Oversigt over høringsbemærkninger til Region Syddanmarks forslag til sundhedsberedskabsplan

Transkript

1 Oversigt over høringsbemærkninger til Region Syddanmarks forslag til sundhedsberedskabsplan Høringsparter Høringssvar Handling Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens rådgivningssvar til Region Syddanmark vedr. Sundhedsberedskabsplan, Præhospital plan og AMK plan Med mail af 10. maj 2017 har Region Syddanmark fremsendt udkast til regionens sundhedsberedskabsplan samt præhospital plan og AMK plan til Sundhedsstyrelsen med henblik på at indhente rådgivning i overensstemmelse med 210 stk. 2 i Sundhedsloven. Sundhedsstyrelsen har forud for denne rådgivning af Region Syddanmark indhentet udtalelser fra Lægemiddelstyrelsen og fra Center for Biosikring og Beredskab på Statens Serum Institut. Sundhedsberedskabsplanen Generelt Sundhedsberedskabsplanen fremstår som en overordnet plan, med en god struktur, og høj grad af overensstemmelse med Sundhedsstyrelsen anbefalinger på området. Krisestyringsorganisationen De almindelige beredskabsprincipper er beskrevet, dog mangler Handlingsprincippet og Samarbejdsprincippet. Handlingsprincippet indebærer, at i en situation med uklare eller ufuldstændige informationer er det mere hensigtsmæssigt at etablere et lidt for højt beredskab end et lidt for lavt beredskab. Samtidig skal der hurtigt kunne ændres på beredskabet i nedadgående retning for at undgå ressourcespild. Samarbejdsprincippet indebærer, at myndigheder og andre aktører har et selv-stændigt ansvar for at samarbejde og koordinere med andre myndigheder og organisationer, både vedrørende beredskabsplanlægning og krisestyring. I 1.2, fjerde afsnit kunne det med fordel nævnes, at man fra AMK skal kunne fremmøde i de Lokale Beredskabsstabe (LBS). Handlingsprincippet og samarbejdsprincip-pet er tilføjet. Beskrivelse af det regionale fremmøde i LBS er indføjet.

2 Under 1.4, Informationshåndtering bør medtages muligheden for løbende rapportering til Sundhedsstyrelsen i konkrete beredskabssituationer. Af 1.5. Koordinering og samarbejde fremgår, at etablering af Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC) er politiets ansvar. Sundhedsstyrelsen forudsætter i den sammenhæng, at der foreligger en konkret aftale mellem regionen og politiet herom, da regionen også kan have et ansvar i relation til EPC, hvis oprettelse kan besluttes af indsatsledelsen og effektueres via AMK. Men lokalt kan der være andre aftaler. I 1.5 Krisekommunikation kan der med fordel henvises til AMKplanens afsnit om presseberedskabet i regionen. Evt. kunne 1.5 udbygges med supplerende information om valg af talsperson, brug af hjemmeside, koordination af kommunikation i LBS mv. Indsatsplaner Generelt er indsatsplanerne gennemarbejdede og dækkende. Afsnit Genopretning indeholder dog ingen tekst? I Appendiks hvor sygehusenes planer er omtalt, hedder det bl.a., at planerne skal udarbejdes. Sundhedsstyrelsen forudsætter, at der konkret foreligger beredskabsplan for det enkelte sygehus. I Kemisk beredskab henvises til Sundhedsstyrelsens planlægningsvejledning. Dette forekommer utilstrækkeligt. Der bør foreligge konkrete instrukser/actioncards i planen, så brugere ikke skal søge information flere steder. Af Biologisk beredskab fremgår, at skal udarbejdes en vejledning vedr. isolationsfaciliteter. Sundhedsstyrelsen må forudsætte, at dette er gjort. I afsnittet om karantænefaciliteter bør fremgå, at Sundhedsstyrelsen også kan træffe beslutning om iværksættelse af karantæne. I afsnittet om Massevaccination er også henvist til Sundhedsstyrelsen vejledning. Som ovenfor anført bør der foreligge konkret instruks/action card. Løbende rapportering til NOST/Sundhedsstyrelsen er indføjet. Tekst er ændret til indsatsledelsen i samarbejde med AMK kan beslutte oprettelsen af Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC). Tekst om koordination og kommunikation er udbygget. Afsnittet om genopretning er udfyldt indholdsmæssigt. Sygehusenhederne har sygehusberedskabs-planer, der løbende ajourføres. Afsnittet om kemisk beredskab er udbygget. Der er vejledninger/instrukser for brug af isolationsfaciliteter. Det er tilføjet Sundhedsstyrelsen kan træffe beslutning om karantæne. Der er ikke udarbejdet actioncard om massevaccination, da der ikke er et standardmassevaccinationssetup tilrettelæggelsen af en massevaccination 2

