Gruppeinterview om affaldssortering med særligt fokus på sortering af træ. Middelfart februar 2016

Transkript

1 Gruppeinterview om affaldssortering med særligt fokus på sortering af træ Middelfart februar

2 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 Metode og deltagere 4 Analytisk fremgangsmåde 5 Spørgeguide og temaer i interviewene 6 Dagligdagen på en genbrugsplads 7 Holdning til jobbet 8 Kundens sortering af rent træ 9 Hvilke løsninger peger respondenterne på 10 Betydning af fysisk indretning af pladsen 11 Intern uddannelse ønskes 12 Kommunikation om træsortering 13 2

3 Baggrund Assens Forsyning og Middelfart Kommune er i gang med at udvikle principperne for og kommunikationen omkring affaldssortering på genbrugspladser med særligt fokus på sortering af fraktionen rent træ. I den forbindelse har Rostra Kommunikation gennemført et gruppeinterview med deltagelse af 11 pladsmedarbejdere. Interviewet bruges som afsæt til at vurdere og udvikle, hvordan fraktionen rent træ kan blive kommunikeret og dermed sorteret på en mere hensigtsmæssig måde. Medarbejderne arbejder til hverdag på 8 forskellige genbrugspladser i hhv. Middelfart og Assens.

4 Metode og deltagere Fokusgruppemetoden er kvalitativt funderet og har derfor ikke et statistisk repræsentativt afsæt. Interviewmetodens styrke er dens evne til at undersøge komplekse og nuancerede sammenhænge og synspunkter hos de interviewede. Interviewformen åbner mulighed for, at deltagernes holdninger, vidensniveau og adfærd kan blive kortlagt og diskuteret med en høj detaljeringsgrad. Med en grad af forsigtighed og en erkendelse af, at metoden ikke repræsenterer statistisk repræsentativitet, er det derfor muligt at bruge rapportens konklusioner som udtryk for de holdninger og den adfærd, som findes i den målgruppe, der var repræsenteret i interviewet. Alle deltagerne følte sig tilsyneladende trygge og var hurtigt imødekommende, konstruktive og direkte i deres svar. Respondenterne fandt det generelt interessant og inspirerende at deltage. Det er indtrykket, at vi fik engagerede og oprigtige svar, hvilket er et vigtigt bidrag til interviewets brugbarhed. Deltagere Der deltog 11 pladsmedarbejdere i interviewet 5 personer fra Assens og 6 personer fra Middelfart. Deltagerne havde mellem 1 og 30 års erfaring i branchen. 4

5 Analytisk fremgangsmåde Interviewet har gennemgået en systematisk analyseproces. Analyseprocessen sikrer, at alle relevante udsagn i interviewet er blevet analyseret og danner grundlag for udarbejdelsen af denne konklusionsrapport. Materialet er blevet metalæst dels i forhold til de udtrykte synspunkter og dels i forhold til interviewtemaernes specifikke spørgsmål. Selve tolkningen af udsagnene i datagrundlaget er også vurderet i forhold til respondenternes generelle erfaringer og opfattelser. Under interviewene lagde intervieweren tendentielt vægt på at få top-of-mind synspunkter præsenteret og brugte i mindre grad tid på at validere udsagn. Det skete for at få en vifte af synspunkter i spil, der identificerede holdninger, erfaringer og vidensniveauer i forhold til sortering af træ. Interviewet var eksplorativt i sin form, da det var vigtigt at være lydhør overfor de nye, overraskende erfaringer og synspunkter, som kom til udtryk og derfor var relevante at diskutere under interviewet. Interviewet blev gennemført i Middelfart. 5

6 Spørgeguide og temaer i interviewene Som udgangspunkt for interviewet blev der udviklet en spørgeguide. Spørgeguiden indeholdt alle de temaer, der havde relevans for interviewet. Undervejs i interviewet var intervieweren naturligvis åben over for nye, uventede og relevante emner, som respondenterne bragte på bane. Følgende temaer var centrale i interviewene: Hvilke arbejdsopgaver løser respondenterne. Hvad er sjovt, og hvad er mindre sjovt ved jobbet som pladsmedarbejder. Hvilke udfordringer er der med kategorien træ (både trykket og ikke trykket). Har pladsmedarbejderne selv nemt ved sorteringen af træ. Hvilke løsningsmodeller er forsøgt hvordan gik det? Hvilken betydning har den fysiske indretning af genbrugspladsen. Hvilken betydning har kommunikation, skiltning etc. Hvilke løsninger peger respondenterne selv på som egnede. Test af konkrete løsningsforslag. 6

