Ydelsesaftale 3. Samarbejdet mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og DTU på fiskeriområdet

Transkript

1 Ydelsesaftale 3 Samarbejdet mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og DTU på fiskeriområdet Oktober

2 Ydelsesaftale 3 Samarbejdet mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og DTU på fiskeriområdet Indhold 1 Baggrund Strukturer, afrapportering og kommunikation Chefstyregruppe, summemøder og afrapportering Summemøder Kommunikation Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF) Erhvervsfiskeri Perspektivplan Temabeskrivelser Tema 1: Oceanografi Tema 2: Marine levende ressourcer og fiskeriers tilstand og udvikling Tema 3: Marine populationer og havøkosystemers dynamik Tema 4: Fiskeriteknologi Tema 5: Marin fiskeriforvaltning Tema 6: Integreret, økosystembaseret marin forvaltning Tema 7: Populationsgenetik Særlige indsatser inden for erhvervsfiskeri i Kvalitetsforbedring af bestandsvurderinger Rådgivning om fiskeriforvaltning Rådgivende komiteer Fiskeri og miljø Monitering og analysemetoder Perspektivplan Temabeskrivelser Tema 1: Dataindsamling og oparbejdning Særlige indsatser inden for monitering og analysemetoder i Akvakultur Perspektivplan Temabeskrivelser Tema 1: Opdrætssystemer, -metoder og miljøeffekter Tema 2: Ernæring, vækst, velfærd og kvalitet i akvakultur Tema 3: Optimering af kvælstoffjernelse gennem produktion af muslinger og tang Særlige indsatser på akvakulturområdet i Rekreativt fiskeri Perspektivplan Temabeskrivelser Tema 1: Migrationsadfærd Tema 2: Rovfisk/byttefisk interaktioner i ferskvand Tema 3: Habitatsforbedring Særlige indsatser inden for rekreativt fiskeri i

3 1 Baggrund Nærværende ydelsesaftale til rammeaftalen mellem FVM og DTU indeholder beskrivelse af rammeaftalens bestemmelser om strukturer, afrapportering og kommunikation udmøntet på fiskeriområdet. Ydelsesaftalen indeholder desuden en beskrivelse af forskningsaktiviteterne som DTU udfører vedr. bæredygtig udnyttelse af havet og de ferske vandes levende ressourcer inden for indsatsområderne: 1. Erhvervsfiskeri 2. Monitering og analysemetoder 3. Akvakultur 4. Rekreativt fiskeri For hvert indsatsområde gives en kort oversigt over forskningsområderne, udviklingsmål for forskningen samt en liste over særlige tiltag i Listen over særlige tiltag opdateres løbende, idet der er behov for fleksibilitet i forhold til den mulige fremkomst af uforudsete opgaver. 2 Strukturer, afrapportering og kommunikation 2.1 Chefstyregruppe, summemøder og afrapportering Chefstyregruppen har jf. rammeaftalen overordnet ansvar for at følge op på aktiviteterne beskrevet i pkt. 3 6 nedfor. Chefstyregruppen består af DTU Aqua s institutdirektør og chefen for myndighedsbetjening ved DTU Aqua samt repræsentanter for Fødevareministeriets. Chefstyregruppen kan efter behov til møder supplere sig med relevante medarbejdere. Det overordnede formål for chefstyregruppen er at følge op på ydelsesaftalen. Formålet opfyldes bl.a. ved: a) At udarbejde status på den respektive ydelsesaftales indsatsområders økonomi. b) Opfølgning på aftalte udviklingsmål og konkrete faglige ydelser/indsatser med fokus på kvalitet og effekt af disse. Såfremt der er behov for særlig afdækning af effekt af en given indsats, skal parterne igangsætte et fælles initiativ til afdækning af effekten. c) Gensidig orientering om eksisterende og kommende kommunikationstiltag vedr. formidling af forskningen og dens resultater mhp. mulig fælles profilering. d) Gensidig orientering om aktiviteter, der kan have betydning for myndighedsbetjening, f.eks. internationalt samarbejde, erhvervssamarbejde og uddannelse. e) At vurdere om opgave-flowet, dvs. mængden af opgaver, rækkefølgen i udførslen af opgaver samt tidsforbruget på indsatsområderne er passende og i overensstemmelse med aftalen. f) Dialog om den strategiske faglige udvikling af indsatsområderne, jf. initiativpligten. g) At rådgive ledelsesgruppen vedr. behov for nye indsatser eller justering af indsatser inden for hvert af indsatsområderne, og herunder om der er behov for ændringer i ressourcetilførsel. h) At drøfte forhold med særlig politisk eller anden bevågenhed, som kan have indflydelse på aftalen. Chefstyregruppen mødes mindst to gange om året. Et møde afholdes i marts ca. én måned inden ledelsesgruppemødet i april og ét i september ca. én måned før ledelsesgruppemødet i oktober. Mødedatoer fastlægges for et kalenderår ad gangen og meddeles ledelsesgruppen. 3

4 Chefstyregruppen behandler: a) En halvårsrapport udarbejdet af DTU. Rapporten skal foreligge inden oktobermødet i ledelsesgruppen. b) En årsrapport udarbejdet af DTU. Rapporten skal foreligge inden aprilmødet i ledelsesgruppen. Faste punkter på chefstyregruppemøder er: Drøftelse af status for udviklingsmål og særlige indsatser Drøftelse af indsatsområder med særlig fokus Eventuelle nye indsatsområder/opgaver Kommende kommunikationstiltag, jf. pkt Økonomisk situation. Større fiskeripolitiske emner. Forskningsresultater og -initiativer af betydning for ministeriets politikudvikling 2.2 Summemøder Med det formål at sikre en løbende gensidig orientering om aktuelle fiskeripolitiske emner og koordinering af rådgivningsopgaver knyttet hertil afholdes regelmæssige summemøder mellem parterne. DTU og Departementet aftaler mødested og dagsorden fra gang til gang. Til summemøder deltager relevante medarbejdere fra DTU og Fødevareministeriet. Miljørelaterede spørgsmål af relevans for ydelsesaftalen behandles på særskilte summemøder. 2.3 Kommunikation Parterne ønsker at gøre forskningsindsatsen inden for fiskeri mere nærværende for interessenter og offentligheden gennem formidling af eksempler på forskning, der nytter. Til brug herfor skal der i den løbende kontakt mellem Fødevareministeriet og DTU være fokus på udarbejdelse af nyheder, informationsmateriale, afholdelse af udadvendte aktiviteter, m.v. Formidlingen til offentligheden skal primært fokusere på forskning i løsning af samfundsmæssige problemer af bred interesse. Der tilstræbes en fælles profilering af forsknings- og udviklingsindsatsen som middel til fremme af samfunds- og erhvervsudviklingen. DTU vil i 2013: informere den danske fiskeri- og akvakultursektor samt øvrige interessenter om nationale og internationale videnskabelige resultater f.eks. ved afholdelse af temamøder og workshops, løbende aktivt bidrage til formidling til offentligheden af relevante forsknings- og udviklingsprojekter samt det faglige grundlag for rådgivningen via udsendelse af nyheder og aktiv kontakt til de trykte og elektroniske medier, bidrage til formidlingen af det faglige grundlag for Fødevareministerens input til revisionen af den europæiske fiskeripolitik. 4

