Firepartsforhandlinger ligger i dødvande

Transkript

1 NR.24_side_5-9.qxd :46 Side 5 Arbejdsmarked Firepartsforhandlinger ligger i dødvande Skibbrud. Forhandlinger mellem regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedets parter om at få flere i arbejde er på kanten af sammenbrud - Intet tyder på, at regeringen opnår en egentlig firepartsaftale - Arbejdsgiverne vil ikke give de indrømmelser, der kan få fagbevægelsen til at sluge kameler Forhandlingerne om fremtidens beskæftigelsespolitik har kurs mod forlis. Regeringens drøftelser med arbejdsmarkedets parter ligger i disse dage i et dødvande uden megen fremdrift. Der er ingen udsigt til en større aftale om at forbedre strukturen på arbejdsmarkedet for at få flere i arbejde. Regeringens muligheder for at lave et bredt politisk forlig på området til efteråret synes dermed væsentligt reduceret. Det fastslår en række centrale kilder fra alle fire forhandlingsparter over for Ugebrevet. De tegner et billede af forhandlinger, der har været fastlåst fra starten, bl.a. fordi ikke alle parter presses til at give lige mange indrømmelser. Der er reelt tale om en fiasko for regeringens anstrengelser for at involvere og forpligte arbejdsmarkedets parter i forhold til regeringens økonomiske mål. Og det er tvivlsomt, om regeringen efter et forhandlingssammenbrud overhovedet kan bruge parterne til noget i denne regeringsperiode. LO og DA har ikke som så mange gange tidligere kunnet komme regeringen i forkøbet med en fælles udtalelse. En sådan ville ellers være svær at sidde overhørig på Christiansborg. Men for første gang i mange år har parterne ikke kunnet enes om et bud på fremtidens aktivering og tilbud til de ledige. Firepartsforhandlingerne går ind i deres afgørende fase i denne uge. Men der er ingen tegn på, at parterne kan blive enige om en større aftale. Spørgsmålet er nu, om regeringen er indstillet på at tromle hen over fagbevægelsen. Socialdemokratiet vil næppe udvise større fleksibilitet end LO i de politiske forhandlinger til efteråret, men have en selvstændig interesse i at udstille den borgerlige blokpolitik. Hvis svaret er ja, kommer regeringen til at basere sin beskæftigelsesplan på Dansk Folkepartis stemmer. Det vil være et nybrud i arbejdsmarkedspolitikken, hvor der er en lang tradition for brede forlig. Det er en tanke, der langt ind i de borgerlige rækker vil være svær at forlige sig med. Se også artiklen på side 15 i dette ugebrev. Ugebrevet skitserer i denne artikel rollefordelingen i drøftelserne, som den så ud ved redaktionens slutning, på baggrund af samtaler med kilder i alle sider af forhandlingsbordet. Se figur 1. Lønmodtagere i samlet front De fastlåste forhandlinger skyldes først og fremmest, at den borgerlige regering har lagt op til at trampe på lønmodtagernes mærkesager. Det sker bl.a. ved at: Spare store summer på uddannelsesaktivering Presse flere ledige i job ved at nedsætte ydelser for unge og revalidender Stramme rådighedsreglerne for ledige Med den dagsorden ligger DA i smult vande. Arbejdsgiverne har langtfra spændt deres mandat til det yderste og er ikke presset på nogen måder. Lønmodtagernes organisationer har derimod ikke udsigt til meget på gevinstkontoen. De skal slagte hellige køer på stribe uden at få meget til gengæld. Med den store målestok er der ikke tilløb til voldsomme tiltag. Se også Ugebrevet nr. 21, Men der er nok til at gøre LOs bagland kampberedt. Regeringen har opnået at få alle lønmodtagerorganisationerne imod sig. LO, AC og FTF står nu last og brast om, at der ikke skal pilles ved ydelserne til de ledige. Nr juni

