FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/ KILDEOPDELTE MATERIALER

Transkript

1 MILJØSTYRELSEN / AMAGER RESSOURCECENTER FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/ KILDEOPDELTE MATERIALER ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk BILAG B: FORSØG MED HÅRD PLAST FRA GENBRUGSSTATIONER B PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT november 2017 Bilag B LGJA, TLHA JBJ TLHA

2 2 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER INDHOLD 1 Ordforklaring 3 2 Forsøgsbeskrivelse Plast fra genbrugsstationer Formål Anlægget Affalds-input beskrivelse Metode 8 3 Oversigtsdiagrammer for sortering 13 4 Beregninger og resultater Massebalance (sorteringsanlægget) Renhed (manuel finsortering hos Econet) Effektivitet Sammensætning af affaldsfraktionen 27 5 Sammenligning med andre forsøg Input 1 metode Input 1 metode Input 2 metode Input 2 - metode Sammenligninger af sammensætninger 34

3 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 3 1 Ordforklaring Dette afsnit definerer en række af de begreber, der anvendes i rapporten. 2D: Todimensionelle emner, primært folier, poser ol. 3D: Tredimensionelle emner, dvs. alt der ikke er fladt. Gennemkørsel: Hvert batch har 3 gennemkørsler: 1. gennemkørsel er udsortering af polymerfraktionen 2. gennemkørsel er finsortering af den udsorterede polymerfraktion fra gennemkørsel 1 (den køres igennem anlægget 2. gang) 3. gennemkørsel er sortering af restfraktionen fra 1. gennemkørsel for at se, hvor meget af polymeren, der ligger i denne fraktion. Kørsel: Da der er tre batch med hver 3 gennemkørsler, er hver af disse navngivet fra 1 til 9 hvor at kunne skelne imellem disse. Dvs. PE kørslerne hedder 1-3, PP hedder 4-6 og PET hedder 5-9. Effektivitet: Den andel af et materiale (f.eks. en polymer), der udsorteres til den rette fraktion ved sortering på sorteringsanlægget, i forhold til den samlede mængde af materialet, der findes i inputtet. Renhed: Renheden af f.eks. en polymer er et udtryk for hvor stor en andel denne polymer udgør af den udsorterede fraktion (hvor resten er urenheder/fejlsorteringer). IO skema: Registreringsark for hhv. indførte og fraførte udsorterede mængder ved testkørsel på anlægget. Scavenger: En scavanger er typisk den sidste NIR som findes på et sorteringsanlæg med det formål at udsortere de polymerer der ikke blev udsorteret ved første NIR. NIR'en er typisk indstillet sådan at den udsorterer alle 4-6 polymerer der udsorteres på anlægget på én gang og at denne bunke derefter sendes igennem anlægget igen. Udsorterede emner på testanlægget: 2D emner: Emner der er udsorteret af vindsigten (muligvis inklusiv lette 3D emner). PE/PP/PVC/PS: Det plast der er udsorteret på anlægget af NIRscanneren, som kan være korrekt eller forkert sorteret. Manuelt frasorteret (ikke plast): Andre materialer, der ikke burde være i den indsamlede fraktion, f.eks. dagrenovationsposer og andet i kategorien småt brændbart.

4 4 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Manuelt frasorteret (stor plast): Større plastemner, som testanlægget ikke kan håndtere. Restfraktionen: Den fraktion der er tilbage når en batch er kørt igennem anlægget, dvs. hvad der ikke er frasorteret manuelt, ved vindsigten, Eddy current/hvirvelstrøms separatoren, overbåndsmagneten eller NIR'en. Fraktionen vil typisk bestå af andet plast end den udsorterede. Udsorterede emner i finsorteringen (manuel finsortering v. Econet): 2D plast: 2D emner der er positivt identificeret som plast. 3D plast: 3D emner der er positivt identificeret som plast. Rigtig polymer: Identificeret som korrekt udsorteret polymer Anden polymer: Identificeret som forkert udsorteret polymer Ukendt polymer: Ikke identificeret polymer, altså kan polymeren både være den korrekte eller en anden polymer. Andet plast (3D): Plast af andre polymerer end den/de udsorterede. Fejl ID (3D plast): 3D plast, der ifølge sorteringsvejledningen ikke burde være i fraktionen, selvom det er plast. Dette kan f.eks. være emballager med faremærker. I polymerfraktionerne identificeres disse som "Fejl ID", selvom de godt kan bestå af den rigtige polymer. Fejl ID (2D plast): 2D plast, der ifølge sorteringsvejledningen ikke burde være i fraktionen, selvom det er plast. Dette kan f.eks. være laminater med aluminium (kaffeposer, chipsposer osv.). I polymerfraktionerne identificeres disse som "Fejl ID", selvom de godt kan bestå af den rigtige polymer. Fejl ID (metaller): Metal, der ifølge sorteringsvejledningen ikke burde være i fraktionen, selvom det er metal. Dette kan f.eks. være emballager med faremærker, blisterpakker eller laminater med plast. I metalfraktionerne identificeres disse som "Fejl ID", selvom de godt kan bestå af det rigtige metal. Fejl (ikke plast/metal): Emner, der ikke burde være i den indsamlede fraktion, f.eks. dagrenovation, glas og sten. Komposit plast/andet: Emner, der består af en plastpolymer samt et andet materiale (f.eks. en plastbøjle med metal krog). Komposit plast/plast: Emner, der består af flere forskellige plastpolymerer (f.eks. pålægspakninger, kødbakker med folie eller flasker med plastlabels).

5 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 5 2 Forsøgsbeskrivelse Plast fra genbrugsstationer Mange genbrugsstationer indsamler hård plast som en fraktion på pladserne. Disse fraktioner defineres meget forskelligt i forskellige kommuner. Københavns Kommune indsamler hård plast på genbrugsstationerne, inklusiv PVC. Dette giver udfordringer ved afsætning af plastfraktionen (herunder at det er en dyr fraktion at afsætte). Københavns Kommune er derfor interesseret i at undersøge denne fraktion nærmere. Der er sorteret hård plast fra to containere fra to forskellige genbrugsstationer i Københavns Kommune i to omgange (hhv. uge 20 og uge 37, 2017). Containerne er taget fra forskellige genbrugsstationer i Københavns Kommune for at modvirke, at særlige forhold på én genbrugsstation påvirker den definerede sammensætning for meget. Hovedvægten i denne rapport lægges på resultaterne fra forsøget i uge 37, da resultaterne fra forsøget i uge 20 er mindre detaljerede og muligvis mindre retvisende. Dette skyldes primært, at plasten fra forsøget i uge 37 blev yderligere manuelt finsorteret vha. en håndholdt scanner, der i højere grad var i stand til at definere polymerer, end den metode med trekantsmarkering, der blev anvendt i forsøget i uge 20. Efter forsøget i uge 37 blev den samme plast kørt igennem anlægget efter en anden metode. Dette gør det muligt, overordnet at sammenligne de to metoder ift. massebalancen igennem anlægget. Resultatbehandlingen fokuserer således på forsøget i uge 37, afsluttende med overordnede sammenligninger ift. forsøget i uge 20 og det supplerende forsøg med anden metode i uge 37 (se afsnit 5). 2.1 Formål Formålene med forsøget er at: Definere sammensætningen af den hårde plast, der er indsamlet fra ARC's genbrugsstationer. Definere sorteringseffektiviteter for de forskellige maskiner i forsøgsanlægget ift. denne plastfraktion. Af denne grund opdeles plasten i batches og der skydes kun på én polymer for hver batch. Definere renheden af de sorterede materialer ift. denne plastfraktion. Fastlægge en massestrøm for denne plastfraktion i forhold til dette anlæg. Forsøgsspørgsmål:

