato CPR-nummer (CPR-nummeret offentliggøres ikke) De nye regler, der forpligter bestyrelsen til at foretage registrering, trådte i kraft den 23. maj 2017, og alle fonde skal registrere deres reelle ejere. Sidste frist for registrering hos Erhvervsstyrelsen var den 1. december Hvis bestyrelsen ikke foretager korrekt registrering inden den sidste frist, vil der som nævnt være risiko for at ifalde bødestraf. Du er velkommen til at tage kontakt til os, hvis du har spørgsmål til, hvordan og hvad der skal registreres. Vi kan også hjælpe med at foretage registreringerne på vegne af fonden

7 REGLER OG RETNINGSLINJER FOR FONDENS UDDELING AF MIDLER Når fondens bestyrelse skal træffe beslutninger om uddelinger, er der en række retningslinjer, der regulerer, hvad fondens bestyrelse kan og må. Det er værd at huske på, at reglerne gælder, selvom vedtægterne siger noget andet. KAN ELLER SKAL? Først og fremmest er det vigtigt at være opmærksom på, at hvis fondens formål bestemmer, at bestyrelsen kan uddele til et oplistet formål, bliver det i praksis fortolket som at bestyrelsen skal uddele til det pågældende formål. Selvom vi i normal sprogbrug bruger ordet kan til at sige, at bestyrelsen selv kan vælge, bliver ordet kan i denne sammenhæng fortolket som et skal. Nogle fonde har et formål der bestemmer, at bestyrelsen skal uddele midler til eksempelvis handicappede personer eller personer med indlæringsvanskeligheder. Når formålet på den måde nævner personer, og det skal forstås som en fysisk person, må bestyrelsen som udgangspunkt ikke foretage uddeling til en forening, organisation eller lignende. Det gælder uanset, om den pågældende forening bruger beløbet til at støtte de pågældende personer og dermed indirekte opfylder fondens eget formål. 12 HVILKE FORMÅL MODTAGER UDDELINGER? Der skal ske uddeling til alle fondens formål. Når fondens formålsbestemmelse har oplistet flere formål, skal bestyrelsen tilgodese alle formålene. Bestyrelsen må ikke konsekvent fravælge ét eller flere af formålene, uanset om bestyrelsen mener, at det er den bedste måde at bruge uddelingerne på. Det gælder også uanset, om fondens stifter siger til bestyrelsen, at han eller hun synes et bestemt formål skal prioriteres højere end andre. Set over en kortere årrække skal alle fondens formål modtage lige store uddelinger. Det skal efter fondsmyndighedens praksis tages meget bogstaveligt. Hvis nogle formål modtager færre uddelinger i ét år, skal det straks opvejes i de følgende år, så alle formålene modtager lige store uddelinger. Hvis vedtægterne konkret fastsætter en bestemt fordeling eller prioritering af flere formål, skal bestyrelsen følge vedtægternes fordeling. Hvis fondsmyndigheden opdager, at der er blevet foretaget en forkert fordeling af uddelinger mellem flere formål, vil fondsmyndigheden typisk bestemme, at der skal rettes op på det i de kommende år ved at opprioritere de tidligere nedprioriterede formål. Fondens formålsbestemmelse har oplistet formål til uddeling af midler. yderligere forstærket, hvis stifteren stadig er i live og måske sidder i bestyrelsen endnu og fortæller, hvordan han eller hun synes, at uddelingerne skal ske. Ingen af de nævnte faldgruber er dog en undskyldning for at foretage uddelinger i strid med reglerne, så det er altid vigtigt at forholde sig kritisk som bestyrelsesmedlem. HVEM MÅ IKKE MODTAGE UDDELINGER? Der er altid nogle personer, der kun under særlige omstændigheder må modtage uddelinger fra fonden. Det gælder stifteren, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører eller andre med