STRATEGISK PERSPEKTIVPLAN OG TEMABESKRIVELSER FOR PERIODEN FOR INDSATSOMRÅDET ERHVERVSFISKERI

Transkript

1 Strategiske perspektivplaner for DTU s forskningsbaserede myndighedsbetjening af Fødevareministeriet inden for fiskeriområdet er samlet på de følgende sider. Det omfatter følgende indsatsområder: Erhvervsfiskeri Akvakultur Rekreativt fiskeri Monitering STRATEGISK PERSPEKTIVPLAN OG TEMABESKRIVELSER FOR PERIODEN FOR INDSATSOMRÅDET ERHVERVSFISKERI 4. juli 2012 Udfordringerne og mulighederne Vilkårene for dansk fiskeri reguleres gennem EU s fælles fiskeripolitik og national lovgivning. En af de vigtigste målsætninger i EU's fiskeripolitik er at sikre maksimal bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer samtidig med, at fiskeriets effekt på havmiljøet minimeres. Gennemførelsen af den nye fiskeripolitik vil stille nye og øgede krav til forskning, udvikling og rådgivning for at dette sker i en økosystembaseret fiskeriforvaltning. De væsentligste udfordringer er: Forbedret bestandsudnyttelse gennem resultatbaseret forvaltning. Den grundlæggende filosofi i dansk fiskeripolitik er, at det er langt mere hensigtsmæssigt at rammeregulere end at detailregulere, og at det er langt mere hensigtsmæssigt at sikre udviklingen gennem incitamenter end gennem forbud og påbud, således som det foregår nu. Der er et betydeligt vækstpotentiale i, inden for rammerne om hensynet til økosystemet og ressourcernes bæredygtighed samt variation i naturlige produktionsbetingelser, at optimere udnyttelsen af bestandene både i mængde og kvalitet gennem: forbedrede bestandsvurderinger og rådgivning om fangstmuligheder herunder implementering af MSY målsætningen, udvikling af resultatbaseret forvaltning, rådgivning om optimering af produktionen inden for rammerne af variationen i de naturlige produktionsbetingelser, forbedret udnyttelse af fangsten og udvikling af effektive og omkostningsreducerende fangstredskaber og -teknologi. Minimering af fiskeriets påvirkning af økosystemerne. I relation til fiskeriets påvirkning af økosystemerne er der en række forvaltningsmæssige udfordringer forbundet med implementeringen af økosystembaseret fiskeriforvaltning, Natura 2000 og Havstrategidirektivet. Der er i relation hertil behov for: dokumentation af de enkelte fiskerier, bedre forståelse af økosystemerne funktion,

2 bedre forståelse af naturlige og menneskeskabte påvirkninger af økosystemerne, udvikling af deskribtorer og effektgrænser for fiskeriernes påvirkning af økosystemet, som tager højde for naturlige og andre menneskelige påvirkninger, forbedret rådgivning om tiltag, som kan reducere fiskeriets påvirkning af økosystemerne og udvikling af selektive, energibesparende og habitat skånsomme fangstredskaber og teknologier. Konkurrence om anvendelsen af havarealet. Fiskeri er i konkurrence om havarealet med bl.a. skibsfart, offshore råstofindvinding, offshore vindkraft, maritim turisme, infrastrukturanlæg og naturforvaltning, og fiskeriet er i dag underlagt en række begrænsninger i adgangen til en række havområder, og der er behov for: kortlægning af aktiviteterne, rådgivning om planlægningen af anvendelsen af havarealet, At indfri vækstpotentialet for erhvervsfiskeri kræver udstrakt samarbejde med industri- og erhvervsorganisationer, bl.a. i forhold til udvikling af fangstmetoder, der forbedrer erhvervsfiskeriets selektivitet, effektivitet og energiforbrug samtidig med, at effekt på habitater og det marine miljø reduceres. Implementering af en økosystembaseret fiskeriforvaltning kræver fokus på det miljømæssige grundlag for fiskeri og snitfladerne mellem fiskeriforvaltning og forvaltning af miljø/natur, transport, energi og andre sektorer inklusiv planlægningen af anvendelsen af havarealet. Dette nødvendiggør et tættere samarbejde mellem fiskeri, miljørelaterede forskningsdiscipliner, rådgivningsinstitutioner og myndigheder samt en integreret myndighedsbetjening. Myndighedsbetjeningsbevillingen understøtter primært de fiskeripolitiske relaterede forsknings- udviklings- og rådgivningsopgaver, mens de produktionsoptimerende opgaver i højere grad finansieres fra andre forsknings- og udviklingsprogrammer herunder FVM og EU programmer. Temabeskrivelser TEMA 1: OCEANOGRAFI Forskningsområdet beskriver og analyserer de biologiske, fysiske og kemiske interaktioner i havet med henblik på at forstå marine økosystemers funktion og vurdere effekter af miljøpåvirkninger og klimaforandringer på produktion og miljøtilstand i havet. Instituttet vil i den kommende periode især arbejde inden for følgende fem områder: Tværfaglige oceanografiske feltstudier rettet mod forståelse af klimaeffekter på plankton og rekruttering af fiskebestande. Eksperimentelle studier af fiskelarver og zooplankton funktionelle økologi (ernæring, vækst, biofysik, effekter af forsuring) til brug i økosystemmodeller med det formål at undersøge effekten af fiskeri og andre menneskelige aktiviteter på lavere trofiske niveauer og miljøtilstand. Kombinere oceanografiske observationer og remote sensing data i oceanografiske modeller med særligt henblik på undersøgelse af klimaeffekter for at etablere en omkostningseffektiv monitering af skift in økosystemtilstand og produktion i havet. Modellering af marine systemer med henblik på forståelsen af systemerne og forudsigelse af effekten af påvirkninger fra miljøændringer og menneskelige aktiviteter på dem, fx fiskeriers påvirkning af fødekæder og kvælstofproblematikken. 2

