Skævinge kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af folkeskolen og skolefritidsordninger. København, maj 2005

Transkript

1 kommune Brugertilfredshedsundersøgelse af folkeskolen og skolefritidsordninger (SFO) København, maj 00

2 INDHOLDSFORTEGNELSE. Sammenfatning af resultaterne.... Anbefalinger...6. Baggrund og metode..... Formålet med undersøgelsen..... Måling af oplevet kvalitet..... Antal besvarelser..... Spørgeramme..... Måleskala..... Databehandling og resultater.... Den overordnede tilfredshed med folkeskolen i kommune...6. Kommunens resultater opdelt på kvalitetsindikatorer...8. Bedømmelse af skolen hos forældre med børn i specialundervisningen Kommunens resultater opdelt på brugertyper Alder Uddannelse Beskæftigelse Indkomst Civilstand Klassetrin Kommunens resultater på skoleniveau Overordnet tilfredshed Vurderingen af lærernes faglige niveau Evnen til at engagere og udfordre eleverne Tid til den enkelte elev Ro og orden i klassen Elevindflydelse Forældreindflydelse Undervisningsmateriale Samarbejde mellem skole og hjem Trivsel Evnen til at udvikle elevernes sociale færdigheder...0 7, Stærke og svage elever De fysiske Rammer Trafiksikkerheden Valgmuligheder mellem folkeskoler...

3 7.6 Kommunal information Privat- og friskolerne og det frie skolevalg Den overordnede tilfredshed med SFO i Kommune Kommunens SFO-resultater opdelt på kvalitetsindikatorer...0. Kommunens resultater på SFO-niveau..... Overordnet tilfredshed..... Tid til det enkelte barn..... Trivsel..... Indendørs Rammer..... Udendørs Rammer Aktiviteter Kontakt SFO og hjemmet Kontakt SFO og skole...6

4 . Sammenfatning af resultaterne Relativt lav overordnet tilfredshed med folkeskolen i kommune Sammenlignet med landsplan, kommunerne i Region Hovedstaden og andre kommuner med indbyggere, er forældrene i gennemgående mindre tilfredse med deres lokale folkeskole. Den gennemsnitlige score for tilfredsheden med folkeskolen hos forældrene i er lav i sammenlignet med forældrene på landsplan, i Region Hovedstaden og sammenligelige kommuner på størrelse med. Kun godt to tredjedele af forældrene i kommune er enten tilfreds eller meget tilfreds med folkeskolen (6, procent). Dermed er tilfredshedsniveauet i kommune markant lavere end andre steder, hvor tilfredshedsniveauet typisk er på omkring 80 procent. Tilsvarende er ca. hver femte forældre i kommune enten utilfreds eller meget utilfreds med folkeskolen, hvilket er mere end dobbelt så mange utilfredse forældre sammenlignet med de øvrige steder. Det relativt lave tilfredshedsniveau i kommune dækker over betragtelige forskelle de tre skoler imellem. skoles overbygningsklasser har de mest utilfredse forældre. På de fleste af de målte kvalitetsområder har overbygningen på skole en markant lav tilfredsscore i forældrenes samlede vurdering af skoletilbudet. På Ll. Lyngby og Gørløse skoler er tilfredsheden blandt forældrene på et højere niveau end på skoles overbygning, men der er stadig grund til at reflektere over det lave niveau, når der sammenlignes med andre steder i landet. Der tegner sig generelt et billede af et skolevæsen, hvor der er stor brug for at diskutere den manglende tilslutning og opbakning fra kommunens forældre til folkeskolen. Undersøgelsens resultater antyder, at der kan være et misforhold i mellem selvforståelse hos skolernes ledelse/lærergrupper og skolevæsenets omdømme blandt forældrene. Dette understreges tydeligst af den meget markante tilfredshed blandt forældre med børn på de private skoler og friskolerne på stort set alle kvalitetsindikatorer. Disse skoler har meget tilfredse forældre på stort set af de undersøgte kvalitetsindikatorer. Undersøgelsens resultater påpeger, at det primært er den manglende tiltro til, at folkeskolen kan levere den fornødne disciplin og den fornødne kvalitet i

5 undervisningen, der gør, at forældrene har valgt eller overvejer at vælge privatog friskolerne. Brugertyper Forældrenes baggrundsprofil har gennemgående ikke den store betydning for deres vurdering af skolen. Således spiller uddannelse, beskæftigelse, civilstand og indkomst ingen nævneværdig rolle. Undtagelsen er børnenes klassetrin, hvor tilfredsheden med skolen falder jo ældre børnene (og dermed også forældrene) bliver. Forældre med børn i klasse er markant mindre tilfredse med skolen sammenlignet med de øvrige forældre under ét. Forældre med børn i børnehaveklassen er derimod markant mere tilfredse end de øvrige forældre under ét. Dette kan dog langt hen af vejen forklares ved den store utilfreds blandt forældre på skoles overbygning. Det skal tilføjes, at det er almindeligt med et fald i tilfredsheden gennem skoleforløbet, men i er det meget mere markant end sædvanligt. Begrænset tilfredshed med fritidsordningerne i kommune Forældrenes overordnede tilfredshed med SFO erne i er lidt lavere sammenlignet med gennemsnittet på landsniveauet, niveauet i region Hovedstaden og kommuner på samme størrelse som. Der er dog ikke tale om nogen markant forskel. Der er nogle forskelle institutionerne i mellem: Forældrene på Ll. Lyngby skoles SFO er markant mere tilfredse end de øvrige skolers sfo er og ligger som den eneste institution konsekvent over landsgennemsnittet. Privat- og friskolerne klarer sig bedre end kommunens øvrige SFO er, men deres forældre er mindre tilfredse med de fysiske rammer i sammenligningen med de kommunale SFO er. Parallelt med resultaterne på skoleområdet er der den mindste tilfredshed med tilbudet på skoles SFO.