en lederstilling i fonden. De pågældende personers samlevere og mindreårige børn må som udgangspunkt heller Fondens bestyrelse skal tilgodese alle formål. ikke modtage uddelinger fra fonden. Fonden må heller ikke yde lån eller stille sikkerhed for lån til disse personer. Kun hvis det meget klart fremgår af vedtægterne, at der skal ske uddeling til de pågældende personer, må bestyrelsen gøre dette. Ifølge fondsmyndighedens praksis er det dog et krav, at vedtægterne ikke overlader det til bestyrelsen at vurdere. Det skal være helt klart fastsat i vedtægterne, præcist hvordan en uddeling til de pågældende personer skal ske. Kravet er ikke opfyldt, hvis der eksempelvis står i vedtægterne, at bestyrelsen skal anvende op til 50% til uddeling til de pågældende personer. Bestyrelsen skal i de tilfælde vurdere Alle fondens formål skal modtage lige store uddelinger. både hvor meget der præcist skal uddeles og hvordan uddelingerne skal fordeles indbyrdes mellem flere af sådanne personer og det er i strid med reglerne. Hvis vedtægterne er som i eksemplet, må bestyrelsen ikke foretage nogen form for uddeling til de pågældende personer. I vedtægterne i nogle fonde er det udtrykkeligt skrevet, at fondsmyndigheden (eller domstolene) ikke kan ændre eller bedømme bestyrelsens vurdering af, hvordan uddelingerne skal foretages. Sådan en bestemmelse vil dog uden videre blive tilsidesat af både fondsmyndigheden og domstolene. Som bestyrelsesmedlem er det vigtigt at huske, at reglerne skal følges, og det gælder især fondens formål. Det ses desværre ofte, at bestyrelsen i en længere periode har foretaget uddelingerne i strid med formålet. I de fleste tilfælde skyldes det, at bestyrelsen indbyrdes har samme opfattelse af, hvordan uddelingerne bør ske, men det er aldrig blevet udfordret eller undersøgt nærmere. Når nye bestyrelsesmedlemmer træder ind i bestyrelsen, får de ofte at vide, hvordan uddelingerne er foregået, og det bliver taget som en selvfølgelighed, at uddelingerne er sket korrekt i forhold til reglerne. En forkert praksis kan blive 13

8 GENERELT OM FONDES UDDELINGER AF MIDLER Her gennemgås de vigtigste regler for fondes uddelinger af midler. I praksis giver det ofte anledning til tvivl, hvordan uddelingen skal foregå for at være i overensstemmelse med både fondens vedtægter og lovgivningen i øvrigt. PLIGT TIL UDDELING Bestyrelsen har som udgangspunkt hvert år pligt til at bruge fondens overskud til uddeling. Fondsmyndigheden fører løbende kontrol med, om fondens årlige overskud bliver uddelt, og om overskuddet bliver uddelt korrekt. Bestyrelsen kan dog vælge at foretage rimelige hensættelser til konsolidering af fondens kapital, ligesom bestyrelsen kan vælge at have et mindre beløb stående, som fonden kan bruge til at dække de løbende udgifter. Hvis det ikke er muligt at uddele årets overskud i overensstemmelse med fondens formål, kan bestyrelsen under visse omstændigheder vælge at uddele overskuddet i et senere år i stedet. Der må ikke ske for store uddelinger. Bestyrelsen kan alene uddele fondens overskud. Det er kun bestyrelsen, der har kompetencen til at foretage uddeling af fondens midler, og bestyrelsen må ikke uddelegere kompetencen til andre. Beslutningen om at uddele midler skal derfor altid træffes af bestyrelsen i overensstemmelse med vedtægterne og lovgivningen. BUNDET AF FONDENS FORMÅL Bestyrelsen er bundet af formålet i fondens vedtægter, når den skal træffe beslutning om at foretage uddelinger. Uddelinger i strid med fondens vedtægter er kerneområdet for sager om erstatningsansvar mod