HK Privat Arbejdsmiljøkonference 4. februar Nogle udfordringer i Fremtidens arbejdsmiljø Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

Transkript

1 HK Privat Arbejdsmiljøkonference 4. februar 2006 Nogle udfordringer i Fremtidens arbejdsmiljø Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med.

2

3 Fremtidens arbejdsmiljø Kontinuitet Status quo i mange job, mange år frem i tiden Stort antal kendte risici, som vi fortsat skal håndteres, fx nedslidning fysisk og psykisk Skal ses bredt, fx: Påvirkninger Samspil Ledelse Organisering Fleksibilitet

4 Forandringer nu og i fremtiden Globalisering med hård konkurrence Større krav til viden og uddannelse Hastig teknologisk udvikling kommunikation og information bioteknologi nanoteknologi Flere job i service- og plejesektoren Flere ældre i og uden for arbejdsstyrken Flere danskere med anden etnisk baggrund i arbejdsstyrken

5 Konsekvenser nu og i fremtiden Flere/mange forskellige job gennem livet Voksende krav (tidspres, kvalitet, emotionelt) Grænseløshed for arbejdet i tid og plads Ny teknologi med bl.a. nanopartikler Støj som påvirker koncentration og tankevirksomhed Mangel på fysisk aktivitet Fravær med uklar sammenhæng med diagnosticeret sygdom Mangel på (kvalificeret) arbejdskraft Usikkerhed om ens indsats er en god nok

6 24/7 samfundet Øgede krav på produktivitet Kvoten mellem prisen arbejdskraft og kapital omkostningerne Økonomisk effektivitet Konkurrence 24 timers samfundet Globalisering

7 Folkesygdomme I Hjertekarsygdomme psykosociale risikofaktorer, fysisk inaktivt arbejde, passiv rygning, høj støj Stress og depression psykosociale risikofaktorer Søvnmangel og træthed Arbejdstid, 24/7 samfundet, stresstegn

8 Folkesygdomme II Smerter i muskler og led Ergonomiske risikofaktorer Stress Psykosociale risikofaktorer Høreskader og tinnitus høreskadende støj

9 Folkesygdomme III Hudproblemer, eksem Påvirkninger fra vådt arbejde Kemikalier Uspecifikke besvær Støjgener Indeklimaklager Multiple chemical sensitivity?? el-allergi?? m.m.

10 Nogle udfordringer Påvirke de virkelige sammenhænge mellem helbred, sygefravær og førtidigt arbejdsophør Operationalisere begrebet stress til forebyggende aktiviteter Tilrettelægge arbejde, som er tilgængeligt for personer med lavere arbejdsevne

11 Flere udfordringer Effektivt understøtte forebyggende og rehabiliterende indsatser på virksomhederne Sikre succes i samspillet mellem arbejdsgiver, medarbejder og øvrige aktører for at få de fleste til at forblive i (vende tilbage) arbejde

12 Yderligere udfordringer Reducere forhold i arbejdsmiljøet som leder til nedslidning og (ældre) lønmodtageres førtidige arbejdsophør Bruge og øge vores viden om positive faktorer i arbejdsmiljøet, som giver trivsel og får ældre til at fortsætte på arbejdsmarkedet

13 Nogle opgaver i fremover Hvordan sikrer vi et godt arbejdsmiljø i forhold til fremtidens organisations- og ansættelsesformer? selvledelse, individualisering, distancearbejde konsulentlignende betingelser Hvordan undgår vi, at den teknologiske udvikling påvirker arbejdsmiljøet uønsket? informations- og kommunikationsteknologi bioteknologi nanoteknologi

14 Balance mellem Arbejde, Familieliv og menneskets Biologi Stigende krav om fleksibilitet og produktivitet med mulighed for, eller krav om arbejde døgnet rundt 24 timer alle ugens 7 dage, 24/7 samfundet lange arbejdsdage inkl. pendling grænseløst arbejde ubalance mellem arbejde og familieliv for lidt søvn og mangel på tid nedslidning??

15 Aldersgruppe: 16 år og derover. Kilde: DIKE/SIF. Stress hos voksne danskere % Andelen der ofte er stressede ,2 6,6 5,4 5,4 7,4 6,0 8,3 7, år Kvinder Mænd

16 Stress hos voksne danskere 2000 % Andelen der ofte er stressede 15 12, ,8 11,0 8,1 7,7 5,4 1,8 1, alder Kvinder Mænd Kilde: DIKE/SIF 2003

17 Kognitiv aktiveringsteori Ubalance Det som forventes De muligheder som findes Der savnes noget for at jeg kan klare opgaven! ALARM manglende kontrol Kan ikke håndtere situationen

18 Vores fortolkning afgør vores reaktion Trussel vrede, rædsel, ulyst, uro Udfordring engagement, interesse, aktivitet Neutral, ubetydelig lav reaktion, fornægtelse?

