Økonomisk oversigt Talmaterialet er baseret på kommunens budgetter og regnskaber

Transkript

1 Kerteminde marina Økonomisk oversigt Beløbene er i 'årets' kroner excl. moms., undtagen pladsleje, der er incl. moms. Fed skrift: Fra godkendte regnskaber. Alm. Skrift: Fra godkendte budgetter. Talmaterialet er baseret på kommunens budgetter og regnskaber (tal i parentes er negative) Saldo Saldo Dis- Rente: Dis- Drifts- Drifts- Anlægs- Overskud uden med konto konto+2% < Pladsleje incl. moms > indtægter udgifter udgifter Dr.i. - Dr.u. forrentning forrentning + 2 % af saldo A-plads B-plads C-plads S-plads (63.246) (63.246) ( ) ( ) 9, ( ) ( ) 11, ( ) ( ) 10, ( ) ( ) 10, ( ) ( ) 11, ( ) ( ) 10, ( ) ( ) 11, ( ) ( ) 14, ( ) ( ) 13, ( ) ( ) 12, ( ) ( ) 9, ( ) ( ) 9, ( ) ( ) 9, ( ) ( ) 9, ( ) ( ) 9, ( ) 9, ( ) 9, ( ) 9, ( ) 10, ( ) ( ) 11, ( ) ( ) 11, ( ) ( ) 10, ( ) ( ) 7, ( ) 7, ( ) 5, ( ) 5, ( ) 5, ( ) 4, ( ) 6, ( ) 6, ( ) 5, ( ) 4, ( ) 4, ( ) 4,

2 , Saldo Saldo Dis- Rente: Dis- Drifts- Drifts- Anlægs- Overskud uden med konto konto+2% < Pladsleje incl. moms > indtægter udgifter udgifter Dr.i. - Dr.u. forrentning forrentning + 2 % af saldo A-plads B-plads C-plads S-plads Kommentarer: Siden man begyndte projekteringen af marinaen i 1971, har brugerne betalt samtlige driftsudgifter og anlægsudgifter - også arealkøbet i 1991 (5 mill. kr.). Når forsyningsvirksomheder låner penge hos kommunen, forrentes lånene med Nationalbankens diskonto + 2%. Såfremt man forrenter marinaens "lån" efter samme princip, vil det samlede rentebeløb udgøre kr., hvilket svarer til summen af tallene i kolonne J. Som det ses, havde vi et højt renteniveau fra 1971 til og med Ved udgangen af 2008 vil saldoen med forrentning være kr., afrundet: 2,1 mill. kr. Marinaen er skattefinansieret, så saldoen er ikke båndlagt til investeringer i marinaen. De akkumulerede overskud kan kanaliseres over til kommunale opgaver uden for marinaen, f. eks. til veje, skoler, børnehaver, Munkebo Idræts Center (MIC) og Fjord- og Bæltcentret, men man skal være opmærksom på, at Kystdirektoratet (Trafikministeriet havde kompetencen i 1972) kan forlange afgifterne for benyttelse af anlæggene (lystbådehavnen) forelagt til godkendelse. Inden for de seneste måneder har pressen fortalt om kommunale lystbådehavne på Fyn, der er blevet forringet væsentligt på grund af utilstrækkelig reinvestering. Der er behov for øgede investeringer i lystbådehavnen i Kerteminde, så meget taler for, at de opsparede midler ikke bliver anvendt til andre formål. Der er foretaget en omregning af 'årets kr' til '2006 kr' for så vidt angår overskud og anlægsudgifter. Det giver bedre mulighed for at sammenligne resultaterne. De samlede anlægsudgifter i '2006 kr' udgør ca. 55 mill. kr. Så meget ville det koste at bygge marinaen i dag. Henning Wind-Hansen Jørgen Dyrberg Holm Simon Riber Kristensen

3

4

5 Strukturtekst Budget Lystbådehavne m.v. Kerteminde Marina Drift Netto Udgifter: I alt Personale U Materiale- og aktivitetsudgifter U It, inventar og materiel U Grunde og bygninger U Indtægter: I alt Specifikation af indtægter: 001 Faste pladslejer I Arealleje I Bådpladser I Andre indtægter I 01 Gæstesejlere I 02 Salg af el til gæstesejlere I :26 Side 5 af 17

6 Strukturtekst Budget Benyttelse af bad I Telekort I Op- og udsætning I Vacuum-maskiner I Ventelistegebyr I Oprettelse af kontrakter I Anlæg I alt Diverse vedligeholdelsesarbejder Forskønnelse af marinaområdet Udvidelse af udrustningskaj Projekt "I sikker havn" Der er ikke taget stilling til anlægsprojekter for årene :26 Side 6 af 17

7 Driftsresultat. Blå = Indtægter. Røde = Udgifter. Gule = Overskud Kr = = = = = 2010

8 Overskud. Til investering (anlægsarbejder) og forrentning af saldo Kr = = = = = 2010

9 Anlægsudgifter herunder arealkøb Arealkøb + øvrige anlægsudgifter Kr = = = = 2000

10 Saldo uden og med forrentning Blå søjler: uden forrentning Røde søjler: med forrentning Kr - ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) ( ) 1 = = = = 2000

11 Beregnet rente Rentesats: Diskonto + 2% Kr = = = = = 2010

12 Pladsleje Blå: A-pladser Røde: B-pladser Gule: C-pladser Grønne: S-pladser Kr = = = 2000

13 Omregning til '2006 kr' 'Årets kr' omregnes til '2006 kr' Index fra Danmarks Statistiks prisberegner Ved at omregne 'årets kr' til en fast kroneværdi, f.eks. det seneste offentliggjorte index i Danmarks Statistiks prisberegner, kan man bedre sammenligne marinaens resultater fra år til år. Basistal Overskud Anlægsudgifter 'årets kr' '2006 kr' 'årets kr' '2006 kr' 'årets kr' index ex. moms ex. moms ex. moms ex. moms , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , år år

14 Der er behov og mulighed for øget reinvestering Regnskaber (2006 kr): Overskud i alt Anlægsudgifter i alt Disponibelt til investering (10 år) Disponibelt til investering pr. år Budgetter (årets kr): Overskud i alt Anlægsudgifter i alt Disponibelt til investering (2 år) Disponibelt til investering pr. år

15 'årets kr' omregnet til '2006 kr' Røde søjler: 1000 'årets kr' i '2006 kr' Blå søjler: 1000 '2006 kr' Kr = = = = 2000

16 Overskud Blå søjler: i 'årets kr' Røde søjler: i '2006 kr' Tendenslinie: '2006 kr' Kr = = = = 2000

17 Anlægsudgifter Blå søjler: 'årets kr' Røde søjler: '2006 kr' Kr = = = = 2000