3 afhænger altid af den konkrete situation. Der er aftalt med kommunerne og praksisssektoren, at de kan medvirke ved massevaccination. Afsnittet om Kriseterapeutisk beredskab foreslås ændret til Psykosocialt beredskab, som det kaldes i Sundhedsstyrelsens vejledning. Vedr. 2.6 Lægemidler og antidoter: På side 25 er overskriften Antidoter skrevet med fed for afsnittet om antidotberedskabet. Opgavegaveteknisk giver det indtryk af, at de resterende afsnit udelukkende omhandler antidoter, hvilket formentlig ikke har været hensigten. Derudover kunne det overvejes, at der henvises til Det er positivt at blodberedskab og det Internationale Sundhedsregulativ er inddraget i planen, og afsnittene fremstår velgennemarbejdede. Vedr. 2.7 Praksissektoren, skal vi gøre opmærksom på, at beredskabslovens 57 netop er en hjemmel til at inddrage fx praksissektoren ved konkrete bered-skabshændelser. Men der findes ingen bestemmelser der pålægger praksissektoren at deltage i planlægning af beredskabet. Dette må således ske på aftalebasis. Appendiks: Afsnit 3.1 Forebyggelse handler mere om kontinuitet i beredskaber fremfor egentlig forebyggelse. Sundhedsstyrelsen glæder sig over indholdet i afsnittet og den omtanke det er udtryk for, men overskriften kunne med fordel ændres Det er positivt at uddannelse og øvelser er udførligt beskrevet. I 3.2. Uddannelse: Kurserne Samfundets Beredskab og Krisestaben i samfundets beredskab ved Beredskabsstyrelsen kunne med fordel nævnes eksplicit. Afsnit 3.4: Evaluering: Såfremt regionen har en skabelon eller fast procedure for evaluering efter øvelser og større hændelser, kan der Afsnitstitel er ændret til Psykosocialt beredskab Antidotoverskrift er slettet. Henvisning til er tilføjet. Praksissektoren vil gerne medvirke ved massevaccination, og ved store ulykker vil lægevagten gerne tage sig af småskader i lægevagtskonsultationerne. Afsnitsoverskriften er ændret til Forebyggelse/kontinuitet. Kurserne og målgrupper for kurserne er indføjet. Region Syddanmark har ikke en fast skabelon/procedure for evaluering af øvelser og større hændelser. 3

