Barrierer for selvstændige og iværksættere

Transkript

1 juni 2009 Barrierer for selvstændige og iværksættere Vi befinder os midt i en økonomisk krise, og det er derfor interessant at måle temperaturen på de selvstændige ingeniørvirksomheder og iværksættere. Hvordan vurderer de fremtiden, hvem er deres vigtigste samarbejdspartnere, hvor får de den nyeste viden fra, og har de oplevet særlige barrierer ved opstart af virksomhed osv. Navnlig i en krisesituation er det særlig nødvendigt at være opmærksom på, hvordan vores små og mellemstore virksomheder klarer sig og oplever verden. Derigennem kan vi sikre ordentlige udviklingsbetingelser for vores mindre virksomheder og det er samtidig den gruppe af virksomheder, der udgør fundamentet for, at vi som land kan komme helskindet ud af den globale krise. Ny viden, netværk og loyale kunder er nogle af ingredienserne for at komme helskindet over på den anden side af krisen. Denne IDA-analyse har derfor valgt at fokusere på især disse elementer i undersøgelsen. Hovedkonklusionen er, at den primære årsag til at blive selvstændig er erfaringer hentet fra tidligere arbejdspladser og at det især er den private sektor, som leverer nye iværksættere. De selvstændige har brug for ny viden, og den hentes typisk blandt private kunder og leverandører ofte i netværk. Den ny viden kommer sjældent fra offentlige kunder og videninstitutioner, og måske som konsekvens af dette bruges det offentlige innovationssystem sjældent. Afgørende faktorer for at komme ud af krisen er udbuddet af veluddannet arbejdskraft, adgang til kapital, ny viden og nye kunder herunder efterlyses særligt nye kunder fra den offentlige sektor.

2 IDA anbefaler Analyseresultaterne dokumenterer, at det primært er inden for det offentlige, at de store og hurtige resultater kan hentes i forhold til nye iværksættere, ny viden via netværk, innovationstilskud og nye innovative kunder. IDA anbefaler følgende: At 2 procent af de offentlige indkøb inden for udvalgte offentlige områder afsættes til SMV er (små og mellemstore virksomheder), samt at der oprettes en national indkøbsportal, hvor mindre, offentlige indkøb udbydes særligt til iværksættere eller mindre virksomheder. Ovenstående og 10 andre konkrete forslag til, hvordan vi sikrer mere offentlig-privat samarbejde og innovative offentlige indkøb kan findes i Ingeniørforeningens Politik for mere offentlig-privat samspil. At de store kommuner og regioner formulerer en særlig iværksætterpolitik, som er målrettet de offentlige ansatte. At virksomhederne gøres mere opmærksomme på tilbuddene i det offentlige innovationssystem, samt at det gøres mere enkelt og overskueligt at søge offentligt tilskud til innovationsaktiviteter og -netværk især for de helt små virksomheder. Selvstændige erhvervsdrivende, iværksættere samt innovative personer og miljøer er en væsentlig drivkraft for vækst og udvikling i Danmark. Især nyere virksomheder bidrager med dynamik i erhvervslivet og er medvirkende til at skabe vækst via skabelse af nye jobs, nye produkter og serviceydelser og fornyelse af etablerede og kendte produktionsprocesser. Ingeniørforeningen har undersøgt, hvordan vilkårene er for iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende med teknologisk og naturvidenskabeligt afsæt. Hensigten med undersøgelsen er at få belyst, hvilke barrierer disse selvstændige møder i deres daglige virke, for herigennem at pege på mulige forbedringer og tiltag, der kan fremme vækst og innovation. Undersøgelsen er gennemført blandt de medlemmer af Ingeniørforeningen, som ejer eller driver egen virksomhed. Hovedparten af disse selvstændige er selvsagt ingeniører, men der findes i gruppen af selvstændige også øvrige naturvidenskabeligt uddannede personer (primært cand.scient.er). Der findes i alt ca selvstændige i Danmark, svarende til ca. 6,7 procent af samtlige beskæftigede (Danmarks Statistik, 2008). Ca af de selvstændige har en mellemlang eller lang videregående teknisk uddannelse som ingeniør eller nært beslægtet fagområde. Side 2