bestyrelsesmedlemmer, da det oftest er i disse tilfælde, at fonden lider et økonomisk tab. Formålet er ofte bredt formuleret, så det foreskriver uddeling til almennyttige formål, eller der kan være anvendt formuleringer som eksempelvis, at bestyrelsen kan vælge. Der kan også være fastsat flere formål, nogle gange med angivelse af at formål 1 skal tilgodeses med 60 % af uddelingerne, og formål 2 skal tilgodeses med 40 % af uddelingerne. I andre tilfælde kan der være oplistet endnu flere formål, og der kan mangle en angivelse af, hvordan de enkelte formål skal prioriteres indbyrdes. Det gør det selvsagt svært for bestyrelsen at finde ud af, præcist hvordan uddelingerne må foretages og hvordan de skal foretages. Det er bestyrelsen, der skal foretage skønnet og træffe beslutningerne. Fondsmyndigheden respekterer i vidt omfang, at bestyrelsen må gives vide rammer for det konkrete skøn, hvis bare reglerne synes overholdt. Bestyrelsen skal ved hver enkelt uddeling foretage en fortolkning af fondens formål. Selvom fondens formål ikke altid giver en præcis vejledning til, hvordan bestyrelsen skal træffe beslutninger om uddelinger, indeholder de fondsretlige regler en række forskrifter for, hvordan bestyrelsen skal agere. Generelt skal fondens formål fortolkes meget bogstaveligt. Hvis fonden skal uddele midler til almennyttige formål, må bestyrelsen ikke uddele midler specifikt til juniorholdet i den lokale håndboldklub. En sådan uddeling sker til en for snæver kreds til at være almennyttig. UDDELINGEN ER EN GAVE Det er også vigtigt at huske, at en uddeling skal være en gave. Bestyrelsen kan derfor kun i begrænset omfang stille betingelser for uddelingen. Det kan nogle gange være i overensstemmelse med reglerne, at bestyrelsen foretager uddelinger i form af lån, som modtageren skal betale tilbage. Det er dog kun favørelementet ( gavedelen ), der reelt er en uddeling. Bestyrelsen kan derfor ikke uden videre vælge, at al uddeling skal ske i form af lån

9 VEDTÆGTSÆNDRINGER I FONDE Fondens vedtægter er fondens grundlov, som fastsætter, hvad fonden må og ikke må naturligvis inden for rammerne af fondslovgivningen. Vedtægterne fastsætter eksempelvis, hvad fondens midler skal anvendes til (formålsbestemmelsen), hvilke regler der gælder for valg til bestyrelsen mv. Fondens stifter fastlægger vedtægterne ved stiftelsen. Enhver senere ændring kræver tilladelse fra fondsmyndigheden. Det gælder også selvom der står i vedtægterne, at vedtægtsændringer ikke kræver tilladelse! Der er ingen bagatelgrænse, og enhver ændring, uanset hvor lille den er, kræver tilladelse fra fondsmyndigheden. Civilstyrelsen er fondsmyndighed for de ikke-erhvervsdrivende fonde og skal i nogle tilfælde også godkende vedtægtsændringer i erhvervsdrivende fonde. Sagsbehandlingstiden hos Civilstyrelsen er i øjeblikket over seks måneder, så det er vigtigt at være tidligt ude, hvis bestyrelsen ønsker at ændre vedtægterne, og at anmodningen om vedtægtsændringer er egnet til at sikre hurtig behandling hos Civilstyrelsen. Når fondsmyndigheden skal tage stilling til om der kan gives tilladelse til en vedtægtsændring, er hovedhensynet at vedtægterne fortsat skal være i overensstemmelse med stifterens vilje. 