6 . Anbefalinger I det følgende er konsulenternes anbefalinger oplistet. Grundlaget for disse er resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen samt analyserne deraf. Det meget tydelige resultat kalder både på en meget hurtig respons fra kommunens side, men også og det er vigtigt en målrettet, strategisk indsats på lidt længere sigt. Det er vigtigt at tænke på, at denne rapports resultater kan føre til yderligere strømning mod privatskolerne og friskolerne, hvis der ikke både straks og på sigt sker væsentlige ændringer. Disse skal for nogens vedkommende besluttes kommunalpolitisk og andre skal besluttes i skolebestyrelserne og på skolerne i et konstruktivt samarbejde mellem ledelser og medarbejdere. De ændringer, der her vil være tale om, kan ikke gennemføres ved hjælp af ordrer. Uanset et ønske om hurtig indsats og virkning, kommer der kun noget brugbart ud af det, ved også at interessere sig for processen og give medarbejdere tid til så store omstillinger. Kommunalpolitiske initiativer NU Selv om forældretilfredsheden på kommuneniveau dækker over store forskelle, anbefales det, at Kommune om senest år gennemfører en tilsvarende forældretilfredshedsundersøgelse med henblik på et bedre samlet resultat end i denne undersøgelse. I den forbindelse anbefales det, at der politisk fastsættes en score som mål for en ønsket overordnet udvikling på Kommunes folkeskoleområde. Det vil endvidere være fremmende for en positiv udvikling på området, at det politisk besluttes, hvilke af undersøgelsens delområder de enkelte skoler skal arbejde med. Der kan godt være tale om forskellige delområder på de forskellige skoler alt afhængig af disses resultater. Det anbefales desuden, at der også bliver rum til, at den enkelte skole selv kan prioritere mellem de delområder, hvor skolebestyrelse, ledelse og personalet ønsker ar arbejde med forbedringer.kommunalpolitiske initiativer PÅ SIGT For at øge det politiske ansvar på skoleområdet og for at støtte arbejdet med hele tiden at forbedre kvaliteten, anbefales det, at kommunen tager sit målstyringssystem på området op til revision. Her henvises til nylig udsendt skrivelse fra KL til alle landets kommunalbestyrelsesmedlemmer om netop dette. For at få øget forældrenes tilfredshed med overbygningen på, anbefales det, at både politikere, forvaltning og skoler betragter overbygningen som hele kommunens og dermed ikke blot overlader 6

7 opgaven med at forbedre forældretilfredsheden til alene. Det anbefales:. At kommunen fastsætter mål vedrørende skolernes rummelighed. Samtidig med dette fastsætter krav om dokumentation for resultatopnåelse.. At skolebestyrelserne fastsætter principper for målopfyldelsen på området. At skoleledelserne udarbejder handlingsplaner for målopfyldelse på området og. At kommunen fastsætter mål vedrørende skolernes fleksibilitet i undervisningen. At skolebestyrelserne fastsætter principper for målopfyl delse på området. At skoleledelserne udarbejder handlingsplaner for målopfyldelse på området *) Der henvis til konkrete eksempler i bilaget bagest i denne rapport. Forvaltningsmæssige initiativer NU Det anbefales, at der i kommunen nedsættes en kommunal arbejdsgruppe med det formål at få skabt et sammenhængende, engagerende, udfordrende og nyt overbygningstilbud til kommunens elever på klassetrin. I arbejdsgruppen bør både forvaltning, de tre skolers personale, ledelser og bestyrelser være repræsenteret. Der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både forvaltning og de tre skoler med det formål at udarbejde en informationsstrategi vedrørende det nye overbygningstilbud på en sådan måde, at forældretilfredsheden kan forbedres markant. Det anbefales, at forvaltningen sammen med analyserer hvorfor forældrene til elever i overbygningen har en markant anderledes opfattelse af lærernes tid til den enkelte elev end i grundskoleklasserne på alle tre skoler. Kan det være et spørgsmål om:. Antallet af undervisningstimer?. Lærernes information til forældrene om manglende tid?. For lidt individualisering af undervisningen?. For lidt brug af undervisningsdifferentiering. For lidt brug af holddannelse 6. Andet? 7

8 I s overbygning anbefales det at involvere eleverne så meget som overhovedet muligt, for at opnå, at de tager et medansvar for en forbedring. For at forbedre forældrenes oplevelse af den kommunale information om folkeskoler nedsættes en arbejdsgruppe bl.a. med repræsentation fra de tre skolebestyrelser til at komme med forslag til forbedringer. (Herunder hjemmesider) Forvaltningsmæssige initiativer PÅ SIGT For især at arbejde med forældreopfattelsen af det faglige niveau i s overbygningsklasser anbefales det at arbejde systematisk med dokumentation af undervisningsresultater. Det politiske niveau stiller krav om dette, således at det hurtigt vil kunne dokumenteres, om forældrenes opfattelse er rigtig. Også i grundskoleklasserne på de tre skoler anbefales det at arbejde med dokumentation især i dansk, matematik, natur og teknik, engelsk, IT og den sociale og personlighedsmæssige udvikling. Der henvises i øvrigt til nylig udsendt skrivelse herom fra KL til alle kommunalbestyrelsesmedlemmer i landet. Det anbefales i højere grad end nu politisk at fastsætte mål for SFO - ernes virksomhed, ligesom det anbefales, at skolebestyrelserne fastsætter principper for samme. Der bør ligeledes fastsættes procedurer for dokumentation af graden af målopfyldelse. For at forbedre forældreopfattelsen af især L. Lyngby s og s evne til at engagere og udfordre eleverne anbefales det, at der politisk målsættes herom. Relevante værktøjer i den forbindelse er undervisningsdifferentiering og folkeskolelovens muligheder for holddannelse. Endvidere anbefales det, at skolebestyrelserne vedtager principper herom Det anbefales, at der udarbejdes en plan for forbedring af de fysiske rammer på bestyrelsesinitiativer NU For at kvalificere overgangen til overbygningsskolen fra de to andre skoler reviderer de tre skolebestyrelser sammen det sæt fælles principper herfor. Det anbefales, at den strukturerede kontakt mellem eleverne starter så tidligt som muligt i skoleforløbet For at forbedre forældrenes opfattelse af disciplinen på skolen anbefales det, at der på alle tre skoler igangsættes en debat blandt forældrene om dette emne. Det bør gøres på alle klasseforældremøder i den kommende tid. Denne debat er tænkt som optakt til skolebestyrelsernes vedtagelse af principper for området og evt. en revision af skolernes ordensregler. Også 8