6 6 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Hvad er indholdet af hhv. PE, PP, PVC, PS 1, folie, metal og fejlsorteringer i denne fraktion? Hvad er anlæggets sorteringseffektivitet ift. den enkelte polymer? Hvad er renheden af den enkelte polymer efter sortering? Hvordan ser massestrømmen igennem anlægget ud for de enkelte polymerer? 2.2 Anlægget Sorteringsanlæggets komponenter fremgår af nedenstående figur (kilde: ARC, efterår 2017). Figur 1 Sorteringsanlæggets komponenter (kilde: ARC, efterår 2017) Som figuren viser, består anlægget af en doseringstragt, et manuelt sorteringsbord, en foliesigte (vindsigte) til udsortering af plastfolier, en overbåndsmagnet til udsortering af magnetiske metaller, en hvirvelstrøms magnet (eddie current) til udsortering af ikke magnetiske metaller samt en NIR scanner til udsortering af plastpolymerer (eller andre materialer). Anlægget er et testanlæg, der er dimensioneret til at håndtere 1 ton/time ved udsortering af én polymer og en rest af blandet plast og forureninger. 1 I forsøget i uge 20 blev følgende polymerer udsorteret: PVC, PE, PP og ABS. PS blev valgt i forsøget i uge 37 i stedet for ABS fordi PS erfaringsmæssigt udgør en større andel af plastfraktionen fra genbrugsstationerne.

7 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Affalds-input beskrivelse I forsøget i uge 37 blev modtaget ca. 2 tons hård plast fra to forskellige genbrugsstationer i Københavns Kommune (Kulbanevej og Vasbygade, hvor plasten hhv. er komprimeret med en rulle-komprimator og ikke komprimeret). Den indsamlede plast er neddelt for at kunne håndteres i testanlægget. Nedelingen foregik hos Solum, hvor knuseren var en langsomtgående neddeler med 32 tænder på valsen. Figur 2 Nedknuser, som plasten er neddelt med. Efter neddeling blev det observeret, at der umiddelbart var en del store emner såsom større beholdere, lange rør og kofangere fra biler (se billeder nedenfor). Figur 3 Plast fra hhv. Kulbanevej (rullet) og Vasbygade (ikke rullet)

8 8 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 2.4 Metode Her beskrives metoden for forsøget på sorteringsanlægget (ARC) og den efterfølgende manuelle finsortering (Econet) Sorteringsanlæg (ARC) I dette afsnit forklares kort metoden til sortering på anlægget. Detaljer fremgår af oversigtsdiagrammer i afsnit 3. Dette forsøg har fokus på at belyse anlæggets/udstyrets effektivitet og den metode, der er valgt til forsøget, afspejler dette. Ofte vil man vælge en fremgangsmåde, hvor man kører hele mængden igennem, imens der skydes på én polymer, hvorefter restfraktionen køres igennem for næste polymer osv. Denne metode giver en række udfordringer ift. at måle anlæggets effektivitet ift. den enkelte polymer i den enkelte affaldsfraktion, f.eks.: Ved udsortering af den enkelte polymer mistes en vis andel af andre polymerer, der går med som fejlsorteringer i polymerfraktionen. Denne mængde mangler så i de efterfølgende kørsler. Jo flere gange en affaldsmængde køres igennem anlægget, jo nemmere er det for anlægget at sortere, da de enkelte emner rystes fra hinanden og affaldet tørrer. COWI har derfor valgt at opdele den indkommende plastmængde i separate batches, der køres én ad gangen, hvor der for hver batch skydes på én polymer. Dette er valgt for at have samme forudsætninger for den enkelte polymer, således at den resulterende effektivitet og renhed af fraktionerne ikke forstyrres af hvorvidt den specifikke polymer køres som nr. 1 eller 3. Metoden har dog også ulemper, især i forhold til repræsentativitet og opskalering fra den enkelte batchmængde til den fulde mængde (og dermed bestemme sammensætninger af input-materialet). Dette gælder især hvis den samlede affaldsmængde er for lille, så den enkelte batch bliver meget lille, eller hvis det er vanskeligt at blande affaldet, så de batches, der udtages, ikke er repræsentative for den samlede mængde. Tabel 1 viser forsøgsplanen for sortering af plast fraktionen fra genbrugsstationerne. Tabel 1 Forsøgsplan for sortering af plastfraktionen fra genbrugsstationer. Dag 1 Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Mandag 11. Tirsdag 12. Onsdag 13. Torsdag 14. Fredag 15. Mandag 18. september september september september september september Kørsel 1-3 Kørsel 4-6 Kørsel 7-9 Kørsel Rengøring Kørsel (PVC) (PE) (PP) (PS) (Stor plast)

9 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 9 Alle gennemkørsler blev registreret i et input-output skema, hvor vægten af de udsorterede fraktioner ved hvert enkelt trin på anlægget blev registreret. Følgende fremgangsmåde blev benyttet (se også oversigtsdiagram, afsnit 3): Den neddelte plast i form af én samlet mængde på ca kg blev opdelt i 4 batches á ca. 500 kg. Disse batches blev kørt separat igennem anlægget og der blev efterfølgende lavet manuel finsortering (Econet) på stikprøver af output fraktionerne (udsorteret polymer og restfraktion) for hver gennemkørsel. Batch 1: Batch 1: Kørsel 1: Batch 1 blev født ind på rullebåndet i passende portioner. Ved det manuelle bånd blev der udsorteret ikke plast/metal samt stort plast (se nærmere beskrivelse efterfølgende). Vindsigten frasorterede 2D emner (folier mv., mængden burde være begrænset, da der er tale om hård plast fra genbrugsstationer). Magnet og EC frasorterede metaller. NIR scanneren skød på PVC. Mængden af hhv. PVC, plastfolie, Fe-metaller, non-fe-metaller og restfraktionen blev vejet og registreret i et IO 2 skema. Batch 1: Kørsel 2: PVC-fraktionen fra 1. gennemkørsel blev kørt igennem anlægget igen. Ved det manuelle bånd blev der udsorteret ikke plast/metal samt stort plast. Vindsigten frasorterede 2D emner (folier mv). Magnet og EC frasorterede metaller. NIR scanneren skød på PVC. Mængden af hhv. PVC, plastfolie, Fe metaller, non-fe metaller og restfraktionen blev vejet og registreret i et IO skema. Batch 1: Kørsel 3: Rest-bunken fra kørsel 1 blev kørt igennem anlægget igen. Ved det manuelle bånd blev der udsorteret ikke plast/metal samt stort plast. Vindsigten frasorterede 2D emner (folier mv). Magnet og EC frasorterede metaller. NIR scanneren skød på PVC. 2 Input/output skema