3 DTU Aqua har en stærk international position på forskningsområdet. Det er afgørende for forskningen, at instituttet råder over landbaserede forsøgsfaciliteter og et forskningsskib, som muliggør tværfagligt arbejde. TEMA 2: MARINE LEVENDE RESSOURCER OG FISKERIERS TILSTAND OG UDVIKLING Forskningsområdet spænder over praktiske og teoretiske problemer forbundet med udnyttelsen af havets levende ressourcer, fra opbygning af overvågnings- og dataindsamlingssystemer over nyudvikling af bestands- og økosystemmodeller til analyser af bestande og fiskerimuligheder samt design og evaluering af fiskeriforvaltningsplaner. Forskningen skal videreudvikle en række områder, omfattende: Optimeret monitering, indsamling og datahåndtering af biologiske parametre, Forbedring af genetisk fiskebestandsidentifikation og sporbarhedsmetoder samt undersøgelse af den genetiske tilpasning til miljøforhold for at forstå indflydelse fra fiskeri og klimaændringer, Opstilling af statistiske estimationsmodeller for populationsdynamik og flerartsinteraktion, som tager højde for usikkerheder i input-data, Estimering af fordelinger af marine levende ressourcer i tid og rum samt, Udvikling af bestands- og økosystemmodeller til analyser af bestande og fiskerimuligheder samt design og evaluering af fiskeriforvaltningsplaner. Fremadrettet er målene i samarbejde med relevante DTU-institutter internationalt at integrere nye værktøjer (fx fysiske, kemiske og molekylærbiologiske metoder, ny måleteknologi samt individbaseret modellering) med statistiske modeller, der estimerer bestandenes tilstand og udvikling i tid og rum. Forskningen er ved en international evaluering af DTU Aquas forskning i efteråret 2011 blevet bedømt som internationalt banebrydende. Resultaterne af forskningen danner basis for den nationale og internationale videnskabelige vurdering af kommercielle fiskebestande og rådgivning om udnyttelsen af dem. TEMA 3: MARINE POPULATIONER OG HAVØKOSYSTEMERS DYNAMIK Fiskebestandene i havet indgår i komplicerede økosystemer, hvis produktivitet ultimativt afhænger af den mængde solenergi planktonalgerne fikserer. Energitransporten op gennem fødekæderne påvirkes blandt andet af havstrømme, havtemperatur og fiskeri og må forventes at ændre sig i takt med klimaændringer. På DTU Aqua har vi i en årrække været internationalt førende inden for udvikling af flerartsmodeller af fiskebestandenes gensidige påvirkning af hinanden. Nu er der behov for modeller, som kan vurdere den samlede menneskelige og klimamæssige påvirkning af økosystemernes funktion og udvikling. Det kræver opbygning af nye modeltyper og en bedre forståelse af dynamikken i havets dyre- og planteliv. Fremadrettet videreføres og udbygges indsatsen inden for: Forståelse og kvantificering af processer af betydning for fisks vækst, reproduktion, migration, og overlevelse. Udvikling af individ-baserede modeller af økonomisk vigtige fiskebestandes livscyklus og udbredelse med henblik på forbedring af langsigtede prognoser og områdebaseret forvaltning. Modellering af hvordan livshistorietræk på artsniveau påvirker mønstre på bestands- og økosystemniveau. Udvikling, integrering og anvendelse af økosystemmodeller af forskellig kompleksitet med henblik på næste generation rådgivning omkring naturlige og menneskelige aktiviteters påvirkning af processer fra oceanografi til fisk. 3