9 i skolernes pædagogiske råd bør der tages en grundig debat om emnet, således at skolernes ledelser kan få funderet beslutning, evaluering og opfølgning. For at forbedre forældrenes opfattelse af deres indflydelsesmuligheder i overbygningsklasserne på anbefales det, at skolens bestyrelse fastsætter principper på området. ns ledelse og personalet skal herefter være opmærksomme på, at disse principper udmøntes på en for forældre tilfredsstillende måde. For at forbedre forældrenes opfattelse af undervisningsmaterialernes kvalitet i overbygningsklasserne på anbefales det at beslutte i skolebestyrelsen, hvorvidt der er behov for en omprioritering af skolens anvendelse af budgetmidler på området. Hvis ikke, bør skolen være meget omhyggelig med at orientere forældrene om hvorfor. bestyrelsesinitiativer PÅ SIGT For at forbedre forældrenes opfattelse af skole/hjem samarbejdet i grundskoleklasserne på anbefales det, at skolens bestyrelse fastsætter principper på området. ns ledelse og personalet skal herefter være opmærksomme på, at disse principper udmøntes for en for forældre tilfredsstillende måde. Især skolebestyrelsen på anbefales at sætte fokus på skolens SFO for at få rettet op på forældrenes tilfredshed med denne. ns ledelse anbefales i samme anledning af udarbejde handlingsplan for dette. ledelsesinitiativer NU Det anbefales, at skolerne hver især f. eks. på kommende klasseforældremøder giver alle skolens forældre lejlighed til at drøfte/uddybe denne rapports resultater, analyser og anbefalinger anbefales at arbejde mere systematisk med hensigtsmæssig og æstetisk udnyttelse af overbygningselevernes fysiske miljø. ledelsesinitiativer PÅ SIGT Det anbefales, at laver en egentlig trivselsundersøgelse blandt eleverne for at få klarlagt årsagerne til, at en del af forældrene i grundskoleklasserne ikke er tilfredse med elevernes trivsel. Det anbefales, at sætter fokus på elevernes sociale udvikling på skolen. bestyrelsen bør sætte principper på området og emnet bør også være på dagsordenen i skolens pædagogiske råd, således at ledelsen får de bedste muligheder for f. eks. at udarbejde en egentlig handlingsplan for at få forældrenes opfattelse af skolens evner på dette område forbedret. 9

10 Personaleinitiativer NU Det anbefales, at L. Lyngby s pædagogiske råd drøfter, hvorledes man kan ændre forældrenes opfattelse af for lidt medindflydelse på undervisningen fra elevside. Det bør drøftes i alle klasser i alle fag. Da det drejer sig om et lovgivningsanliggende bør også skolens bestyrelse involveres og evt. vedtage principper. Det er endeligt vigtigt, at skolens ledelse på dette grundlag tager initiativer. 0

11 . Baggrund og metode.. Formålet med undersøgelsen Kommune har konstateret en meget kraftig stigning i privatskolefrekvensen i de seneste år. Det er især bemærkelsesværdigt, at rigtig mange forældre ved indskrivningen til dette skoleår valgte privatskole, og det er især markant ved Gørløse. På baggrund af dette har Kultur- og Sundhedsudvalget ønsket at få gennemført en skoletilfredshedsundersøgelse. Formålet med en tilfredshedsundersøgelse på folkeskoleområdet i Kommune er at få en viden om forældrenes opfattelse af både kommunens skolevæsen som helhed og de enkelte skoler. En sådan viden er ikke tilgængelig i øjeblikket, men det ville kunne få stor betydning for både politiske beslutninger i kommunalbestyrelsen og i skolebestyrelserne samt de enkelte skolers beslutninger, hvis den var. Det er dette projekts opgave at fremskaffe denne viden og pege på evt. anbefalinger og konsekvenser som følge deraf... Måling af oplevet kvalitet En kvalitetsdimension blandt flere er den oplevede kvalitet. Baggrunden for at foretage brugerundersøgelser er netop at afdække synspunkter og vurderinger blandt de brugere, som skal leve med og i mange tilfælde er afhængige af serviceydelsen. KL har i samarbejde med udvalgte kommuner udarbejdet et brugertilfredshedskoncept, KL-kompasset. Grundtanken er at gøre brugerundersøgelser sammenlignelige og derved skabe grundlaget for at kunne lære af hinanden. Kommune har benyttet KL-kompasset. Det er baggrunden for, at kommunens resultater kan sammenlignes med andre kommuner, der ligeledes har benyttet KL-kompasset. KL har desuden i 00 gennemført en landsdækkende brugerundersøgelse, hvilket gør det muligt for kommunen at sammenligne sig med landsresultatet og sammenlignelige kommunetyper.

12 .. Antal besvarelser Spørgeskema er udsendt i april 00 med post til forældre med børn i en af kommunes folkeskoler og til forældre med børn på friskoler eller privatskoler. Besvarelsesprocent er vist i nedenstående oversigt: tilbud Antal udsendte skemaer Besvarelser Svar procent Kommunens ,7 folkeskoler Privat- og friskoler 6,6 En høj svarprocent giver alt andet lige en større sikkerhed for, at besvarelserne er repræsentative i forhold til samtlige brugere. Med en flot svarprocent på 9,7 kan resultaterne med god rimelighed tolkes som et udtryk for brugernes holdninger, når det gælder besvarelserne fra forældrene med børn i de kommunale folkeskole. Den høje svarprocent skyldes til dels, at der har været udsendt en påmindelse til forældrene om svarfrist et par dage efter modtagelsen af spørgeskemaet. For forældre med børn i friskolerne er svarprocenten desværre lidt lav. Konsulenterne har i samråd med kommunen besluttet, at svarprocenten ikke var så lav, at man af hensyn til det endelige resultat, fandt det nødvendigt at sende rykkerskrivelser ud til disse forældre, da det ville udsætte deadline for projektet. Svarprocenten er dog heller ikke så lav, at man ikke med en vis rimelighed kan tolke resultaterne, som et udtryk for forældrenes holdninger. Rimeligheden i dette forstærkes af den meget klare ensartethed og i forældrenes besvarelser.