3 Profil af de selvstændige Ingeniørforeningens undersøgelse viser, at de selvstændige ingeniører langt fra er nogen homogen gruppe. Ud fra undersøgelsen kan der peges på følgende dominerende profiler af selvstændige: A: Enkeltmandsvirksomheder uden ansatte, primært inden for rådgivende ingeniørvirksomhed, ingen ambitioner om vækst. B: Etablerede virksomheder med god økonomi og fremtidsudsigter. Dog ikke planer om væsentlige forandringer. Er tættest på eventuelt generationsskifte eller salg. C: Vækstorienterede virksomheder med ansatte, etableret for nogle år siden, nogle med professionel bestyrelse og spredt ejerforhold. Mål om vækst og handling bag i form af strategier m.m. Profilerne er formuleret ud fra en række deskriptive forhold om de selvstændige og deres virksomhed. I kort form er det kendetegnende for de selvstændige og deres virksomheder, at: 41 procent af virksomhederne er relativt nystartede (0-3 år). 25 procent af virksomhederne er ældre end 10 år. 47 procent af virksomhedslederne er over 50 år. 92 procent er mænd. 24 procent af virksomhedslederne har erfaringer med drift af selvstændig virksomhed fra tidligere. 44 procent af virksomhederne er såkaldte enkeltmandsvirksomheder (personligt eget virksomhed). 39 procent er etableret som anpartsselskab og 16 procent som aktieselskab. 14 procent af virksomhederne har en professionel bestyrelse. 74 procent af virksomhedslederne er eneejere af virksomheden. 57 procent af virksomheden drives af lederen alene og har ingen ansatte. 9 procent af virksomhederne har mere end 10 ansatte. 82 procent af virksomhederne har haft overskud seneste regnskabsår. 52 procent af virksomhederne har en årlig omsætning mellem og 3 mio. kr. 24 procent omsætter for mindre end og 23 procent for mere end 3 mio. kr. Side 3

4 47 procent af virksomhederne tilhører branchen af rådgivende ingeniørvirksomheder. 30 procent af virksomhederne er beskæftiget med it. 22 procent af virksomhederne kan karakteriseres som vækstiværksættere, som i en toårig periode har haft mindst 60 procent vækst i antal ansatte eller omsætning. 49 procent af virksomhederne er lokaliseret i hovedstadsregionen. Barrierer og byrder for de selvstændige Det gennemgående indtryk af de selvstændige er, at de klarer sig godt og er tilfredse med den selvstændige virksomhed. Alle har dog kunnet pege på arbejdsmæssige barrierer, som de og deres virksomhed aktuelt står overfor eller tidligere har oplevet. De mest udbredte barrierer er vanskeligheder med at finde offentlige kunder samt besværligheder med administrative byrder i form at skat, regnskab m.v. 51 procent af virksomhedslederne giver udtryk for, at de i høj eller nogen ser disse forhold som en barriere for virksomheden. Side 4

5 Figur 1: Barrierer for virksomheden Vanskeligt at finde offentlige kunder 51 Administrative byrder i form af skat og regnskab mv. 51 Manglende kollegialt fællesskab 48 Vanskeligt at finde private kunder 42 Usikkerhed om prisfastsættelse af ydelser 39 Manglende indsigt i love og regler Manglende kontakt og kendskab til andre iværksættere - private eller professionelt Manglende indsigt i administration og økonomi Manglende viden om hvordan en virksomhed startes og føres ud i livet Manglende kontakt og kendskab til offentlig iværksætterservice som fx iværksættermiljøer og kommunale iværksætterhuse Usikkerhed omkring egen løn Manglende kontakt og kendskab til offentlige vidensinstitutioner (fx Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, universiteter, forskerparker etc.) Usikkerhed/manglende finansieringsmuligheder Tiltrække eksterne investorer eller ekstern finansiering 15 Ledelsesmæssige forhold 11 Manglende barselsvilkår 9 Besvær med at finde egnede lokaler En anden væsentlig type barriere er knyttet til de selvstændiges omverdensrelationer i form af kontakt og kendskab til offentlige instanser, iværksætterservice og videninstitutioner samt kendskab til andre selvstændige eller manglende kollegialt fællesskab. Således er det 48 procent af virksomhedslederne, som nævner fraværet af kollegialt fællesskab som en barriere. I lyset af at størsteparten af virksomhederne netop er enkelmandsvirksomheder, er det dog ikke så overraskende. Men netop det forhold må formodes også at lægge betydningsfulde hindringer i vejen for, at virksomheden har overskud til fx at udnytte nogle af de offentlige servicetilbud, der er målrettet de selvstændige virksomheder. Eksempelvis kontakt og kendskab til iværksættermiljøer, Side 5