4 Integreret med tema 2 udvikles indikator-baserede tilgange og modeller til at karakterisere marine økosystemer og den hastighed, hvormed de forandres. TEMA 4: Fiskeriteknologi Fiskeriteknologisk forskning ved DTU Aqua er internationalt førende og fokuserer på udvikling af selektive, skånsomme og effektive fangstmetoder, som gør det muligt i højere grad at fiske målrettet efter bestemte fiskearter og -størrelser. Målet er at reducere uønskede bifangster af fisk, havpattedyr og fugle samt mindske påvirkningen af det marine miljø samtidig med, at fiskeriets effektivitet og konkurrenceevne bevares. EU s fælles fiskeripolitik indeholder regler for, hvordan fangstredskaber skal være udformet i forskellige fiskerier. I den forbindelse har myndighederne løbende brug for forskningsbaseret rådgivning. Udviklingsarbejdet foregår i samarbejde med myndighederne, fiskerierhvervet, redskabsindustrien og NGO er. Redskabsforsøg gennemføres bl.a. fra kommercielle fiskefartøjer og i Danmarks mest avancerede prøvetank. Forskningen i interaktionen mellem fiskeriet og miljøet og arbejdet med optimering af energiforbruget i fiskeriet forventes at blive intensiveret samtidig med, at behovet for forskning i maskeselektion forventes at mindskes. TEMA 5: MARIN FISKERIFORVALTNING DTU Aqua er internationalt førende i udvikling af modeller til fiskeriforvaltning samt evaluering af forvaltningssystemer og forskellige fiskerireguleringer. Dette baseres på moniteringsdata fra det kommercielle fiskeri og fiskeriuafhængige togter samt procedurer, som tager højde for forskelle i fiskeriets effektivitet, økonomi, energieffektivitet og adfærd mellem fiskeflåder. Modellerne integrerer geografiske og tidsmæssige variable, som muliggør simulering af de forventede biologiske og økonomiske effekter af en forvaltningsplan, inden den sættes i værk. Forskningsresultaterne anvendes i evaluering af eksisterende forvaltningsregler og i instituttets rådgivning af EU-kommissionen og Fødevareministeriet om flerårige forvaltningsplaner og forvaltning af blandede fiskerier. Planen for den kommende periode er at sammenkoble økosystem-modeller med bestandsmodeller og bio-økonomiske fiskerimodeller til at udvikle en økosystembaseret fiskeriforvaltning. Det vil gøre det muligt at sammenholde fiskeriforvaltningen med anden marin forvaltning inden for transport, energi og rekreativ anvendelse af havet og at udvikle rådgivning om integreret, arealbaseret forvaltning. TEMA 6: INTEGRERET, ØKOSYSTEMBASERET MARIN FORVALTNING Temaet omfatter forskning, som understøtter implementering af integreret, økosystembaseret marin forvaltning med fokus på det miljømæssige grundlag for fiskeri og snitfladerne mellem fiskeriforvaltning og forvaltning af miljø/natur, transport, energi og andre sektorer. Målsætningen er at styrke instituttets forskning, metodeudvikling og rådgivning omkring forvaltning af marine ressourcer og økosystemer på tværs af sektorer som miljø, infrastruktur, energi og fiskeri. Dette gøres med henblik på at understøtte processer relateret til især EU s Maritime Politik og Havstrategidirektiv, EU s reviderede Fælles Fiskeripolitik, EU s Habitat- og Vandrammedirektiver samt internationale mål under CBD og WSSD De primære mål for udvikling af området omfatter: Beskrivelse og kortlægning af essentielle fiskehabitater i Danmark og udvikling af arealbaserede metoder til deres forvaltning med henvisning til levestedernes centrale rolle i det miljømæssige grundlag for bæredygtigt fiskeri, Forskning i økosystemers og arters respons på fysisk forstyrrelse - herunder trofiske effekter af fiskeri, inkl. metoder til begrænsning af forstyrrelser, Udvikling af modeller, der kan estimere fiskeriets påvirkning af økosystemerne gennem kobling af fiskeri-, flerarts- og økosystemmodeller, 4