10 10 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Mængden af hhv. PVC, 2D emner, Fe metaller, non-fe metaller og restfraktionen blev vejet og registreret i et IO skema. Batch 1: Finsortering (Econet). Stikprøver af PVC og restfraktionen (efter 2. og 3. gennemkørsel) blev kørt til manuel finsortering hos Econet. For PVC og restfraktionen blev hver tredje tipcontainer udtaget som stikprøve. Batch 2: Kørsel 4-6 og efterfølgende manuelle finsortering som ovenfor, men med PE Batch 3: Kørsel 7-9 og efterfølgende manuelle finsortering som ovenfor, men med PP Batch 4: Kørsel og efterfølgende manuelle finsortering som ovenfor, men med PS Stor plast: Kørsel En andel af den store plast udsorteret ved det manuelle bånd fra kørsel 1-12 blev samlet og kørt igennem anlægget igen (der er udtaget ca. ¼ del). Kørsel 13: Der blev skudt på PVC Kørsel 14: Restmængden fra kørsel 13 blev kørt igennem anlægget og der blev skudt på PE Kørsel 15: Restmængden fra kørsel 14 blev kørt igennem anlægget og der blev skudt på PP Mængden af hhv. PVC, PE, PP og restfraktionen blev vejet og registreret i et IO skema. Det manuelle bånd Ved det manuelle bånd åbnes og tømmes poser med plast inden materialet transporteres videre i sorteringsanlægget. Emnerne spredes på båndet. Emner, der er sammenfiltrede, skilles ad. Dagrenovation og store emner fjernes. Fokus var i dette forsøg især på store plastemner og pap. Afvigelser fra forsøgsplan Der blev frasorteret mere stort plast ved det manuelle bånd end forventet, da neddelingen ikke var foretaget så effektivt som forventet. Derfor er der efterfølgende kørt tre ekstra kørsler, hvor de store emner er kørt igennem anlægget manuelt for at polymerbestemme et udsnit af det frasorterede store plast.

11 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 11 Figur 4 Manuelt udsorteret stort plast fra batch 1,2 og Manuel finsortering (Econet) De stikprøver, som Econet har modtaget, blev finsorteret manuelt for at dokumentere, at de enkelte polymerer er udsorteret korrekt, både i forhold til fejlsorteringer i polymerfraktionen og polymerer i restfraktionen. Se desuden oversigtsdiagrammer i afsnit 3. Følgende fremgangsmåde er benyttet for batch 1 (PVC og restfraktionen) 3 : "PVC-bunkerne" og restbunkerne [2.1, 2.2, 3.1 og 3.2] blev sorteret ift. indholdet af hhv.: 3D (herefter i farver; klar, farvet, sort) Komposit plast/plast Komposit plast/andet 2D folie Fejl ID (3D plast, f.eks. faremærket plast) Fejl (ikke plast) Samme fremgangsmåde blev benyttet for batch 2 (PE), batch 3 (PP) og batch 4 (PS). 3 Se evt. ordliste for definition af delfraktioner

12 12 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER I den manuelle finsortering kunne 3D plasten kun i ringe grad identificeres ud fra trekantsmarkeringer. Derfor blev nogle prøver udtaget til polymerbestemmelse vha. en håndholdt skanner. Dette er en langsommere proces og det var derfor ikke muligt at polymerbestemme alle fraktionerne. Følgende fraktioner er blevet skannet: Batch 1 (PVC): 3D plast fra de positivt udsorterede fraktioner fra 2. og 3. gennemkørsel; 2.1 og 3.1. Batch 2 (PE): 3D plast fra de positivt udsorterede fraktioner fra 2. og 3. gennemkørsel; 5.1 og 6.1. Batch 3 (PP): 3D plast fra de positivt udsorterede fraktioner samt restfraktionerne fra 2. og 3. gennemkørsel; 8.1, 8.2, 9.1 og 9.2. Batch 4 (PS): 3D plast fra de positivt udsorterede fraktioner fra 2. og 3. gennemkørsel; 11.1 og 12.1 I det omfang plasten ikke var mærket med trekanter eller ikke blev skannet, var det ikke muligt at identificere polymeren og den blev defineret som "3D ukendt polymer". Der blev ikke finsorteret manuelt på 2D emnerne og metal-fraktionerne fra dette forsøg. Afvigelser fra forsøgsplan Det var kun i ringe omfang muligt at identificere polymererne vha. trekantsmærkninger, hvorfor der blev anvendt en håndholdt skanner til at kunne identificere nogle af fraktionerne.

13 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 13 3 Oversigtsdiagrammer for sortering

