Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Indstilling til forslaget

Transkript

1 Høringspart Høringssvar Forvaltningens kommentarer Indstilling til forslaget Interne høringsparter (Indarbejdes/indarbejd es ) Ældre- og Handicapforvaltningen Har ingen bemærkninger til høringsudkastet Bemærkningerne giver anledning til konkrete ændringer i landdistriktspolitns formuleringer. By- og Landskabsforvaltningen Har ingen bemærkninger til høringsudkastet Indarbejdes Plan- og Koordineringsgruppen PK gruppen finder landdistriktspolitns 6 overordnede målsætninger dækkende og velovervejede, og målene har alle god relation til PK gruppens koordinationsbestræbelser. Bemærkningerne giver anledning til konkrete ændringer i landdistriktspolitns formuleringer. Indarbejdes Ældrerådet Samrådene i Aalborg Kommune 1. Ældrerådet mener det er vigtigt, at det er attraktivt for ældre borgere at blive i lokalområder. Det er vigtigt, at der holdes liv i landsbyerne. 2. Det er Ældrerådets opfattelse, at der er gjort et stort stykke arbejde for at beskrive kommunens hensigter i landdistriktspolitn. Vedrørende ønsket om at skabe gode forhold for erhvervslivet er der dog et skærende misforhold. De lokale håndværkere bør indbydes til at give en pris. De lokale institutioner bør støtte de lokale næringsdrivende. Aalborg Kommune udfører i dag opgaver som tidligere blev udført af lokale erhvervsdrivende, eksempelvis maling af kommunale bygninger, entreprenøropgaver, anlægsopgaver og gadebelysninger. Rammeaftalerne gør, at lokale forretningsdrivende længere kan levere varer til kommunale institutioner. Hvis forretninger og erhvervsdrivende må lukke vil det i høj grad medvirke til at afvikle landdistrikterne. Bemærkningerne giver anledning til konkrete ændringer i landdistriktspolitns formuleringer. 1. Der er fokus på generationsskifte i landdistriktets byer 2. Magistraten har pt. fokus på indkøbsaftaler i Aalborg Kommunen, men kommunen er underlagt EUlovgivning mv. som gør området mindre fleksibel. Indarbejdes 1. Det konstateres at en lang række af succeskriterierne for indsatsen er beskrivelser af allerede eksisterende tiltag. Der efterlyses et større ambitionsniveau og udtrykkes forventning om en seriøs omsætning af de beskrevne målsætninger. 2. Det konstateres, at det fremgår tydeligt hvilke byer landdistriktspolitn omfatter. Der ønskes en konkretisering heraf idet der, såfremt det gør sig gældende, at alle byer udenfor Aalborg er omfattet, må ske en justering af de omtalte puljemidler, da disse hidtil som udgangspunkt har skullet bruges til byer med over 2000 indbyggere. I den sammenhæng bemærkes, at det fortsat fremstår klart, hvad grundlaget for og formålet med udpegningen af de i indledningen nævnte 11 udviklingsbyer er. Dette må præciseres i forhold til en omsætning af landdistriktspolitn. Det forventes, at landdistriktspolitn som tidligere primært retter sig mod landsbyer og mindre byer også i fordelingen af puljemidler. Økonomisk prioritering af initiativer i lokalsamfundene i landdistrikterne er en forudsætning for fortsat udvikling i landdistrikterne udenfor storbyen og de større byer. 3. De seneste år er der prioriteret store summer i udviklingen af Aalborg midtby og nærmeste omegn (Hovedstruktur 2025) helt srt med positiv afsmitning på den samlede kommune, men landdistrikterne og det vækstpotentiale der dér findes, må nu prioriteres forholdsmæssigt højere end tidligere. 4. Bemærkninger til udvikling af byerne *Der efterlyses en konkretisering af anerkendelsen af, at for de byer der aktuelt har institutioner som børnepasning (dagpleje, børnehave og DUS) og skole er dette en forudsætning for disse byers fortsatte udvikling og liv, som det er kendt i dag. Der ønskes konkretiseret en klar prioritering af dette- også når det i perioder kan kræve udvidelse af eksisterende rammer i lokal forankrede løsninger og samtidig udtrykkes anerkendelse af, at der også må justeres den anden vej hvis grundlaget for institutionerne bortfalder. 1. At forsætte med allerede eksisterende tiltag skal ses som udtryk for en svagere indsats. Omsætning af de beskrevne målsætninger i pågå i et samarbejde med samråd, borgere og foreninger. 2. Formulering skærpes så der er tvivl om landdistriktspolitns interesseområde 3. Med kommuneplanen intention med frie og fleksible rammer er der gode muligheder for at landdistriktets byer også kan få glæde at synergien. 4. Det ankendes at behovet for kristisk masse til at sikre børnepasning mv. er medvirkende til at sikre udvikling af byerne Landdistriktspolitn alene kan dog tage højde for politiske beslutninger indenfor fx børnepasningsområdet, men indgår gerne i et samarbejde med byerne såfremt der træffes beslutninger som har betydning for byens udvikling. 5. I størstedelen af byerne i landdistriktet er der rumlighed til at optage behovet for nye boliger og erhverv. I landsbyerne vil boligudbygningen typisk bero på konkrete henvendelser etableret som huludfyldning 6. Da beslutninger om den overordnede infrastruktur i 1. Indarbejdes 2. Indarbejdes 3. Indarbejdes 4. Indarbejdes 5. Indarbejdes 6. Indarbejdes 1

2 5. Det bør fremgå tydeligt under dette emne, at en varieret boligmasse herunder grunde til nybyggeri, ældreboliger, lejeboliger mv. -er en klar forudsætning for tiltrækning af tilflyttere og fastholdelse af aktuelle indbyggere med nye behov. Dette skal understøtte både med kommunale midler og med effektivt understøttende samarbejder når private initiativer fremkommer. 6. På alle tre indledende seminarer var infrastruktur (Fiberbredbånd, mobiltelefoni og transportmuligheder (offentlig transport, veje og cykelstier)) i diskussionerne prioriteret højt, det fremgår tydeligt af udspillet i hvilken grad dette prioriteres i omsætningen af landdistriktspolitn der forventes indskrevet klarere målsætninger for området og en klar prioritering heraf. Det er kun tiltrækning af erhverv der har velfungerende infrastruktur som forudsætning. Det er også en forudsætning for tilflytning og fastholdelse af indbyggere i de berørte områder. 