5 3 Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF) DTU Aqua yder bistand til FVM i forbindelse med behandlingen af kommissionens forslag til EMFF og udarbejdelse af nyt fiskeriprogram inden for rammerne af ydelsesaftalen. DTU Aqua yder bistand til FVM i forbindelse med behandlingen af kommissionens forslag til EMFF og udarbejdelse af nyt fiskeriprogram inden for rammerne af ydelsesaftalen. DTU deltager på ad hoc basis i projektarbejdet omkring programskrivningen, herunder deltager i møder, bidrager med udkast til tekstafsnit og med vurdering af indikatorer mv. DTU bidrager tillige i forbindelse med formulering af forslag til konkrete indsatser under de enkelte EU-prioriteter. DTU Aquas bistand til behandling af konkrete ansøgninger om tilskud til akvakultur og vandløb finansieres af de to ordninger. 4 Erhvervsfiskeri 4.1 Perspektivplan Vilkårene for dansk fiskeri reguleres gennem EU s fælles fiskeripolitik og national lovgivning. En af de vigtigste målsætninger i EU's fiskeripolitik er at sikre maksimal bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer samtidig med, at fiskeriets effekt på havmiljøet minimeres. Gennemførelsen af den nye fiskeripolitik vil stille nye og øgede krav til forskning, udvikling og rådgivning for at dette sker i en økosystembaseret fiskeriforvaltning. De væsentligste udfordringer er: Forbedret bestandsudnyttelse gennem resultatbaseret forvaltning. Den grundlæggende filosofi i dansk fiskeripolitik er, at det er langt mere hensigtsmæssigt at rammeregulere end at detailregulere, og at det er langt mere hensigtsmæssigt at sikre udviklingen gennem incitamenter end gennem forbud og påbud, således som det foregår nu. Der er et betydeligt vækstpotentiale i, inden for rammerne om hensynet til økosystemet og ressourcernes bæredygtighed samt variation i naturlige produktionsbetingelser, at optimere udnyttelsen af bestandene både i mængde og kvalitet gennem: forbedrede bestandsvurderinger og rådgivning om fangstmuligheder herunder implementering af MSY målsætningen, udvikling af resultatbaseret forvaltning, rådgivning om optimering af produktionen inden for rammerne af variationen i de naturlige produktionsbetingelser, forbedret udnyttelse af fangsten og udvikling af effektive og omkostningsreducerende fangstredskaber og -teknologi. Minimering af fiskeriets påvirkning af økosystemerne. I relation til fiskeriets påvirkning af økosystemerne er der en række forvaltningsmæssige udfordringer forbundet med implementeringen af økosystembaseret fiskeriforvaltning, Natura 2000 og Havstrategidirektivet. Der er i relation hertil behov for: dokumentation af de enkelte fiskerier, bedre forståelse af økosystemerne funktion, bedre forståelse af naturlige og menneskeskabte påvirkninger af økosystemerne, 5

6 udvikling af deskriptorer og effektgrænser for fiskeriernes påvirkning af økosystemet, som tager højde for naturlige og andre menneskelige påvirkninger, forbedret rådgivning om tiltag, som kan reducere fiskeriets påvirkning af økosystemerne og udvikling af selektive, energibesparende og habitat skånsomme fangstredskaber og teknologier. Konkurrence om anvendelsen af havarealet. Fiskeri er i konkurrence om havarealet med bl.a. skibsfart, offshore råstofindvinding, offshore vindkraft, maritim turisme, infrastrukturanlæg og naturforvaltning, og fiskeriet er i dag underlagt en række begrænsninger i adgangen til en række havområder, og der er behov for: kortlægning af aktiviteterne, rådgivning om planlægningen af anvendelsen af havarealet, At indfri vækstpotentialet for erhvervsfiskeri kræver udstrakt samarbejde med industri- og erhvervsorganisationer, bl.a. i forhold til udvikling af fangstmetoder, der forbedrer erhvervsfiskeriets selektivitet, effektivitet og energiforbrug samtidig med, at effekt på habitater og det marine miljø reduceres. Implementering af en økosystembaseret fiskeriforvaltning kræver fokus på det miljømæssige grundlag for fiskeri og snitfladerne mellem fiskeriforvaltning og forvaltning af miljø/natur, transport, energi og andre sektorer, inklusiv planlægningen af anvendelsen af havarealet. Dette nødvendiggør et tættere samarbejde mellem fiskeri, miljørelaterede forskningsdiscipliner, rådgivningsinstitutioner og myndigheder samt en integreret myndighedsbetjening. Myndighedsbetjeningsbevillingen understøtter primært de fiskeripolitiske relaterede forskningsudviklings- og rådgivningsopgaver, mens de produktionsoptimerende opgaver i højere grad finansieres fra andre forsknings- og udviklingsprogrammer herunder FVM og EU programmer. 4.2 Temabeskrivelser Tema 1: Oceanografi Forskningsområdet beskriver og analyserer de biologiske, fysiske og kemiske interaktioner i havet med henblik på at forstå marine økosystemers funktion og vurdere effekter af miljøpåvirkninger og klimaforandringer på produktion og miljøtilstand i havet. Instituttet vil i den kommende periode især arbejde inden for følgende fem områder: Tværfaglige oceanografiske feltstudier rettet mod forståelse af klimaeffekter på plankton og rekruttering af fiskebestande. Eksperimentelle studier af fiskelarver og zooplankton funktionelle økologi (ernæring, vækst, biofysik, effekter af forsuring) til brug i økosystemmodeller med det formål at undersøge effekten af fiskeri og andre menneskelige aktiviteter på lavere trofiske niveauer og miljøtilstand. Kombinere oceanografiske observationer og remote sensing data i oceanografiske modeller med særligt henblik på undersøgelse af klimaeffekter for at etablere en omkostningseffektiv monitering af skift i økosystemtilstand og produktion i havet. Modellering af marine systemer med henblik på forståelsen af systemerne og forudsigelse af effekten af påvirkninger fra miljøændringer og menneskelige aktiviteter på dem, fx fiskeriers påvirkning af fødekæder og kvælstofproblematikken. 6

