GULDBORGSUND KOMMUNE

Transkript

1 Ringstedvej 18, st. th Roskilde Tlf.: , Fax: GULDBORGSUND KOMMUNE Beretning nr. 6 (side ) BDO Kommunernes Revision Vi er Danmarks største udbyder af kommunal revision med næsten 60% af markedet, og leverer Revision, Rådgivning, Service samt Kurser. BDO er Danmarks 5. største revisions- og rådgivningsvirksomhed som beskæftiger godt 900 medarbejdere.

2 Indholdsfortegnelse Side 1 INDLEDNING REGNSKABSFØRING OG INTERNE KONTROLLER Kasse- og regnskabsregulativet Eftersyn likvide aktiver Bilagsbehandling og tilsyn med bogføringsenheder Administration af NemKonto LØN- OG PERSONALEOMRÅDET REVISION AF DE SOCIALE OMRÅDER MED STATSREFUSION Generelt Formål Revisionens omfang og udførelse Forretningsgange m.v Personsager Førtidspensioner og personlige tillæg (herunder folkepension og delpension) Kontante ydelser (herunder børnetilskud- og bidrag samt børnefamilieydelser) Revalideringer Arbejdsmarkedsforanstaltninger TEMAREVISION FORVALTNINGSREVISION Konklusion OPFØLGNING PÅ TIDLIGERE REVISIONSBEMÆRKNINGER IT-systemer, års- og skatteafstemning Omsætningsaktiver Deponerede midler REVISIONENS BEMÆRKNINGER Sagsrevision på det sociale område BILAG 1 - TEMAREVISION

3 Til Guldborgsund Byråd 1 Indledning I henhold til Lov om Kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Guldborgsund Kommune afgives hermed beretning om revisionsarbejder vedrørende udført indtil 28. februar Revisionen udføres ved stikprøver med det formål at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I forbindelse med revisionen skal det vurderes, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger og den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Om revisionens tilrettelæggelse og udførelse samt ledelsens og revisors opgaver og ansvar henvises i øvrigt til vores beretning om tiltrædelse pr. 1. januar 2007 (beretning nr. 1). Revisionen i den anførte periode har omfattet de områder, der er omtalt i denne beretning. Vi gør opmærksom på, at revisionen for regnskabsåret først er afsluttet, når vi har revideret årsregnskabet og har afgivet revisionsberetning herom. Side 127

4 2 Regnskabsføring og interne kontroller 2.1 Kasse- og regnskabsregulativet Vi har gennemgået kommunens kasse- og regnskabsregulativ og herunder vurderet, hvordan regulativet er implementeret i organisationen. Konklusion Det er vores opfattelse, at regulativet på en god måde beskriver rammen og reglerne for kommunens kasse- og regnskabsvæsen, herunder niveauet for de interne kontroller og ledelsestilsynet. Der skal til regulativet udarbejdes en række bilag, der skal fastlægge/uddybe den økonomiske styring. Det er vores opfattelse, at der er udarbejdet de fornødne bilag. 2.2 Eftersyn likvide aktiver Vi har foretaget uanmeldt eftersyn den 29. juli. Formålet med revisionen har været at kontrollere midlernes tilstedeværelse samt foretage en vurdering af, om kommunens forretningsgange på området er hensigtsmæssige og fungerer hensigtsmæssigt i kontrolmæssig henseende, samt er i overensstemmelse med de fastlagte kontroller i kasse- og regnskabsregulativet, herunder bilagene hertil. Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunens kassevirksomhed overordnet set fungerer betryggende og følger de regler, som kommunalbestyrelsen har vedtaget. Under eftersynet fik vi bekræftet tilstedeværelsen af likvide beholdninger. 2.3 Bilagsbehandling og tilsyn med bogføringsenheder Vi har valgt at sætte særlig fokus på, om bilagsbehandlingen i kommunen overholder de regler, som er vedtaget i kasse- og regnskabsregulativet. Regulativet indeholder følgende grundlæggende regler for den elektroniske bilagsbehandling i kommunen: w Det fremgår af bilag 7.3 vedrørende ledelseskontrol, at budgetansvarlige skal udføre ledelsestilsyn i form af integreret anvisning og bilagskontrol, og at kontrollen skal dokumenteres. Kontrollen kan udføres på flere forskellige må- Side 128

5 der, hvorfor det er oplyst, at hver enkelt budgetansvarlig skal lave en beskrivelse af, hvordan man vil foretage kontrollen. Det fremgår endvidere, at en leder ikke kan udføre ledelsestilsyn med egne transaktioner, hvorfor kommunens interne kontrolfunktion i disse tilfælde skal foretage kontrollen minimum 2 gange pr. år. w Det fremgår af bilag 3.3 vedrørende intern kontrol, at samtlige institutioner og enheder, der er omfattet af den interne kontrols målgruppe, skal som minimum besøges en gang hvert tredje år, og institutioner, hvor der er beboermidler, skal kontrolleres minimum hvert 2. år. Der er udarbejdet en oversigt over, hvor mange og hvilke institutioner, der skal besøges hvert år, for at overholde dette. w Det fremgår af bilag 5.6 vedrørende regelsæt for anvisning, attestation og bogføring, at Budget- og regnskabsenheden skal udføre en stikprøvekontrol af udbetalingerne, og at der skal foretages et vist antal uanmeldte kasseeftersyn hvert år med det formål at sikre, at regelsættet overholdes. Vi har drøftet resultaterne af økonomiafdelingens tilsyn med bilagsbehandlingen i de enkelte bogføringsenheder for at vurdere det samlede billede af bilagskvaliteten. På baggrund heraf har vi foretaget stikprøvevis bilagsrevision med fokus på manuelle udgiftsbilag. Konklusion Det er konstateret, at mange budgetansvarlige ikke har udarbejdet en beskrivelse af, hvorledes ledelsestilsynet i enheden skal foretages. I forbindelse med kontrolbesøg af den interne kontrol er det blevet oplyst, at det udførte ledelsestilsyn foretages, men at det i mange tilfælde ikke kan dokumenteres. Det skal anbefales, at beskrivelser udarbejdes, og at intern kontrol løbende vurderer tilstrækkeligheden og kvaliteten af de kontroller, der udføres i de enkelte afdelinger i forbindelse med kontrolbesøg. Endvidere bør det indskærpes overfor de budgetansvarlige, at de får dokumenteret deres ledelsestilsyn. Budget- og regnskabsenheden skal udføre en central kontrol af bilag. Vi har fået oplyst, at denne er udført, men at kontrollen primært omfatter kontrol af korrekt moms og revisionsspor vedrørende fakturaer, hvor der er ændret i betalingsstrømmen. Det skal endvidere anbefales, at der foretaget kontrol af udgiftsbilag, hvor det selv er muligt at indberette kontonummer. Det er vores opfattelse, at kommunens bilagsbehandling generelt er velfungerende, og dermed er tilrettelagt på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Dette begrunder vi bl.a. med, at Økonomiafdelingen har etableret et tæt tilsyn med bilagsbehandlingen i de enkelte bogføringsenheder, samt etableret en god intern kontrol. Ovenstående underbygges af vores stikprøvevise gennemgang af bilag og kontrol af økonomiafdelingens tilsyn. Side 129