6 kommunale iværksætterhuse og offentlige videninstitutioner, som mellem hver fjerde og tredje virksomhed ser en barriere i at anvende. På det personlige plan er det kun den selvstændiges manglende økonomiske sikkerhedsnet i sammenligning med en fast ansættelse, som reelt fremhæves som en barriere. 23 procent ser i høj eller meget dette som en barriere i forbindelse med opstart og drift af egen virksomhed. Tabel 1: Hvilke personlige barrierer har du oplevet i forbindelse med opstart og det at drive selvstændig virksomhed? I meget høj I høj I nogen I mindre Manglende opbakning fra familien 2% 3% 8% 15% 72% 100% Tvivl om egne kompetencer 0% 3% 18% 35% 44% 100% Frygt for at projektet ikke lykkes 1% 8% 28% 41% 22% 100% Manglende sikkerhedsnet sammenlignet med en fastansættelse Slet ikke I alt 5% 18% 21% 32% 24% 100% Livet som selvstændig Livet som selvstændig er - selvstændigt. Over halvdelen (53 procent) siger, at det forhold, at man er sin egen chef, i meget høj har betydning for dem som selvstændige. Det forhold, at man som selvstændig kan være med til at skabe noget nyt og er stillet over for udfordringer, har også stor betydning, men er dog langt fra så betydningsfuldt som det at være sin egen chef. Således svarer sammenlagt 39 procent, at det nyskabende element kun i nogen eller derunder har betydning for dem. Tilsvarende lav betydning har udfordring og udfoldelse af egne lederevner for 49 procent af de selvstændige. Tabel 2: Hvilken betydning har følgende forhold for det at være selvstændig? I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke Man er sin egen chef 53% 31% 13% 2% 1% 100% Økonomisk frihed 25% 39% 24% 8% 4% 100% Udfordring og udfoldelse af egne lederevner I alt 20% 31% 28% 17% 4% 100% Man skaber noget nyt 29% 32% 25% 12% 2% 100% Det kunne indikere, at den selvstændige beskæftigelse for nogles vedkommende primært er attraktiv, fordi man er herre i eget hus og selv bestemmer. Og at Side 6

7 det for denne gruppe har mindre betydning, at der skabes noget nyt eller mødes udfordringer. Således er der 42 procent af de selvstændige, som kun i nogen eller derunder, karakteriserer deres daglige arbejde som nyskabende og motiverende. Tabel 3: Hvilke af følgende begreber karakteriserer bedst dit daglige arbejde som selvstændig? I meget høj I høj I nogen I mindre Slet ikke Ansvarsfuldt 42% 47% 9% 1% 1% 100% Resultatorienteret 37% 46% 14% 3% 0% 100% Udfordrende 32% 49% 17% 3% 0% 100% Selvstændigt 50% 40% 9% 1% 0% 100% Stressende 8% 12% 38% 36% 6% 100% Handlefrihed 44% 36% 17% 3% 0% 100% Nyskabende og motiverende 22% 36% 32% 9% 1% 100% I alt Der er dog intet der tyder på, at de selvstændige er utilfredse med deres situation. Størsteparten ser deres arbejde som ansvarsfuldt, resultatorienteret og udfordrende. Dertil kommer, at der i arbejdet er stor handlefrihed og kun i mindre er kilder til stress. Det er også kun et fåtal (10 procent) som har aktuelle planer om at skifte den selvstændige tilværelse ud med en ansættelse i den private eller offentlige sektor. Hver fjerde har på et tidspunkt imidlertid overvejet denne mulighed, uden dog at have aktuelle planer. Tabel 4: Har du overvejelser om at arbejde som ansat (privat eller offentlig) i stedet for at være selvstændig? Ja, aktuelle planer 10% Ja, har overvejet, men ingen aktuelle planer 27% Nej, ingen planer om at blive ansat 63% I alt 100% Størsteparten (63 procent) har dog ingen planer om at blive ansat igen. Stort set alle de selvstændige har på et tidligere tidspunkt været i ansat i den private (84 procent) eller offentlige (11 procent) sektor. Side 7