19 Opgavernes intensitet Fysiologisk og Psykologisk tilpasning Uden omveksling (tonisk) Nedbrydende (katabol aktivitet) Omvekslende (fasisk) Opbyggende (anabol aktivitet) Nedslidning fysisk psykisk Træning Læring Sygdom Trivsel Godt helbred

20 Psykisk arbejdsmiljø og effekter Arbejdets indhold Arbejdets organisering Interpersonelle forhold Krav og belastninger Fælles ressourcer Helbred Trivsel Produktivitet

21 Intensitet Individualitet Trussel Tidspres Følsomhed Uretfærdighed Katastrofe Skade/tab Stressor Person A Stressor Person B

22 Aktivering - restitution Fysiologisk respons stress aktivitet restitution Tid

23 Kroppens speeder: Kamp og flugt Overlevelse på kort sigt kroppens speeder presses i bund puls blodtryk hjerte muskler adrenalin kortisol blodsukker blodfedt koagulation - immunforsvar øget vågenhed

24 Kortisol målt i spyt salivkortisol nmol/l 50 morgonrespons och dagsutveckling 40 Veckodag 30 1 Tisdag 20 2 Onsdag 3 Torsdag 10 4 Fredag 0 5 Söndag Uppvaknande 30 min 45 min Sänggående

25

26 Kroppens bremser Restitution fra stress Overlevelse på lang sigt: Reparation af væv Insulin Testosteron/østrogen Væksthormon Immunsystemet Træthed, passivitet God søvn vigtig

27 Cirkadiansk rytme (døgnrytme)

28 Døgnets biologiske rytme 19 Kropstemp. højest 18 Smagssansen mest præcis 21 Melatonin sekretion starter 18 AFTEN Hjerte og lungekapacitet størst Muskelstyrke maksimal Hurtigste reaktionstid Bedste koordination MIDNAT MIDDAG 12 Bedste humør 2 Søvnen dybest 3 Hud reparation max 4 Normale fødsler 5 Laveste kropstemp. 6 Kortisol o insulin højest 06 MORGEN 10 Mental vågenhed højest 7 BT og puls stiger 8 Melatonin falder 9 Vægten mindst

29 Søvnmangel 40% lavere glukose optagelse 30% lavere insulin respons

30 AMI s 6 guldkorn (3-dækker II) Krav arbejdspres, arbejdsmængde) Indflydelse på eget arbejde og arbejdsbetingelser Mening i arbejdet sammenhæng og formål Relevante informationer om vigtige ændringer og planer Støtte fra ledelse og kolleger Belønning anerkendelse løn, karriere

31 De seks guldkorn Positive konsekvenser for den enkelte af gavnlige niveauer Indflydelse Mening Forudsigelighed Støtte Belønning Krav Handlekompetence, ansvarlighed Følelse af mening og sammenhæng Tryghed og sikkerhed Social forankring og integration Personlig værdighed og følelse af værdi Personlig udvikling og vækst

32 De seks guldkorn Negative konsekvenser af skadelige niveauer Indflydelse Mening Forudsigelighed Magtesløshed, hjælpeløshed Fremmedgørelse, normløshed Usikkerhed, uvished Støtte Ensomhed, isolation Belønning Krav Frustration, værdiløshed For høje: Stress For lave: Apati

33 Hvad kan den enkelte gøre? Have realistiske krav på sig selv og andre Lære sig at lade være - kunne sige nej Arbejde for at forbedre det mulige blæse på det umulige Passe godt på fællesskabet i arbejdsgruppen Fritiden: Afsætte tid til hvile helt uden krav Få nok søvn Gøre hvad man vil have det sjovt Motion

34 Krav i arbejdet (tidspres, stor arbejdsmængde) Hvor kommer kravene fra? Fra ledelsen? Fra kolleger? Fra dig selv? Er kravene klare eller uklare? Er det tydeligt, hvor meget der skal produceres? Er kvalitetskravene klare? Er kravene konsistente? Bliver der stillet forskellige krav fra forskellige sider? Svarer kravene indefra til de krav, der stilles til dig fra andre?