6 2.4 Administration af NemKonto Kommunerne har adgang til at oprette konti i NemKonto-registret, eksempelvis når en udbetaling skal overføres til en anden konto end borgerens NemKonto. Vi har undersøgt, hvordan kommunen har organiseret ansvaret for at indberette til dette register, og herunder tilrettelagt den efterfølgende kontrol af indberetningerne. Konklusion Det er vores opfattelse, at har organiseret administrationen af NemKonto på en fornuftig måde, og at der er etableret de nødvendige kontroller af indberetningerne. Side 130

7 3 Løn- og personaleområdet Vi har foretaget stikprøvevis revision af vederlag til politikere. Revisionen har til formål at sikre, at procedurerne omkring indberetning og udbetaling af vederlag fungerer betryggende. Vores revision har taget afsæt i styrelsesvedtægten og Regulativ for vederlæggelse af medlemmer af kommunalbestyrelsen. Vi har endvidere efterprøvet den decentrale løndannelse på ældreområdet via det særlige vagtplansystem. I lønsagerne har vi bl.a. påset, at w der for udbetaling af særydelser foreligger dokumentation for den udbetalte ydelse, w den udbetalte særydelse er udbetalt korrekt. Konklusion De interne kontroller udføres på betryggende vis i henhold til gældende regler. Gennemgangen af lønudbetalinger og vederlag har vist, at der ikke er foretaget fejludbetalinger. Side 131

8 4 Revision af de sociale områder med statsrefusion 4.1 Generelt De efterfølgende afsnit vil indeholde en beskrivelse af formål, omfang samt revisionens udførelse, som er dækkende for samtlige reviderede personsagsområder. Personsagsområderne er opdelt i overensstemmelse med den autoriserede kontoplan på hovedfunktionsniveau Formål Formålet med revisionen er at efterprøve, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis, herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer samt procedurer for sagsbehandling på de sociale områder, er hensigtsmæssige og fungerer på betryggende vis. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og bekendtgørelse nr af 15. december 2008 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninges, Indvandrere og Integrations ressortområder (revisionsbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr af 24. oktober 2005 om kommunale revisorers revision af børnefamilieydelser bekendtgørelse nr. 260 af 20. marts 2007 om udbetaling, regnskabsaflæggelse af statsligt løntilskud til kommunale og regionale arbejdsgivere vedrørende lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om servicejob bekendtgørelse nr. 736 af 9. juli om regnskab, revision, tilsyn m.v. for statslige tilskud til kommunerne til den aktive beskæftigelsesindsats for forsikrede Revisionens omfang og udførelse Revisionen gennemføres ved en kombination af system- og substansrevision baseret på revisors faglige vurdering af kommunens systemer, forretningsgange, kontrolmiljø m.v. Udvælgelsen af personsager planlægges og gennemføres ud fra revisors faglige vurdering af væsentlighed og risiko, og der er lagt særligt vægt på følgende kriterier: nyetablerede sager sager af væsentlig økonomisk karakter Side 132

9 sager af væsentlig sagsbehandlingsmæssig, principiel og lokal karakter sager efter revisors vurdering Revisionen omfatter ikke en socialfaglig vurdering, men alene en vurdering af det retlige grundlag i sagerne. Vi har foretaget kontrol af, at bogførte udbetalinger m.v. er sket med hjemmel i meddelte bevillinger samt gældende love og bestemmelser. Det er endvidere efterprøvet, om der ved sagsbehandlingen er taget hensyn til principielle afgørelser, der er truffet af decisionsmyndigheder og ankeinstanser inden for de forskellige områder. Vi har endvidere efterprøvet, om kommunen ved sagsoprettelse og ved lovpligtige sagsopfølgninger har udnyttet muligheden for at foretage kontrol af oplysninger om økonomiske forhold, herunder i fornødent omfang har sammenholdt oplysninger fra forskellige registre med det formål at sikre, at der ikke udbetales uforenelige ydelser. 4.2 Forretningsgange m.v. Vi har efterprøvet, om kommunens administrative og regnskabsmæssige praksis (herunder forretningsgange, interne kontrolprocedurer og procedurer for sagsbehandling) på følgende personsagsområder er hensigtsmæssig og fungerer på betryggende vis: w Tilbud til udlændinge w Førtidspensioner og personlige tillæg (herunder folkepensioner og delpension) w Kontante ydelser (herunder børnetilskud- og bidrag samt børnefamilieydelser) w Revalidering w Arbejdsmarkedsforanstaltninger Konklusion Det er i forbindelse med gennemgang af sagsområderne kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge konstateret, at kommunen ikke fuldt ud har iagttaget bestemmelserne omkring rettidig opfølgning på individuelt kontaktforløb, jf. Lov om aktiv beskæftigelse samt rettidig opfølgning, jf. sygedagpengelovens 13, stk Der henvises til kapitel 8, revisionens bemærkninger. Ved revisionens gennemgang fik vi oplyst, at Jobcentret ikke havde foretaget den vedtagne ledelseskontrol af sager på områderne sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob fuldt ud i. Dette blev anbefalet, herunder at der blev sat fokus på ovenstående. Vi har efterfølgende fået oplyst, at denne kontrol er foretaget og vil følge op herpå. Det er herudover vores vurdering, at der generelt er etableret hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange m.v. på personsagsområderne, samt at der administreres i overensstemmelse med disse. Side 133