7 DTU Aqua har en stærk international position på forskningsområdet. Det er afgørende for forskningen, at instituttet råder over landbaserede forsøgsfaciliteter og et forskningsskib, som muliggør tværfagligt arbejde Tema 2: Marine levende ressourcer og fiskeriers tilstand og udvikling Forskningsområdet spænder over praktiske og teoretiske problemer forbundet med udnyttelsen af havets levende ressourcer, fra opbygning af overvågnings- og dataindsamlingssystemer over nyudvikling af bestands- og økosystemmodeller til analyser af bestande og fiskerimuligheder samt design og evaluering af fiskeriforvaltningsplaner. Forskningen skal videreudvikle en række områder, omfattende: Optimeret monitering, indsamling og datahåndtering af biologiske parametre, Opstilling af statistiske estimationsmodeller for populationsdynamik og flerartsinteraktion, som tager højde for usikkerheder i input-data, Estimering af fordelinger af marine levende ressourcer i tid og rum samt, Udvikling af bestands- og økosystemmodeller til analyser af bestande og fiskerimuligheder samt design og evaluering af fiskeriforvaltningsplaner. Fremadrettet er målene i samarbejde med relevante DTU-institutter internationalt at integrere nye værktøjer (fx fysiske, kemiske og molekylærbiologiske metoder, ny måleteknologi samt individbaseret modellering) med statistiske modeller, der estimerer bestandenes tilstand og udvikling i tid og rum. Forskningen er ved en international evaluering af DTU Aquas forskning i efteråret 2011 blevet bedømt som internationalt banebrydende. Resultaterne af forskningen danner basis for den nationale og internationale videnskabelige vurdering af kommercielle fiskebestande og rådgivning om udnyttelsen af dem Tema 3: Marine populationer og havøkosystemers dynamik Fiskebestandene i havet indgår i komplicerede økosystemer, hvis produktivitet ultimativt afhænger af den mængde solenergi planktonalgerne fikserer. Energitransporten op gennem fødekæderne påvirkes blandt andet af havstrømme, havtemperatur og fiskeri og må forventes at ændre sig i takt med klimaændringer. På DTU Aqua har vi i en årrække været internationalt førende inden for udvikling af flerartsmodeller af fiskebestandenes gensidige påvirkning af hinanden. Nu er der behov for modeller, som kan vurdere den samlede menneskelige og klimamæssige påvirkning af økosystemernes funktion og udvikling. Det kræver opbygning af nye modeltyper og en bedre forståelse af dynamikken i havets dyre- og planteliv. Fremadrettet videreføres og udbygges indsatsen inden for: Forståelse og kvantificering af processer af betydning for fisks vækst, reproduktion, migration, og overlevelse. Udvikling af individ-baserede modeller af økonomisk vigtige fiskebestandes livscyklus og udbredelse med henblik på forbedring af langsigtede prognoser og områdebaseret forvaltning. Modellering af hvordan livshistorietræk på artsniveau påvirker mønstre på bestands- og økosystemniveau. 7

8 Udvikling, integrering og anvendelse af økosystemmodeller af forskellig kompleksitet med henblik på næste generation rådgivning omkring naturlige og menneskelige aktiviteters påvirkning af processer fra oceanografi til fisk. Integreret med tema 2 udvikles indikator-baserede tilgange og modeller til at karakterisere marine økosystemer og den hastighed, hvormed de forandres Tema 4: Fiskeriteknologi Fiskeriteknologisk forskning ved DTU Aqua er internationalt førende og fokuserer på udvikling af selektive, skånsomme og effektive fangstmetoder, som gør det muligt i højere grad at fiske målrettet efter bestemte fiskearter og -størrelser. Målet er at reducere uønskede bifangster af fisk, havpattedyr og fugle samt mindske påvirkningen af det marine miljø samtidig med, at fiskeriets effektivitet og konkurrenceevne bevares. EU s fælles fiskeripolitik indeholder regler for, hvordan fangstredskaber skal være udformet i forskellige fiskerier. I den forbindelse har myndighederne løbende brug for forskningsbaseret rådgivning. Udviklingsarbejdet foregår i samarbejde med myndighederne, fiskerierhvervet, redskabsindustrien og NGO er. Redskabsforsøg gennemføres bl.a. fra kommercielle fiskefartøjer og i Danmarks mest avancerede prøvetank. Forskningen i interaktionen mellem fiskeriet og miljøet og arbejdet med optimering af energiforbruget i fiskeriet forventes at blive intensiveret samtidig med, at behovet for forskning i maskeselektion forventes at mindskes Tema 5: Marin fiskeriforvaltning DTU Aqua er internationalt førende i udvikling af modeller til fiskeriforvaltning samt evaluering af forvaltningssystemer og forskellige fiskerireguleringer. Dette baseres på moniteringsdata fra det kommercielle fiskeri og fiskeriuafhængige togter samt procedurer, som tager højde for forskelle i fiskeriets effektivitet, økonomi, energieffektivitet og adfærd mellem fiskeflåder. Modellerne integrerer geografiske og tidsmæssige variable, som muliggør simulering af de forventede biologiske og økonomiske effekter af en forvaltningsplan, inden den sættes i værk. Forskningsresultaterne anvendes i evaluering af eksisterende forvaltningsregler og i instituttets rådgivning af EU-kommissionen og Fødevareministeriet om flerårige forvaltningsplaner og forvaltning af blandede fiskerier. Planen for den kommende periode er at sammenkoble økosystem-modeller med bestandsmodeller og bio-økonomiske fiskerimodeller til at udvikle en økosystembaseret fiskeriforvaltning. Det vil gøre det muligt at sammenholde fiskeriforvaltningen med anden marin forvaltning inden for transport, energi og rekreativ anvendelse af havet og at udvikle rådgivning om integreret, arealbaseret forvaltning Tema 6: Integreret, økosystembaseret marin forvaltning Temaet omfatter forskning, som understøtter implementering af integreret, økosystembaseret marin forvaltning med fokus på det miljømæssige grundlag for fiskeri og snitfladerne mellem fiskeriforvaltning og forvaltning af miljø/natur, transport, energi og andre sektorer. Målsætningen er at styrke instituttets forskning, metodeudvikling og rådgivning omkring forvaltning af marine ressourcer og økosystemer på tværs af sektorer som miljø, infrastruktur, energi og fiskeri. Dette gøres med henblik på at understøtte processer relateret til især EU s Maritime Politik og Havstrategidirektiv, EU s 8