16 Som udgangspunkt er vedtægterne ved stiftelsen netop et udtryk for stifterens vilje. Enhver ændring i vedtægterne skal derfor være nødvendig eller klart hensigtsmæssig, da den umiddelbart må antages at bevæge vedtægterne væk fra stifterens vilje. Fondsmyndigheden vil derfor også kunne tillægge det betydning, hvis vedtægtsændringerne kan begrundes med stifterens tilkendegivelse af et ønske om ændring. Det er dog ikke afgørende, da stifteren som udgangspunktet ikke må udøve kontrol med fonden en fond er per definition en formue, der er adskilt fra stifterens formue. at ændre fondens vedtægter efter forgodtbefindende. Fondsmyndigheden har også mulighed for at ændre vedtægtsbestemmelser uden bestyrelsens godkendelse, hvis det viser sig, at vedtægterne er i strid med lovgivningen eller i strid med fondens oprettelsesdokument. Bestyrelsen skal dokumentere behovet for de ønskede vedtægtsændringer for at opnå fondsmyndighedens tilladelse. Det er også vigtigt, at anmodningen om tilladelse er understøttet af en god redegørelse der forklarer baggrunden. Hvis det er relevant for de ønskede ændringer, kan redegørelsen vedlægges en udtalelse fra revisor eller stifteren. Hvis bestemmelser i fondens vedtægter er blevet umulige at efterleve (eller tæt på umulige), vil det typisk være en begrundelse der kan udløse tilladelse til at ændre vedtægterne. Men de nye vedtægtsbestemmelser (efter ændringerne) skal fortsat afspejle stifterens vilje (på stiftelsestidspunktet) bedst muligt, så det er ikke en mulighed 17

10 HVORNÅR KAN BESTYRELSEN ÆNDRE FONDENS VEDTÆGTER? Det er generelt sværere at få tilladelse til at ændre fondens formålsbestemmelse og til at ændre fondens bestemmelser om, hvordan likvidationsprovenuet ved fondens opløsning skal fordeles. Det skyldes, at de bestemmelser påvirker, hvem der får midler fra fonden. ÆNDRING AF FORMÅL OG UDDELING AF FONDSMIDLER I en konkret sag havde en fond til formål at uddele midler til personer bosiddende i en bestemt kommune. Efter en sammenlægning af kommunerne ville fondens bestyrelse ændre formålet, så fonden kunne uddele til personer bosiddende i den samlede, nye og større kommune. Civilstyrelsen afviste anmodnin-gen, da fonden stadig kunne uddele midler til personer bosiddende i det geografiske område for den nu tidligere kommune, selvom der var sket en sammenlægning. Civilstyrelsen har også i en anden sag afvist at give tilladelse til en ændring af uddelingsbestemmelsen, der ville begrænse det geografiske områdefor af uddelinger fra fonden. Omvendt har Civilstyrelsen i en anden sag tilladt, at en fond udvidede sit uddelingsformål fra at omfatte kirkelige formål i et navngivet sogn til i stedet at omfatte fattige i samme sogn. Civilstyrelsens afgørelser viser, at der altid skal foretages en meget konkret vurdering. SKAL FONDENS VEDTÆGTER FØLGE MED TIDEN? I takt med at tiderne ændrer sig, kan en fonds vedtægter komme ud af trit med udviklingen i samfundet. Men som udgangspunkt giver Civilstyrelsen ikke tilladelse til sproglige moderniseringer eller rene tekniske ændringer, da det ikke er en tungtvejende begrundelse for vedtægtsændringer. Men det er ikke kun sproget, der ændrer sig. Kønsroller, og hvad der er politisk korrekt ændrer sig også over tid. Civilstyrelsen har i den forbindelse konkret tilladt, at en vedtægtsbestemmelse, der kun omtalte mænd blev udvidet til også at omfatte kvinder. Omvendt har Civilstyrelsen i en anden sag afvist at give til-ladelse til uddeling af midler til udlændinge, da vedtægterne specifikt, og kun, nævnte danskere. BESTEMMELSER VEDRØRENDE FORVALTNINGEN AF FONDEN Kravene til begrundelsen for en vedtægtsændring er lidt mindre, når der er tale om spørgsmål, der relate-rer sig til forvaltningen af fonden (eksempelvis legatstørrelser, forretningsgangen i bestyrelsen, antallet af bestyrelsesmedlemmer og lign.). I en konkret sag havde fondens bestyrelse anmodet om at få tilladelse til at