AM 2007, Nyborg 1

Transkript

1 et i Danmark Travlhed og/eller Stress Muskel-skelet besvær Arbejdsfastholdelse m.m. Direktør, speciallæge, dr.med. Udviklingen Flere klager over støj (+12%) Mere tempo (+8%) Mere støtte fra ledelsen (+3%) Bedre fremtidsmuligheder (+9%) Bedre samspil mellem arbejde og familie (+5%) poe@arbejdsmiljoforskning.dk Støj så man må hæve stemmen Øget tempo Støj, så man må hæve stemmen % udsat mindst 1/4 af arbejdstiden Manuelle jo b: byggeri Dagplejere Manuelle job: Butik, lager & transport samt industri Informationsjob; akadem ikere, edb -folk, sælgere Pæd. døgninst., tekn. laboranter, bibl., læger, fysio- & ergoterapeut... Manuelle job: Slagteriarbejdere, pakkere & tapperiarbejdere Lærere *Signifikant ændring Informationsjob; kontorassistenter Børneinstitutionspasningsjob A rbejdsledere *Plejejob samt sygeplejersker *Fødevarebearbejdningsjob og rengøring Krav om højt tempo Social støtte fra overordnede Gode fremtidsmuligheder Øget tempo - Støtte Øget tempo Støtte - Fremtidsmuligheder Krav om højt tempo Social støtte fra overordnede Gode fremtidsmuligheder 40 Krav om højt tempo Social støtte fra overordnede Gode fremtidsmuligheder poe@arbejdsmiljoforskning.dk AM 2007, Nyborg 1

2 Krav om at arbejde hurtigt Støtte fra overordnede Krav om at arbejde hurtigt Støtte fra overordnede 100 = este, 0 = este Manuelle job: byggeri Arbejdsledere Informationsjob; akademikere, edb-folk, sæ lgere Behandlings- og overvågningsjob samt laboranter Lærere Informationsjob; kontorassistenter Fødevarebearbejdningsjob og rengøring *Signifikant ændring Plejejob samt sygeplejersker *Manuelle job: Butik, lager & transport sam t industri Manuelle job: Slagteriarbejdere, pakkere & tapperiarbejdere *Børneinstitutionspas ningsjob Marginalt signifikant interaktion mellem år og job (p=0,10) *Dagplejere Gennemsnit (100 = est, 0 = est) Børneinstitutionspas ningsjob Informationsjob; akademikere, edb-folk, sæ lgere Pæd. døgninst., tekn. laboranter, bibl., læger, fy sio- & erg... Plejejob samt sygeplejersker Informationsjob; kontorassistenter Fødevarebearbejdningsjob og rengøring Lærere *Manuelle job: Butik, lager & transport sam t industri *Signfikant ændring Manuelle job: Slagteriarbejdere, pakkere & tapperiarbejdere Manuelle job: byggeri Arbejdsledere *Marginalt signifikant interaktion mellem år og job (p=0,05) Dagplejere Godt Bedre samspil mellem arbejde og privatliv Arbejdets påvirkning af privatlivet OBS! 100 er bedst Arbejdets påvirkning af privatlivet Middel Arbejdets påvirkning af privatlivet Privatlivets påvirkning af arbejdslivet 100 = Bedst, 0 Dårligst Lærere Arbejdsledere Infor mationsjob; akadem ikere, edb-folk, sælgere Informationsjob; kontorassistenter Manuelle job: byggeri Pæd. døgninst., tekn. laboranter, bibl., læger, fysio- & ergoterapeut... Plejejob samt s ygeplejersker *Signifikant ændring D agplejere Manuelle job: Slagteriarbejdere, pakkere & tapperiarbejdere *Børneinstitutionspasningsjob *Manuelle job: Butik, lager & transport samt industri Fødevarebearbejdningsjob og rengøring et og arbejdsfastholdelse Samfundet: Politiske, Økonomiske, Juridiske og Sociale forhold Social ulighed i sygefravær Hvad forklarer hvor meget? Psykosocialt, fysisk, kemisk, biologisk Interventioner 6 2 Interventioner Andre forhold Køn, alder, familie, livsstil, uddannelse, fritid personlighed Helbred Fravær I arbejde Interventioner Samfundet: Sundhedsvæsen, Rehabilitering Model I justeret for alder og familie status poe@arbejdsmiljoforskning.dk AM 2007, Nyborg 2