10 4.3 Personsager På de omtalte personsagsområder har vi foretaget test af kontroller på udvalgte stikprøver af personsager for at efterprøve kommunens administrative og regnskabsmæssig praksis. Vi har i de følgende afsnit redegjort for resultatet af personsagsgennemgangen og anført antallet af sager på de enkelte personsagsområder, hvor vi har foretaget test af kontroller. Der er redegjort for, om der er konstateret væsentlige fejl og mangler på området, og hvorvidt disse har haft udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning. Såfremt der er tale om generelle fejl og mangler, vil dette være anført Førtidspensioner og personlige tillæg (herunder folkepension og delpension) Vi har foretaget test af kontroller i 2 personsager. Der er ved gennemgangen ikke konstateret væsentlige fejl og mangler i de udvalgte sager. Konklusion På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at personsagsområdet generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler Kontante ydelser (herunder børnetilskud- og bidrag samt børnefamilieydelser) Vi har foretaget test af kontroller i 26 personsager. Der er ved gennemgangen konstateret 1 væsentlig fejl og mangel i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: Kontanthjælp og aktivering: Jf. Lov om aktiv socialpolitik 12 a skal kommunen, når denne er blevet bekendt med, at en kontanthjælpsmodtager er sygemeldt, tage stilling til udarbejdelse af en plan for sygeopfølgning. Vurderer kommunen ikke i første omgang, at der er behov for en plan for sygeopfølgning, skal kommunen løbende vurdere behovet ved opfølgningen på integrationskontrakten. I 2 af de reviderede sager havde kommunen ikke taget stilling til udarbejdelse af sygeopfølgningsplan. Der er ved gennemgangen konstateret 2 væsentlige fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: Side 134

11 Kontanthjælp: Der er i flere af de gennemgåede sager konstateret manglende rettidig opfølgning på individuelt kontaktforløb jf. Lov om aktiv beskæftigelse 17 og 18. Sygedagpenge: Der er i flere af de gennemgåede sager konstateret manglende rettidig opfølgning jf. Sygedagpengelovens 13 stk Konklusion På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at personsagsområdet i øvrigt generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Der henvises til kapitel 8, revisionens bemærkninger vedrørende manglende rettidig opfølgning Revalideringer Vi har foretaget test af kontroller i 12 personsager. Der er ved gennemgangen konstateret 1 væsentlig fejl og mangel i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag vedr. fleksjob, hvor pågældende er kommunalt ansat, er det konstateret, at der gives tilskud til lønnen inkl. funktionsløn, men der hjemtages alene refusion af grundløn. Vi vurderer umiddelbart, at kommunen er berettiget til også at hjemtage refusion af funktionstillægget. Forholdet er drøftet med lønkontoret, der vil undersøge omfanget af forholdet og foretage eventuelle fornødne berigtigelser. Der er ved gennemgangen konstateret 1 væsentlig fejl og mangel i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: Der er i flere af de gennemgåede sager vedr. ledighedsydelse konstateret manglende rettidig opfølgning på individuelt kontaktforløb jf. Lov om aktiv beskæftigelse 73a stk. 1 og 2. Konklusion På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at områderne i øvrigt generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Der henvises til kapitel 8, revisionens bemærkninger vedrørende manglende rettidig opfølgning Arbejdsmarkedsforanstaltninger Vi har foretaget test af kontroller i 2 personsager. Side 135

12 Der er ved gennemgangen ikke konstateret væsentlige fejl og mangler i de udvalgte sager. Konklusion På baggrund af den udførte revision er det vores opfattelse, at områderne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. 5 Temarevision I henhold til Velfærdsministeriets skrivelse af 26. november 2008, samt vejledning af 9. marts, er vi blevet bedt om at udføre temarevision i omhandlende kommunernes indsats mod misbrug af sociale ydelser. Temarevisionen er oprindeligt udmeldt af Velfærdsministeriet. Ansvaret for temarevisionen er efterfølgende overgået til Beskæftigelsesministeriet. Udbetaling og kontrol med udbetaling af sociale ydelser sker efter reglerne i den sociale lovgivning. Generelle regler om oplysning af sociale sager og om kontrol er fastsat i i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven). Herudover har modtagere af sociale ydelser efter de enkelte love pligt til at oplyse om ændringer i deres forhold. Endvidere gælder de generelle regler i Forvaltningsloven. Reglerne i Retssikkerhedsloven gælder både sociale ydelser på Indenrigs- og Socialministeriets område som pension, boligstøtte og børnetilskud og ydelser på Beskæftigelsesministeriets område, der administreres af kommunerne herunder sygedagpenge og kontanthjælp. De kommunale revisorer skal ved revisionen konkret undersøge og besvare følgende fokuspunkter, at: Den enkelte kommune har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for udbetalingen af ydelser, og at de foreskrevne forretningsgange følges Den enkelte kommune har organiseret sig hensigtsmæssigt i forhold til at opdage misbrug af sociale ydelser, herunder om den enkelte kommune har etableret et kontrolmiljø, der kan afdække/spore misbruget Den enkelte kommune indsamler og analyserer resultaterne, som ovennævnte kontrolmiljø genererer Den enkelte kommune også konkret reagerer, herunder kræver tilbagebetaling og/eller benytter sig af de sanktioner på beskæftigelsesområdet, der er mulige, når de indsamlede resultater indikerer misbrug af sociale ydelser Side 136