5 Kobling af miljø- og fiskeriforvaltning gennem udvikling af metoder til integreret, areal-baseret forvaltning af hav- og kyst-økosystemer i relation til forskellige menneskelige påvirkninger og naturlige processer, Udvikling af værktøjer til integreret, økosystembaseret planlægning og rumlig forvaltning af marine økosystemer og aktiviteter på havet (marine spatial planlægning). Forskningen relaterer sig direkte til implementering af Natura 2000, implementeringen og opfølgning af EU s Maritime politik og Havstrategidirektiv og danner basis for instituttets rådgivning inden for emnerne. 5

6 STRATEGISK PERSPEKTIVPLAN OG TEMABESKRIVELSER FOR PERIODEN FOR INDSATSOMRÅDET AKVAKULTUR 4. juli 2012 ek Udfordringerne og mulighederne Der er to centrale og nært forbundne udfordringer inden for akvakultur: Optimal miljømæssig bæredygtighed produktion. De skal løses i sammenhæng med det nye forvaltningsgrundlag, der er under udvikling. De fleste fiskebestande i danske og europæiske farvande er fuldt udnyttede, og selv om der er et vækstpotentiale, er det begrænset, hvor meget den samlede produktion kan øges i fiskeriet. Akvakultur udgør således den væsentligste kilde til forøgelse af produktionen af fisk og skaldyr, og målsætningen er at tredoble den inden for en årrække. Målet om forøgelse af produktionen skal ses i sammenhæng med de øgede krav til miljømæssig bæredygtighed og arealkonkurrencen fra andre erhverv, turisme og naturbeskyttelse. Udfordringen er at optimere produktionen samtidig med, at miljøhensynene tilgodeses, og potentielle konflikter om arealanvendelse løses. Strategien omfatter et målrettet forsknings-, rådgivnings- og udviklingsarbejde, som adresserer: Produktionssystemer, -metoder der optimerer produktionen i forhold til miljøbelastningen Anvendelse af musling- og tangproduktion som redskab til opnåelse af god miljøtilstand gennem fjernelse af kvælstof fra økosystemerne. Biologiske forhold vedrørende ernæring, vækst, velfærd og kvalitet, som er af betydning for produktegenskaber og miljøeffekt DTU Aquas arbejde med inden for akvakultur sker i tæt sammen med akvakulturerhvervet og indsatsen inden for rammerne af myndighedsbetjeningsaftalen med Fødevareministeriet er rettet mod at understøtte mission om en bæredygtig udvikling og vækst af erhvervet. Temabeskrivelser TEMA 1: OPDRÆTSSYSTEMER, -METODER OG MILJØEFFEKTER Formålet er at understøtte udviklingen af opdrætsmetoder, der giver mindst mulig miljøpåvirkning samtidig med, at produktionen og effektiviteten fremmes. Modeldambrug repræsenterer en af de største forandringer i dansk akvakulturs historie. På bare fem år er halvdelen af dambrugsproduktionen omlagt til Modeldambrug, og det må forudses, at andelen yderligere vil stige. DTU Aqua arbejder med at optimere forskellige elementer i recirkulationsteknologien samt undersøge mulighederne for at tilføje komponenter, som kan nedbringe miljøpåvirkningen yderligere. Typisk i forhold til regnbueørred den klassiske art i dansk opdræt men også i forhold til udvikling af produktionskoncepter for nye arter af fisk. 6