8 Tabel 5: Hvad var din beskæftigelse, inden du blev selvstændig? Privat ansat 84% Offentlig ansat 11% Studerende 2% Ikke i arbejde 3% I alt 100% Det er gennem deres tidligere ansættelser, at de har tilegnet sig en stor del af de kompetencer, de som selvstændige har brug for. Hver anden (48 procent) af de selvstændige peger på deres tidligere ansættelse i en rådgivende ingeniørvirksomhed som medvirkende årsag og inspirationskilde til, at de startede egen virksomhed. Tabel 6: Hvilke erfaringer har du gjort dig i din (eventuelle) tidligere beskæftigelse, som kan have inspireret dig til at blive selvstændig? Siddet i rådgivende virksomhed 48% Arbejdet med kunderelationer 38% Projektanalyse 24% Arbejdet i produktion 21% Arbejdet i udlandet 21% Arbejdet i forskningsmiljø 15% Andet 25% Anm.: Mulighed for flere svar En del af de selvstændige har fra deres forudgående ansættelser også høstet erfaringer med kunderelationer, projektarbejde, produktion, udlandsophold og forskning. Der er ikke én dominerende enkeltfaktor, som har været udslagsgivende for, at man valgte at blive selvstændig. Det er en gængs opfattelse, at mange bliver selvstændige, fordi de får en god idé, som de vil forsøge at udnytte forretningsmæssigt med henblik på at tjene godt. Det er imidlertid kun hver fjerde (26 procent) af de selvstændige i undersøgelsen, som peger på den gode idé som en udløsende faktor for, at de blev selvstændige. Og det er kun hver femte (19 procent), som blev motiveret af udsigten til en stor fortjeneste. Side 8

9 Tabel 7: Hvad var den/de udløsende faktor for, at du blev selvstændig? Havde en god ide 26% Manglende job 22% Udsigt til stor fortjeneste 19% Andet 60% Anm.: Mulighed for flere svar For en tilsvarende stor gruppe på 22 procent var det at blive selvstændig nok så meget udløst af aktuel ledighed. At starte som selvstændig var dermed et reelt alternativ til enten aktuel eller snarlig ledighed. Virksomheden En større andel på sammenlagt 41 procent af de selvstændige virksomheder er under 4 år gamle. De fleste af disse nyere virksomheder (22 procent) er mellem 2 og 3 år gamle. Generelt set har hver femte (25 procent) virksomhedsejer drevet sin nuværende virksomhed i mindst 10 år. Tabel 8: Hvor lang tid har du drevet din nuværende virksomhed? Under opstart 7% 1 år 12% 2-3 år 22% 4-5 år 17% 6-9 år 18% 10 år+ 25% I alt 100% Side 9

10 Næsten halvdelen (47 procent) af virksomhederne er beskæftiget med rådgivende ingeniørvirksomhed. 30 procent befinder sig i it-branchen og 9 procent i den elektroniske industri. Der er kun meget få selvstændige ingeniørvirksomheder i de øvrige brancher. Tabel 9: Hvilken branche tilhører virksomheden? Rådgivende ingeniørvirksomhed 47% It 30% Elektronisk industri 9% Byggeri og anlægsvirksomhed 8% Maskin-, jern- og metalindustri 7% Miljø/energi/klima 7% Biotek og medicinalindustri 4% Handelsvirksomhed 4% Tele og transport 3% Forretnings- og finansvirksomhed 2% Forsyning 1% Kemisk industri 1% Anden 15% Anm.: Mulighed for flere svar Halvdelen (49 procent) af virksomhederne i undersøgelsen er beliggende i Hovedstadsregionen, mens de øvrige virksomheder fordeler sig nogenlunde jævnt over resten af landet, dog med Nordjylland som den mindst repræsenterede region.. Tabel 10: Beliggenhed, I hvilken region ligger virksomheden? Hovedstad 49% Sjælland 16% Syddanmark 10% Midtjylland 16% Nordjylland 8% I alt 100% Side 10