13 Den enkelte kommune i tilstrækkelig grad dokumenterer og begrunder afgørelser i sager, hvor der er risiko for misbrug af sociale ydelser Den enkelte kommune oplyser borgeren om dennes oplysningspligt Den enkelte kommune benytter lovgivningens muligheder for at indhente oplysninger fra banker for at undersøge fælles økonomi, også uden samtykke fra borgeren i tilfælde af konkret mistanke samt benytter e-indkomst til kontrolformål Den enkelte kommune undersøger sager, hvor kommunen har modtaget oplysninger fra en anden myndighed eller en anmeldelse fra en borger vedrørende mistanke om misbrug af sociale ydelser. Temarevisionen omfatter: En gennemgang af administrationens tilrettelæggelse En undersøgelse af hvorvidt kommunen har konkrete forretningsgange på området En gennemgang af et antal enkeltsager, heraf minimum 5 sager, hvor kommunen har konstateret misbrug af sociale ydelser. Afgrænsning af lovområder Følgende ydelser er omfattet af temarevisionen: Børnetilskud jf. Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag Boligstøtte (boligsikring og boligydelse) jf. Lov om individuel boligstøtte Folkepension jf. Lov om social pension og Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Kontanthjælp og starthjælp jf. Lov om aktiv socialpolitik Sygedagpenge jf. Lov om sygedagpenge. Vi har gennemført vores revisionsbesøg vedrørende temarevisionen i perioden august til oktober. Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunen generelt har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for udbetalingen af ydelser, og at de foreskrevne forretningsgange følges. Kommunen har organiseret den helhedsorienterede sagsbehandling med en styregruppe, en arbejdsgruppe og medarbejderne. Kommunen har etableret et kontrolmiljø som en del af kommunens sagsbehandling i øvrigt. Styregruppen har udarbejdet retningslinjer for den helhedsorienterede sagsbehandling. Da flere af initiativerne, som der er beskrevet, endnu ikke var iværksat på tidspunktet for vores gennemgang, var det ikke muligt at vurdere effekten heraf. Pr. 1. marts 2010 har kommunen ansat en helhedskoordinator. Side 137

14 I de sager om misbrug af sociale ydelser, som har været omfattet af vores gennemgang, har kommunen ikke fremsat krav om tilbagebetaling eller brug af andre sanktionsmuligheder, jf. kommunens forretningsgang for disse sager. Kommunen har ikke et samlet overblik over omfanget af sager, hvor der er konstateret misbrug af sociale ydelser. Det er vores opfattelse, at kommunen i tilstrækkeligt omfang dokumenterer og begrunder de sager, som har været omfattet af vores gennemgang, hvor der er risiko for misbrug af sociale ydelser. Kommunen oplyser generelt borgeren om dennes oplysningspligt. Det sker samtidig med ansøgning og/eller bevilling af ydelsen. Det er vores opfattelse, at kommunen generelt benytter lovgivningsmuligheder for at indhente oplysninger fra banker m.v. for at undersøge fælles økonomi, også uden samtykke fra borgeren i tilfælde af konkret mistanke, samt benytter e-indkomst til kontrolformål. På kontanthjælpsområdet er det konstateret, at bestemmelsen vedrørende økonomisk opfølgning minimum hver 3. måned jf. Lov om aktiv socialpolitik 10 ikke følges fuldt ud. Jf. kommunens forretningsgang skal der dels foretages opfølgning minimum hver 3. måned ved opslag i IT-værktøjer, og dels skal løbende advis kontrolleres. Vi har konstateret, at den opfølgning, der skal foretages minimum hver 3. måned ved opslag i IT-værktøjer, ikke foretages systematisk hver 3. måned, men med noget længere intervaller. Det er endvidere oplyst, at kommunen ikke kan nå at kontrollere de løbende advis, der modtages. Dette kan medføre, at kommunen opdager evt. misbrug af sociale ydelser på et senere tidspunkt, end hvis kontrollen var udført til tiden. Kommunen undersøger sager, hvor kommunen har modtaget oplysninger fra en anden myndighed eller en anmeldelse fra en borger vedrørende mistanke om misbrug af sociale ydelser. Forretningsgangen efterleves, jf. vores stikprøvevise gennemgang af sager, hvor der er mistanke om misbrug af sociale ydelser. Der henvises i øvrigt til bilag 1, hvor kommunens besvarelse af ministeriets spørgsmål fremgår, ligesom vi har indarbejdet vores kommentarer i det omfang, vi har fundet det nødvendigt. Side 138

15 6 Forvaltningsrevision Forvaltningsrevision sygedagpengesager med en varighed over 52 uger Formålet med forvaltningsrevisionen har været at vurdere omfanget af sager med en varighed over 52 uger. I forlængelse heraf er det undersøgt, hvordan Guldborgsund kommunes ledelsestilsyn på området er tilrettelagt, herunder om der i kommunen er iværksat tiltag med henblik på nedbringelse af sager over 52 uger. Forvaltningsrevisionen er primært udført ved hjælp af tilgængeligt statistikmateriale samt interview af ledende nøglemedarbejdere på området. Forvaltningsrevisionen har omfattet en vurdering af: Udvikling i sagsantal Målsætninger, herunder iværksatte tiltag med henblik på nedbringelse af sagsmængden Ledelsestilsyn 6.1 Konklusion Den samlede sagsmængde på området er steget med 73 sager fra medio 2008 til september. Derimod er antallet af sager med en varighed på over 52 uger faldet med 16 i samme periode. Sagsantallet med en varighed på 52 uger eller mere udgjorde 138 ultimo september. I forlængelse af ovenstående kan det dog anføres, at der er 187 sager med en varighed på over 52 uger medio november. Således er der sket en rimelig stor stigning i længevarende sager fra september måned til november måned i. Af hensyn til optimal styring af området, herunder med henblik på at minimere udgifterne så meget som muligt, er det vores vurdering, at det altid bør være en leder af området, som har kompetencen til at forlænge sager udover 52 uger. Det er oplyst, at forlængelser af sager fra oktober måned enten foretages af fagkonsulent eller teamleder. Tidlig udarbejdelse af ressourceprofiler er ofte af afgørende betydning for en sags varighed, og det er derfor vores vurdering, at en tidligere indsats omkring udarbejdelse af ressourceprofiler kan være med til at nedbringe sagsmængden på sigt. Det er ved revisionen herunder erfaret, at ikke tidligere har haft mål for, hvornår ressourceprofiler skulle være udarbejdet. Det er dog oplyst, at der skal ske udarbejdelse heraf senest ved uge 26 og gerne før. Det er endvidere, ifølge det oplyste, indskærpet overfor sagsbehandlerne, at der allerede ved sagsopstart skal tages stilling hertil. På baggrund heraf skal vi anbefale, at ledelsestilsynet i en periode med fordel kunne rettes mod overholdelse af fristen for udarbejdelse af ressourceprofiler. Side 139

