10.3 Kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder

Transkript

1 Budget- og regnskabssystem side Kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder Bekendtgørelse om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder (Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 2000) I medfør af 55, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 28. oktober 1999, fastsættes: 1. Kommunens gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder i årsregnskabet må ikke overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt træk på kommunens kassekredit ved regnskabsårets udgang. Stk. 2. Gælden til de kommunale forsyningsvirksomheder opgøres som summen af kommunens negative mellemværender med de enkelte forsyningsområder på hver af funktionerne 9.30, 9.31, 9.33 og 9.34 samt funktion 9.35, gruppering 01, i»budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«. Ved opgørelsen af det negative mellemværende på hver af de ovennævnte funktioner kan kommunen til og med regnskabsåret 2001 fratrække et beløb svarende til et i regnskabet for 1991 registreret negativt mellemværende på den pågældende funktion. Stk. 3. De likvide beholdninger opgøres som summen af saldiene på funktionerne i»budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«og deponerede beløb vedrørende forsyningsvirksomheder, jf. 4, stk. 3-8, i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Ledigt kassekredittræk opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v Stk. 4. Indenrigsministeriet kan i særlige tilfælde meddele tilladelse til forlængelse af den i stk. 2 nævnte periode ud over regnskabsåret Kommunens gæld til og tilgodehavender hos de kommunale forsyningsvirksomheder i det enkelte regnskabsår forrentes med en årlig rente svarende til markedsrenten. Stk. 2. Forrentningen beregnes på grundlag af mellemværenderne med de kommunale forsyningsvirksomheder på hver af funktionerne 9.30, 9.31, 9.33 og 9.34 samt funktion 9.35, gruppering 01, i»budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«. Stk. 3. Indenrigsministeren kan meddele tilladelse til at foretage forrentning med en årlig rente, der afviger fra markedsrenten, når særlige forhold taler herfor. 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. december 2000, og har virkning fra og med regnskabsåret Stk. 2. Samtidig ophæves Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 804 af 12. november 1998 om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder.

2 Budget- og regnskabssystem side Vejledning om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder (Indenrigsministeriets vejledning af 16. februar 2001) 1. Indledning Indenrigsministeriet har ved bekendtgørelse nr af 15. december 2000 fastsat regler om mellemværender mellem kommuner og kommunale forsyningsvirksomheder. Bekendtgørelsen erstatter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 804 af 12. november Kommunens gæld til forsyningsvirksomhederne må ikke overstige kommunens likviditet Det fremgår af bekendtgørelsens 1, stk. 1, at kommunens samlede gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder, opgjort ud fra kommunens årsregnskab, ikke må overstige kommunens likvide beholdninger tillagt ledigt kassekredittræk ved regnskabsårets udgang. I bekendtgørelsens 1, stk. 2, er fastsat regler for opgørelsen af kommunens gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder. Gælden opgøres ud fra kommunens årsregnskab som summen af kommunens negative mellemværender med de enkelte forsyningsområder. For hvert forsyningsområde opgøres gælden som kommunens negative mellemværende med det pågældende forsyningsområde set under ét. Eksempelvis inden for spildevandsområdet foreligger der en gæld, såfremt kommunens mellemværende med alle kommunens spildevandsanlæg regnet under ét er negativ. De øvrige områder opgøres på samme måde. Kommunens samlede gæld til de kommunale forsyningsvirksomheder opgøres herefter som summen af de negative mellemværender med de enkelte forsyningsområder. Eventuelle kommunale tilgodehavender (positive mellemværender) på visse forsyningsområder kan således ikke modregnes i gælden (negative mellemværender) på andre forsyningsområder. Der indgår fem forskellige forsyningsområder i opgørelsen, svarende til følgende fem funktioner i det kommunale årsregnskab, jf.»budget og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner«: 9.30 Spildevandsanlæg med betalingsvedtægt 9.31 Gasforsyning 9.33 Varmeforsyning 9.34 Vandforsyning 9.35 gr. 01 Renovation Da reglen indførtes med virkning for kommunal gæld opstået fra og med 1992, indeholder 1, stk. 2, en bestemmelse, hvorefter kommunen ved opgørelsen af det negative mellemværende på hver af de ovennævnte funktioner i perioden til og med år 2001 kan fratrække et beløb svarende til et i regnskabet for 1991