begrænse størrelsen af legaterne. De var (efter bestyrelsens vurdering) blevet for store, fordi der var meget få ansøgninger. Bestyrelsen anmodede samtidig om at få lov til at indføre et supplerende, nyt for-mål, som fondens midler kunne uddeles til. Civilstyrelsen gav ikke tilladelse til ændringen og udtalte, at der skal være tale om meget store legater, før der kan gives tilladelse til denne type ændringer. Hvis bestyrelsen skal have mulighed for at anbringe fondens midler på en anden måde, end hvad der fremgår af de strenge bestemmelser i anbringelsesbekendtgørelsen, så skal det fremgå af vedtægterne. Civilstyrelsen giver som regel afslag på vedtægtsændringer, der udvider bestyrelsens muligheder for at anbringe midlerne på måder, der afviger fra anbringelsesbekendtgørelsen. Det er derfor vigtigt at få dette aspekt med i vedtægterne fra stiftelsen. Bestyrelsen kan pålægges sanktioner i form af bøder og erstatningsansvar, hvis den handler efter de øn-skede vedtægtsændringer uden at have fået Civilstyrelsens godkendelse af ændringerne. I en konkret sag havde bestyrelsen uddelt midler til almennyttige formål, selvom Civilstyrelsen flere gange havde nægtet at godkende vedtægtsændringer, der ville inkludere almennyttige formål i fondens uddelingsformål. Det medførte sanktioner for bestyrelsen

11 OPLØSNING AF FONDE Hvis fondens bestyrelse ønsker at opløse fonden, skal bestyrelsen i første omgang træffe en beslutning om at det. Beslutningen træffes ved almindeligt stemmeflertal, medmindre vedtægterne siger noget andet. Fondens bestyrelse kan dog ikke træffe beslutningen om at opløse fonden alene. For at kunne opløse en fond kræver det altid, at fondsmyndigheden giver tilladelse til opløsningen, og det gives kun under særlige omstændigheder. Ved opløsning af ikke-erhvervsdrivende fonde skal Civilstyrelsen meddele samtykke, og ved opløsning af erhvervsdrivende fonde skal både Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen som udgangspunkt meddele samtykke. Nogle fonde er undtaget fra kravet om tilladelse. Det gælder for eksempel visse mindre fonde. I denne artikel giver vi et indblik i mulighederne for at bringe en fond til ophør. I praksis er det som regel mest relevant at opløse fonden ved likvidation. Hvis fonden har eksisteret i mindre end 10 år, giver fondsmyndigheden kun undtagelsesvist tilladelse til at opløse fonden. 20 Opløsningen af fonden skal grundlæggende være i fondens interesse. Det er som regel kun tilfældet, hvis det ikke længere er muligt at efterleve fondens formål. Fondsmyndigheden foretager derfor som udgangspunkt en vurdering af, hvorvidt det er blevet umuligt eller klart uhensigtsmæssigt fortsat at forsøge at efterleve fondens formål. Der er tale om en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, men der kan udledes nogle retningslinjer af fondsmyndighedens praksis. Dem beskriver vi i det følgende. RETNINGSLINJER Hvis fonden har eksisteret i mindre end 10 år, giver fondsmyndigheden kun undtagelsesvist tilladelse til at opløse fonden. Fondsmyndigheden giver som regel tilladelse til opløsningen, hvis den vurderer, at fondens midler ikke står i rimeligt forhold til formålet. For erhvervsdrivende fonde gælder, at hvis fondens egenkapital er lavere end lovens minimumskrav til fondens grundkapital, så vil det som regel være muligt at få tilladelse til at opløse fonden. Hvis fondens bestyrelse konstaterer, at fondens egenkapital udgør under halvdelen af grundkapitalen, så har bestyrelsen pligt til enten at stille forslag om foranstaltninger, der fører til genetablering af