16 Den foretagne forvaltningsrevision af området indikerer overordnet set, at Guldborgsund Kommune har fokus på sager over 52 uger. Dette skal blandt andet ses i lyset af de iværksatte tiltag på området. Det er oplyst, at man har rettet fokus mod de længevarende sager, der er opstået før oktober, og altså før kompetencen til at forlænge disse sager blev ændret. Dette med henblik på at vurdere, om en række af disse sager måske kan overgå til andre ydelser. Side 140

17 7 Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger I forbindelse med revisionen har vi foretaget opfølgning af tidligere revisionsbemærkninger samt andre forhold, omtalt i tidligere revisionsberetninger. Nedenfor er gengivet tidligere afgivne revisionsbemærkninger samt den opfølgning, der er gennemført af kommunen i forhold til bemærkningerne. Revisionsberetning nr. 5 (side ): 7.1 IT-systemer, års- og skatteafstemning For IT-systemer, der administrerer udbetaling af ydelser til borgere, skal der hvert år foretages afstemning af, at udbetaling af ydelse foretaget via IT-systemet stemmer med bogføring til sikring af, at der ikke foretages manuelle udbetalinger, der ikke redegøres for overfor SKAT. Endvidere skal der foretages afstemning af, at den skat, der er tilbageholdt via itsystemet svarer til den afregnede skat, og til hvad SKAT kvitterer for som modtaget. Vi har ikke modtaget dokumentation for, at der er foretaget ovennævnte afstemninger vedrørende sociale pensioner, KMD-aktiv, børnetilskud og underholdsbidrag. Tilsvarende gjorde sig gældende for Kommunen oplyser, at der er iværksat afstemning af flere af disse systemer for Ved samme lejlighed gives oplæring til de involverede medarbejdere. Byrådets/kommunalbestyrelsens besvarelse: Som det fremgår af revisionens bemærkninger, har administrationen iværksat foranstaltninger til gennemførelse af de manglende afstemninger og til fremtidig opfyldelse af kravet. Konklusion Der følges op på ovenstående i forbindelse med den afsluttende gennemgang af årsregnskabet. Side 141

18 7.2 Omsætningsaktiver Det er påset, at kommunens varebeholdninger og fysiske aktiver til salg er registreret og indregnet i balancen, samt at omkostningsregistreringen er i overensstemmelse med kommunens registreringer, regnskabspraksis og regnskabsmæssige skøn. Vedr. fysiske aktiver til salg (grunde og bygninger) er det dog konstateret, at regulering vedrørende tidligere år er aktiveret via art 0.0 mod rettelig direkte over balancen. Forholdet har betydning for resultatopgørelsen, som udviser et forbedret resultat med 11,9 mio. kr. på omkostningsregnskabet. Byrådets/kommunalbestyrelsens besvarelse: Den anførte bemærkning fra revisionen har alene indflydelse på resultatet af den omkostningsbaserede resultatopgørelse. Overskuddet på den udgiftsbaserede resultatopgørelse er fortsat 79,7 mio. kr., medens overskuddet på den omkostningsbaserede resultatopgørelse ændres fra 63,1 mio. kr. til 51,2 mio. kr. Konklusion Forholdet er en konstatering af, at omkostningsregnskabet var forkert i 2008, og der er intet til opfølgning. På baggrund heraf anser vi bemærkningen som afsluttet. 7.3 Deponerede midler Vi har konstateret, at en del af kommunens likvide aktiver er registreret som deponerede midler på funktion 9.27, Deponerede beløb for lån m.v. vedrørende forsyningens overskud for, med 36 mio. kr. Byrådets/kommunalbestyrelsens besvarelse: Som følge af et attraktivt rentetilbud fra et pengeinstitut indsatte i december mio.kr. på en aftalekonto. Det erkendes, at beløbet i december 2008 burde have været konteret på funktion 9.05, Likvide aktiver og i januar været overført til funktion 9.27, Deponerede beløb. Konklusion Da beløbet skulle registreres på funktion 9.27 i, er der intet til opfølgning. På baggrund heraf anser vi bemærkningen som afsluttet. I forbindelse med den afsluttende gennemgang af kommunens årsregnskab vil vi følge op på, om de deponerede midler i er korrekt opgjort. Side 142

19 8 Revisionens bemærkninger Den udførte revision har givet anledning til følgende bemærkning: 8.1 Sagsrevision på det sociale område Det er på sagsområderne kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse konstateret, at der i et antal sager ikke er foretaget rettidig opfølgning i overensstemmelse med gældende bestemmelser på de respektive områder. Kommunen har iværksat tiltag med henblik på at efterleve bestemmelserne fremover. Ved revisionens gennemgang fik vi oplyst, at Jobcentret ikke havde foretaget den vedtagne ledelseskontrol af sager på områderne sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob fuldt ud i. Dette blev anbefalet, herunder at der blev sat fokus på ovenstående. Vi har efterfølgende fået oplyst, at denne kontrol er foretaget, og vil følge op herpå. Roskilde, den 20. maj 2010 BDO Kommunernes Revision Verni Jensen Registreret revisor Side 143

20 Bilag 1 - Temarevision 1. At den enkelte kommune har tilrettelagt hensigtsmæssige og betryggende forretningsgange for udbetalingen af ydelser, og at de foreskrevne forretningsgange følges a) Har kommunen etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling, udbetaling og regnskabsaflæggelse, jf. 28 i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Velfærdsministeriets, Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder (regnskabsbekendtgørelsen), herunder for de anvendte EDB-systemer? b) Har kommunen etableret betryggende og dokumenterede interne kontroller, jf. 28 i regnskabsbekendtgørelsen? Kommunens besvarelse indføres her: Vores egne kommentarer/konklusioner indføres med kursiv Det vurderes, at kommunen har etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange på de områder, der er omfattet af temarevisionen. På kontanthjælpsområdet er det dog konstateret, at bestemmelsen vedr. økonomisk opfølgning minimum hver 3. måned jf. Lov om aktiv socialpolitik 10 ikke følges fuldt ud. Jfr. kommunens forretningsgang skal der dels foretages opfølgning minimum hver 3. måned ved opslag i ITværktøjer, og dels skal løbende advis kontrolleres. Vi har konstateret, at den opfølgning, der skal foretages minimum hver 3. måned ved opslag i IT-værktøjer, ikke foretages systematisk hver 3. måned, men med noget længere intervaller. Det er endvidere oplyst, at kommunen ikke kan nå at kontrollere de løbende advis, der modtages. Dette kan medføre, at kommunen opdager evt. misbrug af sociale ydelser på et senere tidspunkt, end hvis kontrollen var udført til tiden. Der henvises til afsnit 8 Revisionens bemærkninger. Det vurderes, at kommunen har etableret betryggende og dokumenterede interne kontroller på de områder, der er omfattet af temarevisionen. Side 144