2 NR.24_side_5-9.qxd :46 Side 6 Omkring bordet Parternes interesser ved firepartsforhandlingerne Er enig i regeringens redskabskatalog. Så det gerne udvidet, men holder Vil gå langt for ellers lav faneføring uden at at få en aftale. Men skal ville forpligte sig. også have et grundlag for at få ekstra i beskæftigelse og spare en anselig sum på aktivering. Regeringen DA SALA Marginal rolle. Lytter til DA. Ønsker at bevare de kommunale frihedsgrader i den sociale aktivering og maksimal indflydelse på kontanthjælpssystemet. Kommunerne FTF Kører parløb med AC. Sætter fokus på, at der skal være penge til at bekæmpe flaskehalse og opkvalificering af medlemmer. Frygter, højtuddannede ledige må holde for, når regeringen vil skære i aktiveringen, og at nye dimittendregler vil dræne a-kasserne for medlemmer. Vil have indrømmelser fra arbejdsgiverne for at give sig på mærkesager. LO AC Figur 1: I firepartsforhandlingerne rider alle parter deres egne kæpheste, og der er endnu ikke meget bevægelse at spore. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Parterne er dog ikke så langt fra hinanden, når det gælder om at finde nye og mere fleksible rammer for den måde, de ledige skal aktiveres på. Og regeringens forslag om at styrke kontakten til og registreringen af de ledige er ukontroversielle. Se figur 2. Regeringen har de sidste par uger sonderet, hvor parternes tæer er mest ømme. Alle har afleveret notater til Beskæftigelsesministeriet med bud på, hvad de mener, der skal stå i en samlet fælleserklæring. Men notaterne indeholder få indrømmelser. Ingen har indtil nu ønsket at lægge alle kort frem. Og det er uklart, selv for kilder på Slotsholmen, hvad LO skal have for at gå med i et forlig. Omvendt er man i LO usikker på, om fagbevægelsen får lov at omfavne hele beskæftigelsesplanen, hvis den indgår en aftale. På nuværende tidspunkt må regeringen konstatere, at fællesmængden af parternes indsigelser og forslag ikke giver et grundlag for at opfylde ambitionerne om at få ekstra i job inden Regeringen kan nu vælge at erklære forhandlingerne for sammenbrudt eller tage en timeout og genoptage forhandlingerne til august for at se, om tiden arbejder for en aftale. Både den nye beskæftigelsesminister, Claus Hjort-Frederiksen, og fagbevægelsen er i enlæreproces, hvor man lærer hinanden bedre at kende. En succes i august er lige så god som en i juni, vurderer en central kilde. LO skal sluge kameler LO er følelsesmæssigt stærkt påvirket af regeringsskiftet. Landsorganisationens villighed til at rykke sig i en retning, der gør den borgerlige regering i stand til at høste resultater, er begrænset. Fagbevægelsens udgangspunkt i forhandlingerne har indtil nu været, at den - stort set - ikke vil være med til at forringe vilkårene for de ledige. LO er presset af medlemsforbundene, som ikke ønsker at give regeringen en eneste indrømmelse. Men i fagbevægelsens hovedkvarter har strategerne andet at tænke på end de ledige. LO har ingen interesse i at udstille, at den reelt ikke har nogen indflydelse i beskæftigelsespolitikken. Organisationen har det sidste tiår strukket sig langt for at indgå forlig og ønsker ikke at stå på sidelinjen nu. Men det betyder, at fagbevægelsens top skal til at sluge kameler. Særligt to er svære at gabe over: For det første lægger regeringen op til at samtænke indsatsen over for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Se også figur 3 øverst. Det skal bl.a. ske ved at stramme rådighedsreglerne for dagpengemodtagerne, så de er mindst lige så restriktive som for ledige på kontanthjælp. I dag har dagpengemodtagere kun pligt til at tage mod passende arbejde de første tre måneder. Det betyder arbejde inden for den lediges eget fagområde. Kontanthjælpsmodtagerne skal tage 6 Nr juni 2002

3 NR.24_side_5-9.qxd :46 Side 7 mod tilbud om rimeligt arbejde, som den ledige kan varetage fra dag ét. Dagpengemodtagerne skal heller ikke være aktivt jobsøgende under aktivering, som det kræves af kontanthjælpsmodtagere. Det kommer de til fremover. For det andet vil regeringen skære i ydelserne til de ledige. Der skal ikke være mulighed for at få mere i indkomst, når den ledige skifter fra én offentlig ydelse til en anden, f.eks. fra kontanthjælp til revalidering. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har under valgkampen også erklæret, at alle unge ledige under 30 år skal ned på halve dagpenge eller i jobtræning. Samtidig skal særregler, der sikrer, at de ældre ledige kan blive hængende i dagpengesystemet, sløjfes. Regeringen har i sit oplæg ikke den mindste godbid til LO. Hvis fagbevægelsen skal gå med til stramninger, må den have modydelser, den kan præsentere for medlemmerne. Et eksempel: Regeringen lægger op til at spare et milliardbeløb på kurser og uddannelsesaktivering. Den vil lægge mere vægt på jobtræning i virksomhederne. Men de sidste mange år har erhvervslivet åbnet op for færre og færre jobtræningspladser. Se figur 3 nederst. LO presser derfor helt naturligt på for mere forpligtende tilsagn fra arbejdsgiverne. Men det vil arbejdsgiverne ikke høre tale om. LO har god grund til at ønske forsikringer. Ved det første store forlig om den aktive arbejdsmarkedspolitik tilbage i 1998 fik LO - som modydelse til at gå Sprængfarlige forhandlinger Forhandlingspositioner i firepartsdrøftelserne om "Flere i arbejde" Regeringens hovedpunkter Forhandlingsknaster Regeringens hovedpunkter Forhandlingsknaster Et samtænkt system Én indgang til systemet og et ensartet regelsæt som første fase mod en fusion af indsatsen over for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Visitation af ledige Personlig samtale inden 1 md. Projektet er udskudt. AF kan på sigt blive kløvet i en myndighedsog aktiveringsdel. Men kommunerne - som betaler for kontanthjælpen - vil ikke have at andre skal bestemme. Ikke den store uenighed. Ældre ledige Bortfald af særregler, f.eks. at årige kan beholde retten til dagpenge, hvis de opfylder retten til efterløn. Og at pligt til aktivering kan afviges for årige. Udsatte grupper Indsatsen skal styrkes. Forbundene vil ikke høre tale om at fjerne særreglerne for de ældre, der betyder, at AF farer med lempe, når de ledige nærmer sig de 60. Den mere konkrete formulering af tiltagene vil ske til efteråret. Kontakt med de ledige Mere løbende kontakt og vejledning af de ledige specielt i de første måneders ledighed. Alle parter er enige om at styrke de lediges jobsøgning. Udfordringen er at omsætte det til praksis. Private aktører Forenkling af udbud for at få flere virkarbureauer og firmaer på banen. Betaling med resultatløn. Ikke stor uenighed. Lønmodtagerne ser gerne, at a- kasserne kommer til at spille en større rolle. Formidlingssystem Ny job- og cv-bank, som alle ledige tilmelder sig. Flaskehalse Begrænsning af indsatsen og målretning mod flaskehalse. Tidlig indsats Begrænsning af indsatsen og målretning mod grupper med størst risiko for langtidsledighed. Aktivering Regeringen vil skære hårdt i midler til uddannelse og satse på privat jobtræning, med fremrykket indsats efter 9 måneder. Unge Ledige fra år skal kun have halve dagpenge, så de har større tilskyndelse til at søge job. Som ovenfor. Både lønmodtagerne og arbejdsgiverne vil have flaskehalsindsatsen styrket. Hvis kun kortuddannede skal have glæde af indsatsen, vil det skabe spændinger mellem organisationerne. Forbundene frygter, at der ikke bliver tilstrækkeligt kvalifikationsløft af de ledige og jobtræningspladser. LO ønsker, at virksomhederne skal tvinges til bestemte kvoter af pladser eller betale til fælles fond. Det vil DA ikke høre tale om. Forbundene har ikke lyst til at give køb på dagpengeniveauet. Figur 2: Regeringen, kommunerne, fagbevægelsen og arbejdsgiverne står milevidt fra hinanden på en række centrale punkter i beskæftigelsespolitikken. Note: Jo flere bomber, des større er uoverensstemmelsen mellem parterne. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen. Lediges ret og pligt Opdeling af dagpenge- og aktivperiode bortfalder, kravet om aktivering i 75 pct. af tiden opblødes. Forenkling af økonomistyringen AF får en samlet økonomisk ramme i stedet for to. Lediges rådighed Ens regler for alle ledige, rådighed fra første ledighedsdag for dagpengemodtagere, fuld rådighed under aktivering m.v. Arbejdsløshedsstøtte Ingen indkomstfremgang ved at gå fra en ydelse til en anden. Nedsættelse af dimittendsats. Ændrede regler for optagelse i a- kasser og for ydelser til gifte kontanthjælpsmodtagere. Flygtninge og indvandrere Styrket indsats. AC og FTF vil have minimum af ret til aktivering i 50 pct. af tiden over 4 år. DA vil have ret og pligt i 40 pct. og LO 45 pct. - kombineret med tilbud om selvvalgte kurser. Parterne er indstillet på, at regionale råd får større frihedsgrader, bl.a. fordi de selv har repræsentanter siddende deri. Svær pille at sluge for fagbevægelsen. LO vil have problemer med at skære i revalideringsydelsen. Og LO, FTF og AC ser rødt, når talen falder på dimittendområdet: Hvis de nyuddannede starter på kontanthjælp, vil mange aldrig tegne medlemskab af a-kasse og forbund, når de får job. Emnet vil først blive drøftet i detaljer til efteråret. Nr juni