11 57 procent af virksomheden drives af lederen alene og har ingen ansatte. 9 procent af virksomhederne har mere end 10 ansatte. Tabel 11: Antal ansatte i virksomheden ud over virksomhedslederen selv? 0 57% % % % 21 eller derover 5% I alt 100% Tilførsel af viden til de selvstændige For størsteparten af de selvstændige er det vigtigt for virksomhedens udvikling, at de løbende får tilført viden om nye teknologiske og innovative løsninger. Sammenlagt 79 procent af virksomhedslederne er enten enige eller meget enige heri. En større gruppe virksomheder står dermed over for en udfordring, som ikke alle har lige nemt ved at løse. Således oplever hver femte virksomhed, at de har vanskeligheder med at få tilført den nødvendige nye viden om teknologiske og innovative løsninger og nyskabelser, som kunne være relevante for virksomheden. Det er lige under halvdelen af virksomhedslederne, som ikke ser noget problem, hvad dette angår. Sammenlagt 49 procent er enten uenige eller meget uenige heri. Tabel 12: Betydning af videntilførsel Meget enig Enig Hverken eller Det er vigtigt for min virksomheds udvikling, at jeg løbende får tilført ny viden om nye teknologiske/innovative løsninger, der er relevante for virksomhedens drift og udvikling. Jeg har vanskeligt ved at få tilført viden til min virksomhed om nye teknologiske/innovative løsninger, som kunne være relevante for virksomhedens drift og udvikling. Uenig Meget uenig 37% 42% 15% 5% 1% 2% 17% 32% 32% 17% Side 11

12 Når man kigger regionalt på virksomhederne, er der nogle forskelle i, hvor vanskeligt virksomheden har ved at få tilført viden om nye teknologiske og innovative løsninger. I Midtjylland og Syddanmark findes den relativt største andel af virksomheder, som har vanskeligheder hermed. Bedst ser det ud for virksomhederne i Hovedstadsregionen. Tabel 12.a: Vanskeligheder med at få tilført viden, regionalt Jeg har vanskeligt ved at få tilført viden til min virksomhed om nye teknologiske/ innovative løsninger, som kunne være relevante for virksomhedens drift og udvikling. Enig Hverken eller Uenig I alt Hovedstad 15% 30% 55% 100% Sjælland 22% 31% 47% 100% Syddanmark 25% 36% 39% 100% Midtjylland 29% 25% 45% 100% Nordjylland 21% 50% 29% 100% I alt 20% 32% 48% 100% Virksomhedernes kunderelationer er ubetinget den største kilde til ny viden i virksomheden. 70 procent af de selvstændige svarer i undersøgelsen, at de får, eller i nær fremtid forventer at få, mest ny viden fra deres kunder. Tabel 13: Kilder til ny viden Kunder 70% Underleverandører 39% Brancheorganisationer m.m. 29% Konkurrenter 24% Andre 21% Medarbejdere gennem fx nyansættelser 20% Offentlige forskningsinstitutioner 18% Offentlige myndigheder 13% Offentlige uddannelsesinstitutioner 11% Offentlige institutioner 1% Anm.: Mulighed for flere svar Side 12

13 Offentlige institutioner og myndigheder rangerer lavest på listen over de selvstændige virksomheders kilder til ny viden. Der er en tendens i retning af, at det især er de mindre virksomheder, der anvender offentlige instanser som kilde til ny viden. Tabel 13.a: Kilder til ny viden 0 ansatte 1-3 ansatte 4-10 ansatte Over 10 ansatte I alt Kunder 73% 72% 58% 68% 70% Underleverandører 35% 36% 50% 59% 39% Brancheorganisationer m.m. 34% 23% 24% 24% 29% Konkurrenter 21% 29% 29% 26% 24% Andre 25% 23% 16% 3% 21% Medarbejdere gennem fx nyansættelser 6% 22% 47% 59% 20% Offentlige forskningsinstitutioner 19% 19% 16% 9% 18% Offentlige myndigheder 14% 15% 8% 9% 13% Offentlige uddannelsesinstitutioner 11% 6% 16% 12% 10% Offentlige institutioner 2% 1% 1% Det er også kun en beskeden gruppe af selvstændige (9 procent), som har benyttet nogle af de konkrete offentlige tilskudsordninger som findes i form af fx "Regionale videnpiloter", "Erhvervs ph.d.er", "Innovationskonsortier", "Regionale væksthuse" og lignende. Tabel 14: Har virksomheden benyttet offentlige tilskudsordninger? Ja 9% Nej 91% I alt 100% Side 13