21 c) Har kommunen fulgt de opstillede retningslinjer for dokumentationsog kvalitetskontrol, herunder retningslinjer for personalemæssig adskillelse jf. 28 i regnskabsbekendtgørelsen 2. At den enkelte kommune har organiseret sig hensigtsmæssigt i forhold til at opdage misbrug af sociale ydelser, herunder om den enkelte kommune har etableret et kontrolmiljø, der kan afdække/spore misbruget a) Har kommunen vedtaget politiske retningslinjer? Det vurderes, at kommunen generelt har fulgt de opstillede retningslinjer for dokumentations- og kvalitetskontrol, herunder retningslinjer for personmæssig adskillelse. Nej. Efterfølgende er det påset, at sagsfremstilling vedr. helhedsorienteret sagsbehandling er godkendt af Økonomiudvalget d. 1/9-. b) Har kommunen fastlagt administrative procedurer, herunder procedurer for håndtering af oplysninger fra andre myndigheder og private, der indikerer misbrug i konkrete sager? Hvis ja, bedes det oplyst, hvorvidt procedurerne er tilstrækkelige, og om de efterleves. har netop udarbejdet administrative procedurer for helhedsorienteret sagsbehandling, der nøje fastslår, hvor sagen skal anmeldes, journaliseres, og hvordan der skal kommunikeres til de relevante afdelinger. Der er udarbejdet en pjece til medarbejderne og en længere vejledning, der skal være tilgængelig på kommunens intranet. c) Har kommunen etableret samarbejde mellem forvaltninger/sektorer? har organiseret den helhedsorienterede sagsbehandling med en styregruppe, en arbejdsgruppe og medarbejderne. Styregruppen består af teamledere fra Betaling og Opkrævning, Intern Borgerservice, Opvækst og Velfærd og repræsentant fra Juridisk tjeneste. Arbejdsgruppen består af tovholdere fra de områder, som udbetaler sociale ydelser. Styregruppen har p.t. en verserende sag i Økonomiudvalget om ansættelse af en Side 145

22 d) Har kommunen etableret samarbejde med andre myndigheder? helhedskoordinator, som skal være bindeled mellem styregruppen og arbejdsgruppen og sikre koordinering af indsatsen. Styregruppen holder jævnligt møder og har udarbejdet pjece til borger, pjece til medarbejderne og en længere vejledning til medarbejderne om, hvorledes der skal forholdes i mistankesager. Kommunen har ansat en helhedskoordinator pr. 1/ deltager aktivt i Fair Play samarbejdet og har derudover løbende fællesmøder med Skat Maribo og Lolland Kommune. Konkret udveksles oplysninger og anmeldelser videresendes, hvis der skønnes relevans for anden myndighed. I boligstøttesager sendes, efter aftale med Skat Maribo, kopi af lejekontakter, hvor der er mistanke om manglende oplysning af lejeindtægter. e) Har kommunen gennemført virksomhedskontroller? f) Har kommunen procedurer for gennemførelse af andre kontroller elektronisk eller manuelt herunder f.eks. indhentelse af tro- og loveerklæringer m.v. efter 22 a i Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (Børnetilskudsloven), og kontrol via indkomstregisteret? g) Har kommunen nedsat en kontrolgruppe for at styrke indsatsen? Kommunen har ikke gennemført virksomhedskontrol, men planlægger at deltage i Fair Play aktionerne. Kommunen indhenter altid tro- og love erklæringer og benytter dagligt indkomstregisteret, som alle fagsystemer er opsat til at modager adviser fra. har organiseret den helhedsorienterede sagsbehandling med en styregruppe, en arbejdsgruppe og medarbejderne. Styregruppen består af teamledere fra Betaling og Opkrævning, Intern Borgerservice, Opvækst og Velfærd og repræsentant fra Juridisk tjeneste. Side 146

23 h) Har kommunen udpeget ansatte særligt til at styrke indsatsen? 3. At den enkelte kommune indsamler og analyserer resultaterne som ovennævnte kontrolmiljø genererer a) Indsamler kommunen systematisk de resultater, som genereres i kontrolmiljøet? b) Indgår de indsamlede resultater i kommunens behandling af de enkelte sager, jf. punkt 4? Arbejdsgruppen består af tovholdere fra de områder, som udbetaler sociale ydelser. Styregruppen har p.t. en verserende sag i Økonomiudvalget om ansættelse af en helhedskoordinator, som skal være bindeled mellem styregruppen og arbejdsgruppen og sikre koordinering af indsatsen. Styregruppen holder jævnligt møder og har udarbejdet pjece til borger, pjece til medarbejderne og en længere vejledning til medarbejderne om, hvorledes der skal forholdes i mistankesager. Endvidere diskuteres konkrete sager, og hvorledes og hvem der skal tage sig af den konkrete sagsbehandling. Kommunen har ansat en helhedskoordinator pr. 1/ har p.t. ikke ansat særlig medarbejder. Styregruppen har p.t. en verserende sag i ØK om ansættelse af en helhedskoordinator, som skal være bindeled mellem styregruppen og arbejdsgruppen og sikre koordinering af indsatsen Kommunen har ansat en helhedskoordinator pr. 1/ Der er udarbejdet særlige skemaer til forundersøgelse af sagen med angivelse af de punkter, som kan indgå i en sag, f.eks. post, el og vand. Derudover er der udarbejdet skema til afhøring. Der er for hele det helhedsorienterede arbejde udarbejdet en mængde skabelonskrivelser, som sikrer ensartethed og vidensdeling. Typisk aftales det hvilken afdeling, der behandler den helhedsorienterede sag, idet det fastlægges, hvilke afdelinger der ud- Side 147