4 NR.24_side_5-9.qxd :46 Side 8 med til en kortere dagpengeperiode - lovning på jobtræningspladser, en ny jobrotationsordning og særlige kombinationsforløb. Dem har økonomerne i LO ikke set meget til. Men Dansk Arbejdsgiverforening er ikke i humør til indrømmelser. Måske er det fordi, organisationen i virkeligheden ikke kan forpligte virksomhederne og medlemsorganisationer til noget som helst i øjeblikket. Flere forhandlere spørger derfor sig selv, om DA er ved at udspille sin rolle og derfor bevidst arbejder for, at forhandlingerne lider skibbrud. Arbejdsgiversiden skal op i et helt andet gear for at kunne rykke sig. Men det er ikke regeringens varemærke at presse arbejdsgiverne - og det står ikke klart for den, om det vil føre til noget. Regeringen vil ramme veluddannede Kommunernes Landsforening bliver ikke central i forhandlingerne. KL har under hånden fået forsikringer om, at de ikke kommer til at afgive indflydelse over kontanthjælpssystemet, og at planerne om et arbejdsmarkedssystem med én indgang for virksomhederne og de ledige er lagt i skuffen. KL søger nu blot at undgå statslig detailstyring. Fagbevægelsen ønsker f.eks., at Arbejdsdirektoratet skal kontrollere kommunernes rådighedskontrol. Men det skal kommunerne nok få forpurret. Kommunerne koncentrerer sig desuden om at få bedre redskaber i forhold til kontanthjælpsmodtagerne. De ønsker at smelte revalidering og kommunal aktivering sammen, da der efterhånden ikke er stor forskel mellem målgrupperne. Kommunerne mener ikke, de har mange ledige, de umiddelbart kan placere i job, og synes, der er brug for flere ressourcer for at få kontanthjælpsmodtagerne i arbejde. KL satser bl.a. på at skabe bedre muligheder for praktik- og oplæringsforløb på arbejdspladserne. Men forbund som SiD og RBF modarbejder ideerne. De frygter, at praktikforløbene kan erstatte almindelige arbejdspladser. AC og FTF deler i et vist omfang skæbne med LO. De frygter, at deres tabsside bliver langt større end de forbedringer, de kan hente hjem for medlemmerne. Særligt regeringens planer på dimittendområdet får det til at løbe koldt ned af ryggen på organisationerne. Regeringen har tidligere talt om at sænke dimittendsatsen fra 82 til 70 pct. af højeste dagpengeniveau. Men opildnet af arbejdsgiverne overvejer den nu krassere midler: At lave en regel, hvor man ikke kan blive optaget i en a-kasse på baggrund af uddannelse, men kun på baggrund af sin beskæftigelse det sidste år. Udfordringer i aktiveringspolitikken Samtænkning af systemerne Står reelt til rådighed Står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet AF og a-kassernes aktivering 65 pct. Visitation Kommunernes sociale aktivering og revalidering 35 pct. 50 pct. Samarbejde om tilbud Flere jobtræningspladser Jobtræning i den private sektor, antal deltagere pct.* Dagpengeberettigede Kontanthjælpsmodtagere Figur 3: Hvor skal de mange nye jobtræningspladser komme fra, og hvordan kan kommunerne og AF spille mere sammen? Det er to spørgsmål, parterne grubler over i disse dage. Note*: Baseret på de lediges egen vurdering. KL anslår tallet til pct. Kilde: Rådighedstal fra Beskæftigelsesministeriet: "Flere i arbejde", maj 2002, samt Danmarks Statistik Funktionærernes og akademikernes a-kasser vil således ikke få kontakt til de unge, lige når de afslutter en uddannelse, men først senere. Forslaget kan indrettes, så det særligt rammer de såkaldte boglige dimittender, fordi de ikke kan påberåbe sig en tabt arbejdsfortjeneste. Et tiltag af den karakter vil være en kold skylle til lønmodtagerne og rammer fagbevægelsens vigtigste fødekæde af nye medlemmer. Hvor mange vil melde sig ind i en a-kasse, når de først har været i beskæftigelse i en rum tid? spørger man i FTF og AC. Forslaget ligger derimod lige til højrebenet for Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaards tropper vil ikke have problemer med stramninger rettet direkte mod de veluddannede. Jasper Steen Winkel jsw@mm.dk 8 Nr juni 2002

5 NR.24_side_5-9.qxd :46 Side 9