13 .. Spørgeramme Der måles på en overordnet alt i alt tilfredshed samt kvalitetsindikatorer (spørgsmål), som dels dækker forhold, der direkte vedrører den enkelte folkeskole og dels kommunale rammer for skolens drift: Evne til at skabe et udviklende miljø for stærke og svage elever De fysiske rammer indendørs Mulighederne for som forældre at påvirke undervisningen De udendørs faciliteter og arealer ns evne til at udfordre den enkelte elev Lærernes tid til den enkelte elev Lærernes indsats for at skabe ro og orden i klassen Elevernes indflydelse på undervisningen Undervisningsmaterialets kvalitet ns evne til at udvikle elevernes sociale færdigheder Dit barns faglige udbytte Lærernes lydhørhed over for dine synspunkter Lærernes evne til at engagere eleverne Lærernes faglige niveau Kommunens information om folkeskoler i kommunen Muligheden for at vælge mellem forskellige folkeskoler Trafiksikkerheden mellem skole og hjem.. Måleskala Der benyttes en balanceret skala, hvor bedømmelsen er lig med meget utilfreds og er lig med meget tilfreds. Resultaterne kan således enten udtrykkes som en gennemsnitsscore eller som den andel, der f.eks. er tilfreds eller meget utilfreds : = meget utilfreds = utilfreds = hverken tilfreds eller utilfreds = tilfreds = meget tilfreds.. Databehandling og resultater Kommuneresultater ekstern sammenligning For at kunne sætte resultaterne i perspektiv sammenholdes s resultater med: Region Hovedstaden Kommuner med under indbyggere. Hele landet

14 Kommuneresultater intern sammenligning Internt i kommunen opdeles og sammenlignes resultaterne på brugernes baggrundsforhold: alder uddannelse beskæftigelse indkomst civilstand klassetrin Desuden sammenlignes resultaterne mellem de skoler. Læsevejledning Da analyserne er baseret på stikprøver, er resultaterne altid forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Det bevirker, at forskelle i resultater kan bero på en statistisk tilfældighed. Derfor benyttes rapporten igennem begrebet signifikant forskel. Med anvendelse af et pct. signifikansniveau betyder det, at der maksimalt er pct. risiko for, at forskelle i resultater beror på en tilfældighed og ikke skyldes reelle forhold i kommunen. Eksempelvis betyder tilfredsheden er signifikant højere blandt offentligt ansatte, at der maksimalt er pct. risiko for, at en målt højere tilfredshed beror på en statistisk tilfældighed og ikke skyldes reelle forhold.

15 Sammenligninger internt i Kommune Her undersøges, om tilfredsheden varierer mellem forskellige forældregrupper hhv. folkeskoler. Sammenligninger mellem Kommune og omverdenen Her undersøges, om tilfredsheden varierer mellem Kommune og hele landet. En blå søjle angiver, at denne forældregruppe hhv. skole er signifikant mere tilfreds end de øvrige forældregrupper hhv. skoler. En blå søjle angiver, at forældre i er signifikant mere tilfreds end forældre i hele landet. En rød søjle angiver, at denne forældregruppe hhv. skole er signifikant mindre tilfreds end de øvrige forældregrupper hhv. skoler. En rød søjle angiver, at forældre i Kommune er signifikant mindre tilfreds end forældre i hele landet. En grøn søjle angiver, at denne forældregruppe hhv. skole hverken er mere eller mindre tilfreds end de øvrige forældregrupper hhv. skoler tilsammen (at forskellen er så lille, at den er statistisk usikker). En grøn søjle angiver, at tilfredsheden blandt forældre i Kommune ikke er forskellig fra tilfredsheden blandt forældre i hele landet.

16 . Den overordnede tilfredshed med folkeskolen i kommune Forældrene er blevet spurgt om deres overordnede alt i alt tilfredshed med deres barns skole. Nedenstående figur.. giver et overblik over den overordnede tilfredshed med folkeskolen i henholdsvis kommune, Region Hovedstaden, kommuner med under indbyggere samt på landsplan. Figur.. Alt i alt tilfredshed med folkeskolen Frekvensfordelinger i pct. Kommune Region Hovedstaden Meget tilfreds 6,9% Meget utilfreds,9% Meget Utilfreds utilfreds,0% Meget,% Utilfreds tilfreds 7,% 8,% Hverken eller,% Tilfreds 7,% Hverken eller 6,% Tilfreds 9,6% Gennemsnit,6 Gennemsnit,96 Under indbyggere Hele landet Meget tilfreds 9,% Meget utilfreds 0,6% Utilfreds 8,% Hverken eller 8,% Meget tilfreds 9,% Meget utilfreds 0,9% Utilfreds 6,% Hverken eller,7% Tilfreds,8% Tilfreds,% Gennemsnit,06 Gennemsnit,0 Den gennemsnitlige score for tilfredsheden med folkeskolen hos forældrene i er lavt i sammenligning med andre steder. Kun godt to tredjedel af forældrene i kommune er enten tilfreds eller meget tilfreds med folkeskolen (6, procent). I sammenligningen er ca. 80 procent af forældrene på landsplan, i region hovedstaden og sammenligelige kommu- 6

17 ne størrelser tilfredse eller meget tilfredse med deres folkeskole. Dermed er tilfredshedsniveauet i kommune markant lavere end andre steder. Ligeledes erklærer ca. 0 procent af forældrene i kommune sig utilfreds eller meget utilfreds med kvaliteten i folkeskolen. For hele landet, Region hovedstaden og sammenlignelige kommunestørrelser svinger det tilsvarende tal blot mellem 6 og 9 procent. Som analysen senere vil illustrere, dækker resultaterne over betragtelige forskelle mellem de tre skoler i kommunen. Det er dog væsentligt at understrege, at der samlet set tegner sig et billede af et helt skolevæsen, der savner den fornødne opbakning fra forældrene 7

18 . Kommunens resultater opdelt på kvalitetsindikatorer Forældrenes vurdering af skoleområdet kan opdeles i to hovedområder. På den ene side forhold, der vedrører den enkelte skole som faglighed, trivsel, undervisningskvalitet, undervisningsmaterialer, medindflydelse og fysiske rammer. Og på den anden side forhold som valgmuligheder, trafiksikkerhed og generel information, som skolen kun har lidt eller ingen indflydelse på. Gennemgående kan det konstateres, at den lave overordnede tilfredshed blandt forældrene i kommune slår igennem på de fleste kvalitetsindikatorer. Således scorer - i forhold til tallene på landsplan - signifikant lavere på af de 8 sammenlignelige kvalitetsindikatorer (se figur.). På tre af kvalitetsindikatorerne ligger kommune på niveau med resultaterne på landsplan. Det drejer sig om vurderingerne af undervisningsmaterialets kvalitet, lærernes tid til den enkelte elev og evnen til at skabe et udviklende miljø for både de stærke og svage elever. Det er værd at bemærke, at selvom kommunen ligger på niveau på disse kvalitetsindikatorer, er det ikke udtryk for stor tilfredshed, idet der også på landsplan er en meget lav tilfreds med disse områder. Kun på spørgsmålet om trafiksikkerheden mellem skole og hjem er forældrene i kommune markant mere tilfredse end forældrene på landsplan. Generelt er forældrene i i særlig grad tilfredse med forhold, der kan henføres til deres barns trivsel og faglige, udbytte, kvaliteten i undervisning og samarbejdet mellem skole og hjem. Forældrene er derimod mere kritiske over for rammeforholdene for skolernes drift. Der er dog store forskelle skolerne imellem. 8