4 med fordel henvises til sådan. Afsnit 3.5 Risiko- og sårbarhedsvurdering, konsekvensanalyse, er særdeles hen-sigtsmæssigt og fremstår gennemarbejdet. Sammenfatning: Region Syddanmarks udkast til sundhedsberedskabsplan er velstruktureret og velgennemarbejdet, og fremstår desuden operationel. Få forbedringsforslag fremgår af teksten ovenfor. Præhospital plan Udkast til Region Syddanmarks præhospitale indsatsplan (delplan til sundheds-beredskabsplanen) har overordnet en hensigtsmæssig struktur. Det er meget positivt, at CBRNE hændelser og det psykosociale (kriseterapeutiske) beredskab eksplicit er omfattet. Sundhedsstyrelsen konstaterer med tilfredshed, at præhospitalplanen afspejler en naturlig kontinuitet fra dagligdagens drift og til større hændelser. Flere steder i planen forekommer ordet embedslæge. Dette begreb eksisterer ikke længere, men bør erstattes med læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS-læge). Vedr. 1.3, Organisering: Der savnes omtale af samarbejdet mellem ambulanceentreprenørers korpslæger og den præhospitale leder, herunder i forbindelse med instrukser, delegationer, evt. konkrete behandlingsprotokoller samt uddannelse og øvelser. Regionens evt. brug af 112-hjæpere, akuthjælper o. lign. bør omtales. Vedr. 1.4 Bemanding og udstyr: Det fremgår ikke, hvilket mandskab der bemander behandlingspladser, når disse ikke kommer fra Beredskabsstyrelsens centre? Det fremgår ikke i hvilket omfang de omtalte værnemidler ved CBRNE-hændelser beskytter personalet. Kan de fx opholde sig i Der ændret så læge fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS-læge) konsekvent anvendes i teksten. Der er tilføjet tekst om samarbejdet med den præhospitale leder og korpslægerne i ambulanceselskaberne. Der er indføjet tekst om supplerende ordninger. Behandlingspladser bemandes med præhospitalt personale: ambulancelæger, paramedicinere mv. Tekst indsat om at forurenede patienter renses af beredskabet på skadestedet før overgivelse til sundhedspersonale. 4

5 fareområdet på skadestedet? Vedr Procedurer: Her kan med fordel omtales det eventuelle samarbejde mellem ISL-SUND og STPS-lægen på skadestedet. Der savnes en omtale af ambulancepersonalets mulighed for konkret at rådføre sig med en læge, herunder mhp. evt. konkrete lægelige ordinationer/delegationer. Tekst om samarbejdet mellem ISL-Sund og STPS-lægen på skadestedet er tilføjet. Tekst indføjet om, at ambulancepersonalet altid kan rådføre sig med præhospital læge mhp. på lægelig ordination/delegation. Der er ansat AMK-læge på AMK Vagtcentralen og der er seks døgndækkende akutlægebiler i Region Syddanmark Procedurer vedr. kvalitetssikring og kvalitetsudviklingsprocedurer på det præhospitale, herunder dataindsamling bør inddrages. Retningslinjer for overdragelse af patient fra det præhospitale område til sygehus bør inddrages, evt. ved henvisning til foreliggende actioncards. Vedr , Ambulancelæger: Første linje i afsnittet skal vel være: Ved større hændelser skal ISL- SUND kunne påtage sig. Vedr CBRNE-hændelser: Linjerne: Patienter med mistanke om Ebola og lignende skal til Århus eller Hvidovre, og hentes af personale derfra foreslås ændret til: Vurdering, transport og indlæggelsessted for patienter med mistanke om alment farlige smitsomme sygdomme bør foregå i samråd med infektions-mediciner og STPS-lægen. Desuden foreslår Sundhedsstyrelsen at udbygge afsnittet generelt vedr. præhospital håndtering af patienter med smitsom sygdom eller mistanke herom. Evt. kan henvises til foreliggende action cards på området. Vedr. genopretning: Her kan retningslinjer for debriefing af det præhospitale personale med fordel beskrives. Sammenfatning: Region Syddanmarks Præhospitale plan fremstår overordnet hensigtsmæssig og brugbar, men kan med fordel gennemskrives og udbygges som anført ovenfor. Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på, at beslutning om at Tekst om kvalitet, herunder dataindsamling er indsat. Tekst om om overdragelse af patient fra det præhospitale område til sygehus er indsat. Kan er ændret til skal. Tekst er ændret og udbygget. Der henvises til instrukser/actioncards. Tekst om debriefing er tilføjet. Det er indføjet i beredskabsplanen i afsnittet om 5