24 betaler ydelser til pgl. Denne afdeling indhenter så diverse oplysninger om post, vand, varme, bank, telefon, biler osv. og indkalder borgerne til partsforklaring. Når der er truffet afgørelse i sagen, meddeles denne afgørelse til de andre involverede afdelinger. c) Indgår de indsamlede resultater i kommunalbestyrelsens overvejelser om fastlæggelse og ændring af generelle politiske retningslinjer og administrative procedurer jf. 15 i Retssikkerhedsloven? 4. At den enkelte kommune også konkret reagerer, herunder kræver tilbagebetaling og/eller benytter sig af de sanktioner på beskæftigelsesområdet, der er mulige, når de indsamlede resultater indikerer misbrug af sociale ydelser a) Har kommunen i sager, hvor der er en indikation af, at en borger uberettiget modtager en ydelse, oplyst sagen tilstrækkeligt til, at kommunen kan afgøre, hvilken ydelse, borgeren hidtil har haft ret til, og hvilken ydelse borgeren aktuelt/fremadrettet har ret til jf. 10 i Retssikkerhedsloven? Nej Da kommunen ikke hidtil har haft overblik over omfanget af sager, hvor der er konstateret misbrug af sociale ydelser, blev vi i forbindelse med sagsrevisionen alene præsenteret for 2 sager, hvor der var indikation af misbrug og som vedrørte de områder, som temarevisionen omhandler. Vi vurderer, at disse sager var oplyst i det omfang, det var muligt. b) Har kommunen i sager, hvor der konstateres misbrug af sociale ydelser, truffet afgørelse om, hvorvidt den udbetalte sociale ydelse helt eller delvis skal tilbagebetales? Kun i den ene af de sager, der var omfattet af sagsrevisionen, var tilbagebetaling relevant. Kommunen havde ikke kunnet bevise, at pgl. ikke havde været reelt enlig, hvorfor der ikke fremsattes krav om tilbagebetaling. Side 148

25 c) Har kommunen i sager, hvor der konstateres misbrug af sociale ydelser taget stilling til, om betingelserne for udbetaling af den sociale ydelse fremadrettet er opfyldt? d) Har kommunen i sager, hvor der har været en konkret mistanke om forsætlig eller groft uagtsomt socialt bedrageri, forelagt sagen for politiet til nærmere vurdering? e) Har kommunen i sager, der vedrører beskæftigelsesområdet, benyttet sig af de sanktionen, som kommunalbestyrelsen skal sætte i værk ved konstatering af, at en person mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, herunder sort arbejde efter 40 a og 40 b i lov om aktiv socialpolitik, herunder: At nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 3 uger for en person med kontanthjælp på voksensats (og dennes ægtefælle) ved første gangs overtrædelse? At nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 20 uger for begge ægtefæller, hvis samme person inden for 12 måneder igen tages i at arbejde uden at oplyse det til kommunen, samtidig med at personen modtager kontanthjælp? At nedsætte kontanthjælpen med 1/3 i 20 uger for begge ægtefæller samtidig med, at den nedsatte hjælp gøres tilbagebetalingspligtig, hvis samme person tre eller flere gange inden for 12 måneder er taget i at arbejde uden at oplyse det til kommunen samtidig med mod- Ja. Det oplyses, at kommunen politianmelder meget forsætlige sager til politiet, men eftersom kommunen ikke hidtil har haft overblik over omfanget af sager, hvor der er konstateret misbrug af sociale ydelser, kunne man ikke fremkomme med nogen eksempler på politianmeldelse. Kommunen oplyser, at de benytter sig af sanktionsmuligheden, men vi har ikke set eksempler på dette. Side 149

26 tagelse af kontanthjælp? At gøre 1/3 af hjælpen i 3 uger tilbagebetalingspligtig for både personen og dennes ægtefælle, hvis personen modtager kontanthjælp på ungesatsen, er gift eller samlevende med en person på starthjælp eller introduktionsydelse eller modtager starthjælp? At gøre hjælpen tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 20 uger for både personen og dennes ægtefælle, hvis samme person inden for 12 måneder igen tages i at arbejde uden at oplyse det til kommunen? At gøre hele hjælpen tilbagebetalingspligtig i 20 uger ved tredje eller flere gentagelser af at arbejde uden at oplyse det til kommunen inden for 12 måneder f) Har kommunen, af hensyn til kontrollen med sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser, pålagt arbejdsgiveren i de virksomheder, hvor kommunen vurderer, at arbejdsgiverens registreringer er mangelfulde, at foretage daglige registreringer om de ansatte (logbog), jf. 12 a i Retssikkerhedsloven? g) Har kommunen en procedure for tilbagebetaling/berigtigelse af refusionsbeløb til staten i sager om misbrug af sociale ydelser, efter regnskabsbekendtgørelsen? Hvis ja, bedes det oplyst, hvorvidt proceduren er tilstrækkelig og om den efterleves Nej, ikke p.t., men logbog er ved at blive inddraget i sagsbehandlingen. Når der i en sag pålægges tilbagebetaling, udskrives der en regning til borgeren på det beløb, der kræves tilbage. Denne regning krediteres driftskontoen, og dermed sker automatisk regulering i forhold til statsrefusion. Side 150

27 h) Har kommunen et overblik over omfanget af sager, hvor der er konstateret misbrug af sociale ydelser? Hvis ja, bedes kommunens oplysninger om følgende anført: Antallet af sager i, hvor der blev konstateret misbrug af sociale ydelser, Bruttobeløbet for tilbagebetalingskrav rejst i (i hele kr.) En opgørelse af den fremtidige bruttobesparelse (i hele kr.) beregnet som den fremadrettede nedsættelse, herunder ophør, af den månedlige ydelse x 12 i alt for samtlige sager, hvor der blev konstateret misbrug af sociale ydelser i 5. At den enkelte kommune i tilstrækkelig grad dokumenterer og begrunder afgørelser i sager, hvor der er risiko for misbrug af sociale ydelser a) Har kommunen oplyst de enkelte sager tilstrækkeligt til, at kommunen kan afgøre, hvilken hjælp borgeren har ret til, jf. 10 i Retssikkerhedslovens. Det gælder såvel på ansøgningstidspunktet som ved oplysning om senere ændringer b) Har kommunen i forbindelse med oprettelse af sager, og inden der udbetales ydelser eller tilskud til en person, noteret og dokumenteret følgende i personsagen, jf. 32 i regnskabsbekendtgørelsen: Personens CPR-nummer eller henvisningsnummer Statsborgerforhold, herunder opholdsgrundlag Bopæl Civilstand Ægtefælle og børn (ved CPRnummer og henvisningsnummer) har ikke p.t. overblik over sagerne, da der ikke er ført samlet registrering. Kommunen har dog besluttet fremadrettet at benytte det af KL udarbejdede resultatskema, hvorfor der for fremtiden er overblik både over antal og beløb. Ja Ja Side 151