7 Videreudvikling af marint opdræt konceptet, specifikt vil forskning i muligheder inden for opdræt af store laksefisk. Der etableres pt. en enhed i kommerciel skala på Nordsøen Forskerpark finansieret via erhverv og GUDP. Nedbrydning af hjælpestoffer samt muligheder for substitution af formalin m.v. er fortsat et vigtigt arbejdsområde, men der vil specielt blive fokuseret på optimering af nitrifikationsprocessen, og de praktiske muligheder for kvælstoffjernelse via denitrifikation samt slamhydrolyse og -behandling både på modeldambrug og marine opdræt. Et særligt initiativ er fremskaffelse af empiriske data og udvikling af værktøjer, som kan anvendes til forudsigelse og modellering af modeldambrugs miljømæssige performance og den resulterende udledning ved en given bestykning. Dette værktøj forventes at indtage en central rolle for den fremtidige udvikling og forvaltning af området, især da en resultatbaseret forvaltning netop nu er under implementering. DTU Aqua har igangsat et tværgående program for havbaseret fødevareproduktion The Blue Revolution. Havet rummer oplagte muligheder for at aflaste den landbaserede fødevareproduktion, og ved at ekspandere produktionen af planter og dyr til havet, hvor der er rigelig plads, vand og næringsstoffer, herunder CO2, til rådighed for produktionen, kan Danmarks naturgivne potentiale resultere i en betydelig produktion. TEMA 2: ERNÆRING, VÆKST, VELFÆRD OG KVALITET I AKVAKULTUR Formålet er at styrke instituttets forskning og rådgivning inden for ernæring, fiskefoder- og råvareudvikling, foderudnyttelse og vækst, fiskefysiologi og velfærd samt kvalitetsaspekter. Indsatsen er særligt målrettet produktions- og miljørelevante parametre. Ernæring er det mest centrale biologiske forskningsområde for akvakulturen. Ud over at danne grundlag for optimal vækst og foderudnyttelse for fiskene, er foderet også afgørende for renseteknologiernes effekt og dermed miljøpåvirkningen, idet nedbrydningsprodukterne fra foderet er det mest betydende stof-input til opdrætssystemerne. Området danner således en naturlig overgang til forskningsområdet Opdrætssystemer, -metoder og miljøeffekter. Samarbejdet med erhvervets aktører vil fortsat blive prioriteret og typisk udført som samarbejdsprojekter baseret på DTU Aquas veletablerede forsøgsfaciliteter i Hirtshals. Ud over mere traditionel kvalitet er også velfærdsaspekter af betydning for opdræt. Dette såvel af etiske og forbrugermæssige årsager som af produktionstekniske. Der forskes i definitioner af fiskevelfærd og stress. Vandkvalitet er et satsningsområde i de kommende år. Danmark har en ganske betydende fiskefoderindustri samt store leverandører af såvel råvarer som additiver m.v. hertil, som gør et forskningsmæssigt samarbejde og understøttelse yderligere relevant. Fokus vil være på forbedret udnyttelse af ingredienser via fx. enzymer, aminosyreoptimering, protein/energi-forhold, anvendelse af alternative råvarer på både protein- og oliesiden, reducerede produktionsbidrag, således at pålidelige og relevante velfærdsindikatorer kan identificeres. Effekten af forskellige opdrætsbetingelser kan herefter beskrives og dokumenteres. TEMA 3: OPTIMERING AF KVÆLSTOFFJERNELSE GENNEM PRODUKTION AF MUSLINGER OG TANG. 7

8 Med integrationen af Dansk Skaldyrcenter vil arbejdet med opdræt af skaldyr blive styrket. DTU Aquas forskning er rettet mod en udvikling af muslingeproduktionen, der i videst muligt omfang understøtter en erhvervsmæssig produktion, fylder de miljømæssige krav og skaber incitamenter til øget bæredygtighed i produktionen. Forsknings- og udviklingsarbejdet har til målsætning at skabe øget viden om miljøeffekten af muslinge- og tangproduktion og at understøtte erhvervet i udvikling af masseproduktion til fjernelse af kvælstof, bl.a. i integrerede opdræt af skaldyr, tang, alger m.v. Området er nyt for DTU Aqua og vil først for alvor blive prioriteret når Dansk Skaldyrcenter integreres i DTU Aqua. 8

9 STRATEGISK PERSPEKTIVPLAN OG TEMABESKRIVELSER FOR PERIODEN FOR INDSATSOMRÅDET REKREATIVT FISKERI 4. juli 2012 ek Udfordringerne og mulighederne Indsatsområdets overordnede formål er at understøtte det rekreative fiskeri ved at fremme den naturlige reproduktion af fiske- og skaldyrsbestande således, at bestandene bliver selvreproducerende og bærekapaciteten i økosystemet udnyttes. Dette sker ved udsætninger af fisk og skaldyr og forvaltning af ferskvands- og kystområder f.eks. gennem habitatrestaurering. Indsatsen er koncentreret om de arter og habitater, der understøtter det rekreative fiskeri (sportsfiskeri og fritidsfiskeri) i ferskvand og kystnære farvande. Frem til 1970 erne blev mange vandløb udrettet, reguleret og uddybet. Det skete for at øge vandløbenes evne til at lede vand væk fra landbrugsjorderne, så de kunne opdyrkes. Også vandets kvalitet er gennem årene blevet forringet af menneskeskabte påvirkninger, herunder udledning af spildevand og overgødskning af omkringliggende marker. De negative påvirkninger var ikke kun begrænset til ferskvand, men mange kystnære farvande blev også direkte eller indirekte påvirket. Disse forhold har i mange tilfælde medført forringede levesteder for fiskene og haft en negativ indflydelse på plante- og dyrelivet og dermed haft en negativ påvirkning af det rekreative fiskeri. I de senere år er bevidstheden om miljøforhold og kravene til genskabelse af habitater og fiskebestande øget. Samtidig er interessen for fritids- og lystfiskeri, herunder også turisme, øget betydeligt, og der er i dag betydelige økonomiske interesser i rekreativt fiskeri. En væsentlig udfordring er at sikre, at strategien ikke medfører uønskede ændringer af naturen. Det er afgørende, at aktiviteterne gennemføres i tæt dialog med relevante myndigheder og interessenter. Udfordringerne ligger i: fastlæggelse af bærekapaciteten af de berørte habitater, at habitatrestaureringerne ikke medfører dannelse af unaturlige habitater og at udsætninger ikke medfører genetisk forurening af bestandene, Indsatsområdet er tæt knyttet til fiskeplejen og understøtter fiskeplejen gennem målrettet forskning inden for habitatrestaurering, genopretning af bestande og forvaltning af udsætninger og fiskerier. Forskningen har en betydelig interesse for den del af befolkningen, der dyrker rekreativt fiskeri, og en populær formidling af resultaterne er en integreret del af arbejdet.. 9