14 14 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER

15 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 15

16 16 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER

17 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 17

18 18 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 4 Beregninger og resultater I dette afsnit gennemgås resultaterne af forsøget. Der lægges vægt på at definere massebalancen igennem anlægget, anlæggets effektivitet, renheden af output fraktionerne og sammensætningen af den sorterede affaldsfraktion. 4.1 Massebalance (sorteringsanlægget) Forsøg Der er udtaget fire batches af hhv. 354 kg, 504 kg, 702 kg og 498 kg fra den neddelte hårde plast fra genbrugsstationer i Københavns Kommune (oprindeligt to containere), sammenlagt godt 2 tons. Alle efterfølgende opgørelser af andele og fordelinger er opgjort på vægtbasis. Disse batches blev kørt igennem anlægget med fokus på hver sin polymer (kørsel 1/4/7/10). Efterfølgende blev hhv. "polymer-bunken" og restfraktionen for hver batch kørt igennem igen, hvor der blev skudt på samme polymer (hhv. kørsel 2/5/8/11 og 3/6/9/12) for at undersøge renheden af polymer-bunken og andelen af polymeren i restfraktionen. Beregninger Nedenstående figur viser sammensætningen af de fire batches og den samlede beregnede sammensætning af de 2 tons. Sammensætningen er fastlagt på basis af vejedata fra forsøget (inden den manuelle finsortering) og repræsenterer dermed massestrømmen igennem anlægget for de enkelte batchkørsler. Der er en usikkerhed på 0,5 kg på den vægt der er anvendt. Polymerandelen i de enkelte batches er beregnet på basis af resultaterne af polymer-bunkerne fra 2. og 3. gennemkørsel (fraktionerne 2.1/5.1/8.1/11.1 og 3.1/6.1/9.1/12.1). Restfraktionerne er beregnet på basis af restbunkerne fra 2. og 3. gennemkørsel (fraktionerne 2.2/5.2/8.2/11.2 og 3.2/6.2/9.2/12.2). Den samlede fordeling er beregnet ved at opskalere andelen af den enkelte polymer i de enkelte batches. F.eks. er der i batch 1 fundet 7% PVC, hvilket medfører en antagelse om, at der er 7 % PE i hele mængden (vægtet gennemsnit ift. forskellige batchstørrelser). Denne fremgangsmåde er baseret på en antagelse om, at de enkelte batches er repræsentative for den samlede mængde. Dette er en grundlæggende præmis i forsøgsopsætningen pga. stort fokus på anlæggets effektivitet ift. den enkelte polymer og dermed fokus på at skabe "lige forudsætninger" for hver gennemkørsel (se også afsnit 2.4.1).

19 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 19 Derfor er denne metode ikke den optimale metode for at se på sammensætningen af plasten. I det omfang de enkelte batches ikke er repræsentative, medfører beregningsmåden en usikkerhed på resultatet. Der er muligvis større usikkerhed på dette, end antaget i planlægningen, da der ikke har været mulighed for at foretage opblanding af affaldet inden udtagning af prøver, sådan som det var tænkt i planlægningsfasen. Metallerne i denne figur viser f.eks., at der er en forskel imellem de tre batches. Det ses dog i sammenligningen af de to metoder at der ikke findes stor forskel i den udregnede sammensætning (se afsnit 5). Delfraktionen "Restfraktion" består primært af andet hård plast, herunder sort plast. I den samlede fordeling beregnes "Restfraktionen" som et vægtet gennemsnit af den procentmæssige andel af "Restfraktion" i de fire batches fratrukket de tre polymerer udsorteret i de andre batches (idet der f.eks. i "Restfraktion" i batch 1 også findes PE, PP og PS). "Restfraktion" i den samlede fordeling er altså beregnet som et vægtet gennemsnit af "Restfraktion" i batch 1 fratrukket PE (batch 2), PP (batch 3) og PS (batch 4). "Restfraktion" i batch 2 fratrukket PVC (batch 1), PP (batch 3) og PS (batch 4). "Restfraktion" i batch 3 fratrukket PVC (batch 1), PE (batch 2) og PS (batch 4). "Restfraktion" i batch 4 fratrukket PVC (batch 1), PE (batch 2) og PP (batch 3). Andelen af de resterende delfraktioner i den samlede sammensætning er beregnet som et vægtet gennemsnit af procentfordelingen i de tre batches. Resultater Figur 5 viser resultaterne af sorteringsforsøget. Disse resultater er baseret på vejedata fra sorteringsanlægget og tager således ikke hensyn til urenheder i de udsorterede fraktioner.

20 20 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Manuel frasortering (ikke plast/metal) non-fe-metal Fe-metal 2D emner Manuel frasortering (stort plast) Restfraktion PS PP PE PVC 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 6% 6% 9% 8% 8% 76% 67% 57% 10% 10% 8% 2% 3% 2% 4% 0% 2% 4% 1 10% 12% 69% 39% 14% 10% 7% 10% 14% 5% 7% Batch 1, PVC Batch 2, PE Batch 3, PP Batch 4, PS Omregnet fordeling 5% Figur 5 Sammensætning af hård plast fra to genbrugsstationer i Københavns Kommune ift. polymerer og andre udsorterede fraktioner efter én gennemkørsel baseret på vejetal fra forsøget (inden manuel finsortering). Resultaterne viser, at der i alle fire batches er % plast, hvoraf de ca. 1 % udgøres af plastfolie, imens den resterende mængde er hård plast (under antagelse af at restfraktionen primært består af andet hård plast). PVC, PE, PP og PS udgør hhv. 7, 10, 14 og 5 % af mængden i de respektive batches (og dermed også i den samlede sammensætning). Metallerne udgør 1-9 % af input. Stor plast Som det fremgår af Figur 5, er der udsorteret en relativt stor andel stor plast ved det manuelle bånd (10%). Det er valgt at holde denne mængde separat, da det er usikkert, om et større anlæg ved normal drift vil udsortere de store emner eller ej. Sammensætningen af den frasorterede store plast er undersøgt nærmere (kørsel 13-15) og der er herefter lavet en sammensætning, hvor andelen af den enkelte polymer i det store plast er indregnet (se Figur 6).

21 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER % 90% 80% 7% 6% 8% 1 12% 3% 2% 5% 0% 3% 46% 8% 2% 4% Manuel frasortering (ikke plast/metal) non-fe-metal Fe-metal 2D emner Restfraktion PS PP 70% 60% 50% 40% 30% 84% 73% 64% 77% 3% 23% 40% 6% 16% PE PVC 20% 10% 0% 8% Batch 1, PVC 16% 10% 6% Batch 2, PE Batch 3, PP Batch 4, PS 29% Stort plast (sorteret PVC, PE og PP) 13% 1 Omregnet fordeling Figur 6 Fordeling af polymerer og andre fraktioner fra anlægget baseret på vejetal fra forsøget (inden manuel finsortering) inklusiv kørslerne for stor plast. Det ses, at når fordelingen af den store plast medtages, stiger andelen af polymererne i den samlede omregnede fordeling. Grunden til at fordelingerne for de fire batches ændrer sig er, at mængden af den store plast forsvinder (fordeles imellem polymerfraktion og restfraktion) Observationer på sorteringsanlæg Der var en del større stykker plast, der ikke var neddelt. Det blev besluttet, ikke at neddele plasten yderligere, da det ville ende med flere meget små stykker, som Econet ville have sværere ved at identificere i den manuielle finsortering. Til gengæld blev det valgt at køre det store plast manuelt igennem anlægget med fokus på de polymerer, der ellers er skudt på i forsøget. Affaldet var generelt let at skille fra hinanden. Runde (elektriker)rør var en udfordring for NIR maskinen at sortere, da skydeluften passerer røret uden at flytte det. Det blev observeret, at det kun er ca. hvert 3.-hvert 4. rør, der blev sorteret korrekt.