6 iværksætte karantæne kan træffes af epidemikommissionen eller af Sundhedsstyrelsen. karantænefaciliteter, at beslutning om at iværksætte karantæne kan træffes af epidemikommissionen eller af Sundhedsstyrelsen. Region Midtjylland Region Sjælland Svendborg Kommune Vejen Kommune Sundhedsstyrelsen forudsætter at den anførte organisering af karantæne konkret er aftalt med de involverede samarbejdsparter. Vedr. Evakuerings- og Pårørendecenter: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at beslutning om iværksættelse træffes af indsatsledelsen. Region Midtjylland finder, at der er tale om en god og velstruktureret plan. Med respekt for den af Region Syddanmark valgte tilrettelæggelse af varetagelsen af sundhedsberedskabet mv. og planlægningen af samme, har Region Midtjylland således ikke yderligere bemærkninger til sundhedsberedskabsplan i høring. Region Sjælland tager det modtagne udkast til Region Syddanmarks Sundhedsberedskabsplan til efterretning og inspiration for fremtidigt arbejde med egen plan. Vi har læst planen med særligt fokus på snitfladerne mellem de to regioner. Med dette for øje har vi ingen kommentarer. Svendborg Kommune har gennemlæst de fremsendte høringsudgaver af Beredskabsplan for Region Syddanmark Sundhedsberedskabsplan og præhospital plan, og Præhospital indsatsplan for Region Syddanmark. Svendborg Kommune har ikke yderligere kommentarer til planerne. Vejen kommune vil gerne kvittere for det store arbejde, der fra regionens side er lagt i udarbejdelsen af henholdsvis Beredskabsplanen for Region Syddanmark og den Præhospitale indsats samme sted. Materialet er gennembearbejdet og giver ikke anledning til Der er udarbejdet karantæneplan aftalt med de involverede parter. Tekst i afsnit 2.5. i beredskabsplanen er ændret til Beslutning om iværksættelse af Evakuerings- og Pårørendecenter (EPC) træffes af indsatsledelsen. 6

7 kommentarer fra Vejen kommune. Varde Kommune Varde kommune har ingen kommentar til regionens sundhedsberedskabsplan. Varde kommune er opmærksomme på, at der ikke længere er aftale med Varde kaserne omkring karantænefaciliteter, og det fremadrettet etableres i Fighter Wing Skrydstrup. Nordyns kommune Nordfyns Kommune anser høringsudgaven til den nye Sundhedsberedskabsplan, som en tydelig og handlende overordnede plan for beredskabet præhospitalt og ikke mindst i forhold til sikker drift af AMK. Karantæneplanlægningen i Region Syddanmark på kaserner er koncentreret til Flyvestation Skrydstrup. Vejle Kommune Der er klar rollefordeling mellem regionen og kommunen i de forskellige krisescenarier. Sundhedsberedskabsplanen er en grundig, gennemarbejdet og struktureret plan. Den giver Vejle Kommune et godt og nødvendigt indblik i, hvilke opgaver Regionen har. Vi værdsætter præciseringen af aftalen om at tildele AMK en kommunikations- og koordinationsfunktion i forhold til hele sundhedssektoren, hermed sikres en ens kommunikation. Vejle kommune bifalder processen på side 9 vedr. krisestøtteindsatsen. Middelfart Kommune Billund Kommune Desuden er det noteret, at kommunen modtager ekstraordinært udskrevne patienter med medicin til de første 48 timer, i henhold til bemærkning i sidste høringssvar. Vi har med interesse læst tilsendte høringsudkast og finder ikke anledning til kommentar. Billund kommune bemærker at det er en overskuelig og letlæselig plan. Der er med revisionen et godt afsæt for at udvide og omstille 7