den fulde grundkapital, træffe beslutning om nedsættelse af grundkapitalen, eller stille forslag om at fonden opløses. Ikke-erhvervsdrivende fonde opnår som regel tilladelse til opløsning, hvis fonden samlet set ejer aktiver for under 1 mio. kr. Hvis fonden er insolvent, skal den i stedet opløses efter reglerne om konkursbehandling. Alt efter omstændighederne kan bestyrelsen have pligt til at indgive en konkursbegæring, hvis bestyrelsen skal undgå at ifalde et ledelsesansvar. HVAD SKER DER MED FONDENS PENGE EFTER OPLØSNINGEN? Når fonden bliver opløst, skal resten af fondens kapital uddeles. Hvis fondens vedtægter indeholder bestemmelser om uddelingen af kapitalen ved fondens opløsning, skal vedtægterne følges. Men hvis fondens vedtægter ikke indeholder sådanne bestemmelser, skal uddelingen ske i overensstemmelse med fondens formål eller så tæt på formålet som muligt. Fondsmyndigheden kræver generelt, at en anmodning om tilladelse til opløsning bliver suppleret med en redegørelse fra bestyrelsen om årsagen til opløsningen og med dokumentation for fondens størrelse. Som alternativ til opløsning af fonden kan fonden blive lagt sammen (fusionere) med andre fonde. Fondsmyndigheden skal også give tilladelse, før fusionen kan gennemføres. I den vurdering vil fondsmyndigheden lægge vægt på, om fusionen tjener fondenes formål. Hos DELACOUR har vi omfattende erfaring med at rådgive fonde om opløsning, og om mulighederne for at fusionere fonden som alternativ til opløsning. Det gælder både med hensyn til håndteringen af det praktiske arbejde med overholdelse af lovens krav og frister, og med at optimere chancerne for at opnå fondsmyndighedens tilladelse til opløsningen. Du er velkommen til at kontakte os og høre mere. 21

12 SAMMENLÆGNING AF FONDE Det er muligt at sammenlægge to fonde, ligesom det er muligt at fusionere to selskaber. I denne artikel ser vi nærmere på betingelserne for fusion af fonde, samt giver eksempler på situationer, hvor det giver god mening at lade to fonde sammenlægge. FUSION AF FONDE FUSION AF TO FONDE Ved sammenlægningen af to fonde, ophører den ene fond med at eksistere. Hele den ophørende fonds formue og alle aftaler, forpligtelser og så videre overgår automatisk til den fortsættende fond. Modsat fusion af selskaber, kræver det en tilladelse at fusionere fonde. Det er Civilstyrelsen, der som fondsmyndighed skal give tilladelse til sammenlægningen. BETINGELSERNE FOR SAMMENLÆGNING Betingelserne for, hvornår Civilstyrelsen giver tilladelse til sammenlægning, fremgår ikke af loven men skal i stedet findes i Civilstyrelsens praksis. Civilstyrelsen kræver altid en god, skriftlig begrundelse for, hvorfor bestyrelserne ønsker at sammenlægge de to fonde. Hvis Civilstyrelsen ikke kan godkende begrundelsen, kan fondene ikke sammenlægges. Derfor er det vigtigt, at begrundelsen er udførlig. Civilstyrelsen skal også modtage dokumentation for størrelsen af de to fondes formuer. Der er også krav om, at sammenlægningen er i begge fondes interesse dette skal afgøres i lyset af fondenes formålsbestemmelser i vedtægterne. Typisk vil en sammenlægning derfor kræve, at fondene har samme eller lignende formål, så fonden kan tjene begge fondes formål efter sammenlægningen. Ligesom det er tilfældet for opløsning af fonde, forlanger Civilstyrelsen som hovedregel, at fondene har eksisteret i mindst 10 år, før der kan gives tilladelse til sammenlægning. Det er ikke et ufravigeligt krav, men det kræver en god begrundelse at opnå tilladelse til at sammenlægge yngre fonde. Et eksempel på en god begrundelse