7. Det bemærkes, at præmissen om, at Aalborg Kommune har en aktiv og afgørende rolle i arbejdet med udbredelse af fiberbredbånd anerkendes. Der findes muligheder f.eks. via OPP/OPS, deling af overskudsnet, udbredelse af fibernet til alle offentlige institutioner mv. 8. Bemærkninger til Erhverv i landdistrikterne *Det bør fremgå, at f.eks. BusinessAalborg aktivt fremhæver erhvervsmulighederne i landdistrikterne ved henvendelser om mulighederne for etablering af erhverv i Aalborg Kommune. Der findes i landdistrikterne udlagte erhvervsgrunde både private og offentlige. Landdistrikterne byder på andet end stedbundne ressourcer der findes allerede områder med fiberbredbånd, mobildækning og udlagte grunde der oplagt kan benyttes, men hvor kendskabet hertil proaktivt kan forbedres. 9. Det bør fremgå, at Aalborg Kommune vil arbejde på fleksible og lokalt forankrede vurderinger af muligheder for godkendelse af erhverv i landdistrikterne. kommunen henhører under både kommuneplanen samt tiltag truffet af Energi- og Miljøforvaltningen er det muligt at løfte denne indsats via landdistriktspolitn. 7. Aalborg kommune har igangsat arbejdet og vil også søge alternative muligheder for at sikre mobil- og bredbåndsdækning 8. BusinessAalborg er pt. i gang med udarbejdelse af ny erhvervsplan. I denne forbindelse indgår også indsatser i landdistriktet. 9. Der tages en dialog medl By- og Landskabsforvaltningen om forslaget 7. Indarbejdes 8. Indarbejdes 9. Indarbejdes Landsbyerne i Aalborg Kommune (LAK) 1. Det bør præciseres, hvilke områder landdistriktspolitn omfatter, og at eksisterende puljer evt. tilpasses hertil. 2. Afsnittet Udviklingen påvirkes fra mange sider på side 5 bør bringes i overensstemmelse med den reelle virkelighed, hvad angår kommunens muligheder for at påvirke udbredelsen af fiberbredbånd. Med den nye lov om erhvervsfremme i hånden, kan kommuner nedgrave tomrør og også udlægge fiberforbindelser til borgerne i deres kommune. Desuden kan der laves OPP med private udbydere. 3. Mål de overordnede punkter. På de 3 indledende møder, der blev afholdt som optakt til landdistriktspolitn, blev der på alle møderne udtrykt ønske om bedre infrastruktur. Der blev især talt om den digitale infrastruktur, dårlig dækning af mobiltelefoni, personbefordring, fjervarme / alternative opvarmningsformer, vandforsyning og kloakering. Dette er vigtige områder, der berører alle i større eller mindre grad i landdistrikterne og en forudsætning for at bevare og udvide indbyggertallet. LAK mener, der bør tilføjes et 7. punkt til de overordnede punkter, der omhandler infrastrukturen i landdistrikterne. 4. Politns interesseområde side 6, De lidt større bysamfund ønsker flere og bedre servicefunktioner som skole, børnepasning, fritidsaktiviteter, en større befolkningstilvækst og flere kommunale grundudstykninger altså et bysamfundet i udvikling - i et begrænset tempo. Disse byer har efter vores mening helt andre interesser end de øvrige byer i landdistriktsområdet, og at der derfor bør udarbejdes en speciel politik for disse byer. Der bor ca indbyggere eller ca. 40 % af kommunens befolkning udenfor Aalborg / Nørresundby. De er fordelt med ca i en række større bysamfund, og ca i mindre bysamfund, landsbyer med under indbyggere samt det åbne land. De mindre landsbyer lægger mere vægt på nærhed mellem mennesker, fællesskabet, et roligere liv og nærheden med naturen. Disse ønsker og forskelligheder, mener vi på tilstrækkelig vis, afspejles i landdistriktsforslaget. De større byer har i henhold til kommuneplanen en særlig status, hvorfor LAK mener, at landdistriktspolitn som primært bør fokuserer på den sidste gruppe. LAK mener således, at det er vigtigt, at også andre end de 11 byer, der er udpeget som byer med særligt vækstpotentiale, får mulighed for at udvikle sig. 1. Formulering skærpes så der er tvivl om landdistriktspolitns interesseområde 2. Der er allerede sat initiativer i gang indenfor området 3. Da beslutninger om infrastruktur i kommunen henhører under både kommuneplanen samt tiltag truffet af Energi- og Miljøforvaltningen er det muligt at løfte denne indsats via landdistriktspolitn. 4. Se punkt 1 1. Indarbejdes 2. Indarbejdes 3. Indarbejdes 4. Indarbejde 5. Indarbejdes 6. Indarbejdes delvis 7. Indarbejdes 8. Indarbejdes 5. Kort på side 7, Det viste kortet er temmelig misvisende, da man uvilkårligt opfatter det grå område, som Aalborgs bynære kerne, og vi tror, det er meningen, at f.eks. Dall Villaby og Visse skal være en del af 5. grafn på kortet forbedres eller der suppleres med 2

3 Aalborgs bynære kerne. 6. Understøtte det lokale initiativ, side 8 9: Der er ingen af succeskriterierne, der allerede er opfyldt i dag, så hvis man skal håbe på at vende udviklingen med øget fraflytning fra landdistriktet, så bør succeskriterierne øges væsentligt. 7. Fysiske rammer side 10 LAK foreslår følgende tilføjelse: De fysiske tiltag kan bestå i fornyelse af pladser og torve samt nye og forbedrede rammer for sociale og kulturelle aktiviteter. Der kan være behov for forskønnelse i form af udvendige bygningsforbedringer, oprydning af skrot og affald, samt nedrivning af tomme og forfaldne bygninger, hvor forfaldet har en afsmittende effekt på omgivelserne. 8. Planlægning side 10 LAK foreslår, at sætningen Landdistriktet i kommunen har stor fordel af at være opland til Aalborg by, og dette potentiale og den synergi, som er mellem landdistrikt og storby, skal fremadrettet planlægges og styrkes i et tæt samarbejde mellem kommune, borgere og erhvervsliv til gavn for alle borgere i kommunen. ændres til: Landdistriktet i kommunen har stor fordel af at være opland til Aalborg by, ligesom Aalborg by har fordel af et veludviklet og velfungerende landdistrikt, og dette potentiale og den synergi, som er mellem landdistrikt og storby, skal fremadrettet planlægges og styrkes i et tæt samarbejde mellem kommune, borgere og erhvervsliv til gavn for alle borgere i kommunen. 9. Hvad vil kommunen gøre side 11, Her kunne der med fordel tilføje en pind: kommunalt ansatte, der til dagligt bevæger sig rundt i landdistrikterne indberetter fejl og skader på skilte, veje, beplantning m.v. på tværs af fagområder 10. Succeskriterier for indsatsen, side 11: LAK mener, at man skal tilstræbe en befolkningstilvækst i de større landsbyer på f.eks. 2 % - de 11 byer med særligt byvækstpotentiale holdes udenfor og at antallet af borgere i landsbyerne fastholdes. 