8 behandlings- og plejekapacitet udover det daglige beredskab, ved større ulykker og hændelser på tværs af region og kommuner. Det er af stor betydning, at opgavefordelingen er tydeliggjort. Det sikrer at Billund kommune i det forestående arbejde med at revision af sin egen plan, tænker alle snitflader ind. Billund kommune bemærker især: Kommunikations- og koordinationsfunk- tionen i tilfælde af større hændelser ligger ved AMK Det er regionens ansvar at bemande Evakuerings- og Pårørende centeret ved større hændelser med kriseterapeutisk assistance. Det er også bemærket, at der er truffet aftale om, at Fighter Wing Skrydstrup kan anvendes som karantænecenter og at det primært vil være personale fra Sygehus Sønderjylland, der bemander denne lokalitet. I forhold til hurtig og effektiv omstilling i en krisesituation, har det stor betydning at planerne for udvidelse og omstilling tager udgangspunkt i det daglige beredskab. Odense kommune I Billund Kommune arbejdes der på den nye sundhedsberedskabsplan, der blandt andet vil tage afsæt i sundhedsberedskabsplanen fra Region Syddanmark. Odense Kommune har læst Region Syddanmarks forslag til sundhedsbered-skabsplan og finder, at den er konkret og enkelt beskrevet, så de forskellige aktører ved hvordan, og af hvem de aktiveres. Der hvor kommunerne er nævnt, giver det god mening, og Odense Kommune deltager naturligvis, når beredskabet i øvrigt finder det 8

9 relevant. Assens Kommune Kolding Kommune Odense Kommune har ikke yderligere bemærkninger til Region Syddanmarks sundhedsberedskabsplan. Assens Kommune finder, at Region Syddanmarks sundhedsberedskabsplan er informativ og giver et godt overblik. Derudover har Assens Kommune ingen bemærkninger. Kolding Kommune har følgende kommentar til Region Syddanmarks sundhedsberedskabsplan På side 24 er den primære sundhedstjeneste beskrevet ift. overordnede opgaver, men kun opgaven omkring ekstraordinære udskrivelse er beskrevet efterfølgende. Hvad med de efterfølgende oplistede punkter? I afsnit 1.5. Koordinering og samarbejde er samarbejdet og rollefordelingen mellem region og kommunerne i sundhedsberedskabet beskrevet. Aabenraa Kommune Ellers ingen bemærkninger til de 2 planer. Kolding Kommune ønsker desuden at få en kopi af regionens bilag vedr. nedbrud af IT-systemer herunder Edifact. Aabenraa kommune har læst og vurderet planen ud fra Beredskabsstyrelsens vejledning i beredskabsplanlægning. Overordnet skal en beredskabsplan være et praktisk redskab til ledelse og medarbejdere, når ekstraordinære hændelser skal håndteres. Aabenraa Kommune finder beredskabsplanen handlingsorienteret, overskuelig, realistisk og ajourført. I henhold til kerneopgave 1: aktivering og drift, kerneopgave 2: informationshåndtering, kerneopgave 3: koordination og handlinger og resurser, kerneopgave 4: krisekommuniktation og kerneopgave 5: operativ indsats vurderer Aabenraa Kommune, at beredskabsplanen er dækkende og er med til at sikre en effektiv og robust organisation. Aabenraa Kommune er tilfredse med den måde, hvorpå kommunerne er skrevet ind som samarbejdsparter i opgaveløsningen af de enkelte kerneopgaver. Regionen sender materiale til Kolding Kommune. 9