19 Figur.. Tilfredshed med folkeskolen - gennemsnitsscore Dit barns trivsel Samarbejdet mellem skole og hjem Lærernes faglige niveau Lærernes evne til at engagere eleverne Lærernes lydhørhed over for dine synspunkter Dit barns faglige udbytte ns evne til at udvikle elevernes sociale færdigheder Undervisningsmaterialets kvalitet Elevernes indflydelse på undervisningen Lærernes indsats for at skabe ro og orden i klassen Lærernes tid til den enkelte elev ns evne til at udfordre den enkelte elev De udendørs faciliteter og arealer Mulighederne for som forældre at påvirke undervisningen De fysiske rammer indendørs Evne til at skabe et udviklende miljø for stærke og svage elever,0,00,0,7,,,9,,,6,7,,,,66,96 Trafiksikkerheden mellem skole og hjem Muligheden for at vælge mellem forskellige folkeskoler Kommunens information om folkeskoler i kommunen,7,6,67 Anm.: En blå søjle angiver, at forældrene i er signifikant mere tilfredse end forældre på landsplan. En rød søjle angiver at forældrene er signifikant mindre tilfredse. Grøn søjle angiver, at der ikke er forskel. I kommune er der blandt forældrene trods alt en udbredt tilfredshed med børnenes trivsel, idet dit barns trivsel med,96 opnår den højeste gennemsnitsscore blandt alle kvalitetsindikatorer (se øverst figur..). Kommunens information om folkeskoler i kommunen er det forhold, som forældrene er mest utilfredse med i skolerne i kommune. I nedenstående tabel. på næste side ses en mere udførlig illustration af forældrenes svarfordeling på de 8 kvalitetsindikatorer. 9

20 Tabel.. Tilfredshed med folkeskolen - svarfordeling Hvor tilfreds er du med: Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller Tilfreds Meget tilfreds Antal besvar. - Procentfordeling - Dit barns trivsel 0,7 9,,6 8,0 9, 69 Samarbejdet mellem skole og hjem (f.eks. forældremøder) 6,7,9,,, 68 Lærernes faglige niveau,,9 8,,,8 8 Lærernes evne til at engagere eleverne,,9,7 9,9 0, 6 Lærernes lydhørhed over for dine synspunkter 6,9, 9,, 7, 6 Dit barns faglige udbytte,9 9,, 6,6 6,9 66 ns evne til at udvikle elevernes sociale færdigheder 6,,7, 6,, 6 Undervisningsmaterialets kvalitet,, 9,, 9,7 8 Elevernes indflydelse på undervisningen,,9 9,7,6, 0 Lærernes indsats for at skabe ro og orden i klassen 8,7 9, 9,0, 8, Lærernes tid til den enkelte elev,7,7 8,,8 0, 7 ns evne til at udfordre den enkelte elev 9, 9,,6 6,6 9, 6 De udendørs faciliteter og arealer (skolegård, boldbaner mv.) 9,, 0,9 9, 8, 68 Mulighederne for som forældre at påvirke undervisningen 8,,,8,8,6 7 De fysiske rammer indendørs (lokaler, inventar, plads mv.) 0,,7,7 7, 6,0 67 ns evne til at skabe et udviklende miljø for både stærke og svage elever,9,0, 7,9 0,7 En anden analysevinkel er at sætte antal positive og negative besvarelser i forhold til hinanden - hvor mange positive er der for hver negativ bedømmelse? For 9 af kvalitetsindikatorer er der minimum dobbelt så mange tilfredse som utilfredse forældre illustreret ved en score på mindst (se figur. på næste side). Også her er vurderingen af barnets trivsel, præget af den største gruppe af tilfredse forældre. Forældrene udtrykker sig relativt positivt, når det gælder den overordnede vurdering af deres børns trivsel i skolerne i. Dit barns trivsel er den kvalitetsindikator, hvor der er forholdsmæssigt flest tilfredse, idet der er 7,7 tilfredse forældre for hver utilfreds. Der er dog kun tale om en relativ tilfredshed, idet den score er meget lave end landsniveauet. 0

21 For de resterende 9 kvalitetsindikatorer illustreret i figur. med en score under er der flere utilfredse end tilfredse forældre. Figur.. Antal tilfredse pr. utilfreds med forhold vedr. folkeskolen Dit barns trivsel Elevernes indflydelse på undervisningen Samarbejdet mellem skole og hjem Lærernes faglige niveau Lærernes lydhørhed over for dine synspunkter ns evne til at udvikle elevernes sociale færdigheder Undervisningsmaterialets kvalitet Lærernes evne til at engagere eleverne Dit barns faglige udbytte Lærernes indsats for at skabe ro og orden i klassen Mulighederne for som forældre at påvirke undervisningen ns evne til at udfordre den enkelte elev Lærernes tid til den enkelte elev De udendørs faciliteter og arealer De fysiske rammer indendørs Evne til at skabe et udviklende miljø for stærke og svage elever,9,8,6,,,,0,6,7,,,,,, 7,7 Trafiksikkerheden mellem skole og hjem Muligheden for at vælge mellem forskellige folkeskoler Kommunens information om folkeskoler i kommunen 0,6,0,9 Anm.: Meget tilfredse og tilfredse er slået sammen. Det samme er meget utilfredse og utilfredse Også Kvaliteten lærernes undervisning og Samarbejdet mellem skole og hjem og dit barns faglige trivsel ligger højt på listen med over 7-8 gange så mange positive som negative bedømmelser.