11. Desuden at der er gennemført udviklingsplaner for alle oplandsbyerne der ønskes fortsat kommunal nedrivning af forfaldne boliger efter 2015, når de statslige støttemidler ophører 12. Potentiale i de lokale samlingssteder side 12 Forsamlingshuse i landdistriktet bør bevares, både fordi de typisk er landsbyens naturlige samlingssted, men også fordi de har kulturhistorisk og lokalhistorisk værdi. Af land-distriktspolitn bør det fremgå, at kommunen i samarbejde med de lokale aktører aktivt vil arbejde for en bevarelse af kommunens forsamlingshuse. En mulighed kunne f.eks. være at iværksætte en grundig undersøgelse af, hvilke realistiske muligheder forsamlingshusene har for at få vedligeholdelse, nødvendige bygningsforbedringer og indtægter til at gå op i en højere enhed videre side 13, Nedsætte en bredt sammensat gruppe, der skal udarbejde projekt Fremtidens Forsamlingshus,- et hus, hvori der er indtænkt funktioner, der imødekommer fremtidens behov. F.eks. faciliteter til videokonference til brug ved lægekonsultation, tolkning, borgerservice, møder, valghandlinger, lokale med ekstern sundhedsklinik, til kurser, ejerforhold, m.m. 14. Succeskriterier side 13, De fleste af de angivne succeskriterier er allerede opfyldt i dag, så ambitionsniveauet må siges at være begrænset. Der bør arbejdes for at sikre et større kulturudbud i landdistrikterne, og for at kulturudbuddet bliver anderledes end det, der tilbydes i Aalborg, så de kan supplere hinanden. Desuden mener vi, at der bør tilføjes: at der laves et projekt Fremtidens Forsamlingshus inkl. overvejelser om mulig financiering at der er igangsat 2 forsøg med udflytning af Borgerservice ved hjælp af ny teknik at udvalgte koncerter/forestillinger streames, så disse kan følges live i landdistrikterne figurtekst 6. Det vurderes at en forsat satsning på de initiativer som virker forsat vil styrke landdistriktet 7. Formuleringen indarbejdes så vidt muligt. 8. Formuleringen indarbejdes så vidt muligt. 9. Forslaget gives videre til By- og Landskabsforvaltningen 10. I forhold til en øget befolkningstilvækst i landdistriktet er der mange faktorer som gør sig gældende. Landdistriktspolitn alene vil kunne sikre en øget befolkningstilvækst, hvorfor det vurderes at målsætningen om fastholdelse af befolkningsgrundlaget i landdistriktet fastholdes (politisk beslutning) 11. Der er pt. taget stilling til, hvad der skal ske efter at de statslige midler ophører. Midlerne til nedrivning af forfaldne boliger er afsat på By- og Landskabsforvaltningens budget. 12. Forslagene tages med i forhold til det videre arbejde med kommunens forsamlingshuse. 13. De specif forslag medtages i forbindelse med udmøntning af politn. 14. De specif forslag medtages i forbindelse med udmøntning af politn. 15. Formuleringen skærpes så det også fremgår at erhvervsudvikling er alle erhverv 16. Det specif forslag medtages i forbindelse med udmøntning af politn. 9. Indarbejdes 10. Indarbejdes (politisk beslutning) 11. Indarbejdes 12. Indarbejdes 13. Indarbejdes 14. Indarbejdes 15. Indarbejdes 16. Indarbejdes 15. Succeskriterier side 15, De beskrevne kriterier er allerede opfyldt. Ambitionsniveauet bør hæves; vi foreslår at kommunen årligt henlagde 1 2 friluftsarrangementer / koncerter forskellige steder i landdistriktet 16. Understøtte erhvervsudvikling med udgangspunkt i landdistriktets stedbundne ressourcer side 16 LAK er uforstående overfor, at man kun skal understøtte erhvervsudvikling, der har udgangspunkt i de stedbundne ressourcer. Hvad skulle der være i vejen for at kommunen kunne understøtte traditionel erhvervsetablering og iværksætteri i landsbyerne.? Landdistrikterne er andet end blot et frilandsmuseum. Hvis man virkelig ønsker at skabe iværksætteri i landdistriktet, så skal man lade være med at signalere, at kun salg af landbrugsprodukter, hjemmestrik og turisme er en mulighed på landet. 17. Masser af forskellige erhvervsvirksomheder, ville kunne sende et bæredygtigt kundesignal ved at placere sig i idyllisk ude på landet, selvom deres produkter henvender sig til moderne bymennesker. Der findes allerede både eksporterende og små innovative virksomheder uden for Aalborg by, der har 3

4 udgangspunkt i stedbundne ressourcer. Der kunne evt. etableres samarbejde mellem virksomheder i by og på land. 18. Digital infrastruktur side 16, Sætningen: Selve sikringen af mobil- og internetdækning er en kommunal opgave, men kommunen har stor interesse i at styrke den digitale infrastruktur i hele kommunen Foreslås ændret til: kommunen har stor interesse i at styrke den digitale infrastruktur i hele kommunen og vil arbejde for at sikre dækning overalt i kommunen 19. Succeskriterier for indsatsen er side 17 at antallet af iværksættere i landdistriktet øges Bør ændres til: at antallet af iværksættere i landdistriktet øges udenfor de 11 byer med særlig byvækstpotentiale 20. At kommunen har et detaljeret overblik over bredbånds- og mobildækningen 21. At kommunen har ajourført kortmateriale, som angiver såvel kommunale som private byggegrunde og erhvervsgrunde, og er i stand til at rådgive potentielle tilflyttere om infrastrukturen på de aktuelle byggegrunde 22. Landdistriktets potentiale side 18,... markedsføres overfor kommunens øvrige indbyggere, potentielle tilflyttere og turister Bør ændres til:... markedsføres overfor kommunens øvrige indbyggere, potentielle tilflyttere, erhvervsliv og turister 23. Succeskriterier for indsatsen er, side 19 at der opnået et større kendskab til landdistriktets byer blandt borgere og turister bør ændres til: at der opnået et større kendskab til landdistriktets byer blandt borgere, erhvervsliv og turister 24. at det interaktive landkort og Aalborg oplevelseszoner er frigivet som mobilapps, og at der er skabt en let tilgængelig hjemmeside med link til så vidt muligt alle aktive bysamfunds hjemmesider 17. Formuleringen ændres 18. I forhold til erhvervsudvikling ses landdistriktsområdet under et, da målet er at øge antallet at nye arbejdspladser via en styrket indsats indenfor området. Fx når en iværksætter i en landsby ønsker at starte en ny virksomhed i en af de 11 vækstbyer tæller det med i statistn. 19. Arbejdet er sat i gang kommunalt og i 2015 vil der blive igangsat en statslig undersøgelse. 