kan efter omstændighederne være, at fondene har helt samme formål, eller at én af fondene (eller begge) ikke har tilstrækkelig kapital til at efterleve sit formål. Sammenlægningen må ikke medføre indskrænkninger i nogens rettigheder eller forventninger om ydelser fra fondene. En uberettiget indskrænkning vil eksempelvis være, hvis personer, der er berettiget til at modtage uddelinger fra fonden, vil modtage mindre som følge af en sammenlægning. For at sikre at der ikke sker indskrænkninger i rettigheder, og at begge fondenes formål fortsat efterleves tilstrækkeligt efter en sammenlægning, kan Civilstyrelsen stille krav om, at vedtægterne indeholder en fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen beskriver, hvordan fonden skal uddele midler til sine formål fremadrettet. Typisk vil fordelingsnøglen være udformet med hensyntagen til fondenes relative størrelse inden sammenlægningen. Det er desuden et krav, at begge fondes navne optages i vedtægterne for den fortsættende fond. TYPESITUATIONERNE Sammenlægning af fonde sker typisk i situationer, hvor to fonde minder meget om hinanden. Hvis der eksempelvis eksisterer to fonde med næsten samme formål i samme lokalområde, vil der typisk være intern konkurrence om tilskud, frivillige mv. I sådan en situation kan begge fonde ofte drage fordel af en sammenlægning, så arbejdet med at realisere formålet samles i én fond. Vi ser også til tider, at det kan være fordelagtigt at sammenlægge to fonde, hvis alternativet var at opløse en fond. I sådanne tilfælde kan fondenes kapital slås sammen, og den fortsættende fond kan stå stærkere og dermed realisere begge formål. En sammenlægning kan også være en god løsning i de tilfælde, hvor fondens formål efterhånden er blevet vanskeligt at realisere (f.eks. hvor der ikke længere findes et tilstrækkeligt antal støtteberettigede), men hvor der findes en anden fond med et lignende formål

13 EKSTRAORDINÆRE BESLUTNINGER I alle fonde er udgangspunktet, at fondens bestyrelse har ansvaret for fondens drift. Det er derfor bestyrelsen, der står for den overordnede ledelse af fonden. Bestyrelsen skal agere inden for rammerne udstukket af fondens vedtægter, men bestyrelsen skal også i et vist omfang spørge fondsmyndigheden om lov til at foretage visse dispositioner. Fondslovene indeholder en generel bestemmelse om, at bestyrelsen ikke må foretage dispositioner, der kan medføre risiko for, at vedtægten ikke overholder, eller at fonden ikke fortsat vil kunne eksistere. Sådanne dispositioner må kun foretages af bestyrelsen, hvis fondsmyndigheden forinden har givet samtykke til dispositionerne. Baggrunden for bestemmelsen er, at fonde ikke har en kreds af ejere, der fører kontrol med bestyrelsens dispositioner, ligesom vi kender det fra almindelige selskaber. Fondsmyndigheden skal derfor føre en kontrol over de væsentligste beslutninger, og bestyrelsen har efter omstændighederne pligt til at indhente fondsmyndighedens samtykke. HVORNÅR SKAL FONDSMYNDIGHEDEN SPØRGES? Fondsmyndigheden skal altid godkende ændringer i fondens vedtægter. Den særskilte pligt for bestyrelsen til at indhente fondsmyndigheden samtykke til ekstraordinære dispositioner gælder kun, hvis dispositionen kan foretages inden for rammerne af vedtægterne. Hvis dispositionen ikke kan rummes inden for vedtægterne, skal bestyrelsen i stedet gå frem efter reglerne om vedtægtsændringer, hvis det skal undersøges, om dispositionen alligevel kan foretages. Der er to overordnede tilfældegrupper, hvor fondsmyndigheden skal give samtykke. Det første tilfælde er, hvor en