10 Temabeskrivelser TEMA 1: MIGRATIONSADFÆRD Formålet med forskning i migrationsadfærd er at øge forståelsen af samspillet mellem fiskepopulationer og det omgivende økosystem. For at opnå dette er mere viden om variationen på individniveau nødvendig med fokus på individets adfærd. Sammenhængen mellem faktorer, der styrer individuel migrationsadfærd hos diadrome og potamodrome fisk søges identificeret og belyst. Nogle arter (fx ørred) udviser stor plasticitet i livshistorie inden for samme population. Hos sådanne populationer er der mulighed for at undersøge status for forskellige fysiologiske parametre hos individer før og under migration, og derved afdække om nogle individer er prædisponerede i forhold til den senere valgte livsstrategi. Formentlig er både genetiske og miljømæssige faktorer involveret i dette valg. Fokus vil i perioden være på naturlige og menneskeskabte bestandsregulerende påvirkninger i vandsystemerne, herunder effekten af habitatforringelser af vandløb, fysiske spærringer i vandløb, næringsrige søer og etablering af nye søer og vådområder i vandløbene. Til understøttelse af forskningen er styrkelse af indsatsen omkring udvikling og implementering af individuelle mærketeknikker, herunder at udvikle metoder til håndtering og analyse af de store datamængder som genereres, central. Temaet understøtter fiskeplejen og er central for instituttets økosystembaserede rådgivning, som især adresserer problemstillinger i forhold til, hvordan vildfiskebestande ophjælpes, bevares og udnyttes bæredygtigt under hensyntagen til relevant lovgivning, fx Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og Natura TEMA 2: ROVFISK/BYTTEFISK INTERAKTIONER I FERSKVAND Formålet med forskning i rovfisk/byttefisk interaktioner er at skabe øget viden om samspillet mellem fiskepopulationerne Fokus er på hvilken betydning adfærdsmønsteret har under naturlige forhold. Metodisk er det nødvendigt at arbejde i flere størrelsesskalaer, herunder at kombinere eksperimentelle studier med feltstudier i fuld skala. De næste 2-4 år forventer DTU Aqua at opnå ny viden omkring den rumlige fordeling af rovfisk vs byttefisk i forhold til sæsonvariationer, døgnvariationer, kemiske/fysiske og antropogene faktorer. Udviklingen og implementeringen af individuelle mærkningsteknikker omtalt under tema 1 er ligeledes central for arbejdet med tema 2. Et fremtidigt fokusområde er humandimension i forvaltningen, dvs. hvordan påvirkes omfanget af det rekreative fiskeri af fx sandsynligheden for fangstog øget lystfiskerturisme. Et konkret tiltag i denne sammenhæng er udvikling af en interaktiv søhåndbog. Temaet understøtter som de øvrige temaer under indsatsområdet fiskeplejen og er relateret til instituttets rådgivning vedr. sikring af selvreproducerende fiskebestande og deres bæredygtige udnyttes inden for rammerne af miljølovgivningen (Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og Natura 2000). 10