28 Personens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold af betydning for tildeling eller udmåling af en ydelse og ændring heraf Beretningsmetode ved udmåling af en ydelse. Beregningsmetoden anses for dokumenteret ved henvisning til typekoder i kommunens edb-baserede program? c) Har kommunen derudover fulgt de specifikke regler for kommunens dokumentation, der knytter sig til de forskellige ydelser og tilskud, jf i regnskabsbekendtgørelsen? d) Udsender kommunen en gang årligt en anmodning om skriftlig bekræftelse fra modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger, jf. 2, nr. 1-3, og 3 samt 22 a i børnetilskudsloven? e) Stopper kommunen udbetalingen af børnetilskud, hvis den ikke har modtaget bekræftelsen senest en måned fra anmodningen, jf. 22 a i børnetilskudsloven? f) Undersøger kommunen i forbindelse med den årlige anmodning via folkeregistret, om der udover modtageren af børnetilskud er tilmeldt personer over 18 år på modtagerens adresse, jf. 6 i bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsbekendtgørelsen)? g) Hvis der ud over modtageren er tilmeldt folkeregistret personer over 18 år på modtagerens adresse, beder kommunen da modtageren af børnetilskud om nærmere oplysninger om, hvorvidt en tilmeldt le- Ja Ja Ja Ja Ja Side 152

29 ver i et samlivsforhold med modtageren, og træffer kommunen afgørelse på grundlag heraf, jf. 6 i børnetilskudsbekendtgørelsen? h) Hvis kommunen i øvrigt finder det overvejende sandsynligt, at en ansøger eller modtager af ordinært og ekstra børnetilskud ikke opfylder betingelsen om at være enlig forsørger, anmoder kommunen da pågældende om dokumentation på konkrete områder og træffer afgørelse på grundlag heraf, jf. 7 i børnetilskudsbekendtgørelsen? 6. At den enkelte kommune oplyser borgeren om dennes oplysningspligt a) Har kommunen oplyst de borgere, der modtager sociale ydelser om, hvilke ændringer der er relevant at give kommunen besked om, jf. 12, stk. 3 i Retssikkerhedsloven, således at borgeren kan overholde sin oplysningspligt, jf. 11, stk. 2 i Retssikkerhedsloven? Informationen herom til borgeren skal være skriftlig, jf. 12, stk. 3 i Retssikkerhedsloven. Den skal desuden være tilstrækkelig til, at borgeren kan eller bør kunne indse, at ændringen fører til, at han eller hun ikke længere helt eller delvist har ret til ydelsen, og at han eller hun derfor bliver nødsaget til at fortælle kommunen om ændringen 7. At den enkelte kommune benytter lovgivningens muligheder for at indhente oplysninger fra banker for at undersøge fælles økonomi, også uden samtykke fra borgeren i tilfælde af konkret mistanke, samt benytter e- indkomst til kontrolformål Ja På alle bevillingsskrivelser og månedlige udbetalingsmeddelelser er anført, hvornår borger har pligt til at meddele ændringer. Kommunen har endvidere lavet en borgerpjece, som omhandler oplysningspligten på alle de relevante område Side 153

30 a) Har kommunen indhentet relevante oplysninger om økonomiske forhold om ansøger, ægtefælle/samlever og/eller andre relevante husstandsmedlemmer fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser uden samtykke både til brug for en konkret tilbagebetalingssag og til generel kontrol af sagerne på et område, jf. 11 a, stk. 2 i Retssikkerhedsloven? b) Har kommunen til brug for tilbagebetaling, herunder uden samtykke, også krævet bl.a. oplysninger om ansøgeren fra pengeinstitutter jf. 11 c, stk. 1, nr. 4, og 11 a, stk. 1 i Retssikkerhedsloven? c) Har kommunen samkørt og sammenstillet oplysningerne om økonomiske forhold med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers itsystemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp, jf. 11 a, stk. 2 i Retssikkerhedsloven? d) Har kommunen, i det omfang oplysningerne findes i registret, indhentet de nødvendige oplysninger, herunder om økonomiske forhold, i indkomstregisteret jf. 7 i lov om et indkomstregister samt 11 a, stk. 3 i Retssikkerhedsloven? 8. At den enkelte kommune undersøger sager, hvor kommunen har modtaget oplysninger fra en anden myndighed eller en anmeldelse fra en borger vedrørende mistanke om misbrug af sociale ydelser Det fremgår generelt af ansøgningsskemaer, som underskrives af borgerne, at kommunen indhenter relevante oplysninger til brug for sagsadministrationen. Kommunen bruger meget E-indkomst i sin daglige sagsbehandling og ved konstatering af mistænkelige sager. Kommunen er bekendt med muligheden for at indhente bankoplysninger og har også i enkelte tilfælde benyttet denne mulighed. Flere sagsystemer kører årligt op mod Skat og generer automatisk lister over sager, der evt. skal omberegnes. Styregruppen har p.t. en verserende sag i Økonomiudvalget om indløb af særligt system til samkøring og udpegning af mistænkelige sager. Indkøb af dette særlige system er bevilget af Økonomiudvalget efterfølgende. Ja. Side 154

31 a) Indgår oplysninger fra andre myndigheder eller private om mistanke om uberettiget modtagelse af sociale ydelser i sagsbehandlingen på samme måde som de oplysninger, kommunen selv har tilvejebragt, jf. også punkt 2 vedrørende hensigtsmæssig organisering? b) Sender kommunen et kvitteringsbrev til de borgere, der indgiver ikke-anonyme anmeldelser om misbrug af sociale ydelser? behandler indkomne anmeldelser, både anonyme og ikke-anonyme, på lige fod med systemgenererede sager. Der fremsendes kvitteringsbreve, men oftest er anmeldelsen anonym. Side 155