7 Dagligdagen på en genbrugsplads Dagen begynder for mange af pladsmedarbejderne med at gå containerne igennem og se, hvilke der skal tømmes eller kræver oprydning grundet fejlindkast af affald. Arbejdet er derfor meget konkret og praktisk. Det er i høj grad antallet af kunder på genbrugspladsen, der afgør, hvor travlt pladsmedarbejderne har i hverdagen. Mange kunder giver travlhed, fordi kunderne skal rådgives eller opsøger dialog om affaldssorteringen enten fordi de er i tvivl om, hvordan der skal sorteres eller i tvivl om containernes placering. På de største genbrugspladser er der nogle dage over 800 kundebesøg. Der kan være stor forskel på, hvornår på dagen, ugen og året, at der er travlhed på de enkelte pladser. Det kan variere fra sted til sted afhængigt af, om kundegrundlaget eventuelt har haveaffald eller ej. Nogle genbrugspladser har desuden åbent om lørdagen, hvilket ofte er en af de mere travle dage på ugen, da kunderne typisk holder fri og har tid til at køre på genbrugspladsen. Flere genbrugspladser har åbent for erhverv om morgenen, hvor der kan være særligt travlt. 7

8 Holdninger til jobbet Plus Alsidigt job Møder glade borgere En god samtale med kunderne giver en god dag At vi kender borgerne, der kommer igen Frihedsgraderne og variationen i jobbet Servicedelen er meningsfuld i forhold til hjælp og miljø Samfundsmæssigt godt at gøre en miljøforskel Indflydelse på egen hverdag Godt med skiftet mellem maskintimer og borgerdialog Minus Topstyret job på nogle punkter Ingen resultatkrav per plads mangler fokus på mål Manglende feedback er ikke motiverende Mange maskintimer, hvor man ikke taler med borgerne Er jeg vejleder eller politibetjent det er en hårfin grænse Regnvejr og generelt dårligt vejr Får ikke tilstrækkelig viden om, hvad der genanvendes Det store billede mangler hvad er nøgletallene At rette på fejlsortering Konfliktsituationer med borgerne Borgere der ikke tager ansvar for egen affaldssortering (Bruttoliste ikke prioriteret) 8

9 Kundernes sortering af rent træ Respondenterne har selv nemt ved at finde ud af principperne for sortering (det blev testet). Det varierer lidt fra plads til plads, hvilke fraktioner der anvendes i kategorien træ. Nogle har træ, møbler og trykimprægneret træ. Andre har rent træ, møbler, trygimprægneret træ og stort brændbart. Da træ blev indført som kategori, var der flere pladser, der afskaffede stort brændbart, fordi det forvirrede kunderne. Respondenterne fortæller, at der ofte opstår forvirring om, hvad træ til genbrug er. Fx er malet træ rent træ men kunderne har svært ved at forstå det, hvis der fx er metalbeslag på et bord. En klassisk fejl er, at trykimprægneret træ komme i rent træ. Europaller skaber også problemer, ligesom en malet liste fx heller ikke opfattes som rent træ. Der kommer også for meget rent træ i møbelcontaineren. Produkter med flere komponenter (fx metal, plast, træ) virker generelt forvirrende for borgerne. Der er stor forskel på kunderne i forhold til, hvor omhyggelige de er med sorteringen og hvordan de opfatter sorteringen. På en enkelt plads smider kunderne ofte affaldet på jorden, hvorefter medarbejderne eftersorterer det. Det sikrer fejlsorteringer. Men respondenterne synes ikke, at det er en optimal løsning. Respondenterne bruger megen tid på at forklare, at fx skabe er rent træ og ikke møbler. Kunderne tænker med andre ord ofte meget konkret, hvis de fx står med et møbel, så vil de smide det i møbelcontaineren. Respondenterne vurderer, at der er behov for information om nye fraktioner også ude på pladserne. 9