20. Forslaget sendes videre til By- og Landskabsforvaltningen 21. Formuleringen ændres 22. Formuleringen ændres 23. Forslaget medtages i arbejdet med fælles dataplatform 17. Indarbejdes 18. Indarbejdes 19. Indarbejdes 20. Indarbejdes 21. Indarbejdes 22. Indarbejdes 23. Indarbejdes Grindsted-Uggerhalne Det samlede høringssvar kan læses i bilag 3. Da bemærkninger er i forhold til den konkrete udvikling i Grindsted- Ugerhalne tages der en dialog med samrådet om de indsendte bemærkninger. Bemærkningerne giver anledning til ændringer i landdistriktspolitn Indarbejdes Fjellerad samråd 1. Kommunen bør kunne understøtte den fysiske udvikling ved udlæg af nye boliggrunde, hvor lokalt initiativ og efterspørgsel muliggør dette. Ligeledes bør kommunens byggemodningspolitik kunne differentieres, når det angår landdistriktet. Det bør være muligt at bygge på en kommunal grund, også før alle grunde i en mindre udstykning er solgt. Der er forskel på betingelserne mellem tætby og de mindre oplandsbyer, hvilket bør afspejles i den kommunale politik. Bemærkningerne giver anledning til ændringer i landdistriktspolitn 1. I kommuneplanrammerne er der stadig rumlighed i Fjellerad til 17 boliger. Pt. arbejder byen endvidere med et projekt, hvor der ses på mulighederne for at etablere et område med energirigtige boliger. Indarbejdes 2. Samrådene i Vaarst og Fjellerad vil gerne foreslå et samarbejde, hvor kommunen er mere aktiv i både planlægningen og udstykningen af nye grunde. vores landsbyer eksempelvis mindst én gang i hver kommuneplanperiode får et tilsyn, hvor forvaltning møder lokalområdet for drøftelse af rammer og planer, visioner og muligheder. der i kommunalt støttede projekter, hvis gennemførelse involverer mere en én magistrat, udpeges en kommunal nøgleperson for at sikre den faglige sammenhæng i projektet og et samspil mellem relevante kommunale forvaltningsgrene vi har kendskab til et par projekter og processer, der har drænet mange lokale ildsjæle for energi og arbejdsglæde. Samrådene er som nævnt enige i de 6 overordnede mål for Landdistriktspolitn, men mener at politn, som beskrives i afsnittet om udvikling af byernes fysiske rammer, skal være mere offensiv for de byer, der ønsker en fortsat udvikling. Vedr. byggemodningspolitik tager forvaltningen en dialog med By- og Landskabsforvaltningen for at se på nuværende procedure for en konkret vurdering om det er muligt at differentiere i forhold til landdistriktets byer. 2. Kommunen deltager gerne i en konstruktiv dialog, hvis samrådet ønsker dette. Bemærkningerne giver anledning til ændringer i landdistriktspolitns formuleringer. Venstre Aalborg Fysisk vision Det fremgår af planen, at der skal udarbejdes byudviklingsplaner for de 11 oplandsbyer med særligt Bemærkningerne giver anledning til konkrete ændringer i landdistriktspolitn. En del af bemærkningerne ligger udenfor de områder som landdistrikts politn beskæftiger sig men deres relevans gør at der tages en dialog om emnerne Indarbejdes 4

5 vækstpotentiale. Det kan undre, at Gistrup er en af disse 11 byer. Vi vil derfor foreslå, at der laves en særlig plan for Gistrup, hvor man især retter opmærksomheden mod arealerne mellem Gistrup og Nøvling, samt mellem Gistrup og hovedvejen. 2. Vi skal desuden pege på de sidste linjer i dette afsnit om Fysisk Vision, hvori det hedder omdannelse og byfortætning prioriteres her frem for byspredning. Det er klart, at byerne i landdistriktet skal spredes uhæmmet, men det er vigtigt at erindre, at det netop er den mere åbne bebyggelse, frem for den tætte by, der er attraktiv for en del af beboere. I den forbindelse er det også værd at nævne, at rigtig mange mennesker ønsker at være nabo til en vindmøllepark, der derfor kan virke meget begrænsende for bosætningen i området. Mennesker der vil noget 3. Ønske om EN adgang til kommunens hjælp 4. Der bør laves et servicesystem i kommunen, hvor man kan få et overblik over, hvor man kan hente hjælp til typiske landdistriktsprojekter. Også i forhold til hjælp til ansøgninger til EU-systemet. 5. Etablering af samråd i alle områder. 6. Hæve beløbene til Samrådene til kr. årligt og samtidig give dem ansvar for vedligehold, beplantning og mindre forskønnelse. 7. Alle forvaltninger burde have pligt til at inddrage samrådene, når der sker noget i et område, så man graver hovedgaden op, den dag der er byfest. Endvidere skal Samrådene have mulighed for at byde ind med ideer til lokale projekter, for det er her, lokalkendskabet findes. 8. Der gives i forslaget penge til renovering af forsamlingshuse, men til drift. Hvad hjælper det at have et nyrenoveret forsamlingshus, hvis der er penge til at drive det? 9. Det er fint med AKA-projekter, men man kunne lokalt få meget mere ud af midlerne, hvis man var forpligtet til at bruge kommunens anlægsgartner, rendegraver og lign dette bør ændres, så midlerne kan strækkes f.eks. ved samarbejde med lokale erhvervsdrivende! Udvikling af byerne 10. Der skal være mulighed for at finde en byggegrund der, hvor man har lyst til at slå sig ned. Det er vigtigt, at gamle forfaldne bygninger rives ned og der ryddes op, men dette må forhindre, at der også bliver nye grunde. 11. Det er nødvendigvis kommunen, der skal stå for småudstykninger, men for at få private initiativtagere på banen kræves det, at kommunen opleves som en modspiller, men i stedet en medspiller, hvor hver en sten vendes for at gøre det attraktivt for private at udstykke, bl.a. skal der fokuseres på et bedre samarbejde mellem forvaltningerne 12. Kommunens afgiftspolitik bør gennemgås. Afgifterne til kommunen betyder, at grundpriserne bliver alt for høje. Det er næsten uoverkommeligt for en privat entreprenør at gå ind i en udstykning på denne baggrund. En mulighed var, at afgifterne først skulle falde, når der var givet byggetilladelse. Det er også en mulighed at differentiere afgifterne i forhold til, hvor attraktive/dyre grundene er. 13. Aalborg kommune tager 1,5 pct. for at stille kommunegaranti eksempelvis ved etablering eller investering i fjernvarmeanlæg, men reelt behøver man tage noget. Det er en stor belastning for et anlæg med få forbrugere, der kommer til at betale mere for varmen end forbrugerne i storbyen. 14. Der bør fastlægges en klar politik for den service, der skal være i landdistrikterne og forudsætningerne skal være et noget lavere indbyggertal end der forudsættes i større byer. Man bør spørge sig selv, hvorfor folk, der arbejder i Aalborg, bor i Skørping? Svaret er bl.a. lavere skatteprocent og tog hvert tyvende minut. Der er et attraktivt publikum, der gerne vil bo på landet, men man vil have den service, der skal til, især i forhold til transport, der er særdeles problematisk mange steder i kommunen! 