22 22 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 4.2 Renhed (manuel finsortering hos Econet) De enkelte output fraktioner blev manuelt finsorteret som beskrevet i metodeafsnittet for at undersøge renheden af de udsorterede polymerer og andelen af polymeren i restfraktionen. Andelen af folier i dette forsøg var meget lille (gennemsnitligt 1 % af input i de fire batches) og denne fraktion er derfor ikke behandlet nærmere. Metaller blev heller ikke sorteret yderligere. For alle fire polymerer (batches) har Econet manuelt finsorteret på polymerfraktion og restfraktion efter 2. og 3. gennemkørsel. For batch 1 (PVC) betyder det manuel finsortering af 2.1, 2.2, 3.1 og 3.2 i oversigtsdiagrammerne (se nedenstående figur). Tilsvarende er der for PET manuelt finsorteret på fraktionerne 5.1, , 6.2, for PP 8.1, 8.2, 9.1 og 9.2 samt for PS 11.1, 11.2, 12.1 og 12.2 (se flowdiagrammer i afsnit 3). Figur 7 Oversigtsdiagram for sortering af batch 1 (PVC) se afsnit 3 for større gengivelse. Det var i projektet kun muligt at polymer-sortere 3D PP fraktionen i forhold til både polymerfraktionerne og restfraktionerne. Polymersorteringen giver mulighed for at vurdere den mere nøjagtige sammensætning og renhed af polymerfraktionen efter både 1. og 2. gennemkørsel samt sammensætningen af restfraktionen, herunder indhold af den polymer, der burde være udsorteret i forsøget. For de resterende polymerer (PVC, PE og PS) er det således kun muligt at se på sammensætning og renhed efter 2. gennemkørsel på anlægget. Sammensætning og renhed for de resterende polymerer er estimeret på baggrund af data fra forsøget og en række antagelser (større usikkerhed end for PP).

23 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 23 Figur 9 viser resultaterne af den manuelle finsortering af polymerfraktionerne efter 1. og 2. gennemkørsel (for PVC hhv. 1.1 og 2.1) og dermed den mere nøjagtige sammensætning og renhed. Farvemarkeringen i figuren skal indikere, hvorvidt der helt eller delvist er tale om den korrekte polymer: Den grønne farve er den andel, der via trekantsmarkeringer eller skanner er positivt identificeret som den rigtige polymer (f.eks. PVC for 1.1 og 2.1). De blå nuancer er andele af polymerfraktionen, som helt eller delvist kan bestå af den korrekte polymer (men hvor det ikke er muligt at angive, hvor stor en andel, der udgøres af polymeren): 3D plast ukendt polymer: Ikke muligt at identificere polymer. Der er sandsynligvis tale om den rigtige polymer, idet maskinen har identificeret den som sådan. Komposit (plast-plast) ukendt polymer: Komposit af to plast-materialer, som det ikke er muligt at identificere. Der er sandsynligvis tale om den rigtige polymer for den ene del af kompositten, idet maskinen har identificeret den som sådan. Komposit (plast-andet): Komposit af én plastpolymer og et andet materiale. Der er sandsynligvis tale om den rigtige polymer for plast-delen af kompositten, idet maskinen har identificeret den som sådan. 2D folie: Der er sandsynligvis tale om den rigtige polymer, idet maskinen har identificeret den som sådan og fordi en stor andel af folier generelt består af PE. Fejl ID (3D plast): Plast, der ifølge sorteringsvejledningen ikke burde være i fraktionen, selvom det er plast. Dette kan f.eks. være emballager med faremærker. I polymerfraktionerne identificeres disse som "Fejl ID", selvom de godt kan bestå af den rigtige polymer. De røde nuancer er andele af polymerfraktionen, der ikke burde være i denne fraktion (fejlsorteringer): 3D plast - anden polymer: Plast positivt identificeret som en anden polymer end den, der er sorteret efter for den specifikke batch. Fejl (ikke plast/metal): Materialer som hverken er plast eller metal, som ikke skulle have været i fraktionen. Den grønne andel er dermed den andel af polymerfraktionen, som er bestemt til at være den rigtige polymer. Den blå andel er plast, hvor en del eller hele mængden kan være den rigtige polymer, men det kan ikke defineres nærmere, hvor stor andelen den rigtige polymer er. Den røde andel udgøres af fejlsorteringer, herunder både andre polymerer og andre materialer. Det skal bemærkes, at der for PVC, PE og PS for 1. gennemkørsel er stor usikkerhed forbundet med beregningen, idet der ikke er lavet manuel finsortering for polymerer for restfraktionen fra 2. gennemkørsel (2.2, 5.2 og 11.2). Dette betyder for de skraverede dele i Figur 8, at

24 24 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER den røde "3D plast anden polymer" burde være større, idet der ikke er identificereret efter polymerer i restfraktionen og det forventes at der heri ligger en del 3D plast af en anden end den tiltænkte polymer, den blå "3D plast ukendt polymer" burde være mindre, idet mere af 3D plasten burde kunne identificeres, og den grønne "3D plast rigtig polymer" evt. en smule større da det kan tænkes at været noget af den rigtige polymer der er blevet frasorteret til restfraktionen i 2. gennemkørsel. Alt i alt vil dette betyde, at renheden er mindre, end den her indikeres for PVC, PE og PS. Figuren kan ses som et billede på den maksimale renhed for disse polymerer i 1. gennemkørsel. 100% 90% 80% 70% 60% 2% 0% 7% 4% 6% 4% 5% 0% 2% 0% 0% 2% 2% 2% 0% 3% 0% 2% 10% 4% 18% 17% 9% 2% 0% 0% 2% 2% 0% 3% 0% 2% 0% 4% 0% 4% 8% 50% 40% 30% 73% 79% 74% 75% 9 94% 80% 94% 20% 10% 0% PVC [1.1] PE [4.1] PP [7.1] PS [10.1] PVC [2.1] PE [5.1] PP [8.1] PS [11.1] Fordeling af plast ved 1. gennemkørsel Fordeling af plast ved 2. gennemkørsel 3D plast - rigtig polymer Komposit (plast-plast) - ukendt polymer 2D folie 3D plast - anden polymer 3D plast - ukendt polymer Komposit (plast-andet) - ukendt polymer Fejl, ID Fejl Figur 8 Sammensætning af polymerfraktionerne efter 1. (1.1, 4.1 og 7.1) gennemkørsel og 2. gennemkørsel (2.1, 5.1 og 8.1) på sorteringsanlægget. Nummereringen henviser til oversigtsdiagrammerne i afsnit 3. De skraverede felter indikerer stor usikkerhed. Generelt viser figuren, at andelen af den rigtige polymer stiger og andelen af fejlsorteringer falder når man sammenligner 1. og 2. gennemkørsel.