3 Social ulighed i sygefravær Hvad forklarer hvor meget? Social ulighed i sygefravær Hvad forklarer hvor meget? Model I justeret for alder og familie status, model II justeret for alder, familie status, og livsstil Model I justeret for alder og familie status, model II justeret for alder, familie status, og livsstil, model III justeret for alder, familie status, livsstil, og arbejdsmiljø. Arbejdsevnesøjlen Sygdomssøjlen Belastninger i arbejdet DET SOCIALE MILJØ Ætiologi Vedligeholdt arbejdsevne Akut smerte og besvær Sygdom Diagnose SYGEADFÆRD Krav i arbejde PSYKISK STRESS Empowerment Nedsat produktivitet Medicinsk behandling HOLDNINGER SMERTE I arbejde Sygefravær Erhvervssygdom/ Erstatningsniveau Personen med ondt i ryggen Personen med ondt i ryggen Handikap Undviger brug Depression Ondt i ryggen Bedring Helbredelse Handikap Undviger brug Depression Ondt i ryggen Bedring Helbredelse Undvigelse Smerteoplevelse Katastrofefølelse + - Konfrontation Undvigelse Smerteoplevelse Katastrofefølelse + - Konfrontation Frygt bevægelser og/eller forværring Ingen frygt Frygt bevægelser og/eller forværring Ingen frygt poe@arbejdsmiljoforskning.dk AM 2007, Nyborg 3

4 Smerter i muskler og led Mange steder på kroppen signalerer smerte samtidigt Selvvurderet helbred skala 1-7, i forhold til smerteniveau N=5,257 kvinder og mænd med fuldtidsarbejde Vrid i ryg Løft > 30 kg Træk/skub Fysisk antrengelse tilfredshed Gennemsnit tilfredshed tilfredshed Gennemsnit tilfredshed tilfredshed Gennemsnit tilfredshed tilfredshed Gennemsnit Trivsel og fysisk tungt arbejde tilfredshed 0 0,5 1 1,5 2 2,5 Labriola et al., JOEM 2006 Reference: Ektor-Andersen J. The experience of pain Pain. 1999Sep; 82(3): Nogle udfordringer Agere mod de (på)virkelige sammenhænge mellem helbred, sygefravær og førtidigt arbejdsophør Operationalisere begrebet stress til forebyggende aktiviteter Formulere muskel-skelet sammenhængene så der åbnes for bedre indsatsmuligheder Tilrettelægge arbejde, som er tilgængeligt for personer med lavere arbejdsevne Flere udfordringer Effektivt understøtte forebyggende og rehabiliterende indsatser på virksomhederne Sikre succes i samspillet mellem arbejdsgiver, medarbejder og øvrige aktører for at få de fleste til at forblive i (vende tilbage) arbejde poe@arbejdsmiljoforskning.dk AM 2007, Nyborg 4