9 reviderede Fælles Fiskeripolitik, EU s Habitat- og Vandrammedirektiver samt internationale mål under Biodiversitetskonventionen og Johannesburg deklarationen. De primære mål for udvikling af området omfatter: Beskrivelse og kortlægning af essentielle fiskehabitater i Danmark og udvikling af arealbaserede metoder til deres forvaltning med henvisning til levestedernes centrale rolle i det miljømæssige grundlag for bæredygtigt fiskeri, Forskning i økosystemers og arters respons på fysisk forstyrrelse - herunder trofiske effekter af fiskeri, inkl. metoder til begrænsning af forstyrrelser, Udvikling af modeller, der kan estimere fiskeriets påvirkning af økosystemerne gennem kobling af fiskeri-, flerarts- og økosystemmodeller, Kobling af miljø- og fiskeriforvaltning gennem udvikling af metoder til integreret, areal-baseret forvaltning af hav- og kyst-økosystemer i relation til forskellige menneskelige påvirkninger og naturlige processer, Udvikling af værktøjer til integreret, økosystembaseret planlægning og rumlig forvaltning af marine økosystemer og aktiviteter på havet (marine spatial planlægning). Forskningen relaterer sig direkte til implementering af Natura 2000, implementeringen og opfølgning af EU s Maritime politik og Havstrategidirektiv og danner basis for instituttets rådgivning inden for emnerne Tema 7: Populationsgenetik Temaet omfatter forskning i fordelingen af genetiske ressourcer inden for og mellem bestande (populationer) af vilde fisk og i akvakultur samt udvikling af genetiske sporbarhedsmetoder. Forskningen giver forståelse af, hvilke processer, såsom fiskeri, klimaændringer og lokale tilpasninger, der regulerer fordelingen af akvatiske ressourcer i tid og rum. Indsigten er et vigtigt element i forvaltning af akvatisk biodiversitet og bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer. I den kommende periode vil fokus være på: Fastlæggelse af den genetiske bestandsstruktur hos kommercielt vigtige fiske og skaldyrsbestande, Vurdering af effekter af det fysiske miljø på bestandenes dynamik, tilpasning og udvikling. Forbedring af genetisk fiskebestandsidentifikation og sporbarhedsmetoder samt undersøgelse af den genetiske tilpasning til miljøforhold for at forstå indflydelse fra fiskeri og klimaændringer, Vurdering af genetiske effekter af akvakulturfisk på vilde bestande. 4.3 Særlige indsatser inden for erhvervsfiskeri i 2013 I relation til myndighedsbetjeningen inden for indsatsområdet erhvervsfiskeri er parterne enige om, at der er behov for en særlig indsats mht.: Kvalitetsforbedring af bestandsvurderinger Vurderingerne af fiske- og skaldyrsbestandene i danske farvande er behæftet med usikkerhed. En væsentlig kilde til usikkerheden er forbundet med de fangstdata og biologiske parametre der anvendes i bestandsvurderingerne. Ud over at deltage i vurderingen af relevantes bestande vil DTU i 2013 fortsætte arbejdet med at forbedre bestandsvurderinger bl.a. ved: Generelt at: anvende kvantitative og kvalitative data fra fuldt dokumenteret fiskeri, 9

10 videreudvikle metoder og strategi for optimering af indsamling og oparbejdning af biologisk information, fortsætte udviklingen af realistiske stokastiske bestandsvurderingsmodeller, fortsætte arbejdet med implementering af flerartsanalyser i rådgivningen implementering af state-space modeltypen (SAM) på yderligere bestande i ICES regi, videreudvikle fiskeribaserede bio-økonomiske modeller. I relation til tobisbestandene at: udarbejde fangstprognoser baseret på ICES assessment og resultaterne af skrabetogtet nov. dec I relation til sild at: fortsætte arbejdet med udvikling af optimal indsamlingsstrategi og integreret bestandsvurderingsmodel for sildebestandene i Nordsøen samt den vestlige og centrale Østersø.. I relation til brisling at: fortsætte arbejdet med udvikling af analytisk bestandsvurdering af brisling herunder deltage i ICES benchmark assessment for brisling i Nordsøen. I relation til demersale fiskebestande i Nordsøen videreudvikle modeller og forvaltningsmetoder, der bruger viden om blandede fiskerier, herunder forslag til overgang til kvoteforvaltning, der er baseret på fangster og ikke kun landinger og inddragelse af viden om blandede fiskerier i rådgivning for de enkelte Nordsø bestande. I relation til muslingefiskeri i kystnære områder at: udarbejde bestandsvurderinger af blåmusling- og østersbestande i specifikke farvandsområder og vurdere bæredygtigheden at fiskerierne på bestandene efter aftale med FVM. I relation til havgalt at: deltage i det internationale rådgivningsarbejde omkring havgaltbestanden; rådgive ved udformningen af forvaltningsplaner for havgalt. I relation til rejer (Pandalus borealis): forbedring af ICES assessment, herunder udvikling af ny model. I relation til sperling: deltage i ICES benschmark assessment. I relation til fiskebestande i Skagerrak udvikle bestandsvurderingsmetoder for datafattige bestande af specielt bifangstarter i Skagerrak I relation til torsk i Østersøen: kortlægge bestandsstrukturen, herunder den øgede forekomst af østtorsk i underområde 24. deltage i multispeices arbejdsgruppen for Østersøen og implementere disse nye tiltag i Østersø arbejdsgruppen. 10

11 4.3.2 Rådgivning om fiskeriforvaltning Kommissionen meddelte i 2011, at den fremover vil arbejde for implementering af flerarts- og fiskeri forvaltningsplaner i stedet for enkeltartsplaner. Det betyder bl.a. et skift fra enkeltbestands- og fiskeri målsætninger til en samlet målsætning for de fiskerier og bestande, der er omfattet af en forvaltningsplan. Der vil i forbindelse hermed være behov for at udvikle MSY konceptet, så det inddrager interaktionen mellem bestandene, tager højde for mulige ændringer i økosystemet f.eks. som følge at udviklingen i klimaet, og forholder sig til langt de fleste fiskerier er blandingsfiskerier, som udnytter flere bestande samtidigt. Der er således behov for en integreret kvantitativ rådgivning, som tager højde for interaktionen mellem bestandene, fangstsammensætningen i de relevante fiskerier og ændringer i økosystemet. Som beskrevet nedenfor prioriterer DTU forskning, som understøtter rådgivningsbehovet i relation til forvaltningsplaner. STECF og ICES har udviklet et koncept for evaluering af allerede implementerede planer og for konsekvensvurderinger af nye planer. DTU vil i 2013: bidrage til STECF og ICES arbejde med videreudvikling af konceptet og evaluering af eksisterende og foreslåede forvaltningsplaner. Med introduktionen af fangstkvoter, som alternativ til landingskvoter i den fælles fiskeripolitik, er der åbnet mulighed for en væsentlig forenkling og effektivisering af forvaltningen af fangstmuligheder. DTU vil i 2013: arbejde aktivt for udvikling af en forvaltning af fangstmuligheder, som er baseret på fangstkvoter/discardforbud; videreudvikle fuld dokumentation systemet, så det kan anvendes på alle typer fartøjer og får større fleksibelt. Beslutningen, fra 1. januar 2013 om gradvist at indføre et forbud mod discard for en række bestande i Skagerrak, vil ændre fiskeriet i Skagerrak radikalt. I relation hertil vil DTU Aqua i 2013: igangsætte et projekt vedr. praktisk håndtering af discardforbuddet; igangsætte et projekt med henblik på at beskrive og evaluere effekten af det nye forvaltningsregime på fiskerierne og bestandene; undersøge data- og analysebehov for at reducere risikoen for kvotebegrænsende bestande ved overgang fra landings- til fangstkvoter; bidrage til at ændre TAC rådgivningen for Skagerrak bestandene fra landingskvoter til fangstkvoter. DTU vil i perioden fortsætte arbejdet med monitering af ål og evaluering af åleforvaltningsplanen. Der skal udarbejdes skøn over: biomassen af blankål der undslipper tilbage til havet for at gyde; omfanget af dødelighedsfaktorer uden for fiskeriet og den reduktion der er foretaget; omfanget af fiskeriindsatsen efter ål og den reduktion, der er foretaget. 11