11 TEMA 3: HABITATSFORBEDRING Formålet er at udvikle optimale habitatsforbedringsstrategier med henblik på understøttelse af rekreativt fiskeri. Forskningen omfatter udvalgte fiskearters krav til deres habitat/levesteder i ferskvand, fjorde og kystzonen med fokus på opvækstområder og med henblik på at bevare eller genoprette gode opvækstområder for at sikre selvreproducerende bestande og rekruttering af fisk til det rekreative fiskeri. DTU Aqua fokuserer på fiskenes krav til habitat og effekten af forskellige menneskeaktiviteter på habitatkvaliteten herunder kumulerede effekter. Der er især fokus på klimaeffekter, eutrofiering og invasive arter. Der er endvidere fokus på habitatforbedringsmetoder, herunder habitatgenopretning med anvendelse af naturlige elementer. DTU har fokus på fremtidens behov for integreret økosystembaseret forvaltning i de kystnære områder, hvor synergieffekter af menneskeskabte aktiviteter og naturlige processer er størst. Der arbejdes på udvikling af modeller samt udvikling af metoder til inddragelse af interessentgrupper på alle niveauer i arbejdsprocessen. Temaet understøtter som de øvrige temaer under indsatsområdet fiskeplejen og er relateret til instituttets rådgivning vedr. sikring af selvreproducerende fiskebestande og deres bæredygtige udnyttes inden for rammerne af miljølovgivningen (Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og Natura 2000). 11

12 STRATEGISK PERSPEKTIVPLAN OG TEMABESKRIVELSER FOR PERIODEN FOR INDSATSOMRÅDET MONITERING 4. juli 2012 ek Udfordringerne og mulighederne Formålet er at indsamle og oparbejde data om fisk, fiskerier og økosystemer til brug i DTU Aquas forskningsbaserede myndighedsbetjening og i overensstemmelse kravene i EU s dataindsamlingsforordning. Hovedparten af dataindsamlingerne er relateret til EU s dataindsamlingsforordning (DCF) fra Forordningen med tilhørende gennemførelsesbestemmelser danner rammen for dataindsamlingen i perioden I forbindelse med revisionen af den Fælles Fiskeripolitik vil forordningen blive erstattet af en ny, som forventes at omfatte perioden fra 2014 til DTU Aqua vil i forbindelse med revisionen af DCF en især arbejde for: at sikre, at den nye forordning i højere grad tager udgangspunkt i hvilke data der er behov for på regionalt plan, at der åbnes for at flere medlemslande kan gå sammen om monitering og indsamlingerne, at der etableres databasesystemer, som kvalitetssikrer og håndterer regionalt indsamlede data for fiskebestande, fiskerierne og relaterede havmiljø. En væsentlig del af de data der refereres til i DCF en, indsamles i praksis inden for kontrolforordningen. Erfaringer har vist, at Kommissionen i stor udstrækning anvender data indsamlet under begge forordningen direkte i forbindelse med forvaltnings- og kontroltiltag. I den forbindelse er det vigtigt: at der sker en koordinering af kravene til dataindsamling i de to forordninger, at der på nationalt plan etableres en enstrenget struktur for data indsamlet under de to forordninger. Parallelt med dataindsamlingen under DCF en skal Danmark fra 2015 operere et moniteringsprogram inden for rammerne af Havstrategidirektivet. Det forventes, at en væsentlig del af moniteringsopgaverne vil relatere sig til fisk og fiskeri. Herudover vil det gennem en tæt koordinering være muligt at rationalisere moniteringsarbejdet under DCF en og Havstrategidirektivet. Introduktionen af fangstkvoter og discardforbud og deraf følgende krav til dokumentation i fiskerierne vil betyde en meget stor forøgelse af datamængden samtidig med, at det giver betydelig bedre mulighed for at bruge fiskefartøjer, som platform for dataindsamling. Udfordringen er bl.a. at sikre et rationelt dataindsamlings- og behandlingssystem. at etablere et operationelt samarbejde med fiskerne om brug af fartøjerne som platform for dataindsamling Datakvalitet er afgørende for kvaliteten af rådgivningen vedr. bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og fiskeriernes påvirkning af miljøet. Mange af de metoder, der anvendes ved indsamling og behandling af data, udnytter ikke de elektroniske og teknologiske muligheder, der findes i dag. Et 12