5 Yderligere udfordringer Arbejdsmodel nedslidning Funktionsevne Kliniske tegn Samfund socialt system Reducere forhold i arbejdsmiljøet som leder til nedslidning og (ældre) lønmodtageres førtidige arbejdsophør Arbejde Fritid Smerte Træthed Opfattelse Coping Bruge og øge vores viden om positive faktorer i arbejdsmiljøet, som giver trivsel og får ældre til at fortsætte på arbejdsmarkedet Coping Kognitive faktorer Nedslidning Forværre Reparere Forløb Fravær Ophør Fasthold Fysiske ressourcer Kognitive: Fear Avoidance Self-efficacy Intervention Opståen Prognose Effekten Stress eller hvad? Det psykiske arbejdsmiljø sprænger rammerne både for lidt og for meget er et problem forskelligt fra individ til individ har ingen vedvarende løsninger er komplekst at måle grænseværdier umulige overskrider grænserne til privatlivet trænger ind i hjertet af virksomhedens drift og strategi Stressrespons og præstation 4 betydninger af ordet Stress Stress stimuli det vi skal/vil Stress oplevelsen hvordan vi tolker vores muligheder: positivt eller negativt Uspecifikt biologisk reaktion de samme biologiske reaktioner starter hver gang Oplevelsen af den biologiske reaktion Hvordan vi oplever/fortolker vores biologiske reaktioner poe@arbejdsmiljoforskning.dk AM 2007, Nyborg 5

6 Cognitive Activation Theory of Stress (CATS) Kognitiv aktiveringsteori Stressor Stimuli Input Load Interpretation Filtering Brain Alarm Activation Experience of load Experience of stress response Stress responses Ubalance Det som forventes De muligheder som findes Der savnes noget for at jeg kan klare opgaven! Stimulus expectancy Response outcome expectancy Train Short-term Anabolic Strain Long-term Catabolic ALARM manglende kontrol Kan ikke håndtere situationen Ursin & Eriksen 2004 Fortolkningen afgør reaktionen Trussel vrede, rædsel, ulyst, uro Udfordring engagement, interesse, aktivitet Neutral, ubetydelig lav reaktion, fornægtelse? Uden omveksling (tonisk) Nedbrydende (katabol aktivitet) Nedslidning fysisk psykisk Opgavernes intensitet Fysiologisk og Psykologisk tilpasning Omvekslende (fasisk) Opbyggende (anabol aktivitet) Træning Læring Sygdom Trivsel Godt helbred Sårbarheds-stress-modellen Affektive lidelser er en følge af interaktioner mellem sårbarhed og belastning Sårbarhedsfaktorer For eksempel: Biologisk sårbarhed Tab i barndommen Kognitiv stil Interaktion Belastning For eksempel: Tab af nær person Alvorlige økonomiske problemer Skilsmisse Alvorlig sygdom Problematisk arbejdsmiljø Affektive lidelser McEwen 2002 poe@arbejdsmiljoforskning.dk AM 2007, Nyborg 6

7 % med depression 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% Indflydelse og risiko for depression 4,7% 1,9% 1,8% 1,7% 0% Kvinder Mænd indflydelse betyder en 2 gange højere risiko for depression hos kvinder. Indflydelse havde ikke en effekt hos mænd. Rugulies et al. (2006). Psychosocial work environment and incidence of severe depressive symptoms: Prospective findings from a 5-year follow-up of the Danish Work Environment Cohort Study. American Journal of Epidemiology, 163(10), Social støtte fra chef og risiko for depression % med depression 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 2,7% 6,4% 1,5% 2,5% 0% Kvinder Mænd social støtte fra chef betyder en 2 gange højere risiko for depression hos kvinder. Social støtte fra chef havde ikke en effekt hos mænd. Rugulies et al. (2006). Psychosocial work environment and incidence of severe depressive symptoms: Prospective findings from a 5-year follow-up of the Danish Work Environment Cohort Study. American Journal of Epidemiology, 163(10), Job usikkerhed og risiko for depression 8% 7% % med depression 6% 5% 4% 3% 2% 1% 2,9% 4,0% 1,1% 2,8% 0% Kvinder Mænd Jobusikkerhed betyder en 2 gange højere risiko for depression hos mænd. Jobusikkerhed havde ikke en effekt hos kvinder. Rugulies et al. (2006). Psychosocial work environment and incidence of severe depressive symptoms: Prospective findings from a 5-year follow-up of the Danish Work Environment Cohort Study. American Journal of Epidemiology, 163(10), Stress Depression trekanten Aktivering - restitution Fysiologisk respons Stress Immunsystem stress Depression HPA-dysfunktion aktivitet restitution Tid poe@arbejdsmiljoforskning.dk AM 2007, Nyborg 7