10 Kerneopgave 6: genopretning er ikke beskrevet i høringsudgaven. Punktet er nyt i sundhedsstyrelsens vejledning til regioner og kommuner, og Aabenraa Kommune forventer derfor, at kerneopgaven genopretning er at finde i den endelige version af beredskabsplanen for Region Syddanmark. Afsnittet om genopretning er udfyldt indholdsmæssigt. Region Syddanmark har medsendt Præhospital indsatsplan for Region Syddanmark - høringsudgave. Aabenraa Kommune har læst den præhospitale indsatsplan med interesse, men vælger ikke at kommentere på den, da det er en regional opgave, uden beskrevne snitflader til det kommunale område. Sønderborg Kommune Tønder Kommune Ærø Kommune Aabenraa Kommune har med tilfredshed læst høringsbrevet, hvor arbejdsdelingen mellem kommuner og region er præciseret. Dette giver et godt samlet overblik over samarbejdsfladerne ved en ekstraordinær hændelse. Efter gennemlæsning har Sønderborg Kommune ikke nogen bemærkninger til det fremsendte. Ingen bemærkninger til ny sundhedsberedskabsplan Det fremsendte høringsmateriale på Region Syddanmarks sundhedsberedskabsplan har været til politisk behandling i Kultur- og socialudvalget d. 20. juni Udvalget har ønsket at afgive følgende høringssvar: Der gøres opmærksom på, at det stadig er en problematik omkring det præhospital beredskab, idet kommunen finder det nødvendigt at have to ambulancer i beredskabet, og ikke som nuværende med 1 ambulance og et aftale med de praktiserende læger / vagtlæger om at yde assistance, hvis ambulancen er optaget andetsteds. Set i relation til øens særlige geografi ser udvalget frem til, at Region Syddanmark mener, at der er en god dækning præhospitalt på Ærø og de supplerende tiltag med blandt andet praktiserende læge, der rykker ud ved den sjældent forekommende hændelse, at ambulancen ikke umiddelbart kan frigøres til et A-udkald. Region Syddanmark mener, at der eksisterer et 10

11 der etableres et sammenhængende sundhedsberedskab på Ærø med aktører fra kommunen, Ærø sygehus, de praktiserende læger, samt den præhospitale indsats. sammenhængende sundhedsberedskab på Ærø, men vil gerne sammen med Ærø Kommune se på, hvordan regionens, kommunens og de praktiserende lægers eksisterende resurser bedst muligt kan samarbejde om sundhedsberedskab. Langelands Kommune Ikke høringssvar Faaborg-Midtfyn Ikke høringssvar Kommune Nyborg Kommune Ikke høringssvar Kerteminde Kommune Ikke høringssvar Esbjerg Kommune Ikke høringssvar Haderslev Kommune Ikke høringssvar Fanø Kommune OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Ikke høringssvar OUH har kun enkelte bemærkninger: I beredskabsplanen Region Syddanmark står der i kapitel 2.3 (sygehusberedskabsplaner), at der skal foreligge en beredskabsplan for hvert af de somatiske sygehuse. Det er her uklart, hvorvidt dette indebærer, at der skal udarbejdes en særskilt plan for alle matrikler eller om én beredskabsplan for sygehusenheden dækkende for alle matrikler er tilstrækkelig. Som udgangspunkt udarbejdes der en sygehusberedskabsplan for hver matrikel/sygehus. En Sygehusenhed kan imidlertid godt udarbejde en samlet sygehusberedskabsplan omfattende flere sygehuse/matrikler, hvis der er taget højde for de særlige forhold på de enkelte sygehuse/matrikler. Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland I den præhospitale indsatsplan for Region Syddanmark er det essentielt, at AMK har kendskab til kapaciteten på de enkelte sygehuse på tidspunktet for aktivering. Sygehus Lillebælt har ikke yderligere bemærkninger. Generelle bemærkninger Sygehus Sønderjylland vurderer, at den udsendte sundhedsberedskabsplan ikke afviger meget fra den nuværende. AMK Vagtcentralen har overblik kapaciteten på de enkelte sygehusenheder og forespørger når det er relevant, om den konkrete kapacitet. Sygehus Sønderjylland betragter sig som ét sygehus fordelt på tre Sygehusenheder betegner sig ofte som et sygehus, selvom 11