15. Kommunen skal medvirke aktivt til at skabe seniorjobs i landdistrikterne, så opgaver, der løses i dag, kan blive løst og gerne i samarbejde med frivillige og foreninger. 16. Hvis det skal være attraktivt at bo i landdistrikterne kan det kun gå for langsomt med at få rullet bredbåndet ud - webshops er ligeglade med, hvor de bor og derfor en vældig god beskæftigelsesmulighed i landdistrikterne. Kommunen kunne tilbyde at påtage sig forhandlingerne, hvis et område er enige om oprettelse, og kommunen kunne forpligtige sig til at hjælpe Samrådene med at forhandle bredbånd, idet kommunen også selv har en stor interesse i god dækning for eksempel af med de respektive forvaltninger, som har ansvaret for fagområderne. 1. Byens udviklingsmuligheder er låst grundet særlige bestemmelser mv. Forslaget sendes videre til by- og Landskabsforvaltningen 2. Planlovsbestemmelserne stiller krav til den kommunale planlægning, hvor spredt ny bebyggelse kun er muligt i enkelte tilfælde. Skal der bygges nyt er det kun muligt ved huludfyldning. 3. Dette emne har tidligere været vendt, men det vurderes hensigtsmæssigt grundet de mange specif fagområder som kommunens ansatte spænder over. Aalborg kommunens samråds konsulent fungerer i det daglige som sparring for henvendelser fra borgere mv. 4. Da puljeordninger forandres konstant er det meget tidskrævende at etablere et opdateret system. Landdistriktsgruppen ekspertise stilles til rådighed for projektgruppe mv. 5. Samrådene etableres pt. kun ved henvendelser fra borgere 6. Da samrådene er meget forskellige i kommunen vil dette være en opgave som alle samråd kan påtage sig. 7. Retningslinjerne for samrådene er lige blevet revideret. Heri lægges der optil at samrådene bruges mere aktivt ved konkrete sager. 8. Spørgsmålet giver anledning til ændringer i landdistriktspolitns formuleringer, men forslaget tages op særskilt som en udvalgsforespørgelse 9. Såfremt arbejdet foregår på kommunalt ejet jord er der fritvalg i forhold til valg af lokal håndværker 10. I størstedelen af kommunens byer er der mulighed for at etablere boliger. I landsbyerne deltager By- og Landskabsforvaltningen gerne i en dialog ved konkrete henvendelser, da der for de mindre byer udarbejdes rammeplanlægning. Der er allerede igangsat et stort arbejde med kortlægge forfaldne huse. I løbet af efteråret bliver de første huse nedrevet. 11. Der tages en dialog med By- og Landskabsforvaltningen om forslaget 12. Der tages en dialog med By- og Landskabsforvaltningen om forslaget 13. Der tages en dialog med Energi- og Miljøforvaltningen 14. Der tages en dialog med til By- og Landskabsforvaltningen i forhold til kommuneplanrevisionen 15. Der er i 2014 ansat seniorjobber som landsbypedeller i kommunen. Den statslige ordning er pt. sat på standby. 16. Fra statslig side vil der i 2015 blive iværksat en kortlægning af mobil- og bredbåndsdækningen i 5

6 hensyn til telemedicin, instituttioner og lign. Der bør laves en oversigt for kommunen, hvor alle de sorte huller registreres- både for bredbånd og mobiltelefoni! Mener vi som kommune noget med en fuldstændig mobildækning, kan det være nødvendigt med en lempelse i sagsbehandlingen, så der opsættes flere mobilmaster ude i landdistrikterne. kommunen. I forbindelse hermed har Aalborg kommune pt. igangsat en undersøgelse blandt samrådene samt etableret et samarbejde med udbyderne. Aktiviteter og oplevelser 17. Bogbusserne har ved to valg fungeret som valgsteder. Bogbusserne kan få en fremskudt position ved at kunne klare andre opgaver for borgerservice, ligesom de vil kunne anvendes ved betjening af digital e- boks, herunder til udskrivning af årsopgørelser og forskudsopgørelser og måske visse sundhedsopgaver. Ved holdepladserne bør der opsættes opslagstavler, så mødestedet bliver et samlingspunkt. Erhverv i landdistriktet 18. Der er behov for byggegrunde over hele kommunen i Vodskov peger man på, at der er investorer med planer, men de støder på en mur hos kommunen, der heller ønsker at se på en modernisering af den status, det nuværende erhvervsområde har, så der eventuelt kunne skabes mere plads til centerområdet. Vodskov Erhvervsforening og Samrådet har lavet en plan for, hvordan problemerne i Vodskov kan løses, men det kræver at kommunen ser positivt på det! 19. Det er problematisk for erhverv, at de må overstige 500 kvm før de skal det flyttes til industriområde. 20. Der skal betales tilslutningsafgifter pr. kvadratmeter - også selvom man kun skal bruge grunden til opbevaring! Disse afgifter er de samme i by og på land, og det er urimeligt. 21. Endelig vil vi gerne pege på, at en helhed i landdistrikterne kræver lokale arbejdspladser. Som det ser ud i dag bliver kommunen afvikler af landdistrikterne i stedet for at understøtte dem, idet man bruger de lokale håndværkere, fordi man har indkøbsordninger, hvor varerne er dyrere og dårligere end hos den lokale handlende. Indkøbspolitn skal tilrettelægges således, at lokale institutioner kan vælge at købe lokalt. Kommunalt arbejder i landdistrikterne skal tilrettelægges således, at lokale virksomheder kan deltage i licitationer. 22. I det hele taget bør dette afsnit rykkes frem i landdistriktspolitn, idet arbejdspladserne er centrale for landdistrikterne og for at landdistrikterne opleves positivt for bosætning. Der skal ske en kortlægning af antallet af arbejdspladser i landdistrikterne for at udviklingen kan følges. Og for at fastholde, at arbejdspladserne er centrale for landdistrikternes økonomi. 23. Særligt bør lærepladserne kortlægges, idet mindre arbejdspladser typisk har flere lærepladser end de store virksomheder. Det kan fastholde unge i landdistrikterne. 24. Erfaringer med telebusser i andre kommuner bør undersøges i et forsøg på at forbedre den kollektive trafik indenfor de nuværende rammer. Det er særlig problematisk, hvor kollektiv trafik krydser kommunegrænsen (eksempelvis i Komdrup). 17. Bogbusserne tilbyder allerede nu en light udgave af borgerservice. Bogbusserne størrelse og indretning sætter naturlige begrænsninger for, hvor mange opgaver mange kan tilbyde, fx krav om privatliv ved netadgang mv. 18. Bemærkningen sendes videre til By- og Landskabsforvaltningen 19. Bemærkningen sendes videre til By- og Landskabsforvaltningen 20. Bemærkningen sendes videre til Energi- og Miljøforvaltningen 21. Magistraten ser på sagen, men kommunen er bundet af EU-lovgivning mv. 22. Afsnittene i landdistriktspolitn er rangordnede. I forbindelse med udmøntning af landdistriktspolitn vil der blive igangsat konkrete initiativer i forhold til at styrke mulighederne for erhvervsudvikling. 