8 Cirkadiansk rytme (døgnrytme) Stress Træthed Opmærksomhed Balance mellem Arbejde, Familieliv og menneskets Biologi Stigende krav om fleksibilitet og produktivitet med mulighed for, eller krav om arbejde døgnet rundt 24 timer alle ugens 7 dage, 24/7 samfundet lange arbejdsdage inkl. pendling grænseløst arbejde ubalance mellem arbejde og familieliv for lidt søvn og mangel på tid for mange livsprojekter? PREVENT; Bruxelles jubilæumsfestskrift 30/ From occupational health to a culture with well-being at work Kim Lyngby Mikkelsen, Elsa Bach and National Research Centre for the Working Environment, Copenhagen, Denmark Virkninger af positive faktorer Det gode arbejdsmiljø Elementer ved sund arbejdsplads Jeg elsker mit arbejde! Positive effekter trivsel, lyst til at blive Godt samarbejde med kolleger Aktivt arbejde Team organisering Transformatorisk Ledelse Tillid, retfærdighed Anerkendelse Engagement Mening Socialt tilhør Velbefindende Sundhed Produktivitet ere fravær Bedre fastholdelse Service og kvalitet Godt samarbejde med ledelse Forhold og processer på arbejdspladsen er retfærdige Energi til sundhedsfremme generelt M.m. M.m. Vilhelm Borg poe@arbejdsmiljoforskning.dk AM 2007, Nyborg 8

9 Psykosocial strategi og Globalisering Fokus på sundhedsfremme Produktivitet Biomedicinsk Hvilke sygdomme har man eller risikerer at få? miljø Konkurrence evne Virksomhedernes sociale kapital Psykisk Globaliseringen arbejds- Selvvurderet Hvordan man selv opfatter sit helbred Funktionsevne Hvor godt man kan udføre sine opgaver aktiviteter roller; opnå sine mål Omstillingsevne TSK: 2006 Etisk råd om screening (1) Formålet med screeningsprogrammet bør være klart Hvor mange skal være med i screeningsprogrammet før én person får gavn af programmet? Hvor stor gavn af at screene i forhold til ikke at screene? Etisk råd om screening (2) Præcis information i invitationen af potentiel deltager om: formål, gavn, ulemper absolut risikoreduktion for den enkelte risici ved behandling konsekvens af ikke at behandle frivilligt og afvisning er uden konsekvenser Mulige etiske spilleregler på arbejdspladsen Vi skal blive bedre til proces og systemtænkning Medarbejdere og ledelse afklarer i fællesskab hensigt og mål med sundhedsfremmeindsatsen Indsatserne skal bygge på frivillighed, motivation og enighed Undgå løftede pegefingre og fanatisme Undgå gruppepres Sikre den enkelte fortrolighed, tavshedspligt og korrekt håndtering af følsomme oplysninger Sikre den enkelte viden om absolut risikoreduktion for sin egen del Individ Situation Konsekvens poe@arbejdsmiljoforskning.dk AM 2007, Nyborg 9

10 Stress, Velbefindende og Helbred for fremtiden Forebyg. krav opgave forsvar opfattelse vurdering Forebyg. forventning håndtering Forebyggelse emotionel fysiologisk respons stressaktivering Trivsel Helbred Hvordan kan man forestille sig andre løsninger end de sædvanlige? Er det nuværende arbejdsmiljøsystem i sig selv en hindring? Den eksisterende forståelse af arbejdsmiljøet kan næppe rumme de nye problemer, som arbejdslivet i dag og fremover byder på? Vil forståelsen virke begrænsende for mulighederne for at finde løsninger på nye problemer? Hvem vil kunne forstå og komme med løsningsforslag til nye typer af arbejdsmiljøproblemer? Vibeke Andersen, Pia Bramming & Flemming Nielsen 2007 Tak for opmærksomheden poe@arbejdsmiljoforskning.dk AM 2007, Nyborg 10