12 Der er behov for at få undersøgt, hvorfor der er bestandsnedgang i kystområderne. En EFF-ansøgning er under evaluering, men pga. begrænset volumen har den kun karakter som et forstudie. DTU vil i 2013: beskrive udviklingen i forekomsten af kommercielle bestande i kystområder baseret på eksisterende informationer; deltage i FVM arbejdsgruppe om kystfiskeri. Ud over de generelle problemstillinger vedr. evaluering af forvaltningsplaner og målsætninger, vil der være behov for særlige indsatser inden for en række specifikke områder og DTU vil i 2013: udarbejde en plan for instituttets arbejde med forvaltningsplaner; fortsætte arbejdet med udvikling af en forvaltningsplan for fiskerierne i Østersøen, med fokus på bestandsstrukturen for torsk, betydningen af flerartsinteraktioner og rumlig forvaltning; undersøge rødspættens bestandsstruktur i Nordsøen og IIIa og derigennem udvikle en forvaltningsmodel; igangsætte arbejde som kan understøtte udvikling af forvaltningsplan for hummer i Limfjorden; analysere og rådgive om tiltag som kan øge stabilitet i industrifiskerier; deltage i design og analyse af ny forvaltningsplan for silden i IIIa og den vestlige Østersø; arbejde med udvikling af forvaltningsplan for brisling i Nordsøen; arbejde med principperne for fiskeriforvaltning i Dogger Natura 2000; med baggrund i en vurdering af omfanget af utilsigtet bifangst af havpattedyr og fugle i garnfiskerier i Bæltfarvandet og i vestlige og østlige Østersø, at udvikle forslag til forvaltning af garnfiskerierne med henblik på reduktion af bifangst af marsvin og fugle under hensyntagen til evt. habitueringspåvirkninger. Europa Kommissionen har igangsat et arbejde med revision af de tekniske regler og har bedt STECF rådgive herom. DTU Aqua vil i 2013 bidrage aktivt til dette arbejde med henblik på, at der sker en forenkling og effektivisering af reglerne Rådgivende komiteer DTU bidrager aktivt til det videnskabelige og rådgivende arbejde i ICES og STECF. DTU ønsker at de rådgivende komiteer er en aktiv medspiller i udviklingen af langsigtede forvaltningsplaner samtidig med, at det sikres, at den løbende rådgivning om bestandene og forvaltningen har den fornødne kvalitet og adresserer de problemstillinger forvaltningen står over for. DTU vil i 2013: deltage aktivt i STECF, ACOM og SciCom; orientere FVM om planlagte aktiviteter i ICES og STECF som kan have betydning for FVM; kort afrapportere til FVM fra relevante arbejdsgruppe- og komitemøder afholdt inden for rammerne af ICES, STECF, regionale fiskerikommissioner og RAC er Fiskeri og miljø Med udgangspunkt i EU s Fælles Fiskeripolitik, EU Habitat Direktiv, Vandrammedirektiv, Havstrategidirektivet, EU s Maritime Politik og EU s Marine Strategi, forventes i fremtiden en tættere 12

13 kobling af europæisk fiskeri- og naturforvaltning, herunder en udvikling i retning mod fælles målsætninger omkring økosystem-baserede forvaltningsstrategier. DTU vil i 2013 fortsætte udbygningen af forskningsområdet og dermed grundlaget for universitetets rådgivning: øge videngrundlaget for udpegning og forvaltning af marine Natura 2000 områder og andre beskyttede områder på havet, herunder omkring fiskeriets aktiviteter i fremtidig Natura 2000 forvaltning; fortsætte arbejdet med at udvikle koncept for konsekvensvurdering, som kan danne grundlag for prioritering af arbejdet med miljøkonsekvensvurderinger af fiskerier i Natura 2000 områder; gennemføre konsekvensvurderinger af relevante fiskerier i Natura 2000 områder; intensivere arbejdet med implementeringen af havstrategidirektivet (MSFD), herunder bidrage til basisanalyser, konkrete konsekvensanalyser og udvikling af overvågnings/moniteringsplaner. Arbejdet vil delvis blive udført inden for rammer af aftaler med Naturstyrelsen og EU Kommissionen. 5 Monitering og analysemetoder Arbejdet inden for indsatsområdet er især rettet mod at indsamle og oparbejde data om fisk, fiskerier og økosystemer til brug i DTUs rådgivning og forskning. Hovedparten af dataindsamlingerne er relateret til EU s forordning vedr. dataindsamling til understøttelse af videnskabelig rådgivning af relevans for den fælles fiskeripolitik. Herudover gennemføres en række moniteringsaktiviteter vedr. fiskerier som forvaltes nationalt, herunder specielt muslingfiskerierne. Nedenstående tabel giver en oversigt over de databaser, der er omfattet af nærværende ydelsesaftale. Datatype Indhold Kort beskrivelse Bemærkninger Ejerskab af data BabelFisk. Indeholder biologiske data vedr. fisk og skaldyr fra kommercielle fangster og forskningsfartøjer Data indsamles efter aftale med FVM og indgår som en del af Danmarks forpligtelser jvnf. EU's dataindsamlingsforordning. Data skal være tilgængelig for FVM. Data omfattet af EU's dataindsamlingsforordning skal være tilgængelig for international rådgivningsog forskningsarbejde. FVM. DTU har tidsubegrænset brugsret FishFrame Indeholder biologiske data vedr. fisk og skaldyr, samt officiel landings- og effort statestik. Data indsamles efter aftale med FVM og indgår som en del af Danmarks forpligtelser jvnf. EU's dataindsamlingsforordning. Data skal være tilgængelig for FVM. Data omfattet af EU's dataindsamlingsforordning skal være tilgængelig for international rådgivningsog forskningsarbejde. FVM. DTU har tidsubegrænset brugsret DFAD Indeholder officiel landings- og effort statistik på enkeltfartøjsniveau. Data indsamles af NaturErhvervstyrelsen og indgår som en del af Danmarks forpligtelser jf. EU's dataindsamlingsforordning. Aftale mellem NEST, FOI og DTU Aqua om at databasen vedligeholdes og opdateres. De data som er indsamlet i henhold til myndighedsbetjeningsaftalen skal være tilgængelig for FVM. FVM. DTU har tidsubegrænset brugsret 13