13 systematisk arbejde med udvikling af metoderne vil ikke alene kunne forbedre datakvaliteten, men også effektivisere indsamlingerne og oparbejdelse af indsamlede prøver. Kravene til type og omfang er for hovedparten af de data der indsamles internationalt fastlagt i DCF en og kontrolforordningen, men gennemførelsen af indsamlingerne sker stort set udelukkende på nationalt niveau. Der er store muligheder for at effektivisere indsamlingerne og oparbejdning af data ved et øget internationalt samarbejde. En del af de udfordringer og muligheder, der er beskrevet ovenfor, håndteres i det politiske system og kræver ikke et decideret fagligt arbejde under ydelsesaftalen, men udviklingen på områderne er af stor betydning for instituttets rådgivning og forskning. Temabeskrivelser TEMA 1: DATAINDSAMLING OG OPARBEJDNING Temaets omfatter: udvikling af moderne moniterings og oparbejdningsteknologi, kvalitetssikring af dataindsamlings- og databehandlingsmetoder omkostningseffektivisering af dataindsamling. Udvikling af moderne moniterings og oparbejdningsteknologi er rettet mod at forbedre eksisterende metoder og teknologier og at udvikle og implementere nye. Der arbejdes således med et bredt spektrum af opgaver fra forbedring af samplingsstrategier og analysemetoder, fx aldersaflæsning, videreudvikling af mærkningsmetoder og fuld dokumentation af fiskerier til udvikling af nye moniteringsteknologier, som tillader quasi synoptiske målinger og automatiske registreringssystemer med høj opløsning. Det inkluderer både forbedring og udvikling af sensorer til målinger på individer og på hele økologiske systemer, forbedrede felt-baserede dataindsamlings-teknikker samt videreudvikling og implementering af nye moniteringsteknologier i standardtogter. Et særligt udviklingsområde er brugen af fiskefartøjer som platform for dataindsamling. Forsøgene med fuld dokumentation har dokumenteret, at det er muligt at bruge fiskefartøjer som platform til indsamling af kvalitetsdata om fiskeriet og fiskebestande såvel som havmiljøet. Fremadrettet igangsættes et systematisk arbejde med at udvikle moniteringsteknologier, som kan anvendes på fiskefartøjer under normalt fiskeri. Kvalitetssikring af dataindsamlings og behandlingsmetoder. Kvaliteten af rådgivningen vedr. udnyttelse af de levende ressourcer og fiskeriernes påvirkning af økosystemerne er direkte relateret til kvaliteten af de data, der indgår i analyserne, som ligger bag ved rådgivningen. Et væsentlig fokusområde er derfor kvalitetssikring af data og de metoder, der anvendes i behandlingen af data. En stor del af fiskeridata indsamles af eller i tæt samarbejde med fiskerne. Ud over de data, der indsamles under kontrolforordningen, gælder det også en række specifikke indsamlingsprogrammer fx discarddata, prøver af industrifangster og prøver og data i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojekter. En forudsætning for at indsamle kvalitatsdata er, at samarbejdet med fiskerne fungerer, og at erhvervet bidrager aktivt til arbejdet. Et andet væsentligt område i relation til datakvalitet er opretholdelse og udvikling af databaser, som gør det muligt at samkøre de forskellige typer data. DTU Aqua arbejder her tæt sammen med Natu- 13

14 rerhvervstyrelsen og har med FishFrame leveret et databasesystem, som i dag anvendes generelt i ICES til håndtering af fiskeri- og togtdata i forbindelse med bestandsvurderinger. Fremadrettet er der behov for en yderligere koordinering og samkøring af data på nationalt og regionalt niveau til understøttelse af både den fælles fiskeripolitik, Natura 2000 og Havstrategidirektivet. Omkostningseffektivisering af dataindsamling. Dataindsamling og oparbejdning lægger i dag beslag på store ressourcer. DTU Aqua bruger således over 40 mio. kr. årligt på dataindsamling under DCF en. Da kravene til data må forventes at øges, er der et stort behov for at omkostningseffektivisere indsamlingerne. Udvikling af moniteringsteknologier, som er beskrevet ovenfor, vil bidrage til denne proces. Herudover er der et betydeligt potentiale for omkostningseffektivisering ved i højere grad at gennemføre indsamlingerne i et internationalt samarbejde. Et positivt eksempel er her samarbejde med Sverige om gennemførelse af standardmoniteringstogterne med Dana. DTU Aqua gennemfører i 2012 alle Sveriges DCF moniteringstogter. Det har betydet, at Instituttet har kunnet holde de ordinære omkostninger til gennemførelse at de danske togter på uændret niveau på trods af betydelige stigninger i driftsomkostninger, specielt brændstof. Fremadrettet vil den vigtigste omkostningseffektivisering være udskiftning af Dana med et mindre (50 m.) moderne skib. Den forventede driftsbesparelse ved udskiftningen af Dana er ca. 8 mio. kr. pr. år. Der forventes, at regionalt samarbejde og udnyttelse af det nye skib, fx under DCF sammen med Sverige, også vil kunne realiseres i fremtiden, og at dette samarbejde vil øge dækningsgraden af omkostninger gennem DCF en. Gennem en tæt koordinering af moniteringsarbejdet under DCF en og Havstrategidirektivet, kan der opnås yderligere rationaliseringer af den samlede danske moniteringsindsats. 14