25 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 25 Tabel 2 viser renheden af polymerfraktionerne efter hhv. 1 og 2 gennemkørsler på sorteringsanlægget under antagelse af at "de blå andele" (se Figur 8) udgøres af den rigtige polymer. Dette er en lidt optimistisk antagelse, idet en vis andel af f.eks. kompositmaterialerne udgøres af andre polymerer eller materialer. Renheden efter 2 gennemkørsler er relativt høj (over 92%). De angivne renheder for PVC, PE og PS er indikationer på den maksimale renhed efter 1. gennemkørsel. Renheden er i begge tilfælde lavest for PVC og højest for PS. Tabel 2 Renheden af polymerfraktionerne efter hhv. 1 og 2 gennemkørsler på sorteringsanlægget. I beregningen af renhed antages, at "de blå andele" af fraktionen (se Figur 8) udgøres af den rigtige polymer (lidt optimistisk antagelse). Efter 1. gennemkørsel Efter 2. gennemkørsel PVC (9)* 92,8% PE (98%)* 98,8% PP 93% 97,6% PS (99%)* 99,8% * Stor usikkerhed på disse data, da der ikke er foretaget manuel finsortering på restfraktionerne fra 2. gennemkørsel for disse polymerer (For beregning af 1. gennemkørsel lægges polymerfraktionen fra 2. gennemkørsel og restfraktionen sammen). 4.3 Effektivitet Hård plast Anlæggets effektivitet er beregnet som den del af polymeren, der udsorteres i første gennemkørsel sat i forhold til den totale mængde af polymeren, der kan identificeres. Beregningen er foretaget for hård plast, idet det er meningen, at folier skal fjernes med vindsigten. Nedenstående tabel viser beregning af effektiviteten. Effektiviteten har kun været mulig at beregne for PP-fraktionen, idet restfraktionerne ikke er polymer-bestemt for de andre fraktioner. På basis af den manuelle finsortering sammenlignes andelen af den korrekte polymer (hård plast) i den udsorterede mængde fra første gennemkørsel (7.1 for PP) med andelen af samme polymer i restfraktionen (for PP 7.5 ved manuel finsortering af 9.1 og 9.2). For polymerfraktionen (7.1 for PP) er medregnet både de grønne og blå andele (se Figur 8) som korrekt polymer. De blå andele medtages, da maskinen har skudt på dette og i hvert tilfælde en del af mængden antages at være af korrekt polymer. For polymerandelen i restfraktionen medtages kun "de grønne andele", dvs. den del, der positivt er identificeret som den specifikke polymer. Dette begrundes i, at maskinen ikke har skudt på disse emner i restfraktionen, hvorfor der er en god sandsynlighed for, at de emner ikke er af den specifikke polymer.

26 26 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Det har ikke været muligt at vurdere andelen af den enkelte polymer (hård plast) i folier og metalfraktionerne, da der ikke er lavet manuel finsortering af disse outputfraktioner. For PVC, PE og PS er medtaget en udregning kun baseret på de udsorterede fraktioner (2.1 og 3.1 for PVC, 5.1 og 6.1 for PE samt 11.1 og 12.1 for PS). Dette giver en indikation af den maksimale effektivitet, der kan opnås. Havde restfraktionerne også været manuelt finsorterede ift. polymerer, ville især andelen af polymer i restfraktionen være steget, og effektiviteten dermed faldet. De estimerede effektiviteter viser en relativt høj udsortering af de enkelte polymerer ved første gennemkørsel. Tabel 3 Effektiviteten af sorteringsanlægget beregnet på basis af vejetal og manuel finsortering af de enkelte polymerer. For PVC, PE og PS er kun den udsorterede fraktion fra 2. og 3. gennemkørsel manuelt finsorteret i polymerer. Korrekt polymer (hård plast) 4 i polymerfraktionen Enhed PVC PE PP PS kg/batch (25) (49) 100 (24) Polymer i restfraktionen kg/batch (6) (8) 87 (7) Effektivitet (82%) (87%) 53% (77%) Tabellen viser, at anlægget udsorterer 53 % af de PP (hård plast). Grunden til at PP i forsøget ligger markant lav kan ikke fastslås ud fra dette forsøg, men der kunne være maskinelle indstillinger, der kunne påvirke sorteringseffektiviteten (f.eks. maskinens spektrum for PP). For PP er der yderligere beregnet sorteringseffektiviteter efter 2. og 3. gennemkørsel. Her gælder det, at der i 2. gennemkørsel var en effektivitet på 90%. Ved rensning af den udsorterede polymer er effektiviteten af anlægget (primært NIR scanneren) altså højere end ved første gennemkørsel. Derimod ses en lavere effektivitet i 3. gennemkørsel på 6% af restfraktionen ("scavengeren"). Det var ikke muligt at beregne dette for de andre polymerer. Denne forskel imellem sorteringseffektiviterne kan skyldes, at den andel af polymeren, der blev udsorteret i første gennemkørsel, er de plastemner, som NIR scanneren har let ved at læse og dermed bliver det lettere for NIR scanneren i 2. gennemkørsel. Hvorimod de plastemner af den aktuelle polymer, der ikke blev udsorteret i første gennemkørsel er emner, som maskinen har vanskeligere ved at læse, ergo lav sorteringseffektivitet i 3. gennemkørsel. Der er en række usikkerheder på de enkelte data, som vil kunne ændre på den beregnede effektivitet. Disse inkluderer: Den beregnede andel "korrekt polymer i polymerfraktionen" indeholder en vis andel, der består af andre polymerer eller andre materialer ("de blå andele" i Figur 8). 4 "Grønne og blå andele" (undtaget folie), se Figur 8.

27 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 27 Der kunne være mere af polymeren i restfraktionen, da der kun er medregnet den andel, der er positivt identificeret som denne polymer i den manuelle finsortering. Begge usikkerheder trækker i retning af lavere effektivitet for anlægget og den egentlige effektivitet af anlægget er derfor muligvis lavere end beregnet i Tabel Folier og metaller Fraktionen indeholdt relativt lille andel af folier og metaller og der er derfor ikke beregnet effektivitet for disse fraktioner. 4.4 Sammensætning af affaldsfraktionen Beregnet sammensætning Baseret på massebalancen og resultaterne af den efterfølgende manuelle finsortering, beregnes sammensætningen af affaldsfraktionen (hård plast fra genbrugsstationer i Københavns Kommune) opdelt på PVC (3D), PE (3D), PP (3D) og PS (3D), andet plast (3D), 2D emner (ikke manuelt finsorteret), Fe metaller, non-fe metaller og fejl (ikke plast/metal). I beregningen af sammensætningen trækkes urenhederne i polymerfraktionerne ud (flyttes til andre fraktioner), ligesom andelen af plast (hård og blød) i de øvrige fraktioner flyttes til de fraktioner, hvor de retteligt hører til. Denne figur er således en ny og forfinet version af Figur 8, der tager hensyn til resultaterne af den manuelle finsortering. Det skal bemærkes, at der kun for PP er finsorteret på restfraktionen. Dvs. at der kan være fundet mere PP her end for de øvrige polymerer, hvor der kun er finsorteret på den udsorterede polymer i 2. gennemkørsel. Det ses dog i de andre forsøg (Bilag A og C) at NIR'en har haft en stor sorteringseffektivitet, hvorfor det ikke forventes at være em stor mængde PE, PVC og PP i restfraktionen. Figuren viser, at der i hård plast fra genbrugsstationer er en stor andel PP (27%), og herefter PE (9 %), PVC (6 %) og PS (4 %). Udover de udsorterede polymerer findes der 33 % anden 3D plast, 1 % 2D emner, 6 % metaller og 15 % fejl (ikke plast/metal). Anden 3D plast kan udover de ikke finsorterede polymerer (PE, PVC og PS) indeholde andre polymerer, f.eks. PET, ABS og PA.