14 Muslinger Indeholder biologiske data af muslinger. Data indgår som en del af DTU Aquas løbende arbejde med vurdering af muslingbestandene i danske farvande. Tabel. Databaser ved DTU som er omfattet af nærværende ydelsesaftale. De data som er indsamlet i henhold til myndighedsbetjeningsaftalen skal være tilgængelig for FVM. FVM. DTU har tidsubegrænset brugsret I forbindelse med introduktionen af fuld dokumenteret fiskeri indsamles der en række data, som ikke indgår i ovennævnte databaser. Det drejer sig om de såkaldte sensordata, kameradata og ekstra detaljerede logbogsdata. Det er uklart, hvordan disse data skal håndteres fremover. NaturErhvervstyrelsen og DTU Aqua vil i samarbejde udarbejde forslag til håndtering og administration af disse data. 5.1 Perspektivplan Formålet er, at indsamle og oparbejde data om fisk, fiskerier og økosystemer til brug i DTU Aquas forskningsbaserede myndighedsbetjening og i overensstemmelse kravene i EU s dataindsamlingsforordning. Hovedparten af dataindsamlingerne er relateret til EU s dataindsamlingsforordning (DCF) fra Forordningen med tilhørende gennemførelsesbestemmelser danner rammen for dataindsamlingen i perioden I forbindelse med revisionen af den Fælles Fiskeripolitik vil forordningen blive erstattet af en ny, som forventes at omfatte perioden fra 2014 til DTU Aqua vil i forbindelse med revisionen af DCF en især arbejde for: at sikre, at den nye forordning i højere grad tager udgangspunkt i hvilke data, der er behov for på regionalt plan, at der åbnes for at flere medlemslande kan gå sammen om monitering og indsamlingerne, at der etableres databasesystemer, som kvalitetssikrer og håndterer regionalt indsamlede data for fiskebestande, fiskerierne og relaterede havmiljø. En væsentlig del af de data, der refereres til i DCF en, indsamles i praksis inden for kontrolforordningen. Erfaringer har vist, at Kommissionen i stor udstrækning anvender data indsamlet under begge forordningen direkte i forbindelse med forvaltnings- og kontroltiltag. I den forbindelse er det vigtigt: at der sker en koordinering af kravene til dataindsamling i de to forordninger, at der på nationalt plan etableres en enstrenget struktur for data indsamlet under de to forordninger. Parallelt med dataindsamlingen under DCF en skal Danmark fra 2015 operere et moniteringsprogram inden for rammerne af Havstrategidirektivet. Det forventes, at en væsentlig del af moniteringsopgaverne vil relatere sig til fisk og fiskeri. Herudover vil det gennem en tæt koordinering være muligt at rationalisere moniteringsarbejdet under DCF en og Havstrategidirektivet. Introduktionen af fangstkvoter og discardforbud og deraf følgende krav til dokumentation i fiskerierne vil betyde en meget stor forøgelse af datamængden samtidig med, at det giver betydelig bedre mulighed for at bruge fiskefartøjer, som platform for dataindsamling. Udfordringen er bl.a. at sikre et rationelt dataindsamlings- og behandlingssystem. at etablere et operationelt samarbejde med fiskerne om brug af fartøjerne som platform for dataindsamling Datakvalitet er afgørende for kvaliteten af rådgivningen vedr. bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og fiskeriernes påvirkning af miljøet. Mange af de metoder, der anvendes ved indsamling og 14

15 behandling af data, udnytter ikke de elektroniske og teknologiske muligheder, der findes i dag. Et systematisk arbejde med udvikling af metoderne vil ikke alene kunne forbedre datakvaliteten, men også effektivisere indsamlingerne og oparbejdelse af indsamlede prøver. Kravene til type og omfang er for hovedparten af de data der indsamles internationalt fastlagt i DCF en og kontrolforordningen, men gennemførelsen af indsamlingerne sker stort set udelukkende på nationalt niveau. Der er store muligheder for at effektivisere indsamlingerne og oparbejdning af data ved et øget internationalt samarbejde. En del af de udfordringer og muligheder, der er beskrevet ovenfor, håndteres i det politiske system og kræver ikke et decideret fagligt arbejde under ydelsesaftalen, men udviklingen på områderne er af stor betydning for instituttets rådgivning og forskning. 5.2 Temabeskrivelser Tema 1: Dataindsamling og oparbejdning Temaets omfatter: udvikling af moderne moniterings og oparbejdningsteknologi, kvalitetssikring af dataindsamlings- og databehandlingsmetoder omkostningseffektivisering af dataindsamling. Udvikling af moderne moniterings og oparbejdningsteknologi er rettet mod at forbedre eksisterende metoder og teknologier og at udvikle og implementere nye. Der arbejdes således med et bredt spektrum af opgaver fra forbedring af samplingsstrategier og analysemetoder, fx aldersaflæsning, videreudvikling af mærkningsmetoder og fuld dokumentation af fiskerier til udvikling af nye moniteringsteknologier, som tillader quasi synoptiske målinger og automatiske registreringssystemer med høj opløsning. Det inkluderer både forbedring og udvikling af sensorer til målinger på individer og på hele økologiske systemer, forbedrede felt-baserede dataindsamlings-teknikker samt videreudvikling og implementering af nye moniteringsteknologier i standardtogter. Et særligt udviklingsområde er brugen af fiskefartøjer som platform for dataindsamling. Forsøgene med fuld dokumentation har dokumenteret, at det er muligt at bruge fiskefartøjer som platform til indsamling af kvalitetsdata om fiskeriet og fiskebestande såvel som havmiljøet. Fremadrettet igangsættes et systematisk arbejde med at udvikle moniteringsteknologier, som kan anvendes på fiskefartøjer under normalt fiskeri. Kvalitetssikring af dataindsamlings og -behandlingsmetoder. Kvaliteten af rådgivningen vedr. udnyttelse af de levende ressourcer og fiskeriernes påvirkning af økosystemerne er direkte relateret til kvaliteten af de data, der indgår i analyserne, som ligger bag ved rådgivningen. Et væsentlig fokusområde er derfor kvalitetssikring af data og de metoder, der anvendes i behandlingen af data. En stor del af fiskeridata indsamles af eller i tæt samarbejde med fiskerne. Ud over de data, der indsamles under kontrolforordningen, gælder det også en række specifikke indsamlingsprogrammer fx discarddata, landingsindsamlinger, prøver af industrifangster og prøver og data i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter. En forudsætning for at indsamle kvalitetsdata er, at samarbejdet med fiskerne fungerer, at erhvervet bidrager aktivt til arbejdet og at indsamlingsstrategien bygger på en statistisk tilfældig udvælgelse der giver et dækkende indsamling i forhold til det faktiske fiskeri. Et andet væsentligt område i relation til datakvalitet er opretholdelse og udvikling af databaser, som gør det muligt at samkøre de forskellige typer data. DTU Aqua arbejder her tæt sammen med NaturErhvervstyrelsen og har med FishFrame leveret et databasesystem, som i dag anvendes generelt i ICES til håndtering af fiskeri- og togtdata i forbindelse med bestandsvurderinger. 15