23. Bemærkningen sendes videre til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 24. I de områder, hvor der er færrest passagerer, er der indsat telebusser eller teletaxaer i stedet for ordinære busruter 25. De fremsendte gode ideer tages med som input til arbejdet med udmøntning af landdistriktspolitn. 25. Gode ideer - Undervejs i vores diskussion af den nye landdistriktspolitik dukkede en række gode ideer op de gengives her: En bådforbindelse fra Hals til Østre Havn, der gjorde det lettere at komme på arbejde i Aalborg Cykelruter langs med fjorden fra Aalborg til Hals/Hou dem der allerede er etableret, er i meget dårlig stand. Det er fint med mulighed for overnatning på lejrpladser undervejs. Nordjyllandsværket har et meget stort areal (det såkaldte spulefelt) som det ville være attraktivt at få adgang til. Ny hærvejsrute gennem bakkerne indvies nu. Det ville være fint, hvis der også kunne skaffes billige overnatningsmuligheder i den forbindelse. Der mangler også borde/bænke ved de etablerede travestier, så der i højere grad opfordres til at tage kaffen med i skoven, og mulighed for at hvile sig undervejs. Rundt om Vodskovhallen ligger der i de mindre nabobyer haller, der er i stand til at udnytte deres kapacitet fuldt ud, mens der mangler kapacitet i Vodskov. Kunne der via kommunen etableres en ordning med gratis transport for børnene, ville det være muligt at udnytte kapaciteten bedre? I det hele taget ville det være en god ide at overveje gratis befordring til 6

7 idræt. Det ville være rigtig nyttigt for det lokale erhvervsliv, hvis kommunen i langt højere grad delte sine udbud op i mindre portioner, så også de lokale kan være med. Det er bittert at se f.eks. de store projekter i Hammer Bakker udført af firmaer uden for kommunen. Holger Elberg, Ernst Maahn og Anker Lohmann- Hansen Det samlede høringssvar kan læses i bilag 3. I det følgende er en række punkter i høringsgrundlaget kommenteret. Overordnet er der ønsker om: 1. De faktiske forskelle i ønsker til udviklingen af de enkelte bysamfund i højere grad inddrages i landdistriktspolitn 2. Ønske om kritisk masse i de mindre bysamfund, herunder ønske om mulighed for udstykning af 10 boliger over 4 år 3. Ønske om byudviklingsplaner for alle byer 4. Ønske om byvækst i følgende byer: Bislev, Farstrup, Sebbersund/ Valsted. Hou, Gandrup, Stae og Ulsted. Gudumholm, Kongerslev, Mou og Nr. Kongerslev. Dall Villaby, Ellidshøj, Ferslev, Fjellerad, Grindsted/- Uggerhalne, Langholt, Nørholm, Nøvling, Sulsted, Sønderholm, Tylstrup og Vaarst. 5. God busbejening i mindre bysamfund og landsbyer 6. Hurtigt internet gode mobil- og internetforbindelser 7. Kommunale indkøb hos lokale firmaer/butr 8. Pulje til nedrivning af boliger 9. Indsats for opmuntring og støtte til det lokale initiativ og de mange ildsjæle i kommunens landdistrikt. 10. Side 3: Forslag til ny formulering, som understreger forskelligheden i kommunens landdistrikt. Alle byer og lokalsamfund har særlige vilkår og kvaliteter at tilbyde i form af fx byvækstpotentiale, kulturhistorie, naturværdier, bymiljøer, traditioner og mindst de mennesker, der bor der! Der er større bysamfund med servicefunktioner som skole, børnepasning, fritidsaktiviteter mv., og der er små landsbyer, hvor nærhed mellem mennesker og fælles indsats er det bærende element. Disse forskelle vil naturligt afspejle sig i den nye landdistriktspolitik. Derfor skal der i endnu højere grad satses på at styrke de enkelte byers særlige identitet og realisere deres stedbundne ressourcer, de kommende år. 11. Side 4. Visionen for landdistriktet bør være: Det skal være attraktivt at bosætte sig og leve i Aalborg Kommunes landdistrikt! 12. Antallet af mål bør øges fra 6 til 9: ny mål: Understøtte det lokale initiativ Fastholde offentlige kerneydelser i lokalområderne Etablering af attraktive byggemuligheder for boliger og erhverv i de mindre bysamfund Udvikling af byernes fysiske rammer Fremme oplevelses- og aktivitetsmuligheder Sikre bedre adgang til naturoplevelser og det åbne land Understøtte erhvervsudvikling i lokalområderne Opbygge infrastruktur så landsbyerne isoleres Markedsføring og styrkelse af kendskabet til byer og lokalområders særlige identitet og kvaliteter. 13. Side 6. Det er som tidligere nævnt problematisk, at landdistriktspolitn og kommuneplanen opdeler landdistriktet i to dele. Det giver en fair mulighed for alle bysamfund med interesse for udvikling. Landdistriktspolitn omhandler den del af Aalborg Kommune, som ligger udenfor Aalborgs bynære kerne. Her bor ca indbyggere eller næsten 40 % af kommunens befolkning. De er fordelt med ca i en række større bysamfund, og en gruppe på ca i mindre bysamfund under 2000 indbyggere, landsbyer samt det åbne land. Landdistriktspolitn fokuserer primært på den sidste gruppe. De større bysamfund har i henhold til kommuneplanen en særlig status, hvorfor indsatsen i henhold til landdistriktspolitn vil være rettet mod de bysamfund og landsbyer, som er udpeget i kommuneplanen Vision Landdistriktspolitn er en overordnet politik for HELE landdistriktet. I forbindelse med udmøntning af politik gives der mulighed for at styrke de enkeltes områders udvikling bl.a. via udviklingsplaner mv. 2. I størstedelen af byerne i landdistriktet (foruden de 11 vækstebyer) er der i kommuneplanrammer rumlighed i rammeplanlagte områder for såvel boliger som erhverv. 3. Der udarbejdes konkrete planer for de 11 byer og for øvrige byer og landsbyer i landdistriktet udarbejdes der over årerne udviklingsplaner for øvrige byer. 4. Der er størstedelen af de nævnte byer i kommuneplanrammer rumlighed i rammeplanlagte områder for såvel boliger som erhverv. I de byer, hvor der er konkrete planlagte rammeområder giver Vision 2025 mulighed for at tage en dialog med by- og landskabsforvaltningen om ønsker til huludfyldning mv. 5. Den kollektive trafikbetjening er planlagt ud fra politiske økonomiske rammer og vilkår. Landdistriktspolitn kan ændre på disse rammevilkår 6. Der arbejdes allerede med nye tiltag for at styrke indsatsen. 7. Beslutning herom træffes af byrådet/eulovgivning mv. 8. Der er statslige midler til nedrivning indtil juni På byrådets budget er der afsat midler 2014/ Er fokusområde i landdistriktspolitn 10. Forslag til formulering indarbejdes 11. Forsalg til formulering indarbejdes 12. Mål vedr. Fastholde offentlige kerneydelser i lokalområderne, Etablering af attraktive byggemuligheder for boliger og erhverv i de mindre bysamfund og Opbygge infrastruktur så landsbyerne isoleres indarbejdes øvrige korrekturmæssige rettelser indarbejdes for så vidt muligt. 13. Der arbejdes med formuleringen og kortet således, at der er tvivl om hvor landdistriktspolitn dækker. Byerne i nærhed til Aalborg/Nr. Sundby er en del af landdistriktsindsatsen. 1. Indarbejdes 2. Indarbejdes 3. Indarbejdes 4. Indarbejdes 5. Indarbejdes 6. Indarbejdes 7. Indarbejdes 8. Indarbejdes 9. Indarbejdes 10. Indarbejdes 11. Indarbejdes 12. Indarbejdes delvis 13. Indarbejdes delvis Der bør vises noget kort, fordi det kan skabe tvivl om, at landsbyer som Ø. Uttrup, Ø. Sundby, 7