28 28 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 100% 90% 80% 70% 12% 9% 8% 25% 2% 3% 5% 3% 3% 15% 2% 4% 60% 33% 50% 40% 80% 7 46% 85% 4% 30% 20% 27% 10% 0% 23% 9% 6% 9% 5% 6% Batch 1 (PVC) Batch 2 (PE) Batch 3 (PP) Batch 4 (PS) Samlet fordeling PVC PE PP PS Anden 3D plast 2D emner Fe metal non-fe metal Fejl (ikke plast/metal) Figur 9 Sammensætningen af plast/metal fraktionen fra Københavns Kommunes genbrugsstationer baseret på vejetal fra sorteringsanlægget og korrigeret for resultaterne af den manuelle finsortering. Figur 10 sammenligner andelen af de enkelte fraktioner opgjort direkte på basis af vejetal fra sorteringsanlægget (Figur 5) med andelen af samme fraktioner korrigeret for urenheder/fejlsorteringer (Figur 9). 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Udsorteret på anlæg Korrigeret fordeling Figur 10 Sammenligning mellem udsorterede fraktioner (af anlægget efter 3 gennemkørsler) og den beregnede fordeling af fraktioner.

29 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 29 Ved sammenligning af sammensætningen defineret ud fra hhv. udsorterede fraktioner og korrigerede data ses, at: Andelen af udsorterede polymerer ændres ikke væsentligt ved korrigering, med undtagelse af PP. For PVC, PE og PS skyldes dette primært, at der ikke er sket polymer-bestemmelse af restfraktionen. "Manuelt frasorteret" sammenlignet med "Fejl (ikke plast/metal)" er forskellige, idet der er urenheder i alle de udsorterede fraktioner. Ved korrektion af Restfraktion til Anden 3D plast flyttes fejlfraktioner (ikke plast/metal) til Fejl (ikke plast/metal). Til gengæld tilføjes stor plast til Anden 3D plast. Resultatet er at Restfraktion og Anden 3D plast er næsten lig. Stor plast Figuren herunder viser sammensætningen af hård plast fra genbrugsstationer, når kørsel af stor plast inkluderes i beregningerne. 100% 90% 80% 70% 12% 9% 8% 16% 16% 3% 2% 5% 2% 46% 12% 2% 4% 26% 60% 50% 40% 30% 80% 7 45% 75% 3% 23% 4% 3 20% 10% 0% 6% 9% 30% Batch 1 (PVC) Batch 2 (PE) Batch 3 (PP) Batch 4 (PS) Stort plast Samlet fordeling, inkl. stort plast fordeling 4% 29% 1 9% PVC PE PP PS Anden 3D plast 2D emner Fe metal non-fe metal Fejl (ikke plast/metal) Figur 11 Sammensætningen af plast/metal fraktionen fra Københavns Kommunes genbrugsstationer baseret på vejetal fra sorteringsanlægget og korrigeret for resultaterne af den manuelle finsortering inkl. stor plast. Inkluderingen af stort plast medfører, at andelen af identificerede polymerer i den samlede fordeling stiger, imens anden 3D plast falder.

30 30 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Sammensætning af plasten Sammensætningen af plastfraktionerne er præsenteret herunder. Det vil altså sige den samlede fordeling fra Figur 11 uden fejlfraktionen og metallerne. PVC (3D) 1 Anden 3D plast 32% PE (3D) 14% 2D emner PS (3D) 5% PP (3D) 37% Figur 12 Fordeling af plastfraktioner i den samlede korrigerede fordeling for hård plast fra genbrugsstationer.

31 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER Farver Herunder præsenteres farvefordelingen af 3D plasten. Der er ikke i den manuelle finsortering lavet en konsekvent kobling imellem farvesortering og positiv identificering af polymerer. Farvefordelingen i ovenstående figur tager derfor ikke hensyn til de eventuelle fejlsorteringer der måtte være ift. polymerer i de udsorterede fraktioner. 3D plast i 2D og metalfraktionerne (fejlsorteringer) er ikke medtaget i beregningerne. Stor plast er ikke inkluderet. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2% 0% 0% 0% 49% 96% 100% 85% 85% 5 2% 0% 15% 14% 27% 24% 73% 74% 0% 2% Klar Farvet Sort Figur 13 3D plast (eksl. stor plast) fordelt på farver for 2. gennemkørsel samt et vægtet gennemsnit for al det udsorterede 3D plast og restfraktionerne. Der var så lidt klar plast i restfraktionerne, at Econet valgte kun at sortere i farvet og sort plast for disse fraktioner. Figuren viser, at næsten al den sorte plast befinder sig i restfraktionerne og at der er meget lidt klar plast i restfraktionerne (mængde ikke identificeret).

32 32 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER PVC (input til sorteringsvejledning) Herunder listes emner der er observeret i PVC fraktionen. Denne information kunne være input til sorteringsvejledninger for Københavns Kommunes genbrugsstationer, hvis kommunen beslutter at indsamle PVC som en separat fraktion. Følgende emner er identificeret som PVC i forsøget: Tagplader (trapezplader) Kloakrør (kan også være PP) Haveslanger Kabelslanger/elektrikerrør Tagrender Figur 14 Eksempler på PVC plast udsorteret som PVC af NIR'en. Figur 15 Emner af PVC der ikke blev udsorteret af NIR'en (sandsynligvis fordi de ikke kan "skydes" af båndet).