16 Fremadrettet er der behov for en yderligere koordinering og samkøring af data på nationalt og regionalt niveau til understøttelse af både den fælles fiskeripolitik, Natura 2000 og Havstrategidirektivet. Omkostningseffektivisering af dataindsamling. Dataindsamling og -oparbejdning lægger i dag beslag på store ressourcer. DTU Aqua bruger således over 40 mio. kr. årligt på dataindsamling under DCF en. Da kravene til data må forventes at øges, er der et stort behov for at omkostningseffektivisere indsamlingerne. Udvikling af moniteringsteknologier, som er beskrevet ovenfor, vil bidrage til denne proces. Herudover er der et betydeligt potentiale for omkostningseffektivisering ved i højere grad at gennemføre indsamlingerne i et internationalt samarbejde. Et positivt eksempel er her samarbejde med Sverige om gennemførelse af standardmoniteringstogterne med Dana. DTU Aqua gennemfører i 2012 alle Sveriges DCF moniteringstogter. Det har betydet, at Instituttet har kunnet holde de ordinære omkostninger til gennemførelse at de danske togter på uændret niveau på trods af betydelige stigninger i driftsomkostninger, specielt brændstof. Fremadrettet vil den vigtigste omkostningseffektivisering være udskiftning af Dana med et mindre (50 m.) moderne skib. Den forventede driftsbesparelse ved udskiftningen af Dana er ca. 8 mio. kr. pr. år. Der forventes, at regionalt samarbejde og udnyttelse af det nye skib, fx under DCF sammen med Sverige, også vil kunne realiseres i fremtiden, og at dette samarbejde vil øge dækningsgraden af omkostninger gennem DCF en. Gennem en tæt koordinering af moniteringsarbejdet under DCF en og Havstrategidirektivet, kan der opnås yderligere rationaliseringer af den samlede danske moniteringsindsats. 5.3 Særlige indsatser inden for monitering og analysemetoder i 2013 EU s dataindsamlingsforordning (DCF) fra 2008 med tilhørende gennemførelsesbestemmelser danner rammen for DTU Aquas dataindsamling i perioden En væsentlig del af de data, der refereres til i DCF en indsamles i praksis inden for kontrolforordningen. Erfaringer har vist, at Kommissionen i stor udstrækning anvender data indsamlet under de begge forordningen direkte i forbindelse med forvaltnings- og kontroltiltag. Det betyder, at der er behov for en højere grad af koordinering af indsamlingerne og efterfølgende behandling af data. DTU vil i 2013: deltage aktivt i det videre arbejde med implementering af det danske dataindsamlingsprogram i henhold til rammeforordningen og gennemførelsesbestemmelser; i dialog med FVM udarbejde forslag til enstrenget dataindsamlings- og behandlingsstruktur, som sikrer en kosteffektiv og konsistent implementering af dataindsamlingskravene i DCF og kontrolforordning; arbejde for at kravene til dataindsamling under DCF en bliver resultatbaseret; arbejde aktivt for, at forbedre det internationale samarbejde om dataindsamling og oparbejdning, herunder konkrete samarbejdsaftaler med søsterinstitutioner inden for EU; fortsætte arbejdet med at omkosteffektivisere dataindsamlinger; arbejde med udvikling og implementering af smarte teknologier; arbejde for, at der sker en optimal koordinering mellem moniteringen under DCF en og den fremtidige monitering under havstrategidirektivet. 16

17 6 Akvakultur 6.1 Perspektivplan Der er to centrale og nært forbundne udfordringer inden for akvakultur: Optimal produktion og miljømæssig bæredygtighed. De skal løses i sammenhæng med det nye forvaltningsgrundlag, der er under udvikling. De fleste fiskebestande i danske og europæiske farvande er fuldt udnyttede, og selv om der er et vækstpotentiale, er det begrænset, hvor meget den samlede produktion kan øges i fiskeriet. Akvakultur udgør således den væsentligste kilde til forøgelse af produktionen af fisk og skaldyr. Målet om forøgelse af produktionen skal ses i sammenhæng med de øgede krav til miljømæssig bæredygtighed og arealkonkurrencen fra andre erhverv, turisme og naturbeskyttelse. Udfordringen er således at optimere produktionen samtidig med, at miljøhensynene tilgodeses, og potentielle konflikter med andre interessenter løses. Strategien omfatter et målrettet forsknings-, rådgivnings- og udviklingsarbejde, som adresserer: Produktionssystemer og -metoder, der optimerer produktionen i forhold til miljøbelastningen Anvendelse af musling- og tangproduktion som redskab til opnåelse af god miljøtilstand gennem fjernelse af kvælstof fra økosystemerne. Biologiske forhold vedrørende ernæring, vækst, velfærd og kvalitet, som er af betydning for produktegenskaber og miljøeffekt DTU Aquas arbejde med inden for akvakultur sker i tæt sammen med akvakulturerhvervet og indsatsen inden for rammerne af myndighedsbetjeningsaftalen med Fødevareministeriet er rettet mod at understøtte missionen om en bæredygtig udvikling og vækst af erhvervet. 6.2 Temabeskrivelser Tema 1: Opdrætssystemer, -metoder og miljøeffekter Formålet er at understøtte udviklingen af opdrætsmetoder, der giver mindst mulig miljøpåvirkning samtidig med, at produktionen og effektiviteten fremmes. Modeldambrug og den deraf følgende teknologi-implementering repræsenterer en af de største forandringer i dansk akvakulturs historie. Indenfor 5-6 år blev halvdelen af dambrugsproduktionen omlagt og med indførelsen i 2012 af en resultatorienteret forvaltning baseret på udlederkvoter må det forudses, at teknologi-implementeringen fortsat vil stige. DTU Aqua vil fortsat arbejde med at optimere forskellige elementer i recirkulationsteknologien samt undersøge mulighederne for at tilføje komponenter, som cost- og miljøeffektivt kan nedbringe miljøpåvirkningen yderligere. Der vil i den kommende periode blive forsket i konceptets muligheder inden for marint opdræt af store laksefisk, ligesom der p.t. etableres to store, kommercielle produktionsanlæg til hhv. laks (1.000 t/år i Hvide Sande) og ørred (2.000 t/år i Hirtshals). 17