12 matrikler. Sundhedsberedskabsplanen definerer ikke klart, hvad der skal forstås ved et sygehus. Sygehus Sønderjylland hilser det velkommen, at der tænkes uddannelse, øvelser etc. (apendix). Sygehus Sønderjylland finder det vigtigt, at det i videst muligt omfang tydeliggøres, hvilke konkrete forventninger, der er til dette. Specifikke bemærkninger Side 8 punkt 1.5 afsnit 3: Der står politiet møder på AMK som repræsentant for de tre politikredse i Region Syddanmark. Sygehus Sønderjylland er i tvivl, om det betyder, at der ikke fremadrettet kommer politi til de enkelte sygehusenheder til bl.a. registrering af selvhenvendere. det består af flere geografisk adskilte sygehuse/matrikler. I beredskabsmæssig sammenhæng er et sygehus en geografisk enhed. Som udgangspunkt udarbejdes der en sygehusberedskabsplan for hver matrikel/sygehus. En Sygehusenhed kan imidlertid godt udarbejde en samlet sygehusberedskabsplan omfattende flere sygehuse/matrikler, hvis der er taget højde for de særlige forhold på de enkelte sygehuse/matrikler. Politiet kan fortsat sende politi til de enkelte sygehusenheder til bl.a. registrering af selvhenvendere. Side 13 punkt afsnit 2 Sygehus Sønderjylland foreslår, at det tilføjes, at det lokale brandvæsen kan tilkaldes mhp. Rensning af patienten på skadeklinikkerne inden patienten videresendes til akutsygehus. Side 15 punkt Værnemidler afsnit 1 Afsnittet kunne formuleres mere klart og tydeligt. Eksempelvis: hvert akutsygehus i Region Syddanmark skal altid have 50 styk akutpakninger. Side 17 punkt Radioaktiv forurening (kontaminering) sidste afsnit Sygehus Sønderjylland foreslår, at der til sidst tilføjes: efter der er foretaget rensning af det stedlige kommunale redningsberedskab. Side 25 punkt 3.2. CBRNE-kurser Forurenede patienter renses på skadestedet af beredskabet. Akutsygehusene skal kunne imidlertid kunne håndtere enkelte CB-selvhenvendere. Under særlige omstændigheder kan beredskabet tilkaldes til rensning ved sygehuset, f. eks. ved flere forurenede selvhenvendere end sygehuset kan håndtere. Teksten er blevet præciseret. R/N-patienter tjekkes for radioaktivitet og fornøden rensning foretages i sikkehedsudstyr. R/N-patienter i Region Syddanmark køres til Odense Universitetshospital. Beredskabskoordinatoren i Region Syddanmark kontakter 12

13 Sygehus Sønderjylland foreslår, at det tydeliggøres, hvilket Sygehus Sønderjylland om indhold i CBRNE-kurset. kursusprogram og hvilken skabelon, der er tale om. Sydvestjysk Sygehus Ingen bemærkninger. Psykiatrisygehuset Ikke høringssvar. Epidemikommissionen Ikke høringssvar. Fyns Politi Ingen bemærkninger. Syd- og Sønderjyllands Politi Syd- og Sønderjyllands Politi har følgende bemærkninger: på side 8 i beredskabsplanen fremgår under pkt. 1.5 Koordinering og samarbejde, at Fyns politi sender 1-2 medarbejdere ind til AMK. På side 5 i den præhospitale indsatsplan for Region Syddanmark sender Fyns Politi en medarbejder til AMK. Der bør stå det samme antal de to steder. Formulering rette til medarbejder(e) På side 26 øverst i beredskabsplanen er anført, at der er planer om en dagøvelse hvert 4. år for indsatslederne fra politi, beredskab og sundhed. Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke tidligere hørt om en dagøvelse, men hilser initiativet velkommmen. På side 26 under pkt Øvelser er anført, at der planlægges øvelser for 3 år ad gangen. Der planlægges alene for et år ad gangen. På side 27 øverst er anført, at Rigspolitiet afholder 8 CBRNE-øvelser årligt. Der er alene tale om 6 øvelser. Der er ikke planer om dagøvelse som omtalt i høringssvaret. Teksten er rettet til 1 år Teksten er rettet til 6 øvelser Sydøstjyllands Politi Bemærkninger til beredskabsplanen Ad pkt. 1.0 Krisestyringsorganisationen Det er politikredsens opfattelse, at det Nationale Risikobillede 2017 (NRB) bør fremgå heraf, og at det bør være en del af sektorens grundlag for analytisk planlægning af opgaver. NRB kan findes og læses på Beredskabsstyrelsens hjemmeside ( Endvidere er det politikredsens opfattelse, at koblingen mellem Tekst er indføjet om, at Region Syddanmarks risiko- og sårbarhedsvurdering bygger på nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige trusselsvurderinger, herunder Nationalt risikobillede 2017 fra Beredskabsstyrelsen. Det er indføjet, at det er politiet som koordinerende leder af 13