10 Hvilke løsninger peger respondenterne på Det er respondenternes vurdering, at 9 ud af 10 kunder gerne vil lave træsortering og sortering generelt på den rigtige måde. Mange kunder har ifølge respondenterne ofte travlt, hvilket nemt forårsager fejlsortering. Personlig kontakt anses af respondenterne for at være meget vigtigt for at opnå en korrekt sortering. Skiltning på selve genbrugspladsen angives som en vigtig hjælp til korrekt sortering. Skiltene skal være overskuelige, visuelle og intuitive. Skiltene skal testes på målgruppen, da kunderne erfaringsmæssigt kan have mange forskellige tolkninger af de samme skilte. Undertavlerne på containerne skal være store, læsbare, lavet ordentligt og testes på målgruppen. En medarbejder kan fast dække de kritiske fraktioner. Det kan betale sig i de travle perioder, da det giver mindre oprydning bagefter. Medarbejderne kan selv lave al eftersortering, så den altid bliver korrekt. En intensiv kampagne i et år, hvor de svære fraktioner, herunder træ, mandsopdækkes. Fraktionerne skal navngives rigtigt. Nogle kunder tænker, at møbler ikke er træ og kommer fejlagtigt alle møbler i den container, selvom det er træ. Der kan laves månedskampagner med skiftende fokus på budskaber og løsninger i forhold til en problematik. 10

11 Betydning af fysisk indretning på pladsen Små skilte er svære at læse. Respondenterne efterlyser mere gennemtænkt skiltning med klare budskaber. Skiltning skal være enkel det er den ikke altid. Ordvalget er vigtigt. Mange ved ifølge respondenterne ikke, hvad fraktion betyder eller deponi. Mange spørgsmål handler om, hvor en given container er placeret. Det er en konsekvens af, at kunderne ikke kan overskue/se alle skiltene på genbrugspladsen. De steder, hvor man fysisk viser, hvad der skal sorteres, fungerer det ifølge respondenterne bedre. Nogle steder tømmer medarbejderne ikke containeren helt, så kunderne nemt kan se, hvad der er i kategorien. Det kan også være meget vigtigt i forbindelse med sortering i træfraktioner. Bevidste forstyrrelser hvor man ændrer på opsætning kan skærpe opmærksomheden. Hvad der er praktisk for medarbejderne, er ikke altid praktisk for kunderne. Komfort er afgørende det skal være nemt og hurtigt for kunderne at aflevere affaldet. Flere respondenter peger på, at der skal være et større kundefokus på kommunikationen. Det ser de også som en del af løsning i forhold til træfraktionerne. Væg med branding af genstand som blikfang og hjælp til affaldssortering. Image skal hæves for pladserne, så det ikke ligner en affaldsplads. Respondenterne peger på, at hvis genbrugspladsen virker ren i sit udtryk, så vil kunderne måske være mere omhyggelige med deres sortering. Hvis der er beskidt på pladsen, så er der ifølge respondenterne en tendens til, at kunderne roder mere og bliver sjuskede med afleveringen. Flere steder efterspørger kunderne en skriftlig sorteringsvejledning. Nogle steder har medarbejderne prøvet et sorteringsbord dog uden større succes. 11

12 Intern uddannelse ønskes Medarbejderne vil gerne efteruddannes eller bare have løbende information om, hvad de gør godt og dårligt. Medarbejderne vil fx gerne have baggrundsfakta, ledelsesinformation om centrale beslutninger, hvad bliver der af fraktionerne, nøgletal. Informationen vil de bruge aktivt i dialogen med kunderne. 12

13 Kommunikation om træsortering Interviewet peger på, at kunderne skal have både en bevidsthed om det væsentlige i affaldssorteringen og en viden om, hvilke kategorier der gælder på den specifikke genbrugsplads. Ifølge respondenterne så skal den bevidsthed ikke opbygges ude på selve genbrugspladsen. Den skal være tilstede, før kunderne møder op fx via kampagneaktiviteter. Det er en forudsætning for, at kunderne tager affaldssorteringen alvorligt og tager sig den fornødne tid i selve sorteringsøjeblikket. Affaldssorteringen af træ skal tilsyneladende simplificeres og visualiseres og gerne ensrettes fra plads til plads. Skiltning samt visning af konkrete trægenstande er ifølge respondenterne en del af løsningen. De forskellige trækategorier kan med fordel placeres tæt på hinanden. Måske giver det mening, at trækategorierne står tæt på en affaldstype som bruges ofte. Det muliggør tættere løbende bemanding. 13