14 Selvstændiges netværk og rådgivningskilder Næsten samtlige selvstændige peger på, at faglige og personlige netværk er vigtige i forbindelse med opstart og drift af egen virksomhed. Tabel 15: Hvordan vurderer du vigtigheden af faglige og personlige netværk i forbindelse med opstart og drift af egen virksomhed? Meget vigtigt 53% Vigtigt 38% Mindre vigtigt 9% Ikke vigtigt 0% Slet ikke vigtigt 0% I alt 100% Næsten samtlige, 89 procent, nævner virksomhedens kunder som betydningsfulde aktører i deres netværk. Dernæst er det underleverandører og konkurrenter, som for ca. halvdelens vedkommende indgår i netværk. Tabel 16: Er følgende aktører repræsenteret i dine netværk med betydning for din virksomheds drift og udvikling? Kunder 89% Underleverandører 49% Konkurrenter 46% Brancheorganisationer m.m. 26% Offentlige myndigheder 17% Andre 17% Offentlige forskningsinstitutioner 15% Offentlige uddannelsesinstitutioner 10% Offentlige institutioner 5% Anm.: Mulighed for flere svar Det er kun de færreste selvstændige, som indgår i netværk med repræsentanter fra offentlige myndigheder og institutioner. Det kan muligvis hænge sammen med, at de selvstændige også nævner, at det især er de uformelle netværk, som har været særligt vigtige for virksomhedens udvikling og drift. 85 procent tillægger uformelle netværk større betydning end formelle netværk. Side 14

15 Vækst og kunder grænser for vækst Halvdelen af de selvstændige virksomheder sælger deres ydelser eller produkter direkte til slutproducenter. For hver fjerde virksomhed udgør underleverandører et vigtigt kundesegment. For hver fjerde selvstændige virksomhed er offentlige myndigheder og/eller offentlige institutioner også blandt virksomhedens vigtigste kunder. Tabel 17: Hvilke kundesegmenter er de vigtigste for din virksomhed? Slutproducenter 50% Konsulentvirksomheder/formidlingsbureauer 32% Andre 32% Underleverandører 26% Offentlige myndigheder 24% Offentlige institutioner 8% Brancheorganisationer m.m. 8% Offentlige forskningsinstitutioner 6% Anm.: Mulighed for flere svar Hvad angår virksomhedens fremtidige vækst og udvikling deler virksomhedslederne sig i to næsten lige store grupper. 54 procent har ikke planer eller ønsker om, at virksomheden skal vokse væsentligt fremover. De øvrige 46 procent af virksomhederne har derimod ambitioner om vækst. Tabel 18: Har du planer/ønsker om, at din virksomhed skal vokse væsentligt fremover? Ja 46% Nej 54% I alt 100% Side 15

16 Der er en ret entydig tendens i retning af, at jo større virksomhederne er (målt på antal ansatte), jo mere udbredt er planer/ønsker om vækst. Tabel 18.a: Planer/ønsker om vækst for virksomheden, virksomhedsstørrelse 0 ansatte 1-3 ansatte 4-10 ansatte Over 10 ansatte Har du planer/ønsker om, at din Ja 29% 56% 76% 85% 46% virksomhed skal vokse væsentligt fremover? Nej 71% 44% 24% 15% 54% I alt I alt 100% 100% 100% 100% 100% Godt hver femte virksomhed (22 procent) er allerede godt i gang med at vokse og har inden for de seneste år udviklet sig som vækst-iværksættere ved enten at øge antal ansatte eller omsætning med mindst 60 procent. Tabel 19: Kan virksomheden karakteriseres som "vækst-iværksætter", dvs. at den over en toårig periode har haft mindst 60 % vækst i antal ansatte eller omsætning? Ja 22% Nej 78% I alt 100% Disse resultater vidner om, at der blandt de selvstændige ingeniørvirksomheder findes en gruppe virksomheder, som både har planer om vækst og samtidig også besidder evnerne til at realisere disse ambitioner og få omsat dem til konkret og konstaterbar vækst. I relation til virksomhedens udvikling peger virksomhedslederne på en række barrierer, som kan lægge hindringer i vejen for den fremtidige vækst. En stor del af virksomhederne peger i den sammenhæng på konjunkturfølsomme forhold. Halvdelen (46 procent) nævner således vanskeligheder med at rekruttere den ønskede arbejdskraft. For mange at disse ingeniørbaserede virksomheder er behovet rettet mod højtuddannede og ofte specialiserede medarbejdere, ofte ingeniører, der aktuelt stadig er mangel på. Side 16