14 sundhedsregionens krisestyringsorganisation og den nationale krisestyringsorganisation bør fremgå nærmere. I planen er National Operativ Stab (NOST) nævnt, men det er de lokale beredskabsstabe (LBS), der er de direkte bindeled og koordinationsorgan i forhold til sundhedsregionen (tværsektorielt); ikke NOST. Der henvises til vedlagte rammepapir for LBS og hovedplan for LBS, der er godkendt primo maj den lokale beredskabsstab (LBS), der har kontakten til Den nationale Operative Stab (NOST). Ad pkt. 1.1 Opgaver Opgaverne er velidentificeret ud fra NRB og regionens risikovurdering. Ad pkt Organisering og ledelse Ledelsesmæssig organisering i relation til LBS og den tværsektorielle krisestyring bør efter politikredsens opfattelse beskrives i forhold til ansvarsfordeling, ledelsesreferencer og bemyndigelser. Ad 1.5 Krisekommunikation Koordinering sker rettelig via LBS (hvis oprettet), hvor politiet har ansvaret for koordinering af den samlede krisekommunikation, og kommunikationen i øvrigt følger sektoransvarsprincippet. Ad pkt. 3.5 Risiko- og sårbarhedsvurdering Det er politikredsens opfattelse, at NRB i forhold til sektoransvar (sundhed) og eventuel geografi, bør anføres som grundlag for risikoog sårbarhedsvurderingen. Øvrigt Det er i øvrigt politikredsens opfattelse, at Beredskabsplanen generelt er godt gennemarbejdet. Principper og procedurer fra det det vedlagte LBS rammepapir og LBS hovedplanen, bør dog indarbejdes i Beredskabsplanen. Tekst omkring ledelsesmæssig organisering og tværsektoriel krisestyring er indsat. Der er indsat tekst om, at krisekommunikation koordineres med LBS, Hvis LBS er nedsat. Tekst er indføjet om, at Region Syddanmarks risiko- og sårbarhedsvurdering bygger på nationale sikkerheds- og beredskabsmæssige trusselsvurderinger, herunder Nationalt risikobillede 2017 fra Beredskabsstyrelsen. Tekst fra rammepapiret er indarbejdet. 14

15 Bemærkninger til præhospital indsatsplan: Ad pkt. 1.5 Procedure I forhold til afsnit 4, side 5, hvor det fremgår, at AMK kontakter herefter politiets vagtcentral/ksn i den politikreds, hvor hændelsens finder sted.., er det det politikredsens opfattelse, at det i stedet bør fremgå, at AMK kontakter vagtcentral/ksn eller LBS, hvis en sådan er etableret. Tekst indføjet om, at AMK kontakter vagtcentral/ksn eller LBS, hvis en sådan er etableret. 15