35 OBS! Individet kan aldrig Erstatte Kompensere Den nødvendige langsigtede indsats i virksomhederne Engagement Kontinuerlig indsats Målet er til stadighed at sikre god balance på de seks guldkorns områder

36 Smerte og arbejde

37 Aspekter av besvær Emotionelle reaktioner uro/angst Fysiske reaktioner Besvær Psykisk belastning (nedstemt, træt) Øget kropslig opmærksomhed

38 Smerte

39 Definition Smerte Referens: Merskey et al. IASP. Definition of pain and pain terms med rev En ubehagelig kropslig og følelsesmæssig oplevelse som man kobler med aktuel eller potentiel vævskade eller som man beskriver i termer af en sådan skade Kronisk smerte Bestående smerteoplevelse udover den forventede tid for at læge en vævskade, i praksis 3-6 måneder

40 Smertetyper Nociceptiv smerte (Gildenberg PL, DeVaul RA 1985) forårsages af en skadelig (noxious) stimulering af nociceptorer Altså skal man kunne påvise en kropslig skade på basis af traume, inflammation, eller i bred mening, degenerative forandringer Neurogen smerte (Fields H 1990) forårsages af skade på eller dysfunktion i det perifere eller i centralnervesystemet Psykogen smerte 1 % i en almen population (Ektor-Andersen J, et al. 1993)

41 No. Ps. generaliseret, kompleks No. generaliseret, kunstnerisk No. generaliserret, adekvat No. generaliseret, pseudoreumatisk No. regional Ne. posttraumatisk nefrectomi Ne. postischaemisk ansigtsneuralgi Du skal først markere med på figuren, hvor Din smerte sidder. Hvis Du har smerte på flere steder skal du også markere disse. Marker til sidst med en pil, det sted hvor smerten er værst.

42 Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) Andele i procent som markerer smerte på smertetegning N=5,257 i alderen mænd og kvinder i heltidsarbejde Kropsdel K M Kropsdel K M hoved brystryg nakke lænderyg skulder væ hofte væ skulder hø hofte hø begge skuldrer knæ væ nakke-skuldrer knæ hø albue væ fod væ albue hø fod hø hånd væ hånd hø arme Samlet markering: kvinder 298 %, mænd 203 % Referens: Ektor-Andersen J. Thesis

43 Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) Fordelningen (%) af antallet markerede områder på en smertetegning. N=5,257 i alderen mænd og kvinder i heltidsarbejde Referens: Ektor-Andersen J. Thesis

44 Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) I befolkningen i løbet af det foregående år Smertefrie 25% (20% kvinder, 30% mænd) Intermittent kronisk smerte i muskler og led 50% (kvinder = mænd) Kontinuerlig kronisk smerte i muskler og led 25% (30%kvinder, 20% mænd) Referens: Ektor-Andersen J, et al. The experience of pain. Pain Sep; 82(3):

45 Forekomst af langvarig smerte (kronisk smerte) Blandt konsultationer i primärvård 20-30% af patienterne har behandlingskrævende smerte - 40% har haft en varighed på over 3 måneder - lokalisation muskler og skelet specielt nakke, ryg og bløddele - neuropatisk smerte er ikke ikke usædvanligt Referens: SOS-rapport 1994:4

46 Selvvurderet helbred (SRH) Fordeling (%) af SRH i relation til smertekategori. N=5,257 i alderen mænd og kvinder i heltidsarbejde Referens: Ektor-Andersen J. The experience of pain Pain. 1999Sep; 82(3):

47 To væsensforskellige søjler Besvær Smerter Arbejdsevne Nedslidning Fravær Vi har viden som kan mindske problemerne men behøver: Bedre viden om eksponeringseffekt sammenhænge Bedre interventionsmetoder Kroniske smerter Erhvervssygdom Erhvervsevnetab Erstatningsniveau Sygdomme Diagnoser Vi behøver stærkere specifikke beviser (forskning)

48 Arbejdsmodel nedslidning Intervention Funktionsevne Kliniske tegn Samfund socialt system Arbejdsmiljø Smerte Træthed Opfattelse Arbejdsmiljø Coping Coping Kognitive faktorer Nedslidning Forværre Reparere Forløb Fravær Ophør Fasthold Fysiske ressourcer Kognitive: -Fear Avoidance - Self-efficiency Opståen Prognose Effekten

49 Patienten med ondt i ryggen Handikap Undviger brug Depression Ondt i ryggen Bedring Helbredelse Undvigelse Smerteoplevelse Katastrofefølelse + - Konfrontation Frygt bevægelser og/eller forværring Ingen frygt

50 DET SOCIALE MILJØ SYGEADFÆRD PSYKISK STRESS HOLDNINGER SMERTE

51 Arbejdsmiljøet og arbejdsfastholdelse Samfundet: Politiske, Økonomiske, Juridiske og Sociale forhold Arbejdsmiljø Psykosocialt, fysisk, kemisk, biologisk Interventioner Helbred Fravær I arbejde Interventioner Andre forhold Køn, alder, familie, livsstil, uddannelse, fritid personlighed Interventioner Samfundet: Sundhedsvæsen, Rehabilitering

52 Tak for opmærksomheden