22 . Bedømmelse af skolen hos forældre med børn i specialundervisningen kommune har i tilfredshedsundersøgelsen ønsket at kortlægge tilfredsheden hos de forældre, der har deres børn i et specialundervisningstilbud. Af nedenstående figur. kan ses, at forældre med børn i et specialundervisningstilbud med en gennemsnitlig score på blot, er signifikant mindre tilfredse end de øvrige forældre i kommunen, der har en gennemsnitsscore på,6. På spørgsmålet om skolens evne til at skabe et udviklende miljø for både de stærke og svage elever, er der ikke en meget signifikant større utilfredshed hos forældrene med børn i specialundervisningen. Figur. Overordnet tilfredshed Gennemsnit Obs Modtager dit barn specialundervisning? Ja, Nej,6 ns evne til at skabe et udviklende miljø for både stærke og svage elever Gennemsnit Obs Modtager dit barn specialundervisning? Ja,88 0 Nej,0 80

23 6. Kommunens resultater opdelt på brugertyper En gennemgående tilfredshed med skolen kan dække over store forskelle i bedømmelse på tværs af forældregrupper og typer. Er der nogle målgrupper, som ikke føler, at skolen står distancen og andre, hvor forældrene er særligt tilfredse? Resultaterne for den overordnede alt i alt bedømmelse opdeles derfor på forældrenes baggrundsprofil i form af alder, uddannelse, beskæftigelse, husstandsindkomst, civilstand samt klassetrin. Hvis en forældregruppe med stor statistisk sikkerhed er mere tilfreds end de øvrige forældregrupper under ét er søjlen markeret med blå. Tilsvarende er søjlen rød, såfremt forældregruppen er mindre tilfredse end de øvrige grupper under ét. Hvis der ingen forskel er eller så lille at den ikke er signifikant er søjlen grøn. Der synes ikke at være nogen bemærkelsesværdige forskelle i forældrenes vurderinger, der kan tilskrives deres socioøkonomiske baggrund. Der er ikke nogen grupper, der skiller sig særligt ud. Eneste signifikante undtagelse er forældrenes alder.

24 6.. Alder Der er en klar tendens til, at forældrene bliver mere kritiske jo ældre de er (se figur 6.. Figur 6.. Alt i alt tilfredshed fordelt på alder,9,9,6, 0- år -9 år 0- år o. år Anm.: En blå søjle angiver, at gruppen er signifikant mere tilfreds end gennemsnittet af de andre grupper. Røde søjler angiver, at gruppen er signifikant mindre tilfreds end gennemsnittet af de andre grupper. En grøn søjle angiver, at gruppen ikke er signifikant forskellig fra de øvrige grupper under ét. Baggrunden for dette er dog, at det særligt er på overbygningskoletilbuddet på skole, at forældrene er meget utilfredse. Jo ældre forældrene er des højere klassetrin, går deres børn på.

25 6.. Uddannelse Forældrenes uddannelsesbaggrund har en ingen betydning for, hvorledes de bedømmer skolerne i. Der er kun mindre ikke statistisk holdbare forskelle. Figur 6.. Alt i alt tilfredshed fordelt på uddannelse,,60,7,,6 Ufaglærte Faglærte (fx. håndværkerudd.) Kort videregående udd. Mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. Anm.: En grøn søjle angiver, at gruppen ikke er signifikant forskellig fra de øvrige grupper under ét. 6.. Beskæftigelse Når det gælder forældrenes beskæftigelsesbaggrund er der heller ingen markante forskel på den overordnede bedømmelse af skolerne. Figur 6.. Alt i alt tilfredshed fordelt på beskæftigelse,6,7,67,0,60 Offentlig ansat Privat ansat Selvstændig Arb.løs/kontanthj. Pensionist mv. mv. Anm.: En grøn søjle angiver, at gruppen ikke er signifikant forskellig fra de øvrige grupper under ét.

26 6.. Indkomst På tværs af indkomstgrupper er der ligeledes ingen signifikante forskelle. Figur 6.. Alt i alt tilfredshed fordelt på husstandsindkomst,00,,7,0,,6 Under kr kr kr kr. Over kr. Ikke besvaret Anm.: En grøn søjle angiver, at gruppen ikke er signifikant forskellig fra de øvrige grupper under ét. 6.. Civilstand Af nedenstående tabel 6. ses, at civilstand har en lille betydning i forhold til vurderingen af skolerne, idet samlevende familier med er lidt mere positive end de øvrige forældre. Figur 6.. Alt i alt tilfredshed fordelt på civilstand,6,,67,6 Enlig Samlevende, barn Samlevende, børn Samlevende, + børn Anm.: En grøn søjle angiver, at gruppen ikke er signifikant forskellig fra de øvrige grupper under ét. 6

27 6.6. Klassetrin Når det gælder klassetrin, er der derimod et klart billede af, at forældre til børn i de yngste klasser er mere tilfredse end forældre til børn i de ældste klasser. Dette er også en tendens, man kan spore på landsplan, men dog ikke så markant som i kommune. Der er således størst tilfredshed blandt forældrene med børn i børnehaveklasse. Disse forældre er signifikant mere tilfredse end de andre forældre under ét. Modsat er forældre med børn i klasse mindre tilfredse sammenlignet med de øvrige forældre under ét. Figur 6.6 Alt i alt tilfredshed fordelt på klassetrin,6,86,,00 Børnehaveklasse.-. klasse.-6. Klasse Klasse 7

28 7. Kommunens resultater på skoleniveau Den gennemgående tilfredshed på kommunens skoler under ét, kan dække over betydelige forskelle de enkelte skoler imellem. Derfor opgøres og måles tilfredsheden på de enkelte skoler. Den enkelte folkeskoles gennemsnitsscore sammenlignes med gennemsnittet for de øvrige skoler under ét. Er forældrene i en folkeskole signifikant mere tilfredse end forældrene i de øvrige folkeskoler tilsammen, markeres søjlen med blå. Hvis folkeskolen i stedet har signifikant mindre tilfredse forældre end de øvrige folkeskoler, markeres søjlen med rød. Er der ingen statistisk forskel markeres folkeskolen med en grøn søjle. Den vandrette linje angiver landsgennemsnittet for den pågældende kvalitetsindikator. 7.. Overordnet tilfredshed Ser man på forældrenes overordnede alt i alt tilfredshed, er der betydelige forskelle mellem skolerne i. Ll. Lyngby og friskole/privatskolerne har de mest tilfredse forældre. Dog skal nævnes, at det kun er de frie skoler og privatskolerne, der kommer over landsgennemsnittet. Ll. Lyngby ligger under landsgennemsnittet. I den sammenhæng skal også nævnes, at små skoler ilandsundersøgelsen generelt har mere tilfredse forældre end de lidt større skoler. Gørløse og ligger begge markant under landsgennemsnittet. Helt skidt ser det ud med forældrenes tilfredshed på s overbygning, idet de har de mest utilfredse forældre med en gennemsnitsscore, der ligger markant under niveauet på de øvrige skoler. Det skal bemærkes, at ligeledes ligger betragteligt og alarmerende under landsgennemsnittet. 8