disposition blot medfører en risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes. Hvis vedtægten eksempelvis bestemmer, at fonden skal have kontrollen over et datterselskab, kan en disposition om udvanding af aktiebesiddelsen i 24 datterselskabet efter omstændighederne medføre risiko for, at fonden mister kontrollen. I sådanne tilfælde skal fondsmyndigheden spørges inden, beslutningen træffes af bestyrelsen. Hvis dispositionen med sikkerhed medfører, at fonden mister kontrollen over datterselskabet, er beslutningen i strid med vedtægterne, og beslutningen vil derfor kræve vedtægtsændring. Det andet tilfælde, hvor bestyrelsen skal indhente fondsmyndighedens samtykke er, hvor bestyrelsens dispositioner medfører, at der er en reel økonomisk risiko for, at fonden ikke fortsat kan eksistere. Det gælder eksempelvis, hvis bestyrelsen træffer beslutning om drastiske ændringer i fondens aktiviteter, økonomiske risiko, størrelse eller lignende. FONDSMYNDIGHEDENS BESLUTNING Når fondsmyndigheden skal beslutte, om der skal samtykke eller ej, vil fondsmyndigheden typisk lægge vægt på, om det er realistisk, at fonden kan komme tilbage til fondens status fra før den ekstraordinære disposition. Hvis dispositionen bringer fonden på kant med vedtægterne eller i væsentlig økonomisk risici, kan det således være afgørende for fondsmyndighedens samtykke, hvis bestyrelsen kan påvise, at det kan forventes, at de økonomiske risici og risici for overtrædelse af vedtægterne ophører efter et tidsrum. Hvis der er tale om væsentlige økonomiske dispositioner, vil fondsmyndigheden som regel også anmode om en redegørelse fra bestyrelsen om fondens økonomiske stilling, og en udtalelse fra fondens revisor om fondens økonomiske muligheder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er meningen, at fondsmyndigheden skal ind og skønne over, hvorvidt det er forretningsmæssigt hensigtsmæssigt at foretage de ekstraordinære dispositioner. Det er bestyrelsens ansvar alene at foretage forretningsmæssige beslutninger og skøn på vegne af fonden. Når det er sagt, kan det dog også give god mening at spørge fondsmyndigheden i tvivlstilfælde. Hvis et sats slår fejl, og der er risiko for, at bestyrelsen ifalder ansvar, kan det være en fordel, hvis bestyrelsen kan henvise til, at fondsmyndigheden gav samtykke til dispositionen. ANDRE TILFÆLDE Udover ved ekstraordinære dispositioner er der en række tilfælde, hvor fondsmyndigheden altid skal give samtykke. Det gælder eksempelvis ved vedtægtsændringer, opløsning og sammenlægninger af fonde. Fondsmyndigheden skal også give tilladelse, hvis der skal ske anden anbringelse af fondens midler end efter reglerne i anbringelsesbekendtgørelsen, eller hvis bestyrelsen ønsker at disponere over fondens bundne kapital, eksempelvis ved uddeling til større projekter. Hvis fondens bestyrelse skal bestå af færre end 3 medlemmer, eller hvis en ikke-fysisk person eksempelvis en forening skal være bestyrelsesmedlem, skal fondsmyndigheden også meddele samtykke. 25

14 DELACOUR er et specialiseret og bredt funderet advokathus. Tæt på erhvervslivet. Tæt på kunden. Tæt på sagen. Vi leverer derfor mere end jura. Vi leverer klare svar. DELACOUR vi vil være erhvervslivets foretrukne advokat. DELACOUR KØBENHAVN Portland Towers Göteborg Plads Nordhavn Tlf: delacour@delacour.dk PER BUTTENSCHØN Partner, advokat (H) pbu@delacour.dk KRISTIAN HJØLUND NIELSEN Partner, advokat, HD (R) khn@delacour.dk PATRICK MØLLER TOFTEGAARD Advokatfuldmægtig pmt@delacour.dk DELACOUR AARHUS Åboulevarden Aarhus C Tlf: delacour@delacour.dk