3 Budget- og regnskabssystem side 3 registreret negativt mellemværende på den pågældende funktion. 1, stk. 4, indeholder dog en bestemmelse om, at indenrigsministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra denne frist, således at perioden kan forlænges ud over år Kommunens likvide beholdninger opgøres i henhold til bekendtgørelsens 1, stk. 3, ud fra det kommunale årsregnskab som summen af saldiene på funktionerne tillagt deponerede beløb vedrørende forsyningsvirksomheder, jf. 4, stk. 3-8, i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv. Hertil kan tillægges ledigt kassekredittræk opgjort ved regnskabsårets slutning (dvs. den 31. december). Opgørelsen heraf sker efter reglerne i bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 3. Gæld og tilgodehavender mellem kommunen og de kommunale forsyningsvirksomheder skal forrentes med en rente svarende til markedsrenten Bestemmelsen i bekendtgørelsens 2, stk. 1, indebærer, at kommunens gæld til og tilgodehavender hos de kommunale forsyningsvirksomheder fra og med 1992 skal forrentes med en årlig rente svarende til markedsrenten. Der er ikke i bekendtgørelsen indsat nærmere bestemmelser for opgørelse af markedsrenten. Det skyldes et ønske om at sikre kommunerne en adgang til at tilpasse forrentningen af deres mellemværende med forsyningsvirksomhederne til de lokale forhold. Kommunerne kan således have forhandlet sig frem til forskellige forrentningsaftaler med deres pengeinstitutter, hvilke kan lægges til grund for opgørelse af markedsrenten. Alternativt kan som retningsgivende for markedsrenten peges på den gennemsnitlige effektive 10-årige statsobligationsrente som denne opgøres af Nationalbanken. Der anvendes som hovedregel samme rentesats ved forrentning af gæld og tilgodehavender, jf. dog afsnit 4 nedenfor. Forrentningen skal som minimum beregnes en gang årligt på grundlag af de mellemværender mellem kommunen og de enkelte kommunale forsyningsvirksomheder, der ved regnskabsårets begyndelse er opført på finansiel status. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at foretage forrentning på grundlag af opgørelser over kommunens mellemværender med forsyningsvirksomhederne i løbet af regnskabsåret, f.eks. månedlige eller kvartalsvise opgørelser. 4. Særlige forhold Reglerne i bekendtgørelsen gælder ikke i tilfælde, hvor andet særligt er hjemlet i lovgivningen Varmeforsyning I henhold til lov om indeksregulerede realkreditlån kan der ydes indekslån til visse varmeforsyningsanlæg.i den udstrækning, kommunen har optaget sådanne indekslån til et kommunalt varmeforsyningsanlæg, skal kommunen foretage forrentningen af kommunens tilgodehavende ud fra den årlige regulering og forrentning af de pågældende indekslån

4 Budget- og regnskabssystem side Vandforsyning Ifølge vandforsyningsloven kan kommuner yde støtte til kommunale vandforsyningsanlæg. Støtten kan bl.a. ydes i form af udlæg på gunstige rentevilkår. Regnskabsteknisk skal der imidlertid i det kommunale regnskab beregnes en forrentning - efter samme regler som for de øvrige forsyningsvirksomheder - af mellemværenderne mellem kommunen og den kommunale vandforsyning. Eventuelle tilskud i form af gunstige rentevilkår skal derfor registreres i regnskabet som et kommunalt tilskud til vandforsyningen, og størrelsen af tilskuddet beregnes som forskellen mellem den almindelige forrentning og forrentningen beregnet på de gunstige rentevilkår Renovation Det er i henhold til miljøbeskyttelsesloven op til kommunalbestyrelsens beslutning, om renovationsområdet skal gebyrfinansieres eller skattefinansieres. I det omfang kommunalbestyrelsen har besluttet at foretage gebyrfinansiering på renovationsområdet er dette omfattet af bekendtgørelsens bestemmelser. Dette indebærer, at der på renovationsområdet fra og med regnskabsåret 1992 skal ske mellemregning med kommunen for de områder, som kommunalbestyrelsen har besluttet at gebyrfinansiere. Regnskabsteknisk skal de gebyrfinansierede områder således behandles på samme måde som de kommunale forsyningsvirksomheder El-forsyning Med ikrafttræden af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, er netvirksomheder ikke omfattet af det kommunalretlige hvile sig selv princip, men reguleret i selve loven. Som følge heraf indgår funktion 9.32 Elforsyning ikke i likviditets- og forrentningsreglen, jf. bekendtgørelsens 1, stk. 2 og 2, stk. 2. For så vidt angår forrentning af kommunernes mellemværende med elforsyningen er reglerne herfor fastsæt i lov om elforsyning. Det følger af lov om elforsyning, at kommunernes mellemværende med netvirksomheder skal forrentes svarende til markedsrenten. For særlige budget- og regnskabsmæssige regler for elområdet henvises til Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner I øvrigt Bekendtgørelsens 2, stk. 3, indeholder en bestemmelse om, at indenrigsministeren kan meddele tilladelse til at foretage forrentning med en årlig rente, der afviger fra markedsrenten, når særlige forhold taler herfor. Bestemmelsen sigter på situationer, hvor kommuner har optaget lån til nærmere bestemte forsyningsformål til en fast rente, der afviger væsentligt fra den aktuelle markedsrente. Det følger heraf, at dispensation søges konkret i forhold til det enkelte lån.

5 Budget- og regnskabssystem side 5 5. Ikrafttræden Bekendtgørelse nr af 15. december 2000 om kommunernes mellemværender med de kommunale forsyningsvirksomheder træder i kraft den 30. december 2000, og har virkning fra og med regnskabsåret 2000.