18 Nedbrydning af hjælpestoffer samt muligheder for substitution af formalin m.v. er fortsat et vigtigt arbejdsområde, men med implementeringen (2012) af en resultatorienteret forvaltning vil de praktiske muligheder for driftsøkonomisk kvælstoffjernelse via denitrifikation samt slamhydrolyse og - behandling komme i fokus, da kvælstof-udledningen reelt vil være den begrænsende parameter på langt de fleste dambrug.. Et særligt initiativ er fremskaffelse af empiriske data og udvikling af værktøjer, som kan anvendes til forudsigelse og modellering af modeldambrugs miljømæssige performance og den resulterende udledning ved en given bestykning. Dette værktøj forventes at indtage en central rolle for den fremtidige udvikling og forvaltning af området, især da en resultatbaseret forvaltning netop nu er under implementering.dtu Aqua har igangsat et tværgående program for havbaseret fødevareproduktion The Blue Revolution. Havet rummer oplagte muligheder for at aflaste den landbaserede fødevareproduktion, og ved at ekspandere produktionen af planter og dyr til havet, hvor der er rigelig plads, vand og næringsstoffer, herunder CO2, til rådighed for produktionen, kan Danmarks naturgivne potentiale resultere i en betydelig produktion Tema 2: Ernæring, vækst, velfærd og kvalitet i akvakultur Formålet er at styrke instituttets forskning og rådgivning inden for ernæring, fiskefoder- og råvareudvikling, foderudnyttelse og vækst, fiskefysiologi og -velfærd samt kvalitetsaspekter. Indsatsen er særligt målrettet produktions- og miljørelevante parametre. Ernæring er det mest centrale biologiske forskningsområde for akvakulturen. Ud over at danne grundlag for optimal vækst og foderudnyttelse for fiskene, er foderet også afgørende for renseteknologiernes effekt og dermed miljøpåvirkningen, idet nedbrydningsprodukterne fra foderet er det mest betydende stof-input til opdrætssystemerne. Området danner således en naturlig overgang til forskningsområdet Opdrætssystemer, -metoder og miljøeffekter. Samarbejdet med erhvervets aktører vil fortsat blive prioriteret og typisk udført som samarbejdsprojekter baseret på DTU Aquas veletablerede forsøgsfaciliteter i Hirtshals. Sammenhæng mellem foder og resulterende vandkvalitet er et vigtigt satsningsområde i de kommende år. Ud over mere traditionel kvalitet er også velfærdsaspekter af betydning for opdræt. Dette såvel af etiske og forbrugermæssige årsager som af produktionstekniske. Der forskes i definitioner af fiskevelfærd og -stress. Effekten af forskellige opdrætsbetingelser kan herefter beskrives og dokumenteres. Danmark har en ganske betydende fiskefoderindustri samt store leverandører af såvel råvarer som additiver m.v. hertil, som gør et forskningsmæssigt samarbejde og understøttelse yderligere relevant. Fokus vil være på forbedret udnyttelse af ingredienser via fx. enzymer, hydrolysering, aminosyreoptimering, protein/energi-forhold, anvendelse af alternative råvarer på både protein- og oliesiden, reducerede produktionsbidrag og arts-/stadie-optimeringer Tema 3: Optimering af kvælstoffjernelse gennem produktion af muslinger og tang. Med integrationen af Dansk Skaldyrcenter vil arbejdet med opdræt af skaldyr blive styrket. DTU Aquas forskning er rettet mod en udvikling af muslingeproduktionen, der i videst muligt omfang understøtter en erhvervsmæssig produktion, opfylder de miljømæssige krav og skaber incitamenter til øget bæredygtighed i produktionen. Forsknings- og udviklingsarbejdet har til målsætning at skabe øget viden om miljøeffekten af muslinge- og tangproduktion og at understøtte erhvervet i udvikling af masseproduktion til fjernelse af 18

19 kvælstof, bl.a. i integrerede opdræt af skaldyr, tang, alger m.v. Området er nyt for DTU Aqua og vil først for alvor blive prioriteret, når Dansk Skaldyrcenter integreres i DTU Aqua. 6.3 Særlige indsatser på akvakulturområdet i 2013 DTU vil i 2013: afholde international workshop om recirkuleringsteknologi; aktivt understøtte gennemførelse og udmøntningen af Akvakulturudvalgets anbefalinger, både hvad angår forsknings- og udviklingsmæssig indsats samt understøttende det forestående lovgivningsarbejde med henblik på at sikre det faglige grundlag og en implementering af den nyeste opdræts- og miljøteknologiske viden på opdrætsområdet; rådgive om udpegning af egnede lokaliteter til havbrugsproduktion; bidrage til udarbejdelse af kort for hensigtsmæssige fremtidige placeringer af dambrug; efter aftale med FVM, udføre konkrete rådgivningsopgaver. 7 Rekreativt fiskeri 7.1 Perspektivplan Indsatsområdets overordnede formål er at understøtte det rekreative fiskeri ved at fremme den naturlige reproduktion af fiske- og skaldyrsbestande således, at bestandene bliver selvreproducerende og bærekapaciteten i økosystemet udnyttes. Dette sker ved udsætninger af fisk og skaldyr og forvaltning af ferskvands- og kystområder f.eks. gennem habitatrestaurering. Indsatsen er koncentreret om de arter og habitater, der understøtter det rekreative fiskeri (sportsfiskeri og fritidsfiskeri) i ferskvand og kystnære farvande. Frem til 1970 erne blev mange vandløb udrettet, reguleret og uddybet. Det skete for at øge vandløbenes evne til at lede vand væk fra landbrugsjorderne, så de kunne opdyrkes. Også vandets kvalitet er gennem årene blevet forringet af menneskeskabte påvirkninger, herunder udledning af spildevand og overgødskning af omkringliggende marker. De negative påvirkninger var ikke kun begrænset til ferskvand, men mange kystnære farvande blev også direkte eller indirekte påvirket. Disse forhold har i mange tilfælde medført forringede levesteder for fiskene og haft en negativ indflydelse på plante- og dyrelivet og dermed haft en negativ påvirkning af det rekreative fiskeri. I de senere år er bevidstheden om miljøforhold og kravene til genskabelse af habitater og fiskebestande øget. Samtidig er interessen for fritids- og lystfiskeri, herunder også turisme, øget betydeligt, og der er i dag betydelige økonomiske interesser i rekreativt fiskeri. En væsentlig udfordring er at sikre, at strategien ikke medfører uønskede ændringer af naturen. Det er afgørende, at aktiviteterne gennemføres i tæt dialog med relevante myndigheder og interessenter. Udfordringerne ligger i: fastlæggelse af bærekapaciteten af de berørte habitater, at fastlægge klare målsætninger for de enkelte habitatrestaureringerne som tager hensyn til alle relevante aspekter og at udsætninger ikke medfører genetisk forurening af bestandene, 19