17 Tabel 20: Hvilke barrierer ser du for din virksomheds fremtidige vækst og udvikling? Manglende dygtig og veluddannet arbejdskraft 46% Manglende højkonjunkturer 39% Manglende kapital til ekspansion 30% Manglende viden fra og dialog med kunder og brugere af dit produkt/services 26% Vanskeligt at få den offentlige sektor som kunde af dine produkter og services 25% Manglende ny og relevant viden fra videninstitutioner 8% Manglende offentlig service på iværksætterområdet 6% Manglende offentlig rådgivning om og støtteordninger til innovation og forskning 6% Anm.: Mulighed for flere svar. Spørgsmålet er kun stillet til virksomheder, der har planer/ønsker om væsentlig vækst fremover. På det mere virksomhedsnære niveau nævner hver fjerde virksomhed (26 procent) også manglende viden fra kunder/brugere om virksomhedens produkter og services som en barriere for fremtidig vækst og udvikling. Hver fjerde virksomhed (25 procent) udpeger også vanskelighederne med at få den offentlige sektor som kunde som en betydningsfuld barriere. Omfanget af barrierer er meget varierende afhængig af virksomhedens størrelse. Således peger langt de fleste af de større virksomheder på, at manglende dygtig og veluddannet arbejdskraft udgør en barriere for virksomhedens fremtidige vækst og udvikling. Tabel 20.a: Barrierer for virksomhedens fremtidige vækst og udvikling, virksomhedsstørrelse Manglende dygtig og veluddannet arbejdskraft 0 ansatte 1-3 ansatte 4-10 ansatte Over 10 ansatte I alt 18% 51% 69% 86% 46% Manglende højkonjunkturer 42% 35% 34% 45% 39% Manglende kapital til ekspansion 24% 30% 31% 41% 30% Manglende viden fra og dialog med kunder og brugere af dit produkt/services 42% 21% 14% 7% 26% Vanskeligt at få den offentlige sektor som kunde af dine produkter og services Manglende ny og relevant viden fra videninstitutioner Manglende offentlig service på iværksætterområdet Manglende offentlig rådgivning om og støtteordninger til innovation og forskning 31% 28% 14% 14% 25% 9% 5% 10% 7% 8% 5% 9% 10% 6% 7% 5% 7% 7% 6% Side 17

18 Endelig er virksomhedslederne blevet bedt om at pege på, hvad de ser som de væsentligste kriterier eller forudsætninger for, at virksomheden er succesfuld. I den forbindelse fremhæves igen betydningen af at have et godt netværk. 75 procent ser det som en forudsætning for succesfuld drift af virksomheden. Dernæst fremhæves betydningen af at have en kundestrategi samt en velfunderet forretningsplan for virksomheden. Tabel 21: Hvad ser du som de væsentligste kriterier eller forudsætninger for, at din virksomhed er succesfuld? Har et netværk 75% Har en kundestrategi 59% Der er en god forretningsplan 38% Har en markedsføringsstrategi 24% Har en vækst strategi 18% Har en professionel bestyrelse 11% Har en strategi for ledelseskompetence 6% Tilførsel af ekstern kapital 5% Andet 15% Anm.: Mulighed for flere svar Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til politisk konsulent René Thomsen (rth@ida.dk, tlf.: ) eller journalist Ole Haun (oha@ida.dk, tlf.: ). Metode Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse blandt ingeniører med selvstændig virksomhed. 366 personer/virksomheder har deltaget i undersøgelsen. De udgør 21 procent af de i alt ca virksomhedsledere, som er medlem af Ingeniørforeningen. Data er indsamlet i efteråret Side 18