8 Nr. Tranders, Sdr. Tranders, Gl. Hasseris, Dall Villaby, Visse, Dall, Drastrup osv. er en del af landdistriktspolitn. Det bør de være. De har været medlem af landsbysamarbejdet i årevis de fleste af dem. Og hvor hører Gistrup hen? en række bysamfund, som har et vækstpotentiale, og hvor der er interesse herfor, udarbejder By- og Landskabsforvaltningen i samarbejde med Landdistriktsforvaltningen udviklingsplaner og planer for realisering i samarbejde med lokale aktører. Udviklingsplanen skal rumme de elementer, der er afgørende for byens videre udvikling. 14. Side 8. ønske til formulering Det er dog normalt uden for lokalsamfundets muligheder at sikre en egentlig byudvikling af det enkelte bysamfund. Her må lokale initiativer suppleres med kommunal opbakning. Mange bysamfund i landdistriktet er i en positiv udvikling, men nogle byer har vanskeligere end andre ved at fastholde en positiv udvikling. Her har kommunen en særlig opgave i at skabe udvikling for at kunne fastholde et tilstrækkeligt befolkningsgrundlag for de nødvendige kerneydelser. 15. Side 9. Der bør slettes nogle af de almindeligste almindeligheder. Som succeskriterie foreslås: at der skabes udvikling i alle dele af kommunens landdistrikt. 16. Mellem 9 og 10. Her foreslås et nyt mål: Fastholde offentlige kerneydelser i lokalområderne. Se bilag. 17. Mellem 9 og 10. Her foreslås et nyt mål: Etablering af attraktive byggemuligheder for boliger og erhverv i de mindre bysamfund. Se bilag. 18. Side 10. Det er vigtigt, at landsbyerne fremstår ryddelige og fremviser initiativ og virkelyst. Derfor foreslås følgende: Byerne skal give et godt førstehåndindtryk og fremstå så attraktive som muligt. Det er såvel byens egen opgave, som der er brug for, at kommunen hjælper til med byfornyelse og byforskønnelse. Det er vigtigt at fokusere på det væsentlige. Hvad betyder fx Øget fokus på generationsskifte i byerne kan styrkes. Der foreslås følgende formulering: De fysiske tiltag kan bestå i fornyelse af pladser og torve samt nye og forbedrede rammer for sociale og kulturelle aktiviteter. Der kan være behov for forskønnelse i form af udvendige bygningsforbedringer, oprydning af skrot og affald, samt nedrivning af tomme og forfaldne bygninger, hvor forfaldet har en afsmittende effekt på omgivelserne. Det er vigtigt, at der tages konkrete initiativer til at igangsætte en udvikling: Hvor der er interesse herfor, udarbejdes udviklingsplaner og planer for realisering i samarbejde med lokale aktører. Udviklingsplanen skal rumme de elementer, der er afgørende for byens videre udvikling. 19. Side 11. ønske til formulering. Det er meget vigtigt, at succeskriteriet at antallet af borgere i landdistriktet fastholdes udgår i den formulering. I stedet foreslås at antallet af beboere i landsbyerne og landområdet fastholdes, suppleres med at antallet af beboere i de mindre bysamfund i kommunens landdistrikt øges markant. 20. Der foreslås en klar opstramning af målsætningen om nedrivning af nedslidte bygninger i landdistriktet. Det bør bare omfatte boliger, men bygninger generelt, som er nedslidte og ødelægger det gode indtryk. Omfanget af nedrivninger og oprydning i landdistriktet bør være afhængig af tilskudsmuligheder fra staten. Aalborg kommune kan sagtens selv gøre noget ved problemet. Forslag til formulering: Forslag til formulering: at der er nedrevet 30 forfaldne bygninger om året. 21. Side 12. Det kan fornemmes, at landdistriktspolitn er flyttet til et forvaltningsområde med kultur og fritidsaktiviteter som basis. Aalborg kommune har gjort en aktiv indsats for forsamlingshusene, som i dag fremstår i langt bedre forfatning end før kommunesammenlægningen. Successen kalder på fortsættelse. Her kunne nye koncepter for Fremtidens Forsamlingshus være et tema. Endelig er der også her nogle 14. Formuleringen ændres så vidt muligt 15. Indarbejdes 16. Indarbejdes da beslutninger om serviceydelser træffes i regi af landdistriktspolitn. 17. Indarbejdes, se ovenstående vedr. rumlighed samt Vision Udstykke af byggegrunde pt. er en prioriteret politisk opgave. Kommunen giver via kommuneplanen mulighed for rammeplanlagte områder for såvel boliger som erhverv. Dette giver efterfølgende mulighed for private aktører at forestå selve byggemodningen 18. Forslag til formuleringer indarbejdes for så vidt muligt 19. Succeskriteriet fastholdes 20. indarbejdes da de puljemidlerne beror på frivillige aftale med lodsejerne, kommunen derfor alene kan træffe beslutning om nedrivning. 21. Forslag til formulering indarbejdes for så vidt muligt 14. Indarbejdes 15. Indarbejdes 16. Indarbejdes 17. Indarbejdes 18. Indarbejdes 19. Indarbejdes 20. Indarbejdes 21. Indarbejdes 8