33 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 33 5 Sammenligning med andre forsøg Der er kørt en række forsøg med hård plast fra genbrugsstationer i Københavns Kommune. I dette afsnit laves en overordnet sammenligning af sammensætningen af hård plast fra genbrugsstationer ved forskellige metoder og forskellige input. Input 1 metode 1: Datasæt fra første forsøg (uge 20), med samme metode som beskrevet i dette bilag. Input 1 metode 2: Input fra første forsøg (uge 20) kørt igennem anlægget efter metode 2. Input 2 metode 1: Data præsenteret i dette bilag (uge 37). Input 2 metode 2: Samme input som i dette bilag (uge 37) kørt igennem anlægget efter metode 2. Der er kun set på mængderne fra I/O skemaerne fra anlægget og det er derfor ikke muligt at sammenligne renheden af de udsorterede fraktioner. Kun hård plast er medtaget i sammenligningen, da der er usikkerhed omkring hvorvidt de mængder, der efter første omgang (metode 1) blev frasorteret til forbrænding og som metaller, er inkluderet i anden omgang sortering (metode 2). Dette fremgår ved sammenligning af urenheder og metaller, der er klart mindre ved metode Input 1 metode 1 Dette input (hård plast) er indsamlet på to forskellige genbrugsstationer i Københavns Kommune. De to containere blev ikke blandet sammen og dette betød at de to første batch er udtaget fra én container og de andre to næste fra den anden container. Derfor er de udtagne batches ikke repræsentative for hele mængden og der er derfor stor usikkerhed forbundet med opskaleringen. Mængden er sorteret efter metode 1, som beskrevet i afsnit 2.4. Dog er der sorteret på ABS i stedet for PS. 5.2 Input 1 metode 2 Alt plast eksklusivt det store plast og metal samt det forbrændingsegnede, der er frasorteret ved det manuelle bånd, er kørt igennem anlægget igen. Dette er begrundet i, at de to containere ikke var blandet sammen og at plasten fra genbrugsstationerne er meget heterogen. Der var derfor tvivl om repræsentativiteten af de udtagne batches. Det blev blandt andet observeret, at der var en langt større andel PVC i batch 2 i forhold til batch 1, hvor PVC var den polymer, NIR'en sorterede. Der mangler dog en del materiale hvis man sammenholder totalvægten fra det foregående forsøg (input 1 metode 1). Der er sorteret i følgende fraktioner: PP, PVC, PE, PS, PET, ABS og PA.

34 34 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 5.3 Input 2 metode 1 Denne sortering (uge 37) er beskrevet i detaljer i nærværende rapport. Sammensætningen inklusiv frasorteret stor plaster anvendt (Figur 6). 5.4 Input 2 - metode 2 I forbindelse med forsøget i uge 37 valgte ARC og Københavns Kommune efterfølgende at køre den samme plastmængde igennem anlægget efter metode 2. Resultaterne herfra er ikke direkte en del af nærværende projekt, men giver mulighed for overordnet set at lave en sammenligning af de to metoder. I dette forsøg skyder NIR'en på polymererne i følgende rækkefølge: PVC, PP, PE, PS, PET, ABS og PA. Det er vigtigt at se på rækkefølgen, idet der er indikationer fra andre forsøg på, at den første udsorterede fraktion indeholder større mængder urenheder i form af fejl (ikke plast/metal) samt andre forkert sorterede polymerer. Efter første gennemkørsel er restfraktionen derfor mere ren, løs og tør, hvilket betyder renheden i de efterfølgende udsorterede fraktioner er højere end i den første. 5.5 Sammenligninger af sammensætninger For alle gennemkørslerne er der udsorteret PP, PVC og PE. Derudover er der udsorteret yderligere polymerer i nogle af gennemkørslerne. Herunder er beskrevet forskelle i forsøgenes fraktioner. Tabel 4 Forskelle for fraktionerne i de tre sammensætninger Udsorterede fraktioner Input 1 - metode 1 Input 1 metode 2 Input 2 - metode 1 Input 2 - metode 2 på anlægget Total mængde (kg) Mængde hård plast (kg) PP Udsorteret Udsorteret Udsorteret Udsorteret PVC Udsorteret Udsorteret Udsorteret Udsorteret PE Udsorteret Udsorteret Udsorteret Udsorteret PS Ikke udsorteret Udsorteret Udsorteret Udsorteret PET Ikke udsorteret Udsorteret Ikke udsorteret Udsorteret ABS Udsorteret Udsorteret Ikke udsorteret Udsorteret PA Ikke udsorteret Udsorteret Ikke udsorteret Udsorteret Restfraktionen (primært anden Indeholder andet hård plast inkl. PS, Indeholder andet hård plast Indeholder andet hård plast inkl. Indeholder andet hård plast hård plast) PET og PA PET, ABS og PA Manuel frasortering (stor plast) Ikke yderligere sorteret Ikke yderligere sorteret Fordelt ud på polymerer Fordelt ud på polymerer Figuren herunder viser sammenligningen af sammensætningen af hård plast fra københavnske genbrugsstationer præsenteret. De anvendte data indeholder ikke oplysninger om renheden af fraktionerne eller effektiviteten af anlægget (hvor

35 FORSØG PÅ NYT TESTSORTERINGSANLÆG FOR KILDESORTEREDE/KILDEOPDELTE MATERIALER 35 meget plast, der ikke er udsorteret). Resultaterne er således en "rå" sammenligning af massebalancen efter 1. gennemkørsel. 100% 90% 8% 1 Manuel frasortering (stor 3D plast) Anden 3D plast PA (3D) ABS (3D) PET (3D) PS (3D) PE (3D) PVC (3D) PP (3D) 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 40% 47% 45% 60% 2% 5% 7% 6% 2% 8% 15% 12% 10% 15% 12% 15% 6% 3% 18% 19% 2 12% Input 1 - metode 1 Input 1 - metode 2 Input 2 - metode 1 Input 2 - metode 2 Figur 16 Sammensætning af hård plast fra genbrugsstationer i København fra forskellige input og vha. forskellige metoder. Den samlede mængde af de tre polymerer der er udsorteret i alle analyserne (PP, PVC og PE) ligger på meget lig hinanden i to input ligegyldigt metode. For input 1 samlet på 30 og 34% og for input 2 samlet set på 46 og 47%. I begge tilfælde ligger metode 2 andelen lidt højere for samme input ift. metode 1. Dette kan skyldes bedre konditionering af fraktionen i gennemkørslerne efter 1. gennemkørsel for metode 2. Andelen af udsorterede polymerer ligger generelt lavere for input 1 - dette skyldes, at den store plast ikke er sorteret i input 1, hvor denne store plast er fordelt på polymerer i input 2. Forskelle og ligheder imellem analyserne er præsenteret her; PP-fraktionen ligger mellem Det er store udsving, som evt. kan forklares med at NIR'en har haft problemer med at udsortere PP fraktionen korrekt. Men dette kan også skyldes, at der er store forskelle på de to input. PVC har stor forskel (3-15%), som evt. kan være input forskel. Herudover kan det forklares ved at PVC i Input 2 metode 2 var den 1. gennemkørsel (det er vist at 1. gennemkørsel kan indeholde flere urenheder end de resterende gennemkørsel for metode 2 fordi affaldet er bedre konditioneret).