29 Figur 7.. Alt i alt tilfredshed med folkeskolen,76,86,60,7,06 Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at folkeskolen har signifikant mere tilfredse forældre end de andre folkeskoler tilsammen. Røde søjler angiver, at forældrene er signifikant mindre tilfredse end forældrene i de andre folkeskoler tilsammen. Grøn søjle angiver, at der ikke er statistisk forskel i forhold til de øvrige skoler. Den relativt lave tilfredshed blandt forældrene til børn på skole illustreres ved, at henholdsvis 0 procent af forældre i de små klasse og 0 procent af forældre i overbygningsklasser er erklærer sig enten utilfreds eller meget utilfreds med skolen (se tabel 7..). Den lavere tilfredshed på s overbygning dækker også over, at det er den skole, hvor andelen af besvarelserne meget tilfredse er mindst. Tabel 7.. Overordnet tilfredshed med folkeskolen Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller Tilfreds Meget tilfreds Gørløse L. Lyngby - Frekvensfordeling i pct. - 7,9,,8,7 6, 0,0, 7,7 6,,8, kl., 9,0, 7,6 6,7, kl., 6, 6,9 7, 6,0 Privat- eller friskole,,,,9 6,0 9

30 Der tegner sig ydermere et billede af skole, hvor det er overbygningen og i særdeleshed mellemtrinet, der skiller sig mest negativt ud. Konsulenterne har på opfordring fra kommunen opsplittet resultaterne for skole i indskolingen, mellemtrin og overbygning. Resultatet ses i figur 7. a nedenfor: Figur 7. a Alt i alt tilfredshed med folkeskolen opdelt på skoleniveau.,76,86,00,7,79,06 Billedet af forældretilfredsheden på skole skal således nuanceres en del. Det er således markant, at indskolingen på skole ikke har problemer med tilfredshedsniveauet blandt forældrene. Det billede gør sig gældende for alle de følgende præsentationer af forældrenes vurderinger af skolen på de udvalgte kvalitetsindikatorer. 7. Vurderingen af lærernes faglige niveau Når det gælder forældrenes vurdering af lærernes faglige niveau tegner sig nogenlunde det samme billede som ovenfor, idet tilfredsheden igen er meget markant for privat- og friskolerne. På Gørløse skole, Ll. Lyngby skole og de små klasser på skole ligger forældretilfredsheden nogenlunde på det samme niveau, hvilket vil sige lidt under landsgennemsnittet. skoles overbygning skiller sig ud ved, at scoren for forældretilfredsheden er meget lav. Figur 7.. Lærernes faglige niveau,8,86,7,0,6 0 se le by e -7. ge 8.- l. ler Gørløse L. Lyngby kl kl kl. Privat- eller friskole

31 Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen. Røde søjler angiver signifikant mindre tilfredshed end de andre folkeskoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét.

32 7.. Evnen til at engagere og udfordre eleverne På tværs Gørløse skole, Ll. Lyngby skole og de små klasser på skole er der gennemgående en mindre variation i forældrene vurdering af kvaliteten i lærernes undervisning. Når man spørger til forældrenes vurdering af lærernes evne til at engagere og udfordre eleverne (figur 7. a og b), ligger de tre skoler igen en lille smule under landsgennemsnittet, men der er ikke tale om en meget markant afvigelse. Privatskolerne og friskolerne vurderes meget højt på disse to spørgsmål. De ligger således meget over landsgennemsnittet. Forældrene vurderer til gengæld, at s skoles overbygning har problemer i forhold til at engagere og i særdeleshed i forhold til at udfordre eleverne. Figur 7..a Evnen til at engagere,8,76,6,, Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Figur 7. b Evnen til at udfordre eleverne,0,7,,,7 Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen. Røde søjler angiver signifikant mindre tilfredshed end de andre folkeskoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét.

33 7.. Tid til den enkelte elev Forældrenes bedømmelse af lærernes tid til den enkelte elev er en af de parametre, hvor s skoler gennemgående får en relativ gennemsnitlig bedømmelse set i relation til niveauet på landsplan (se figur 7.). Det skal ses i lyset af, at det er en af de kvalitetsindikatorer, hvor forældrene også på landsplan er mindst tilfredse. Når det gælder forældrenes vurdering af, hvorvidt der er tilstrækkelig tid til den enkelte elev, skiller privatskoler og friskoler sig igen meget positivt ud. s overbygning vurderes også meget lavt på denne parameter. Forældrene på er klart mest utilfredse med tiden til den enkelte elev. De tre øvrige skoler ligger på denne kvalitetsindikator nogenlunde på landsgennemsnittet. Figur 7.. Lærernes tid til den enkelte elev,7,,0,,0 Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét..

34 7.. Ro og orden i klassen Også på spørgsmålet om lærernes indsats for at skabe ro og orden i klassen ligger privat- og friskolerne højest af alle skolerne og ligger markant over landsgennemsnittet. Overbygningen på skole har igen de mest kritiske forældre. Her vurderes evnen til at skabe ro og orden i klassen alarmerende lavt. Gørløse skole ligger nogenlunde på landsgennemsnittet, hvorimod Ll. Lyngby skole og de mindre klasser på skole ligger noget lavere end landsgennemsnittet. Figur 7.. Lærernes indsats for at skabe ro og orden i klassen,6,9,,,89 Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen. Røde søjler angiver signifikant mindre tilfredshed end de andre folkeskoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét. I s overbygning anbefales det at involvere eleverne så meget som overhovedet muligt, for at opnå, at de tager et medansvar for en forbedring

35 7.6. Elevindflydelse I forhold til bedømmelsen af elevindflydelsen er der lidt mindre variation på tværs af skolerne. Gørløse skole ligger lige på landsgennemsnittet. Privat- og friskolerne ligger markant over landgennemsnittet. Ll. Lyngby skole og skoles overbygning vurderes af forældrene til at være markant dårligere end kommunens øvrige skoler og end skoler på landsplan, når det gælder elevernes indflydelse på undervisningen. Figur 7.6. Elevernes indflydelse på undervisningen,9,7,6,,0 Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen. Røde søjler angiver signifikant mindre tilfredshed end de andre folkeskoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét.