9 almindeligheder, som kan udgå. 22. Side 14. Naturen har i kommunens landdistrikt mere karakter af det åbne landbrugsland. Men også det kan være fascinerende. Det er en særlig glæde at følge årstidernes skiften og følge landbrugets arbejde med højdepunkterne, hvor markerne grønnes og høsten kommer i hus. Det bør med i beskrivelsen af det åbne land: Landskabet er præget af landbrugserhvervet, som gennem strukturelle forandringer omformer landskabet med store ensartede flader brudt af landsbyerne og landbrugets ejendomme. Samtidig rummer landskabet vigtige fortællinger om natur- og kulturhistorie som landsbyernes kirker og vejforbindelser. 23. Side 16. Forslag til formuleringer: Landbrugserhvervet er traditionelt det dominerende erhverv i landdistriktet. Mange virksomheder er opstået som servicevirksomheder for landbruget. Det er vigtigt at fastholde de virksomheder og arbejdspladser som stadig findes i kommunens landsbyer og landområder, herunder de eksisterende industri-, service-, og håndværksvirksomheder. Det er samtidig vigtigt at udvikle landområdernes alternativer til de mere traditionelle erhverv. Potentialet i landdistriktets forskellige egne skal derfor synliggøres. Attraktive bymiljøer, oplevelses- og kulturtilbud, oplevelser langs fjord og vand og mindst kommunens store naturområder er vigtige parametre for udvikling af turisterhvervet. Livsstilsiværksætteren og enkeltmandsvirksomheder, hvor lokaliseringen er bestemt ud fra et ønske om at bo et særligt sted, kunne være en særlig målgruppe. En velfungerende digital infrastruktur er her en afgørende parameter. 24. Side 17. Forslag til formulering: Sikre kommunale indkøb hos firmaer/butr i landdistriktet. 25. Mellem 17 og 18. Her foreslås et nyt mål: Opbygge infrastruktur så landsbyerne isoleres. Se bilag. 26. Side 18. Her foreslås en ny overskrift: Markedsføring og styrkelse af kendskabet til byer og lokalområders særlige identitet og kvaliteter. Begrebet markedsføring understreger, at kommunen aktivt engagerer sig i udvikling af landdistriktet. Forslag til formulering: Strategi Det vigtigt at styrke sammenholdet lokalt og skabe rollebevidsthed. Der bør bruges mere energi og flere ressourcer på at få præciseret de visioner, der er for området. De mennesker, som kan vise initiativ, skal identificeres og sættes i forbindelse med hinanden, så der opnås en synergieffekt. Der skal oprettes et forum, hvor visionerne kan spredes og findes yderligere aktører til at støtte og effektuere dem. Ved hjælp af informationer og diskussioner skal opfattelserne justeres, så det er bedre tilpasset nutidens faktiske muligheder og vilkår. Vigtigst er indkomstgrundlaget og bopælsfastholdelsen, og begge dele opnås ved gode levevilkår. Således er kvaliteten af den kommunale service i almindelighed, naborelationer, naturoplevelser m.m. meget vigtige. Rygtes det, at det pågældende område rummer gode oplevelser, god service, engagerede mennesker, organiseret i velfungerende netværker af såvel offentlig som privat karakter, bliver det til en klar konkurrencefordel. Derfor kan strategien for udviklingen af landdistriktet kun handle om kommunikation udadtil, men også om kommunikation indadtil. Markedsføring Aalborg kommunes hjemmeside fungerer primært som forbindelsesled mellem forvaltningen og aktive aktører i kommunens landdistrikt. Der er gode informationer om projekter, ansøgning om tilskud og en meget detaljeret oversigt over alle bysamfund i kommunen. Som grundlag for ekstern informationssøgning fx efter ledige byggegrunde er der basis for forbedring. 22. Forslag til formulering indarbejdes for så vidt muligt 23. Er et fokusområde i politn, men beslutning herom træffes af byrådet/eulovgivning mv. 24. Forhold vedr. infrastrukturen tages i forbindelse med kommuneplanrevisionen 25. Ønsker til formulering indpasses så vidt muligt. Overskriften ændres 26. Spørgsmålene tages op i forbindelse med udvikling af Aalborg Kortet og kommunens arbejde med en fælles dataplatform. På kommunens hjemmeside er der oversigt over de byggegrunde, arealer og bygninger som kan købes af kommunen til boligformål. Rammeplanlagte områder til boliger som erhverv kan se i Vision 2015 (kommuneplanrammer) 22. Indarbejdes 23. Indarbejdes 24. Indarbejdes 25. Indarbejdes 26. Indarbejdes 9

10 27. Side 19. Der skal generelt ske meget mere omkring kommunens hjemmeside. Den er for uindviede en labyrint. Der skal være henvisninger til lokale byers hjemmesider, så man får en oplevelse af, at landdistriktets initiativer hænger sammen. Forslag til formuleringer: Videreudvikle Landkortet på Aalborg Kommunes hjemmeside, der oplyser om byernes karakteristika, faciliteter og potentialer. På kortet skal der blandt andet være mulighed for at se, hvor byggemulighederne og byggegrundene i kommunens landdistrikt ligger. Promovere byggegrunde i landsbyerne. Derudover laves regelmæssig annoncering af byggegrunde i de mindre byer i aviser og andre medier. Fra kommunens hjemmeside oprettes links til de enkelte bysamfunds lokale hjemmesider. Et andet vigtigt emne er, hvorledes landdistriktspolitn får ejerskab blot i Landdistriktsforvaltningen, men i alle kommunens forvaltninger. Især By- og Landskabsforvaltningen er helt central i forhold til kommunens landdistrikt., og at der overalt internt i kommunen sker en inddragelse af landdistriksvinkelen på sagsbehandlingen, hvor det er muligt Gistrup Samråd Gistrup Samråd finder, at Udkastet til landdistriktspolitik generelt har mange gode elementer. Der lægges op til større forventninger til initiativ fra lokale organisationer og der signaleres en større vilje til samarbejde med kommunen. Der er nogle konkrete mål om aktiviteter, som Gistrup også kan byde ind på. Bemærkningerne giver anledning til konkrete ændringer i landdistriktspolitn. Høringssvaret sendes videre til By- og Landskabsforvaltningen og kollektiv trafik. Indarbejdes Vi har dog en bekymring for, om Gistrup med dens placering mellem Aalborg bykerne og de mindre bysamfund i landdistrikterne vil komme i klemme i ingenmandsland i forhold til konkrete prioriteringer af indsatsområder. Et vigtigt delaspekt heraf er blandt andet, at Gistrup indtænkes både i forhold til den kommende letbane og busbetjening, således vi i Gistrup hægtes af eller oplever forringelse af den kollektive trafik. SIFA Aalborg SIFA Aalborg har fremsendt korrekturmæssige rettelser som forså vidt er søgt indarbejdet. Yderligere bemærkninger er: Korrekturmæssige rettelser ændres øvrige bemærkninger giver anledning til ændringer. Generelt er landdistriktspolitn en rigtig fin ramme for udvikling, der inddrager lokalbefolkningen. Indenfor Landdistriktspolitns 6 overordnede mål kunne der skabes motivation til at medvirke til udviklingen, ved periodisk at have fokus på forskellige målgrupper i oplandet/landdistrikterne. I en periode på et år, kunne der være fokus på unges trivsel og muligheder, næste år ældres trivsel og muligheder osv. Sidst men mindst handler det om, at Landdistriktspolitn bliver formidlet ud til oplandets borgere, så borgerne får kendskab til deres mange muligheder for at medvirke til, at Aalborg kommunes landdistrikter er et attraktivt sted at bo og leve. 10