36 7.7. Forældreindflydelse Der også mindre forskelle i forældrenes vurdering af deres muligheder for at påvirke undervisningen. Når man spørger til forældrenes vurdering af deres mulighed for at påvirke undervisningen og lærernes lydhørhed, tegner sig igen det samme billede, som for de øvrige parametre: Privat- og friskolerne ligger markant over både landsniveauet og niveauet på de øvrige skoler. Kommunens skoler ligger alle under landsniveauet. Der er dog en lille forskel, idet forældrene på Gørløse skole oplever en lidt større lydhørhed blandt lærerne, end forældrene oplever på landsplan. skole overbygning skiller sig igen, idet forældrene her er markant mere utilfredse med deres mulighed for indflydelse på undervisningen. Figur 7.7.a Mulighederne for som forældre at påvirke undervisningen,,,,89,9 Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Figur 7.7.b lærernes lydhørhed over for forældrenes synspunkter,8,,6,9,0 Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen. Røde søjler angiver signifikant mindre tilfredshed end de andre folkeskoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét. 6

37 7.8. Undervisningsmateriale Sammenlignet med på landsplan får undervisningsmaterialerne på skolerne i kommune en gennemgående en relativ positiv bedømmelse, når man ser bort fra skole, hvor forældrene igen er markant mindre tilfredse end på kommunens øvrige skoler. Figur 7.8. Undervisningsmaterialets kvalitet,8,6,70,7,80 Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen. Røde søjler angiver signifikant mindre tilfredshed end de andre folkeskoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét. 7

38 7.9. Samarbejde mellem skole og hjem I forældrenes vurdering af samarbejde mellem skole og hjem tegner sig et lidt anderledes billede ved de andre kvalitetsindikatorer. Her skiller Ll. Lyngby sig ud fra de øvrige skoler i kommunen ved at deres forældre er markant mere tilfredse med skole-hjem-samarbejdet. Forældrene til børn i de mindre klasser på skole er markant mindre tilfredse med skole-hjem-samarbejdet. Igen spores den største tilfredshed på privat- og friskolerne, der som de eneste ligger meget markant over landsgennemsnittet. Figur 7.9. Samarbejdet mellem skole og hjem,8,96,8,8,0 Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen. Røde søjler angiver signifikant mindre tilfredshed end de andre folkeskoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét. 8

39 7.0. Trivsel Den højeste score blandt alle kvalitetsindikatorer opnår kommunes skoler, når det gælder forældrenes vurdering af deres barns trivsel i skolen. Det billede genfinder man på alle skoler, hvor alle har en gennemsnitsscore på omkring eller derover. Igen er der en meget bemærkelsesværdig høj vurdering af børnenes trivsel på de frie skoler og privatskolerne. På kommunens skoler skiller kun skoles små klasser sig lidt ud fra de øvrige skoler, idet forældrene har er signifikant mindre tilfreds end på de øvrige skoler. Der er dog tale om en forholdsvis høj score på,8, hvilket ikke gør det til en alarmerende forskel. Spørgsmålet indgår ikke i landsundersøgelsen. Der er derfor ikke angivet noget landsresultat. Figur 7.0. Dit barns trivsel,0,08,8,9,6 Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét. 9

40 7. Evnen til at udvikle elevernes sociale færdigheder I forældrenes bedømmelse af skolernes evne til at udvikle elevernes sociale færdigheder, er billedet det samme som i den overordnede vurdering: Privat- og friskolerne markant over landsgennemsnittet og skoles overbygning får den hårdeste og mest negative bedømmelse. Figur 7.,68,8,7,7, Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét. 0

41 7, Stærke og svage elever Forældrenes vurdering af skolernes evne til at skabe et udviklende miljø for både stærke og svage elver, tegner et lidt andet billede end den overordnede vurdering. Både Ll. Lyngby skole og overbygningen på skole får alarmerende lave gennemsnitsscore på denne kvalitetsindikator, hvorimod Gørløse skole får en relativ god bedømmelse i sammenligningen med de tre andre. Igen ligger de frie skoler og privatskolerne højt i vurderingen. Spørgsmålet indgår ikke i landsundersøgelsen, der er derfor ikke afbilledet et landsniveau i diagrammet. Figur 7.,6,9,,,07 Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét.

42 7. De fysiske Rammer I forældrenes vurdering af de fysiske rammer både udendørs og indendørs (se figur 7. a og 7.b) er der størst utilfredshed at spore på skole, hvorimod der er størst tilfredshed hos forældre med børn på Ll. Lyngby skole (en score over landsgennemsnittet. De fysiske rammer på privat- og friskolerne vurderes igen markant højest og højere end landsgennemsnittet. Figur 7. a Indendørs rammer,,8,80,80,7 Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen. Røde søjler angiver, signifikant mindre tilfredshed end de andre folkeskoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét.

43 Figur 7. b Udendørs rammer Anm.: En blå søjle angiver, at,9 skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige,6 skoler tilsammen. Røde søjler angiver signifikant mindre,8 tilfredshed end,0 de andre folkeskoler til-,08 sammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét. Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen. Røde søjler angiver, signifikant mindre tilfredshed end de andre folkeskoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét.

44 7. Trafiksikkerheden Et af de forhold som den enkelte skole kun har mindre indflydelse på, er trafiksikkerheden mellem skole og hjem Her er forældrene til børn på Ll. Lyngby skole og skole mere tilfredse end forældrene på de øvrige skoler. Dette er den eneste kvalitetsindikator, hvor tilfredsheden er markant lavere på Gørløse skole og på privat- og friskolerne, der begge ligger under landsgennemsnittet. Sammenlignet med på landsplan vurderer forældrene trafiksikkerheden i kommune som tilfredsstillende, idet scoren for alle kommunale skolers vedkommende samlet set ligger over landsresultatet. Figur 7. Trafiksikkerheden mellem skole og hjem,97,89,60,87,8 Gørløse L. Lyngby, kl., kl. Privat- eller friskole Anm.: En blå søjle angiver, at skolen har signifikant mere tilfredse forældre end de øvrige skoler tilsammen. Røde søjler angiver signifikant mindre tilfredshed end de andre folkeskoler tilsammen, mens grøn søjle angiver, at skolen ikke adskiller sig fra de andre skoler under ét.